Er æstetik en løftestang for læring?
|
|
- Benjamin Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er æstetik en løftestang for læring? Af Signe Tonsberg Æstetiske læreprocesser og discipliner som drama, billedkunst, musik og dans er blevet klemt i en snæver læringsdagsorden. Nu er æstetiske læreprocesser i stigende grad på vej ind i varmen. Med god grund, viser både pædagogisk, didaktisk og neuroæstetisk forskning. 4 Asterisk marts 2015
2 Jesper Rais marts 2015 asterisk 5
3 Fingermaling. Rollespil. Rytmik. Ord for en række æstetiske discipliner, der af og til bruges nedladende. Men der er god grund til at tage æstetiske fag og læreprocesser alvorligt. Hør bare her: Gennem 12 år fulgte forskere fra University of California skolebørn, som havde henholdsvis meget og lidt undervisning i drama, musik, dans og billedkunst. Resultatet var klart: De børn, der fik god og rigelig undervisning i de æstetiske fag, klarede sig senere bedre end andre børn, såvel fagligt, socialt som økonomisk. Senere i livet fik de højere uddannelser, bedre jobs, viste større engagement i frivilligt socialt arbejde og havde flere venner. Undersøgelsen viser, at æstetiske fag og det at inddrage æstetiske læreprocesser påvirker børns udvikling og læring, ikke bare i nuet, men også langt ind i fremtiden. Æstetiske læreprocesser kan foregå både i de æstetiske fag, som har deres egne timer på skoleskemaet i form af fx musik og billedkunst. Men æstetiske læreprocesser kan i høj grad også gøres til en del af alle andre fag på skoleskemaet ved fx at arbejde med dramatisering og rollespil i dansk, billedkunst i matematik, musik i sprogfag etc. Æstetiske læreprocesser er i sig selv berigende og dannende. Men de kan også gavne børn og unges læring og udvikling ikke bare i de æstetiske fag, men også i andre fag, fordi der kan være en transfer-effekt, påpeger Merete Sørensen, der er lektor på UC Sjællands pædagoguddannelse og netop har afleveret ph.d.-afhandling på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Hun har hele sit arbejdsliv både som skuespiller, pædagog og forsker beskæftiget sig med æstetiske læreprocesser.»det æstetiske har sit eget potentiale, og derudover er det dokumenteret, at fx det at arbejde med drama har tydelige transfereffekter til udvikling af sprog og literacy. Det særlige ved den æstetiske læringsmåde er, at når vi udtrykker os æstetisk gennem fx drama, musik og billedkunst, går vi igennem en fortolkningsproces. Vi reflekterer, sorterer og skaber mening i vores indtryk ofte i fællesskab med andre og udveksler idéer og synspunkter,«forklarer Merete Sørensen. Den proces vender vi tilbage til. Solnedgang og samtalekøkken Men hvad er det æstetiske egentlig? Er det en smuk solnedgang? Et Picasso-maleri? Et lækkert nyt samtalekøkken i douce farver? Ja, på en måde. For det æstetiske bliver brugt som et meget bredt begreb og i stigende grad som en betegnelse for noget lækkert eller pænt, pointerer Anne Maj Nielsen, der er lektor og afdelingsleder på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og står bag bogen Æstetiske læreprocesser.»grundlæggende er æstetik en sanselig erkendelse forbundet med en form for kulturel formgivning. Noget kan godt være sanseligt uden at være æstetisk. Fx kan jeg sanse, at temperaturen stiger, eller at min vinduesvisker pludselig falder af, men det gør det ikke til en æstetisk erkendelse eller oplevelse. Forskellen på æstetisk og sanselig er, at det Jesper Rais»Det lader ikke til, at der er betydelig forskel på, hvordan hjernen beregner, om du kan lide et glas juice, udseendet af et ansigt eller et kunstværk.«hjerneforsker Martin Skov æstetiske ikke er forbundet med hændelsen, men med perspektivet på hændelsen,«forklarer hun. Man kan altså godt have en sanselig oplevelse, uden at den er æstetisk. En smuk solnedgang eller den meditative lyd af brusende bølger er ikke æstetiske, før de bliver bearbejdet. Bearbejdningen af solnedgangen kan være, at nogen tager et foto, maler et maleri eller komponerer et stykke musik med inspiration i solnedgangen eller bølgebruset. Merete Sørensen ser æstetik som en udtryksform et sprog.»