Introduktion til fysisk aktivitet & læring
|
|
- Helena Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 w w w. i d r æ t i f o l k e s k o l e n. d k Introduktion til fysisk aktivitet & læring J E S P E R V O N S E E L E N T E K S T E N M Å, M E D K O R R E K T K I L D E A N G I V E L S E, G E R N E A N V E N D E S I O P G A V E R O G A R T I K L E R : von Seelen, Jesper (2013). Introduktion til fysisk aktivitet og læring. Hentet på den xx.xx.2013 Teksten er en opdatering af en tidligere version, der ikke længere er tilgængelig på
2 Følgende tekst er en kort introduktion og skal ikke opfattes som en fyldestgørende beskrivelse af området. Når resultaterne af Børne- og Undervisningsministeriets forskningsprojekt på området ligger klar i januar 2015 vil området blive beskrevet i dybden. Begrebsafklaring: Kognition og læring Lad os, for at undgå misforståelser, starte ud med at definere hvad kognition betyder. Jeg anvender kognition som et begreb, der dækker over en lang række mentale funktioner, der alle har at gøre med former for menneskelig informationsbehandling såsom: perception, tækning, planlægning, forudsigelse, koncentration, opmærksomhed, intelligens og hukommelse. Kognition har altså noget at gøre med den måde, hvorpå vi behandler og anvender den information kroppen konstant modtager og bearbejder. Kognition er ikke synonym med læring, men de to begreber overlapper hinanden. Da den internationale forskning taler om kognition og vi i Danmark, i daglig tale, ofte anvender læring frem for kognition vil jeg i denne introduktion anvende begge begreber vel vidende, at de ikke er synonymer. Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring? Ja, der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder 1 (Idrætsforskning, 2011). Dokumentationen for dette udsagn er overbevisende og jeg vil i det følgende afsnit introducere de væsentligste referencer. Den første metaanalyse 2 blev udgivet i 2003 af Sibley og Etnier og var baseret på 44 studier. Metaanalysen påviste en lille, men statistisk signifikant, sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognition. I denne metaanalyse indgik bl.a. fire større studier, hvor elever havde ekstra idræt i skolen på bekostning af nogle af de boglige timer. I ingen af de fire studier betød det et lavere fagligt niveau i de boglige fag (faktisk steg det faglige niveau i de boglige fag i tre af studierne). Sibley og Etnier konkluderede to ting: 1. At der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognition 2. At det faglige niveau i de boglige fag ikke falder, hvis noget af tiden anvendes på fysisk aktivitet (Sibley & Etnier, 2003). Det var dog ikke muligt på baggrund af denne metaanalyse, at sige noget i retning af, at var den fysiske aktivitet der var årsag til de bedre kognitive præstationer. Konklusionen var, at der var en sammenhæng men ikke at der var et kausalt forhold mellem fysisk aktivitet og kognition (det var heller ikke konklusionen at der ikke var et kausalt forhold, blot at man ikke kunne udtale sig om de kausale forhold). Fem år senere publicerede den amerikanske professor Phillip Tomporowski sammen med tre kollegaer en reviewartikel, der ud over at bekræfte Sibley og Etnier s metanalyse også pegede på, at forbedringer i børns mentale funktioner pga. idræt ses mest tydeligt i de såkaldte executiv funktioner (EF) (Tomporowski, Davis, Miller, & Naglieri, 2008, p. 126). EF dækker over de kognitive processer der er ansvarlige for organisering og kontrol af målrettet adfærd (Best & Miller, 2010). EF har stor betydning for f.eks. selvkontrol, arbejdshukommelse og kognitiv fleksibilitet. At det især er 1 Denne formulering har jeg taget fra en såkaldt konsensuskonference, hvor forskere fra Sverige og Danmark var samlet i oktober 2011 for at diskutere sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Det var tre meget spændende dage, der blev afsluttet med en ganske kort erklæring om fysisk aktivitet og læring. Du kan finde erklæringen på 2 En metaanalyse eller en reviewartikel er blot er en videnskabelig artikel, hvor man analyserer på en række individuelle studier for at kunne konkludere på et mere overordnet niveau. 1
