MULIGHED FOR RESULTATLØN
|
|
- Christian Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MULIGHED FOR RESULTATLØN Her sættes der fokus på, hvilke muligheder I har med resultatløn. Vi forsøger at give jer inspiration til at tage de første livtag med resultatløn. I vil kunne finde eksempler på, hvor og hvordan resultatløn har været brugt. 1. Hvad opnår I ved at bruge resultatløn? Erfaringerne viser, at I bl.a. kan opnå: Større ansvar Mere indflydelse Øget motivation Fokus på kvalitet Større effektivitet På baggrund af erfaringer med anvendelsen af resultatløn i tre børnehaver i Aalborg Kommune udtaler medarbejderne: 'Det har været en god proces og været lærerigt.' 'Det har været skønt at deltage og har givet hele huset et pædagogisk løft, og vores kompetencer er blevet styrket, og det at have fælles mål og metoder har givet stor arbejdsglæde'. 'Det har været meget spændene og utroligt lærerigt at deltage. Vi har haft mange gode diskussioner, argumentationer og ikke mindst 'AHA' oplevelser i praksis undervejs. Jeg synes, det er et godt redskab til at få den pædagogiske praksis synliggjort for en selv, og feedbacken fra den, som observerer, har været så kompetenceudviklende, og noget der kan bruges meget konstruktivt fremover. Jeg er positiv stemt, og synes det har været så godt.' 'Har højnet vores faglige udvikling både for den enkelte og gruppen. Skabt en større bevidsthed omkring mål, midler og processen undervejs. ' Resultatløn kan være med til at give medarbejderne større ansvar, indflydelse og motivation, når de oplever, at deres indsats og idéer har betydning for de opnåede resultater, f.eks. i form af en mere effektiv løsning af opgaverne. Erfaringen peger også på, at resultatløn har været med til at sikre en øget fokus på kvalitet. En del vil hævde, at resultatløn betyder øget tempo og dermed øget nedslidning af medarbejderne. Det er langt fra erfaringen rundt om i landets kommuner. Det er nemlig langt hen ad vejen lykkes at opstille og nå tydelige mål ved, at medarbejderne 'løber i den rigtige retning' frem for at 'løbe hurtigere'. Eller som det er blevet udtalt under fokusgruppeinterviewene: 'Resultatløn er ikke et middel til at arbejde hurtigere eller til at indføre akkordarbejde, men til at indføre nye og bedre arbejdsmetoder'. 1
2 Endelig har det betydet, at medarbejderne kan se anerkendelse for indsatsen som et synligt beløb på lønsedlen, når resultatet gøres op. For at løn virker motiverende, skal det være velkendt, forståeligt og accepteret af alle, hvordan lønkronerne udmøntes. 2. Udgangspunkt i arbejdspladsens mål og strategi Overvej, hvorfor I overvejer at bruge resultatløn på jeres arbejdsplads. Ønsker I: Større effektivitet? Bedre kvalitet? Bedre indtjening? Udvikling? Større effektivitet? Ønsket om at drive offentlige virksomheder lige så effektivt som private virksomheder har bl.a. ført til nye organisations og styreformer, f.eks. kontraktstyring. Det indebærer bl.a. større fokus på opgavernes type, pris, ressource og tidsforbrug. En del steder har man valgt at koble kontraktstyring sammen med resultatløn for at sikre, at medarbejderne også får en økonomisk anerkendelse for at være med til at nå kontraktmålene. [Link til Svømmestadion Danmark, Esbjerg og regionskommune Bornholm]. Erfaringen viser også, at alene fokus på konkrete mål har været med til at skabe en øget motivation hos medarbejderne. Bedre kvalitet? I kan vælge at bruge resultatløn til at sikre en øget kvalitet i opgaveløsningen. Den øgede kvalitet kan bl.a. opnås ved at sætte fokus på arbejdsrutiner og metoder. Medarbejderne bliver inddraget og får et medansvar for, at kvaliteten er i orden. En bedre kvalitet kan også opnås ved at indføre ny teknologi og sikre øget viden blandt medarbejderne. Eksempler Gentofte Kommune og Frederiksberg Kommune: Teknisk Forvaltning i Gentofte Kommune har indført resultatløn på en lang række områder, herunder bl.a. udførelse af udryknings og anlægsopgaver. De pågældende opgaver blev bedømt mindst fire gange om året ud fra et på forhånd givet pointsystem. Resultatlønnen blev efterfølgende udbetalt på baggrund af disse bedømmelser. Frederiksberg Kommunes lønkontor har aftalt resultatløn i tilfælde af opfyldelse af en række kvalitative krav. Resultatkravene omhandler blandt andet øget krav til brugertilfredshed, en nedbringning af andelen af fejlindtastninger og generelle fejl i lønsedler, således at 98 procent af lønsedlerne er fejlfrie, samt indførelsen af et maksimum på hvor mange dage, der må gå fra lønkontoret modtager alle relevante oplysninger, til et ansættelsesbrev er udfærdiget. Ved hjælp af brugerundersøgelser og egen optælling af fejl vil man måle, hvorvidt kravene er indfriet. 2
