Velkommen til kursusdag 2

Transkript

1 Velkommen til kursusdag 2

2 Dagens program Kursusdag Opsamling fra sidst og dagens læringsmål Børns udvikling og opdragelse Filmen Rosa Frokost Arv og miljø, beskyttelsesfaktorer, belastningsfaktorer, resiliens, mønsterbrydere Observation og dokumentation Logbog og opsamling på dagen. Hjemmearbejde: Artikel om tilknytning.

3 Børnesyn Det Traditionelle Børnesyn Det Moderne Børnesyn Familieorienterede Mor i centrum af teorierne Netværk og relationer Barnet har en verden med flere mulige omsorgspersoner og flere mulige personer i netværket. Det skrøbelige ufærdige barn, fokus på hvor det kan gå galt Den tidligere udvikling bestemmer, om barnet lykkes eller mislykkes. Stadieudvikling dvs alle børn skal igennem den samme udvikling i bestemte stadie, som de så kan klare mere eller mindre godt. Kommer et barn ikke rigtigt gennem stadierne, er der fare for fejludvikling. Socialisering barnet formes af de omgivelser, det er i og har få valg. Barnet skal stimuleres og indlære det vigtige fra omverdenen Kompetencebarnet fokus på, hvad barnet kan. Den tidligste udvikling forudbestemmer ikke, hvad der sker med barnet resten af livet. Trivsel skal der fortløbende arbejdes med. Selv børn med hjerneskader laves der i dag et stort udviklingsarbejde for. Barnet udvikler sig i samspil med omgivelserne. Barnets personlige kompetencer er i vekselvirkning med den kultur, barnet er i. Udvikling kan være meget forskellig fra barn til barn Barnet er aktivt én der handler og påvirker sin omverden også sine voksne. Barnet lærer aktivt Voksenstyret syn det vil sige børn er vellykkede, når de bliver til vellykkede voksne Børneperspektiv at spørge til børns syn på verden og at bestræbe sig på at forså børns hensigter.

4 Barnets perspektiv kontra børneperspektiv Barnets perspektiv: barnets egne tanker, følelser, hensigter og adfærd Udtrykkes både nonverbalt, gennem ord og handlinger Børneperspektiv: Voksnes forståelse/indlevelse i barnets tanker, følelser, hensigter og adfærd.

5 Børns udvikling Udviklingstrin kan anskues som udviklingskriser/faser der udfordrer barnet. Børn udvikler sig ikke på samme måde og i samme udviklings-rækkefølge der er store individuelle forskelle. Børn er ofte mere kompetente end tidligere antaget.

6 Det moderne børnesyn og opdragelsen Børnesyn: (Winnicott): når jeg ser og bliver set, så er jeg Barnet påvirker og påvirkes af sin omverden i en fortsat vekselvirkning. Barnet er med til at præge sin udvikling i samspillet med omgivelserne. Barnets udfoldelse er afhængig af de betingelser, det tilbydes.

7 Opdragelse Definition: At opdrage børn betyder at lære børn en ønskværdig måde at begå sig på socialt, både i det nære miljø og i det omgivende samfund.

8 Diskuter følgende opdragelsesudsagn Den voksne bestemmer, hvad der er bedst for barnet Børn lærer kun i tillid Time Out er en god måde at lære på Jeg går ind for belønning frem for straf Fratagelse af forventet belønning er en god måde at lære på Det er ok at købslå med et barn Straf hjælper altid Forhandling med barnet er den bedste strategi Den voksne skal tilsidesætte egne behov 1.Runde (INDIVIDUEL)) 2. Runde (GRUPPEN)

9 At opdrage plejebørn Hvorfor er det en ekstra stor udfordring eller en særlig stor mulighed/glæde at opdrage børn i pleje

10 Anerkendelse Definition Anerkendelse betyder værdsættelse af andre personers individualitet. At have en åbenhed overfor den andens oplevelsesverden og det enkelte individs begrundelser for at handle på en bestemt måde. At se barnet som et jeg og at acceptere det, som det er.

11 Anerkendelse Anerkendelse er en følelse. Et dybt menneskeligt behov. Det handler om at blive set, hørt og forstået, som den man er og ikke kun for, hvad man kan. Anerkendelse er med til at skabe tryghed og øge selvværdet - og frisætter derfor energi til at gi' sig i kast med livet. Anerkendelse viser, at andre sætter pris på os og på det, vi gør. Derfor øger anerkendelse og værdsættelse fornemmelsen af tilknytning og ansvarlighed.

12 En anerkendende tilgang Benævne barnet. Dvs. at sætte ord på, hvad vi ser at barnet føler, siger og gør. Udvise opmærksomhed og nærvær. Være oprigtig interesseret fx undre sig. Det viser barnet, at vi accepterer det og er med til at tydeliggøre barnet over for sig selv.