æstetik er et sprog, der knytter sig til de kunstneriske udtryksformer, og som vi bruger til to ting: At kommunikere og udtrykke os med og til at reflektere med,«siger hun. Sans og skab selv Æstetik og æstetiske læreprocesser består af indtryk og udtryk. Et indtryk er fx, når vi ser et teaterstykke eller en kunstudstilling. Udtryk er, når vi selv har fingrene i materialerne og bearbejder vores oplevelse ved at skabe noget nyt. Fx har Mikael Kvium for nylig udstillet på kunstmuseet ARoS. I slutningen af udstillingen får publikum selv mulighed for at lave deres egne billeder.»det er et eksempel på en forbilledlig måde at arbejde med den professionelle kunst på. At børnene kan opleve den sammen med deres lærer og bagefter bruge den som afsæt og inspiration til at lave deres eget. Det giver en helt anden slags læring, når man både iagttager og sanser og selv aktivt skaber noget,«forklarer Merete Sørensen. At kigge eller bide i æblet Det kan hjerneforskningen og neuroæstetikken bekræfte. Der er nemlig stor forskel på, hvordan hjernen reagerer på æstetiske oplevelser afhængigt af, om vi er tilskuere eller deltagere. Det er helt enkelt forskellige dele af hjernen, der aktiveres, forklarer hjerneforsker og neuroæstetiker Martin Skov.»Der er ikke ekstremt meget forskning i feltet, men vi ved, der er forskel på, om vi betragter noget passivt, eller om vi er involveret og engageret i en genstand. Hvis vi fx beder folk om at kigge på et foto af et æble og sige, hvad de synes, så aktiverer vi udelukkende deres visuelle system og deres viden. Men hvis vi beder folk om at tage en bid af æblet og sige, hvad de tænker, så aktiverer vi både deres viden, følesansen, det visuelle system og duft- og smagssystemet i hjernen. Og det påvirker og forstærker oplevelsen,«forklarer Martin Skov. Han har de sidste ti år med en scanner på Hvidovre Hospital kigget på hundredevis af hjerner og observeret, hvad der sker i hjernens krinkelkroge og nervebaner, når vi kigger på kunst eller på anden måde oplever noget æstetisk. Formålet er at blive klogere på, hvad kunst og æstetik egentlig gør ved hjernen. Den æstetiske hjerne Så han må også have svaret på, om vi er født med en æstetisk sans, eller er det en forfinet egenskab, som vi opelsker. Martin Skov forklarer, at alle pattedyr fra mus til prima- 6 Asterisk marts 2015
4 »En æstetisk læreproces er en kreativ proces, hvor børnene bearbejder indtryk og skaber æstetiske udtryk for herigennem at udvikle ny forståelse.«lektor Merete Sørensen ter og mennesker fødes med evnen til at bedømme, om vi kan lide eller ikke kan lide noget. Det er nødvendigt for overlevelsen, så vi fx vælger en egnet partner eller undgår at spise noget giftigt.»den menneskelige hjerne fødes med de grundlæggende strukturer, der er nødvendige for at tagge det, du oplever, og beregne hvilken værdi, det har. Men en stor del af den æstetiske sans er også tillært og bygger på de erfaringer, vi får. Så både og: Den æstetiske sans er medfødt, men den påvirkes af de oplevelser og erfaringer, du får.«alle pattedyr har et belønningssystem i hjernen, der giver emotionelle reaktioner på sanseoplevelser.»det lader ikke til, at der er betydelig forskel på, hvordan hjernen beregner, om du kan lide et glas juice, udseendet af et ansigt eller et kunstværk. Det ser ud til at fungere på samme måde ved, at den centrale del af hjernen belønningssystemet laver beregninger på baggrund af sanseindtryk. Og de molekyler og stoffer, som fx dopamin, som hjernen bruger, har vi også til fælles med andre pattedyr,«forklarer han. Æstetiske læreprocesser har klar effekt Flere nyere forskningsprojekter cementerer, at æstetiske læreprocesser har en klar effekt på børns læring. 1 Æstetiske fag giver større engagement, højere uddannelser, bedre jobs og flere venner I 12 år har professor James S. Catteral fra University of California fulgt skolebørn. Den ene gruppe modtog art rich undervisning og den anden gruppe art poor undervisning. Konklusionen er, at de børn, der fik en god og rigelig undervisning i musik, drama, dans og billedkunst, klarede sig bedre end den anden gruppe børn både fagligt, socialt og økonomisk. De var fx mere engagerede i frivilligt, socialt arbejde, fik højere uddannelser, bedre jobs og faktisk også flere venner. Og så fik de selvfølgelig også flere aktive og passive kunstoplevelser. James S. Catterall: Doing well and doing good by doing art. Imagination Group Books, Los Angeles Dårlig kunstundervisning gør mere skade end gavn Anne Bamford fra University of the Arts i London står bag den indtil nu mest omfattende undersøgelse af kvaliteten og effekten af undervisning i de æstetiske fag. Det er