Sådan inkluderer vi i Fredensborg Kommune. Helt i mål
|
|
- Rasmus Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan inkluderer vi i Fredensborg Kommune Helt i mål Prioriteringer i perioden feb feb. 2017
2 Indholdsfortegnelse: Forord 03 Indledning 04 Vision, mål og succeskriterier 04 Grundpillerne i Fredensborg Kommunes inklusionsarbejde 05 Det tværfaglige samarbejde sådan er vi organiseret 07 Find børnene tidlig opsporing af børn og unge i udsatte positioner 09 Fornyet og stærkere forældresamarbejde 10 Udviklingsområder tiltag der understøtter 11 Uddannelse og kompetenceudvikling på tværs 12 Hjælp til proces og implementering 13 Opfølgning 13 Ansvar 13 Sådan støttes inklusionsindsatsen også 14 Fredensborg Kommunes mobile fritidsbutik 14 Åbent børnehus 14 Medborgercenteret i Nivå Fredensborg bibliotekerne 15 SSP og opsøgende team 15 2
3 Forord Fredensborg Kommune har udarbejdet en sammenhængende børne- og ungepolitik, som tematiserer fem områder, der skal arbejdes systematisk med over de næste fire år herunder Inklusion og Tidlig indsats og forebyggelse. Den nationale målsætning er, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i landets folkeskoler i I Fredensborg Kommune inkluderer vi i dag godt 95 % af eleverne. Med denne høje inklusionsandel har Fredensborg Kommune formået at holde udgifterne til specialskolerne nede i de seneste år, hvor alle andre kommuner har været meget trængte. Derfor skal inklusionsindsatsen ude på skoler og i dagtilbuddene styrkes og gøres mere tværfaglig. Vi skal anerkende, at inklusion er en kompleks størrelse, og at det er alles anliggende. I Fredensborg Kommune har vi derfor en vision om, at gøre den inkluderende praksis til et værdigrundlag, som vi organiserer os efter og handler med baggrund i. Samarbejdet og dialogen med kommunens forældre er et omdrejningspunkt for den videre inklusionsindsats. Ikke blot skal vi som kommune være opmærksom på og dygtig til at skabe tryghed og retning hos forældre til de børn og unge, der i kortere eller længere perioder har brug for særlig støtte og opmærksomhed. Vi skal også blive bedre til at motivere og involvere de forældre, for hvem det er et privilegium at have velfungerende og dygtige børn sådan at de er med til at sætte dagsorden for det inkluderende fællesskab. Med denne strategi ligger en stor opfordring til den enkelte leder, om at påtage sig det ledelsesmæssige ansvar og endvidere være med til at sikre, at alle relevante medarbejdere føler sig klædt på til inklusionsopgaven. Rigtig god arbejdslyst! Lina Thieden Direktør for Børn, Kultur og Sundhed 3
4 Indledning Inklusion skal være det naturlige grundlag for vores arbejde med kommunens børn og unge. Med en tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats er det målet, at børn og unge i vanskeligheder hjælpes hurtigt og effektivt. Med det mål for øje at fastholde så mange børn og unge i almenområdet så længe det er det, de bedst profiterer af. I Fredensborg Kommune mener vi, at inklusion er et spørgsmål om ledelse og organisering. Det er afgørende, at alle professionelle omkring kommunens børn og unge støtter op om strategiens overordnede formål at tage ejerskab til inklusionsopgaven - og handle med udgangspunkt i de tiltag og indsatser, som vi er fælles om at prioritere over de næste fire år. Tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats er det centrale omdrejningspunkt i inklusionsstrategien. Fredensborg Kommune har omkring børn i alderen 0-18 år 1, og vores holdning er, at alle børn og unge har ret til at indgå i et anerkendende fællesskab i deres nærmiljø, hvor de trives, og hvor de fagligt og socialt udfordres i overensstemmelse med deres individuelle behov og interesser. I det øjeblik det enkelte barn eller ung ikke længere trives i hverdagen og har behov for hjælp til at håndtere faglige, sociale som personlige udfordringer, er det vigtigt, at de rette personer