Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Effektmåling af entreprenørskabs- undervisning i Danmark

Transkript

1 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Effektmåling af entreprenørskabs- undervisning i Danmark

2 4 Rapporten er udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Ejlskovsgade 3D, 5000 Odense C, Danmark Forfattet og redigeret af: Lene Vestergaard Med artikel af: Thomas Schøtt, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet, red. af Lene Vestergaard Januar, 2011 Grafisk opsætning/layout: Heidi Kunst, Lene Vestergaard Tryk: PR Offset ApS, Fredericia

3 5 Indhold 7 Forord 8 Executive summary 10 Indledning 10 Fremtidig effektmåling 10 Rapporten 12 Hvad er entreprenørskab i undervisningen? 12 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i Danmark 2009/ 14 Entreprenørskabssøjlens gavn for karrierer af Thomas Schøtt 14 Indledning: Gavner træning i entreprenørskab? 16 Befolkningens træning 18 Livslang træning, tilbagevendende op igennem entreprenørskabssøjlen 21 Motivation og kompetencer til innovation og start af virksomhed 22 Gavn af træning i senere beskæftigelse 24 Karrierer i iværksætteri, selvstændighed og lønarbejde 26 Indkomst højnes ved træning 28 Konklusioner på entreprenørskabstræningens gavn 30 Effektmålinger på ungdomsuddannelser og universiteter 30 Effekten af entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne 32 Andre effekter 33 Udenlandske erfaringer på universitetsniveau 33 Opstart af virksomhed 33 Indkomst 34 Opsummering på effekten af entreprenørskabsuddannelse 34 Opstart af virksomhed 35 Indkomst 36 Entreprenørskab og andre arbejdskompetencer 36 Entreprenørskabsuddannelse 37 Perspektivering 38 Bilag 38 Bilag 1 Referencer til Entreprenørskabssøjlens gavn for karrierer 39 Bilag 2 - Effekter af Junior Achievement programmet i USA 41 Bilag 3 - Company Programme Alumni Evaluation 42 Bilag 4 - Svensk undersøgelse i regi af Ung Företagsamhet 43 Bilag 5 - Effektmåling på Company Programme i Danmark 45 Bilag 6 - Charney og Libecaps undersøgelse på University of Arizona 45 Bilag 7- Norsk undersøgelse: Gør entreprenørskab som hovedfag en forskel? 31 Opstart af virksomhed 32 Indkomst

4 6 Entreprenørskab

5 7 Forord Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise arbejder for, at entreprenørskab udbredes i undervisningen på alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Det har vi foreløbig gjort et års tid, men også andre organisationer, initiativer og enkeltpersoner har de seneste år sat fokus på området. Alle har gjort det i forvisning om, at kreativitet, innovation og iværksætteri i undervisningen er en forudsætning for, at unge går ud af uddannelserne med lyst og kompetencer til at skabe nyt og handle aktivt. Grundtanken er, at entreprenørielle og kompetente unge kan medvirke til vækst i det danske samfund om det er som iværksættere med egen virksomhed eller som innovativ ansat. Forestillingen er, at entreprenøriel kompetence kan tillæres, og at dette kan ske gennem undervisning. Med denne kompetence kan unge mennesker i højere grad se og udnytte innovative muligheder for sig selv og andre. Hidtil har vi kun haft på fornemmelsen, at entreprenørskabsuddannelse har denne positive effekt på elevers og studerendes handlekraft. Med denne rapport, som gengiver resultater fra undersøgelser i både Danmark og udlandet, er vi nu overbeviste om, at vores fælles indsats har effekt. Rapporten er et led i Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise s forsatte arbejde for at kortlægge og klarlægge entreprenørskab i det danske uddannelsessystem og er udarbejdet i Videncenter- og Analyseenheden med bidrag fra den danske del af GEM-forskningsprogrammet. Denne rapport er den første af sin art i Danmark, men ambitionen er, at den skal opdateres årligt, så der opnås større indsigt i effekterne af entreprenørskabundervisning. Christian Vintergaard Adm. direktør Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise

6 8 Executive summary Effects of entrepreneurship education The Danish Foundation for Entrepreneurship Young Enterprise has undertaken a first study of the effects of entrepreneurship education on the future careers of alumni. This report contains results from a survey conducted in Denmark by the Global Entrepreneurship Monitor (GEM) research group as well as findings from various international surveys and analyses. The focus has been on the effects of entrepreneurship education and training, on the number of business startups, income, further education and training as well as competences such as decision making, problem solving and collaboration. All studies show that entrepreneurship education and training has a positive effect on motivation and inclination in terms of starting a business. This means that people, who have studied entrepreneurship or been trained in entrepreneurship at some point, actually start more businesses than people, who have not received this kind of education. The Danish survey showed that people, who have received training, are more inclined to consider starting a business and own or run an established company. Entrepreneurship education also has a positive effect on income. All analyses show a positive correlation between entrepreneurship education and income. People, who have been trained, tend to earn a considerable higher income than others. A longitudinal study by Charney and Libecap showed that entrepreneurship graduates received an average annual income, which is 27 percent higher than the average annual income of non-entrepreneurship graduates. In addition, the GEM survey shows that the more people have been trained, the higher income they tend to earn and the increase is considerable. The studies from USA, Sweden and Denmark among JA-YE alumni show that the students found that their competences in the following areas were strengthened through their participation in the entrepreneurship programmes: Decision making Problem solving Collaboration According to the Danish study, people who have been trained in entrepreneurship on one level in the educational

7 9 system, tend to get more training later at higher levels. I.e. people who have participated in entrepreneurship teaching in primary school most likely also receive training during their upper secondary education, as well as during higher education. A further conclusion is that people, who have received training as part of their education, also tend to receive additional training outside their education. The positive effects of entrepreneurship education seem to be multiple and these results justify the focus and efforts to further develop entrepreneurship education. Future studies by FFE-YE will focus on the correlation between course design and students propensity for starting businesses. The Danish GEM survey is based on interviews with 2,000 persons aged 15 to 64 years in Denmark. This is a fairly representative segment of the population. The findings may therefore be said to represent the Danish population. The other studies referred to in this report focus on the effects of entrepreneurship education at the upper secondary level and were conducted by Junior Achievement Young Enterprise (JA-YE) in USA 1, England 2, Sweden 3 and Denmark 4. Additionally, we bring results from two studies of the effects at university level conducted by Charney and Libecap 5 in USA and by Kolvereid and Moen 6 in Norway. 1. Junior Achievement Creates Alumni Success, 2. Company Programme Alumni Evaluation, 3. Ung Företagsamhet Tvilling. Tatsiana Ksionda, Maj 4. Young Enterprise Danmark: Resultat af spørgeskemaundersøgelse 5. Charney and Libecap (2000): Impact of Entrepreneurship Education 6. Kolvereid and Moen (1997): Entrepreneurship among business graduates: does a major in entrepreneurship make a difference? Journal of European Industrial Training 21/4 [1997]