en UNESCO-undersøgelse, der foregik i 60 lande. Bamfords resultater viser, at undervisningen i de æstetiske fag skal være god, ellers gør den mere skade end gavn. Undersøgelsen viser også, at undervisningen i de æstetiske fag både skal have en vis volumen og frekvens for at have en effekt på børnene og deres læring. Bamford anbefaler fem timers undervisning i æstetiske fag om ugen på alle klassetrin. Undersøgelsen konkluderer også, at god undervisning i de æstetiske fag fremmer børns tilegnelse af fx sproglig literacy. Den viser, at eleverne i de lande, hvor skolerne har flere æstetiske fag på skemaet, klarer sig bedst i både matematik, læsning og naturfag, som jo er nogle af de discipliner, som fx PISA-undersøgelsen tester. Anne Bamford: The Wow Factor. Global research compendium on the impact of the arts in education. Waxmann Drama gør børn bedre til Lissabonkompetencer DICE er en stor toårig EUundersøgelse om drama, der blev gennemført i 2008 i 11 lande børn og unge deltog. Undersøgelsen konkluderer, at børn og unge kan udvikle og får styrket de såkaldte Lissabon-kompetencer, når de arbejder med drama og teater. Lissabon-kompetencerne er blandt andet evnerne til at udtrykke sig på sit modersmål, det at lære at lære, at have social og samfundsmæssig forståelse og engagement, kulturel forståelse og entreprenørskab. Hovedkonklusionerne i DICE-undersøgelsen bakkes op i en grundig metaundersøgelse Mute those claims, som to forskere fra Harvard University står bag. Den giver klart forskningsmæssigt belæg for, at drama styrker børns udvikling af literacy, som er evnen til at læse, skrive, forstå, bruge og vurdere tekst. Comenius Multilateral Project: Making a World of Difference. A DICE resource for practitioners on educational theatre and drama. DICE Consortium Resource long.pdf Winner, Ellen & Monica Cooper. Mute Those Claims: No Evidence (yet) for a Casual Link between Arts Study and Academic Achievement. The Journal of Aesthetic Education 34, Kilde: Merete Sørensen på baggrund af Bennyé D. Austrings artikel: En barndom rig på kunst giver samfundsøkonomisk bonus i»børn Kunst Kultur i en hverdag der dur«bind 3, Kulturstyrelsen, København COLOURBOX marts 2015 asterisk 7
5 Det andet aspekt, som Martin Skov og hans kolleger kigger på, er, at mennesker i et omfang hvor ingen andre dyr kan være med, omformer verden, så den kommer til at se interessant ud eller giver en oplevelse. Det, vi gør, når vi indretter os, hænger noget pænt på væggene, vælger tøj, frisurer, sofabord eller sætter toner sammen til musik. Og den kode er endnu ikke knækket.»mennesket er i stand til at ændre på sin egen emotionelle indretning. Som forskere vil vi gerne finde ud af, hvad der er særligt ved vores hjerne, som gør at vi bruger meget energi til at omforme verden, og det er vi i gang med,«siger Skov og lover, at han ved mere om 20 års tid. Hop ind i teksten og vær den Filosoffen og æstetikeren Mikel Dufrenne skelner mellem at se på genstande som tekniske objekter eller æstetiske objekter. Flertallet af ting i vores hverdag kan være begge dele. Lad os fx tage en gaffel: En plastikgaffel i en grillbar er et teknisk objekt, der gør det muligt at få noget mad transporteret ind i munden. En gaffel designet af Georg Jensen er derimod både et æstetisk og et teknisk objekt. Den opdeling i tekniske og æstetiske objekter kan overføres til æstetiske læreprocesser i undervisningen, påpeger Anne Maj Nielsen.»Du kan som underviser være så fokuseret på det tekniske perspektiv og blive for optaget af, at der er noget, der skal læres som en slags mekanik. Men hvis du kun bliver Indtryk og udtryk Æstetiske læreprocesser er både at sanse og udtrykke sig. Netop det kunne publikum på AROS Mikael Kviumudstillling Fools, hvor billederne til artiklen er fra.»de æstetiske fag er underkendt i store dele af den vestlige verden. Jeg håber, at de kan komme til at spille en større rolle.