træder til med en tidlig og målrettet indsats. Vision, mål og succeskriterier for inklusionsindsatsen Inklusionsstrategien Helt i mål skal synliggøre overfor den enkelte leder og medarbejder på børne- og ungeområdet, hvordan vi tænker inklusion i Fredensborg Kommune, og med hvilke konkrete indsatser vi ER inkluderende. De konkrete mål og indsatser i strategien vil danne grundlag for Fredensborg Kommunes arbejde med inklusion i perioden 2013 til og med Vision og formål At styrke og udvikle den inkluderende praksis i Fredensborg Kommune på tværs af hele børne- og ungeområdet, så ikke alene børn og unge i vanskeligheder profiterer af det, men som skaber merværdi for ALLE børn og voksne i fællesskabet. - Mål At alle ledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet får synliggjort og tager ejerskab for inklusionsopgaven og arbejder med inklusion i overensstemmelse med strategiens indsatser. - Succeskriterier Til målet knytter der sig en række succeskriterier, som alle professionelle skal identificere sig med og handle efter. Succeskriterierne er inspireret af de mange drøftelser, der har været med repræsentanter for de forskellige medarbejdergrupper på tværs af børne- og ungeområdet under udarbejdelsen af denne strategi, ligesom de er inspireret af rapporten Hvad skal barnet hedde? Rapporten om ledelse af inklusion, udarbejdet af Center for skoleledelse, CBS og Professionsskolen UCC. 1 Antallet af børn og unge er opgjort pr
5 På det politiske niveau lyder det Vi har en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik gældende frem til og med 2017, der blandt andet har fokus på og prioriterer inklusion alle børn har ret til at indgå i et anerkendende fællesskab. Nærværende strategi skal udmønte dette udsagn ved at fokusere på det tidlige, forebyggende tværfaglige samarbejde blandt kompetente professionelle og forældre På forvaltningsniveau lyder det Vi skal have skoler og dagtilbud, der - med de relevante kommunale samarbejdspartnere gives mulighed for at inkludere flest mulige børn, med henblik på at være i/bevare en tilknytning til normalmiljøet. Det skal gøres på en pædagogisk forsvarlig måde af kompetente lærere, pædagoger og andre professionelle, så børnene ikke blot sidder på sidelinjen og kigger på Skole- og områdeledere udtrykker Normalitetsbegrebet er generelt blevet for stramt. Vi skal se i øjnene, at mange af de børn, vi hidtil har sendt væk i fremtiden skal inkluderes i vores kommunale skoler og institutioner. Vi har selvsagt ikke alene svaret på, hvordan opgaven skal løses, men ved fælles hjælp - ved at bygge bro til sundhedsplejen, PPR, specialskolerne, socialrådgiverne, og forældrene finder vi den rette løsning til det enkelte barn Lærere og pædagoger udtrykker I praksis er vi gennem supervision, kurser og efteruddannelse bedre rustet til at løfte inklusionsopgaven. Vi kigger ikke på barnet, der har en vanskelighed, men på barnet, der er i en vanskelighed. Ved systematisk refleksion over egen praksis og gennem sparring med andre professionelle i det tværgående samarbejde finder vi den rette vej for alle Forældrene At vælge den kommunale folkeskole eller dagtilbud er et bevidst tilvalg, og det forpligter. Vores børn er et spejl på vores adfærd, og netop derfor er det afgørende, at vi udviser tolerance og anerkender, at et mangfoldigt menneskesyn skaber trivsel, udvikling og gode oplevelser for én selv og for andre Og de faglige organisationer Inklusionsstrategien er blevet til gennem inddragelse af og drøftelse med alle medarbejdergrupper. Strategien er konkret handlingsanvisende, og der er fokus på lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling og et fornyet fokus på forældreinddragelse og -samarbejde 5
