Læring og Samarbejde
|
|
|
- Jørgen Markussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontrakt Terndrup Skole og SFO Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i læringsmiljøer og læringstilgange. A.1.1. Udfordre den traditionelle inklusionstænkning ved at facilitere nye former for udviklings- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets individuelle behov. A Kobling af læring og bevægelse: Videreudvikling samt implementering af de udendørs læringsmiljøer på kastanjeplænen og i skolegården med henblik på at øge elevernes motivation og engagement i forhold til læring Kontraktholder A Lærings- og sansemiljø på kastanjeplænen: Området udbygges jf. skitseplan. Gensidig inspiration og videndeling på afdelingsniveau: Tovholderne for det udendørs læringsmiljø deltager i afdelingsmøder. Evaluering på klasseniveau: Optælling af antal gange det udendørs læringsmiljø på kastanjeplænen indgår i elevernes skoledag. Kontaktlærere er tovholdere. Evalueres løbende på afdelingsmøderne 1 A Leg på streg i skolegården for eleverne i indskolingen:
2 Opstregninger i skolegården optimerer muligheder for kobling af spændende bevægelsesaktiviteter og læring Særligt fokus på afdelingsmøder: Vidensdeling blandt pædagoger og lærere Evaluering på klasseniveau: Optælling af antal gange Leg på streg indgår i elevernes skoledag. Kontaktlærere er tovholdere. Evalueres løbende på afdelingsmøderne A Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning samt lektiehjælp: Fleksibel holdopdeling/-størrelser på tværs af klasser, der understøtter det enkelte barns læring. 2 A Fagbånd i dansk og matematik på tværs af klasser i en afdeling særligt fokus ved opgavefordeling og skemalægning. Særligt fokus på afdelingsmøder. Optælling af antal perioder med fleksible holdopdelinger/-størrelser samt periodernes længde. Teamkoordinatorer er tovholdere. Lektiehjælp og understøttende undervisning: Særlig opmærksomhed på at opgaven varetages af medarbejdere med fagkompetencer i dansk og
3 matematik. For MSK og USK også gerne sprogfagene. Optælling af antal perioder med fleksible holdopdelinger/-størrelser samt periodernes længde. Teamkoordinatorer er tovholdere. A Fokus på endnu mere bevægelse i undervisning i forhold til: brain breaks aktiv pause i undervisningen kobling af bevægelse og elevernes læring 3 A Etablering af: Vest for skolen: Ny skolegård med lille multibane, legeredskaber, sandkasse m.m.. Samarbejde med Pia Bonde og landskabsarkitekt. Øst for skolen: Multibane på størrelse med håndboldbane med tilhørende udendørs fitness: I samarbejde med Terndrup Idrætscenter, Terndrup Idrætsforening og Terndrup Borgerforening er der ansøgt fondene DBU/Nordea Fonden, Lokale & Anlægsfonden, LAG Himmerland samt Spar Nord Fonden om økonomisk støtte. Rebild Kommune - pulje til Byzonebyer - har bidraget til mulitbaneprojektet. De enkelte afdelinger deltager i inspirationskursus med bevægelseskonsulent Mikael Drejer.
4 KU afstemmer tidspunkter og indhold for inspirationskurserne med de enkelte afdelingskoordinatorer. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasseniveau A Etablering af flexhold for elever, der har behov for: turbokurser læsning, stavning, matematik, it-didaktisk etc. at indgå på et mindre hold for en kortere periode praksisorienteret undervisning A Fokus på at medarbejderes kompetencer matcher det enkelte flexholds behov. Inklusionslektioner samles i bånd. Særligt fokus ved opgavefordeling og skemalægning. Optælling af elever, der indgår på flexholdene På elevniveau: faglige test, samtale med elev og forældre etc. A Fokus på at det fysiske indendørsrum understøtter behov for mangfoldige læringsmiljøer A Når byggeriet er afsluttet august 2015, etableres: i samarbejde med Ungdomsskolen ungemiljø for eleverne i USK i foyeren. Fleksible læringsmiljøer i indskolingen og samlingssalen. 4
5 Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasseniveau A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet A Implementering af helhed i læring fra dagpleje, vuggestue/børnehave til skole inden for områderne: Matematisk opmærksomhed Naturfaglige fænomener Krop og bevægelse Engagement og fællesskab Kreative og musiske udtryksformer Chef og kontraktholder A Etablering af tværsteam bestående af medarbejdere samt ledelsesrepræsentanter fra Børnehuset Aavangen, Dagplejen samt Terndrup Skole. Øvrige medarbejdere samt evt. eksterne sparringspartnere inviteres ad hoc Oktober 2015 juni 2016: Udarbejdelse af distriktshandleplan for de enkelte områder August 2016: Implementering påbegyndes Tovholder: Finn og Kirsten Mødefrekvens:5 årlige møder tirsdage kl Efteråret 2017 metode udvælges i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud A Med afsæt i Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog Implementeres helhed i læring for børnene fra dagpleje, vuggestue/børnehave til skole. 5 Chef og kontraktholder A Etablering af tværsteam bestående af medarbejdere herunder sprogpædagog og læsevejleder samt ledelsesrepræsentanter fra Børnehuset Aavangen, Dagplejen
