Læsepolitikken. Koldby skole. Thisted Kommune

Transkript

1 Koldby skole Thisted Kommune

2 Folkeskolens formålsparagraf Formålet for dansk: Læsningen Læsekompetence Arbejdet med en tekst Hvordan vælge en bog? Fortællestrukturer Teksters sværhedsgrad Børnestavning - en anderledes danskpædagogik Staveudvikling... 9 Stavetrin... 9 Trin Trin Trin Trin Trin Afrunding Stavevanskeligheder Handleplan for læseindsats Arbejdet med sprog og lyd i 0. Kl Læse- og skriveundervisning i indskolingen Læse- og skriveundervisning på mellemtrinnet Faglig læsning Klassetest Supplerende undervisning på Koldby skole Den forebyggende, den foregribende og den indgribende indsats Tidlig læsehjælp - TLH Tilbuddet om supplerende undervisning på skolen Procedure vedr. udredning af læsevanskeligheder Læsevejlederens opgaver Læsepolitikken Side 2

3 Folkeskolens formålsparagraf Fra lovbekendtgørelse nr af 30. november Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 1. Formålet for dansk: Stk. 1. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Læsepolitikken Side 3

4 2. Læsningen. Sproget er danskfagets overordnede begreb. Ethvert sprogligt udtryk indeholder dobbeltheden af form og indhold. (Læs i bøger med hoved, hænder, hjerte s 25) For at få en god læseforståelse er udgangspunktet et godt ordforråd. Dette forråd udbygges bl.a. gennem læsning. Det er dog nødvendigt at arbejde med ordene og forståelsen, så de dermed bliver et aktivt forråd. Når man arbejder med skønlitteratur, må man tage udgangspunkt i oplevelsen. Arbejdet skal føre videre mod større indsigt, overblik og forståelse. Man må anvende sin baggrundsviden/forhånds- forståelse til at danne indre forestillingsbilleder. Dette anvendes i arbejdet med den nye tekst. Tekstens tomme pladser udfyldes ved at danne inferenser - læse mellem linjerne. Fiktion er et eksperimentarium, hvor man kan få viden om verden i bred forstand: andre tider, andre miljøer, andre måder at vælge på. Læseren kan på én gang leve sig ind i og iagttage vidt forskellige livsmodeller. ( Læs bøger med hoved, hænder, hjerte s. 20) Ved hjælp af tekstlingvistikken tager man udgangspunkt i helheden. Man anvender tre standarder for at evaluere forståelsen: 1) en leksikalsk standard: enkeltordsniveauet. Eleven arbejder med ordenes betydningselementer det morfematiske princip. 2) En syntaktisk standard: Forståelse for grammatiske regler. Eleverne arbejder med opbygningen af sætninger, rækkefølgen af led i en sætning. 3) En semantisk standard: Sammenhængen mellem de forskellige dele og strukturer. Eleven arbejder med tekstens makro- og mikrostruktur dvs. tekstens overordnede plan og tekstens detalje-plan. På det overordnede plan er det tekstens genre, kohærens. Enhver genre har en superstruktur. Ved at have et godt genrekendskab, har man en god forståelsesramme når en ny tekst læses. På detaljeplan er det kohæsionen mellem sætninger og ord. Merete Brudholm skriver, at den viden om verden man efterhånden får opbygget oplagres i skemaer. Systemet udbygges efterhånden som man lærer mere. Dette er en indre mental model forestillingsbillede. Når en ny tekst læses forholder man sig til denne tekst afhængig af de oplagrede skemaer. Efterhånden opbygges en metabevidsthed. Den vigtigste metakognitive strategi er, at forholde sig til det i teksten, man ikke forstår. Det kan være ord, kompliceret syntaks eller manglende baggrundsviden. 2.1 Læsekompetence. Grundlaget for læsekompetence er at kunne afkode en tekst. Man bevæger sig fra den skriftlige kodede meddelelse til en identifikation af ordene. Det næste er at kunne forstå meningen sprogforståelsen. Læsepolitikken Side 4