6 Grundpillerne i Fredensborg Kommunes inklusionsarbejde Strategien beskriver tre væsentlige grundpiller i den fremtidige inklusionspraksis i Fredensborg Kommune. Herunder knytter sig en række konkrete indsatsområder. Nogle indsatser er i gang, andre er lige søsat, og enkelte indsatser står overfor at skulle i gang. Det tværfaglige samarbejde sådan er vi organiseret Find børnene - Tidlig opsporing af børn og unge i udsatte positioner Et fornyet og stærkere forældresamarbejde 6
7 Det tværfaglige samarbejde sådan er vi organiseret Dette indsatsområde så dagens lys første gang i 2008, hvor Fredensborg Kommune iværksatte et pilotprojekt i Humlebæk bysamfund. I Humlebæk har man på skoler og institutioner fået organiseret sig tværfagligt gennem en fast mødestrukturstruktur, hvor ressourcepersoner på tværs af hele børne- og ungeområdet mødes og drøfter det enkelte barn/ung, der af forskellige årsager er i vanskeligheder og har brug for særlig støtte. Erfaringer fra Humlebæk bysamfund og en kortlægning af strukturen og samarbejdet på tværs af skoler, institutioner og myndighedsområdet danner grundlag for denne indsats over de næste fire år: Den tværfaglige organisering og mødestruktur skal således over de næste år implementeres i alle bysamfund. Figur 1 illustrerer de forskellige mødefora, der fremadrettet skal gøre sig gældende på både skole og dagtilbudsområdet 0-6 år. Følgende er en kort gennemgang af, hvem der mødes, hvornår og med hvilket formål begyndende fra bunden: Myndigheds -området Den Tværfaglige Konference Den Interne Konference Arbejdet på skoler og institutioner Fig. 1 Skoler og institutioner Både skoler og dagtilbud har tydelige retningslinjer for, hvordan der skal handles, såfremt der opstår en bekymring for et barn hvad enten, der er af faglig, social eller personlig karakter. Alle skoler og institutioner har uddannet AKT pædagoger og lærere, der skal give sparring til de øvrige lærere og pædagoger. De Interne Konferencer Disse konferencer afholdes jævnligt og på i forvejen aftalte datoer med henblik på at drøfte børn, som lærere og pædagoger har en særlig bekymring for. Hver skole og institution har tilknyttet en psykolog, denne indgår som fast deltager på de interne konferencer sammen med AKT lederen (på skolerne er det en afdelingsleder, i institutionerne er det en daglig leder), og den lærer eller pædagog, der har behov for sparring om et barn. På institutionernes Interne Konferencer deltager også en talepædagog og en specialpædagog. Når en bekymring rejses på de Interne Konferencer skal forældrene inddrages så tidlig som muligt med henblik på konstruktivt samarbejde og fælles fodslag. Der afholdes dialogmøde med forældrene så hurtigt som muligt med de relevante ressourcepersoner. 7
8 De Tværfaglige Konferencer Såfremt barnet ikke afhjælpes tilstrækkelig ved de indsatser, de Interne Konferencer igangsætter - og det vurderes, at det handler om nogle mere familiemæssige udfordringer tages bekymringen videre på den Tværfaglige Konference. Det særlige ved de Tværfaglige Konferencer er, at der er tilknyttet en netværkskonsulent (en socialrådgiver forankret i Center for Familie, Unge og Integration), der har særlige kompetencer med henblik på familierådgivning og skilsmissesager ligesom denne har erfaring med forebyggende indsatser, der gerne skal hjælpe barnet/familien på rette kurs inden det udvikler sig til en myndighedssag. På Skoleområdet er deltager endvidere en repræsentant fra fritidshjem/klub. På Institutionsområdet er der udover netværkskonsulenten endvidere tilknyttet en sundhedsplejerske, der også deltager fast i alle Tværfaglige Konferencer. Myndighedsområdet Gennem netværkskonsulent/socialrådgiver, der på det forebyggende niveau arbejder tæt sammen med skolerne og institutionerne, samarbejdes der tæt med myndighedsområdet i forbindelse med udarbejdelse af en underretning. Gældende for en underretning er, at såfremt den IKKE fører til en foranstaltning enten ved at blive afvist på et behandlermøde eller fordi, en 50 ikke vurderer det som nødvendigt, så forbliver barnet i skole/institutionsregi. Skole/Institution skal herfra samarbejde med netværkskonsulenten - arbejde videre med lokale indsatser i samarbejde med familien. For videre information kontakt: Anne-Marie Bech eller Susanne Bremer, Center for Skole og Dagtilbud 8