8 10 Indledning Regeringen har siden 2001 taget en række initiativer for at styrke entreprenørskab i undervisningen og analyser viser, at disse initiativer har ført til, at flere elever og studerende nu deltager i entreprenørskab-sundervisning end tidligere. En kortlægning nyligt gennemført af Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (FFE-YE) viser, at ca. 8,4 pct. af alle skoleelever og studerende i Danmark deltog i undervisning med entreprenørskabsindhold i 2009/. Der har også gennem de seneste år været et stigende ønske om at kunne måle, hvorvidt denne undervisning har nogen effekt i forhold til de studerendes evner, kompetencer og interesse for entreprenørskab. Gennem et sådant arbejde vil man også kunne vurdere, i hvilken grad uddannelsessektorens satsning på temaer inden for entreprenørskab rent faktisk gør en positiv forskel. Det overordnede mål med regeringens samlede strategi for uddannelse i entreprenørskab, som blev offentliggjort i november 2009 er, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Med en måling på de studerendes faktiske karriereforløb efter at have deltaget i entreprenørskabsundervisning, kan der bringes evidens for, hvor vidt undervisningen fører til flere iværksættere og på sigt, og om det er vækstvirksomheder, de etablerer. Effektanalyser vil desuden kunne påvise andre effekter af entreprenørskabsundervisning. Der er i udlandet blevet gennemført effektmålinger på afgrænsede områder i uddannelsessystemerne, men en sådan måling er ikke tidligere gennemført i Danmark i større skala. Indeværende rapport skal betragtes som et forstudie til en egentlig effektmåling af entreprenørskabsundervisning på flere niveauer i det danske uddannelsessystem. Der vil i denne rapport blive fokuseret på, hvorvidt entreprenørskabsundervisning og -træning øger lysten hos kandidaterne til at starte virksomhed og om de rent faktisk gør det, om entreprenørskabsuddannelsen har betydning for kandidaternes indkomst, hvorvidt undervisning i entreprenørskab fører til mere uddannelse i entreprenørskab og om der kan spores nogen effekter på entreprenørskabsuddannedes arbejdskompetencer såsom samarbejdsevner, beslutningstagning og problemløsning i øvrigt.

9 11 Fremtidig effektmåling En egentlig model og metode for samt gennemførelse af en effektmåling på entreprenørskabsundervisning i Danmark vil blive påbegyndt januar Arbejdet gennemføres som et ph.d.-studie over de næste tre år, , i FFE-YE regi. Modellen vil måle både intended behaviour (hvad de studerende på nuværende tidspunkt har til hensigt at gøre i fremtiden) og actual behaviour (hvad de studerende rent faktisk gør). Der vil desuden blive foretaget undersøgelser, der viser, hvilken effekt forskellige typer entreprenørskabsundervisning på universitetsniveau har på de studerendes valg af karriere. Resultaterne af disse målinger vil kunne danne grundlag for en mere kvalificeret og effektiv indsats på området, både på det politiske plan og i det konkrete arbejde med at indarbejde entreprenørskab i eksisterende og nye fag og kurser på alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Rapporten Det er vigtigt først at få præciseret, hvad vi forstår ved entreprenørskabsundervisning, inden vi ser på effekten af en sådan undervisning. Rapporten vil derfor som det første indeholde et afsnit, der beskriver FFE-YEs forståelse af entreprenørskab i undervisningen. Resultaterne fra den første kortlægning af entreprenørskabsundervisning vil ganske kort blive fremlagt for at give et baggrundsbillede at holde effektmålinger og analyser op imod. Et bredt studie er på foranledning af FFE-YE gennemført i regi af Global Entrepreneurship Monitor (GEM) som et survey blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i. I denne rapport bringes en artikel som redegør for effekterne af danskeres træning i entreprenørskab på deres efterfølgende uddannelser og karrierer i iværksætteri og anden beskæftigelse. Analysen baseres på et survey af 2000 personer, med særlig høj deltagelse af unge. Herudover vil vi referere til målinger og analyser, der er foretaget på forskellige niveauer i uddannelserne og i forskellige lande, for at underbygge de resultater og konklusioner, der drages af den danske undersøgelse. Undersøgelserne er dels foretaget i regi af Junior Achievement Young Enterprise som især tilbyder undervisningsprogrammer på grundskole og ungdomsuddannelsesniveau i USA, England, Sverige og Danmark, dels fra to universiteter i henholdsvis USA 7 og Norge 8. Endelig vil vi afslutningsvis sammenholde de forskellige målinger og survey-resultater. 7. Charney and Libecap (2000): Impact of Entrepreneurship Education 8. Kolvereid og Moen (1997): Entrepreneurship among business graduates: does a major in entrepreneurship make a difference? Journal of European Industrial Training 21/4 [1997]

10 12 Hvad er entreprenørskab i undervisningen? Uddannelse i Entreprenørskab handler i bred forstand om, at undervisningen er tilrettelagt så elever og studerende får en introduktion til entreprenøriel tankegang udvikler deres viden om entreprenørskab udvikler deres evner til at handle entreprenørielt. Entreprenørskab forstås ofte som det at starte egen virksomhed, og megen undervisning i entreprenørskab beskæftiger sig da også med at stimulere entreprenørskab i form af opstart af en ny virksomhed eller at udnytte mulighederne til at skabe nye forretningsområder i eksisterende virksomheder, også kaldet intraprenørskab. Udover det forretningsmæssige i at starte egen virksomhed, tales der i den engelsksprogede litteratur om et bredere begreb som enterprising behaviour, det vi på dansk kan oversætte og forstå som foretagsomhed, initiativrighed og handlekraft. Man kan også sige at handling, at sætte i værk, er et væsentligt kendetegn for entreprenøren. Kreativitet, innovation og iværksætteri er nøglebegreber i forståelsen af entreprenørskab. Kreativitet kan siges at være evnen til at tænke nyt, få nye idéer. Innovation anses for at være en social proces, hvor muligheder spottes og kreativiteten bruges til at skabe nyt, som er værdifuldt for dig selv og andre. Iværksætteri forstås som evnen til at sætte noget i gang, uden at det nødvendigvis indebærer, at der skabes noget nyt. Entreprenørskab er, når der bliver handlet på mulighederne i de gode idéer og innovationen og disse bliver omsat til værdi for andre. Initiativrige personer skal opdage eller skabe muligheder for at skabe værdifuldt nyt, omsætte disse til ideer og handle på dem. Den værdi, der skabes, kan være økonomisk men også social. Entreprenørskab og intraprenørskab er ikke begrænset til kun at finde sted i det private erhvervsliv. Entreprenørskab kan optræde i alle dele af samfundslivet, i det offentlige såvel som i det private og være motiveret i såvel økonomiske målsætninger som ønsket om at skabe social værdi. Entreprenørskabsundervisning rummer flere aspekter dels den faglige side, altså indholdet, dels de pædagogiske og didaktiske metoder, der undervises efter. Populært tales der også om undervisning om og undervisning i entreprenørskab. Undervisning om entreprenørskab kan sammenlignes med mere traditionel lærebogsundervisning, hvor det handler om at tilegne sig viden om området. Undervisning i entreprenørskab er praksisorienteret, og der benyttes en pædagogik og didaktiske metoder, hvor elever og studerende handler, mærker og gør samtidig med og på baggrund af tilegnet viden og erfaringer.

