Studieplan Campusbaseret Sygeplejerskeuddannelse i VIA, Viborg 1 semester, hold SVF18 Semesteransvarlig: Helen Højgaard

Transkript

1 Studieplan Campusbaseret Sygeplejerskeuddannelse i VIA, Viborg 1 semester, hold SVF18 Semesteransvarlig: Helen Højgaard Undervisningsforløbene på 1. semester griber ind i hinanden, men kan alligevel også opdeles i tre hovedområder. 1.Ugerne inden du skal i klinisk praksis første gang, har fokus på relationen mellem sygeplejerske og patient/borger. Du skal arbejde med patientens perspektiv samt med kroppen og kommunikationens betydning for relationen. I relationen vil sygeplejerskens fokuspunkter grundlæggende være på patientens/borgerens behov og dermed også behovet for omsorg og egenomsorg, så disse emner kommer du også omkring. Undervisningen i anatomi og fysiologi, biokemi starter i disse uger med det helt grundlæggende. 2.I den ene uge i klinisk praksis følger du både patienter/borgere og sygeplejersker, og i ugerne efter arbejder du teoretisk videre med sygeplejerskens perspektiv. Du vil have drøftelser om, hvilken betydning teknologi har, samt betydningen af at sygeplejerske og patient forstår hinanden, når de snakker om sundhed og sygdom. Som sygeplejerske skal du kunne søge og vurdere, men også reflektere over og anvende viden om fx kliniske observationsmetoder. I forbindelse med faget Klinisk Metoder møder du også den første individuelle teoretiske opgave (TF teoretisk forudsætningskrav). Foruden undervisningen i netop kliniske observationsmetoder, undervises du derfor også i refleksion og forskningsmetodologi. Anatomi og fysiologiundervisningen har stadig fokus på det grundlæggende. 3. Det sidste hovedområde har fire sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge som omdrejningspunkt og afvikles bl.a. som klinisk undervisning i Sim Lab. Undervisningen er centreret omkring 4 temaer: Patienten/borgeren med problemer i kredsløbet, respirationen, temperaturreguleringen (feber) samt krop/bevægelse. Teoretisk undervisning i sygepleje, anatomi/fysiologi, mikrobiologi, farmakologi, sygdomslære og ergonomi støtter op om disse omdrejningspunkter. Semestrets 2. individuelle teoretiske opgave (TF teoretisk forudsætningskrav), som er en analyse af en udvalgt sundhedsudfordringen og sygdomssammenhæng er placeret ca. midt i dette hovedområde. 1/43

2 e på semestret og deres initialer Interne undervisere: BEKS: Bente Kjærgaard Stisen, BETL: Betina Leth Leth, DIKU: Dina Kulenovic, EVN: Eva Nielsen, HGH: Helen Gräs Højgaard, IBMR: Iben Munksgaard Ravn, LELA: Lene Søndergaard Andersen, Lene Tougaard, MAEE: Marianne Eg, MEAS: Mette Adler Stampe, RAKO: Raymond Kolbæk, SUFS: Susanne Friis Søndergård, TISH: Tina Skov Hansen, VILO: Vibeke Lorentzen Eksterne undervisere: Læge Mads R. Jochumsen, fysioterapeut Kirsti Henriksen, Anita Rethmeiner (ANRE), Farmaceut Mie Nonbo Uge 5: Dag Tors. 5 lekt. HGH Introduktion til 1. semester Se introduktionsprogram på studienet (Semesterwebsted SVF18-1.sem.) 5 Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som sygeplejerske BEK nr. 804 af 17/06/ Tors Claus, Anni Fre. 3 lekt. MAEE IT introduktion Sygepleje: Curologi Undervisningen går ud på at give en introduktion til curologi og dermed Sygeplejerskens arbejdsområder Det danske sundhedsvæsen Sygeplejens grundlag Anni Sommer og Claus Klittenberg fra itafdelingen giver en introduktion til de ITfaciliteter VIA kan tilbyde samt anvisning af hvilke former for support der kan gives. Sidst i lektionen ydes der individuel hjælp (blandt andet til de studerende, der endnu ikke er komme på det trådløse netværk). 1 Uddannelsesdokumenter til 1. semester: se her Klasseundervisning om curologi. 8,5 Lydiksen, Aase (2017) Sygepleje som profession. I Hjortsø, M. (Ed.) Sygeplejebogen 1 - Profession og patient. (5.udgave, 1. oplag) Kap. 1 s (14 sider). Nilsen, Ben (2017) Perspektiver på omsorg og sygepleje. I Hjortsø, M. (Ed.) Sygeplejebogen 1 - Profession og 2/43

3 patient. (5.udgave, 1. oplag) Kap. 2 s (15 sider). Fjordside, S (2017) Etik og etiske overvejelser i sygepleje I Hjortsø, M. (Ed.) Sygeplejebogen 1 - Profession og patient. (5.udgave, 1. oplag) Kap. 3 s (15 sider). Sygeplejeetisk råd (2014) De sygeplejeetiske retningslinjer (12 sider) Dansk Sygeplejeråd (2001) ICN s etiske kodeks for sygeplejersker (12 sider) Uge 6 Dag Mandag. 3 lekt. VILO Sygepleje: Patientologi Patientologi begrebet Patientfortællinger Patienternes oplevelser med mødet med sundhedsvæsenet Oplæg og drøftelse i grupper og på holdet. Undervisningen i Patientologi og Curologi munder ud i en interviewøvelse i grupper, med fælles fremlæggelser 8,5 Bogkapitler Graubæk, A. (2013). Indledning. I A. Graubæk (Ed.), Patientologi - at være patient (2nd ed., pp ). Kbh.: Gads Forlag (Scannet) Graubæk, A. (2013). Patientfortællinger. I A. Graubæk (Ed.), Patientologi - at være patient (2nd ed., pp ). Kbh.: Gads Forlag. (Scannet) 3/43

4 Graubæk, A. & Hall, E. O. C. (2013). Teorier om at være syg. I A. Graubæk (Ed.), Patientologi - at være patient (2nd ed., pp ). Kbh.: Gads Forlag. (Scannet) Artikler Lorentzen, Vibeke: Luk patienter og pårørende ind i samarbejdet. I: Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, 2007, nr.7, s (Scannet) Lorentzen, Vibeke: Symboltanker og symbolhandlinger i forbindelse med alvorlig sygdom. I: Klinisk Sygepleje, 2007, nr. 4, s (Scannet) og Forberede fremlæggelser til patientologi og curologi 4+ 8 Ons. 3 lekt. VILO og MAEE Sygepleje: Fremlæggelser til patientologi og curologi Fremlægning af interview-øvelse på hele holdet 8,5 Fremlægning af interview-øvelse på hele holdet Ons. 2 lekt. SUFS Grundlæggende A/F: Intro Introduktion til fagområdet og undervisningsforløbet på 1. semester Planer og retninger det anatomiske kompas Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (disse læses inden undervisningen) Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden på hjertet (1st ed. pp ). Kbh: Munksgaard Opgaver fra opgavesamlingen semester 1 4/43