13 Børnesyn - Inddragelse Inddragelse i flg. Karin Kildedal: Niveau 1. Medindflydelse Her er barnet/den unge informeret om det forhold, der vedkommer det og får mulighed for at give sin mening til kende for derigennem at kunne påvirke beslutninger. Niveau 2. Medbestemmelse Barnet/den unge er både med til at drøfte og med til at beslutte. Niveau 3. Selvbestemmelse Barnet/den unge har ret til at bestemme selv og træffe egne beslutninger.

14 Hvad siger loven? 213: Den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit barn eller nogen hans myndighed eller forsorg undergiven person under 18 år eller en i opstigende linje beslægtet eller besvorgret, eller som ved modvillig at unddrage sig en ham over for nogen af de nævnte personer påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt udsætter dem for nød, straffes med fængsel indtil 2 år

15 Omsorgssvigt FN s børnekonvention Staten skal træffe alle passende forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for: fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug - mens barnet er i forældrenes, værgens eller anden persons varetægt.

16 Film: Fortællingen om Rosa En fortælling af og om anbragte børn

17 Frokost

18 Arv og miljø Hvilke forhold eller faktorer påvirker et udviklingsforløb? Hvilke kan tilskrives enten arv/genetiske forhold eller miljømæssige/sociale påvirkninger?

19 Identitetdannelse Identitet handler om, hvem man er. Selv-identiet: ens selvbillede Social identiet: andres opfattelse af en. Multisocialisering

20 Individuelle faktorer Belastningsfaktorer Familiemæssige faktorer Faktorer i miljøet Agressivitet Impulsivitet (misbrug/kriminalitet mm) Udviklingshæmning, svag begavelse Køn (piger klarer sig ofte bedre) Nedsat empatisk evne Nedsat forældre kompetancer Forældres misbrug Mor dømt for kriminalitet Dårligt helbred, fysisk og psykisk Dårlige socioøkonomiske forhold Socialt belastet lokalmiljø Belastende kammeratskabsrelationer Tilhører en minoritetsgruppe Belastet skolemiljø, mobning, marginalisering, uforstående lærere osv Manglende fritidsinteresser Funktionsnedsættelser i øvrigt Psykisk sygdom Konflikter og vold i familien Ustabile og kaotiske familieforhold Eneforsørgere

21 Beskyttelsesfaktorer Individuelle faktorer Familiemæssige faktorer Faktorer i miljøet God intellektuel formåen Omgængelighed Selvtillid/oplevelsen af selvkontrol Særlige talenter Tro på fremtiden og religiøst Nært forhold til omsorgsfuld forælder Autoritativ opdragelse balance mellem varme, forventninger Socioøkonomiske ressourcer Familien har gode støttende uformelle netværk Prosociale voksne Gode kammeratskabsrelationer Aktiv i fritidsliv, hobbies Godt daginstitutionsmiljø Godt skolemiljø

22 Beskyttelses- / belastningsfaktorer Belastninger og beskyttelse er ikke altid entydigt. Risiko mindskes, når barnet får plads og overskud til at tilegne sig nye positive erfaringer og muligheder.

23 Case: Annette og mormor Find risiko og beskyttelsesfaktorer i casen. Marker særligt betydningsfulde hændelsesforløb.

24 Sofie og Camilla Gruppearbejde: - Hvilken betydning har arv/miljø for de 2 pigers udvikling? - -Hvilke kompetencer skal der til for at være plejefamilie for Camilla?

25 Resiliens (af eng. resilience 'ukuelighed'), psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader.

26 Mønsterbrydere Relationer: Blive mødt respektfuldt og med anerkendende tilgang. Personlige egenskaber: Ønske, viljen til at tage livet i egen hånd, stræben efter mestring, søgen efter mening. Valg- og handlemuligheder.

27 Udviklingssyn Det er aldrig for sent! børn og unge i vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder. ( ) Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation. En invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede. (Søren Hertz)

28 Observation og dokumentation Logbogen som redskab i forhold til observationer. Den bruges som løbende dokumentation af arbejdet som plejefamilie. Hverdagens observationer, tidspunkter for bestemte hændelser, udviklingsforløb og bevægelser for det enkelte barn. Bruges i dialogen med familieplejekonsulenten, andre professionelle og forældrene. Dialogen med plejebarnet om hændelser i hverdagen. Skriv altid dato og sted øverst på siden i logbogen.

29 Observation og dokumentation Øvelse: Beskrivelse og iagttagelse A B C Faktuel beskrivelse af hvad der sker. Se situationen med barnets øjne. Vurdering af situationen (ressourcer, udfordringer).

30 Afslutning på dagen Brug 5 min. på at skrive i logbogen. Hjemmearbejde til næste gang: Læs artiklen Tilknytning mellem plejebørn og plejeforældre. Runde på, hvad dagen har bragt. Tak for i dag, håber I kommer godt hjem.