3 EF, der påvirkes af fysisk aktivitet er interessant af flere årsager. For det første, er det et kæmpe skridt fremad, at vi nu er i stand til at sige noget mere specifikt om forskellige elementer af kognitiv udvikling. Kognition dækker over så mange mentale processer, at det er alt for unuanceret blot at forholde sig til kognitiv udvikling som samlet begreb. Forskningen vil utvivlsomt bidrage til et meget mere nuanceret billede i de kommende år, men dokumentationen af EF som et særligt vigtigt område er allerede vigtig information. Det er desuden interessant, at EF påvirkes af fysisk aktivitet, fordi EF spiller en stor rolle når eleverne (eller alle andre) skal handle i komplekse og foranderlige kontekster og opfattes som afgørende for børns udvikling. I 2010 kom et review af ti interventionsstudier der kiggede specifikt på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og EF hos børn (Best & Miller, 2010). Konklusionen på de ti studier var, at der både er en akut påvirkning af børns EF ved fysisk aktivitet og at der er en længerevarende effekt af længere træningsforløb. Best og Miller peger desuden på at typen af fysisk aktivitet ikke er ligegyldig. For at få den største påvirkning af EF, bør den fysiske aktivitet også indeholde elementer af EF. Det vil sige at monotone træningsformer som løb eller svømning har mindre effekt på børns EF end aktiviteter som kaosspil, dans eller orienteringsløb. Dog skal den sidste pointe fra Best artikel tages med et vidst forbehold. Der er kun gennemført enkelte studier med dette fokus og indtil videre er der kun dokumentation for, at der er en forskel mellem forskellige typer fysisk aktivitet i den akutte respons. Om træningsformen også betyder noget for den kroniske effekt af forskellige træningsformer, ved vi endnu ikke nok om til at udtale os med nogen form for sikkerhed. Nogle af de kognitive områder der bliver påvirket positivt af fysisk aktivitet er: problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse, kognitiv hastighed og opmærksomhed. Områder det er ganske let at se vigtigheden af. Det virker selvindlysende, at elever med bedre arbejdshukommelse og bedre evner til problemløsning vil få mere ud af at gå i skole. Det er dog vigtigt at kognition ikke blot opfattes som noget der har indflydelse på læsning, matematik og sådanne færdigheder der lugter lidt af skolebænk. Også helt almindelige hverdagsadfærd bliver påvirket. I efteråret 2011 testede en gruppe amerikanske forskere en gruppe 8-10-årige børns evne til at komme sikkert over et lyskryds 3. Først lavede børnene testen uden at blive distraheret, og derefter igen, hvor de blev distraheret af enten musik eller af at tale i mobiltelefon. Testen viste, at når børnene blev distraheret var de børn, der var i god form bedre til at komme sikkert over lyskrydset end de børn der ikke var i så god form (Laura Chaddock, Neider, Lutz, Hillman, & Kramer). De fleste forældre kan sikkert se de kognitive fordele ved at være i god form. Kausal sammenhæng Metastudierne viser altså, at der er den sammenhæng at børn i god form også har bedre kognitive evner. Men hvordan kan vi vide, at det er den fysiske aktivitet der er årsag til den bedre kognitive udvikling? Er det ikke bare sådan, at de børn der er genetisk kodet til at udvikle kognitive evner over gennemsnittet også er de børn med overskud til fysisk aktivitet? 3 De brugte selvsagt ikke et rigtigt lyskryds af åbenlyse etiske årsager ingen børn blev altså kørt ned. 2
4 Der er to grunde til at man med god grund kan sige, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på læring og kognition. Den ene grund er at der findes nogle forklaringsmekanismer (som du kan læse lidt mere om i næste afsnit) der virker særdeles sandsynlige. Gode forklaringsmekanismer kan dog ikke bevise den kausale sammenhæng blot sandsynliggøre den. Det bedste bevis på en kausal sammenhæng finder vi et fremragende studie af den svenske forsker Maria Åberg. Åberg kiggede på data fra ikke mindre end 1,22 millioner svenskere! Ved at gennemgå data fra sessionen samt en opfølgning år efter kunne Åberg vise, at generelle kognitive evner var korrelerede med fysisk kondition (målt som udholdenhed Åberg testede også for en sammenhæng med styrke, men kunne ikke dokumentere en sådan). Åberg målte kognition med fire forskellige kognitive tests: logisk sans, sproglige færdigheder, geometrisk perception samt tekniske eller mekaniske færdigheder. Ud over blot at vise sammenhængen mellem fysisk kondition og kognition lavede Åberg endnu et par analyser. Forestil dig to brødre. De to brødre har boet i den samme familie, fået den samme kost, kommer fra samme socioøkonomiske baggrund osv. Den ene bror er i god form den anden bror er i dårlig form. Når vi udsætter brødrene for de fire kognitive tests vil vi forvente, at det er den bror der er i god form der score højest 4. Da der er tale om brødre er mange af de faktorer der ellers kunne have betydning for deres kognitive evner (så som forældrene uddannelsesniveau) elimineret. Men vi kan stadig ikke med sikkerhed sige, at forskellen