Procedurer for kvalitetssikring af uddannelse

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedurer for kvalitetssikring af uddannelse Version: 20. april 2015

2 Indholdsfortegnelse PROCEDURE FOR UDARBEJDELSE, ÆNDRING OG EFTERSYN AF STUDIEORDNINGER... 4 PROCEDURE FOR KURSUSUDBUD... 6 PROCEDURE FOR UNDERVISNINGSEVALUERING... 8 PROCEDURE FOR UDDANNELSESREDEGØRELSE PROCEDURE FOR UDDANNELSESEVALUERING PROCEDURE FOR UDVIKLING OG PRÆKVALIFIKATION AF NYE UDDANNELSER. 17 PROCEDURE FOR LUKNING AF EKSISTERENDE UDDANNELSER PROCEDURE FOR DIALOG MED ALUMNER, AFTAGERPANELER OG CENSORKORPS PROCEDURE FOR SIKRING AF ERASMUSAFTALER OG UDVEKSLINGSBALANCE 24 PROCEDURE FOR AKKREDITERING AF NYE UDDANNELSER PROCEDURE FOR AKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDDANNELSER PROCEDURE FOR PRØVER OG EKSAMEN PROCEDURE FOR EKSAMENSKLAGER OG ANKER PROCEDURE FOR KVALITETSSIKRING AF UNDERVISNING OG UNDERVISERES KOMPETENCER PROCEDURE FOR STUDIESTART PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING PROCEDURE FOR STUDIEMILJØ PROCEDURE FOR INFORMATIONSSYSTEMER

3 PROCEDURE FOR OFFENTLIGGØRELSE AF INFORMATION OM UDDANNELSER

4 Procedure for udarbejdelse, ændring og eftersyn af studieordninger Studieordninger skal fungere som et brugbart værktøj for både studerende, undervisere og administration i forbindelse med undervisning og prøver. Derfor gennemser studienævnene mindst hvert 3. år eksisterende studieordninger, med henblik på at identificere uhensigtsmæssigheder eller behov for opdatering. Studienævnene udarbejder nye studieordninger og/eller revision af eksisterende studieordninger på baggrund af kvantitative og kvalitative data så som uddannelsesredegørelser, uddannelsesevalueringer, undervisningsevalueringer, dialog med aftagere, censorformandskaber og dimittender samt studiestatistik. Studieordningerne udarbejdes i overensstemmelse med de strategier og retningslinjer, som er udstedt af dekanen. Studieordninger kan ændres hyppigere end hvert 3. år, hvis der er behov for dette, se Årshjul for studieordningsarbejde. Instituttets specifikke ansvarsplacering i forbindelse med studieordninger fastlægges på institutniveau og offentliggøres på instituttets hjemmeside. Uddannelse & Studerende (U&S) kvalitetssikrer nye og ændrede studieordninger og udformer fælles skabeloner og dertilhørende vejledninger til studieordninger for alle fakultetets uddannelsestyper. Ved væsentlige ændringer i skabelonerne skal U&S informere studienævnene. Forslag til nye og reviderede studieordninger indstilles til dekanen til endelig godkendelse. Procedure Når der skal udarbejdes nye og ændrede studieordninger, afholder U&S opstartsmøder med relevante institutmedarbejdere. U&S bistår med hjælp og sparring og har så vidt muligt én sagsbehandler tilknyttet hvert institut. Hvert institut bør ligeledes have én person, der er ansvarlig for området, så sagsbehandling og kommunikation forenkles. Instituttet sikrer, at eftersyn af studieordninger, dvs. både revisioner og nye studieordninger, sker på baggrund af relevant og tilstrækkeligt materiale. Det vil i praksis sige, at materiale, der er anvendt i instituttets løbende monitorering og evaluering af uddannelser, herunder uddannelsesredegørelserne, kan genanvendes med fokus på problematikker eller uhensigtsmæssigheder, der vurderes at kunne imødegås gennem studieordningsændringer. Således skal som minimum inddrages: Dimittendundersøgelser Statistik over frafald og gennemførsel Statistikker over prøveresultater Beskæftigelses- og ledighedsstatistik Undervisningsevalueringer 4

5 Dialog med aftagerpanelet med relevans for den pågældende studieordning Input fra undervisere Input fra studie- og karrierevejledningen Censorformandskabets årsberetning og eventuelt anden dialog med censorkorpset Dekanens årlige møde med censorformændene Studienævnet sikrer, at alle nye og væsentligt ændrede studieordninger har været i høring hos aftagerpanelet, censorformandskabet og eventuelle relevante organisationer (Gymnasieskolernes Rektorforening ved gymnasierettede tilvalg og sidefag), inden de sendes til U&S, der sikrer, at kravene til indhold og form, herunder lovkrav, er overholdt. Studienævnets godkendelsesdato skal fremgå af studieordningen. Ved nye studieordninger skal instituttet udarbejde en kort redegørelse for behovet for en ny studieordning. Redegørelsen skal være bilagt den nye studieordning ved fremsendelse til U&S. U&S sender efter endt kvalitetssikring nye og ændrede studieordninger til endelig godkendelse hos dekanen. Godkendes den nye eller ændrede studieordning af dekanen, foretager U&S nødvendige opdateringer af STADS. Når dette er sket, offentliggør U&S den godkendte studieordning på fakultetets hjemmeside jf. Procedure for offentliggørelse af information om uddannelser, og informerer institut og Akademisk Råd om dekanens godkendelse og om offentliggørelsen. Hvis studieordningen ikke godkendes, afhænger det videre forløb af årsagerne til den manglende godkendelse. U&S initierer dette videre forløb, og studienævnet sikrer, at der ikke undervises efter ikke-godkendte studieordninger. Fremsendelse af en ny eller ændret studieordning sker inden den frist, der er angivet i Årshjul for studieordningsarbejdet. Viser en studieordning sig at indeholde uhensigtsmæssige formuleringer, der giver anledning til misforståelser, kan sådanne formuleringer løbende rettes ved henvendelse til U&S uafhængigt af årshjulets frister for studieordningsændringer. Andre end studienævnet, f.eks. fagkoordinatorer eller administrative medarbejdere, kan henvende sig angående rettelse af fejlagtige oplysninger, og vedkommende orienterer i så fald studienævnet om henvendelsen og dens karakter. 5

6 Procedure for kursusudbud Kursusudbuddet på fakultetet efterses og justeres løbende af Studienævnet for at sikre, at undervisningen afspejler nyeste forskning på området. Eventuelle justeringer skal afspejles i studieordningen, så der er overensstemmelse mellem undervisningsform, læringsmål og udprøvning. Justeringer sker bl.a. på baggrund af uddannelsesredegørelsen, undervisningsevalueringen og tilbagemeldinger fra censorkorpsene. Studienævnet har ansvar for at godkende det aktuelle kursusudbud, og institutterne har ansvar for at indtaste alle relevante data i kursusdatabasen, kurser.ku.dk, til tiden. Studielederen har ansvar for at dublere eller nedlægge kurser baseret på antallet af tilmeldinger. Procedure U&S fastsætter en fælles frist for inddatering af kursusoplysninger i kursusdatabasen, kurser.ku.dk. Fristen fastsættes, så de studerende fra 1. maj hhv. 1. november kan orientere sig om udbud, inden der åbnes for tilmelding. Institutterne indhenter forslag til kurser fra fagansvarlig og/eller undervisere og er ansvarlige for overholdelse af deadlines for tilbagemelding til U&S. Institutterne sørger for, at alle kursusforslag forelægges til godkendelse i studienævnet, samt at kurserne overholder krav til fagligt og formelt indhold og er i overensstemmelse med studieordningens bestemmelser. Studienævnet sikrer, at der fortsat er alignment mellem undervisning og prøveform ved nye kurser. Kursusplanen skal være offentliggjort på kurser.ku.dk mindst to semestre frem, men det er muligt at foretage ændringer i den, hvis det bliver nødvendigt. Når tilmeldingsfristen er udløbet, behandles tilmeldinger, og tilmeldingstal forelægges studielederen med henblik på beslutning om oprettelse, dublering eller nedlæggelse af et kursus. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser på et givent kursus, vil der blive trukket lod om pladserne. I den forbindelse skal instituttet sikre, at ingen studerende udelukkes fra obligatorisk undervisning og dermed risikerer at blive studietidsforlænget. Studerende kan se tilmeldingerne på selvbetjeningen senest 15. august og 15. januar. Alle studerende, der får afslag, er ligestillede i eftertilmeldingen. Kursusbeskrivelse Alle kursusbeskrivelser i kurser.ku.dk skal indeholde oplysning om: 6

7 Titel på dansk (og hvis undervisningen foregår på engelsk, skal også angives en engelsk titel): Udfyldes med kursets fulde navn. Hvis kursets navn adskiller sig fra det fagelement, kurset knytter sig til, skal fagelementets fulde navn afslutningsvis angives i parentes. ECTS-point Semester-/blokplacering Skemagruppe Varighed og arbejdsbelastning Ansvarligt udbydende institut Uddannelsesniveau Studieordning Kursusansvarlig Underviser Indhold Undervisningsform: Udfyldes med oplysninger om, hvilke undervisnings- og arbejdsformer der indgår i kurset. Feltets oplysninger skal stemme overens med den pågældende studieordnings tilsvarende oplysninger for det relaterede fagelement, men studieordningens oplysninger kan uddybes i den af instituttet ønskede detaljeringsgrad. Undervisningssprog Prøveform: Her kan med fordel blot henvises til studieordningen. 7

8 Procedure for undervisningsevaluering Alle fakultetets kurser evalueres hvert semester, herunder også projektorienterede forløb, udlagt undervisning, bachelorprojekter og specialer. Resultaterne af den løbende evaluering meldes bl.a. tilbage til undervisere og studerende som led i kvalitetssikringen af undervisningen. Dekanen er overordnet ansvarlig for evalueringsarbejdet på fakultetet. Institutleder og studieleder har i samarbejde med studienævnet ansvaret for at gennemføre evalueringen, for at der udarbejdes en undervisningsevalueringsrapport og for at rapporten efterfølgende offentliggøres på instituttets hjemmeside. Undervisningsevalueringsrapporten sendes til studienævn, institutleder og fagansvarlige. Institutlederen følger op på evaluering gennem den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) med henblik på et evt. kompetenceudviklingsforløb. Studienævnet påser, at der følges op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. Procedure Institutleder og studieleder lægger hvert år i samarbejde med studienævnet en plan for den årlige evaluering af undervisningen på instituttet. Samtidigt med planlægningen evalueres forrige evaluering med henblik på at vurdere, om formål og metode stemte overens, om der blev spurgt til de rigtige ting, og om en anden metode havde givet bedre resultat. Det skal sikres, at de studerende er inddraget i processen omkring evalueringen fx ved udformning af spørgeskema eller udarbejdelse af undervisningsevalueringsrapporten. Følgende skal fremgå af evalueringsplanen: Om der anvendes andre supplerende evalueringsmetoder. Om der er særlige fokuspunkter for undervisningsevalueringen. Evt. særlige krav til rapporteringsform. En overordnet tidsplan for evalueringsprocessen samt opfølgning. Beskrivelse af kommunikation til de studerende om resultater af og opfølgning på evalueringsresultaterne. Beskrivelse af kommunikation til underviserne om resultater af og opfølgning på evalueringsresultaterne Hvordan evaluering af projektorienterede forløb, bachelorprojekter og specialer effektueres og integreres med kursusevalueringen. Minimumskrav til evaluering For alle kurser gælder: o Alle undervisningsaktiviteter skal evalueres hver gang de udbydes. o En skriftlig slutevaluering er obligatorisk. 8