11 13 Op igennem uddannelsessystemet er der en naturlig progression i emnets kompleksitet og dybde, og fokus rettes mere mod kernefagligheden i entreprenørskab. Entreprenørskabssøjlen 9 er en illustration af denne progression. Her ses entreprenørskab i undervisningen som et samlende begreb, der indeholder såvel kreativitet som innovation og iværksætteri. Entreprenørskab har som fag sin egen berettigelse og kan samtidig virke i samspil med kernefagligheden i andre kurser og fag, hvor kreativitet, innovation og iværksætteri som bånd snor sig omkring hele uddannelsesforløbet og skaber sammenhæng. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i Danmark 2009/ Kortlægningen af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem viste, at fokus på dette område var varierende på de forskellige uddannelsesniveauer. Den overordnede konklusion var, at mindst 3,5 pct. af de elever i grundskolen undervises i entreprenørskab i skoleåret 2009/. ca. 22 pct. af de ca elever på ungdomsuddannelserne har deltaget i entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2009/. ca. 11 pct. af ca studerende deltog i fag, kurser eller uddannelser med entreprenørskabsindhold på de videregående uddannelser i skoleåret 2009/. Samlet set har af de ca danske skoleelever og studerende deltaget i entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2009/, hvilket svarer til 8,4 pct. 10. I de følgende afsnit bringes først GEM artiklen, som redegør for effekterne af danskeres træning i entreprenørskab på deres efterfølgende uddannelser og karrierer i iværksætteri og anden beskæftigelse. Dernæst bringes en opsamling af målinger og analyser foretaget i forskellige lande i to afsnit om ungdomsuddannelsesniveau og om universitetsniveau. Endelig sammenstilles resultaterne i en opsummering på udvalgte parametre. 9. Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden, Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/. November. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise

12 14 Entreprenørskabssøjlens gavn for karrierer Forfattet af Thomas Schøtt, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet, Leder af GEM-forskningsprogrammet, Redigeret af Lene Vestergaard, Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise Undersøgelserne, der danner basis for denne redegørelse, er led i årets GEM-forskningsprogram. Denne redegørelse er kortfattet, mens detaljer gives i bogen Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark - studied via Global Entrepreneurship Monitor (Schøtt 2011b), som er finansieret af FFE-YE. Indledning: Gavner træning i entreprenørskab? Formålet i denne artikel er at gøre rede for effekterne af danske kvinders og mænds træning i entreprenør-skab på deres efterfølgende uddannelser og karrierer i iværksætteri og anden beskæftigelse. Træning skal forstås som modtagelse af undervisning og deltagelse i andre aktiviteter som fx forretningsidékonkurrencer, innovation-camps o. lign., hvor fokus er på entreprenørskab. Træning omfatter derfor undervisning som led i uddannelse, viden som unge får ved siden af uddannelsen, og viden som voksne får efter afslutningen af deres uddannelse. At træning kan forekomme i mange kontekster hænger sammen med, at træning er et voksende fænomen, og at entreprenørielle kompetencer er mangfoldige (Bager & Nielsen 2005). Analysen her baseres på et survey af 2000 personer. Det er en stikprøve af landets årige kvinder og mænd, som er ret repræsentativ, men med særlig høj deltagelse af unge, hvilket er opnået ved at udtage stikprøven vilkårligt blandt mobiltelefonbrugerne. Surveyet er gennemført som telefoninterviews i juni i det danske GEM-forskningsprogram, hvor årets eksterne sponsor var FFE-YE. Besvarelserne er således baseret på folks personlige erindring og oplevelse. Uddannelse omfatter grundskole, ungdomsuddannelse som gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Unges veje gennem uddannelserne til beskæftigelse illustreres i nedenstående figur 1. Uddannelserne udgør en søjle af klodser, der stables ovenpå hinanden, og læringen i hver klods bygger oven på tidligere læring. Træning i entreprenørskab kan også tænkes som moduler, hvor de første moduler hovedsagelig fokuserer på at skabe motivation for entreprenørskab og udvikler kreativitet, og senere moduler fokuserer på færdigheder og dybere faglighed (Cubion 2008, Selvstændighedsfonden 2008). Træning i entreprenørskab kan fås hele vejen gennem uddannelsessystemet, dvs. som led i en uddannelse, sideløbende med en uddannelse (extra-curriculært) og efter afslutningen af uddannelserne (Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi; Kulturministeriet; Undervisningsministeriet; og Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2009). Entreprenørskabssøjlen er det samlende begreb for progressionen af undervisningen op gennem uddannelsessystemet.

13 15 Figur 1 Det, vi har ønsket at undersøge, er, i hvor stort omfang danskerne er trænet i entreprenørskab, om undervisning i entreprenørskab på ét niveau i uddannelsessystemet fører til mere undervisning senere, om denne træning og undervisning i entreprenørskab skaber motivation og udvikler kompetencer til at innovere og starte virksomhed og om træning i entreprenørskab har indflydelse på indkomst. Spørgsmålene som søges besvaret i undersøgelsen er således: Er befolkningen trænet trænes mange kvinder og mænd og er træningen knyttet til uddannelse? Er træning livslang er trænede kvinder og mænd særlig tilbøjelige til senere træning? Er træning fremmende for lyst og kompetencer til at innovere og starte? Er træning til gavn i kvinders og mænds senere jobs? Er træning tæt koblet til entreprenørskab og selvstændighed og løst koblet til andre karrierer? Giver kvinders og mænds træning en særlig høj indkomst?