9 Find børnene - Tidlig opsporing af børn i udsatte positioner Fredensborg Kommune har igangsat et omfattende arbejde, der endnu er i sin opstartsfase projekt Find Børnene. Hensigten med Find Børnene er også at styrke den tidlige, forebyggende og tværfaglige indsats ved at: Skabe klarhed og ensartethed i måderne at opspore børn med behov for særlig støtte Give skole og institutioner bedre mulighed for tidligt at identificere børn i udsatte positioner og handle Styrke samarbejdet mellem forskellige organisatoriske enheder I den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er der fokus på visionen om børns muligheder for trivsel og udvikling i deres nærmiljø. Det overordnede formål med Find Børnene er således: o At udvikle metoder og modeller sådan, at der på tværs af sektorer kan arbejdes forebyggende og indgribende i forhold til børn og unge i deres nærmiljø med henblik på at sikre deres trivsel og udvikling i hjem, institution og/eller skole. For at leve op til visionen til det overordnet formål arbejder Find Børnene med: At styrke det tværfagligt samarbejde blandt ledere, AKT ledere og - medarbejdere, pædagoger, chefer, lærere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker, PPR mv. At udvikle en fælles kommunikation på tværs af sektorer med fælles begreber, fælles redskaber og en fælles opfattelse af børns behov og udvikling. At styrke involveringen af forældrene som aktive samarbejdspartnere. De vigtigste leverancer i projektet: Trivselsskema til tidlig opsporing o Fælles forståelse af de opmærksomhedspunkter skemaet indeholder, samt de forskellige muligheder på, hvordan man reagerer på et udfyldt skema Overgangssamarbejdet o Fælles forståelse af opmærksomhedspunkter ved børnenes overgange, så institution/skole kan forberede en tryg modtagelse af barnet/den unge. Det tværfaglige samarbejde o Find børnene projektet indarbejdes i det eksisterende tværfaglige samarbejde For videre information kontakt: Anne-Marie Bech eller Solveig Ryel, Center for Skole og Dagtilbud 9
10 Fornyet og forstærket forældresamarbejde I 2012 har medarbejdere og ledere på tværs af børne- og ungeområdet deltaget i et KL Partnerskab om det fremtidige forældresamarbejde. Her er vi blevet præsenteret for og drøftet nyeste forskning, der har skitseret udfordringerne både fra et skole- og institutionsperspektiv og et forældreperspektiv. I 2013 fortsætter Partnerskabet, og igen får 6-10 medarbejdere/ledere på tværs af børne- og ungeområdet og forældrerepræsentanter mulighed for at deltage med henblik på i Fredensborg Kommune at etablere et nyt og stærkt forældresamarbejde. Det primære mål er at klæde ledelse, lærere og pædagoger på til at sætte en tydelig ramme for samarbejdet i denne sammenhæng primært med henblik på at løfte den fælles inklusionsindsats. I den parallelt gældende læringsstrategi arbejdes der ligeledes med indsatsen fornyet forældresamarbejde her er fokus på samarbejdet mere generelt. Indsatserne koordineres i det videre arbejde. For videre information kontakt: Susanne Bremer eller Michala Tarbo Andersson, Center for Skole og Dagtilbud 10