9 o Mundtlig midtvejsevaluering er også obligatorisk, men resultatet skal ikke rapporteres til studienævnet der rapporteres kun, at midtvejsevalueringen har været afholdt. For projektorienterede forløb, udlagt undervisning, bachelorprojekter og specialer gælder: o Skriftlig slutevaluering er obligatorisk fra 1. februar o Mundtlig midtvejsevaluering er obligatorisk, men resultatet skal ikke rapporteres til studienævnet. Andre former for undervisningsevaluering kan være forløbsevalueringer, hvor to semestre eller en hel uddannelse evalueres med henblik på at få evalueret, om der er sammenhæng mellem undervisning, faglige mål og udprøvning. Undervisningsevalueringsrapport Studienævnet kan nedsætte et underudvalg bestående af studieleder og studerende, der udarbejder spørgsmål til evalueringen og/eller evalueringsrapport på baggrund af slutevalueringerne. Udvalget kan inddrage elementer fra andre evalueringer, såfremt der har været sådanne. U&S leverer eksamens- og klagestatistik til brug ved slutevalueringerne. Studienævnet udarbejder en evalueringsrapport til internt brug. På baggrund af denne og drøftelser i studienævnet udarbejdes en undervisningsevalueringsrapport til offentliggørelse. Der må ikke offentliggøres evalueringsdata, der kan føres tilbage til en enkelt underviser. I undervisningsevalueringsrapporten inddeles evalueringsmaterialet i tre kategorier (A, B og C 1 ) på baggrund af nedenstående beskrivelse af de tre kategorier. I kategori A finder man undervisningsevalueringer, der samlet set viser, at undervisningen/fagelementet fungerer særlig godt og kan være til inspiration for andre. I kategori B finder man undervisningsevalueringer, der samlet set viser, at undervisningen/fagelementet fungerer tilfredsstillende. I kategori C finder man undervisningsevalueringer, der samlet set viser, at der i undervisningen/fagelementet er behov for justeringer. Evalueringer i de enkelte kategorier kan godt indeholde både gode og mindre gode elementer, men kategoriseringen sker på baggrund af den samlede vurdering af en undervisning/et fagelement. Undervisningsevalueringsrapporten indledes med en opgørelse af antallet af evalueringer i hver kategori og en refleksion over fordelingen. Herefter omtales hver kategori således: For kategori A fokuseres på de særlig positive erfaringer, der er gjort i perioden. Kategori B (sandsynligvis den store middelgruppe) kommenteres kun ganske kort. For kategori C beskrives, hvilke opmærksomhedspunkter evalueringerne peger på og i forlængelse heraf, hvilke justeringer og øvrige opfølgningsinitiativer det har givet eller vil give anledning til. Den følgende periodes undervisningsevalueringsrapport skal indeholde 1 Afventer tilbagemelding fra KUUR, om A, B, C-kategorisering er et ufravigeligt krav 9

10 en status over sidste periodes opfølgningsinitiativer initiativer vedr. kompetenceudvikling refleksion over prøve- og dumpestatistik. Omfanget fastlægges til maksimalt tre sider. Opfølgning og offentliggørelse Undervisningsevalueringen indgår som en del af instituttets årlige uddannelsesredegørelse. Såfremt der er kritiske forhold, skal institutleder og studieleder udarbejde en plan for opfølgning. 10

11 Procedure for uddannelsesredegørelse Alle fakultetets uddannelser skal udarbejde en årlig uddannelsesredegørelse. Redegørelsen indeholder analyser af kvalitativ og kvantitativ ledelsesinformation, en status for uddannelsen samt fremtidsperspektiver. Såfremt der konstateres kritiske forhold, skal redegørelsen indeholde overvejelser om opfølgende tiltag herunder eventuel justering af kapaciteten eller lukning af uddannelsen. Institutlederen for den enkelte uddannelse har ansvaret for at udarbejde redegørelsen og derefter sende den færdige redegørelse til studienævnet, U&S samt dekanen. Studienævnet skal have haft mulighed for at diskutere uddannelsesredegørelsen med institutlederen, inden den afleveres til fakultetet. Dekanen godkender uddannelsesredegørelsen og afrapporterer om fakultetets kvalitetssikringsarbejde til LT. Det er dekanens ansvar at sørge for, at instituttet følger op på eventuelle opmærksomhedspunkter. U&S udarbejder og vedligeholder en skabelon for uddannelsesredegørelser. Procedure Instituttet beskriver i den årlige uddannelsesredegørelse, hvilke aktiviteter der er foregået det foregående år (siden seneste redegørelse) på institut- og uddannelsesniveau vedrørende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelse. Instituttet skal anvende fakultetets fælles skabelon for uddannelsesredegørelse og forholde sig til alle vedlagte tal og statistikker på uddannelsesniveau samt redegøre for årsager og handling, hvis tallene ikke lever op til de standarder, der er fastsat af direktionen. U&S har på forhånd indsat de tal i skabelonen, der ikke overholder de fastsatte standarder, og vedlagt alle nøgletal som bilag til orientering. Senest 1. januar udleverer U&S de delvist udfyldte skabeloner til institutterne. Hvor det er relevant, skal der redegøres separat for hhv. BA- og KA-uddannelser. Institutterne har mulighed for at give feedback på fakultetets procedurebeskrivelser og andre kvalitetssikringsredskaber i redegørelsen, således at kvalitetssikringsarbejdet løbende justeres, og at evt. uhensigtsmæssigheder i disse kan identificeres og korrigeres. Institutternes redegørelse skal sendes til U&S senest 1. marts. U&S analyserer det indleverede og sammenligner det med eventuelle uddannelsesredegørelser fra tidligere år. 11

12 Herefter sammenfatter U&S redegørelserne og fremlægger dem for dekanen, der i løbet af efteråret mødes med institutterne for at diskutere redegørelserne og eventuelle handlingstiltag. Standarder for kvalitet I forbindelse med uddannelsesredegørelserne har direktionen fastsat følgende standarder for kvalitet: Dimensionering og optag Institutterne sætter selv kapacitetsmålene for kommende år, dog ud fra de rammer som er udstukket af dekanen og ministeriet. Hvis en uddannelses reelle optag afviger væsentligt fra det fastsatte mål, skal instituttet redegøre for forskellen. Frafald Hvis en uddannelses frafald overstiger landsgennemsnittet for humanistiske uddannelser med mere end 33 % eller er steget mere end 20 % i forhold til det foregående år, skal instituttet beskrive, hvad det planlægger at gøre for at afhjælpe situationen. Hvis initialfrafaldet overstiger gennemsnittet for uddannelserne på fakultetet med mere end 33 % eller er steget med mere end 20 % i forhold til det foregående år, skal instituttet beskrive, hvad det planlægger at gøre for at afhjælpe situationen. Gennemførelse Hvis gennemførelsen ikke lever op til nedenstående standarder, skal instituttet beskrive, hvad det planlægger at gøre for at afhjælpe situationen. Standarderne er opgjort frem til 2020 for henholdsvis bachelor- og kandidatniveau. Bachelor Gennemførelse 35 % 40 % 50 % 65 % 80 % 95 % på normeret tid Kandidat Gennemførelse 15 % 25 % 35 % 50 % 65 % 85 % på normeret tid Den gennemsnitlige forsinkelse skal mindskes med 1 måned om året for bacheloruddannelser og 2 måneder om året for kandidatuddannelser, indtil fakultetets overordnede reduktionsmål er nået i 2020 eller til den gennemsnitlige studietid er på niveau med normeret studietid. Beskæftigelse Hvis ledigheden for en uddannelses dimittender er mere end 25 % over landsgennemsnittet for den relevante uddannelseskategori eller er steget med mere 20 % i forhold til det foregående år, skal instituttet beskrive, hvad det planlægger at gøre for at afhjælpe situationen. 12

13 Undervisningsevaluering Se nærmere detaljer under Procedure for undervisningsevaluering. Antal undervisningstimer Institutterne skal som minimum tilbyde alle bachelorstuderende 12 timers undervisning om ugen, og fra 2017 skal alle kandidatstuderende tilbydes 8 timers undervisning om ugen. Udvekslingsaftaler Se nærmere detaljer under Procedure for sikring af Erasmusaftaler og udvekslingsbalance. Antal internationale full degree studerende Institutterne sætter selv kapacitetsmålene for kommende år. Hvis en uddannelses reelle optag afviger væsentligt fra det fastsatte mål, skal instituttet redegøre for forskellen. Aftagerpanel Der skal afholdes mindst ét møde med hvert aftagerpanel årligt. Eksamensklager Se nærmere detaljer under Procedurer for eksamensklager og anker. Studiestart Se nærmere detaljer under Procedure for studiestart. Studie- og karrierevejledning Se nærmere detaljer under Procedure for studie- og karrierevejledning. 13

14 Procedure for uddannelsesevaluering Fakultetet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum hvert sjette år på alle uddannelser. U&S vedligeholder en turnusplan og udarbejder en skabelon for uddannelsesevalueringer, som institutterne skal bruge i deres afrapportering. U&S sikrer, at de data, der ligger til grund for evalueringen, er de mest aktuelle, og at institutterne udfylder skabelonerne fyldestgørende og i overensstemmelse med denne procedure. Instituttet har ansvar for at udføre evalueringen og forholde sig til og reagere på eventuelle forhold, der ikke lever op til de fastsatte standarder. Institutlederen er ansvarlig for dette, og med mindre andet aftales, vil institutlederen være modtager af henvendelser fra U&S i denne sammenhæng. Der afrapporteres på uddannelsesevalueringen til dekanen, der rapporterer videre til LT om fakultetets kvalitetssikringsarbejde. Dekanen har i samarbejde med studiechefen ansvar for at kommentere den udfyldte evalueringsskabelon og følge op på eventuelle opmærksomhedspunkter og handleplaner fra tidligere uddannelsesevalueringer. Uddannelsesevalueringen består af følgende elementer: De fagspecifikke dele af instituttets uddannelsesredegørelse En udfyldt uddannelsesevalueringsskabelon En dialog med eksterne eksperter Uddannelsens handleplaner Referat af dialogen med de eksterne eksperter, herunder deres konkrete input Afsluttende møde med dekanen Procedure U&S kontakter i starten af oktober fakultetets institutter og informerer om, hvilke uddannelser der skal evalueres i det kommende år, jf. den gældende turnusplan. Der indkaldes til et møde i december, hvor skabelonerne til henholdsvis uddannelsesredegørelse og -evaluering præsenteres, og forløbet gennemgås. U&S står til rådighed for institutterne under hele evalueringsprocessen. Senest 1. januar udleverer U&S skabeloner til de uddannelser, der skal evalueres. De aktuelle tal, som uddannelsen skal forholde sig til, er indført i skabelonen af U&S. Institutterne skal senest 1. februar meddele U&S, hvilke typer af eksterne eksperter (eksempelvis kernefaglige, tværfaglige og pædagogisk didaktiske eksperter eller eksperter med et 14

15 aftagerperspektiv) de ønsker at inddrage i deres evaluering samt eventuelt konkrete forslag til personer fra fakultetets bruttoliste over eksterne eksperter. Senest 1. marts fremsender institutterne deres udfyldte uddannelsesevalueringsskabelon samt de årlige uddannelsesredegørelser jf. Procedure for uddannelsesredegørelse. U&S gennemgår det fremsendte materiale og sørger for, at der bliver rettet op på eventuelle misforståelser eller mangler. U&S sørger for, at de dele af instituttets årlige uddannelsesredegørelse, der vedrører den pågældende uddannelse, bliver medtaget i det videre arbejde. På baggrund af institutternes ønsker samt uddannelsesredegørelser og evalueringer nedsætter fakultetet det endelige panel af eksterne eksperter, som skal indgå i årets uddannelsesevalueringer. Dekanen kommer med sine input til uddannelsesevalueringerne og godkender alle aftaler. Herefter koordinerer U&S, i samarbejde med institutterne, aktiviteterne med de eksterne eksperter på tværs af de uddannelser, der indgår i årets uddannelsesevalueringer. Udformningen af de eksterne eksperters arbejde afhænger af de deltagende uddannelsers uddannelsesevalueringer, så det sikres, at de eksterne eksperters kompetencer udnyttes optimalt, og at de evaluerede uddannelser får feedback på netop de områder, hvor der er behov for det. De eksterne eksperters input og anbefalinger til uddannelsen tages til referat af U&S. Aktiviteter med de eksterne eksperter afholdes i løbet af april, maj og juni, så referatet ligger klar senest 1. juli. På baggrund af dialogen med de eksterne eksperter samt de udfyldte skabeloner til hhv. uddannelsesredegørelse og -evaluering udarbejder uddannelsen en handlingsplan, der dels forholder sig til eventuelle problemstillinger, og dels vedrører fremtidsperspektiver for de kommende 6 år. Handlingsplanen afleveres til U&S senest 1. september, med henblik på endelig godkendelse af dekanen. U&S indkalder herefter til et møde mellem den evaluerede uddannelse og dekanen. På mødet samles der op på forløbet, handleplanerne gennemgås, og det videre forløb diskuteres. Dekanen sørger for at følge op på eventuelle opmærksomhedspunkter og sikre, at handleplanerne gennemføres. U&S fremsender på baggrund af den samlede uddannelsesevaluering og de tilhørende rapporter et kort sagsnotat samt et forklæde til drøftelse i direktionen, inden materialet videresendes til LT senest 1. oktober. Eksterne eksperter Fakultetet udarbejder på baggrund af input fra institutterne en bruttoliste over eksterne eksperter, der kan benyttes i forbindelse med uddannelsesevalueringerne. 15

