Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter

Transkript

1 Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens netværk for hjertefysioterapeuter i Danmark 21.juni 2012

2 Baggrund Evidens for træning til klappatienter Status fysisk og psykisk postoperativt Træning til klappatienter CopenHeart studiet og kliniske erfaringer Spørgsmål og dialog

3 Fru Hansen, 74 år Gennem længere tid dyspnø og brystsmerter ved fysisk aktivitet Tilkommet besvimelser ved fysisk aktivitet Aortastenose ved ekkokardiografi Information om ingen fysisk aktivitet før operation

4 Hr. Jensen, 42 år Løbetræning x 3 ugentlig i mange år indtil 3 uger før operation Mitralinsufficiens Vellykket peri-og postoperativt forløb Mobiliseret til stol 24 timer efter operation

5

6 Incidens stigende: 3.200/år Hyppigst: Aortastenose og Mitralinsufficiens Ætiologi: Stenose eller insufficiens Symptomer: dyspnø, træthed, brystsmerter, palpitationer + klapspecifikke

7 Follow-up med ekkokardiografi Symptomer, påvirket EF operation Mortalitet uden operation med symptomer høj Pakkeforløb: udredning + op ca. 4 uger Total 1500 op/år ca. 500 på RH

8 Hæmodynamisk ustabil Hæmodynamisk stabil

9 Dekonditionering Postoperative komplikationer Genoptræning variation i henvisning og forløb Fysisk Fald i funktionsniveau Iltoptagelse Spontan bedring i EF

10 Øget risiko for depression og angst Påvirket QoL? Kliklyde Psykisk Livslang medicinering (AK) Begrænsning i dagligdags gøremål Tilbagevenden til arbejde? Afhængighed af hjælp fra pårørende

11 Bedre symptomhåndtering, psykisk velbefindende Øget iltoptagelse og arbejdskapacitet En række gavnlige effekter på det kardiovaskulære system

12 Hastig vægtøgning som tegn på hjerteinsufficiens Hvilepuls>100 Fald i systolisk BT og arytmier ved træning Hvile i diastolisk BT>110 AMI indenfor 3 uger Generel sygdom og almen utilpashed

13 Forfatter Årstal Antal deltagere Deltager alder, gennemsnit Involveret hjerteklap Hovedfund i interventionsgruppe Landry et al Aorta Sire et al Aorta Lim et al Mitral Jairath et al Aorta/Mitral Habel-Verge et al Mitral Newell et al Aorta/Mitral Kassirskiĭ et al Aorta V0 2 ca. 5 ml/kg/min, 25 % efter 8 uger Arbejdskapacitet 38 % 6 mdr. efter op. V0 2 ca. 9 ml/kg/min, 53 % efter 3 mdr. V0 2 ca. 5 ml/kg/min, 25 % efter 3 mdr. V % efter 8 uger Fysisk træning forbedrer fysisk kapacitet efter 12 og 24 mdr. Spiroergometri data forbedres signifikant, nærmer sig raske kontroller

14 Typiske studieprotokoller: 8-12 uger træningsprogram Submaximal/moderat intensitet 60%-85% 3 gange ugentligt- dagligt Real life stor variation

15 Messika-Zeitoun, J Am Coll Cardiol, 2003 Landry et al, The American Journal of Cardiology,1983

16 Goldsmith et al., Eur J Cardiothorac Surg, 2001

17 Stoll et al. J Thorac Cardiovasc Surg, 2000

18

19 Overordnet formål At samle viden om rehabilitering til patienter med kompleks hjertesygdom i et tværfagligt og tværsektorielt perspektiv

20 Hypotese 1) Integreret hjerterehabilitering forbedrer fysisk, mental og social funktion blandt patienter med komplekse hjerte sygdomme efter 4, 6 og 12 måneder 2) Integreret hjerterehabilitering reducerer sygeligheden og forbrug af sundhedsydelser efter 12 måneder og 24 måneder

21 Projekt opbygning QUAN before intervention: Survey-based prestudy (n=500) QUAL before intervention: interview pre study (n=10) The CopenHeart VR trial QUAN premeasures Intervention RCT, n=210 QUAN postmeasures QUAL post intervention: interview study (n=10% of participants) Interpretation based on QUAN and QUAL results Figure 1. The CopenHeart VR study. Mixed methods research design. Embedded Experimental Model. QUAN= quantitative data, QUAL= qualitative data

22 Rehabilitering til iskæmi- og hjertesvigtspatienter har vist positive resultater Aktuelt foretages rehabilitering på sparsomt evidens grundlag Risikoen forventes at være lille ud fra vores protokol Ingen studier kombinerer fysisk træning med samtaler til hjerteklapopererede

23 Selvvurderet mentalt helbred og livskvalitet SF EKG -blodprøver -ekkokardiografi -registeropfølgning Fysisk kapacitet V0 2 peak

24 Initieres på Rigshospitalet med overvågning Hjemmetræning Kommuner: CopenHeart certificerede

25 Påbegyndes 1 måned fra operationsdato Samtale med fysioterapeut Interventionens elementer: 1. Kredsløbstræning herunder opvarmning 2. Udspænding 3. Styrketræning 4. Motivation til at opretholde fysisk aktivitet minimum 30 minutter dagligt

26

27 Spørgsmål Md 1 Md 2 Md 3 Md 4-6 Symptomer og symptomhåndtering Diskuter tiden op til hjerteklapoperation og patientens hjerteklaphistorie. Oplevelser før og under hospitalsindlæggelsen samt oplevelsen af operationen og tiden lige efter operationen. Tilbagevenden til dagligdag, evt. arbejde Tal med patienten om hvad der er sket siden sidste besøg. Hvordan har patienten haft det? Tal om aktuelle tanker og spørgsmål. Spørg ind til om patienten har spørgsmål relateret til hjerteklapsygdom og den operation patienten har gennemgået. Grad af fysisk aktivitet Spørg ind til hvordan det at have gennemgået en hjerteklapoperation påvirker patientens hverdagsliv. Er der nogle aktiviteter patienten undviger? Har operationen hjulpet på symptomer og fysiske formåen? Er søvnkvaliteten ændret? Tjekke op på om der er en aftale med fysioterapeuten. Tal med patienten om hvordan træningen går. Afdække angst og depression Diskuter patientens familiesituation. Hvordan tackler familien at patienten har gennemgået hjerteklapoperation? Er der nogle mønstre i familien der er ændret? Kan patienten hente støtte hos familiemedlemmer/ægtefælle? Giv patienten information, tekniske/anbefalinger. Ændrede basalfunktioner (søvn, appetit) Genkendelse og håndtering af symptomer/åndenød. Diskuter ændret syn på egen krop.

28 Er vi blevet klogere?

29 Spørgsmål og kommentarer? Tak for opmærksomheden!

30 Generel stor glæde ved at træne under sikre forhold Stor muskelatrofi ved træningsstart Patienterne ønsker at styrketræne tidligt Sternum ar Klik lyde Overvejelser om medicin Den viden patienterne får med hjem kan muligvis modificeres