11 Udviklingsområder tiltag der understøtter Den tværfaglige organisering og en stram mødestruktur står ikke alene. Gennem udarbejdelse af nærværende strategi har ledere og medarbejdere peget på følgende indsatser, der kan støtte yderligere op om inklusionsindsatsen: Decentral skilsmissesupport Kimen til mange børn og unges vanskeligheder kan findes i skilsmisseproblematikker. Det vurderes som et større og større behov, at skoler og institutioner gennem ressourcepersonerne i det tværfaglige samarbejde selv kan tilvejebringe support og støtte til disse børn og unge og deres familie. Mødeledelse og processtyring Et andet indsatsområde, der både skoler og institutioner vurderes som nødvendigt er, at de ansvarlige mødeledere klædes på (AKT lederen, netværkskonsulenten) til den opgave det er at skulle afholde Interne og Tværfaglige Konferencer. Her er det afgørende, at mødelederen kan holde fokus på det enkelte barn, skabe klarhed over udfordringen, styre drøftelserne i det tværfaglige forum - sådan at der kan iværksættes - det for barnet - rigtige tiltag. De samme værktøjer skal bruges, i møder, der afholdes med forældrene. Der kan opstå flere behov for støttefunktioner, ligesom det kan vise sig undervejs i implementeringsfasen, at der skal justeres på strategiens elementer. Det vil blive drøftet og håndteret af de arbejdsgrupper, der her etableres til formålet. For videre information kontakt: Anne-Marie Bech eller Susanne Bremer, Center for Skole og Dagtilbud 11
12 Uddannelse og kompetenceudvikling på tværs Der ligger en vigtig opgave i at afdække de behov for uddannelse og kompetenceudvikling, der skal klæde ressourcepersonerne i de tværfaglige fora godt på til inklusionsopgaven. Gennem de mange drøftelser, der har været med de inddragede parter på tværs af børn og ungeområdet i udarbejdelsen af denne strategi er der bl.a. peget på følgende behov: Specialpædagogiske kompetencer I dag kompetenceudvikles udvalgte lærere, pædagoger og ledere indenfor AKT, ligesom alle pædagoger får et modul i social inklusion på diplomuddannelsen. Med de specialpædagogiske kompetencer tænkes også på, hvordan lærere og pædagoger i almenområdet skal rustes bedre til også at håndtere og støtte børn og unge med ex. ADHD og autisme/asperger og børn og unge med forskellige fysiske handicaps. Konkrete inklusionsværktøjer hvad findes der/hvad virker? Der arbejdes både i skoler og institutioner med forskellige inklusionsværktøjer, og de inddragede parter på tværs af skoler og institutioner efterspørger mere evidensbaseret viden om disse værktøjer og en generel større videndeling på tværs af skoler og dagtilbud. Fælles inklusionsforståelse Der efterspørges blandt de inddragede parter på tværs af børne- og ungeområdet en løbende drøftelse af, hvad inklusion er. Målet skal være en fælles forståelse for, hvad inklusion er og, hvordan der arbejdes med det i praksis. For videre information kontakt: Anne-Marie Bech, Susanne Bremer eller Solveig Ryel, Center for Skole og Dagtilbud 12
13 Hjælp til proces og implementering De ansvarlige for de tre bærende indsatser er opgivet under beskrivelserne, så alle ledere og medarbejdere har mulighed for at tage kontakt og søge om hjælp til proces og implementering af de konkrete tiltag på skoler og institutioner. Herudover vil der i forbindelse med udmøntningen af nærværende strategi blive etableret en arbejdsgruppe på tværs af skoler og institutioner og forvaltning, der skal understøtte den videre udvikling og implementering af de forskellige indsatser, herunder afdækning og tilrettelæggelse af et kompetenceudviklingsforløb 2. Opfølgning Skoler og dagtilbud (0-6 år) skal i årsplaner opstille mål for, hvordan der i året arbejdes med strategiens tre indsatser. En gang årligt første gang i marts fremlægger bysamfundene over for hinanden, hvordan det går med implementeringen og de tre indsatser i praksis, og hvilke udfordringer og succeser, der præger arbejdet. Center for Skoler og Dagtilbud samler op som led i fælles videndeling og til videre refleksion og drøftelse i arbejdsgrupperne. Ansvar Det er ledelsens forpligtelse at arbejde målrettet med implementering af strategien. Skoleledere, områdeledere og chefer skal på hver deres niveau sørge for, at skoler og dagtilbud som organisation arbejder mod strategiens fælles mål. 2 Som udmøntning på den sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejdes også en læringsstrategi, der i indsatser, opfølgning, levetid og tilrettelæggelse af et kompetenceudviklingsforløb afstemmes og koordineres med indholdet af nærværende inklusionsstrategi. 13
