Projektgruppen omkring Børneuniversitetet

Transkript

1

2 Projektgruppen omkring Børneuniversitetet Denne rapport er udarbejdet af projektgruppen omkring Børneuniversitetet på Slagelse Bibliotekerne: Børnebibliotekar Arne Larsen Børnebibliotekar Berit Ahlmann Hansen Børnebibliotekar Gunver Lynge Olsson Administrationsmedarbejder - Inge Madsen Børnekulturudviklingskonsulent Elise Waagepetersen Projektleder - Områdeleder Kirsten Slot 2

3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Formål... 4 Mål/leverancer... 4 Målgruppe... 5 Strategi/metode... 5 Strategi... 6 Fra teori til praksis det praktiske arbejde... 7 Hvilke forelæsere blev valgt - og hvorfor... 8 Evaluering - Børneuniversitetets målgruppe... 8 John Halse... 8 Claus Reiche... 8 Sally Altschuler... 9 Stig Hjarvard... 9 Birgitte Fredsby og Jakob Stegelmann... 9 Beth Juncker... 9 Carsten Jessen... 9 Martin Klausen... 9 Lotte Salling Ann-Elisabeth Knudsen Korte opsamlinger og idéer efter foredragene Evaluering af arrangementer i efteråret Bibliotekshygge Leg & Quiz Stort maleri med tomt hul Hjemmesiden og brugen af denne Evaluering - Følgeforskning Biblioteksskolen erhvervsrelateret projekt Konferencen Børneuniversitetet i drift Bilag Skabelon John Halse Skabelon Sally Altschuler Skabelon Birgitte Fredsby og Jakob Stegelman Skabelon Stig Hjarvard Skabelon Claus Reiche Skabelon Beth Juncker Skabelon Carsten Jessen Skabelon Martin Klausen Skabelon Lotte Salling Skabelon Ann Elisabeth Knudsen Børneuniversitetet - Midtvejsevaluering

4 Børneuniversitetet Slagelse Bibliotekernes 10 foredrag om børn og deres verden Baggrund Bibliotekernes målrettede tilbud til børn ( børnearrangementer ) kan ikke længere stå alene. Det er nødvendigt, at alle slags professionelle, der arbejder med børnekultur og -adfærd, etablerer en fælles platform af viden, holdninger og mening med deres arbejde med børn, og etablerer en samlet forståelse for mål og midler. Arrangementer i børnebibliotekerne bliver oftest til som enkeltstående gode idéer - eller som resultat af velafprøvede rutiner: Nu er det efterårsferie, så laver vi et drageværksted. Der er et stort behov for i stedet at arbejde ud fra en strategisk overvejelse: Hvad har børn brug for? Hvad kan biblioteket, og hvad kan andre institutioner? Hvordan kommunikerer vi dét ud? Der tilbydes i mange sammenhænge en bred vifte af foredrag og kurser om børns kultur, leg og kommunikation, men de tenderer til at stå som enkeltstående oplevelser for deltagerne og har svært ved at rodfæste sig i praksis i de institutioner, der retter sig mod børn. Ved at knytte teoretisk og forskningsmæssig viden snævert til en strategi for aktiviteter og arrangementer for børn skal der udvikles en arbejdsform, hvor bibliotekets arrangementer fremstår som en samlet strategi for at komme børn i møde fra vugge til knallert Formål - at professionalisere børnebibliotekets og beslægtede institutioners arrangementer ved at arbejde strategisk på baggrund af teori og forskning - at vise børn - og forældre - at biblioteket er et nærværende og relevant kvalitetstilbud på forskellige stadier i barnets liv - at udarbejde en strategi for arrangementer ved at afdække hvilke kompetencer børn har brug for i fremtiden, hvilke tilbud biblioteket har og i dette krydsfelt tilrettelægge en række arrangementer i forlængelse af forelæsningerne. - at øge det tværfaglige samarbejde omkring formidling til børn. Mål/leverancer Det teoretiske grundlag tilvejebringes og udbygges i form af en foredragsrække, Børneuniversitetet, hvor alle faggrupper som beskæftiger sig med børns kultur, forskning og formidling tilbydes 10 foredrag med oplægsholdere, hentet fra forsknings-, kultur- og formidlingsinstitutioner. Alle oplæg tager udgangspunkt i spørgsmålet: hvad har børn brug for at kunne i fremtidens samfund? Foredragene optages på webcam og formidles løbende som podcast og diskuteres på en blog. Børneuniversitetets foredragsrække afsluttes med en konference, hvor alle deltagere m.fl. inviteres. Forelæserne skriver en artikel om deres emne, artiklerne samles og udgives. Bibliotekets arbejdsgruppe udarbejder efter hvert foredrag koncept til et arrangement, hvor børns kompetencebehov kombineres med bibliotekets tilbud. I konceptet skal indgå overvejelser om både formidlingsform og indhold. Resultatet skal være et samlet koncept for bibliotekets arrangementer for børn på forskellige alderstrin. 4