5 Dette forudsætter at man kan gendanne et forestillingsindhold. Den samlede læsefærdighed er et produkt af afkodning og sprogforståelse: L = A x S. Hvis enten afkodningen eller sprog-forståelsen mangler, er der ikke en læsefærdighed. Når eleverne efterhånden har lært at afkode, er det nødvendigt at arbejde med automatisering. Dette opnås gennem øvelse. Eleverne må have tilskyndelse og lejlighed til at læse meget 2.2 Arbejdet med en tekst. Anne-Kari Skardhamar skelner mellem dybdelæsning og breddelæsning. I en fagtekst gælder det om, at finde tekstens mening. I en skønlitterær tekst er der ofte flere betydningslag, teksten er sammensat og flertydig, der er måske anvendt billedsprog. For at opnå kompetence i dybdelæsning er det nødvendigt at læse opmærksomt. Dette opbygges ved øvelser i observation, analyse, tolkning og beskrivelser. I perioder må man arbejde med fælles tekster, for at give eleverne et bredere kendskab til sproget, genrer, kompositioner og forskellige personskildringer. Eleverne skal træne i, at lytte til tekstens stemme, de fiktive personers stemme og tekstens kærne. De skal udvikle indlevelse, empati og evnen til at lytte og observere. Læreren skal være en kompetent samtalepartner og vejleder i dybdelæsning. Hun skal lytte dobbelt, lytte til teksten og til, hvad eleverne siger. Det er vigtigt at tale om de fiktive personer, hvem der er fortælleren, tekstens mening og de litterære virkemidler som intertekstualitet. Begrebet intertekstualitet bruges om tekster, hvor der er forbindelseslinjer. Det kan være samme tema, f.eks. ulykkelig kærlighed. Historierne kan foregå i det samme miljø, den samme tidsperiode, være modsætninger, være efterligninger eller parodier. Breddelæsning er en kulturel læsekompetence. For at opbygge en bred viden om litteratur, må man læse meget. Derved opbygges en bank med læseoplevelser og læseerfaringer, som man så kan trække viden fra, når man skal dybdelæse en tekst. Man danner et mentalt lager af parallelle fortællinger, der kan fungere som grundfortællinger, referencebaggrund og give en udvidet livserfaring. Slike fortellinger kan være nye eller gamle, for de samme grunnmønstrene i menneskelige følelser og hendelsesforløp gjentas, selv om de ytre sosiale og historiske rammene skifter. (Anne-Kari Skardhamar: Kunsten å lese skjønnlitteratur. s 27) Afhængig af hvilken teksttype eleven skal læse, må de være bevidst om, hvordan de skal læse og arbejde med teksten. De må efterhånden lære at kende grundskemaerne for forskellige genrer, så de derved har bedre forudsætninger for at hente information fra den læste tekst. Læsepolitikken Side 5