14 Sådan støttes inklusionsindsatsen også Inklusionsstrategiens omdrejningspunkt er det tværfaglige, forebyggende samarbejde, der er organiseret på skolerne og i 0-6 års husene. Fritidshjem og Fritidsklub er repræsenteret på de Tværfaglige konferencer. Men ikke kun skoler, 0-6 års husene og fritidsinstitutionerne tager ansvar for inklusionsindsatsen. Nedenfor følger et overblik over en række væsentlige kommunale indsatser/tilbud til de af kommunens børn og unge og deres familier, der har brug en håndstrækning i en kortere eller længere periode og en stor tak skal gå til de mange frivillige borgere, der også er en del af denne indsats: <følgende er alene forslag til indsatser og tilbud, der med fordel kan fremhæves i inklusionsstrategien og derved synliggøres for alle ledere og medarbejdere på tværs. De høringsberettigede opfordres derfor til at navngive og kort beskrive andre indsatser/tiltag af relevans hvad enten de er lokalforankret og knytter sig til ét bysamfund eller det er kommunale indsatser/tilbud> Fredensborg Kommunes mobile Fritidsbutik Fritidsbutikkens primære funktion er at hjælpe børn med at få og fastholde kontakt til en fritidsaktivitet. Fritidsbutikkens to vejledere tager rundt på skoler og i lokalområder, og butikken er således åben der, hvor fritidsvejlederne befinder sig. Derudover kan man til hver en tid kontakte Fritidsbutik.dk og lave en aftale. Fredensborg Kommune byder på et væld af fritidsaktiviteter for børn og unge, og Fritidsbutikken har det samlede overblik og mulighed for at tilbyde personlig vejledning, der tager udgangspunkt i barnets ønsker og familiens muligheder. Fritidsbutikkens hjælp og vejledning er et gratis tilbud til Fredensborg Kommunes familier med børn i 6-17 års alderen. For videre information kontakt: Janne Lock Møller eller Lone Skotte Højlo, Fritidsbutikken Projekt tidlig indsats - Åbent børnehus Sundhedsplejen, Center for skoler og Dagtilbud og Børnehusene i Kokkedal har i samarbejde etableret et Åbent børnehus i Kokkedal, hvor forældre med og uden børn i institutionen med jævne mellemrum kan deltage i arrangementer i institutionen uden for institutionens normale åbningstid. Formålet er at gøre forældrene trygge ved institutionen og medarbejderne og at skabe relationer på tværs af forældrene. Desuden er formålet at oplyse forældrene om relevante emner som f.eks. opdagelse, sundhed, fritidstilbud, skolestart mm. Derfor involveres forskellige kommunale aktører til at kvalificere disse temaer f.eks. skoleledere, sundhedsplejersken, Sundhedsafdelingen, PPR mm. Indsatsen fungerer således både relationsskabende og som opkvalificeringsforløb for forældrene. Det er en stor succes i Kokkedal, og mange forældre har tilsluttet sig. Det betyder også, at der per januar 2013, vil blive etableret Åbent børnehus i Nivå Bysamfund. For videre information kontakt: Wenche Sidenius, Center for Skole og Dagtilbud eller Kristina Avenstrup, Børnehusene i Kokkedal 14
15 Medborgercenteret i Nivå - Fredensborg Bibliotekerne I oktober 2012 åbnede Fredensborg Bibliotekerne et medborgercenter på Nivå Bibliotek. Medborgercenteret er en udvidelse af bibliotekernes tilbud med særlig fokus familie og integration i Nivå bysamfund. I medborgercenteret arbejdes der for at mindske sociale forskelle ved at lave forskellige aktiviteter for og med borgere. Aktiviteterne tager udgangspunkt i lokale behov og i bibliotekets kerneydelser, som er information, læring, kultur og oplevelser. Alle borgere i Fredensborg Kommune er velkomne. Følgende indsatser er blot nogle i rækken af indsatser under Medborgercenteret og har den fællesnævner, at de på forskellig vis bakker op om inklusionsindsatsen over for kommunens børn og unge: Lektiecafe i Nivå for klasser Lektiecaféen på Nivå bibliotek tilbyder lektiehjælp til elever fra