5 Målgruppe Børneuniversitetet henvender sig til alle, der professionelt interesserer sig for og arbejder med børnekultur og formidling. Arrangements-konceptet henvender sig i sidste ende til forældre og børn i alle aldre. Konceptet skal kunne benyttes af biblioteker - og andre institutioner - i hele landet Strategi/metode Projektet drejer sig om at knytte konkrete formidlingsopgaver snævert sammen med forskningsbaseret, aktuel viden om børn og at tilrettelægge en egentlig strategi for aktiviteterne. Viden om hvad børn har brug for i fremtiden (f.eks. sproglig kompetence, social kompetence, it-viden, informationskompetence...) skal kombineres med, hvad bibliotekerne kan tilbyde (f.eks. sprogstimulering, leg og samvær, it-workshops, informationssøgning...) og munde ud i konkrete aktiviteter for børn på forskellige alderstrin. 5

6 Strategi Når man skal arbejde med en projektbeskrivelse i praksis, er det nødvendigt at spørge sig: Hvad mente vi? Hvad var det egentlig vi ville? Vi ville vide noget om: - børn og deres verden - de kompetencer børn får brug for - hvad biblioteket kan tilbyde - hvordan vi samarbejder - hvordan vi skaber netværk - hvordan vi omsætter vores viden om børn til konkrete arrangementer og alt dét ville vi sætte ind i en strategi - et samlet koncept for bibliotekets arrangementer for børn på forskellige alderstrin. Projektets udgangspunkt var at skabe en samlet, strategisk overvejelse: Hvad har børn brug for?" Vi forestillede os, at foredragene ville give os nogle svar på, hvilke kompetencer, børn vil få brug for i fremtiden, og at de arrangementer, der udsprang heraf, ville være specifikt knyttet til bestemte aldersgrupper. Foredragsholderne overraskede i dén forstand, at de snarere gav svar på, hvordan børn agerer i forskellige kulturelle sammenhænge, og at den aldersspecifikke tankegang, der lå i konceptet, slet ikke var relevant. Det viste sig således, at tanken om at få en nagelfast viden om, hvad børn har brug for og på den baggrund udvikle en samlet strategi for at komme børn i møde fra vugge til knallert, ikke var realisabel. Den idé måtte omdefineres. Foredragene viste, at børn og børnekultur er et mangfoldigt felt, som til stadighed er i forvandling - det er denne forvandling, vi skal blive gode til at forstå og forholde os til, både på bibliotekerne og på de andre institutioner, hvor børn færdes. Vi skal lade os inspirere og hele tiden søge ny viden, nye veje. Vi skal blive ved med at eksperimentere og udvikle formidlingsmåder til børn - vi skal ikke finde nogen endelig løsning. Vi skal tage højde for, at børn rykker sig, og de gør det hurtigt. Strategien blev således at udvikle og tilrettelægge arrangementer på baggrund af et teoretisk input - og at gøre det systematisk og videnbaseret. Til det formål blev der benyttet en fast skabelon (se næste side). Dét, de arrangementer, der er det umiddelbare resultat af projektet, har til fælles, er, at de er begrundede i teoretiske overvejelser og meget bevidst målrettet forskellige brugergrupper. Udgangspunktet har været den videnbaserede gode idé frem for aldersgruppen. Bibliotekerne er vant til at arbejde praktisk og er gode til det, men hvordan høster vi erfaringer fra teorien, og hvordan omsætter vi teori til praksis, også i det daglige arbejde? Her må man have en strategi - en plan for, hvordan man kommer fra A til B - i dette tilfælde fra teoretisk viden om børn til i praksis at udvikle og gennemføre arrangementer for børn. 6