6 Line Knudsen skriver: Hvis læseren kender til en genres konventioner, ved han, hvilken type oplysninger han kan forvente at finde i en tekst, og hvilke strukturer det er relevant at søge efter for at lokalisere specifikke informationer eller danne sig et overblik over tekstens hovedbudskab. (Knudsen, Line: Læseforståelse og tekstgenrer s. 8) Der er forskel på gode og svage læsere. De gode læsere, der kender genren, er på forhånd opmærksomme på, hvad der er vigtig, og hvad der er svært at forstå og går ind i en nærmere analyse. De svage læsere vælger ofte at læse videre. For dem er læsning en teknisk færdighed, og de bruger al energien på selve afkodningen. Disse svage læsere skal have hjælp til at identificere hovedideerne og hjælp til at se strukturerne i teksterne. En eksempeltekst gennemgås ved at sætte overskrifter på de enkelte strukturelementer. Herved opøves læseforståelsen. Dette genrekendskab kan udvikles gennem arbejdet med lignende tekster og bruges, når eleven selv skal producere en tekst. Denne målgruppe har brug for hjælp til at opbygge viden i strukturer. Disse strukturer/skabeloner opbygger eleverne ikke af sig selv. 2.3 Hvordan vælge en bog? Det bedste er, hvis man kan tænde en gnist hos eleverne. Det er kun muligt, hvis man selv møder med en gejst for litteraturen. Det er vigtigt, at eleverne bliver mødt med interesse og forståelse, når de vælger bøger. Nogle børn finder hurtigt en bog ud fra titel, forside, forfatter, bogens layout eller sværhed. Andre har behov for, at læreren eller bibliotekaren, ud fra kendskabet til eleven, anbefaler nogle bøger. Det bedste er, når kammerater anbefaler en god bog, som de andre så også får lyst til at læse. Bogen skal læses, for at give en oplevelse i nuet. Den frie læsning skal være individuelt baseret og bygge på den enkeltes interesse og lyst. Læreren må dog ikke blive en populistisk nikkedukke siger Peter Mouritzen. Hun skal præsentere eleverne for nye landskaber, som det kan blive værdifuldt senere i livet at kende til. Læreren er opdrager i litteraturen. Eleverne skal opleve kunst. Igennem arbejdet med litteraturen opnås der kendskab til dele af den danske kulturbaggrund. En række forfattere må man stifte bekendtskab med og nogle personer må alle kende: Den grimme ælling, Emil, Buster, Orla Frøsnapper m.v. Hvis et forløb i skolen bliver alt for formelt og eleverne knækker halsen på alt det, de skal, kan det blive sådan, at man opnår netop det modsatte. Derfor er det vigtigt at opbygge og bevare gejsten. 2.4 Fortællestrukturer. Læsepolitikken Side 6

7 Når mindre børn hører historier læst eller fortalt opbygger de intuitivt fornemmelse for, hvordan strukturen er i en fortælling. Dette danner grundlag for læseforståelse og hjælper, når de selv skal skrive. Ved at bruge skemaer kan eleverne visuelt forholde sig til opbygningen. Merete Brudholm foreslår et fabeldyr. Heri opbygges historiens 3 led: En indledning (hvem, hvor, hvornår), handling (hvad sker, hvorfor, hvordan), afslutning (hvad sker til sidst). Efterhånden som eleverne bliver ældre anvendes mere udbyggede skemaer, der kan være med til at få hold på mere komplekse strukturer i teksterne. Merete Brudholm foreslår ud fra en læseforståelsesstrategi, som Laura A. Staal har udviklet, at benytte et fortællingsansigt, som en visuel ramme for forståelse af en tekst på mellemtrinnet. Hvilket ansigt, der skal benyttes, er afhængig af handlingen i teksten. Er afslutningen i teksten ulykkelig, lykkelig eller åben? For at udfylde rammen er det nødvendigt, at eleven stiller sig selv spørgsmål til teksten før, under og efter læsningen. Når eleven har kendskab til den genre, der skal arbejdes med, har det vist sig, at der er en større forståelse af teksten. Genrekendskabet betyder også, at eleven har et bedre redskab til at hente oplysninger i teksten og lagre disse i hukommelsen. 2.5 Teksters sværhedsgrad. En god motivationsfaktor er elevens bevidsthed om egen udvikling. Ved at samle en logbog over forløbet, eller bruge mulighederne på elevintra., kan eleven få klarhed over forholdet mellem indsats og resultat. Vigtigt, at det er en god oplevelse, der kan bringe eleven videre. Det er nødvendigt at differentiere for at tilgodese bredden i elevernes forudsætninger. For at læsningen udvikles optimalt, må tekstens sværhedsgrad harmonere med elevens læsestandpunkt. Der må helst ikke være flere end 5 10 % af ordene, eleven ikke kan læse umiddelbart, hvis læsningen skal forbedres. For mange svære ord vil påvirke selvfølelsen negativt, og motivationen vil blive reduceret. Når en tekst kan læses med en sikkerhed på mindst 90 % vil eleven efterhånden kunne øge læsehastigheden. Teksten skal ligge i elevens nærmeste udviklingszone. (Vygotsky) I et læseudviklingsperspektiv vil læsehastighed normalt fortælle noget om graden af automatiseringen af læsningen på et bestemt niveau. Al udvikling af læsning finder sted som en vekselvirkning mellem tilegnelse af ny ordkendskab for at øge læsesikkerhed og efterfølgende automatisering. (Jørgen Frost: Læsemåleren) Alle gennemgår en udvikling i læseforløbet, men der er stor forskel på, hvor hurtigt man kommer fra A til D. DPI har udarbejdet en model, der viser forløbet: Læsepolitikken Side 7