3 Bedre indtjening? Resultatløn betyder en bedre indtjening for medarbejderne. Det er dog ikke alene den øgede indtjening, der gør, at medarbejderne synes, at resultatløn er en god idé. Ofte er det 'sidegevinsterne' som f.eks. indflydelse på arbejdet, der skaber en større motivation hos medarbejderne. Når medarbejderne får klare og efterfølgende målbare mål, arbejder de ofte målrettet, kommer med nye idéer og arbejder sammen. Og det skaber større arbejdsglæde. Jeres mål kan også være at minimere ressourceforbruget, f.eks. vand, el og varme. Herved vil både virksomheden og medarbejderne kunne opnå en øget indtjening. Eksempler på bedre indtjening: Svømmestadion Danmark har indført resultatløn ud fra forbedringer på en række indikatorer som eksempelvis entreindtægter og overholdelse af driftsbudget. Fordelingen af resultatlønnen sker ud fra fast bestemt nøgletal. Odder Kommune udbetaler i forbindelse med et anlægsprojekt resultatløn, såfremt projektet overholder eller gennemføres billigere end targetprisen. Det præcise beløb, der udbetales, afhænger af prisen på det gennemførte projekt, dog med et maksimum på kr. for de involverede personer. Udvikling? Andres erfaringer med resultatløn viser, at brugen af resultatløn udvikler arbejdspladsen. Målene er blevet tydeligere for alle, og der er en fælles interesse i at sikre indførelse af nye arbejdsmetoder, viden eller ny teknologi. Det er blevet tydeligt, at man skal dele viden og erfaringer med hinanden for at nå målene. Eksempler på udvikling: Ved hjælp af evalueringsark har BUPL, PMF og Social og Sundhedsforvaltningen i Aalborg Kommune indført resultatløn. Evalueringsarkene omhandler den enkelte pædagogs kompetenceudvikling, samt dennes pædagogiske evner. Lederen gennemgår evalueringerne sammen med personalegruppen. På baggrund af de gennemførte evalueringer, bestemmes det ud fra fastlagte kriterier, hvorvidt der skal udbetales resultatløn til den enkelte pædagog eller ej. På denne måde er resultatløn med til at fokusere på og fremme den enkelte medarbejders personlige udvikling. 3. Hvad er resultatløn? Resultatløn betyder, at en del af ens løn afhænger af de resultater og målsætninger, der opnås på arbejdspladsen. Udmøntningen skal være aftalt og kendt på forhånd af de involverede medarbejdere. Det er frivilligt, om parterne lokalt vil anvende resultatløn. Det bliver også ofte omtalt som det 4. lønelement et supplement til grundløn, funktions og kvalifikationsløn. De bedste erfaringer med resultatlønsaftaler findes der, hvor det er klart for alle, 3
4 hvorfor man har valgt at bruge dette fjerde lønelement som en del af lønnen. Resultatløn er ikke ensbetydende med akkord arbejde. Medarbejderne skal ikke løbe stærkere for at nå det samme som tidligere. De skal 'løbe i den rigtige retning', bruge nye arbejdsmetoder, der er tidsbesparende og få planlagt arbejdsopgaverne på den mest hensigtsmæssige måde ved selv at deltage aktivt i opgaveløsningen. Seks gode råd, når I arbejder med resultatløn: 1. Giv information om, hvorfor og hvordan der arbejdes med resultatløn 2. Vær enige om målene medarbejderne skal inddrages i processen 3. Skab tydelig sammenhæng mellem resultatlønsaftalens mål og arbejdspladsens overordnede målsætninger og personalepolitik 4. Opstil klare mål, der er mulige at forfølge og påvirke 5. Skab klarhed over, hvordan der måles, og hvilken løn der udløses 6. Evaluér aftalen 4. Fire typer af resultatlønsaftaler Ordningen opererer med fire typer af resultatlønsaftaler: Kvantitative