5 Ons. 2 lekt. EVN Pædagogisk IT I studiet anvendes forskellige teknologier til at fremme din læring. I pædagogisk it vil du få gennemgået nogle af de teknologier du kommer til at bruge. Der tages udgangspunkt i de øvelser/etiviteter, der er sendt ud til jer før studiestart. Løs så meget af opgaverne som du kan nå, resten tager vi på klassen Fre. Rus arrangement Se invitation på studienet. I invitationen er der link til viapay.dk, hvor man kan betale. Når man har betalt, er man samtidig tilmeldt. 2 Medbring pc Kom og lær dine klassekammerater at kende - tutorerne har forberedt en sjov dag for jer! Uge 7 Dag BKS EVN DIKU Intro til Citrix (EPJ- dokumentationssystem) Elektronisk patientjournal (EPJ) er et eksempel på et dokumentationsværktøj der anvendes i klinisk praksis. I skal anvende EPJ når I skal dokumentere jeres sygepleje under øvelser i Sim-lab Sygepleje: Perspektiver på menneskets behov Introduktion til EPJ 1 Forud for undervisningen skal du installere Citrix se Vejledning til Citrix under Undervisningsmateriale Som forberedelse til undervisningen skal du: Læse pensum og se VoiceOverPowerpoint om A. Maslow og M. Pahuus. Se videoen om Virginia Henderson (følge linket i materialet, som er lagt ud på studienet). Besvare studiespørgsmål individuelt som afleveres individuelt (følge linket til 10 Henderson, V. (2012). Sygeplejens grundlæggende principper. (2nd ed.) Pp København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nielsen, B. (2017). Perspektiver på omsorg og sygepleje. In Hjortsø, M (Ed). Sygeplejebogen 1 Profession og patient (5th ed.) Pp Kbh: Gads Forlag. Pahuus, M. (1998). Behov. In. Lyngaa, J. (Ed.), Sygeplejefag refleksion og 5/43

6 studiespørgsmålene og afleveringsform i materialet, som er lagt ud på studienet). handling, Bind 1. (1.udgave, 1.oplag). pp Munksgaard. (Scannet) Face2face undervisning vil foregå som blanding af underviserstyret oplæg og diskussion på klassen efterfulgt af gruppearbejde og fremlæggelse på klassen. Halse, A.J. (2008) Humanistisk psykologi: Maslow, Glasser og Frankl. In Jerlang, E (Ed). Udviklingspsykologiske teorier (4th ed.) Pp Kbh: Hans Reitzel Forlag. (Scannet) Sundhedsstyrelsen (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og sygeplejefaglige problemområder (side 1-6). Kan hentes via dette link: Sider i alt: 92 SUFS Grundlæggende A/F Menneskekroppens byggesten Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (disse læses inden undervisningen) Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden pp Sekundær litteratur Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2016) Biokemi og genetik, pp Tors. DIKU Sygepleje: Perspektiver på menneskets behov Face2face Gruppeopgave i Sim-Lab: Her har vi fokus på dataindsamling og behovsanalyse af patienters behov for sygepleje. 12,5 Se pensum fra 1. undervisningsgang. Der vil på studienet foreligge en beskrivelse af gruppeopgaven. I vil efter dataindsamlingen i Sim-lab arbejde med Behovsanalyse i jeres grupper. 6/43

7 Fre. HECH Sygpleje: Sundhed og sygdom Forskellige perspektiver på sygdom og sundhed, herunder præsenteres du for den biomedicinsk- og socialmedicinsk tilgang, samt forskellige sundhedsdeterminanter Oplæg og gruppeøvelse 10 Povlsen L (2013) Epidemiologi, sundhed og folkesundhed In: Lind Rasmussen J. (Ed) Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi. pp Kbh.: Gads Forlag Hjortsø, M red. (2012) Sygeplejebogen 1. Patient Sygeplejerske Relation 4. udgave, 1. oplag. Gads Forlag. København. pp Uge 8 Dag TISH BETL Sygepleje: Omsorg og egenomsorg I disse lektioner vil vi arbejde med egenomsorg og se på fænomet ud fra Dorothea Orems teori om egenomsorg Gruppearbejde omsorg og egenomsorg Kommunikation 1 At skabe gode mellemmenneskelige relationer er helt centralt, når man arbejder i sundhedsvæsnet. Her er kommunikation alfa og omega, og et af vores vigtigste redskaber. At være professionel, Som forberedelse skal I læse pensum og arbejde med spørgsmål i relation til teksterne opgivet som pensum. Spørgsmålene ligger i mappen Omsorg og egenomsorg under faget sygepleje. Desuden skal I medbringe indsamlede data og behovsanalyse fra undervisning i Perspektiver på menneskets behov, som I har indsamlet i Simlab. Selve undervisningen vil være oplæg fra underviser, klassediskussion, gruppearbejde og præsentation af gruppearbejdet (forberede gruppearb. Se længere nede) 4 Cavanagh, S. J. (2012). Orems model i praksis (2.nd ed. pp. 9-52) Kbh.: Munksgaard Danmark. Kristoffersen NJ (2006): Teoretiske perspektiver på sygepleje. I:Kristoffersen NJ, NortvedF, Skaug EA, redaktører. Grundlæggende sygepleje bind 4. København: Munksgaard Danmark. S (scannet materiale) Oplæg, diskussion og øvelser 11 Hansson, B. og Jørgensen R. (2017). Den professionelle relation. In K. Jørgensen (Ed.), Kommunikation for sundhedsprofessionelle (4rd ed., pp ). København: Gads Forlag. 7/43

8 handler også om at være professionel i sin kommunikation. Men hvad er god og hvad er dårlig kommunikation? Og hvilke forventninger er der til vores kommunikations fra patienter, pårørende og systemet? Dette og andre spørgsmål vil vi sætte fokus på i undervisningen. Hermansen, Petersen og Løw (2013) Et kommunikationsperspektiv. In. Kommunikation og samarbejde. (2rd ed. Pp ) (Scannet) Jørgensen, K. (2017). Kommunikation i sundhedsvæsenet. In K. Jørgensen (Ed.), Kommunikation for sundhedsprofessionelle (4rd ed., pp ). København: Gads Forlag. Læsevejledning: Skimlæs Jørgensen mhp. At forstå de krav og de problemstillingerne der er vedr. kommunikation i sundhedsvæsnet. Læs grundigt Hansson og Jørgensen med fokus på metoden Guidet Egen-Beslutning og de tre Grounded Theories. Jeg har sat teksten Hermansen, Petersen og Løw på som et fundament i forhold til at forstå kommunikationsteori. Læs denne mhp. At forstå de grundlæggende antagelser i forhold til kommunikation og kommunikationstrekanten. 2 lekt. SUFS Tors. BETL Grundlæggende A/F Celler og væv Kommunikation 2 Vi har hver i sær en enestående måde at formidle budskaber på. Kommunikationsmodeller kan betragtes som værktøj der kan give større forståelse for det komplekse fænomen kommunikationsprocessen er. Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (disse læses inden undervisningen) Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden på hjertet (1st ed. pp , 44-47, ). Kbh: Munksgaard Oplæg, diskussion og øvelser 11 Ammentorp, J., Kirketerp, E., & Kofoed, P. E. (2009). God kommunikation sætter positive spor. Sygeplejersken, (5), Link til artikel Eide, T., & Eide, H. (2007). Non - verbal kommunikation. In: 8/43