i kognitive evner ikke blot skylde at den gode bror har været heldig at få en heldigere genkombination end sin bror. Forestil dig så to genetisk identiske tvillinger. Den ene i god form den anden i dårlig form. Tvillingerne kommer også fra samme familie og har altså samme baggrund og samme gener. Hvis det blot er generne der determinerer vores kognitive evner vil de to tvillinger have ens kognitive niveau på trods af forskellen i fysisk form. Hvis, til gengæld, forskellen i fysisk kondition bidrager til bedre kognitive evner vil også tvillingerne opleve, at den bror der er i god form har bedre kognitive evner. Som du nok har gættet viste Åbergs data, at forskellen i de kognitive tests mellem de to tvillinger var næsten lige så stor som forskellen mellem de to andre brødre. Da begge brødrepar er jævnaldrene er det muligt, at regne lidt på, hvor stor betydning generne har for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kognition. I Åberg data var der 1432 enæggede tvillinger (der altså er genetiske ens) og brødre (som ikke var tvillinger). Med dette massive datamateriale kunne Åbergs vise, at generne var ansvarlige for blot 14 % af sammenhængen mellem kognition og kondition. Desuden kunne Åbergs longitudinelle data vise, at når der ændres på niveauet af fysisk aktivitet ændres der også på det kognitive niveau (Aaberg et al., 2009). Med andre ord: Der er ikke blot en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, men vi kan nu slå fast at fysisk aktivitet bidrager til bedre kognitive funktioner. 4 Man kan selvsagt ikke bruge denne logik over for individer i virkeligheden. Man kan altså ikke sige, at elever der er i god form nødvendigvis også er de klogeste. Men rent statistisk er der størst sandsynlighed for, at det er den bror der er i bedst form der også scorer bedst i kognitive tests. 3
5 Figur 1. Resultaterne fra Åbergs studier er ganske overbevisende. Figuren viser Global intelligence (som er en samlet score for alle 4 kognitive tests) som funktion af hhv. cardiovaskulær fitness (udholdenhed) og styrke (Aaberg et al., 2009). Mulige forklaringsmekanismer Mens der er stor enighed om at fysisk aktivitet har positiv indflydelse på kognition bliver billedet lidt mere uklart når vi skal forklare, hvilke mekanismer der er ansvarlige for sammenhængen. En forklaringsmodel der virker meget sandsynlig er, at der er en sammenhæng mellem hvor god form man er i og størrelsen samt funktionaliteten af forskellige områder i hjernen. F.eks. har det vist sig at børn (9-10 år) i god form præsterede bedre end jævnaldrene i dårlig form (målt på iltoptagelse) på hukommelsestests og at disse børn har 12 % større hippocampus (L. Chaddock, Erickson, Prakash, Kim, et al., 2010). Hippocampus er et lille område i hjernen der har stor betydning for vores evne til at huske. I et andet studie af de samme forskere dokumenteres det at også den del af hjernen der hedder basalganglierne er mindre hos børn i dårlig form end hos børn i god form (L. Chaddock, Erickson, Prakash, VanPatter, et al., 2010). Basalganglierne spiller en væsentlig rolle når vi bevæger os. Disse studier er ganske nye og neurologer er fortsat langt fra at forstå disse mekanismer til bunds. Ikke desto mindre virker det dog sandsynligt at når fysisk aktivitet kan påvirke selve hjernens struktur kan det sikkert også påvirke vores kognitive evner. En anden forklaring der med stor sandsynlighed spiller en rolle er, at hjerne bliver mere plastisk af fysisk aktivitet. Dvs. at fysisk aktivitet øger hjernens evne til at danne nye hjerneceller. Forsøg hvor man skærer hjernen op og tæller hjerneceller kan af etiske årsager ikke kan gennemføres på mennesker så disse data stammer fra rotter. F.eks. har det vist sig at rotter der får legetøj at lege med bliver mere fysiske aktive og at de danner flere nye hjerneceller. Hvis man tvinger rotterne til at træne danner de endnu flere og hjerneceller. Bedst bliver det hvis man både tvinger dem til at træne og giver dem legetøj at lege med. Når rotterne tvinges til træning og får lov at lege danner de mere end dobbelt så mange nye hjerneceller som rotterne der hverken leger eller træner. 4