effektiviseringer Kvalitative effektiviseringer Målbaserede aftaler Ikke planlagte effektiviseringer Hvilken type resultatlønsaftale, der er tale om, er ikke så vigtig. Det vigtigste er, at arbejdspladsen har gjort sig klart, hvilke mål man vil nå, og hvilken løn det betyder for den enkelte medarbejder. Ofte vil man derfor også se, at der er tale om en kombination af de fire typer. Eksempler på, hvordan resultatløn er blevet anvendt Kvantitative effektiviseringer Aftaler, hvor målet er at øge produktionen uden at øge arbejdsstyrken. F.eks. kan medarbejderne på samme antal timer vedligeholde et større grønt område? Kvantitative effektiviseringer SID og Hadsund Kommune har indført en formel procedure med det formål at få medarbejderne til at fremkomme med gode idéer og forslag, der kan medføre kvantitative forbedringer eksempelvis af nye arbejdsmetoder. Medarbejdere kan således belønnes økonomisk ved at fremsende deres forslag om forbedringer skriftligt til nærmeste leder. Teknik og miljø i Gentofte Kommune har indført resultatløn med det formål blandt andet at skabe kvantitative forbedringer i opgavevaretagelsen, at fremme samarbejdet i og mellem teams og at sikre fastholdelse og udvikling af konkurrenceevne. Resultatlønsordningen er 4
5 selvfinansierende og finder kun sted, såfremt der er opnået besparelser i forhold til timebudgetterne og/eller overskud på kunderelaterede opgaver. Kvalitative effektiviseringer Aftaler, hvor målet er at forbedre kvaliteten uden at øge arbejdsstyrken. Ofte ses en kombination af kvantitative og kvalitative forbedringer. Hvis der udelukkende fokuseres på kvantiteten, kan det påvirke kvaliteten negativt. Tilsvarende er det ikke hensigtsmæssigt udelukkende at fokusere på kvaliteten. Eksempel en socialforvaltning: En socialforvaltning vil nedbringe sagsbehandlingstiden inden for et år. For at sikre, at der ikke slækkes på kvaliteten, måles der samtidig på antallet af sager, der omgøres af ankeinstansen. Da året er gået, viser det sig, at sagsbehandlingstiden er reduceret med 2 måneder, og at det ikke har medført flere sager, der er omgjort af ankeinstansen. Jobcentret i en kommune sætter sig som mål, at flere bistandsklienter af anden etnisk oprindelse skal i beskæftigelse eller uddannelse. Der tilrettelægges et projektforløb, som sikrer, at bistandsklienterne opnår større færdigheder. Det sker ved en vekselvirkning mellem sprogundervisning, praktik på virksomheder og almindelig skoleundervisning. Herved opnår eleverne en hurtigere tilegnelse af dansk og en viden om, hvad der kræves på arbejdsmarkedet. Samlet har det resulteret i, at flere opnåede varig beskæftigelse. Der udbetales resultatløn i forhold til målopfyldelsen. Målbaserede aftaler Aftaler med fokus på at opnå bestemte mål på arbejdspladsen kan f.eks. være brugertilfredshed i svømmehallen, eller overholdelse af tidsfrister i en sagsbehandling. I resultatkontrakten står, hvilke beløb medarbejderne får udbetalt i forhold til graden af målopfyldelse. Eksempel en kommunal svømmehal: En kommunal svømmehal sætter som mål, at der skal være en større brugertilfredshed. Der laves derfor en række tiltag med det formål at sikre en højere brugertilfredshed. Der foretages en gang årligt en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne. Der afsættes et beløb til formålet, som udmøntes til medarbejderne i forhold til graden af den konstaterede tilfredshed. En løn og personaleafdeling iværksætter med udgangspunkt i afdelingens arbejdsprogram et kvalitetsprojekt. Der udpeges i samarbejde med medarbejderne en række mål f.eks. overholdelse af frister for lønindberetning; udstedelse af ansættelsesbreve; besvarelse af konkrete sager og udvikling af en administrativ vejledning. Målopfyldelsen konstateres dels gennem målinger af fristoverholdelsen dels gennem tilfredshedsmålinger hos brugerne. De afsatte midler fordeles efter graden af målopfyldelsen. Ikke planlagte effektiviseringer I denne gruppe finder vi udmøntning af resultatløn, som ikke på forhånd har været en planlagt del 5