7 Fra teori til praksis det praktiske arbejde Efter det første foredrag mødtes projektgruppen for at arbejde med forslag til en model, som kunne bruges til opsamling af viden efter foredragene og idéudvikling af kommende arrangementer for børn. Alle, der arbejder i børneafdelingerne på Slagelse Bibliotekerne, valgte ét eller flere foredrag, som de skulle arbejde videre med i arbejdsgrupper. Nedenstående skabelon blev aftalt og introduceret for arbejdsgrupperne. Den blev til efter mange overvejelser, og efter at projektgruppen havde været omkring kasser, cirkler, teorier om børns udvikling og meget andet. Forelæser Hvem, hvilken baggrund Udsagn - Statements De vigtigste udsagn, hvad har børn brug for, hvor kan biblioteket og andre kultur- børneinstitutioner spille en rolle? Resume af foredrag Hvor kan jeg blive klogere? Henvisninger til udvalgte artikler, hjemmesider og bøger Bilag Oplæg fra forelæseren Idéer Idékatalog brainstorming på idéer fra arbejdsgruppen. Idéerne skal begrundes med udgangspunkt i foredraget. Projektbeskrivelse for konkret idé/arrangement Arbejdsgrupperne, der arbejdede med hvert af de 10 foredrag, bestod af 4-6 deltagere. Grupperne holdt 2-3 møder om hvert foredrag. Modellen viste sig at være funktionel at arbejde med. Arbejdsgrupperne vidste, hvordan der skulle samles op. Som udgangspunkt havde gruppen en fælles platform af viden, der skulle omsættes til arrangements-idéer, og en model, der kunne være med til at forklare, hvorfor de valgte netop disse arrangementer. Opsamlingerne efter de enkelte foredrag er arbejdsgruppens forståelse og præcisering af, hvad der var forelæserens væsentligste udsagn i en form, hvor oversættelsen fra teori til praksis er fokuseret på arrangementsrelevans og -muligheder. Foredragene den nyeste viden om børn har været udgangspunktet for alle idéer til arrangementerne, der afspejler foredragenes forskellige fokus og forskellige målgrupper. Arbejdet med skabelonen har vist sig at være en frugtbar strategi, som Slagelse Bibliotekerne har tænkt sig at overføre til andre område. Strategien er indarbejdet i Slagelse Bibliotekernes bibliotekspolitik, vedrørende de 0-16 årige og deres forældre. 7