klasse. Lektiecaféen er et supplement til skolens undervisning og lektiehjælp. Der er pt. 20 frivillige lektiehjælpere, der både består af piger og drenge. Nogle børn bruger lektiecaféen som en ramme for at lave lektier sammen. Andre har meget brug for hjælp. For videre information kontakt: Hanne Ahrenkiel, Nivå Bibliotek Mødregruppe for etniske mødre Sund dialog café er et tilbud til etniske mødre med børn fra 0-3 år. Formålet er at udvide mødrenes sociale netværk og klæde dem på til at sikre deres børns sproglige og motoriske udvikling. Der afholdes møder hver anden onsdag med forskellige oplægsholdere og temaer, som kvinderne selv er med til at bestemme. Det kan være temaer som ægteskab, børneopdragelse, sund mad m.m. Aktiviteterne kan være gymnastik, sang, musik og rytmik. For videre information kontakt: Hanne Ahrenkiel, Nivå Bibliotek eller Wenche Sidenius, Center for Skoler og Dagtilbud Fædreklubben Nivå Bibliotek, Medborgercenter og Nivå Nu har i samarbejde med Nivå Nu startet en fædreklub for lokale fædre. Klubben diskuterer politik, spiller kort, holder debataftener, drikker kaffe, laver mad, afholder itbegynderundervisning, viser film, m.m. Klubbens deltagere er med til at planlægge aktiviteterne. Fædreklubben har fokus på de unges forhold og vil gerne tage del i ansvaret for at hjælpe de unge videre i uddannelse og job. Hvis der er problemer med unge, snakker Fædreklubben og dens enkelte medlemmer om, hvilke tiltag der skal gøres. De unge inviteres også jævnligt med til klubaftener. For videre information kontakt: Khaled Mustapha, Nivå Bibliotek SSP og opsøgende team SSP er et samarbejde mellem tre parter, som hver har et ansvar for børn og unges trivsel - skolen, socialområdet og politiet. SSP indsatsen er i Fredensborg Kommune delt op i to områder: Opsøgende team og SSP. SSP står for undervisning på skolerne, deltagelse i forældremøder, indsamling og udvikling af materiale og afholdelse af SSP praksisgruppemøder m.m. Det opsøgende team er en gruppe af opsøgende voksne, som den enkelte ung kan kontakte, hvis denne har problemer eller bekymringer. Også den unges forældre eller andre voksne kan kontakte det opsøgende team, hvis man er bekymret for noget der har med unge i kommunen at gøre. Det opsøgende team hjælper med at med at løse problemer og konflikter, motivere den unge til at skabe muligheder og forandringer, ligesom det opsøgende team har et stort netværk, der kan hjælpe den unge videre. For videre information kontakt: Brian Hagbard Hjermind, SSP 15
Sådan inkluderer vi i Fredensborg Kommune. Helt i mål
Sådan inkluderer vi i Fredensborg Kommune Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Indholdsfortegnelse: Forord 03 Indledning 04 Vision og mål 04 Succeskriterier 05 Grundpillerne i Fredensborg
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017
Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereInklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber
Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereBilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet Baggrund Det er i forbindelse med debatmøderne om chancelighed blevet understreget, at der er behov at styrke samarbejdet
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereBakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereFælles ansvar for lokale løsninger. Dagtilbud Skoler. Politik for dagtilbud. bistand til småbørn. Anbringelsesgrundlag.
Udvikling Familieafd. Fælles ansvar for lokale løsninger Dagtilbud Skoler Ordentlighed Fælles Faglighed og økonomi går hånd i hånd Mod en fælles indsats Anbringelsesgrundlag Politik for dagtilbud Omlægning
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSammenhængende Børne- og ungepolitik
Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereNOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereInklusion et fælles ansvar
Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mere