9 I disse 4 lektioner sættes fokus på forskellige aspekter af kommunikation og ser på bl.a. Gensvarsmodellen, non-verbalkommunikation og metakommunikation Kommunikation i praksis: Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde (1. ed., pp ). Århus: Klim. (Scannet) Metze, E., & Nystrup, J. (2000). Gensvarsmodeller. In: Samtaletræning: Håndbog i præcis kommunikation (1. ed., pp ). Kbh.: Gyldendal. (Scannet) Supplerende: Bütow og Fabricius (2015) Kap. 1. Introduktion til metakommunikation. In. Styr(k) kommunikationen. (1. ed, pp ) (Scannet) Læsevejledning: Læs grundigt teksten af Metze og Nystrup med henblik på at forstå de forskellige gensvarmodeller, særligt fokus på siderne Læs Eide og Eide med henblik på at forstå betydningen af den non-verbale kommunikation og overvej dine egne styrker og svagheder i forhold til din non-verbale kommunikation. Skim artiklen fra sygeplejersken. Hvis der er tid og overskud, så læs teksten af Bütow og Fabricius, med henblik på at få en mere nuanceret forståelse af metakommunikation og den bevidste brug af denne. Jeg trækker den ind i undervisningen, men den kan sagtens læses efterfølgende. 2 lekt. SUFS Grundlæggende A/F Celler og væv Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden på hjertet (1st ed. pp , 44-47, ). Kbh: Munksgaard 9/43

10 Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (disse læses inden undervisningen) Fre. TISH Sygepleje: Omsorg og egenomsorg I disse lektioner vil vi arbejde med omsorg og se på fænomenet ud fra Kari Martinsens omsorgsteori Forberedelse til disse lektioner er at læse pensum og læse det tilhørende tillæg til semesterets case om Erna. Tillægget til casen finder I på studienet u-der Omsorg og egenomsorg (forberede gruppearb. Se længere nede) Nielsen, B. (2017) Perspektiver på omsorg og sygepleje. In Hjortsø M. og Malling, C.(ed.) Sygeplejebogen 1 - Profession og patient (5. udg. 1. opl. pp Gads Forlag. (BOGKØB) Fre. MEAS I undervisningen vil vi beskæftige os med omsorgsbegrebet primært ud fra Kari Martinsens tolkning af dette. Undervisningen vil lægge op til et gruppearbejde, hvor der skal arbejdes med et tillæg til casen om Erna i relation til omsorg og egenomsorg (der er afsat tid til gruppearbejdet efter disse lektioner og efterfølgende mandag). Beskrivelse af indholdet i gruppearbejdet finder I på studienet og I vil blive introduceret til opgaven i undervisningen. Første del af produktet af gruppearbejdet skal afleveres til fælles vidensdeling på studienet senest onsdag d kl 12 og anden del senest søndag d kl Der gives skriftlig feedback af underviseren på gruppearbejdet. Intro til klinikken generelt 1 Martinsen, K. (2006) Omsorg i sygeplejen en morals udfordring. In Martinsen, K. Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag pp og (scannet materiale) Uge 9 Dag 10/43

11 3 lekt. MEAS Sygepleje: Krop og sansning Der gives en indføring i forskellige kropsopfattelser. Udgangspunkt er, at kroppen er noget vi har som menneske, men også at vi er en krop. Vi mennesker har forskellige opfattelser af vores krop, og disse opfattelser er med til at påvirke relationen mellem patient og sygeplejerske specielt i forbindelse med kropsplejen. Mennesket kan have forskellige blufærdighedsgrænser. Vi sætter fokus på hvordan sygeplejersken kan håndtere patientens grænser og egen blufærdighed, samt hvordan sygeplejerskens sansning kan blive afgørende for om sygeplejen lykkes. Face2face og Simlab (ingen krav om uniform) Afslutningsvis introduceres og opstartes gruppearbejde om body-image, se beskrivelsen HER 10 Lawler, J. (2002). Forlegenhet, sosiale regler og atmosfæren ved kroppsstell. In J. Lawler (Ed.), Bak skjermbrettene (1st ed., pp ).Oslo:Gyldendal Norsk Forlag (Scannet) Lomborg, K. (2004). Kroppens betydning i klinisk sygepleje. In P. Ramhøj (Ed.), Klinisk sygepleje (pp ). København: Akademisk Forlag. (Scannet) Martinsen, K (2012). Filosofi og fortellinger om sårbarhet. Klinisk Sygepleje, 26 (2), Kan hentes online på skolens netværk link: Man 2 lekt. EVN Intro til praktikportalen Praktikportalen er den platform I skal anvende som læringsredskab og kommunikationsværktøj i klinisk praksis Introduktion til Praktikportalen med eksempler. Der vil være mulighed for at påbegynde udfyldelsen af jeres individuelle del i praktikportalen 2 Medbring pc 3 lekt. MEAS Sygepleje: Krop og sansning Se beskrivelse af gruppearbejde om Body-Image HER 11 Ploug Hansen, H. (1998). At deltage og at observere: Om nærvær og afstand i sygeplejen. Klinisk Sygepleje, 12(6), (Scannet). Intro til DSR og SLS 1 Thomsen, L. M. (2003). Kropsopfattelse og kropsbevidsthed - hvilken betydning har det? Tidsskrift for Sygeplejeforskning, 19(3), (Scannet). Intro til Klinisk undervisning i uge 10 Læs indhold for klinisk undervisning 1 Se link til Klinisk studieplan Link til uddannelsesdokumenter. 11/43

12 EVN Skimme: Røn Noer, V (2017). Liv og død sådan på et hel almindelig tirs-dag. Prisvindende artikel: EVN Tavshedspligt Oplæg om hvad tavshedspligt vil sig i forhold til at være sygeplejestuderende og sygeplejerske 1 Tors. 3 lekt. BONS Studiekompetencer 1 Intro til studievejledning, akademisk læsning og skrivning, notatteknik, planlægning Undervisningen i studiekompetencer er fordelt hen over semesteret og er planlagt som dialogbaseret undervisning og øvelser 3 Referencer fremgår af undervisningsmaterialet Undervisningsmateriale lægges på Studienettet i forbindelse med undervisningen. Fre. DIKU Sygepleje: Refleksion Face2face undervisningen vil veksle mellem oplæg og arbejde med en klinisk problemstilling i grupper (inkl. aflevering af produkt + feedback på opgaven). 11 Lyngaa J. (red.) (2002) Sygeplejefag refleksion og handling. (2nd ed. Pp ) KBH.: Munksgaard Danmark (Scannet) Der vil være fokus på: Hvad er refleksion og hvordan kan I reflektere over kliniske, sygeplejefaglige problemstillinger. Hannigan, B. (2001). A discussion of the strengths and weaknesses of reflection in nursing practice and education. Journal of Clinical Nursing 2001; 10: Forberedelse: I bedes derfor på forhånd have gjort jer nogle overvejelser over en situation, der har undret jer i forbindelse med jeres eventuelle kliniske erfaring. Helleshøj, H. (2003). Er sygepleje en videnskab, et fag, en profession - refleksionsniveauer i sygeplejen. In I. Weicher, & P. Fibæk Laursen (Eds.), Person og profession: En udfordring for socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger (pp ). Værløse: Billesø & Baltzer.(Scannet) 12/43