8 Hvilke forelæsere blev valgt - og hvorfor Projektets mål var at henvende sig til en bred målgruppe. I indbydelsen står, at Børneuniversitetet henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn. Det være sig pædagoger, dagplejere, lærere, bibliotekarer og forældre. Da intentionen var at komme hele vejen rundt om barnet blev der valgt forelæsere, som beskæftiger sig med meget forskellige aspekter af børns liv, hverdag, kultur, leg og mediebrug. Forelæsningerne har fokus på sprog, musik, teater, kunst, litteratur, mediebrug, legekultur, børnekultur og børns psyke og hjerne. Valget af forelæsere var baseret på bibliotekets overordnede principper for aktualitet, alsidighed og kvalitet. Til grund for valget lå et bevidst ønske om at tilvejebringe ny, teoretisk viden, og ikke bare konklusioner som: børn elsker at synge og danse. Vi ville vide hvorfor. Havde teoretikeren også praktisk erfaring i arbejde med og for børn, ville det bare være en ekstra fordel. I udvælgelsesprocessen vejede det også tungt, at forelæseren forstod at formidle sit budskab og viden til en målgruppe, der for en stor del var praktikere. Forelæseren skulle være en person, der kunne komme ud over rampen til sine tilhørere. Evaluering - Børneuniversitetets målgruppe Som nævnt ville vi gerne ramme en bred målgruppe af tilhørere, og det lykkedes til dels. Især blev Børneuniversitetet besøgt af dagplejere, pædagoger i børnehaver og SFO, samt af folk fra andre kulturinstitutioner som Musikhuset og andre biblioteker. Det lykkedes også at få fat i forældre/bedsteforældre. Vores erfaring var, at det var meget svært at få fat i skolelærerne. Vi har indset, at det kræver et større fodarbejde, at nå lærerne, og at en mere bevidst målretning af enkelte foredrag mod denne faggruppe (foredrag rettet mere mod læring, eksempelvis mediedannelse / digital dannelse), kunne være en opgave for fremtidens planlægning. John Halse John Halse er cand. pæd. & psych. og autoriseret psykolog med privat praksis. Han har specialiseret sig i børne-, familie- og socialpsykologi. Han er kendt for sine mange optrædener og debatter på tv, i radio og aviser, samt sit 16 år lange formandskab for Landsorganisationen Børns Vilkår. John Halse har i 2008 udgivet bogen Børn og stress. Tidligere udgivelser omhandler bl.a. børns sprog: "Fuck dig": om børns og unges sprog overfor hinanden og de voksne (2006) og "Dilemmaer i den moderne familie - om at være "stifindere" i en ny tid" (2006). Vil du vide mere: Claus Reiche Claus Reiche er udviklingschef ved det børnekulturelle udviklingscenter Kulturprinsen i Viborg, hvis formål er at udvikle kvalitative nye kulturtilbud til børn og unge og eksperimentere med og indsamle viden om nye formidlingsformer. Claus Reiche er uddannet på en fransk teaterskole og har været skuespiller på blandt andet Kaskadeteatret, Teatret Mølle og Nørregaards og Reiches Teater. Desuden har han en ph.d. i dramaturgi fra Aarhus Universitet. Reiche skrev sin artikel i samarbejde med projektkoordinator Gro Ørting, som ikke var med til foredraget. Vil du vide mere: 8

9 Sally Altschuler Sally Altschuler er forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger. Hans debutroman Jordens salt fra 1993 blev belønnet med både Skolebibliotekarernes Børnebogspris og Børnebibliotekarernes kulturpris. I sit forfatterskab bruger han bogen i tæt samspil med de elektroniske medier. Historierne lever videre i virtuelle verdener på nettet. Han opfatter nettet som et uopdaget univers med eventyrlige muligheder for historier og arbejder på at lave en sammensmeltning af netmedie og litteratur. Derudover arbejder Sally Altschuler med skriveværksteder for børn, både på bibliotekerne og i skolerne. Vil du vide mere: Stig Hjarvard Stig Hjarvard er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, Afdeling for Film- og Medievidenskab. Han har beskæftiget sig indgående med de nyeste mediers betydning og har bl.a. skrevet bogen "En verden af medier medialiseringen af politik, sprog, religion og leg (2008). Han har i årenes løb desuden været tilknyttet en lang række forskningsprojekter inden for medie- og tv-historie samt medievidenskab. Vil du vide mere: Birgitte Fredsby og Jakob Stegelmann Birgitte Fredsby er programredaktør for børn og unge i chefredaktionen på DR1. Hun har arbejdet i DR i en årrække, og senest 5 år i B&U Afdelingen. Derudover har hun i årenes løb arbejdet i Underholdningsafdelingen, TV-Avisen og Tv Fakta. DR har som en vigtig målsætning at skabe flere oplevelser og events for børn. Jakob Stegelmann er ligeledes ansat på DR. Han har gennem mange år ført danskerne ind i en fantastisk verden i programmet Troldspejlet. Han fortæller med stor glæde om nye udgivelser inden for film og bøger i fantasyens og Science Fictionens verden, og han tager seerne med på eventyrlige rejser ind i spillenes og tegneseriernes nogle gange sære universer. Vil du vide mere: Beth Juncker Beth Juncker er mag.art. i nordisk litteratur og professor i børnekultur ved Danmarks Biblioteksskole og Tromsø Universitet. I 2006 forsvarede hun sin doktorafhandling, hvor hun præsenter et nyt æstetisk børnekulturbegreb. Her betragtes børn som skabende kulturudøvere, der er i stand til at forholde sig til kunst og kultur på samme æstetiske præmisser som voksne. Beth Juncker har i en årrække undervist og forsket i børnekultur og det æstetiskes betydning i børns hverdagsliv, og har skrevet en lang række artikler i antologier og tidsskrifter. Hun er desuden primus motor i et nordisk, tværfagligt forskningsformidlingsprojekt: Børnekultur i det 21. århundrede - hvad ved vi? Vil du vide mere: Carsten Jessen Carsten Jessen er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og ansat ved Center for Playware, der er et tværfagligt samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Danmarks Tekniske Universitet. Carsten Jessen har forsket inden for felterne: Børnekultur og legekultur, børn og unges brug af digitale medier, digitale legeredskaber og intelligent legetøj, computerspil, leg, robotteknologi og moderne kunstig intelligens - IKT, læring, undervisning, herunder særlig netbaseret undervisning, e-learning og virtuelle praksisfællesskaber. Vil du vide mere: Martin Klausen Martin Klausen, komponist og docent på Rytmisk Musikkonservatorium, København. Han er fagkoordinator for sang, dans og spil pædagogik. Han har mange års erfaring med efterud- 9