8 Nogle elever når desværre ikke helt op til D. Læsestoffet må tilpasses eleverne, så de alle føler sig udfordret. De svage læsere skal især mødes med positive forventninger og passende læsestof. Muligvis må der i tilrettelæggelsen tages højde for, at det er nødvendigt med kompenserende hjælpemidler til enkelte elever. Det kan være i form af indscannede tekster eller lydtekster. Ud fra Fælles mål i dansk, de enkelte elevers formåen og målet for forløbet, må der udarbejdes et undervisningsforløb. 3. Børnestavning - en anderledes danskpædagogik På Koldby skole arbejder vi i indskolingen med en danskpædagogik, som kaldes for børnestavning. Den bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling og hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring. Pædagogikken er udarbejdet af Anne Marie Bjerre og Jesper Friis. Nedenstående er uddrag fra deres hjemmeside: Læsepolitikken Side 8

9 Hvad er børnestavning? Børnestavningen tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Inden pædagogikken igangsættes aftales med børnene og forældrene spillereglerne for børnestavningen: - at børnene ikke skal tænke på at stave rigtigt som voksne - at børnene med det samme kan skrive alt, hvad de har lyst til. - at der er intet, der hedder stavefejl. - at børnene bare skal skrive de lyde, de kan høre eller kender i forvejen. - at man ikke behøver kunne læse det hele med det samme, det kommer efterhånden. - at det er den hurtigste måde at lære at voksenstave på. Hvad sker der? Når man konsekvent bruger børnestavning, viser det sig, at børnene bliver meget motiverede for at skrive, og at de meget hurtigere udvikler en sikker retstavning. Skriveblokering forsvinder, børnene skriver i mængdevis af historier, og der er tale om en fuldstændig undervisningsdifferentiering, idet hvert enkelt barn skriver på sit udviklingsniveau. Tidligere erfaringer med børn der vil have ord rigtig stavet på små sedler, børn der spørger, hvor meget det skal fylde, eller børn, der slet ikke kan eller tør formulere sig på skrift, er ikke hverdag i en klasse, der anvender børnestavningspædagogik. Staveudviklingen Det er altafgørende for børnenes staveudvikling, at de arbejder med og kender bogstavernes lyde. Efterhånden som børnene skriver, udvikler de automatisk en mere og mere sikker retstavning. I begyndelsen har de ofte kun meget få lyde med for det meste konsonanterne, men efterhånden kommer også vokalerne med, og stavetekniske forhold som dobbeltkonsonanter, stumme bogstaver osv. falder efterhånden på plads. I klassen er der er meget fokus på stavning, men de traditionelle diktater er afløst af fællessnak om stavning. Genvej til læsning? Når eleverne børnestaver og dermed hjernemæssigt aktivt forholder sig til det at danne skriftsprog, viser erfaringerne, at det også har en meget positiv effekt på børnenes læsning. Det allervigtigste... Grundlæggende for al børnestavningspædagogik er stemningen. Børnene skal opmuntres og anerkendes for deres arbejde, og atmosfæren i klassen skal være præget af rummelighed, engagement og respekt for forskelligheder. Når den stemning er til stede, dannes de bedste betingelser for lærelyst, vækst og udvikling for hvert enkelt barn Staveudvikling Stavetrin Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i lærervejledningen til Diagnostiske staveprøver udgivet af Danmarks Pædagogiske institut. Mange børn skriver og staver før de begynder i skolen. Ofte er det en slags tegning af tale. Det kan være efterligninger eller tilsyneladende tilfældige sammenstillinger af bogstaver eller være en sammenstilling af bogstaver, tal, vejskilte, hemmelige tegn o.s.v. Børn søger derved at gengive tale. Læsepolitikken Side 9