14 16 I undersøgelsen stillede vi en række specifikke spørgsmål for at få besvaret ovenstående: Vi spurgte alle: I din folkeskole, har du der fået nogen undervisning i at starte en virksomhed? De med nogen ungdomsuddannelse blev spurgt, hvis den var en erhvervsuddannelse: I din erhvervsuddannelse, har du der fået nogen undervisning i at starte en virksomhed? Eller, hvis den var en gymnasial uddannelse: I din gymnasiale uddannelse, har du der fået nogen undervisning i at starte en virksomhed? De med nogen videregående uddannelse blev også spurgt: I din videregående uddannelse, har du der fået nogen undervisning i at starte en virksomhed? Alle blev også spurgt: Imens du var under uddannelse, har du da uden for skolen fået nogen træning i at starte en virksomhed? De, der ikke længere var studerende, blev også spurgt: Senere hen, efter du sluttede din uddannelse, har du så fået nogen træning eller undervisning i at starte en virksomhed? Det er besvarelserne af disse spørgsmål, som danner basis for analysen. I det følgende vil der i særskilte afsnit blive gjort rede for de statistiske data og bragt en analyse på hvert enkelt område: befolkningens træning, livslang træning, start af virksomhed, gavn i senere beskæftigelse, karriere og indkomst. Der afsluttes med en opsamling af resultaterne. Befolkningens træning Det første spørgsmål, vi ønsker at undersøge er, hvorvidt befolkningen har modtaget træning i entreprenørskab og i hvilke og hvor mange sammenhænge (kontekster), det er foregået. Deltagerne i undersøgelsen fik ikke forklaret begrebet træning, idet det blev formodet, at forklaringen lå underforstået i de ovenstående spørgsmål. En person kan have fået træning i op til fem kontekster: grundskole, ungdomsuddannelse, videreuddannelse, ved siden af skolen, og efter afslutningen af uddannelsen. Af tabel 1 ses hvor stor andel af de adspurgte, der har fået træning i én eller flere kontekster. De fleste personer har ingen træning fået, mange personer har fået træning i én kontekst, og en del personer, omkring 15 pct. i befolkningen, har fået træning i flere kontekster som tilbagevendende træning op igennem entreprenørskabssøjlen. Kønnet har ingen betydning for omfanget af træning, dvs. mænd og kvinder har samme omfang af træning (Schøtt 2011a).

15 17 Tabel 1 Personers træning i op til fem kontekster. Træningens kobling til uddannelserne er talt op i tabel 2. Flere personer i befolkningen (15-64 årige) er trænede inden for uddannelserne end ved siden af skolen og efter afslutningen af uddannelsen. Desuden er flere blandt de erhvervsuddannede trænede end blandt de med andre uddannelser. Tabel 2 Træningens kobling til uddannelserne.

16 18 Kønnet har nogen betydning for koblingen mellem træning og uddannelse. Det ene køn har lidt større hyppighed i visse kontekster, og det andet køn har lidt større hyppighed i andre kontekster. Mænd er hyppigere end kvinder trænet ved siden af skolen, inden for gymnasial uddannelse og også inden for videregående uddannelse. Kvinder er hyppigere end mænd trænet inden for grundskolen, og også inden for erhvervsuddannelserne. Samlet set, set over alle konteksterne, har mænd og kvinder samme omfang af træning (Schøtt 2011a). Livslang træning, tilbagevendende op igennem entreprenørskabssøjlen Entreprenørskabssøjlen er det begreb, der bruges om undervisning i entreprenørskab op igennem hele uddannelsessystemet fra grundskole til ph.d. I det følgende undersøges, hvorvidt entreprenørskabstrænede er særligt tilbøjelige til senere at vende tilbage og deltage i yderligere træning på andre niveauer i uddannelsessystemet. Der gøres således rede for tilbøjeligheden til at deltage i træning fra trin til trin i henhold til den viste figur 1. Undersøgelsen viste, at i grundskolen får nogle elever træning, mens andre ikke gør. Det interessante spørgsmål er, om træning inden for en ungdomsuddannelse afhænger af, om der er modtaget undervisning eller træning inden for grundskolen. Vi kigger i første omgang på de gymnasiale uddannelser. Af tabel 3 fremgår, at unge med træning i grundskolen har langt højere odds (3,4) for at få træning i gymnasial uddannelse end unge uden træning i grundskolen. Det vil sige, at har man fået undervisning i entreprenørskab i grundskolen, er der mere end 3 gange så stor chance for, at man vælger entreprenørskab i gymnasiet, end hvis man ikke har fået denne type undervisning i grundskolen. Sammenhængen mellem træning i grundskolen og træning i gymnasiet er statistisk signifikant, dvs. væsentlig eller betydelig med p-værdi 0,0001. P-værdien er vores risiko (eller sandsynlighed) for at konkludere, at der er en sammenhæng i befolkningen, hvis der faktisk ikke er en sammenhæng. Hvis p-værdien er under 0,05 konkluderer vi, at der er en sammenhæng, omend med en lille usikkerhed. I dette tilfælde kan vi altså stole på de statistiske beregninger, idet der kun er tale om en meget lille usikkerhed. Usikkerheden ved at drage konklusion om befolkningen beror på, at vi konkluderer ud fra en stikprøve. Stikprøven udgør her 60 gymnasialt uddannede med træning i grundskolen og gymnasialt uddannede uden træning i grundskolen (angives ved n i tabel 3). Det er altså forholdsvis små antal, vi måler på. I fremtidige undersøgelser i FFE-YE regi vil målingerne blive foretaget på et større antal entreprenørskabstrænede (og kontrolgruppe), hvorved denne usikkerhed bliver mindsket.