16 En gang om året kontakter U&S institutterne med henblik på at få opdateret og justeret bruttolisten, så den altid er opdateret i forhold til aktuelle udfordringer, strategier og behov. Hvis en uddannelse ønsker at benytte en ekstern ekspert, der ikke indgår i bruttolisten, har dekanen mulighed for løbende at tilføje eksperter til bruttolisten. Standarder for kvalitet I forbindelse med uddannelsesevalueringerne har direktionen som supplement til standarderne for uddannelsesredegørelserne fastsat følgende standarder for kvalitet: VIP/DVIP-ratio Hvis VIP/DVIP-ratioen er 25 % eller mere under landsgennemsnittet for Humaniora, skal instituttet redegøre nærmere for forholdet, samt beskrive hvad det planlægger at gøre for at øge ratioen. Stud/VIP-ratio Uddannelsen skal oplyse om stud/vip-ratio for alle niveauer (bachelor-, kandidat-, master- og/eller diplomuddannelser) i både antal og årsværk. De tal, der ligger til grund for udregningerne, skal vedlægges som bilag. Stud/VIP-ratioen skal leve op til de mål, der er sat i KUs udviklingskontrakt : Mindst 9,2 % i 2015 Mindst 9,4 % i 2016 Mindst 9,8 % i 2017 Hvis dette ikke er tilfældet, skal instituttet redegøre nærmere for forholdet, samt beskrive hvad det planlægger at gøre for at øge ratioen. 16

17 Procedure for udvikling og prækvalifikation af nye uddannelser Ansøgning om prækvalifikation af fakultetets uddannelser skal godkendes af LT. Det praktiske arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgning og bilag finder sted på fag- og institutniveau, men understøttes og kvalitetssikres af U&S. Ansvaret for fagets og instituttets engagement i processen fastlægges lokalt. Den præcise ansvarsfordeling fremgår af Årshjul for udvikling og prækvalifikation af nye uddannelser. Dekanen godkender forslag til nye uddannelser efter drøftelse i direktionen. Herefter sendes forslag til LT, der godkender endeligt efter høring af KUUR jf. Procedure for universitetets godkendelse af nye uddannelser. Procedure Udviklingen i det omkringliggende samfund kan skabe behov for nye uddannelser. For at sikre, at disse er relevante, at der er efterspørgsel efter færdiguddannede inden for fagområdet, og at uddannelsen er drøftet med relevante interessenter, har fakultetet fastsat en procedure for prækvalifikation og udvikling af nye uddannelser. Rektor, dekan, institut, studienævn og studieleder kan alle fremsætte forslag til nye uddannelser. Udviklingen og prækvalifikationen af nye uddannelser på fakultetet foregår i fem separate faser. De første fire faser afsluttes med en vurdering og afgørelse, og kun hvis der er positivt svar, fortsættes arbejdet. Indledende fase Den indledende fase begynder med et idéoplæg og slutter med prodekanens godkendelse af oplægget. Når der opstår et behov for en ny uddannelse, kontakter instituttet U&S, der indkalder relevante parter til et indledende møde. Samtidig sendes links til fakultetets årshjul for udvikling og prækvalifikation af nye uddannelser, tjekliste for udvikling af nye uddannelser på KU samt denne procedurebeskrivelse. På mødet kan årshjulet og procedurebeskrivelsen drøftes, og instituttet har mulighed for at stille spørgsmål til proces og arbejdsopgaver. Efter mødet udarbejder instituttet et egentligt uddannelsesudkast, der sendes til U&S. Udkastet skal indeholde en kompetenceprofil og forholde sig til fagmiljø, behov og uddannelseslandskabet i Danmark og udlandet. U&S gennemlæser udkastet og sørger for, at det indeholder alle nødvendige oplysninger for det videre arbejde. Herefter sendes det til prodekanen for uddannelse, der godkender eller forkaster og efterfølgende orienterer Studielederkredsen. 17

18 1. fase Hvis prodekanen godkender udkastet, udarbejder instituttet et første udkast til selve ansøgningen om prækvalifikation. Udkastet skal indeholde følgende: Udfyldt tjekliste til udvikling af nye uddannelser jf. Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Kompetenceprofil samt konstituerende elementer inklusive kompetencemål Forslag til dimensionering Aftagerpanelhøring Undervejs i arbejdet med udkastet fungerer U&S som sparringspartner, så det sikres, at alle dokumenter opfylder de krav, der stilles til dem. Når udkastet til ansøgning om prækvalifikation er færdigt, sender instituttet det til U&S, der tjekker, at alle bilag er vedlagt, og at ansøgningen lever op til de stillede krav. Herefter videresender U&S ansøgningen til behandling hos dekanen. 2. fase Hvis dekanen godkender ansøgningen, sender U&S ansøgning og bilag til Uddannelsesservice i Nørregade, der sørger for, at ansøgningen behandles i overensstemmelse med den fælles procedure herfor, herunder inddragelse af KUUR. 3. fase Godkender LT ansøgningen, justerer instituttet ansøgning og bilag i overensstemmelse med eventuelle kommentarer fra Uddannelsesservice. Herefter sendes den færdige ansøgning til U&S, der sikrer, at alle kommentarer er adresserede, og uploader ansøgningen til det relevante ministerium, der godkender. Implementering Hvis der modtages et positivt svar på ansøgning om prækvalifikation, vil instituttet udarbejde en egentlig studieordning i henhold til Procedure for udarbejdelse, ændring og eftersyn af studieordninger. Sideløbende med dette arbejde vil instituttet i samarbejde med KUs kommunikationsafdeling udarbejde en plan for markedsføring af uddannelsen. Standarder for kvalitet Der skal kunne dokumenteres et behov for uddannelsen, og den skal være rentabel. 18

19 Procedure for lukning af eksisterende uddannelser Opstår der et ønske om at lukke en uddannelse, skal lukningen godkendes af dekanen efter drøftelse i direktionen. Derefter skal lukningen godkendes af LT. U&S varetager det praktiske arbejde i forbindelse med lukningen og sikrer, at igangværende studerende får mulighed for at færdiggøre uddannelsen inden for en bestemt tidsramme, og at lovgivning på området overholdes. Procedure Studienævn, studieledelse, dekan eller institutledelse kan anmode om lukning af en uddannelse. Dette kan være begrundet i uddannelsesredegørelser og -evalueringer, som skal indeholde overvejelser om lukning, såfremt der er konstateret kritiske forhold. Opstår ønsket om at lukke en uddannelse i studienævnet eller institutledelse, kontaktes U&S, der indsamler relevante data om uddannelsen og vurderer konsekvenserne af en lukning bl.a. på baggrund af antal igangværende studerende, potentielle studerende med retskrav på optagelse, fagligt beslægtede uddannelser samt de igangværende studerendes studieprogression. U&S videregiver ønsket om lukning sammen med sine kommentarer til fakultetets direktion, der behandler ønsket om lukning. Hvis dekanen ønsker, at en uddannelse skal lukkes på baggrund af det løbende kvalitetssikringsarbejde, skal det relevante studienævn underrettes om beslutningen, så det har mulighed for at gøre indsigelse. Når dekanen har godkendt et ønske om lukning af en eksisterende uddannelse, udarbejder U&S en plan for lukning af uddannelsen. Planen skal indeholde beskrivelse af, hvordan uddannelsen afvikles, så indskrevne studerende kan færdiggøre uddannelsen, og en plan for, hvordan de studerende informeres om lukningen. Såfremt der er tale om en kandidatuddannelse, skal de studerende på en fagligt relevant/naturlig bacheloruddannelse, informeres om lukningen og have information om, hvilke/n andre kandidatuddannelser, der vil være relevante. Dette fremsendes til Uddannelsesservice, der forelægger sagen for LT. Efter LT s godkendelse orienterer U&S det faglige miljø og starter eksekveringen af lukningen. Uddannelsesservice meddeler i samarbejde med U&S ministeriet, at universitetet ønsker at lukke den pågældende uddannelse. Mindst 1½ år før lukningen får effekt meddeles, hvornår der er sidste optag på uddannelsen. Dette skal som minimum ske på KUnet studier.ku.dk ug.dk. 19

20 Samtidig meddeles også den egentlige dato for lukning af uddannelsen, der skal ligge senere end datoen for sidste optag plus normeret studietid. Herefter skal alle indskrevne på uddannelsen have personlig besked om lukningsdatoen via deres KU-mail samt via studiebeskeder på uddannelsessiderne i KUnet. Instituttet skal have udarbejdet en plan for sidste udbud af undervisning og tilhørende prøver, og de studerende orienteres om, hvordan de kan gennemføre uddannelsen, inden den lukkes. De studerende informeres om konsekvenserne ved ikke at bestå alle uddannelsens prøver, inden den lukker. U&S udarbejder planer for afvikling, der sikrer, at alle optagne, inklusive dem, der har/har haft orlov samt studerende, der skal til syge-/omprøve, kan gennemføre uddannelsen inden for maksimal studietid, herunder en plan over, hvornår fagelementer udbydes sidste gang. Skulle der være studerende, der ikke når at færdiggøre deres uddannelse inden lukning, vejledes de om muligheder for studieskift til beslægtede uddannelser samt muligheder for meritoverførsel og gennemførsel på disse. 20

21 Procedure for dialog med alumner, aftagerpaneler og censorkorps Fakultetet sikrer en løbende og systematisk inddragelse af eksterne interessenter ved at være i dialog med relevante parter. Denne procedurebeskrivelse viser den systematiske del af dialogen med de eksterne interessenter, men derudover indgår interessenterne også i en løbende og mindre formel dialog mellem eksterne parter og institutterne. Dekanen har ansvaret for at sikre rammerne for en god dialog med interessenter, herunder dimittender, aftagerpaneler og censorkorps. Dekanen følger op over for instituttet, såfremt kravene i denne procedure ikke efterleves. Fakultetsservice har ansvar for at koordinere interessentdialogen med Uddannelsesservice og for at sørge for, at alle relevante informationer bliver gjort tilgængelige for institutterne. Institutlederen har det overordnede ansvar for at dialogen med alumner, aftagerpanel og censorkorps inkorporeres i den løbende monitorering og udvikling af uddannelser. Input fra den løbende dialog skal afspejles i de årlige uddannelsesredegørelser. Procedure Dialog med alumner Uddannelsesservice gennemfører en stor dimittendundersøgelse hvert sjette år og en mindre hvert tredje år. Den systematiske dialog med dimittenderne skal sikre, at fakultetets uddannelser udvikles løbende, og at de studerende opnår den viden samt de færdigheder og kompetencer, der primært efterspørges på arbejdsmarkedet inden for deres fagområde. Det enkelte institut inddrager dimittendrapporter i monitoreringen og evalueringen af uddannelser samt i den løbende kvalitetssikring af instituttets studie- og karrierevejledning og øvrige relevante aktiviteter. Den specifikke ansvarsfordeling på instituttet fastlægges på institutniveau og fremgår af instituttets hjemmeside. Dekanen sikrer, at undersøgelsens resultater udbredes til relevante interessenter, og at resultaterne indgår i kvalitetssikring og -udvikling af relevante aktiviteter i Fakultetsservice. Dimittender modtager et spørgeskema henholdsvis et og fire år efter deres uddannelse er afsluttet. Spørgeskemaet omhandler blandt andet beskæftigelsessituation, faglig sammenhæng mellem 21

22 eventuelt job og uddannelse, uddannelsens kvalitet og anvendelighed, universitetets erhvervs- og karriereindsats samt videre kompetenceudvikling. Fakultetsservice har ansvar for at udarbejde eventuelle fakultetsspecifikke spørgsmål og koordinere udsendelsen af disse med Uddannelsesservice. Når Uddannelsesservice udarbejder sine dimittendrapporter, sikrer U&S, at resultaterne indgår i fakultetets platform for ledelsesinformation, mens dekanen sikrer, at resultaterne inddrages i fakultetets arbejde på relevante områder. Ud over dimittendundersøgelserne kan instituttet på andre måder inddrage dimittender i udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Sådanne andre måder kan f.eks. være gennem oprettelse af dimittendnetværk, deltagelse af dimittender i karriere-, faglige eller sociale arrangementer, aktiv deltagelse i undervisningen og/ eller inddragelse af dimittender i den interne monitorering og evaluering af uddannelser. Dialog med aftagerpaneler Alle fakultetets institutter har et eller flere aftagerpaneler tilknyttet. Det enkelte institut beslutter, om det vil have ét panel for hver uddannelse eller et samlet for alle instituttets uddannelser. Aftagerpanelet rådgiver uddannelserne om uddannelsernes kvalitet og relevans, og om hvilke kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger hos de færdiguddannede. Instituttet sikrer, at input fra aftagerpanelet indgår i sikring og udvikling af de respektive uddannelsers relevans og kvalitet. Aftagerpanelet skal sammensættes, så det repræsenterer relevante aftagere og dimittender for den eller de pågældende uddannelser, og så det afspejler erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Der stiles efter en medlemsperiode på minimum tre år af hensyn til kontinuiteten i panelets arbejde. Instituttet skal mindst afholde ét årligt møde med aftagerpanelet. Til mødet tages referat, som efterfølgende skal offentliggøres på instituttets hjemmeside. Studienævnet har ansvar for, at aftagerpanelet/-panelerne inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser, herunder udarbejdelse af nye studieordninger og væsentlige ændringer af eksisterende studieordninger samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, jf. Procedure for udarbejdelse, ændring og eftersyn af studieordninger. I forbindelse med instituttets årlige uddannelsesredegørelse udarbejdes en rapport om aftagerpanelets aktiviteter i det foregående år. Instituttet skal sende den årlige rapport til relevante personer og instanser på instituttet, herunder studie- og karrierevejledningen. Instituttet evaluerer anvendelsen og udbyttet af aftagerpanelets input, og inddrager løbende rapporten i diskussionen. 22