10 dannelse/inspirationskurser inden for efteruddannelse af musiklærere i både Danmark og Skandinavien. Martin Klausen er også udøvende kunstner: kapelmester i Martin Klausen Trio (MKT) og bandmedlem i flere orkestre (Sigurd Barrett, Helga Søsted Group, Martin Roy Wade AllStars, Helle Hansen Quintet/Vocal Edition/Gospel Quartet). Han har også adskillige cd-udgivelser bag sig bl.a. En hyldest til Leo Mattiesen i samarbejde med Sigurd Barrett. Vil du vide mere: Lotte Salling Lotte Salling er forfatter, foredragsholder og projektleder. Hun er uddannet bevægelses- og afspændingspædagog. Hun har siden 1994 undervist børn og unge i sprog & bevægelse og holdt foredrag om sprogstimulering og dialogisk læsning, desuden har hun afholdt pædagogiske temadage om børn og sprog. Hun har gennem årene arbejdet med sprogprojekter på institutioner, skoler og biblioteker og oplæsningsarrangementer for børn og voksne. Hun er desuden kendt for en lang række billedbøger, især med udgangspunkt i rim og remser. Den seneste er Trolderim og hun er aktuel med bogen I begyndelsen er sproget for voksne. Vil du vide mere: Ann-Elisabeth Knudsen Ann-Elisabeth Knudsen er uddannet cand.mag. og lektor i dansk og psykologi. Viden om hjernens udvikling og funktion har stort set været hendes arbejdsfelt siden universitetet. Hjernens funktion er afgørende for, hvordan livet udfolder sig, både når det handler om børn og unge med vanskeligheder, og når det drejer sig om, hvordan alle kan udvikle sig bedst muligt. Kort sagt beskæftiger hun sig med alt, der ligger i krydsfeltet mellem hjerne, udvikling og læring. Hun har ligeledes arbejdet med genoptræning af børn og unge efter hjerneskader og fungeret som konsulent på skoler. Vil du vide mere: 10