«lektor Merete Sørensen i det teknisk-faglige, kan det være svært at åbne eleven for læring,«forklarer hun og pointerer, at den tyske pædagog og didaktiske tænker Wolfgang Klafki taler om at åbne faget, så eleven åbner sig for det.»og det er lige præcis det, æstetiske læreprocesser kan,«siger Anne Maj Nielsen. Hun peger på en klassisk situation i danskundervisningen, hvor eleverne har læst en tekst. De er måske blevet berørt af den, men i undervisningen skal man tale genrer og kategorisere teksten.»ved straks at bevæge sig ind i de faglige begreber kan man komme til at fjerne magien og tale om teksten i stedet for ind i Jesper Rais den. Dermed bliver teksten et teknisk objekt frem for et æstetisk objekt,«forklarer hun og henviser til kollegaen Mads Haugsted, der har arbejdet med drama og improvisation i dansk til at åbne teksterne op. I stedet for at lave en klassisk personkarakteristik kunne eleverne lave et rollespil, hvor hovedpersonen fra novellen står i et dilemma og finde ud af, hvordan han ville reagere.»det, vi kan huske, er som regel noget, vi har været personligt involveret i på en eller flere måder. Hvis vi måler på, hvad man kan huske, og hvad der giver mening, så kan æstetiske læreprocesser og ting, der forbinder sig med oplevelser, bidrage til, at det faglige indhold og oplevelserne huskes bedre,«siger Anne Maj Nielsen. Vi husker det, vi kan lide Den pointe bekræfter hjerneforsker Martin Skov. Generelt fungerer og lagrer læring sig nemlig bedre, hvis der er en positiv reinforcement, som det hedder i adfærdspsykologien. Altså en forstærkende og motiverende faktor, der gør, at man får noget behageligt ud af en handling.»det er også den simple forklaring på, hvorfor det er svært at lære noget i skolen, som der ingen nydelse er forbundet med. Dét er hjernen grundlæggende ikke interesseret i eller motiveret for,«siger Martin Skov og understreger, at han ikke har forsket specifikt i læring. Hans vurdering er, at hjerneforskningen fortsat har meget at afdække i forhold til, hvordan læringsprocesser bliver påvirket, når vi inddrager æstetiske komponenter. Men flere ting ved vi allerede. Martin Skovs neuroæstetiske forskning viser for eksempel, at vi har nemmere ved at huske ting, vi enten synes om eller ikke bryder os om. I et simpelt forsøg viste han folk billeder af forskellige stole og bad dem bedømme dem på en skala. Derefter fik forsøgspersonerne en anden opgave, og et kvarter efter skulle de igen se på stole-billeder og markere, hvilke af stolene de havde set før.»det var tydeligt, at folk havde nemmere ved at huske de stole, de kunne lide. Det er også veldokumenteret i hukommelsesforskningen, at hjernen bedre kan huske de ting, vi giver en positiv eller negativ emotionel tagging,«forklarer han. Syv intelligenser kom ind Men hvad betyder æstetiske læreprocesser så for børns læring? Lærer børnene overhovedet noget relevant af æstetiske fag? Hvis man ser på flere omfattende studier (se faktaboks), er svaret ja: Æstetiske fag 8 Asterisk marts 2015
6 Kilde: Merete Sørensen Børnene... Hvad betyder æstetiske læreprocesser for børns læring? 1 får redskaber til at kommunikere, dele og skabe forståelse for deres oplevelser af verden. 2 får lystfulde oplevelser. At udtrykke sig gennem drama, musik eller billedkunst er lystfuldt og kan være en positiv og meningsfuld oplevelse i sig selv. 3 udvikler kreativitet og innovation. Det er en kreativ proces at få en idé og omforme en sansning eller en observation til et kreativt udtryk. 4 lærer sig forskellige formsprog, som de kan afkode og udtrykke sig selv igennem. At se teater eller billedkunst, at læse litteratur eller høre eller spille musik giver et æstetisk beredskab. 5 får mulighed for at lære på en kreativ måde, der styrker deres læring også i de øvrige skolefag. Æstetiske læreprocesser har en dokumenteret betydning for børns læring i andre fag og i livet. Se boks s. 7.»Arbejdet med æstetiske læreprocesser i de enkelte fag kan kvalificeres ved, at man overvejer, hvad de genstande og materialer, man inddrager, kan. Fx er der en verden til forskel på en pakke kopipapir og en håndfuld tuscher og noget ordentligt tegnepapir, fede oliekridtfarver og akvarelmaling.«og læreprocesser har afsmittende effekt på elevernes dannelse og evner, også i en lang række andre fag. Æstetiske læreprocesser er faktisk nødvendige for læring. Det bakker Anne Maj Nielsen op om. Ved at inddrage æstetiske læreprocesser i didaktikken i alle fag kan man ramme og rykke endnu flere elever.»vi ved, at der er forskellige adgangsveje til samme læring, og i den sammenhæng kan æstetiske læreprocesser spille en meget væsentlig rolle. Det skal man tage alvorligt og medtænke, når man fx planlægger undervisning eller pædagogiske forløb,«siger Anne Maj Nielsen og henviser til den amerikanske psykolog Howard Gardners teori om de syv forskellige intelligenser og de