17 19 Tabel 3 Træning i gymnasial uddannelse er afhængig af træning i grundskolen. Andre unge går efter grundskolen videre i en erhvervsuddannelse, hvor træning også kan fås. Unge med træning inden for grundskolen har højere sandsynlighed eller odds for at få træning inden for erhvervsuddannelse end unge uden træning i grundskolen, som det ses af tabel 4. Forholdet mellem de to odds er 5,0, hvilket viser, at elever i en erhvervsuddannelse er særligt tilbøjelige til at få træning, hvis de allerede fik det i grundskolen. Tabel 4 Træning i erhvervsuddannelse er afhængig af træning i grundskolen. Mange unge går efter en ungdomsuddannelse videre til videregående uddannelse. Her er det også muligt at deltage i entreprenørskabsundervisning og andre aktiviteter relateret til entreprenørskab uden for undervisningen. Tabel 5 viser, at der både er større sandsynlighed for at unge, der har modtaget træning i en gymnasial uddannelse også får træning i en videregående uddannelse end andre unge, der ikke har fået træning, og at disse unge med træning også er mere tilbøjelige til at få træning i den videregående uddannelse, hvis de allerede fik træning i deres gymnasiale uddannelse. Tabel 5 Træning i videregående uddannelse er afhængig af træning i gymnasial uddannelse. Også unge med en erhvervsuddannelse fortsætter i en videregående uddannelse. For denne gruppe gælder tilsvarende, at de, der er trænet i udgangspunktet altså inden for deres erhvervsuddannelse, har højere sandsynlighed eller odds for at få træning inden for den videregående uddannelse end unge uden træning inden for erhvervsuddannelsen. Ligeledes gælder, at disse studerende, der kommer fra en erhvervsuddannelse, i videregående uddannelse er særlig tilbøjelige til at få træning, hvis de allerede fik træning i erhvervsuddannelsen. Se nedenstående tabel 6.

18 20 Tabel 6 Træning i videregående uddannelse er afhængig af træning i erhvervsuddannelse. Som tidligere nævnt kan unge under uddannelse også få træning ved siden af deres uddannelse. Af tabel 7 fremgår, at unge med træning inden for deres uddannelse har højere sandsynlighed for at få træning ved siden af uddannelsen end unge uden træning inden for uddannelsen. Forholdet mellem de to odds er 2,5, dvs. at unge under uddannelse er særligt tilbøjelige til at få træning ved siden af, hvis de også får træning inden for uddannelsen. Tabel 7 Træning ved siden af uddannelse, afhængig af træning inden for uddannelse. Træning efter afsluttet uddannelse er også muligt. Her viser undersøgelsen, at folk med træning ved siden af uddannelsen har højere sandsynlighed eller odds for at få træning efter uddannelsen end folk uden træning ved siden af uddannelsen. Se tabel 8, som også viser, at folk er særlig tilbøjelige til at få træning efter afslutningen af uddannelsen, hvis de allerede fik træning ved siden af deres uddannelse. Tabel 8 Træning efter afslutning af uddannelse er afhængig af træning ved siden af uddannelsen. Som det fremgår af ovenstående, viser undersøgelsen således, at folk, der er trænet i én kontekst, er særligt tilbøjelige til også at få træning i den næste kontekst, og dermed vende tilbage og deltage i entreprenørskabssøjlen som en sekvens af læringsmoduler. Trænede iværksættere og selvstændige er også mere tilbøjelige end utrænede entreprenører til at netværke og få råd fra andre (Schøtt, 2009). Alt dette viser en tendens til, at træning er livslang.

19 21 Kønnet har ikke væsentlig betydning for tendensen til livslang træning. Både kvinder og mænd er ganske tilbøjelige til at vende tilbage til gentagen deltagelse i entreprenørskabssøjlen og forfølge en livslang kompetenceudviklingsproces. Motivation og kompetencer til innovation og start af virksomhed Et spørgsmål, der naturligt melder sig, når det handler om effekten af entreprenørskabsundervisning, er, om undervisning i entreprenørskab fremmer lyst og kompetencer til at innovere og starte egen virksomhed. Personer med træning inden for uddannelserne blev som udgangspunkt spurgt om det, de lærte af undervisningen i at starte virksomhed mest var teoretisk eller mest praktisk. Tabel 9 viser, at langt de fleste med træning inden for uddannelserne svarede, at de lærte teoretisk viden om opstart snarere end praktisk viden. Kønnet er uden betydning for denne tendens til teoretisk læring. Tabel 9 Teoretisk og praktisk læring inden for uddannelserne.

20 22 Dernæst blev den samme gruppe (de med træning inden for uddannelserne) stillet en række spørgsmål om motivation og kompetencer til innovation og opstart: Når du tænker tilbage på den undervisning, som du i din uddannelse har fået i at starte en virksomhed, gav den undervisning dig så mere lyst til at skabe fornyelse? Når du stadig tænker tilbage på din undervisning i at starte en virksomhed, gjorde den undervisning dig så mere kompetent til at skabe fornyelse? Når du tænker tilbage på den undervisning, som du i din uddannelse har fået i at starte en virksomhed, gav den undervisning dig så mere lyst til at starte en virksomhed? Når du stadig tænker tilbage på din undervisning i at starte en virksomhed, gjorde den undervisning dig så mere kompetent til at starte en virksomhed? Af tabel 10 fremgår, at træningen i uddannelsen ofte har øget motivation og kompetence til innovation og opstart. Kompetencerne er oftere øget end motivationen. Således svarer 60 pct., at deres kompetencer til at starte egen virksomhed er øget og 43 pct., at de er mere motiverede. Tabel 10 Indvirkning af træning i uddannelse på motivation og kompetence til innovation og opstart. Kønnet er uden betydning for den øgede motivation og kompetence til innovation. Men motivation og kompetence til opstart er oftere øget blandt mænd end blandt kvinder. Gavn af træning i senere beskæftigelse Formodningen er generelt, at undervisning i entreprenørskab resulterer i flere opstartsvirksomheder, og at styrkede kompetencer giver mere levedygtige virksomheder. I det foregående blev således også vist, at både motivation og kompetencer til at starte eget øges. Men gavner entreprenørskabsundervisning også, hvis man ikke starter eget men bliver ansat i en eksisterende virksomhed eller organisation?

21 23 De personer, som havde fået nogen træning, uanset konteksten, blev derfor spurgt om udbyttet: Når du tænker på den undervisning og træning i at starte virksomhed, som du har fået i dit liv, er den så til gavn i det du nu beskæftiger dig med? Som det fremgår af tabel 11, svarer knap halvdelen af de trænede, at de i deres beskæftigelse har gavn af træningen. Her har kønnet betydning, idet mænd oftere end kvinder synes, at de har gavn af træningen i deres nuværende beskæftigelse. Tabel 11 Gavn af træning i nuværende beskæftigelse. Gavn af træningen i nuværende beskæftigelse er selvfølgelig afhængig af, om man laver det, man er trænet til. I rundspørgen spurgtes folk, om de er ansat på fuld tid, ansat på deltid, selvstændig erhvervsdrivende, arbejdsløs, pensionist eller efterlønsmodtager, studerende, eller hjemmegående ægtefælle/samlever eller har anden beskæftigelse. Folk, der i interviewet identificeredes som iværksættere, dvs. er i færd med eller har intention om at starte, grupperes her sammen med selvstændige. Besvarelserne viste, at gavn af træningen afhænger af beskæftigelsen, se tabel 12. Iværksættere og selvstændige har oftest gavn af træningen, hvilket også var forventet. Af tabellen fremgår at 68 pct. siger, de har gavn af træningen mod 42 pct. af den gruppe, der har ansættelse. I tidligere undersøgelse af iværksættere fandt vi også, at de fik betydelig gavn af træning (Schøtt 2009; Schøtt & Ottósson 2009). Det er dog overraskende, at så mange ansatte også svarer, at de har gavn af træningen i deres arbejde. Hele 42 pct. svarer ja til spørgsmålet. Tabel 12 Gavn af træning i nuværende beskæftigelse er afhængig af beskæftigelsen.