11 Korte opsamlinger og idéer efter foredragene John Halses forelæsning centrerede sig bl.a. om at børn mangler tid med deres forældre, og at hverdagen er for stresset. Med udgangspunkt i de to udsagn blev det besluttet, at der skulle laves et arrangement, der henvendte sig til familier. De skulle have tid til at være sammen. Hvordan skal det så gøres, var næste spørgsmål. Målet blev at lave en quiz, hvor familier kæmper mod hinanden. På den måde ville børn og forældre kunne være sammen på en sjov og anderledes måde, de ville få lidt kvalitetstid sammen. Gennem de seneste år har Slagelse Bibliotekerne på forskellige måder afholdt quizzer, men de har altid været henvendt til børn. Koncerter og teaterforestillinger har ligeledes været henvendt til børn som den primære målgruppe, mens forældrene kun har deltaget som dem, der har bragt børnene til stedet. Det var derfor et brud med bibliotekets norm for børnearrangementer at indbyde familien som et hold. Forfatteren Sally Altschulers foredrag omhandlede især formidling til drenge og brugen af elektroniske medier i denne forbindelse: hvorfor skal man tvinge bøger ind i nogen, der ikke vil læse? Det, der er vigtigst, er, at de får adgang til de gode historier, og til det formål kan elektroniske medier være mindst lige så gode som de trykte. At udnytte medierne på en anderledes og utraditionel måde kan tilføre merværdi til begge dele. Med udgangspunkt i dette foredrag besluttede arbejdsgruppen, at der skulle fortælles historier, men det skulle være filmisk. Biblioteket havde ikke selv tilstrækkelig viden på området, og samarbejdede derfor med Lommefilm.dk. Arrangementet fik overskriften Torsdag fra to til tyve, og konceptet var, at de unge skulle fortælle en kort historie om, hvad der skete i deres liv imellem kl. 14 og 20. For at gøre arrangementet så tilgængeligt som muligt for alle skulle filmen optages ved brug af mobiltelefon. Arrangementet forløb over to undervisningsseancer, hvor der den første gang blev undervist i, hvordan man optager, udvælger historien m.m. og den anden gang i redigering m.m. Dette koncept brød med det, biblioteket normalt beskæftiger sig med, da det for det første henvendte sig til unge, og for det andet inddrog og kombinerede historier og medier på en måde, som biblioteket normalt ikke har gjort. Birgitte Fredsby og Jakob Stegelmann fra DR tog udgangspunkt i, at børn og unge ikke er en homogen gruppe. De er individer med klare meninger om, hvad de vil have, og de er ikke bange for at få at vide, de har dårlig smag for det er jo bare de voksnes mening. Det er derfor vigtigt at skabe rum, hvor de kan være, og hvor de har indflydelse på, hvad der sker. De skal inddrages i beslutningerne. På baggrund blev det planlagt, at der skulle laves en idégenerering for børn og unge. Slagelse Bibliotekerne skal blive bevidste om aktivt at spørge til, hvad kunderne ønsker. Det er ikke længere nok, at de ansatte tror, de kender kundernes ønsker. Da børn og unge er forskellige, skal det ske på de tre store biblioteker i kommunen, så der kan tages hensyn til eventuelle lokale forhold i de unges hverdag. Slagelse Bibliotekerne brød på denne måde en lang tradition for at tro, vi gør det rigtige, fordi vi som ansatte kan fortolke brugernes behov. Fremover vil vi få større mulighed for at gøre de ting, vi ved, der virker. Stig Hjarvard forelæste om børn og deres mangel på kulturel kapital. På den baggrund besluttede arbejdsgruppen at invitere børnefamilier indenfor til en aften, hvor de kunne møde biblioteket på en anderledes måde. Målet var, at de skulle se hvilke tilbud, som biblioteket har både i forhold til forskellige medier og i forbindelse med arrangementer for forskellige målgrupper og opleve biblioteket som et frirum, hvor familien kan hygge sammen. Børnefamilier blev derfor inviteret til rundvisning, og da det foregik omkring spisetid, bød biblioteket på aftensmad. Selv om Slagelse Bibliotekerne ind i mellem har afholdt rundvisninger, var denne anderledes, da vi havde fokus på en klar og tydelig målgruppe, som fik et bredere perspektiv på, hvad biblioteket kan tilbyde. Claus Reiches foredrag havde fokus på børn og deres møde med kunsten, hvad enten det er teater- eller billedkunst. Hans pointe var, at børns møde med kunsten skal ske via arrangementer, hvor der er professionelle voksne til stede, som kan give vejledning, men at det samtidig skal ske på børnenes præmisser. For Slagelse Bibliotekerne gav det os endnu en anled- 11