10 I løbet af det første skoleår bliver børnene bevidste om, at man skriver talte ord ved hjælp af afgrænsede rækker af bogstaver. Trin 1 Eleverne begynder selv at skrive de talte ord ved hjælp af de bogstaver, de har lært. Eleverne omsætter lyd og bogstaver til ord, men de magter kun delvist de nødvendige færdigheder i lydanalyse/-syntese. Lyde kan være udeladt, gentaget, tilføjet eller byttet om. Det vil ofte være vanskeligt at forstå betydningen af det eleverne skriver på dette trin. Trin 2 Eleverne kommer videre til trin 2 ved at lære at opdele sit talesprog i enkeltlyde, sætte de relevante bogstaver til, huske dem og skrive dem i den rigtige rækkefølge. Derved lærer eleverne at beherske en lydret (fonematisk) stavestrategi for lydrette ord. Når eleverne staver ord efter en fonematisk stavestrategi har de en én til én-opfattelse af forholdet mellem lydene i deres eget talesprog og de bogstaver, de vælger at skrive. Elevernes skriftlige udtryk vil oftest være forståelig og give mening for andre. Læsepolitikken Side 10

11 Strategien bliver også anvendt over for ikke lydrette ord. Det er derved, der opstår fonetiske fejl. Lydanalysen/-syntesen er en forudsætning for at kunne udnytte de efterfølgende strategier i staveudviklingen. Trin 3 Eleverne skal nu blive bevidste om, at der er lydrette og ikke lydrette ord. En række lyde staves efter regler, der har at gøre med de omgivelser, lydene optræder sammen med. Disse lydfølgeregler er bestemmende for forhold vedrørende tryk, stød og vokallængde. På dette trin skal der altså arbejdes med stumme bogstaver, dobbelte konsonanter, korte og lange vokaler m.v. Stavefejl på dette trin hænger ofte sammen med tvivl om, hvornår og hvor tit lydfølgereglerne skal anvendes. Nogle elever bruger overdrevet mange stumme bogstaver eller mange dobbelte konsonanter. Trin 4 Målet for staveudviklingen er nu, at lære, at mange ord bevarer deres stavemåde fra deres oprindelige morfemer, selv om udtalen ændres ved, at ordene bøjes eller sættes sammen af to morfemer. Morfem er den mindste betydningsbærende enhed. Det morfematiske princip siger, at den samme mindste betydningsbærende enhed skrives på samme måde, hver gang den forekommer. Man skelner mellem: Rodmorfemer: Ordets stamme. Bøjningsmorfemer: Endelser Afledningsmorfemer: Afledninger (-ing, be-, mis-, u-, ) Sammenbindingsmorfemer: Et bogstav, der binder to morfemer sammen. På dette trin skal der arbejdes med ordklasser, bøjninger, sammensatte ord m.v. Trin 5 Eleven kan nu beherske stavningen. Der vil undertiden forekomme vanskelige ord, hvor eleven kan hente hjælp i ordbøger. Der vil være fremmedord, hvis form ikke er bestemt af dansk skriftsprogs konventioner, der skal læres. Læsepolitikken Side 11