23 Den specifikke ansvarsfordeling i forbindelse med aftagerpaneler, herunder panelernes sammensætning, organisatoriske tilknytning og mødeledelse, fastlægges på institutniveau og offentliggøres på instituttets hjemmeside. Dialog med censorkorps Censorerne spiller en stor rolle i den løbende kvalitetssikring af uddannelserne. Den dialog, der løbende foregår med censorerne ved hver eksamenstermin sikrer, at der er sammenhæng mellem de faglige mål og udprøvningen. Censorformandskaberne indgår i systematisk dialog med fakultetets uddannelser. U&S indhenter og distribuerer censorformandskabernes beretning til institutterne. Derudover afholder dekanen hvert år et møde med censorformandskaberne for de humanistiske uddannelser. Dekanen orienterer efterfølgende institutlederne og Studielederkredsen, som har ansvar for, at informationerne videregives til relevante personer på institutterne. Dekanen har ansvar for, at informationen tilgår relevante personer i Fakultetsservice. Institutlederen har det overordnede ansvar for, at input fra censorkorpset, herunder censorformandskabets årlige beretning, indgår i den løbende sikring og udvikling af de respektive uddannelsers relevans og kvalitet. Studienævnet har ansvar for, at censorformandskabet høres i forbindelse med studieordninger jf. Procedure for udarbejdelse, ændring og eftersyn af studieordninger. 23

24 Procedure for sikring af Erasmusaftaler og udvekslingsbalance Fakultetet har udarbejdet en procedure for indgåelse og fornyelse af Erasmusaftaler for at sikre, at aftalerne er til gavn for både undervisere og studerende. Udvekslingsbalancen monitoreres hvert år på baggrund af en kvote for, hvor mange studerende fakultetet må optage som indgående udvekslingsstuderende. Endelig har fakultetet vedtaget minimumskrav til international vejledning, samt en fast portefølje af større vejledningsarrangementer, for at sikre bedst mulig vejledning om udrejse. Erasmuskoordinatoren på instituttet tager initiativ til og indgår nye aftaler, ligesom det er Erasmuskoordinatoren, der reviderer eksisterende aftaler og tager stilling til, om disse skal fornys. Procedure Fornyelse af Erasmusaftaler Ved ønske om nye Erasmusaftaler foretager institutlederen en vurdering af, om den foreslåede aftale er vigtig for fagmiljøet ud fra et sæt af kriterier, der er fastlagt af KUUR i Procedure for indgåelse af nye aftaler, som findes på KUnet. Alle ønsker om indgåelser af nye aftaler sendes til dekanen via den erasmusansvarlige i U&S. Et ønske om indgåelse/fornyelse kan dog kun behandles, såfremt følgende modtages: En udfyldt Erasmusskabelon En udfyldt udgave af KUUR's tjekliste En mail eller anden dokumentation fra institutleder, der godkender indgåelse af den pågældende aftale. Når ovenstående er modtaget, sender U&S Erasmusaftalen til underskrivelse i Uddannelsesservice, hvor aftalen skal underskrives af KU's institutional coordinator. Når aftalen er underskrevet af KUs institutional coordinator, sendes den retur til erasmuskoordinatoren på instituttet, der videreformidler til samarbejdsuniversitetet. Hvis aftalen ikke er underskrevet af samarbejdsuniversitetet, når KU s institutional coordinator modtager aftalen til underskrivelse, skal aftalen efter underskrivelse på samarbejdsuniversitetet sendes til International Uddannelse og SU til endelig registrering i FØNIX. Ved fornyelse af eksisterende aftaler følges ovenstående procedure. 24

25 Sikring af udvekslingsbalance International Uddannelse og SU på KU meddeler hvert år en kvote for, hvor mange studerende, fakultetet må optage som indgående udvekslingsstuderende. Kvoten afspejler den udgående mobilitet fra fakultetet året før. U&S monitorerer kvoten og afrapporterer én gang årligt om udvekslingsbalancen til KU centralt. Standard for kvalitet Hvis der slet ikke har været ind- eller udrejse på en aftale to år i træk, eller hvis der har været væsentlig ubalance i forholdet mellem ind- og udrejsende tre år i træk, skal instituttet redegøre for årsager og eventuelle tiltag. 25

26 Procedure for akkreditering af nye uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal alle nye uddannelser akkrediteres efter det gamle system. Denne procedurebeskrivelse skal ses som et tillæg til Procedure for udvikling og prækvalifikation af nye uddannelser og beskriver udelukkende procedurer og arbejdsgange, der ligger tidsmæssigt efter Det rådgivende udvalg for udbud af videregående uddannelsers (RUVU) prækvalifikation af uddannelsen. Det praktiske arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgning og bilag finder sted på fag- og institutniveau, men understøttes og kvalitetssikres af U&S. Ansvaret for fagets og instituttets engagement i processen fastlægges lokalt og offentliggøres på instituttets hjemmeside. Procedure Inden der kan søges om akkreditering, skal uddannelsen prækvalificeres. Dette sker i henhold til Procedure for udvikling og prækvalifikation af nye uddannelser. Efter RUVU s prækvalifikation af uddannelsen, skal institutterne udarbejde et udkast til en studieordning jf. Procedure for udarbejdelse, ændring og eftersyn af studieordninger. U&S assisterer med arbejdet og står til rådighed for eventuelle spørgsmål. Sideløbende med studieordningsarbejdet udarbejder instituttet en dokumentationsrapport i henhold til gældende regler fra Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI). U&S kvalitetssikrer rapporten. Dokumentationsrapport Instituttet udarbejder dokumentationsrapporten og koordinerer produktionen eller indsamlingen af relevant materiale. U&S understøtter efter aftale med instituttet arbejdet med dokumentationsrapporten og dertilhørende materiale. Understøttelsen kan f.eks. bestå i fremskaffelse af data, produktion af eller feedback på tekstmateriale eller anden form for sparring undervejs i processen. Inden upload gennemlæser U&S rapporten og sikrer, at den overholder de formelle rammer og krav fra AI, og at indholdet stemmer overens med fakultetets kvalitetssikringssystem, strategier og visioner. U&S skal modtage en samlet dokumentationsrapport, hvor alle spørgsmål er besvaret, senest 14 dage inden deadline for upload af rapporten og dertilhørende materiale. U&S returnerer en kommenteret udgave af dokumentationsrapporten til instituttet senest en uge inden deadline for upload, således at det er muligt for instituttet at tilpasse rapporten i henhold til eventuelle kommentarer. Inden dokumentationsrapporten uploades til AI, skal studielederen, der er bemyndiget af dekanen, godkende, at indholdet er retvisende. Herefter uploader instituttet dokumentationsrapporten og dertilhørende materiale til AI. 26

27 Instituttet skal sætte prodekanen for uddannelse cc på den mail, der sendes til Uddannelsesservice, der meddeler, at dokumentationsrapporten er klar til afsendelse. Instituttet leverer evt. supplerende dokumentation til AI, hvis der er behov herfor. U&S kan efter aftale med instituttet bidrage til dette arbejde. Akkrediteringspanel AI kontakter universitetet med forslag til sammensætning af akkrediteringspanelet for den givne uddannelse. U&S videresender hurtigst muligt disse forslag til instituttet, og eventuelle kommentarer fra instituttet sendes direkte til AI pr. med kopi til sagsbehandleren i U&S. Akkrediteringsrapport og afgørelse En foreløbig akkrediteringsrapport, herunder AI s indstilling til Akkrediteringsrådet om akkreditering af den pågældende uddannelse, sendes i høring på fakultetet. U&S videresender hurtigst muligt akkrediteringsrapporten til instituttet. Koordinering og indsendelse af eventuelt høringssvar aftales på det givne tidspunkt mellem instituttet og U&S. Når der foreligger en endelig afgørelse fra Akkrediteringsrådet, videresender U&S hurtigst muligt denne til instituttet. Implementering Hvis der modtages et positivt svar på ansøgning om akkreditering, vil instituttet udarbejde en endelig version af studieordningen i henhold til Procedure for udarbejdelse og ændring af studieordninger. Sideløbende med dette arbejde vil instituttet i samarbejde med fakultetets og universitetets kommunikationsafdelinger udarbejde en plan for markedsføring af uddannelsen. 27

28 Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med gældende lovkrav på området. Ansøgning om akkreditering af fakultetets uddannelser foretages af rektoratet. Det praktiske arbejde i forbindelse med akkreditering finder sted på fag-, institut- og fakultetsniveau. Ansvaret for fagets og instituttets engagement i akkrediteringsprocessen fastlægges lokalt og offentliggøres på instituttets hjemmeside. U&S er ansvarlig for Fakultetsservices deltagelse i forbindelse med akkreditering. Procedure Turnusplan og opstart AI udarbejder turnusplaner, hvoraf det fremgår, hvilke uddannelser der skal akkrediteres i den gældende periode og hvornår. Turnusplanen sendes i høring på KU, herunder på Det Humanistiske Fakultet. U&S kontakter de berørte institutter med henblik på afgivelse af høringssvar til placeringen af uddannelserne i turnusplanen. Den aktuelle turnusplan kan ses på AI s hjemmeside. Fristen for upload er pt. 15. december (turnusrunde 1) eller 1. juli (turnusrunde 2). Falder fristen på en lørdag eller søndag, er fristen fredagen inden. Ca. ni måneder før fristen for upload af dokumentationsrapporten og dertilhørende materiale kontakter U&S instituttet. U&S stiller en fast sagsbehandler til rådighed gennem hele forløbet. På mødet deltager U&S, studielederen og/eller studienævnsformanden og VIP er (som minimum fagkoordinator eller tilsvarende) fra uddannelsen. Øvrige relevante ressourcepersoner/interessenter kan deltage i mødet. På mødet drøftes, om der allerede på det givne tidspunkt skal fremskaffes dokumentation eller træffes andre foranstaltninger for på bedst mulig vis at opfylde kravene i forbindelse med akkreditering. Kravene fremgår af AI s vejledning til uddannelsesakkreditering, og det forudsættes, at alle deltagere på mødet er bekendt med indholdet af denne vejledning. På mødet drøftes desuden U&S s eventuelle deltagelse i udarbejdelsen af dokumentationsrapport og materiale. Eventuelle spørgsmål til AI s vejledning, akkrediteringsprocessen eller andre relaterede emner kan også drøftes på mødet. Instituttet udpeger en kontaktperson, som U&S i resten af processen kan henvende sig til. Kontaktpersonen videreformidler i resten af processen information fra U&S til relevante personer og instanser på instituttet. Navnet på kontaktpersonen oplyses til U&S s sagsbehandler senest på mødet. U&S udsender en opsummering af mødets resultater senest en uge efter mødet. 28

29 Som optakt til en ny turnusrunde afholder AI et informationsmøde for de implicerede uddannelser og institutter samt bl.a. U&S. Dette møde finder typisk sted ca. fem måneder inden deadline for upload af dokumentationsrapporten og dertilhørende materiale. AI meddeler dato og sted for dette møde til U&S, som hurtigst muligt videresender informationerne til de pågældende institutter. Har instituttet i løbet af akkrediteringsprocessen behov for at kontakte AI, kan det enten ske gennem U&S eller direkte. I sidstnævnte tilfælde skal U&S s sagsbehandler være cc-modtager af s og orienteres om væsentlige relevante forhold, der måtte være drøftet mellem instituttet og AI telefonisk eller personligt. Dermed er sagsbehandleren forberedt på eventuel inddragelse i korrespondance om disse forhold. Dokumentationsrapport Instituttet udarbejder dokumentationsrapporten og koordinerer produktionen eller indsamlingen af dertilhørende materiale, og U&S understøtter efter aftale med instituttet arbejdet. Understøttelsen kan f.eks. bestå i fremskaffelse af data, produktion af eller feedback på tekstmateriale eller anden form for sparring undervejs i processen. Inden upload gennemlæser U&S rapporten og sikrer, at den overholder de formelle rammer og krav fra AI, og at indholdet stemmer overens med fakultets kvalitetssikringssystem, strategier og visioner. U&S skal modtage en samlet dokumentationsrapport, hvor alle spørgsmål er besvaret, senest 14 dage inden deadline for upload af rapporten og dertilhørende materiale. U&S returnerer en kommenteret udgave af dokumentationsrapporten til instituttet senest en uge inden deadline for upload, således at det er muligt for instituttet at tilpasse rapporten i henhold til eventuelle kommentarer. Instituttet uploader dokumentationsrapporten og dertilhørende materiale til AI. AI sender U&S det link, der skal bruges i forbindelse med upload, og U&S sender hurtigst muligt linket videre til instituttet. Inden dokumentationsrapporten uploades til AI, skal studielederen, der er bemyndiget af dekanen, godkende, at indholdet er retvisende. Instituttet skal sætte dekanen cc på den mail, der sendes til Uddannelsesservice, der meddeler, at dokumentationsrapporten er klar til afsendelse. Skulle AI efter aflevering af dokumentationsrapporten have behov for supplerende dokumentation, leverer instituttet denne dokumentation. U&S kan efter aftale med instituttet bidrage til dette arbejde. Akkrediteringspanel AI kontakter U&S med forslag til sammensætning af akkrediteringspanelet for den givne uddannelse samt dato og klokkeslæt for akkrediteringspanelets møder på uddannelsen. U&S videresender hurtigst muligt disse forslag til instituttet. Eventuelle kommentarer fra instituttet til AI s forslag sker direkte til AI pr. med U&S s sagsbehandler som cc-modtager. 29