6 af mål eller indsats på arbejdspladsen. Her kan f.eks. være tale om udmøntning af en opnået besparelse som ikke på forhånd har været planlagt. Viser det sig f.eks., at medarbejderne ved at planlægge en opgave anderledes har sparet på forbruget af ressourcer eller arbejdstimer, kan man aftale, at besparelsen udmøntes til de involverede medarbejdere som resultatløn. Ikke planlagte effektiviseringer: Skive Kommune har udbetalt engangsbeløb til udvalgte medarbejdere, der har ydet en ekstra arbejdsindsats. Aftalerne om udbetaling af resultatløn sker med tilbagevirkende kraft og skal tilgodese de medarbejdere, der har bidraget med effektiviseringer på deres område. Efter udførelsen af en bestemt anlægsopgave, udlodder Københavns Energi 50 % af værdien af den sparede tid til deling mellem en gruppe medarbejdere. Overskuddet fordeles forholdsmæssigt i forhold til den enkeltes forbrug af timer. Chefen skal medvirke konstruktivt til at gennemføre kommunalreformen. Chefen skal forholde sig til konsekvenserne af eventuelle love på eget område og tage initiativ til at kommunikere opad i systemet, hvor lovene medfører væsentlige ændringer af økonomisk, organisatorisk eller teknologisk art. De besluttede ændringer i forbindelse med kommunalreformen skal gennemføres i en tæt dialog med direktionen og kommunens øvrige ledere og medarbejdere. Som udviklingsprojekt vægter dette med 15 % i forbindelse med udmøntning af resultatløn. 6
Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune
Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri
Læs mereVejledning til skabelon til en resultatlønsaftale
Vejledning til skabelon til en resultatlønsaftale Her er vejledningen til skabeloner til en lokal resultatlønsaftale, som tillidsrepræsentanten kan anvende i forhandlinger med ledelsen om en resultatlønsaftale.
Læs mereFRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart
FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs merekobling af løn og kvalitetsmål
kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereDen administrative håndtering af lokal løndannelse:
VEJLEDNING LOKAL LØNDANNELSE I SKANDERBORG KOMMUNE PRINCIPPER OG PRAKSIS INDLEDNING Vejledningen indeholder både principper og den praktiske og administrative håndtering af lokal løndannelse. Vejledning
Læs mereFOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007
FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til
Læs mereLØNPOLITIK FOR BØRNEHAVEN MERIANVEj Sidst tilrettet 2008
LØNPOLITIK FOR BØRNEHAVEN MERIANVEj Sidst tilrettet 2008 Indledning. Middelfart Kommune har vedtaget en overordnet lønpolitik med udgangspunkt i begrebet Ny Løn. Den overordnede lønpolitik fastlægger en
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereIndflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007
Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser
Læs mereServicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Læs mereE-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?
E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik
Læs mereLønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015. Kultur og Stab HR og Jura
Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015 Kultur og Stab HR og Jura Side 2/11 INDHOLD INDHOLD... 2 I. LØNPOLITIK... 4 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER... 4 LØNDANNELSEN... 5 GRUNDLØN... 5 FUNKTIONSLØN...
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2018 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereOversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor
Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler
Læs mereKvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
Læs mereSpørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,
Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereEksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave
Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereA N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation
I N TRODUKTION TIL A N A LYSEKONCEPTER Analyse af den kommunale kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling
Læs mereLøndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a.