6 samt Terndrup Skole. Øvrige medarbejdere samt evt. eksterne sparringspartnere inviteres ad hoc. August 2015 juni 2016: Udarbejdelse af distriktshandleplan August 2016: Implementering påbegyndes Tovholder: Finn og Kirsten Mødefrekvens:5 årlige møder tirsdage kl Efteråret 2017 metode udvælges i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen A.2. Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge. A.2.1. Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamarb ejdet mellem de voksne der er omkring børnene. A Implementering af samtalegrupper for børn, hvis forældre er skilt Kontraktholder A Kompetenceudvikling af medarbejdere: indsigt i skilsmissebørns vilkår kompetencer til at afholde samtalegrupper. Udarbejdelse af informationsfolder til børn og forældre Oprettelse og afholdelse af samtalegrupper Drøftelse i de enkelte 6
7 samtalegrupper både løbende og når et forløb afsluttes. A Implementering af trivselssamtaler på klasse- og elevniveau. Trivselsundersøgelser på klasseniveau A På klasseniveau: På baggrund af den årlige trivselsundersøgelse afholdes en gang årligt klassekonferencer med teamet, trivselslærer og ledelse. Handleplan udarbejdes. På elevniveau: Kontaktlærer afholder kontinuerligt trivselssamtaler med den enkelte elev. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasse- og elevniveau A Øget holddeling på tværs af klasser og afdelinger med henblik på at imødekomme elevernes behov for at lære på forskellige måder. 7 A Kønsopdelt undervisning på tværs af klasser herunder makkerklasser og afdelinger Mere praksisorienteret undervisning Udbud af valgfag afspejler elevernes interesseområder Med afsæt i tidligere kompetenceudviklings-forløb er der
8 fortsat fokus på: Klar og tydelig struktur i undervisningen med god klasseledelse. Gode og anerkendende relationer mellem lærer, pædagog og elev Særligt fokus på afdelingsmøder. Teamkoordinatorer er tovholdere. Optælling af antal perioder med kønsopdelt undervisning samt periodernes længde. Teamkoordinatorer er tovholdere. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasse- og elevniveau Kontaktlærere er tovholdere. A.2.2. Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. A Fokus på at øge den enkelte elevs motivation og engagement for læring. Implementering af læringsmålsstyret undervisning med afsæt i Forenklede Fælles Mål 8 Kontraktholder A Den enkelte faglærer formulerer læringsmål i et sprog, som eleverne kan forstå. Elevinddragelse: Der kan arbejdes med ugeskema, der giver gode muligheder for at tage hensyn til den enkelte elevs interesser og behov Eleverne inddrages i valg af undervisningsaktiviteter samt tegn på læring i forhold til de
9 enkelte læringsmål Muligheder i holddeling medtænkes se punkt A.1.1. og A.2.1. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på klasse- og elevniveau Kontaktlærere er tovholdere. Strategiområde B: Det tværfaglige samarbejde. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. B.1.1. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. Centerchef BU Chef for Familie og Handicap B.2. Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere B.1.2. Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, kulturskole, musikskole, B Terndrup Skole, Børnehuset Aavangen og Bakkehusene etablerer fire distriktsmøder om året. Distriktsmøderne har til hensigt at etablere sparringsmuligheder og konkrete fælles aktiviteter på tværs. Her tænkes fx på fælles ansættelse 9 Centerchef BU Centerchef KF m.fl. Kontraktholder B Kontraktholderne udarbejder et kommissorium for samarbejdet i Rebild Øst og involverer herefter mellemlederne i de enkelte kontraktområder. Samarbejdet evalueres på kort sigt i slutningen af hvert møde, hvor
10 biblioteket, ungdomsskolen mv. af fagpersoner, samarbejde omkring elevaktiviteter mm. mødeindhold, form og proces formativt søges optimeret. Summativt evalueres samarbejdsinitiativet én gang årligt. B Etablering af forældrebank over forældre, der ønsker at bidrage til elevernes læring B Udarbejdelse af forældrebank på klasseniveau: Oversigt med forældrenes navne og fagområde. Den enkelte klasse kontaktlærere er tovholdere. Forældrebankerne for de enkelte klasser samles til en forældrebank for skolen. Skolens sekretær er tovholder På klasseniveau: Optælling af antal perioder/gange, hvor forældrebanken inddrages i elevernes læring. Kontaktlærerne er tovholdere. B Samarbejde med Skørping Skakklub for elever med særlig interesse for skak. B Skørping Skakklub underviser én gang ugentlig et hold elever i skak. Holdet består af elever fra klasse. Holdet deltager i diverse skakturneringer. Tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne - drøftelse på skakholdet 10