30 Akkrediteringspanelet skal møde ledelsen for den pågældende uddannelse (et indledende og et afsluttende møde), uddannelsens videnskabelige personale samt studerende. Disse grupper omfatter mere specifikt: Ledelsen Studieleder og/eller institutleder og/eller studienævnsformand Fagkoordinator eller tilsvarende for den pågældende uddannelse (deltager ikke i det afsluttende møde med ledelsen) Minimum én repræsentant for fakultetets ledelse Uddannelsesadministrationens sagsbehandler (deltager som observatør) Videnskabeligt personale HVIP er, herunder ph.d.-stipendiater DVIP er AI har ingen kriterier for antal deltagere fra det videnskabelige personale. Studerende AI opstiller følgende krav til udvælgelse af studerende til panelmøderne: Der skal sikres en retvisende spredning af de studerende på f.eks. semestre og specialiseringer/valgfag. Hvis besøget omhandler både en BA- og en KA-uddannelse, skal der indgå studerende fra begge uddannelser. Der skal sikres tilfældig udvælgelse af de studerende. Der skal udvælges minimum otte studerende (med mindre uddannelsens samlede bestand er tæt på eller under otte). Blandt de deltagende studerende må højst to være studienævnsmedlemmer, studentermedhjælpere eller studievejledere. I praksis kan det være umuligt for en række af fakultetets uddannelser at opfylde visse af disse krav. Dette meddeler instituttet i så fald AI direkte pr. med U&S s sagsbehandler som ccmodtager. Når det endelige program for panelmøderne foreligger, sender AI det til U&S, som hurtigst muligt videresender det til instituttet. Instituttet informerer AI om mødedeltagere fra institut og fakultet. Deltageroversigten skal suppleres af en redegørelse for, hvordan de studerende er udvalgt, hvilke semestre/uddannelser de repræsenterer, og om de er ansat på universitetet eller sidder i det studienævn, den pågældende uddannelse hører under. U&S meddeler instituttet, hvem der deltager fra fakultetet. Dette skal ske senest en uge efter, at programmet for panelmøderne er modtaget fra AI. Fristen for indsendelse af deltagerliste fastsættes af AI eller aftales mellem AI og instituttet. 30

31 Som forberedelse til panelmøderne tilbyder U&S at afholde et formøde for det videnskabelige personale, de studerende og de medlemmer af institutledelsen, som vil deltage i panelmøderne. Det præcise indhold af det forberedende møde aftales mellem instituttet og U&S, men vil typisk som minimum omfatte U&S deling af erfaringer fra tidligere panelmøder samt besvarelse af spørgsmål. Panelmøderne afholdes i lokaler på eller i tilknytning til den pågældende uddannelse. Afholdelsen af panelmøderne, herunder lokalereservation og forplejning, er instituttets ansvar. Det forudsættes, at deltagerne i panelmøderne er bekendt med dokumentationsrapportens indhold. Det forudsættes desuden, at panelmødedeltagerne er bekendt med indholdet af AI s Vejledning til uddannelsesakkreditering. Akkrediteringsrapport og afgørelse En foreløbig akkrediteringsrapport, herunder AI s indstilling til Akkrediteringsrådet om akkreditering af den pågældende uddannelse, sendes i høring på fakultetet. U&S videresender hurtigst muligt akkrediteringsrapporten til instituttet. Koordinering og indsendelse af eventuelt høringssvar aftales på det givne tidspunkt mellem instituttet og U&S. Når der foreligger en endelig afgørelse fra Akkrediteringsrådet, videresender Uddannelseskvalitet hurtigst muligt denne til instituttet. U&S informerer Uddannelsesservice om relevante forhold i forbindelse med akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser. Opfølgning Efter akkrediteringsprocessen er afsluttet, tager U&S initiativ til evaluering af processen med henblik på optimering af fakultetets procedurer i forbindelse med akkreditering af eksisterende uddannelser. Formen for evalueringen aftales mellem U&S og instituttet. Genakkreditering Hvis en uddannelse akkrediteres betinget, skal den genakkrediteres, når den betingede akkreditering udløber. I forbindelse med genakkrediteringen skal der redegøres for, hvordan de forhold, der ved den oprindelige akkrediteringsafgørelse blev vurderet som utilfredsstillende, i mellemtiden er blevet forbedret. Til dette formål udarbejder instituttet en dokumentationsrapport, der som udgangspunkt kun behandler de utilfredsstillende punkter. Frister for upload af denne rapport er de samme som for almindelig turnusakkreditering. Ca. fem måneder inden fristen for upload modtager U&S brev fra AI, hvoraf det fremgår, hvilke punkter der skal indgå i rapporten. Hvis universitetet i arbejdet med at imødekomme og løse et eller flere af de nævnte punkter har valgt løsninger, der i væsentlig grad ændrer grundlaget for vurderingen af andre forhold på uddannelsen, skal universitetet også dokumentere disse forhold. I forbindelse med udarbejdelsen af en dokumentationsrapport for 31

32 genakkreditering spiller U&S en mere aktiv og understøttende rolle i arbejdet med de forhold, der ligger til grund for den betingede akkreditering. Genakkreditering kan ikke føre til endnu en betinget akkreditering kun enten positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Ud over ovennævnte forskelle er processen for genakkreditering den samme som for almindelig turnusakkreditering, hvorfor der for mere detaljerede procedurer henvises til ovenfor. Afslag på akkreditering Såfremt en uddannelse får afslag på akkreditering lukkes uddannelsen i overensstemmelse med Procedure for lukning af uddannelser. 32

33 Procedure for prøver og eksamen Opfyldelsen af fakultetets målsætninger på eksamensområdet monitoreres løbende på baggrund af bl.a. prøveresultater, eksamensklagestatistik og censorformandskabernes årlige beretninger. Institutterne har det konkrete ansvar for afholdelse af prøver og skal sikre, at alle prøver og eksaminer afholdes i henhold til gældende lovgivning, fakultetets procedurer samt reglerne i studieordningen. Studienævnet sikrer, at der i planlægning og gennemførsel af både undervisning og prøver er sammenhæng mellem det pågældende fagelements faglige mål, undervisningsformer, arbejdsformer, pensum og udprøvningen. Studielederen er ansvarlig for at godkende opgaveformulering og afleveringstidspunkt for specialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende. Instituttets specifikke ansvarsfordeling på eksamensområdet aftales på institutniveau mellem studieleder og studienævn og fremgår af instituttets hjemmeside. U&S har ansvar for, at området monitoreres løbende, og at der i samarbejde med institutterne evalueres efter hver eksamenstermin ved hjælp af statistik over prøveresultater og klager. Området er også en del af de årlige uddannelsesredegørelser, og bliver dermed også gjort til genstand for evaluering på institutterne jf. Procedure for uddannelsesredegørelse. I procedurebeskrivelserne nedenfor gives en detaljeret beskrivelse af ansvarsfordelingen. Procedure Prøvetilmelding U&S tilmelder nyoptagne bachelorstuderende til prøver via STADS. Øvrige studerende tilmelder sig via den elektroniske selvbetjening. De studerende får inden tilmeldingsperioden besked om, at de skal tilmelde sig, tjekke og eventuelt redigere deres prøvetilmelding via den elektroniske selvbetjening. Gæstestuderende og kandidattilvalgsstuderende skal tilmelde sig undervisning og prøver via en blanket, som sendes til instituttet. Derefter foretager U&S i samarbejde med instituttets eksamensmedarbejdere et regeltjek i STADS for at sikre, at de studerende er tilmeldt de(n) prøve(r), der indgår i og er led i progressionen på den uddannelse, de er indskrevet på. Dermed kan de studerende kun deltage i de prøver, der kræves for at gennemføre uddannelsen. I de tilfælde prøvetilmeldingen ikke er korrekt og ikke kan afklares med en eksamensmedarbejder på instituttet, kontaktes de studerende af instituttet, og den korrekte tilmelding foretages. Prøveafvikling Skriftlige prøver på universitetet 33

34 De skriftlige stedprøver planlægges af U&S i samarbejde med fakultetets Driftsservice og i et vist omfang også instituttet. Driftsservice sikrer, at de lokaler, der anvendes, er egnede, herunder giver mest mulig arbejdsro. De studerende kan mindst tre uger før prøveafholdelse via den elektroniske selvbetjening i STADS se tidspunktet for prøven. Eksaminator er ansvarlig for at udarbejde spørgsmålene til de skriftlige prøver herunder sikre, at spørgsmålene svarer til det opgivne pensum, og at de er egnede til at danne grundlag for en fyldestgørende vurdering af eksaminandens beherskelse af pensum og opfyldelse af de faglige mål. Udarbejdelsen af prøvespørgsmål skal foregå inden for en tidsramme, der gør det muligt for instituttet at aflevere spørgsmålene til U&S senest en uge før prøvens afholdelse. U&S sikrer, at spørgsmålene bliver fordelt til de studerende ved prøvens start. Eksaminator, der har stillet spørgsmålene til prøven, skal være til stede i prøvelokalet eller være tilgængelig via telefon de første 30 minutter af prøven til besvarelse af tvivlsspørgsmål. Under afvikling af de skriftlige stedprøver er to af fakultetets eksamensmedarbejdere til rådighed for afhjælpning af uforudsete problemer. Der er under hele prøven tilsyn i lokalet, der skal sikre arbejdsro samt mindske risiko for snyd. Efter prøvens afslutning afleveres den skriftlige opgave til tilsynet, som straks afleverer opgaverne til U&S, der efterfølgende sørger for at viderelevere dem til instituttet. Instituttet sikrer, at opgaverne sendes til eksaminator og censor. Det ene eksemplar af de skriftlige opgaver opbevares på papir i U&S, indtil klagefristen er udløbet, eller en eventuel klage/anke er afgjort. Hjemmeopgaver De studerende skriver opgaverne uden for fakultetets tilsyn og afleverer opgaverne elektronisk eller i sjældne tilfælde (herunder specialet) fysisk i papirform i tre eksemplarer til det pågældende institut. Det ene eksemplar af hjemmeopgaverne opbevares på instituttet, indtil klagefristen er udløbet, eller en eventuel klage/anke er afgjort. Ved frie hjemmeopgaver aftales opgavens emne mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminator sikrer, at emnet er egnet til at give et grundlag for bedømmelse af eksaminanden inden for det område, som eksaminator har godkendt. 34