amerikanske professorer Dunn og Dunns forskning i menneskers forskellige læringsstile. Den forskning viser blandt andet, at nogle børn har en udbygget visuel og rummelig opfattelse, andre kan nemmere genkalde sig lyde eller ting, der bliver sagt, og andre igen har en helt særlig taktil skelneevne. Det er dog ikke ensbetydende med, at æstetiske læreprocesser skal være løftestang for læring i andre fag. De æstetiske læreprocesser og fag er unikke og dannende i sig selv, mener Anne Maj Nielsen. Større rolle til det æstetiske Anne Maj Nielsen ser et stort potentiale i at give endnu mere plads til æstetiske læreprocesser i børn og unges liv og ser mange muligheder i at arbejde med æstetiske læreprocesser som en integreret del af fagdidaktikken.»vi skal tage æstetiske læreprocesser alvorligt. Der er langt endnu. Det praktiskæstetiske er blevet set på som noget, du laver i en pause. Men vi bør i stedet se det som noget, der kan integreres i didaktikken i alle fag på mange forskellige måder. Og så er der mange begreber i omløb. Nogle taler om erfaringsbaseret undervisning eller om at inddrage børnenes egne oplevelser. Det allerførste skridt er, at vi i langt højere grad bruger begrebet æstetiske læreprocesser,«siger Anne Maj Nielsen. Nogle vinde blæser allerede i den retning. Kulturministeriet har meldt ud, at man vil styrke kunstneriske og æstetiske læreprocesser i dagtilbud og skoler. Intentionerne i skolereformen med blandt andet understøttende undervisning og nye læringsformer giver også muligheder for at få flere æstetiske læreprocesser ind i hverdagen. Så der er god grund til at kigge på mulighederne frem for begrænsningerne, mener Merete Sørensen.»De æstetiske fag er underkendt i store dele af den vestlige verden. Jeg håber, at de kan komme til at spille en større rolle. Det kræver et øget fokus, og at vi giver lærere og pædagoger de nødvendige kompetenceløft,«siger hun og understreger, at det ikke er noget, der vælter statsbudgettet.»det er ikke særlig dyrt, hvis vi kigger på potentialet i at få børn til at arbejde med varierede undervisningsformer, hvor de kan støtte hinanden og blive mere motiverede for at lære og dermed også få bedre resultater,«siger Merete Sørensen. Lektor Anne Maj Nielsen Anne Maj Nielsen Lektor og afdelingsleder på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Har beskæftiget sig med og forsket i æstetiske læreprocesser gennem hele sit arbejdsliv i en lang række projekter. Sammen med Kirsten Fink-Jensen redaktør på bogen Æstetiske Læreprocesser i teori og praksis (Billesø & Baltzer, 2009). Merete Sørensen Ph.d.-studerende og lektor på UC Sjælland, pædagoguddannelsen Roskilde. Har beskæftiget sig med æstetiske læreprocesser gennem hele sit arbejdsliv. Sammen med Bennyé D. Austring har hun skrevet bogen Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser (Hans Reitzels Forlag, 2004), som bruges på pædagogiske uddannelser og universitetsniveau i både Danmark, Sverige og Norge, samt en lang række artikler og lærebogskapitler om emnet. Martin Skov Hjerneforsker ved Center for Decision Neuroscience på CBS og Danish Resarch Centre for Magnetic Resonance, Hvidovre Hospitals MR afdeling. Har de seneste ti år studeret og forsket i neuroæstetik. Sammen med Oshin Vartanian har han redigeret bogen Neuroaesthetics (Baywood, 2009) marts 2015 asterisk 9
Skal vi skrue op ASTERISK. tema. TV-SLAGTNING Hvad lærer vi af en død giraf? UDDANNELSE SOM MARKED Studerende fra Nepal rykker ind
ASTERISK NR. 73 marts 2015 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Skal vi skrue op for kunst og kreativitet? tema ÆSTETIK OG LÆRING TECHNUCATION Teknologi gør os rådvilde TV-SLAGTNING
Læs mereÆstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018
Æstetik som lyst og læring i børnehaven Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Fortælling om KULT 2 Hvad menes med æstetik i pædagogiske sammenhæng Med afsæt i blandt andre Vygotsky (1978) Dewey (1980) Lindquist
Læs merePartnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen
Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets
Læs mereÆstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon
Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereEr de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen?
Er de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen? KULT - konference Trine Ankerstjerne uddannelsesleder Pædagoguddannelsen Absalon Henning Holt Christensen studieleder Pædagoguddannelsen