11 B Samarbejde med virksomheder i forhold til at øge elevers motivation og engagement for læring: Autoværksteder Cykelværksted Traktorværksteder Smedeværksteder Frisørsalon Børnehave B I samarbejde med elever og forældre planlægger trivselslærer og kontaktlærer særlige praktikforløb. UU-vejleder inddrages. Trivselslærer evaluerer løbende praktikforløbene med elev, forældre og praktiksted ligesom forløbene evalueres ved afslutning. Særligt fokus på at skabe sammenhæng mellem den enkelte elevs læring i praktik og skole. Strategiområde C: Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ Læringskæde som model for effektiv evaluering og C.1.1. Implementering og udvikling af en feedbackstruktur fra direktør til barn. Hvert led i organisationen skal C Implementering af OLP og OLP som platform for etablering feedbackstrukturer mellem centerchef og kontraktholder/dec. organisation C Implementering af OLP på de enkelte Direktør og Centerchef C Feedbackstrukturer: 11
12 ledelsesinformation udvikle feedbackstrukturer og tæt-på-modeller der styrker vores styring og kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem ledelsesteam og medarbejdere Kontraktholder Referater fra klasseteam- og afdelingsmøder sendes til ledelsesteamet. Pædagogisk udvalg (PU): sammenhæng i CBU. Pædagogisk udvalg består af afdelingskoordinatorer og ledelsesteamet. Alle medarbejdere bidrager til dagsorden på google drev Koordinatorer bringer beslutninger/meddelelse r videre til/fra afdelingerne Skolens vejledere læsevejleder, it-didaktiske vejledere, AKTvejleder og kommende matematikvejledere er sparringspersoner for ledelsen i strategiske beslutninger og prioriteringer på skolen. Løbende i PU og i samarbejdet med vejlederne. C Etablering og implementering af metoder for hvordan-ledelsenkommer-tættere-på-denpædagogiske-praksis 12 C I forbindelse med faglige test i dansk og matematik samt den årlige trivselsundersøgelse: Deltager ledelsen i klassekonferencer læsning,
13 matematik, trivsel sammen med vejleder og kontaktlærere. Der udarbejdes handleplan for fremadrettede tiltag på elev- og klasseniveau Klassekonferencer afsluttes med mundtlig evaluering. Elevernes faglige niveau følges. C.2. Fokus på resultater: Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. C.2.1. Videreudvikling af evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. C Etablering og implementering af metoder for hvordan-sikrer-vikvalitet-i-opgavevaretagelsen Centerchef og kontraktholder C Øget fokus på styrkelse af samarbejdet i de enkelte fagteam: Med afsæt i Forenklede Fælles Mål udarbejdes fælles årsplaner for de enkelte fags samlede forløb. Hermed skabes rød tråd i elevernes læring også ved afdelings- og lærerskifte. Der afsættes tid ved personalemøder. Matematik-fagteamet deltager i temaeftermiddage med ministeriets læringskonsulenter. Foretages løbende i fagteam. Årsplaner justeres ved behov. 13 C Forberedelse o g implementering af læringsmålsstyret undervisning: Skolens ledelse har deltaget i
14 Ministeriets Udviklingsprogram for skoleledelser Lærere i dansk, matematik og sprogfagene har deltaget i Ministeriets Udviklingsprogram Med start i fagteamene dansk, matematik og sprogfagene udarbejdes eksemplariske læringsmålsstyrede undervisningsforløb med beskrivelse af: Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering De enkelte undervisningsforløb deles med de enkelte fagteam Efterfølgende udarbejdes eksemplariske læringsmålsstyrede undervisningsforløb i øvrige fag. Mundtlig evaluering løbende i fagudvalg og pædagogisk udvalg 14 C Vejlederne gør Forenklede Fælles Mål og læringsmål til en del af hverdagen. Vejledernes viden anvendes til kvalificering af kollegers praksis. Der tages afsæt i tre tilgange: Vejleder som aktør på egen hånd
15 Vejleder som rådgiver og formidler af faglig viden til kolleger Vejleder som vejleder og sparringsperson i en samskabende proces med kolleger Løbende drøftelse vejledere - ledelse Elevernes faglige niveau følges. 15
Læring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læring og Samarbejde
1 Kontrakter Børn og Unge 2015+16 Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer
Kontraktmål for Læringscenter Himmerland
Kontraktmål for Læringscenter Himmerland Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion - læringsmål De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og dagtilbud skal
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Suldrup Skole. Læring og Samarbejde
1-2015.03.26 Kontrakt Suldrup Skole Børn og Unge 201 Hører til journalnummer: 17.01.00-G01-2-14 Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Suldrup Skole Læring og Samarbejde 1 Overordnet set arbejder vi i kontraktperioden
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Terndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen
45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan
Læsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Strategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Kompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Resultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Børnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)
Kontrakt 2013-14 Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen) Gl. Skørpingvej 100 9520 Skørping. Indledning At tildelingen af fuld kompetence indenfor
Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange
Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Helhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