35 Pensum defineres i form af en litteraturliste, og krav til pensum vedrørende omfang og sammensætning offentliggøres af institutterne. Studienævnet kan konsulteres vedrørende formelle spørgsmål om tolkningen af pensumkravene eller andre regelsæt, men ikke om spørgsmål om konkrete opgivelsers relevans eller lødighed. Ved bundne hjemmeopgaver udarbejdes prøvespørgsmål af eksaminator. Eksaminator sikrer, at spørgsmålene svarer til det opgivne pensum, og at de er egnede til at danne grundlag for en fyldestgørende vurdering af eksaminandens beherskelse af pensum og opfyldelse af de faglige mål. Eksaminator og censor sikrer, at opgaverne ikke er plagiat, blandt andet ved hjælp af KUs elektroniske plagiatkontrol. Mundtlige prøver De mundtlige prøver planlægges og afholdes af instituttet. Ved bunden mundtlig prøve med og uden forberedelse modtager eksaminanden et skriftligt formuleret spørgsmål eller emne ved forberedelsestidens eller prøvens begyndelse. Spørgsmålet/emnet er formuleret af eksaminator, som sikrer, at det svarer til det opgivne pensum, og at det er egnet til at danne grundlag for en fyldestgørende vurdering af eksaminandens beherskelse af pensum og opfyldelse af de faglige mål. Ved fri mundtlig prøve præsenterer eksaminanden et selvvalgt emne i overensstemmelse med studieordningens prøvebestemmelser. Prøvebedømmelse Skriftlige prøver i form af hjemmeopgaver sendes af instituttets eksamensmedarbejdere elektronisk til eksaminator og en intern eller ekstern censor, afhængig af censurformen. Resultatet registreres, og instituttets eksamensmedarbejdere får besked. Bedømmelse af mundtlige prøver sker umiddelbart efter, at prøven er afholdt. Bedømmelsen registreres og videregives til instituttets eksamensmedarbejder umiddelbart efter prøvens afholdelse. Bedømmelse af prøveformen aktiv undervisningsdeltagelse sker ved, at underviseren vurderer, om studieordningens krav er opfyldt, og efter endt undervisning giver underviseren instituttets eksamensmedarbejder besked om dette. Karakterer bliver registreret i STADS efter hver eksamenstermin. De studerende kan se deres karakterer i selvbetjeningen på KUnet senest fire uger efter prøven, dog seks uger for specialer. Interne/eksterne prøver Studienævnet angiver i studieordningen, om en given prøve bedømmes internt eller eksternt. 35

36 Intern censur betyder, at bedømmelsen foretages af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af fakultetet. Ekstern censur betyder, at bedømmelsen foretages af en eller flere eksaminatorer og en eller flere eksterne censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bestemmelserne angående interne/eksterne prøver fremgår af fakultetets vejledninger til udformning af studieordninger, som dekanen har ansvar for, jf. Procedure for udarbejdelse, ændring og eftersyn af studieordninger. Censorinstitutionen Censorerne skal påse: at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen. at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler. Karakterprotokoller og registrering af prøveresultater Efter at regeltjekket er afsluttet, og det dermed er sikret, at alle studerende er tilmeldt de rigtige prøver, genererer og udskriver instituttets eksamensmedarbejdere via STADS karakterprotokoller, som eksaminator og censor skal udfylde med prøveresultatet og underskrift. I STADS skal alle prøveresultater registreres to gange af to forskellige ansatte, så det ved kontroltastningen bliver muligt at rette eventuelle fejltastninger ved førstegangsregistrering. Alle prøveresultater bliver efterfølgende gennemgået i et regeltjek, og de resultater, der afvises, bliver sagsbehandlet af U&S. Karakterprotokollerne opbevares af U&S. Evaluering af prøver Studienævnet evaluerer efter hver termin prøvetilrettelæggelse og -afholdelse på baggrund af som minimum: Input fra studie- og karrierevejledningen Statistik for prøveresultater og -klager Seneste beretninger fra de enkelte censorer om prøveforløbene og/eller censorformandskabets årsberetning Studienævnet sørger i samråd med institutleder og studieleder for, at der følges op på evalueringerne i forhold til planlægningen af undervisningen, det faglige indhold og udprøvning. Hvis evalueringen udmunder i et ønske om ændringer af studieordning er studienævnet ansvarlig, jf. Procedure for udarbejdelse, ændring og eftersyn af studieordninger. 36

37 Procedure for eksamensklager og anker U&S har ansvaret for sagsbehandlingen af eksamensklager og anker samt for udfærdigelse af statistik på området. Studiechefen har det overordnede ansvar for området. Ved klager over eksaminator har institutlederen ansvaret for behandling af og opfølgning på klagen. Procedure Klage over prøver De studerende kan klage over prøver i henhold til eksamensbekendtgørelsens regler. Klagen skal være fremsendt senest to uger efter, at bedømmelsen er blevet offentliggjort (med mulighed for dispensation). Hvis klagen omhandler karakter eller har med bedømmelse af prøven at gøre, sender fakultetet klagen til bedømmerne, som afgiver en udtalelse. Den studerende får mulighed for at kommentere udtalelsen, inden fakultetet træffer afgørelsen. Hvis klagen omhandler fejl ved prøven, kan fakultetet træffe afgørelse uden at sende klagen til bedømmerne. Vedrører klagen eksaminator, sender fakultetet klagen til institutlederen, da dette betragtes som en personaleklage. Institutlederen behandler klagen, og orienterer den studerende om sagens udfald. Vedrører klagen censor, sender fakultetet klagen til censorformanden til udtalelse. Den studerende orienteres om censorformandens svar. U&S tilstræber, at der maksimalt går seks uger, fra den studerende indsender en klage, til vedkommende får svar. Hvis der går længere tid, får den studerende direkte besked om det. Fakultetet offentliggør information om klage- og ankeprocedurer, herunder vejledning til de studerende om udformning af eksamensklager på KUnet jf. Procedure for offentliggørelse af information om uddannelser. Eksamenssnyd og plagiat Hvis eksamenstilsynet, administrationen eller en underviser formoder, at en studerende har snydt eller plagieret, bliver studielederen bedt om at foretage en foreløbig undersøgelse af sagen. Studielederen indhenter en udtalelse fra underviseren eller eksamenstilsynet og indkalder den studerende til en samtale. Bliver formodningen om snyd eller plagiat bekræftet, sender studielederen sagen videre til dekanen, som med en indstilling videresender sagen til rektor. Rektor beder den studerende om en udtalelse 37

38 og tager derefter stilling til, om og i givet fald hvilke disciplinære foranstaltninger, der skal sættes i værk. (Se bl.a. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet (KUnet)). Fakultetets eksamenssystem har et indbygget program til plagiatkontrol. Plagieringskontrollen tjekker automatisk de studerendes opgaver mod tidligere afleverede opgaver samt internettet. Eksamensklagestatistik U&S samler informationer om alle eksamensklager på fakultetet, kategoriserer dem og udarbejder statistik. Statistikken er del af fakultetets ledelsesinformation, og indgår dels i instituttets grundlag for uddannelsesredegørelsen, jf. Procedure for uddannelsesredegørelse, dels i instituttets prøvetilrettelæggelse. Standard for kvalitet Er der gentagne klager over den samme underviser over en toårig periode, beder U&S institutlederen om at undersøge omstændighederne og efterfølgende orientere U&S om eventuelle handlingstiltag. Er der flere klager i samme fagelement i et semester, beder U&S studielederen om at undersøge omstændighederne og orientere U&S om eventuelle handlingstiltag. 38

39 Procedure for kvalitetssikring af undervisning og underviseres kompetencer Institutlederen sikrer planlægning og gennemførelse af indsatser på institutniveau, mens dekanen har ansvar for aktiviteter, der er forankret centralt på fakultetet. Institutlederen sikrer, at der på institutniveau eksisterer mål, ansvarsfordeling, metoder og procedurer i forbindelse med introduktion af nye undervisere og deltidsansatte til undervisningsopgaven. TEACH varetager den pædagogiske kompetenceudvikling af fakultetets undervisere. ITMedia udvikler løsninger, der dækker praktiske og pædagogiske behov og brede strategiske projekter for hele fakultetet, herunder kompetenceudvikling for underviserne. Fakultetet offentliggør alle relevante krav til ansøgere til videnskabelige stillinger i overensstemmelse med Procedure for offentliggørelse af information om uddannelser. Procedure Fakultetets information til ansøgere På Fakultetets hjemmeside for ledige stillinger og på KUs jobportal findes procedure for omfang og art af oplysninger og materialer, som ansøgere til lektorater og professorater skal indsende. Vurdering af ansøgeres pædagogiske kvalifikationer I forbindelse med ansættelse sikrer fakultetet, at vurderingen af ansøgeres pædagogiske og undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i den skriftlige bedømmelse af ansøgerne. Der lægges vægt på erfaring med undervisning på forskellige niveauer samt på kvaliteten af undervisningen vurderet på grundlag af undervisningsplaner, undervisningsportefolio og lignende dokumentation. Derudover skal institutlederen sikre, at ansøgeres pædagogiske kompetencer indgår i den samlede bedømmelse ved at studieleder eller anden relevant person deltager i ansættelsessamtalen. Universitetspædagogikum Universitetspædagogikum er et obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for adjunkter bestående af supervision, forberedende opgaver, vejledning, tilsyn, projekter og en portefølje. Forløbet har til formål at kvalificere deltagerne til at opnå ansættelse som lektorer Adjunkter opfordres til snarest muligt efter ansættelse at træffe aftale med institutlederen om, hvornår adjunkten påbegynder sit universitetspædagogiske forløb. Universitetspædagogikum kvalitetssikres ved kontinuerlig evaluering af forløbet. 39

40 Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere TEACH varetager den pædagogiske kompetenceudvikling af både nye og erfarne undervisere. For studieledere, studienævnsformænd og næstformænd afholdes uddannelsesforløb for at kvalificere arbejdet med bl.a. at skabe sammenhæng og progression i uddannelserne og udarbejde strategier, der kan mindske frafald på uddannelserne. For erfarne, fastansatte undervisere på fakultetet udbydes en særlig udgave af universitetspædagogikum. Endelig udbydes andre kurser og workshops for både nye og erfarne undervisere, og der arbejdes systematisk med blandt andet kollegasparring og faglig sparring mht. innovation mv. Udvikling af faglige kvalifikationer Undervisningen på fakultetet bliver primært varetaget af aktive forskere, der deltager i internationale forskningssamarbejder og konferencer. Den løbende evaluering og sikring af undervisernes faglige kvalifikationer sker bl.a. gennem de årlige MU-samtaler, hvor både forskningstilknytning og pædagogisk og didaktisk uddannelse og efteruddannelse drøftes. Undervisningsportfolio Fakultetet anvender undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger for dels at give ansøgerne lejlighed til at reflektere over og systematisk dokumentere deres undervisningsmæssige erfaringer og kvalifikationer, dels for at give bedømmelsesudvalgene et systematisk og solidt grundlag for vurderingen af samme. Der anvendes undervisningsportfolio ved ansøgning af stillinger som lektor og professor, herunder også vedrørende de øvrige stillinger på lektor- og professorniveau, jf. Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter og tilhørende notat om stillingsstruktur. Det er et krav, at undervisningsportfolio vedlægges ansøgninger til disse stillingskategorier også for ansøgere, som kommer fra udlandet. Undervisningsportfolio anvendes dog kun i forbindelse med stillinger, som indeholder undervisningsopgaver. En undervisningsportfolio er i forbindelse med stillingsansøgninger en beskrivelse af ansøgerens konkrete undervisningsmæssige erfaringer og evalueringer. Beskrivelsen vedlægges relevante bilag. Valget af dokumentation afpasses i forhold til det konkrete stillingsopslag. Fakultetets krav til undervisningsportfolio følger KU s fælles procedure for samme og fremgår derudover af fakultetets hjemmeside med stillingsopslag. Den gode underviser Fakultetet ønsker, at alle undervisere arbejder aktivt med konstant at sikre og udvikle kvaliteten i uddannelserne og bidrager konstruktivt til det fælles kvalitetsarbejde. Derfor har fakultetet formuleret krav til den enkelte underviser (link indsættes senere). 40

41 Standard for kvalitet Pædagogisk kompetenceudvikling Alle nyansatte adjunkter skal inden for de første 3 år af deres ansættelse gennemgå et adjunktpædagogikum. Derudover tilbydes anden kursusaktivitet og workshops blandt andet i kollegasparring for nye og erfarne undervisere. Institutlederen hhv. studielederen aftaler ved MUS, hvilke tilbud der skønnes hensigtsmæssigt for den enkelte underviser. Udvikling af faglige kvalifikationer Der foretages løbende en evaluering og sikring af undervisernes faglige kvalifikationer gennem MUS, hvor forskningstilknytningen også diskuteres. 41

42 Procedure for forskningsbaseret undervisning Institutlederen har i samarbejde med studieleder og studienævn ansvaret for, at den aktuelle forskning inddrages i undervisningen. Definition af forskningsbaseret undervisning Fakultetet lægger sig op af KUs definition af forskningsbaseret undervisning, som er beskrevet i Værdigrundlag for uddannelseskvalitet og kvalitetskultur. Mere præcist definerer fakultetet forskningsbaseret undervisning som undervisning, der sigter på at indføre de studerende i ny forskning på et fagområde; der forbereder studerende til at benytte og reflektere over forskningsmetoder og teknikker; der engagerer de studerende i at tage stilling og involverer de studerende i forskningsprocesser eller forskningslignende projekter under vejledning af aktive og engagerede forskere. Procedure For at sikre, at uddannelserne er forskningsbaserede, indgår følgende parametre i uddannelsesevalueringerne hvert 6. år: antallet af studerende i forhold til det videnskabelige personale forholdet mellem deltids- og heltidsansatte undervisere forskningsmatrice evaluering af eksterne eksperter 42