22 24 Datamaterialet viste tillige, at kønnet også i denne sammenhæng er af betydning. Mandlige iværksættere og selvstændige har tilsyneladende oftere end kvindelige entreprenører gavn af træningen i deres nuværende beskæftigelse som entreprenører. Også mandlige ansatte har oftere end kvindelige ansatte gavn af træningen i deres nuværende beskæftigelse som ansatte. Beskæftigelsens afhængighed af træning undersøges nærmere i det følgende. Karrierer i iværksætteri, selvstændighed og lønarbejde Med undersøgelsen har vi også søgt at belyse, hvorvidt træning i entreprenørskab er tæt koblet til eller har en tæt sammenhæng med iværksætteri og selvstændighed, og om træning er svagere koblet til lønarbejde. Vi forventer, at trænede hyppigere end utrænede er involveret i entreprenøriel aktivitet, såsom at være i færd med at starte en virksomhed, at sigte mod at starte, og at eje og lede en etableret virksomhed. Vi forventer derfor også, at trænede mindre hyppigt end utrænede har andre karrierer, såsom ansættelse på fuld tid eller på deltid, eller andre beskæftigelser (såsom hjemmegående ægtefælle eller samlever). At træning styrker orienteringen mod iværksætteri er fornylig dokumenteret i den internationale undersøgelse Global Entrepreneurship Monitor (Coduras et al ). Undersøgelsen viser, næsten som kunne forventes, at folks beskæftigelse afhænger af, om de er trænede, se tabel 13. Trænede er hyppigere end utrænede i færd med opstart. Af de trænede er 8 pct. i færd med at starte, mens kun 5 pct. af de utrænede er i færd med at starte. Så trænede har langt større chance end utrænede for at blive iværksættere. Af tabel 13 kan yderligere udledes, at trænede folk oftere end utrænede folk sigter mod opstart. De trænedes sandsynlighed for at sigte mod at starte er 2,1 gange de utrænedes sandsynlighed for at sigte mod at starte. Så trænede har altså langt større tilbøjelighed end utrænede til at sigte mod at blive iværksættere. Ligeledes ejer og leder trænede folk tilsyneladende oftere end utrænede folk en virksomhed. Ifølge en sandsynlighedsberegning har trænede tilsyneladende betydeligt større chance end utrænede for at eje og lede en virksomhed. Men, måske lidt overraskende, viser det sig også, at trænede og utrænede er ret ens i deres tilbøjelighed til at blive ansat på fuld tid og i deres tilbøjelighed til at blive ansat på deltid. Endvidere er trænede, ikke overraskende, mindre tilbøjelige end utrænede til at have andre beskæftigelser.

23 25 Tabel 13 Nuværende beskæftigelse er afhængig af træning. Kønnet er uden betydning for den nuværende beskæftigelses afhængighed af træning i entreprenørskab. Trænede mænd er hyppigere involveret i entreprenørielle karrierer end utrænede mænd. Trænede kvinder er hyppigere involveret i entreprenørielle karrierer end utrænede kvinder. Koblingen mellem træning og beskæftigelse kan også undersøges fra den anden side, altså ved at vende spørgsmålet om: Hvor mange i en beskæftigelse har fået træning? Forekomsten af træning inden for hver beskæftigelse er angivet i tabel 14. Blandt personer i entreprenørielle beskæftigelser som sigter mod opstart, er i færd med opstart eller ejer og leder en virksomhed er omkring pct. trænede i entreprenørskab. Det er nok, som kunne forventes. Blandt personer i andre beskæftigelser som ikke er entreprenørielle er omkring 40 pct. trænede i entreprenørskab. Denne procentdel er nok overraskende høj. Tabel 14 Beskæftigelsers hyppighed af trænede og utrænede. Ovenstående analyser af sammenhængene mellem træning og beskæftigelse fører til flere vurderinger. Træning i at starte virksomhed følges ofte, men ikke snævert af entreprenøriel beskæftigelse, idet trænede personer også går ind i andre beskæftigelser, såsom ansættelse, enten på fuld tid eller på deltid, hvor de måske virker intraprenørielt. Omvendt har de entreprenørielle beskæftigelser særlig mange trænede, men også andre beskæftigelser har ret mange trænede. Således er koblingen mellem træning og entreprenøriel beskæftigelse betydelig men også ret løs.

24 26 Indkomst højnes ved træning Træning, så vi ovenfor, gør ofte folk mere motiverede og kompetente til at innovere og starte virksomhed, og er ofte til gavn i folks beskæftigelse, både som selvstændige og som ansatte. Derfor forventes også, at træning ofte øger indkomsten. Vi forventer en tendens til, at jo mere træning folk har fået, jo større er deres indkomst. En sådan tendens er tidligere fundet i en amerikansk undersøgelse (Charney & Libecap 2000; se også Lepoutre et al ). Derfor undersøger vi indkomsterne blandt folk, der er selvstændige eller ansatte (og ignorerer folk i andre beskæftigelser, såsom studerende, arbejdsløse, pensionerede eller efterlønnere, eller hjemmegående ægtefæller eller partnere). I surveyet blev alle således spurgt om deres egen årlige brutto-indkomst, dvs. indkomsten før skat. Først sammenligner vi indkomsten for folk uden træning, i gennemsnit, med indkomsterne for folk med træning i én eller flere kontekster, se tabel 15. Tendensen er, at folk med ingen eller lidt træning har lavere indkomst end folk med træning i flere kontekster. Der er således en positiv sammenhæng mellem indkomst og træningens omfang. Tabel 15 Indkomst (årligt, i kr.) er afhængig af træning. Indkomst afhænger ikke kun af træning men også af meget andet, såsom køn, alder, uddannelse, og beskæftigelse. For at adskille træningens påvirkning fra andre påvirkninger, skal en analyse kontrollere for andre ting, altså holde andre ting konstante, så den separate effekt fra træning kan vurderes. Hertil benyttes en statistisk model, en såkaldt multipel lineær regression, hvori hver særskilt påvirkning vurderes, som det vises i tabel 16. Vi undersøgte således, i hvilken udstrækning træning i entreprenørskab ledte til øget indkomst. Analysen viser, at træning har en separat effekt og hver yderligere kontekst med træning vurderes til at give en forøgelse af indkomsten på kr. årligt. At være trænet i én kontekst, sammenlignet med at være utrænet, giver en estimeret merindkomst på kr. At være trænet i alle 5 kontekster, sammenlignet med at være utrænet, giver en estimeret merindkomst på kr. årligt. Denne merindkomst er særskilt for træning og kan ikke tilskrives de andre forhold (køn, alder, uddannelse, beskæftigelse), der jo netop er holdt konstante eller kontrollerede for.