12 Målet for staveudviklingen er derfor korrekte stavemåder, produceret med en hastighed, der ideelt set nærmer sig elevens maksimale skrivehastighed, altså automatisering af indlærte stavefærdigheder. Afrunding Rækkefølgen af de enkelte trin i staveudviklingen er den samme for alle. Der er stor forskel på, hvor hurtigt udviklingen foregår, og hvor langt de enkelte elever når. Intet udviklingstrin kan springes over. Selv det mindste fremskridt bygger på det, eleven tidligere har lært. Nogle elever udvikler sig så hurtigt, at det kan se ud, som om de springer ét eller flere trin over, mens andre tilsyneladende bliver på det samme udviklingstrin i årevis. Stavevanskeligheder. Sproglig bevidsthed og sproglig hukommelse er væsentlige faktorer, når eleven arbejder med stavningen. Begrænsninger inden for disse områder kan føre til, at lydanalysen/-syntesen bryder sammen. Det kan være en stor støtte for lydanalysen/-syntesen at arbejde med artikulatorisk bevidsthed. Den sproglige hukommelse har betydning for, hvor omfattende sprogdele (lyde/bogstaver, stavelser, morfemer, ord) eleven kan fastholde ad gangen og hvor længe. En del elever med stavevanskeligheder kompenserer for manglende beherskelse af lydanalysen/-syntesen ved at anvende ordbilledestrategier (logografiske) ved at huske, hvordan ord staves. Ordenes hyppighed i sproget spiller altså en betydelig rolle. 4. Handleplan for læseindsats 4.1 Arbejdet med sprog og lyd i 0. Kl. I børnehaveklassen arbejder eleverne med "Hop om bord", hvor der bliver lagt vægt på, at eleverne får kendskab til brugen af håndfonemer. Sideløbende arbejdes der med den fonologiske del, da håndfonemerne ikke kan stå alene! Eleverne arbejdet med "Mini Fandango/ bogstavskendskab". Dette forløb gør, at en del børn knækker læsekoden og bliver stabile læsere. Andre staver godt! I børnehaveklassen er det vigtigt, at arbejde med stavelser, da det givet et godt afsæt i at kunne lytte sig til ordet og dets bogstaver. Jeg har valg at bruge dialogisk oplæsning i børnehaveklassen da jeg mener, at det understøtter elevernes læseforståelse. Teksten/bogen bliver læst op flere gange inden for relativ kort tid, og eleverne kan aktivt deltage undervejs i oplæsningen. Der bliver lagt vægt på at sætte fokus på specifikke ord og begreber. Læsepolitikken Side 12

13 Ordkendskabet er en vigtig del af børnehaveklassen og eleverne bliver præsenteret for de forskellige genrer og tekstens opbygning. Jeg har stor respekt for hvad eleverne selv byder ind med og vi arbejder målrettet med de forskellige bøger, som jeg låner hjem fra CVU. Det er vigtigt, at eleverne selv har deres egen bog, når der læses højt. 4.2 Læse- og skriveundervisning i indskolingen. Igennem dialogisk oplæsning møder eleverne mange historier. I arbejdet med Børnebogen i 1. Klasse kommer eleverne til at kende nogle af de klassiske historier. Arbejdet med at indlære forbindelserne mellem lyd og bogstav fortsættes. Der arbejdes videre med håndfonemer. Eleverne gøres bevidste omkring, hvordan lydene bliver dannet. Hver dag læses ca. 20 min (Læsebånd). Der skiftes imellem individuel læsning, makkerlæsning, oplæsning m.v. Der skiftes imellem faglig læsning, fælles bøger, individuel valgte bøger, lydbøger m.v. Det forventes, at eleverne hver dag læser hjemme i mindst 15 minutter. Ud over at træne læsehastigheden lægges der vægt på forståelsen af indholdet i teksterne. Derved udbygges ordforrådet og eleven opnår kendskab til forskellige genrer, som f.eks. eventyr, gys, fantasy m.v. Vi bruger i dette arbejde bl.a. Stjerneskud og Tid til læseforståelse I forbindelse med det skriftlige arbejde anvendes børnestavning. Efterhånden arbejder man hen i mod korrekt stavning. Eleverne træner de 120 hyppigste ord, arbejder med diktater el. lign. I klassen arbejder man med en logbog(halløjbogen). Eleven tegner og skriver om oplevelser hjemme, på skolen eller andet. For at indøve en flot håndskrift arbejdes der med bogen: Skrivevejen. Vi lægger også vægt på, at eleverne skal blive dygtige til at arbejde på computeren Læse- og skriveundervisning på mellemtrinnet. Vi arbejder på, at læsekompetencerne udvikles. Eleverne kommer til at arbejde med de forskellige læsemåder, afhængig af, hvilke tekster man arbejder med. Eleven skal arbejde med både skønlitterære og faglige tekster. Eleverne kommer til at arbejde med genrer og læsestrategier og skal arbejde med nogle forfatterskaber. I løbet af hvert skoleår læses minimum 2 skønlitterære bøger fælles. Evt. vælges ud fra kanonlitteraturen. Et af målene er, at udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. For at opnå denne rutine forventer vi, at eleven også læser hjemme. Hver uge er der mulighed for at låne bøger af passende sværhed på skolens bibliotek. Klassens lærer og bibliotekar er behjælpelige. Læsepolitikken Side 13