Læs mereEn tidlig kulturstart Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner
En tidlig kulturstart Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete Cornét Sørensen mso@pha.dk. Tlf.: 72481635 mso@pha.dk. Hvorfor kunst, æstetik og kultur? Kulturel og demokratisk dannelse
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereBørne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen
. Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereKulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber
INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-
Læs mereKreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson
Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereSort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt
Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereFagplan for billedkunst
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises
Læs mereProjektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner
Projektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Punkt 1, Ansøgere: Kulturskibet (Tidl. Kerteminde Musikskole) Tyrebakken 11, 5300 Kerteminde Kulturskoleleder: Morten
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017
Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse
Læs mereLæring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013
Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereNy energi i det nye skoleår
Ny energi i det nye skoleår Kære lærere, elever, forældre, virksomheder Velkommen tilbage til ny energi, nye idéer, nye chancer og muligheder - et nyt skoleår. Vi har tanket godt op i ferien og er 100%
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereÆstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen
Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereVed Flemming Olsen Formand for BKF s skolenetværk Januar 2015
Kunstens og Kulturens møde med børn og unge, og værdien heraf! og Hvordan får vi dette møde til at spille sammen med den åbne skole og den understøttende undervisning i den nye Folkeskole? Ved Flemming
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereLinjefag på pædagoguddannelsen
Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene
Læs mere7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ
KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER
SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereIntroduktion til Rytmeleg i vuggestuer/ dagpleje
Introduktion til Rytmeleg i vuggestuer/ dagpleje Dette materiale introducerer til rytmikforløbet, som er vuggestuernes og dagplejernes kulturforløb i Børnekulturpakkerne. Rytmikforløbet vil gennem sange,
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereGode studievaner på hf
Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereOnsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune
Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereMødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -
Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej
Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang
Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne
Læs mereInformation om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereLINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE
Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereBILLEDKUNST OG INNOVATION
BILLEDKUNST OG INNOVATION Udsmykning og innovative billedprocesser Fagfestival i Brønderslev Kommune Tirsdag den 5. august 2019 Kl. 12.30 15.00 ved Hanne Bøgesvang LU i Aalborg Workshoppens program: Velkommen
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs mereman selv bider mærke i
1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereBevægelse i naturfagene
Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan
Læs merenår modellens begreber er kontekstbestemte
Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når
Læs mereAt udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår
At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Bordrollespil April 2016 Fælles mål FORMÅL FOR BORDROLLESPIL SOM VALGFAG Stk. 1 Eleverne skal i faget bordrollespil lære spillets grundlæggende
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar
Læs mereHvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU
Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle
Læs mere