43 Procedure for studiestart Med en god studiestart ønsker fakultetet at understøtte de studerendes nære fagspecifikke studiemiljø og give dem et godt tilhørsforhold både til fakultetet og institutterne. Gennem studiestarten ønsker fakultetet at give de studerende input til deres videre forløb på uddannelsen, så frafaldet mindskes og gennemførelsen øges. Ved studiestarten introduceres de studerende til, hvad fakultetet definerer som at være en god studerende (link indsættes senere). U&S udstikker de overordnede rammer for studiestarten og koordinerer det praktiske arbejde i forbindelse med forberedelsen af studiestarten. U&S er desuden ansvarlig for uddannelse af institutternes tutorer. Studienævnene er ansvarlige for afholdelse af studiestarten for nye bachelor- og kandidatstuderende og koordinerer aktiviteterne mellem alle relevante aktører; institutledelse, undervisere, administration, tutorer, studievejledning og fakultet. Institutterne er ansvarlige for at sikre, at alle nye studerende mødes med respekt uanset køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund, social status og uddannelsesmæssig baggrund. Ingen nye studerende må i forbindelse med studiestarten føle sig udsat for grænseoverskridende aktiviteter. De ansatte tutorer skal sikre, at studiestarten og alle arrangementer i den forbindelse inklusive hytteturen overholder den gældende alkoholpolitik. U&S er ansvarlig for studiestart for internationale studerende samt informationsarrangement for meritstuderende. Procedure Bachelorstuderende Studiestarten for nye bachelorstuderende ligger som udgangspunkt i uge 35, men eventuelle hytteture kan foregå på andre tidspunkter. Institutterne kan tilbyde samme arrangement til flere uddannelser, så længe forløbet indeholder fagspecifikke informationer for alle deltagende uddannelser. Institutterne står for ansættelse og aflønning af tutorer. Der ansættes som udgangspunkt én tutor for hver 12 nye studerende dog minimum to per uddannelse/gruppe af uddannelser. Tutorerne planlægger og afholder som minimum tre introdage og arrangerer en hyttetur eller et tilsvarende socialt arrangement. Tutorerne sørger for, at al information, der tilgår de nye studerende, 43

44 er korrekt og opdateret. Programmet for studiestarten kvalitetssikres af studienævnet eventuelt i samarbejde med en studiestartsansvarlig. Studiestartsprogrammet skal dog som minimum indeholde: Præsentation af de personer og instanser, den studerende vil møde i sit første studieår. Gennemgang af de it-systemer den studerende skal bruge, særligt KUnet, selvbetjeningen og Absalon. Introduktion til uddannelsens indhold og struktur samt kurser og prøver på første studieår. Introduktion til brugen af læse- eller studiegrupper. Gennemgang af de ugeplaner, studienævnet har udarbejdet. Kandidatstuderende Alle institutter afholder introduktionsforløb for nye kandidatstuderende af mindst en hel dags varighed. Forløbet indeholder både faglige, praktiske og sociale elementer og medvirker til at give et overblik over mulighederne og igangsætte refleksion hos de studerende om det videre forløb på uddannelsen. Institutterne kan tilbyde samme arrangement til flere uddannelser, så længe forløbet indeholder fagspecifikke informationer for alle deltagende uddannelser. Nye kandidatstuderende skal i løbet af deres studiestart have mulighed for, i samarbejde med en studievejleder eller underviser, at udarbejde en studieplan for hele uddannelsens forløb. Internationale studerende Hvert semester sørger U&S for, at der afholdes studiestart for både nye udvekslings- og gæstestuderende samt full degree-studerende. Arrangementerne foregår typisk lige før semesterstart, da en del af de internationale studerende ikke kommer til landet før. U&S sørger for koordination med de institutter, der skal modtage de internationale studerende. Meritstuderende Fakultetet inviterer alle meritstuderende til et introduktionsarrangement umiddelbart inden studiestart. Arrangementet er som minimum af 1½ times varighed. Derudover afholder mange institutter særlige velkomstarrangementer for meritstuderende. Opfølgning U&S gennemfører evalueringer af studiestarten blandt alle nye studerende. Alle indsatser i forbindelse med studiestarten evalueres. Evalueringen foregår normalt som en spørgeskemaundersøgelse, som udsendes elektronisk til de studerende i oktober eller november. Institutterne vil have mulighed for at få flettet institut- eller uddannelsesspecifikke spørgsmål ind i den fælles evaluering. Resultatet af evalueringerne sendes til studienævnene og institutadministratorerne. 44

45 Studienævnet har ansvar for at følge op på evalueringerne af de aktiviteter, der er forankret på institutterne, og det sørger for, at resultaterne bliver overbragt til dem, der arrangerer den næste studiestart. U&S er ansvarlige for opfølgning på studiestart for internationale studerende og meritstuderende. Standarder for kvalitet For at sikre at alle nye studerende på fakultetet får en god studiestart, har direktionen indført følgende standarder for kvalitet. Bachelorstudiestart Der stilles krav om, at alle uddannelser tilbyder mindst tre introduktionsdage samt en hyttetur eller tilsvarende socialt arrangement. Kandidatstudiestart Der stilles krav om, at alle uddannelser tilbyder en kandidatintroduktion af mindst én hel dags varighed. Internationale studerende Studiestarten for full degree-studerende forløber over minimum to dage; studiestarten for udvekslings- og gæstestuderende studerende varer mindst en dag. 45

46 Procedure for studie- og karrierevejledning Fakultetets vejledningsindsats har til formål at sikre, at vi effektivt uddanner studerende til højeste niveau, sådan at de studerende er bevidste om deres muligheder for at skabe sig en karriereprofil, der matcher deres talent, interesser og karriereprioriteringer. Undervejs skal de studerende oplyses bedst muligt om deres beskæftigelsesmuligheder efter færdiggjort uddannelse, baseret på tilgængelige oplysninger om arbejdsmarkedets tilstand, erfaringer fra alumner samt gennemførte dimittendundersøgelser. Vejledningsindsatsen skal aktivt understøtte de studerendes studieplanlægning og hjælpe de studerende til at træffe gode reflekterede valg undervejs. Sidst men ikke mindst skal vejledningsindsatsen være med til at underbygge et godt studiemiljø og sikre, at de studerende får en god vej gennem deres uddannelse. Dekanen er ansvarlig for fakultetets studie- og karrierevejledningsindsatser samt for, at fakultetets strategier på studie- og karrierevejledningsområdet afspejler KU s strategier for studie- og karrievejledning samt øvrige strategier i forbindelse med særlige indsatsområder, som fakultetet eller universitetet har identificeret. Den faglige vejledning foregår decentralt så tæt på de faglige miljøer som muligt. Institutlederne er ansvarlige for, at vejledningen på instituttet følger denne procedure, og at vejledningen udføres af fastansatte medarbejdere med det nødvendige kompetence- og uddannelsesniveau, således at både danske og internationale studerende vejledes på bedst mulig måde. Vejledningsenhederne er ansvarlige for, at erfaringer og viden om studerende formidles videre til institutledelsen og videre ud til uddannelserne. U&S er ansvarlig for centrale indsatser af tværgående, almen og strukturel karakter, og repræsenterer fakultetet i udvalg og arbejdsgrupper nedsat centralt af KU på studie- og karrierevejledningsområdet. U&S er desuden ansvarlig for, at statistik om vejledning systematisk indsamles og for, at viden og erfaring fra fakultetets branchekontakt formidles til studie- og karrierevejledningen. Procedure Fakultetets studie- og karrierevejledning er organiseret i to niveauer, et decentralt og et centralt. Fakultetets samlede vejledningsindsatser skal: lette overgangen fra gymnasiet til universitetet støtte overgangen fra universitet til arbejdsmarked 46

47 understøtte udviklingen af et godt studiemiljø mindske frafald og øge gennemførelsen vejlede den studerende i at planlægge uddannelsesforløbet og træffe kvalificerede og reflekterede valg undervejs i studiet være synlig, tilgængelig og proaktiv vejlede om studie- og beskæftigelsesrelaterede spørgsmål vejlede i spørgsmål og forhold vedrørende trivsel, undervisning og eksamen varetage karrierevejledning indsamle og videreformidle viden om potentielle og nuværende studerende samt alumner. Det decentrale niveau Det decentrale niveau (institutterne) vejleder danske fuldtidsstuderende samt merit-, gæste- og udvekslingsstuderende. Institutternes vejledningsenheder har ansvar for at udfolde de centrale politikker og strategier på området, og studieleder og studienævn skal være med til at sikre, at dette sker i tæt samarbejde med undervisere og faglige miljøer. Studieleder, studienævn og studievejledere planlægger i samarbejde de årlige vejledningsindsatser på instituttet. Institutterne indsamler statistik om brugerhenvendelser samt sikrer, at nye vejledningstilbud udvikles på baggrund af løbende evalueringer af tilbud, henvendelsesmønstre, brugerundersøgelser og ÅTT (Årlig Trivsels- og Tilfredshedsmåling). Institutterne afrapporterer en gang årligt om studie- og karrierevejledning til dekanen. Institutternes samlede vejledningsindsatser skal som minimum omfatte: Vejledning om planlægning af uddannelsesforløb og valg undervejs, herunder o Organisering af læsegrupper o Studieprocessamtaler o Forsinkelsessamtaler o Specialeworkshops Faglig vejledning, der foretages af VIP som mentorer og sparringspartner. Karrierevejledning, herunder studie- og beskæftigelsesrelaterede spørgsmål, jobsøgning og udslusning Vejledning i spørgsmål og forhold vedrørende trivsel, undervisning og eksamen Vejledning af internationale gæste- og udvekslingsstuderende Vejledning af udrejsende studerende Vejledning af full degree studerende for så vidt angår fagnære spørgsmål Planlægning og afholdelse af både BA- og KA- studiestart Deltagelse i kollektive arrangementer for tilvalgsstuderende, meritstuderende og kommende studerende Praktik (wokshops, kontrakter, rapporter). 47

48 Det centrale niveau Det centrale niveau vejleder udrejsende studerende, full degree-studerende og studerende på åbent universitet. Henvendelsesstatistik og videnopsamling indgår i den årlige afrapportering om studieog karrierevejledning til dekanen, og formidles videre til institutterne. Vejledningsindsatser skal som minimum omfatte: Vejledning af internationale studerende for så vidt angår ansøgningstekniske spørgsmål og visumregler (full degree) Information på KUnet af fælles og almen karakter Koordinering, deltagelse og oplæg i forbindelse med BA-studiestart Studiestart (Full degree, meritstuderende samt udvekslings- og gæstestuderende) Aktiviteter og arrangementer på karriereområdet af fælles og almen karakter Koordinering af kollektive arrangementer for meritstuderende, tilvalgsstuderende og kommende studerende Arrangementer for udrejsende studerende. Standarder for kvalitet Uddannelsesniveau Det skal sikres, at alle, der er involverede i vejledning, har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer til at varetage vejlederrollen. Opkvalificeringens omfang og former skal fremgå af den årlige afrapportering til dekanen om studie- og karrierevejledning. Stud./vejleder-ratio For at sikre en høj kvalitet i de enkelte vejledningsenheder skal der mindst være ét vejlederårsværk for hver 950 fuldtidsstuderende. Service Level Agreements (SLA) Hver vejledningsenhed skal fastsætte egne servicemål for sin vejledningsindsats. Målene angives i den årlige afrapportering til dekanen om studie- og karrierevejledning og bør løbende justeres efter de studerendes behov og ønsker. Henvendelsesstatistik Alle vejledningsenheder skal registrere antallet af henvendelser. U&S udarbejder et elektronisk spørgeskema, der indeholder et minimum af parametre, der skal måles på. De enkelte enheder kan udbygge spørgeskemaet, hvis de ønsker at indsamle yderligere oplysninger. U&S er ansvarlig for indsamling og videreformidling af den samlede statistik. Evaluering Vejledningsenhederne skal løbende evaluere deres indsats og bruge resultaterne til at forbedre studie- og karrierevejledningen. Overvejelser vedrørende evaluering og evalueringsmetoder beskrives i den årlige afrapportering om studie- og karrierevejledning. 48

49 Tilgængelighed Alle vejledningsenheder skal sørge for, at tilgængelighed imødekommer de studerendes behov for kontakt. Som udgangspunkt bør det være muligt at få kontakt og betjening dagligt i semestermånederne. 49