14 Eleverne kommer til at møde forskellige skriftlige opgaver, der giver mulighed for at opøve et struktureret og varieret skriftsprog. Der arbejdes med stavning, så der bliver mulighed for at opnå større sikkerhed i at stave almindelige ord, bruge korrekte bøjningsformer, anvende afsnit samt hensigtsmæssig tegnsætning. Norske og svenske tekster inddrages. Der arbejdes både med hånd- og computerskrivning. 4.4 Faglig læsning Faglig læsning: Da læsning ikke kun er en sag i dansktimerne, foregår der læsning af fagtekster i alle fag. På Koldby skole har vi besluttet, at alle elever skal møde følgende læsestrategier: Indskoling: VØL-model. (Hvad ved jeg allerede? Hvad ønsker jeg at vide? Hvad har jeg lært?) Ordkendskab Tip en tekst (Svare på spørgsmål til en tekst- før og efter læsning af teksten) Mellemtrin: FARAO-læsning Forudsige hvad teksten handler om Afklare ord og begreber Resumér teksten Argumentere for sit resumé Opsamle få overblik over hele teksten Ordkendskab Styrkenotat. (Opdele i punkter og underpunkter) Læsepolitikken Side 14

15 5. Klassetest 0.kl. 1. sprogvurdering 2. sprogvurdering Aug./sep. Mar./ april 1. kl. OS64 Nov. 2. kl. Frivillig national test OS120 National test 3. kl. Frivillig national test Nonordstest Efterår Maj Forår Efterår Okt. Testbatteriet på enkelte elever. 4. kl. Frivillig national test ST 4 (Stavning) National test 5. kl. Frivillig national test ST 5 (Stavning) 6. kl. Frivillig national test ST 6 (Stavning) TL1 (Tekstlæseprøve) National test Efterår Sept. Forår Efterår Sept. Efterår Sept. Marts Forår 6. Supplerende undervisning på Koldby skole 6.1 Den forebyggende, den foregribende og den indgribende indsats. Den forebyggende: optimering af alle elevers mulighed for læring. Læsepolitikken Side 15

16 Vi skal være bevidste om, at børnene udvikler deres sprog gennem mødet med fortællinger, dialogisk oplæsning, sange, samtaler, egen læsning m.v. I elevplanerne sættes der mål for hver enkelt elev, der er udarbejdet i fællesskab med eleven, forældrene og læreren. Den foregribende: tiltag til fordel for børn, som er i risiko for at udvikle vedvarende vanskeligheder. Der tilbydes Tidlig læsehjælp til de børn, der i første klasse ikke er kommet ind i en positiv skriftsproglig udvikling. Den indgribende: Skolen har en procedure i forhold til elever, der har læsevanskeligheder. Der anvendes løbende evalueringsværktøjer, klassetest og uddybende individuelle prøver, som samlet vil kunne danne et godt grundlag for vurderingen af, om der er et reelt specialpædagogisk behov. Skolen tilbyder kompenserende værktøjer til de elever, der ikke i tilstrækkelig grad er kommet i gang med en skriftsprogsudvikling. Læsevejlederen tilmelder elever, der bruger it - rygsækken til Materialebasen. Derudover tilmeldes eleven - et netbibliotek for bl.a. ordblinde. 6.2 Tidlig læsehjælp - TLH TLH er et undervisningsprogram, der tilbyder tidlig, intensiv og individuel undervisning af de elever, der er kommet dårlig fra start med at lære at læse og skrive. Hensigten med tidlig indsats er at foregribe, at læseproblemer konsolideres. TLH tager udgangspunkt i det barnet kan og guider barnet videre i læse- og skriveudviklingen. TLH arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn. I børnehaveklassen er der gennem sprogtesten og den daglige undervisning muligt at observere, hvis nogle af børnene ikke udvikler bogstavkendskabet og de sproglige forudsætninger optimalt. Ved et overleveringsmøde videregives denne viden. Eleverne testes i 1. Klasse med OS64. TLH-læreren og læsevejlederen beslutter sammen med klasselæreren hvilke elever fra fortrinsvis 1. & 2. Klasse der skal tilbydes Tidlig Læsehjælp. Forældrene orienteres først af klasselæreren om tilbuddet og dernæst om det praktiske af TLH-læreren. Læsepolitikken Side 16