13 Helleshøj H. (2000) Refleksion og sygeplejepraksis. Eriksen J.J. og Hounsgaard L. (red.) Læring i sundhedsvæsenet (1st ed. Pp ) Kbh: Munksgaard Danmark. (Scannet) Wackerhausen S. Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Refleksion i praksis. 2008; I(1):3-21. (PDF) Sider i alt: 47 Supplerende litteratur: Norlyk, A. (2013). Sygeplejefaglig refleksion er både fortid og fremtid. In Sygeplejersken (10) s /47 Hauge K. (2001). Den studerende og fortællingen. In Sygeplejersken (11) s (Artiklen kan hentes online på skolens netværk via dette link): Uge 10 Dag KLINISK UNDERVISNING 13/43

14 Uge 11 Dag EVN Holdtime 1 LELA, MHAL 6 lekt. LELA Forskningsmetodologi: Intro 1 Forskningsmetodologi 1 Forskningsmetoder på 1 semester handler om at få noget grundviden omkring videnskabsteori og forskningsmetodik og derved skabe et grundlag for at I kan se hvordan disse har indflydelse på og betydning for den praksis I uddanner jer til. Dialogbaseret klasseundervisning med forskellige anvendelsesorienterede gruppeopgaver. Der må forventes arbejde med opgaver og pensum ud over de skemalagte timer. 16 Birkler, J. (2005a). Begrundelsesformer. I J. Birkler, Videnskabsteori : en grundbog (s ). Kbh.: Munksgaard Danmark. Birkler, J. (2005b). Introduktion - Hvad er videnskabsteori. I J. Birkler, Videnskabsteori : en grundbog (s. 9 14). Kbh.: Munksgaard Danmark. Birkler, J. (2005c). Objektivitet og subjektivitet. I J. Birkler, Videnskabsteori : en grundbog (s ). Kbh.: Munksgaard Danmark. Birkler, J. (2005d). Teori. I J. Birkler, Videnskabsteori : en grundbog (s ). Kbh.: Munksgaard Danmark. Birkler, J. (2005e). Viden. I J. Birkler, Videnskabsteori : en grundbog (s ). Kbh.: Munksgaard Danmark. 14/43

15 LELA Vejledning til forskningsmetodologi Mulighed for vejledning og sparring til opgaver Fre.15/3 Mads Sygdomslære 1/5 Intro - Generelt om sygdom Hjertet - Gennemgang af anatomien og fysiologien af hjertet, hypertension og hjerteinsufficiens Klasseundervisning, quiz, cases. Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (læses før undervisning) 11 Arne Lykke Viborg, Annette Walsøe Torup (2014). Sygdomslære Hånden på hjertet. 2.udgave. Munksgaard s (15), (10), (2). (S (10) skimmes.) Uge 12 Dag 3 lekt. BONS LELA Studiekompetencer 2 Feedback, opponance, vejledning, facilitering i grupper Læse- og regnetest (1 lektion) Forskningsmetodologi 2 Forskningsmetoder på 1 semester handler om at få noget grundviden omkring videnskabsteori og forskningsmetodik og derved skabe et grundlag for at I kan se hvordan disse har indflydelse på og betydning for den praksis I uddanner jer til. Dialogbaseret undervisning med oplæg (powerpoints fra undervisningen findes i mappe på Studienettet) Øvelser Dialogbaseret klasseundervisning med forskellige anvendelsesorienterede gruppeopgaver. Der må forventes arbejde med opgaver og pensum ud over de skemalagte timer. 3 Referencer fremgår af undervisningsmaterialet. Links til øvelser efter individuel behov formidles i undervisningsmaterialet 16 Brøbecher, H. (2008). Forskningens betydning for den kliniske praksis. I Sygeplejebogen. Bind 2, 1. del. Teori og metode (2. udg., s ). Kbh.: Gad. (Scannet) Lindahl, M., & Juhl, C. (2016). Opgaven som et argument. I Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse (3. udg., s ). Kbh.: Munksgaard. (Scannet) 6 lekt. BONS Innovationsdag Kom og vær med til den sjoveste dag, hvor vi ud fra begrebet "studieliv", vil lære om innovative processer 6 Medbring: Ja-hat & godt humør 15/43

16 Sted: Studenterhuset, fællesrummet Kl Tors. EVN Teknisk hjælp til at installere Zotero Teknisk IT support til installering af Zote-ro (referencehåndteringsværktøj som bruges i opgaveskrivning) I denne lektion får i en hurtig demonstra-tion af referencehåndteringsværktøjet Zotero. I slutningen af denne lektion sikres at alle har installeret Zotero, at alle har registreret sig med login og password og at Zotero kan anvendes i wordprogrammet. Med dette er I således klar til at deltage i Intro til referencehåndteringsredskaber på fredag. 1 Medbring pc Før lektionen skal du installere Zotero Vejledning: Guide til installering af Zotero Videotutorial: Installer Zotero (varer 3-4 minutter) Tors 3 leks. ANRE Mikrobiologi 1 Intro til faget Grundlæggende mikrobiologi. Gennemgang af forskellige mikroorganismer: bakterier, virus, svampe, protozoer. Eksempler på infektionssygdomme. Forberedelse: at læse pensum På klassen gennemgang af pensum. Efterfølgende arbejdes der individuelt og i grupper med pensum. 11 Nielsen, L. A., & Østergaard, C. (2014). Mikrobiologi: hånden på hjertet (2nd ed.). s , 31-34, 41-69, 75-88, 93-99, (Mulighed for gennemgang af udvalgte opgaver i mikrobiologi 2) Tors. 3 lekt. Lene T A/F: Homeostase og nervesystemet Opbygning og funktion af nervesystemet anatomisk og fysiologisk Nervecellen og inddeling af neuroner Negativ feedback mekanismer og homeostasebegrebet Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (disse læses inden undervisningen) 8,5 Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden på hjertet (1st ed. pp , ). Kbh: Munksgaard Uge 13 (påskeugen, undervisningsfri) Dag 16/43