6 Figur 2. Figuren viser antallet af nye neuroner i fire forskellige grupper af rotter. Kontrolgruppe, legetøj, træning samt leg + træning (Kempermann et al., 2010). Selvom forsøget (og andre lignende forsøg) er lavet på rotter virker det alligevel som en mulig forklaring at fysisk aktivitet kan fordoble dannelsen af nye hjerneceller. En tredje forklaring har at gøre med BDNF. BDNF er et protein der har stor betydning for dannelsen af nye hjerneceller samt beskyttelse af allerede eksisterende hjerneceller. BDNF spiller også en rolle ved depression og skizofreni, hvor patienter med disse lidelser har et lavere BDNF-niveau end raske. Det samme gør sig i øvrigt gældende for diabetes patienter. Forsøg har vist, at udholdenhedstræning øger produktionen af BDNF og koncentrationen af BDNF i blodet. Adskillige studier har vist, at træningens intensitet har betydning for om koncentrationen af BDNF stiger. Fysisk aktivitet ved lav intensitet har tilsyneladende ingen effekt på produktionen af BDNF. Der er lidt usikkerhed omkring, hvorvidt fysisk aktivitet kan påvirke kroppens hvileniveau af BDNF. Nogle forsøg kan dokumentere end længerevarende effekt af træning på BDNF, mens andre forsøg ikke har været i stand til at påvise samme effekt (Zoladz & Pilc, 2010). Forklaringsmekanismerne er et område der lige pt. forskes meget i og jeg vil gætte på at vi ved meget mere om disse mekanismer om 5-10 år. Mon ikke forklaringen skal findes i en god blanding af de mekanismer jeg har beskrevet ovenfor plus en række mekanismer som ingen endnu er kommet i tanke om at undersøge. Forbehold Det er vigtigt for mig at pointere, at de resultater jeg har præsenteret i denne introduktion ikke skal overfortolkes. Det er veldokumenteret at fysisk aktivitet har en positiv effekt på læring, men det betyder ikke at man kan lære at læse ved at slå vejrmøller. Hvis det var tilfældet, at man lærte gode sproglige færdigheder og fik bedre arbejdshukommelse blot ved f.eks. at spille fodbold ville det ikke være så forfærdeligt forudsigeligt at se sportsnyhederne. Når der findes studier, der viser at niveauet i de boglige fag stiger selvom noget af tiden der tidligere blev brugt på matematik nu bruges på fysisk aktivitet, hænger det selvfølgelig sammen med både udgangspunktet for elevernes aktivitetsniveau og hvor meget tid der allokeres til fysisk aktivitet. Hvis man gennemførte et forsøg, hvor man erstattede al læseundervisning med idræt er jeg sikker på, at man ville få elever der var 5
7 dårligere læsere. Da vi ikke ved nok omkring dosis/respons sammenhængen må vi indtil videre blot opfordre til at man bruger sin sunde fornuft. Først og fremmest bør resultaterne der er præsenteret i dette kapitel tolkes således, at fysisk aktivitet bør være en integreret del af skoledagen også de boglige fag. Jeg tror på at fremtidens idrætslærer (og ikke-idrætslærere) vil være i stand til at finde den rigtige balance og timing mellem fysisk aktivitet og stillesiddende aktiviteter. 6
8 Best, J. R., & Miller, P. H. (2010). A developmental perspective on executive function. Child development, 81(6), Chaddock, L., Erickson, K. I., Prakash, R., VanPatter, M., Voss, M. W., Pontifex, M. B.,... Kramer, A. F. (2010). Basal ganglia volume is associated with aerobic fitness in preadolescent children. Developmental Neuroscience,( (Electronic)). Chaddock, L., Erickson, K. I., Prakash, R. S., Kim, J. S., Voss, M. W., VanPatter, M.,... Kramer, A. F. (2010). A neuroimaging investigation of the association between aerobic fitness, hippocampal volume, and memory performance in preadolescent children. Brain Research, 1358(0), doi: /j.brainres Chaddock, L., Neider, M. B., Lutz, A., Hillman, C. H., & Kramer, A. F. Role of Childhood Aerobic Fitness in Successful Street Crossing. Medicine and Science in Sports and Exercise. Idrætsforskning, K. U. f. (2011). Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. København. Kempermann, G., Fabel, K., Ehninger, D., Babu, H., Leal-Galicia, P., Garthe, A., & Wolf, S. (2010). Why and how physical activity promotes experience-induced brain plasticity. Frontiers in Neuroscience, 4. Sibley, B. A., & Etnier, J. L. (2003). The relationship between physical activity and cognition in children: a meta-analysis. Pediatric Exercise Science, 15(3), Tomporowski, P. D., Davis, C. L., Miller, P. H., & Naglieri, J. A. (2008). Exercise and Children s Intelligence, Cognition, and Academic Achievement. [Article]. Educational Psychology Review, 20(2), doi: /s Zoladz, J., & Pilc, A. (2010). The effect of physical activity on the brain derived neurotrophic factor: from animal to human studies. Journal of Physiology and Pharmacology, 61(5), Aaberg, M., Pedersen, N., Toren, K., Svartengren, M., Backstrand, B., Johnsson, T.,... Kuhn, H. G. (2009). Cardiovascular fitness is associated with cognition in young adulthood. Proc Natl Acad Sci U S A, 106(49),
Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring
Læs mereHvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring?
Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Jesper Lundbye-Jensen Lektor, PhD Institut for Idræt & Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet...
Læs mereBevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk
Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt
Læs mereFysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?
Enhedens navn Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Jesper Lundbye-Jensen Adjunkt, PhD Institut for Idræt og Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Center for Holdspil
Læs mereFORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Læs mereBetydning af fysisk aktivitet for kognitiv funktion og indlæring Folkeskolereformen - bevægelse Svend Sparre Geertsen, postdoc Center for Holdspil og Sundhed (CHS) Sektion: Fysisk aktivitet og hjernen
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereHjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed
Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus
Læs mereWhat makes us makes us MOVE
IMK Foundation 1 Memory loss Ahead! Promislow, 1999; Pica, 2006; Dennison & Dennison, 1988; Hannaford, 1995; Herting et al 2014 What makes us makes us MOVE Promislow, 1999; Pica, 2006; Dennison & Dennison,
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereBevægelse i naturfagene
Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan
Læs mereMin vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.
Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.
Læs mereKoncentration kræver krop. - Event for 3. klasse
Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den
Læs mereM otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015
M otion og bevægelse Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 Dette notat præsenterer en række opmærksomhedspunkter, forskning og udvalgt resultater vedr. status på arbejdet med motion og bevægelse. Bagerst
Læs mereØget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring
Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs mereKoncentration kræver krop. - event for 9. klasse
Koncentration kræver krop - event for 9. klasse Introduktion Eventen skal give 9. klasses elever et indblik i og en erfaring med, hvilke gevinster der er ved være fysisk aktiv lige inden en faglig test
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereTræning med demensramte
Træning med demensramte Effekter ved træning med demensramte Hvilken træning anbefales Sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz, Ældre Sagen Om ADEX forskningsprojektet Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereHjernen som fundament for auditiv udvikling. Per Caye-Thomasen Rigshospitalet/Københavns Universitet
Hjernen som fundament for auditiv udvikling Per Caye-Thomasen Rigshospitalet/Københavns Universitet Konklusion 1. Kritisk periode for sensorisk indlæring (indtil 3-4 års alder) Developmental changes
Læs mereMotion og bevægelse. En ny folkeskole
Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive
Læs mereBørn, bevægelse og udvikling (læring)
Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereEN MERE VARIERET SKOLEDAG FORSKNINGSBASERET VIDEN
PULSPROJEKT PÅ LANGHØJSKOLEN PÅ LANGHØJSKOLEN SÆTTER VI FOKUS PÅ DE ELEMENTER I SKOLEREFORMEN, DER UNDERSTØTTER MERE BEVÆGELSE. EN MERE VARIERET SKOLEDAG FORSKNINGSBASERET VIDEN P LSPROJEKT LSPROJEKT PÅ
Læs mereVidensnotat til kampagnen udskolingen i bevægelse. Titel 1
Vidensnotat til kampagnen udskolingen i bevægelse Titel 1 2 Titel Indhold 1 Indledning 6 2 Bevægelse og biologisk/somatisk sundhed 8 3 Bevægelse og læring 11 4 Bevægelse og trivsel, mental sundhed og motivation
Læs mereTIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereEn aktiv og sund skoledag
En aktiv og sund skoledag Procesdel 1 Viden om forandringer ved bevægelse Procesdel 2 Hvad gør vi og hvorfor? Procesdel 3 Hvad gør andre og kan de lære af os? Procesdel 4 Succes og potentialer Ønsket udbytte:
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Demorapport Kristine Jørgensen Dato: 18.09.2018 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Introtekst Side
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereFælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:
Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereMinoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske
Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereDansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance
Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk YOGA HEART MIND MINDFULNESS MEDITATION COMPASSION BODY Målet med mindfulnesstræning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereEVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING!