17 6.3 Tilbuddet om supplerende undervisning på skolen. Vi er I gang med at omdanne vores specialundervisningsressourcer til et ressourcecenter, hvor vores specialundervisningslærere, læsevejledere, AKT-vejledere og matematikvejledere drøfter, hvordan vi på den mest hensigtsmæssige måde får målrettet vores timer. Vi laver en handleplan, der går på, hvad der giver mening i forhold til klassen dvs. holddannelse, inddrage støttelærere m.m. Vi har en specialundervisningskoordinator, der modtager alle bekymringsskemaer, og via en fælles drøftelse udvælger vi de elever, der kan modtage specialundervisning netop nu. Skoleåret har vi delt op i fire perioder, og dermed får vi plads til rigtig mange elever. Vores vision er at få så meget specialundervisning ud i klasserne som støttelærerfunktion, idet eleven så ikke behøver at forlade det sociale fællesskab i klassen og den fælles klassegennemgang, men de har en lærer siddende ved siden af sig som støtte. 4 gange om året holdes der et fælles koordineringsmøde vedr. specialundervisning. Til hver gang har lærerne mulighed for at indsende et bekymringsskema på de elever, de ønsker speciel støtte til. På mødet vurderes ressourcerne i forhold til antallet af elever, og der bliver lavet aftaler mht. støttens art. Under specialundervisningsforløbet bliver der udarbejdet en SMITTE-model, hvor klassens lærere bliver sat grundigt ind i, hvilke tiltag, der har haft virkning, og hvilke anbefalinger, specialundervisningslæreren ønsker at give videre til lærerne. 6.4 Procedure vedr. udredning af læsevanskeligheder. På klassekonferencer eller i forbindelse med det daglige arbejde i klassen kan der opstå bekymring omkring en elevs læse/skrive-udvikling. I samråd med skolens leder, læsevejleder og klasselærer kan det besluttes, at man spørger forældrene, om det er i orden at indstille til, at barnets læse/skrive-udvikling drøftes på et kompetencemøde. Ud over de foreliggende gruppetests, elevplaner og de daglige iagttagelser vil der undertiden skulle indhentes yderligere dokumentation. Læsevejlederen eller læreren, der arbejder med den supplerende undervisning skal være med til at udrede elevens læseproblemer, ved at anvende f.eks. IL- læseprøverne, Chips eller Testbatteriet. 7. Læsevejlederens opgaver Indkalder klassens dansklærer og skolens leder til klassekonference i løbet af året. Aftaler på denne konference opfølges senere på skoleåret. Rådgive omkring gruppeprøver. Læsepolitikken Side 17

18 Indsamle og opbevare gruppeprøver og resultater. Samarbejde med børnehaveklasselæreren omkring resultaterne i sprogtesten. Være med ved overleveringsmøder, når en ny klasselærer overtager en klasse. Den afgivende klasselærer indkalder til mødet. Teste enkelte elever med f.eks. Testbatteriet, IL-prøve, eller andet. Deltage i afleveringsmøder omkring test m.v. Indsamle oplysninger om elever med læsevanskeligheder, der er indstillet til kompetencemøder. Indsamle oplysninger, når der ansøges om en plads til en elev på Kompetencecenteret for læsning. Være sparringspartner omkring læse/skriveaktiviteter i klasserne. Deltage i de kommunale læsevejledermøder. Kontakt med læsekonsulenten. Læsepolitikken Side 18