17 Uge 14 Dag Man 1 lekt EVN Tirs 3/4 3 lekt Mads 2 lekt. LELA Holdtime Sygdomslære 2/5 Arteriosclerose/iskæmisk hjertesygdom, Atrieflimren, hjerteinsufficiens Forskningsmetodologi 2 fortsat Forskningsmetoder på 1 semester handler om at få noget grundviden omkring videnskabsteori og forskningsmetodik og derved skabe et grundlag for at I kan se hvordan disse har indflydelse på og betydning for den praksis I uddanner jer til. Klasseundervisning, quiz, cases. Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (læses før undervisning) Dialogbaseret klasseundervisning med forskellige anvendelsesorienterede gruppeopgaver. Der må forventes arbejde med opgaver og pensum ud over de skemalagte timer. 9 Arne Lykke Viborg, Annette Walsøe Torup (2014). Sygdomslære Hånden på hjertet. 2.udgave. Munksgaard s (17), (4), (3). (S (3), (4), (4) skimmes.) Brøbecher, H. (2008). Forskningens betydning for den kliniske praksis. I Sygeplejebogen. Bind 2, 1. del. Teori og metode (2. udg., s ). Kbh.: Gad. (Scannet) Lindahl, M., & Juhl, C. (2016). Opgaven som et argument. I Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse (3. udg., s ). Kbh.: Munksgaard. (Scannet) Tors. 3 lekt. Lene T A/F: Nervesystem Homoøstase og nervesystemet. Opbygning af nervesysteme anatomisk og fysiologisk - nervecellen negativ feetback Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (disse læses inden undervisningen) Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden på hjertet (1st ed. pp , ). Kbh: Munksgaard 17/43

18 Fre. 2 lekt. Anja og LELA Litteratursøgning 1 At søge litteratur er essentiel for at kunne finde viden og belæg for jeres sygepleje. Derfor skal I igennem uddannelsen arbejde med at søge systematisk efter litteratur. Oplæg og dialogbaseret undervisning og øvelser med vejledning. For at kunne arbejde med opgaverne er det vigtig at I har gennemset og læst det som står under pensum. Videoerne giver et indblik hvordan man kan komme i gang med søgning på artikler. 5 Hørmann, E. (2015). Litteratursøgning. I S. Glasdam, Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i vedenskabelige metoder (2. udg., s ). København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busch A/S. Bøjesen, J. (2014a). Find gode danske søgeord [You Tube video]. Biblioteket, Campus Holstebro, VIA University College. Retrieved 27/7 2015, Retrieved from Bøjesen, J. (2014b). Søgning - Artikler i Bibliotek.dk [You Tube video]. Biblioteket, Campus Holstebro, VIA University College. Retrieved 27/7 2015, Retrieved from eq1zkhm Link til tutorials om SweMed Link til guide om SweMed (PDF) Fre. 3 lekt. LELA Intro til referencehåndteringsværktøjer (Zotero) Igennem hele jeres uddannelse skal I lave skriftlige afleveringer og andet præsentationsmateriale. Til alt jeres materiale skal I synliggøre jeres kilder. Manuelt kan kildehenvisning og udarbejdning af litteraturlister være et ret stort arbejde Klasseundervisning. I skal forud for timerne have klargjort jeres pc til at kunne anvende programmet. Det vil sige at I skal have installeret programmet og zotero connector. Følg de videoguides og vejledninger der er linket til HUSK PC til undervisningen. 18/43

19 Fre 2 lekt TISH men heldigvis findes der hjælp at hente eksempelvis Zotero. Perspektiver på menneskets behov Zotero kører bedst i browserne Firefox, Google Chrome og Safari, så jeg kan kun anbefale at I anvender en af disse. Der bliver IKKE brugt tid på installation af programmet eller løsning af pc problemer i timerne - kun anvendelse af værktøjet til referencehåndtering! Herunder er oplistet den opgivne litteratur til faget som du formentlig har læst tidligere i semesteret. Du kan evt. skimme litteraturen eller genlæse dele deraf. Henderson, V. (2012). Sygeplejens grundlæggende principper. (2nd ed.) Pp København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nielsen, B. (2017). Perspektiver på omsorg og sygepleje. In Hjortsø, M (Ed). Sygeplejebogen 1 Profession og patient (5th ed.) Pp Kbh: Gads Forlag. Pahuus, M. (1998). Behov. In. Lyngaa, J. (Ed.), Sygeplejefag refleksion og handling, Bind 1. (1.udgave, 1.oplag). pp Munksgaard. (Scannet) Halse, A.J. (2008) Humanistisk psykologi: Maslow, Glasser og Frankl. In Jerlang, E (Ed). Udviklingspsykologiske teorier (4th ed.) Pp Kbh: Hans Reitzel Forlag. (Scannet) Sundhedsstyrelsen (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og sygeplejefaglige problemområder (side 1-6). Kan hentes via dette link: 19/43

20 Uge 15 Dag TISH Sygepleje: Klinisk metode I dette fag skal i arbejde med hvad kliniske metoder er og hvad de bruges til i sygeplejen. I præsenteres for forskellige begreber som f.eks. evidens, kliniske retningslinjer, instrukser og screeningsredskaber. Disse 4 timer forbereder dig til at kunne lave den første TF. Aflevering af denne opgave er en forudsætning for at kunne deltage i intern prøve på 1. semester. 10,5 Bagh, Jette (2014). En klinisk retningslinje er ikke en kogebog. In Sygeplejersken 2014 (1):p (1 side) /en-klinisk-retningslinje-er-ikke-enkogebog Konradsen, H. (2016). Hvad er et screeningsinstrument. In. Konradsen, H. (Ed). Screeninger i klinisk praksis (1.udgave pp 15-23). Kbh; Munksgaard (10 sider) Larsen, P, Håkonsen, S; Pedersen, P.U.; Bjerrum, M.B. (2017) Kliniske retningslinjer. In Larsen, P, Håkonsen, S; Pedersen, P.U.; Bjerrum, M.B (ed) Fra forskning til praksis. (1.udg.1.opl. pp ) Munksgaard (Ikke hele kap. er opgivet.) Laustsen, S (2011) Evidensbaseret praksis. In Krøll V. (ed.) Kliniske retningslinjer hvorfor og hvordan. (1. udg. 1. opl. Pp ) Munksgaard Danmark. Poulsen, I (2011) Vurderings- og måleredskaber som kliniske metoder. In Kliniske metoder i sygeplejepraksis (Holen, M, 20/43

21 Voight Rohde, J, Sørensen, L, red.). 1. udgave, Munksgaard Danmark, København. s (16 sider) Link til video: Viva La Evidence: c Supplerende litteratur: Larsen, P, Håkonsen, S; Pedersen, P.U.; Bjerrum, M.B. (2017) Evidensbaseret praksis. In Larsen, P, Håkonsen, S; Pedersen, P.U.; Bjerrum, M.B (ed) Fra forskning til praksis. (1.udg.1.opl. pp.35-52) Munksgaard (Ikke hele kap.) TISH BONS Intro til 1. TF (analyse af klinisk metode) Intro til Opgave tekniske retningslinjer Arbejder med TF 8 1 Læs kriterierne for TF nr. 1 Se link her 1 Læs opgavekriterierne her Ons. Arbejder med TF Afleveres senest kl Tors. 3 lekt. ANRE Mikrobiologi 3 Det handler om forebyggelse af infektionssygdomme og afbrydelse af smitteveje. Der er fokus på håndhygiejne, rengøring, desinfektion, sterilisation. Forberedelse: pensum læses og studieopgaver fra sidst er lavet og medbringes. Vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og gruppedialoger. 8,5 Nielsen, L. A., & Østergaard, C. (2014). Mikrobiologi: hånden på hjertet (2nd ed.). S , , Tors. 2 lekt. ANRE Mikrobiologi 3 (i SIM LAB) I de sidste 2 lektioner er der fokus på hygiejne De 2 sidste lektioner foregår i SIM-LAB, hvor der arbejdes med infektionshygiejniske problemstillinger. Der introduceres til denne øvelse i mikrobiologi 2. 5,5 Statens Serum Institut, & Central enhed for infektionshygiejne. (2013). Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne. Statens Serum Institut. 21/43