25 27 Tabel 16 Indkomst, afhængig af træning, køn, alder, uddannelse og beskæftigelse. Udover træning viser analysen, at også køn, alder, uddannelse og beskæftigelse har særskilt betydning for indkomsten. At være mand, sammenlignet med at være kvinde, betyder en estimeret merindkomst på kr. årligt. Der er en tendens til, at jo ældre man er, jo mere tjener man, dvs. indkomst tenderer til at stige med alderen. Uddannelse har også særskilt betydning for indkomsten. Grundskoleuddannelse, som højeste uddannelse, giver en estimeret indkomst, der er kr. lavere end indkomsten for videregående uddannelse. Gymnasial uddannelse, som højeste uddannelse, giver en estimeret indkomst, der er kr. lavere end indkomsten for videregående uddannelse. Erhvervsuddannelse, som højeste uddannelse, giver en estimeret indkomst, der er kr. lavere end indkomsten for videregående uddannelse. Med hensyn til beskæftigelse viser analysen, at ansættelse på fuld tid giver en estimeret indkomst, der er kr. lavere end indkomsten for selvstændige. Ansættelse på deltid giver en estimeret indkomst, der er kr. under indkomsten for selvstændige. Disse særskilte betydninger af køn, alder, uddannelse og beskæftigelse for indkomst er nok velkendte. Det nye og vigtige her er, at også træning har en særskilt betydning for indkomsten. Træning har en effekt, der er i positiv eller opadgående retning jo mere træning, jo højere indkomst og påvirkningen er stor. Dette gælder for begge køn; både kvinders og mænds indkomst højnes af træning. Nedenstående figur 2 viser, hvilke faktorer der har betydning for indkomsten. Pilene illustrerer, at træning, køn og alder har positiv effekt på indkomst, som angivet i ovenstående. De stiplede linjer viser de faktorer, der trækker ned i forhold til indkomst. Både ansættelse på fuld tid og deltidsansættelse giver lavere indkomst end selvstændig virksomhed. Uddannelse er også en væsentlig faktor; jo højere uddannelse, jo højere indkomst. Dvs. afgangseksamen fra grundskolen som højeste uddannelse resulterer i lavere løn end en videregående uddannelse. Det samme gælder for både gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse.

26 28 Figur 2 Konklusioner på entreprenørskabstræningens gavn Analysen i denne artikel viser, at der kan ses tydelige effekter af træning i entreprenørskab i senere uddannelse og karriere. Træning på et niveau i uddannelsen fører til mere træning, trænede er mere tilbøjelige til at starte egen virksomhed end utrænede og trænede opnår en højere indkomst end utrænede. Og jo mere træning, jo højere indkomst. Analysen er baseret på et survey af 2000 personer, en stikprøve af landets årige, som er ret repræsentativ, men med særlig høj deltagelse af unge. Træning er defineret som undervisning eller deltagelse i andre aktiviteter med fokus på entreprenørskab og kan foregå i uddannelsen (grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse), ved siden af uddannelsen (extra-curriculært) eller efter endt uddannelse. I spørgsmålet om udbredelsen af træning i entreprenørskab viser analysen, at omkring 42 pct. af befolkningen i alderen år har fået træning i én eller flere kontekster. De fleste blandt de trænede har modtaget træning inden for uddannelsen, en del har fået træning ved siden af uddannelsen, og en del har fået træning efter afslutningen af deres uddannelse. Kønnet er uden betydning for omfanget af træningen, omend der er lidt forskel på, hvor mænd og kvinder får træning. Har man én gang fået træning i entreprenørskab fx som undervisning i grundskolen er der stor sandsynlighed for, at man også får træning i en eller anden form i sin ungdomsuddannelse. Dette gælder hele vejen op gennem uddannelsessystemet. De, der fik træning inden for ungdomsuddannelsen, er særligt tilbøjelige til også at få træning inden for videregående uddannelse. De, der fik træning inden for uddannelsen, er også særligt tilbøjelige til at få træning ved siden af uddannelsen. De, der fik træning ved siden af uddannelsen, er også særligt tilbøjelige til at få træning senere, efter afslutningen af uddannelsen. Dermed tenderer træning til at blive en livslang proces.

27 29 Kvinder og mænd har samme tilbøjelighed til at gøre kompetenceudvikling til en livslang proces; kønnet er altså uden betydning i denne sammenhæng. Analysen viste, at træning ofte fremmer lyst og især kompetencer til innovation og opstart. Således svarer 60 pct., at deres kompetencer til at starte egen virksomhed er øget og 43 pct., at de er mere motiverede. Lysten og kompetencen til innovation øges lige hyppigt for kvinder og mænd, mens lysten og kompetencen til at starte øges hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Af besvarelserne fremgik, at folk ofte har gavn af deres træning i entreprenørskab i deres nuværende beskæftigelse, selvfølgelig især hvis de er selvstændige erhvervsdrivende, men også hvis de er ansatte. Mænd har hyppigere end kvinder gavn af træningen, både hvis de er selvstændige erhvervsdrivende, og hvis de er ansatte. Det ses også af analysen, at entreprenørskabsundervisning eller -træning har betydning for, om man rent faktisk starter eller har til hensigt at starte egen virksomhed. Folk med træning er mere tilbøjelige end folk uden træning til at være i færd med at starte, at have til hensigt at starte, og til at eje og lede en etableret virksomhed. Omvendt er trænede mindre tilbøjelige end utrænede til at have andre beskæftigelser. Og dette gælder både mænd og kvinder. Et bemærkelsesværdigt resultat af analysen er, at træning i entreprenørskab har indflydelse på indkomst. Trænede mænd og kvinder har betydelig højere indkomst end utrænede. Jo mere træning, jo højere er indkomsten, også når der kontrolleres for andre forhold, såsom køn, alder, uddannelse og beskæftigelse. Alt i alt viser analysen således, at træning i entreprenørskab har en gavnlig effekt på en række områder i mænds og kvinders senere karrierer.