50 Procedure for studiemiljø Det centrale i studiemiljøet er tilstedeværelsen på campus og mødet mellem studerende og underviser. Formålet med denne procedure er derfor at sikre, at de studerende føler sig klædt på til at være fuldtidsstuderende, kan gennemføre uddannelsen inden for normeret tid med et højt fagligt udbytte og kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det psykosociale studiemiljø dækker over et bredt område, som fokuserer på de studerendes relationer og kontaktflader med undervisere, administrativt ansatte og andre studerende. Dekanen har ansvar for at følge op på handleplanerne og for at adressere eventuelle problematiske forhold. Institutternes studievejledere og øvrige personale samt U&S varetager en række aktiviteter, som bidrager til det psykosociale studiemiljø, ligesom den løbende dialog mellem ledelse og HUMrådet har fokus på studiemiljøet. Driftsservice har ansvaret for det fysiske studiemiljø. Den gode studerende Fakultet ønsker, at alle studerende tager ansvar for egen læring og bidrager konstruktivt til det fælles arbejde med uddannelseskvalitet. Derfor er der udarbejdet en liste over de karaktertræk og den arbejdsindsats, der forventes af den gode studerende (link indsættes senere). Internationalt studiemiljø Fakultetet tiltrækker en lang række internationale studerende som både gæste-, udvekslings- og full degree studerende. Disse kommer fra hele verden, og det stiller store krav til et aktivt og indbydende studiemiljø, der også inkluderer de internationale studerende. Derfor er det et fokusområde for både fakultets- og institutledelser, og der arbejdes blandt andet med attraktive mentorordninger og særlige introforløb for internationale studerende jf. Procedure for studiestart. For administrationen betyder det, at alle væsentlige dokumenter også skal forefindes på engelsk, og at meget af kommunikationen til de studerende også skal være tilgængelig på engelsk. Studerendes kontakt med forskningsmiljøer Det er af stor betydning for både det faglige studiemiljø og for de studerendes tilhørsforhold til deres uddannelse, at der er en god kontakt mellem studerende og undervisere. Instituttets forskere og undervisere er i videst muligt omfang tilgængelige både for kollegaer og studerende i hverdagen. For yderligere at sikre de studerendes kontakt med forskningsmiljøerne er undervisningsmængden øget, og der er sat fokus på i endnu højere grad end tidligere at opdyrke synergi mellem forskning og undervisning. 50

51 Institutterne har derudover indført en række initiativer til talentpleje, der sikrer at dygtige og ambitiøse studerende kan knyttes til konkrete forskningsmiljøer. Procedure Hvert 3. år udarbejder KU en undervisningsmiljøvurdering (UMV). Arbejdet er forankret i KUUR, som drøfter resultaterne af kortlægningen og godkender det samlede katalog af handleplaner. Det væsentligste input til kortlægningen af studiemiljøet i forbindelse med næste UMV er de studerendes svar på den årlige måling af trivsel og tilfredshed (ÅTT). Her bliver alle fuldtidsstuderende spurgt til deres trivsel og deres tilfredshed med studiemiljøet på KU. Opfølgning Resultaterne af ÅTT og UVM behandles centralt på KU og på de enkelte fakulteter. Fakultetet udarbejder en særskilt handleplan for at rette op på eventuelle problemer i studiemiljøet. Resultater af andre undersøgelser og målinger af den leverede service til studerende bliver også inddraget i arbejdet. Kortlægningen og resultatet af handleplansarbejdet opsummeres i en samlet rapport, som udgør KUs UMV. Rapporten og resultaterne af undersøgelsen offentliggøres på studiemiljoe.ku.dk og på KUnet. Standarder for kvalitet Internationalisering Alle væsentlige dokumenter, ansøgningsskemaer, studieordninger og uddannelseswebsteder skal være tilgængelige på engelsk for de uddannelser, der optager internationale fuldtidsstuderende (full degree). Alle ansøgningsskemaer, der vil være aktuelle for gæste-, udvekslings- og full degree studerende skal forefindes i en engelsk version, og al officiel kommunikation med internationale studerende skal foregå på engelsk. De uddannelser, der optager internationale fuldtidsstuderende skal sikre at der udbydes undervisning på engelsk i et omfang, så alle internationale studerende kan gennemføre uddannelsen på normeret tid. Studerendes kontakt med forskningsmiljøer De studerendes kontakt til forskningsmiljøerne sikres blandt anden gennem monitorering af Stud./VIP-rationen, som det er fastsat standarder for i Procedure for uddannelsesevalueringer. 51

52 Procedure for informationssystemer Dekanen er overordnet ansvarligt for fælles procedure for ledelsesinformation og offentliggørelse af information, mens det enkelte institut sikrer, at de fælles procedurer følges, herunder at studiedata inddrages i monitorering og styring af uddannelser. Procedure Indsamling og udarbejdelse af nøgletal U&S er i samarbejde med Uddannelsesservice overordnet ansvarlig for udarbejdelse og udbredelse af ledelsesinformation af relevans for kvalitetssikringen; men det enkelte institut fastlægger selv en intern ansvarsplacering i forbindelse med inddragelse, anvendelse og udbredelse af ledelsesinformation og offentliggør dette på dets hjemmeside. Nogle informationer er kvalitativt orienterede og opstår gennem f.eks. undervisningsevalueringer, undervisningsmiljøvurderinger, dialog med interne og eksterne interessenter samt studie- og karrierevejledning. Andre informationer er af kvantitativ karakter og findes på fakultetets platform for ledelsesinformation. Informationer fra studie- og karrierevejledninger, aftagerpaneler, censorkorps og undervisere indsamles af institutterne, der forpligter sig til at inddrage informationerne i deres uddannelsesudvikling. U&S er ansvarlig for vedligeholdelse og udvikling af fakultetets platform for ledelsesinformation, herunder at platformen rummer information, der bedst muligt understøtter institutternes arbejde med kvalitetssikring af uddannelse. U&S er ansvarlig for at gennemgå den aktuelle ledelsesinformation og gøre den tilgængelig for uddannelserne i forbindelse med den årlige uddannelsesredegørelse. Behandling af nøgletal og opfølgning på kritiske nøgletal Institutterne er ansvarlige for at inddrage nøgletal og andre relevante informationer i uddannelsesredegørelser og -evalueringer samt i deres løbende arbejde med uddannelserne. Derudover er de forpligtede til at følge op på eventuelle problematiske situationer. Dekanen er ansvarligt for, at kritiske forhold i uddannelsesredegørelser og -evalueringer bliver behandlet på det årlige møde mellem institutterne og dekanen. Dekanen har også ansvar for at sikre opfølgning på handlingsplaner og initiativer til at behandle eventuelle kritiske nøgletal og for at reagere, hvis der ikke tages initiativer eller hvis de ønskede ændringer ikke forekommer, og institutterne ikke formår at vende en uheldig udvikling. 52

53 Derudover er dekanen ansvarlig for, at der fastsættes målbare standarder som det er fastslået i KU s fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser og for at disse standarder revideres om nødvendigt. 53

54 Procedure for offentliggørelse af information om uddannelser Fakultetet offentliggør informationer i henhold til Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. og interne procedurer på området, og disse procedurer beskriver ansvarsfordelingen på en række centrale områder. Fakultetets administration er parallelsproglig, således at alle relevante informationer, herunder informationsmails til studerende, fakultetets ansøgningsskemaer og sagsbehandling, gives eller er tilgængelige på både dansk og engelsk. Størstedelen af kommunikationen til og med ansatte og studerende på Det Humanistiske Fakultet foregår via KUnet og KU-mail. Den gældende lovgivning opererer med institutionen som offentliggørende instans, hvilket for fakultetet betyder, at visse informationer offentliggøres af Fakultetsservice og institutterne, mens andre informationer offentliggøres centralt på KU. De uddannelser, der optager fuldtidsstuderende uden danskkundskaber, er forpligtet til at have en engelsk version af deres uddannelsessider på KUnet. For hvert område er nedenfor angivet, hvem der er ansvarlig for offentliggørelse og vedligeholdelse af informationer. Procedure Fakultetet har forskellige procedurer afhængig af informationstype og målgruppe. I de følgende afsnit beskrives proceduren for de vigtigste informationsområder. KUnet Hver uddannelse har sine egne sider på KUnet, de såkaldte uddannelseswebsteder. Disse er opbygget af tekster, der både kommer centralt fra fakultetet og lokalet fra instituttet eller uddannelsen. U&S er ansvarlige for alle centrale tekster, og at disse til en hver tid er opdaterede og aktuelle. Instituttet har ansvar for de lokale tekster og skal sørge for, at de altid er i overensstemmelse med gældende regler og politikker. Studiebeskeder og arrangementer kan oprettes både centralt og lokalt, og afsenderen er ansvarlig for, at beskeden kun målrettes til relevante målgrupper. 54

55 Fakultetets kvalitetssikringspolitik og tilhørende dokumenter Fakultetets kvalitetssikringspolitik offentliggøres sammen med relevante dokumenter på fakultetets hjemmeside. U&S har ansvar for offentliggørelsen. Institutionens aktuelle uddannelsesudbud U&S sikrer, at fakultetets hjemmeside rummer fungerende og aktuelle links til præsentationen af de respektive uddannelser på KU s hjemmeside. Præsentationen af bacheloruddannelserne udformes og vedligeholdes af KU, mens U&S står for det tilsvarende, hvad angår kandidatuddannelserne. De enkelte uddannelsers mål Uddannelsernes mål fremgår af præsentationen af de respektive uddannelser på KU s hjemmeside. Uddannelsernes mål fremgår desuden af studieordningerne, der findes på fakultetets hjemmeside. U&S sikrer, at de gældende studieordninger senest ved semesterstart er tilgængelige på hjemmesiden. De enkelte uddannelsers fagudbud Uddannelsernes fagelementer beskrives i studieordningerne, der findes via fakultetets hjemmeside. Uddybende oplysninger om uddannelsernes fagelementer offentliggøres på kurser.ku.dk, hvortil der linkes fra bl.a. uddannelsernes hjemmesider. Procedurer i forbindelse med udformning af informationen beskrives i Procedure for kursusudbud. De enkelte uddannelsers læseplaner Praktiske oplysninger såsom skema og lokale offentliggøres for alle kurser af instituttet på kurser.ku.dk. Læseplaner for det enkelte kursus fremgår af det tilhørende kursusrum på Absalon og skal være tilgængelige i god tid inden semesterstarten. Institutterne har ansvar for at offentliggøre krav til pensum (omfang og sammensætning). Instituttet sikrer, at opdaterede praktiske informationer er tilgængelige senest, når der åbnes for undervisningstilmelding til det pågældende fagelement/kursus. Institutionens værdigrundlag KUs aktuelle værdigrundlag offentliggøres på universitetets hjemmeside, og universitetets kommunikationsafdeling forestår offentliggørelsen. Institutionens pædagogiske udgangspunkt KU s aktuelle pædagogiske udgangspunkt offentliggøres på universitetets hjemmeside, og Uddannelsesservice forestår offentliggørelsen. 55

56 Institutionens karaktergivning KU offentliggør karaktergennemsnit for BA-projekter og specialer, og Uddannelsesservice forestår offentliggørelsen. Fakultetets platform for ledelsesinformation linker til disse informationer. Endvidere har alle adgang til udvidet karakterstatistik for alle udbudte aktiviteter på karakterstatistik.stads.ku.dk. Studerendes fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens og frafald Uddannelsesservice offentliggør information om frafald samt gennemførsel. Fakultetets platform for ledelsesinformation linker til disse informationer. Studerendes overgangsfrekvens til anden uddannelse og beskæftigelse Fakultetets platform for ledelsesinformation linker til Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings side med statistik for overgang til anden uddannelse og beskæftigelse. Undervisningsevalueringsprocedure, -plan og -rapporter Studienævnet sikrer, at offentliggørelsen af dokumenter i forbindelse med undervisningsevaluering sker i overensstemmelse med Procedure for undervisningsevaluering. Desuden sikrer studienævnet, at alle offentliggjorte dokumenter er anonymiseret, så ingen evalueringer kan spores tilbage til enkelte undervisere eller studerende. Eksamensregler og -procedurer U&S sørger for, at fakultetets regler og procedurer på eksamensområdet, herunder fx klager og anker samt snyd og plagiering, findes på KUnet på dansk og engelsk. Offentliggørelse af information om mundtlige prøver sker på instituttet. Desuden kan de studerende i de relevante studieordninger finde en række oplysninger i forbindelse med de enkelte fagelementers prøver, f.eks. prøveform, bedømmelses- og censurform samt de faglige mål, hvoraf det fremgår, hvad de studerende skal præstere for at få karakteren 12 eller bestået. Information om ansøgning af videnskabelige stillinger Fakultetets HR- og personalechef sikrer, at ledige videnskabelige stillinger offentliggøres efter gældende lovgivning og interne regler. Relevante stillinger opslås på KUs jobportal. På fakultetets HR-hjemmeside findes procedure til ansøgerne om kriterier for ansøgning til VIP-stillinger. Fakultetet rekrutterer via den elektroniske portal PeopleXS, hvor der er opsat tekstskabeloner, der følger ovenstående regler. 56