22 Medbring uniform og mobiltelefon for øvelserne skal filmes. Retrieved from Fre. 3 lekt. HGH Sygepleje: Klinisk metode fokus på sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessen er et eksempel på en central metode til klinisk beslutningstagen, dvs. hvordan du kan træffe rigtige og hensigtsmæssige beslutninger og undgå at handle på et forkert grundlag. Sygeplejeprocessen kan hjælpe dig til at få overblik over dine observationer af patienten, hvilke behov patienten har, hvilke mål der kan opsættes for plejen og hvilke sygeplejehandlinger, der kan udføres. 9 Mathar, H.& Odgaard, E. (2017) Klinisk beslutningstagen i sygepleje. In Hjortsø, M.; Malling, C. (ed.) Sygeplejebogen 2 grundlæggende behov. (5.udg.1.opl. pp ) Gads Forlag Suhr, L. K., & Winther, B. (2011). Klinisk beslutningstagen i sygeplejen. In L. K. Suhr, & B. Winther (Eds.), Basisbog i sygepleje - krop og velvære (pp ). Kbh.: Munksgaard Danmark. (25 sider) (Kan scannes) Undervisningen er bygget op efter flipped classroom tankegangen, så som en del af jeres forberedelse ligger der en video under fagets mappe på studienet, som I skal have set inden undervisningen. Videoen forbereder jer til, at vi i timerne arbejder med jeres forståelse af sygeplejeprocessens 4 faser. Supplerende litteratur: Bjerregaard, L. (2013). Sygeplejeprocessen. In S. Hundborg, B. Lynggaard & C. Bagger (Eds.), Sygeplejens fundament (2. ed., pp ). Kbh.: Dansk Sygeplejeråd. (Kan scannes) Undervisningen forbereder jer ligeledes til, at I senere på 1. semester kan arbejde med studieaktiviteten: Gennemgående gruppearbejde og fremlæggelse i Sim lab. Fre. HGH Holdtime 22/43

23 Uge 16 Dag 3 lekt. SUFS A/F: Blodet og lymfesystemet Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden på hjertet (1st ed. pp ). Kbh: Munksgaard 3 lekt. IBMR og Lene T Tilbud om førstehjælpskursus I første lektion får I et oplæg om følgende punkter: Førstehjælpens hovedpunkter Førstehjælp ud fra ABC Hjerte-lunge-redning Brug af hjertestarter Stabilt sideleje Fremmedlegemer i luftvejene Slag mod/ skader i hovedet Blødninger Skader på bevægeapparatet 3 Hiort Maltesen, A. (2012). ABC-princippet - førstehjælpens fire hovedpunkter. Førstehjælp (2nd ed., pp ). Kbh.: Dansk Røde Kors Hiort Maltesen, A. (2012). Overlevelseskæden. Førstehjælp (2nd ed., pp ). Kbh.: Dansk Røde Kors Hiort Maltesen, A. (2012). Fremmedlegemer i luftvejene. Førstehjælp (2nd ed., pp ). Kbh.: Dansk Røde Kors Herefter skal I arbejde sammen i mindre grupper på forskellige stationer. Nærmere information følger Hiort Maltesen, A. (2012). Skader mod bevægeapparatet. Førstehjælp (2nd ed., pp ). Kbh.: Dansk Røde Kors Hiort Maltesen, A. (2012). Slag mod hovedet og skader i ansigt. Førstehjælp (2nd ed., pp , 91-93). Kbh.: Dansk Røde Kors Hiort Maltesen, A. (2012). Livstruende blødninger. Førstehjælp (2nd ed., pp ). Kbh.: Dansk Røde Kors. 23/43

24 Stryhn, Torben (2011) Førstehjælp for sundhedsprofessionelle, FADL s forlag Mortensen, Britta og Bent (2009) Førstehjælp, Beredskabsforbundet. 3 lekt. Lene T A/F: Kredsløb 1 Oversigt over kredsløbsorganerne Det lille og store kredsløb Hjertets placering, opbygning og funktion Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (disse læses inden undervisningen) Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden på hjertet (1st ed. pp ). Kbh: Munksgaard ANRE Mikrobiologi 2: kroppens forsvar Gennemgang af kroppens forsvar imod infektioner. Vi har fokus på det ydre og det uspecifikke forsvar, samt forsvar og infektioner i luftvejene. Forberedelse: pensum læses og studieopgaver fra sidst er lavet og medbringes Klasseundervisning med gennemgang af pensum. Efterfølgende arbejdes der i studiegrupper med pensum. Studiespørgsmål lægges på studienettet inden undervisningen. 8,5 Nielsen, L. A., & Østergaard, C. (2014). Mikrobiologi: hånden på hjertet (2nd ed.). s , Tors. ANRE Mikrobiologi 4 Mikrobiologi infektionspatologi. Infektionsbegrebet, patogenitet, virulens faktorer og infektionssygdomme. Eksempler på infektioner i fordøjelseskanalen og i nervesystemet. Forberedelse: pensum læses og studieopgaver fra sidst samt film fra simlab medbringes. Vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og gruppedialoger. 11 Nielsen, L. A., & Østergaard, C. (2014). Mikrobiologi: hånden på hjertet (2nd ed.). s , , Opsamling på øvelsen i simlab. Fre. 3 lekt. HGH Sygepleje: Klinisk metode fokus på sygeplejeprocessen Vi arbejder videre med sygeplejeprocessens 4 faser og I skal arbejde med en lille analyse af en fortælling om En nattevagt på intensiv 9 Samme pensum som til sidste undervisning i kliniske metoder. Holst, I. J. (2012). En nattevagt på intensiv. In M. Hjortsø (Ed.), Sygeplejebogen 1 - sygeplejerske, patient, relation (4th 24/43