12 ning til at få afprøvet en ny ide. En kunstmaler blev inviteret til at male et stort maleri, hvorefter en firkant i A4-størrelse af maleriet blev skåret ud. Denne del skulle børnene derefter selv udfylde. Inspireret af maleriet og med hjælp fra kunstneren skulle de male billeder, der kunne passe ind i hullet. Billederne blev scannet, og en skærm blev placeret i maleriets tomme hul. Herefter kunne man så se børnenes billeder skifte på skærmen. Ved at gøre dette fik vi præsenteret børnene for kunsten på en professionel måde samtidig med, at vi fik skabt et levende kunstværk. Beth Juncker fortalte, at børn er alt andet end passive modtagere - de er bl.a. producerende, medskabende, kommunikerende og mediebevidste. Børn og deres oplevelser skal tages alvorligt. Kultur for børn skal derfor hente kriterier fra legen, som i forlængelse af Huizingas teorier forstås som en grundlæggende livsform, som ikke har noget formål udenfor sig selv - den er sit eget formål. Man leger for at lege, og man lærer for at kunne lege endnu mere! Målet er, at børn skal opleve, lege, sanse og ha' det sjovt. For Slagelse Bibliotekerne betød det, at vi ville skabe den mest fantastiske og spændende Gyserhule, der appellerede til børns sanser og kunne give dem oplevelser på mere end ét plan. I hulen var der ting, de kunne røre, ting der kunne ses, og ting der kunne høres. Alt sammen med det formål at give en lille frydefuldt gysende oplevelse. Også Carsten Jessen havde i sit foredrag fokus på børns leg, og han slog fra starten fast, at leg er leg og ikke læring, selv om legen kan medføre læring. Og leg er ikke kun noget, der sker for børn. Leg er noget, der finder sted hele livet, og det særlige ved leg er den stemning, som den sætter de legende i. Legeredskaber har ændret sig gennem tiderne, og legens redskaber i 2009 involverer som oftest en eller anden form for medie. Slagelse Bibliotekernes udfordring var derfor at finde en måde, hvorpå vi kan få biblioteker, leg, medier og forskellige aldersgrupper til at lege sammen. Resultatet blev en Sing Star konkurrence, der skal foregå på alle Slagelse Bibliotekerne i foråret På den måde får vi inddraget nogle af de medier, der i dag er med til at præge børn og unges verden. Samtidig er målet at få skabt sammenhold blandt byens børn og unge på tværs af alder, skole, institution, og så er målet, at det skal være sjovt og anderledes end det, der normalt sker på biblioteker. Martin Klausen er komponist og underviser ved Det Rytmiske Musikkonservatorium på musik- og bevægelseslinien, hvor han underviser de studerende i at undervise i musik for børn og unge, og hvordan man kan inddrage det kropslige i undervisningen. Han fortalte med stor begejstring om sit felt. Hans holdning er, at for at man kan skabe et godt arrangement, der inddrager musikken, skal der være høj faglighed fra underviser og arrangør tillige med engagement og begejstring. Og engagement, begejstring og øje for de deltagende børns evner er ligeledes væsentligt for at opnå succes. Slagelse Bibliotekerne valgte med dét for øje, at der skulle sættes lyd på biblioteket. Sammen med komponist og professor Mogens Christensen blev der sammen med en lokal 6.klasse skabt et musisk værk, der beskrev lyden af en novelle. Det musiske værk, som børnene lavede, blev sammen med Mogens Christensen fremført på Børneuniversitetets afsluttende konference i marts Lotte Sallings foredrag havde fokus på, hvordan man skaber bedre læsere og glade børn. Hun fortalte, at motivation er den allervigtigste betingelse for læring, og de voksnes opgave er derfor at motivere og skabe de optimale rammer for den givne læringsproces. Rammerne for læring kan skabes ved at bruge fantasi, nysgerrighed, overraskelser, gåder og mange andre ting, der gør læringen lidt sjovere. Får man børnene inddraget aktivt, er man bl.a. med til at øge deres ordforråd og styrke finmotorikken i ganen. Man giver børnene mulighed for at opnå meget mere i deres liv. For at underbygge Lotte Sallings foredrag valgte Slagelse Bibliotekerne at hyre Lotte Salling til at lave et rim-og-remse værksted for børn i alderen 4-6 år med fokus på sproglig stimulering. Så mange som muligt af Slagelse Bibliotekernes ansatte på børneområdet deltog i arrangementet som observatører, og der blev efterfølgende afholdt workshop med Lotte Salling, bibliotekarerne og indbudte pædagoger fra lokalområdet. I workshoppen skulle bibliotekspersonalet udvikle deres egne kompetencer på området, så de fremover vil kunne lave endnu bedre rim-og-remse værksteder og aktivt styrke børns udvikling af sprog og motorik. 12

