Tilbage Til Arbejdet med MSB

Transkript

1 Muskel- og skeletbesvær Direktør, speciallæge, dr.med. Tilbage Til Arbejdet med MSB 1

2 Osteoartrose/facetsyndrom MRI af radiculopati 2

3 Patofysiologi ved lumbal radiculopati Diskdegeneration opfattelsen 1992 Among the factors associated with its occurrence are age, gender, occupation,smoking, and exposure to vehicular vibration Froymoyer JW

4 Diskdegeneration opfattelsen 2002 Even though several environmental and constiturional risk factors have been implicated in this disease, their effects are relatively minor, and recent family and twin studies have suggested that sciatica, disc herniation and disc degeneration may be explained to a large degree by genetic factors Ala-Kokko L, 2002 Diskdegeneration opfattelsen 2011????????? [email protected] 4

5 Definition Smerte Merskey et al. IASP. Definition of pain and pain terms med rev En ubehagelig kropslig og følelsesmæssig oplevelse som man kobler med aktuel eller potentiel vævskade eller som man beskriver i termer af en sådan skade Kronisk smerte Bestående smerteoplevelse udover den forventede tid for at læge en vævskade, i praksis 3-6 måneder [email protected] 5

6 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Andele i procent som markerer smerte på smertetegning N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Kropsdel K M Kropsdel K M hoved brystryg nakke lænderyg skulder væ hofte væ skulder hø hofte hø begge skuldrer knæ væ nakke-skuldrer knæ hø albue væ fod væ albue hø fod hø hånd væ hånd hø arme Samlet markering: kvinder 298 %, mænd 203 % Referens: Ektor-Andersen J. Thesis Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) I befolkningen i løbet af det foregående år Smertefrie 25% (20% kvinder, 30% mænd) Intermittent kronisk smerte i muskler og led 50% (kvinder = mænd) Kontinuerlig kronisk smerte i muskler og led 25% (30% kvinder og 20% mænd) Referens: Ektor-Andersen J, et al. The experience of pain. Pain Sep; 82(3): [email protected] 6

7 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Blandt konsultationer i primärvård 20-30% af patienterne har behandlingskrævende smerte - 40% har haft en varighed på over 3 måneder - lokalisation muskler og skelet specielt nakke, ryg og bløddele - neuropatisk smerte er ikke usædvanligt Referens: SOS-rapport 1994:4 Selvvurderet helbred (SRH) Fordeling (%) af SRH i relation til smertekategori. N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Referens: Ektor-Andersen J. The experience of pain Pain. 1999Sep; 82(3): [email protected] 7

8 Sandsynlighed for psykisk sygdom, enligt GHQ, i relation til nakke-skulder smertekategori og det totale antal områder markerede på en smertetegning (0-16) N= mænd og kvinder Antal områder markerede på en smertetegning Smertefri Nakke-skulder smertekategori Kronisk Intermittent Smerte Kronisk kontinuerlig smerte Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd General Health Questionnaire (GHQ) cut off punkt 4/5 enligt Goldberg, DP., Referenser:Ektor-Andersen J, Isacsson S-O, Lindgren A, Ørbæk P and the Malmö Shoulder Neck study group. The Experience of Pain from the Shoulder Neck area related to the Total Body Pain, Self Experienced Health and Mental Distress. PAIN 1999 sep;82(3): DET SOCIALE MILJØ SYGEADFÆRD PSYKISK STRESS HOLDNINGER SMERTE [email protected] 8

9 Den traditionelle rækkefølge Medicinsk behandling Medicinsk rehabilitering Erhvervsmæssig rehabilitering TTA Førtidspension (Hurri 2003) Arbejdsevne 9