25 ed. pp. 9-16). Kbh.: Gad. (7 sider) (Se scannet materiale) Fre. 2 lekt. HGH, BEKS, EVN Intro til Sim. Lab. Undervisningen Intro til mannequiner mm. Kort intro til intern prøve og sammenhængen til gennemgående gruppearbejde Inden introduktionen bedes I læse de forskellige dokumenter til Sim-lab. undervisningen grundigt. Disse er: De 4 beskrivelser af temaerne Aktiviteter ved manglende deltagelse i Sim-lab. Gruppeinddelingen Intro til Bjørks model 2 Se alle dokumenterne på studienet tagget som Sim.lab. Link til: her Supplerende materiale: Bjørk, I T, Kirkevold, M (2000) From simplicity to complexity: developing of model of practical skill performance in nursing. Journal of Clinical Nursing, Volume 9. s (se scannet kopi I mappen Sim lab. Undervisningen) Bjørks model fra Rins.dk [Besøgt 05/08/2016] Fre. TISH og Lene T Intro til Studieaktivitet: Gennemgående gruppearbejde og fremlæggelse. 1 Introduktion: Beyer N, Kjær M. (2010). Generelle fysiologiske konsekvenser af sengeleje og immobilitet. In: I Poulsen, & N. Beyer (Red.), Inaktivitet og immobilitet - i et tværfagligt perspektiv (2 udg., s ). Kbh.: Munksgaard Danmark. (16 sider) Holmquist-Larsen T., Gregersen, M. (2017). Fysisk inaktivitet og immobilitet. In: M. Hjortsø og C. Malling (Eds.). Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov (5th ed. 1. oplag, pp ). Kbh.: Gads Forlag. (17 sider) 25/43

26 Klarlund Pedersen, B. (2010). Fysisk inaktivitet. In: I Poulsen, & N. Beyer (Red.), Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv (2 udg., s ). Kbh.: Munksgaard Danmark. (8 sider) Uge 17 Dag Kirsti Ergonomi: teoretiske lektioner Sygeplejerskens korrekte forflytningsteknik under hensyntagen til patientens/ borgerens og egne ressourcer og begrænsninger Forflytningsteknik ved bariatriske patienter Rygsøjlens anatomi, kroppens led, muskelarbejde, venepumpen, bækkenbunden samt menneskets naturlige bevægmønstre Oplæg fra ekstern underviser fysioterapeut Kirsti Henriksen fra Regionshospitalet Viborg. 11 Böcher, M., & Mogensen, M. (2014). Kræfter og biomekanik. Ergonomi Forflytnings- og arbejdsteknik (2nd ed., pp ) Kbh.: Nyt Nordisk Forlag (23 sider) Böcher, M., & Mogensen, M. (2014). Lænd, nakke og skulder. Ergonomi Forflytnings- og arbejdsteknik (2nd ed., pp ) Kbh.: Nyt Nordisk Forlag. (15 sider) Böcher, M., & Mogensen, M. (2014). Arbejdsmiljøloven. Ergonomi Forflytnings -og arbejdsteknik (2nd ed. pp ) Kbh.: Nyt Nordisk Forlag. (4 sider) Lunde, P. H., & Kranker, S. (2010). Arbejde med bariatriske patienter. Forflytningskundskab: Aktivering, hjælp og træning ved forflytning (2nd ed. pp /43

27 257) Kbh.: Gad. (OBS. at det er 2. udgave fra 2010) (17 sider) 3 lekt. Mie Nonbo Farmakologi 1 Generel farmakologi + medicin.dk Dialogbaseret undervisning med oplæg. Gruppearbejde 9 Olsen, I, Hallin, P.S. (2014). Farmakologi. Hånden på hjertet. 2. udgave. Munksgaard. s , 35-60, 63-70, , , lekt. BEKS Sygepleje: Teknologi i sundhedsvæsenet: Teknologibegreber og overordnet teknologiforståelse Digitalisering og informatik Cloud Computing, Big Data Det digitale Sundhedsvæsen, gevinster og udfordringer for sundhedsprofessionerne Anvendelsen af teknologi og digitalisering bliver mere og mere udbredt i sundhedsvæsenet både på hospitalet og i primær sektor. Det er derfor nødvendigt, at du får kendskab til dette område, da teknologier som følge af ovenstående bliver en større og større del af sygeplejerskens virksomhedsområde Forberedelse til undervisningen: Læs pensum Overvej med udgangspunkt i dine kliniske erfaringer, hvilken betydning teknologien har for sygeplejerskens virksomhedsområde. Det kan være: eksempler på hvordan patienten / borgeren beskrives i elektroniske dokumentationssystemer eksempler på anvendelse af teknologi i pleje og behandling fordele og udfordringer ved ovenstående Face-to-face undervisning: Kort intro til, hvad sundhedsinformatik er og hvorfor det er relevant 7 Kolbæk, R. 2013, "Teknologi og sygepleje" in Sygeplejens fundament, eds. S. Hundborg & B. Lynggaard, 2nd edn, Dansk Sygeplejeråd, Kbh., pp Huniche, L., & Olesen, F. (2014). Teknologiforståelse og sundhedspraksis. I Teknologi i sundhedspraksis (1., s ). Kbh.: Munksgaard. (scannes og lægges på studienet) Lyneborg Nielsen, A. & Mortensen, M.K.A.S. 2016, "Danske instanser og strategier for digitalisering" in Kvalitetsudvikling og dokumentation i sundhedsvæsenet, eds. E.L. í Djónastovu & K.W. Jacobsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København K, pp Espensen, G.L. & Jensen, U.G. 2012, "Hvad gør teknologi ved sygeplejerskers kliniske blik?" in Teknologiforståelse på skoler og hospitaler, eds. K.D. Søndergaard & C. Hasse, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, pp I alt 46 sider Obs, der er meget pensum til denne gang. Til gengæld er der kun 11 sider til næste gang omkring teknologi 27/43

28 Gruppearbejde med udgangspunkt i pensum og dine oplevelser og erfaring med sundhedsvæsenet Læringsressource. Powerpoint med speak (lægges på holdwebstedet) Ons. 5 lekt. Kirsti Ergonomiøvelser Gruppe 1 og 2 se gruppefordeling på studienet I Sim-lab. øves forskellige teknikker, som kan være med til at forebygge arbejdsrelaterede skader. Der vil være fokus på: Sygeplejerskens korrekte forflytningsteknik under hensyntagen til patientens/ borgerens og egne ressourcer og begrænsninger 11 Böcher, M., & Mogensen, M. (2014). Arbejdsteknik og træning praktiske eksempler. Ergonomi Forflytnings- og arbejdsteknik (2nd ed. pp ) Kbh.: Nyt Nordisk Forlag. (2 sider) Forflytningsteknik ved bariatriske patienter Rygsøjlens anatomi, kroppens led, muskelarbejde, venepumpen, bækkenbunden samt menneskets naturlige bevægmønstre Husk uniform Tors. 5 lekt. Kirsti Ergonomiøvelser Gruppe 3-4 se gruppefordeling på studienet I Sim-lab. øves forskellige teknikker, som kan være med til at forebygge arbejdsrelaterede skader. Der vil være fokus på: Sygeplejerskens korrekte forflytningsteknik under hensyntagen til patientens/ borgerens og egne ressourcer og begrænsninger 11 Böcher, M., & Mogensen, M. (2014). Arbejdsteknik og træning praktiske eksempler. Ergonomi Forflytnings- og arbejdsteknik (2nd ed. pp ) Kbh.: Nyt Nordisk Forlag. (2 sider) Forflytningsteknik ved bariatriske patienter Rygsøjlens anatomi, kroppens led, muskelarbejde, venepumpen, bækkenbunden samt menneskets naturlige bevægmønstre Husk uniform 28/43