13 Ann Elisabeth Knudsen havde fokus på børn, deres brug og ind i mellem manglende brug af hjernen. Hun kom vidt omkring i sin forklaring af, hvordan børns hjerner udvikler sig, og hvordan voksne kan være med til at stimulere børn til at udvikle deres hjerners potentialer. Børn i alderen 3-5 år skal gerne have inddraget det kropslige, musiske, rummelige m.m. i deres læringsfase. Slagelse Bibliotekerne udviklede derfor et Gigant Memory-spil. Alle brikkerne var i A4 størrelse og blev placeret på gulvet, hvilket betød, at børnene skulle kravle/bevæge sig for at komme til brikkerne. På den måde fik de stimuleret deres hukommelse samtidig med, at de bevægede sig. 13

14 Evaluering af arrangementer i efteråret 2009 Kollegaer på Slagelse Bibliotekerne fik til opgave at evaluere arrangementerne. De blev bedt om at vurdere: Hvad var det allerbedste ved arrangementet? Hvad overraskede jer mest? Gør det en forskel, at det er udsprunget af foredragene i Børneuniversitetet? Er det svært at kommunikere en ny slags arrangementer? (kan det gøres bedre/anderledes? Hvordan skulle vi have gjort?) Da arrangementet er MED børn, mere end FOR børn: virker det efter hensigten? (er de for alvor MED?) Hvad synes forældrene om arrangementet? (spørg dem!) Hvad betyder dette arrangement for bibliotekets image? Se på jeres kolleger, som afvikler arrangementet: gør de anderledes, end I plejer? Er det sværere? Sjovere? Var der noget, vi kunne have gjort bedre? Bibliotekshygge Arrangementet var godt, da det var for både forældre og børn - sammen! Jeg mener, det virkede efter hensigten, hvis den altså var, dels at foretage sig noget sammen og dels en introduktion til biblioteket, særligt børnebiblioteket. Kirsten og Arne formidlede budskabet omkring børnebiblioteket rigtig godt og fagligt - måske for fagligt - hvis jeg så på børnene. Indimellem så det lidt ud, som om de tabte tråden - for dem er det måske ikke så vigtigt at vide ned i detaljen, hvor hvad står, blot de overordnede linjer. Børnene virkede mere interesserede i, hvornår de måtte komme i gang med at spille. Planlægningen af arrangementet virkede fint. Omkring formidlingen af arrangementet; det er den samme sang som til næsten alle arrangementer - det er rigtig svært. Det, der virker, er den helt personlige henvendelse/invitation eller en særlig reklame de steder, nogen har en indgangsvinkel til det. Den "almindelige" omtale trækker ikke folk til. De adspurgte forældre virkede meget tilfredse med arrangementet - for nogen var det vist næsten en "åbenbaring" af få lidt overblik. Flere forældre foreslog, at de kunne være interessant med et lignende arrangement for voksne - en intro til biblioteket og dets indretning. Idéen er hermed viderebragt!! Kunne man gøre noget anderledes: Jeg mener, det kunne have været lidt mere spændende for børnene, hvis introduktionen havde været knap så lang og så kombineret med en quiz af en art, hvor de skulle rundt og lede. På den måde ville børnene selv få føling med tingene og med hjælp fra forældrene finde rundt i området. Ellers tror jeg godt,man kunne have fyldt 2 timer ud - børnene ville rigtig gerne prøve spil osv. og med en halv time ekstra kunne der være lidt mere luft til det. Mit indtryk omkring tidspunktet er, at det er fint. Tror de fleste synes, det var hyggeligt også at skulle sidde og spise (ikke tænke på det den dag!!) og derefter lidt rundt i biblioteket igen. Endelig tror jeg ikke, det har gjort nogen forskel for dette arrangement, at det udspringer af Børneuniversitetet - de samme mennesker ville nok være kommet alligevel, hvis "vi selv" havde arrangeret det. 14