Lønpolitik Indledning og afgrænsning Sorø Kommunes overordnede lønpolitik indeholder principper og rammer for løndannelsen i Sorø Kommune. Lønpolitikken tager udgangspunkt i personalepolitikkens vision
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereDe lokale forhandlinger 2010
De lokale forhandlinger 2010 Der blev ved OK08 afsat 1,25 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010 til Sundhedskartellets ledergrupper altså i alt 2,5 % i denne overenskomstperiode. Vi har her i
Læs mereDe årlige lokale lønforhandlinger for ledere
De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Da der i de overordnede forhandlinger på hele det offentlige arbejdsmarked har været prioriteret generelle lønstigninger og pensionsforbedringer, er der ikke
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereStruer Kommune Lønpolitik
Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og
Læs meregladsaxe.dk Personalepolitik
gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer
Læs mereResultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016
Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets departement og Ankestyrelsen 2016 Resultatmål Ankestyrelsen er gennem en årrække blevet tilført opgaver, bl.a. fra den tidligere Familiestyrelsen, og
Læs mereMedarbejdertrivselsundersøgelse Roskilde Tekniske Skole. Skolerapport. Svarprocent: 88% (371/422)
Medarbejdertrivselsundersøgelse 2017 Roskilde Tekniske Skole Svarprocent: 88% (371/422) Skolerapport Model ENNOVA ENGAGEMENT MODEL Drivkræfter Engagement Overordnet ledelse Nærmeste leder Samarbejde Tilfredshed
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereAftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012
Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereLedelses- og værdigrundlag
Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser
Læs mere4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje
4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereResultatløn betaler sig - en inspirationsguide om resultatløn
Resultatløn betaler sig - en inspirationsguide om resultatløn August 2006 Resultatløn betaler sig - en inspirationsguide om resultatløn August 2006 Resultatløn betaler sig - en inspirationsguide om resultatløn
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereDet er lederen af Børnehaven Regnbuen, der efter aftale med bestyrelsen, har kompetencen til at forhandle løn med alle medarbejdere
Indledning. I lønpolitikken for Børnehaven Regnbuen er der taget udgangspunkt i de samme retningslinier som lønpolitikken for Middelfart kommune, samt de gældende overenskomster / forhåndsaftaler fra de
Læs merePrioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden
Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereAt være medarbejder i Serviceafdelingen
At være medarbejder i Serviceafdelingen Indholdsfortegnelse Forord... 3 Serviceafdelingens strategi 2020... 4 Kompetencestrategi for Serviceafdelingen på Aarhus HF og VUC... 5 Konkrete initiativer og projekter
Læs mereRELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereBrug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR
Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereHjælpemiddelservice Vejen
Vejen Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Rene Sigvartsen Afdelingsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereTips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:
Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort
Læs mereDe årlige lokale lønforhandlinger for ledere
De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det
Læs mereSammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE
Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs merePulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere
Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,
Læs mereRIGSPOLITIET. Resultatlønsaftale for politidirektør Lene Frank
RIGSPOLITIET Resultatlønsaftale for politidirektør Lene Frank 2019 Resultatlønsaftale for politidirektør Lene Frank Mellem rigsadvokat Jan Reckendorff og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg samt politidirektør
Læs mereRetten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision:
Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2010 Indledning: Retten i Esbjergs opgave, vision og værdier. Retten i Esbjerg udøver som en del af Danmarks Domstole dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereRetningslinjer for lokal løndannelse O.15 i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Tillæg til procedureaftalen om lokal løndannelse
Til ledere i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Retningslinjer for lokal løndannelse O.15 i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Tillæg til procedureaftalen om lokal løndannelse Grundlaget for,
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Dan Andersen Økonomichef Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 120.000 (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereFrie Skolers Lærerforenings krav til OK 15
Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering
Læs mereTRYGHED OG KOMPETENCEUDVIKLING
BILAG TIL FORHANDLINGSPROTOKOL 1 TRYGHED OG KOMPETENCEUDVIKLING Parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten Den økonomiske krise og behovet for løbende opgavemæssige og organisatoriske forandrings-
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereMindst 30 pct. af alle. være i offentlige eller private virksomheder. I 2006 var den virksomhedsrettede. aktiveringer for kontanthjælpsmodtagere
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Stab og Sekretariat BIU: Bilag c Budgetkontrol 3. kvartal 2008 (resultatkrav) NOTAT Dato: 11. november 2008 Af: Af: Claus Bager Jensen Tværgående målsætning
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereSTRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN
STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så
Læs mereEvaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt
Ringsted Kommune Evaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt April 2017 Indhold 1. Indledning... 2 2. Koordinering mellem LC og Det Tværgående Myndighedsnetværk... 2 3. Evaluering af forløbet...
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder
F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle
Læs mere