29 Uge 18 Dag 3 lekt. Lene T A/F: Kredsløb 2 Blodkar- arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener Venepumpen muskel og respirationspumpen Puls og Blodtryk Blodtryksregulering Det autonome nervesystem Aldersforandringer relateret til organet Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (disse læses inden undervisningen) Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden på hjertet (1st ed. pp , 82-85). Kbh: Munksgaard Nielsen, O., Bojsen-Møller, M. (2012). Anatomi og Fysiologi hånden på hjertet (1st ed. pp , , ). Kbh: Munksgaard Mandag 2 lekt. BEKS Sygepleje: Teknologi i sundhedsvæsenet: Digital dokumentation Data information - viden kundskab Veje til dokumentation af den kliniske proces Introduktion til it-systemer på hospital og i primær sundhedstjeneste, kliniske it-arbejdsplads Maskin-maskin-interaktion Samspil med pt/borger I denne undervisning er formålet, at du får forståelse for, hvor komplekst et EPJsystem er samt for, hvordan videnskabskategorierne: data, information, viden og kundskab er med til at strukturere din måde at tænke sygepleje på Undervisningen vil foregå som en vekselvirkning mellem oplæg fra underviser og dialogbaseret undervisning Forberedelse: Læs pensum Formulere 1-2 spørgsmål med udgangspunkt i pensum / undervisningen i grupper, som kan indgå i en Kahoot. 4 Jacobsen, K.W. & Kolbæk, R. 2016, "Dokumentationsprocessen (afsnit om veje til dokumentation af den kliniske proces)" in Kvalitetsudvikling og dokumentation i sundhedsvæsenet, eds. E.L. í Djónastovu & K.W. Jacobsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København K, pp Jacobsen, K.W. & Kolbæk, R. 2016, "Dokumentationsprocessen (afsnit om modeller for dokumentation)" in Kvalitetsudvikling og dokumentation i sundhedsvæsenet, eds. E.L. í Djónastovu & K.W. Jacobsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København K, pp Kjærsgaard, B. 2016, "Dokumentation via it-systemer i hospitalsregi (afsnit om 29/43

30 Spørgsmålene sendes til Bente senest søndag d kl. 20 den kliniske it-arbejdsplads, mobile teknologier og den elektroniske patientjournal)" in Kvalitetsudvikling og dokumentation i sundhedsvæsenet, eds. E.L. í Djónastovu & K.W. Jacobsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København K, pp Supplerende litteratur: Jacobsen, K.W. & Bækmann Jeppesen, B. 2016, "Dokumentation via it-systemer i primærsektoren (afsnit om EOJ)" in Kvalitetsudvikling og dokumentation i sundhedsvæsenet, eds. E.L. í Djónastovu & K.W. Jacobsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København K, pp I alt 11 sider HECH Folkesundhed Du introduceres i undervisningen til begreberne sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, som centrale begreber indenfor folkesundhed Oplæg og gruppeøvelse 12 Bruun Jensen, Grønbæk, Maribo T & Vinther Nielsen C (2016). Definitioner på rehabilitering In: Maribo T & Vinther Nielsen C (Ed) Rehabilitering: en grundbog. 2. udg. pp Kbh.: Gads Forlag Jensen, B.B., Grønbæk, M. Reventlow(2016) red. Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard Udgave 6 Hvor følgende kapitler anvendes: Grønbæk, M. Jensen, B.B. & Reventlow, s Sundhedsfremme og Forebyggelse, Version 2.. Kapitel 1 s /43

31 Geil, K., Søndergaard, D. & Rod. M. Organisatoriske og Politiske Rammer for Forebyggelsen i Danmark. Kapitel 2 s Povlsen L (2013) Folkesundhed i et historisk perspektiv. In: Lind Rasmussen J. (Ed) Folkesundhedsvidenskab og epide-miologi. pp Kbh.: Gads Forlag Schnoor C W (2013) Folkesundhed i det epidemiologiske arbejde. In: Lind Ras-mussen J. (Ed) Folkesundhedsviden-skab og epidemiologi. pp Kbh.: Gads Forlag 2 lekt. Lene T. TISH A/F: Kredsløb 2 Blodkar- arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener Venepumpen muskel og respirationspumpen Puls og Blodtryk Blodtryksregulering Det autonome nervesystem Aldersforandringer relateret til organet Sygepleje: Intro til plejeplan KREDS- LØB Oplæg fra underviseren, klassediskussion og gruppearbejde Inddragelse af semesterets cases hvis relevant (disse læses inden undervisningen) Kort oplæg fra underviser og igangsættelse af plejeplan vedr. kredsløbet. Samme pensum som mandag 1 Se pensum under sim lab. undervisningen tema 1 vedr. kredsløbet Tors. Sim lab. Tema 1 Kredsløbet Der mødes omklædt i uniform i Sim-lab. Kredsløb: 31/43

32 6 lekt. HGH og kliniske undervisere OBLIGATORISK UNDERVISNING Fokus denne dag er patienten med kredsløbsproblemer og der arbejdes med hvordan der kan planlægges og udføres blodtryksmåling, pulstælling, trombe-, emboli- og ødemprofylakse samt tryksårsprofylakse. Der cirkuleres imellem nedenstående stationer: o o o o Station 1: Blodtryksmåling og vurdering af blodtryk Station 2: Pulstælling og vurdering af pulsen Station 3: Trombe-, emboli- og ødemprofylakse Station 4: Tryksårsprofylakse For uddybning af undervisningen se særskilt beskrivelse heraf. Borresen, U. E. (2010). Forebyggelse af trombo emboliske komplikationer. In: I. Poulsen, & N. Beyer (Eds.), Inaktivitet & immobilitet - i et tværfagligt perspektiv (2nd ed. pp ). Kbh.: Munksgaard Danmark. (13 sider) Dahl, L (2017). Kredsløb. In: M. Hjortsø og C. Malling (Eds.). Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov (5th ed. 1. oplag, pp ). Kbh.: Gads Forlag. (16 sider) Forsyth Herling, S. (2010). Forebyggelse af tryksår. In: I. Poulsen, & N. Beyer (Eds.), Inaktivitet og immobilitet - i et tværfagligt perspektiv (2nd ed. pp ). Kbh.: Munksgaard Danmark. (15 sider) Maglekær, K.M og P.L. Veje (2015) Blodtryk. In: In K.M. Maglekær og P.L. Veje (Eds). Sygeplejebogen 5: Procedure og teknikker (1 udgave, 2 oplag pp: ) KBH: Gads forlag (12 sider) Maglekær, K.M. og P.L. Veje (2015) Puls. In: In K.M. Maglekær og P.L. Veje (Eds). Sygeplejebogen 5: Procedure og teknikker (1 udgave, 2 oplag pp: ) KBH: Gads forlag (10 sider) Søgaard Yang, V. (2015). Der er ikke tid til at måle et korrekt blodtryk. In: Sygeplejersken nr. 11 (pp ) (4 sider) Retrieved 16/017/2018 from 32/43