10 Biopsykosociale interventioner for TTA Mål for Hindringer for Interventioner Samspil invaliditet (tilbage til) arbejde Kommunikation Biologiske Helbredsforhold Effektivt og tilgæn- (sundhedssektoren) geligt sundhedsvæsen Kapacitet og Stigende aktivitetsniveau aktivitetsniveau genopretter funktionsevne jobkrav Tilpasset arbejde Psykologiske Personlige og Ændrede opfattelser psykologiske faktorer holdninger & anskuelser Psykosociale aspekter Ændret adfærd i arbejdet S Socialt Organisatoriske & Involvering af systemmæssige arbejdsgiver er afgørende hindringer Social støtte Holdninger til sundhed Organisatoriske politikker, og sygdom processer og holdninger Alle aktører er med Waddell & Burton 2004 Ansvaret for invaliditet og rehabilitering Perspektiv Fagprofessionel Model Biomedicinsk Ansvar Behandler Patient Arbejdsgiver Primært ansvarlig Passiv modtager Passiv modtager af for behandling og af indgreb, resultat (skønt andel lindring bærer af i økonomiske af symptomer konsekvenser konsekvenser) Sygdom Handicap rettigheder Social Efter færdigbehandling Servicebruger Primært ansvarlig ydes rehabiliteringstilbud (personlige/psyko- for at tilpasse og sociale faktorer under- realisere spilles) Passivt offer Individuel Bio- Samfunds- psykosocial mæssig Yde symptomatisk Anvender tilbud Tager ansvar for behandling og støtte og tager delansvar for processen genopbygning af funktioner for sin rehabilitering og medvirken Kommunikation og samarbejde Waddell & Burton 2004 [email protected] 10

11 Personlige og miljømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel på opdateret arbejdserfaring Familie- og dagligdagsforhold Lav tillid og selvværd Usikkerhed Motivation S A M S P I L Miljømæssige hindringer Sundhedsektor: forsinkelser, manglende faglig fokus (Utilstrækkelige/forkerte) råd fra sundhedsprofessionelle Arbejdsmarked Arbejdsgiveropfattelser og praksis Utilstrækkelig jobservice Sociale ulemper Transport Incitamenter & demotivation Afstand fra arbejde Howard 2003 Bio-psyko-socialt samspil Biologisk Psykologisk Psykosocialt Socialt Arbejdsmæssigt Waddell & Burton 2004 [email protected] 11

12 Forløb med og uden ekstra indsats Signifikant forskel efter 4 måneder Hvidbog 1 - Anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde anses for terapeutisk At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet [email protected] 12

13 TTA Videngrundlag Koordineret, tværfaglig og tidlig indsats Mulighed for meget tidlig inddragelse af psykolog, fysioterapeut, arbejdsmediciner og psykiater Hurtig, tværfaglig afklaring af fysiske, psykiske og sociale forhold Tæt samarbejde med arbejdspladsen omkring handlemuligheder, herunder muligheder for arbejdspladsmodifikation Aktive tilbud til sygemeldte, herunder tilbud vedrørende smertehåndtering og fysisk træning Det Store TTA-projekt Verdens største kontrollerede TTA-projekt 240 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden 32,5 mio. kr. fra BM 22 deltagende kommuner 13

14 Personen med ondt i ryggen Handikap Undviger brug Depression Ondt i ryggen Bedring Helbredelse Undvigelse Frygt bevægelser og/eller forværring Smerteoplevelse Katastrofefølelse + - Ingen frygt Konfrontation Forebyggelseskoncept Fysisk Træning Tanke Træning Participatorisk Ergonomi [email protected] 14

15 Arbejdsevne Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne balance Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Velbefindende Fastholdelse på arbejdsmarkedet Muskelskeletalt helbred Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne Nedsat arbejdsevne Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Muskelskeletbesvær, Ringe selvvurderet helbred, Sygefravær, Førtidig tilbagetrækning 15

16 Arbejdsevne Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne Forbedring Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Participatisk ergonomi Muskelskeletbesvær, Ringe selvvurderet helbred, Sygefravær, Førtidig tilbagetrækning Arbejdsevne Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne forbedring Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Participatorisk ergonomi Velbefindende Fastholdelse på arbejdsmarkedet Muskelskeletalt helbred Fysisk træning Kognitiv adfærds-træning Diæt Sundhedsfremme 16

17 Eksponering Fysisk styrke og kondition Træthed Anstrengelse 17