28 30 Effektmålinger på ungdomsuddannelser og universiteter I udlandet er der tidligere foretaget målinger på specifikke afgrænsede entreprenørskabsundervisningsforløb og -uddannelser på både ungdomsuddannelsesniveau og universitetsniveau, som viser effekten af undervisningen. I det følgende bringer vi resultater fra nogle af disse og fra en enkelt undersøgelse i Danmark på ungdomsuddannelsesniveau. En ny undersøgelse () fra USA viser, hvilken indflydelse Junior Achievement entreprenørskabsprogrammet har på JA alumners tillid til egne færdighedsbaserede evner (levels of skill-based confidence) i forhold til individer, som ikke har deltaget i et JA program. Junior Achievement tilbyder undervisningsprogrammer til grundskolen og ungdomsuddannelserne. På ungdomsuddannelsesniveau er der i Young Enterprise regi gennemført målinger på effekten af Company Programme, som er et undervisningsforløb, der typisk kan indgå i den almindelige undervisning på gymnasiumog EUD-niveau. Der blev gennemført en undersøgelse i Danmark i 2008, som viser de unges intended behaviour i forhold til at starte egen virksomhed, mens der i England og Sverige er gennemført undersøgelser, der viser de unges actual behaviour. Nogle af de udenlandske erfaringer, der er gjort med at måle effekten af undervisning i entreprenørskab på universitetsniveau, er foretaget som et studie over tid på University of Arizona fra 1985 til og på Bodø Graduate School of Business 12 i Norge i I bilag bagerst i rapporten gives en kort beskrivelse af de enkelte undersøgelser. Effekten af entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne På ungdomsuddannelsesniveau er der i Junior Achievement - Young Enterprise regi gennemført målinger på effekten af programmer, som typisk kan indgå i den almindelige undervisning på dette niveau. I en amerikansk undersøgelse indgår dog også alumner fra programmer på grundskoleniveau. I det følgende beskrives nogle af hovedkonklusionerne fra en amerikansk 13, en engelsk 14, en svensk 15 og en dansk 16 undersøgelse. Undersøgelserne har ikke samme set-up, idet den danske måler intended behaviour, mens de udenlandske måler actual behaviour. Herudover er der i den danske undersøgelse heller ikke inddraget en kontrolgruppe. Det er dog alligevel muligt at uddrage nogle fælles konklusioner på udvalgte temaer. Opstart af virksomhed Indkomst Andre effekter En kort beskrivelse af de enkelte undersøgelser findes som bilag bagerst i rapporten, mens der i det følgende vil blive bragt hovedkonklusioner på de udvalgte temaer.

29 31 Opstart af virksomhed Den klassiske måde at måle effekten af entreprenørskabsuddannelse på er at tælle antallet af nye virksomheder, der etableres. Dette gælder således også for de undersøgelser, vi kan referere til her. Overordnet set tyder alle undersøgelserne på, at entreprenørskabsundervisning i ungdomsuddannelserne motiverer eleverne til at starte egen virksomhed. Undersøgelserne fra USA, England og Sverige er alle baseret på, hvad de unge rent faktisk gør eller føler efter at have gennemgået entreprenørskabsforløbene (actual behaviour). I USA svarede 76 pct. af de 382 alumner, som deltog i undersøgelsen, at de havde tillid til, at de kunne starte egen virksomhed, mens dette kun gjaldt for 41 pct. af kontrolgruppen på 306 personer. Til sammenligning viser svarene fra de 721 adspurgte alumner i England, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for, at alumner fra Young Enterprise (YE) forløb starter deres egen virksomhed end at deres jævnaldrende gør det. Fjorten pct. starter og driver en virksomhed efter deltagelse i YE, mens dette kun gælder for 7 pct. af kontrolgruppen på respondenter, som ikke har deltaget i YE. Også i den svenske undersøgelse 17 behandles emnet, om entreprenørskabsundervisning fører til start af virksomhed. I denne undersøgelse besvares spørgsmål om, hvorvidt respondenten har egen virksomhed eller har haft det. Her er der dog ikke nogen stor forskel mellem alumnerne og kontrolgruppen, idet 11 pct. i begge grupper svarer, at de har egen virksomhed. Der er dog forskel i andelen, der svarer, at de har haft egen virksomhed, henholdsvis 5 pct. af alumnerne og 2 pct. fra kontrolgruppen. Her skal bemærkes, at disse tal gælder den samlede gruppe af respondenter. Ser man eksklusivt på gruppen over 29 år, altså 10 år efter de har afsluttet gymnasiet, er det 24 pct. af alumnerne, der har eller har haft egen virksomhed, mod 19 pct. fra kontrolgruppen. Af de, som ikke starter eget, siger ca. 70 pct. af alumnerne, at de kunne tænke sig at gøre det i fremtiden, mod 58 pct. af kontrolgruppen. Dette tyder altså på, at de, der har fået undervisning i entreprenørskab, er mere motiverede for at starte egen virksomhed og ser det som en mulighed i højere grad end de, der ikke har modtaget entreprenørskabsundervisning. I Danmark målte undersøgelsen på, hvad eleverne vil gøre i fremtiden (intended behaviour). Her siger hele 72 pct. af respondenterne, at de er helt enige eller delvist enige i at deltagelse i Company Programme har givet dem lyst til at starte egen virksomhed. Ud af de 140 respondenter tror i alt 33,8 pct. af de unge, at de har egen virksomhed om 5 år. 11. Charney and Libecap (2000): Impact of Entrepreneurship Education 12. Kolvereid og Moen (1997): Entrepreneurship among business graduates: does a major in entrepreneurship make a difference? Journal of European Industrial Training 21/4 [1997] Junior Achievement Creates Alumni Success, Company Programme Alumni Evaluation, Ung Företagsamhet Tvilling. Tatsiana Ksionda, Maj 16. Young Enterprise Danmark: Resultat af spørgeskemaundersøgelse 17. Her sammenlignes en ny undersøgelse i med tidligere fra I er nettobasen af respondenter 999, data fra 2006 baseres på respondenter. Kontrolgruppen var på 552 personer i og 500 i 2006.