EVALUERING Hvordan kan man vide, om træningen har nyttet? For at få svar på det kan en evaluering være til hjælp. En evaluering kan have flere formål. Et formål kan være at gå igennem, hvordan selve træningen
Læs mereBevægelse i undervisningen
Bevægelse i undervisningen Formål Vi vil have mere bevægelse i undervisningen for at øge koncentrationsevnen, så eleverne bedre kan huske, hvad de har lært. Bevægelse kan både være med fagligt indhold
Læs mereHvilke forhold kan have. børnehaven? et epidemiologisk perspektiv. Dataindsamling i 43 børnehaver i Odense kommune 2008/2009
Hvilke kan have betydning for fysisk aktivitet i børnehaven? et epidemiolisk perspektiv Odense børnehaveprojektet: Dataindsamling i 43 børnehaver i Odense kommune 2008/2009 (640 børn årgang 2003 (5 6 årige)):
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereHverdagsrehabilitering hjemmetræning i børnehøjde Karoline Enevoldsen og Marlene Sørensen BørneSpecialisterne.
Hverdagsrehabilitering hjemmetræning i børnehøjde Karoline Enevoldsen og Marlene Sørensen BørneSpecialisterne Indhold Velkomst og præsentation Hvad er hverdagsrehabilitering efter BørneSpecialisternes
Læs merePS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereAerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse
Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereHvordan vil du forklare hvad smerte er?
Forventninger PERCEPTION Opmærksomhed Placebo Nocebo Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Venner, viden og Verdensbillede Erfaringer Gener Immunforsvar Kultur og opvækst og meget mere? Nociception Videnomsmerter.dk
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereFælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:
Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereAktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse
Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt
Læs mereAerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning
Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereGenbrug af behandlingsformer
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereDen Store Børnedyst i Sportstacking Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse
Den Store Børnedyst i Sportstacking 2018 - Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kort om Sportstacking... 3 Forløbet... 4 Erfaringerne... 4 Konklusion...
Læs mereGrundlaget for Neuro-rehabilitering
Grundlaget for Neuro-rehabilitering Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD Case 3 - Motivation Læs XXXXs sygehistorie i case 2 XXXX udtrykker, at hun har stor glæde af at træne. XXXXs humør
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer
Sådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer i skolen Mads Munch Nielsen & Kristian Lauritzen, 2014 Hvornår var det nu, Grundloven blev underskrevet, og hvordan var det lige med 5 andengradsligningerne?
Læs mereDANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute
DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns
Læs mereBetingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition
Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereDanmarks vigtigste lokale
Danmarks vigtigste lokale På kontorarbejdspladserne har man indset de sundhedsmæssige fordele ved at stå op og arbejde Vi sidder på et stort problem i skolen WHOs anbefalinger for stillesiddende kontorarbejde:
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereMichael Wahl Andersen, TEMA 3B kl
Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereKriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereIdræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD
Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm Oplægsholder Bogen bygger på Erfaringer: forælder
Læs mereTIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012
TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik
Læs mereUniveristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne
Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010
Læs mere