Læreplan for Blåmuslingen

Læreplan for Blåmuslingen 1

INDHOLDSFORTEGNELSE: Præsentation side 3 Waldorf pædagogik som retning side 5 Blåmuslingens pædagogik side 6 Børn med særlige behov side 7 Bøger i pædagogisk arbejde side 8 Læreplan for de store børn side 9 Skoleparathed side 17 Læreplan for de mindste side 18 Kostpolitik side 26 Fødselsdag side 26 Leg legetøj side 27 Årstidsfester side 27 Eksempel på årsplan side 28 2

Præsentation hvem er vi Blåmuslingen Kornvangen 1-5 6705 Esbjerg Ø Telefon nr. 75457776 og 30367776 E-mail: Blaamuslingen@outlook.com Hjemmeside: www.blaamuslingen.dk Læreplanen er udarbejdet i samarbejde mellem personale og bestyrelse. Den henvender sig til nye ansatte, forældre, dagtilbud, politikere og ikke mindst er det et godt arbejdsredskab for personalet i forhold til det pædagogiske arbejde. Den pædagogiske læreplan evalueres løbende og systematisk, i løbet af årets gang. Vi bestræber os på at arbejde med læreplanen således, at den er en aktiv del af vores daglige praksis. Metodisk arbejder vi med iagttagelse, refleksioner samt med praksis- og inklusionsfortællinger fra hverdagslivet i Blåmuslingen, for hele tiden at udvikle vores daglige pædagogiske praksis. Vi er inspireret af Waldorf pædagogikken. Blåmuslingen er en puljeordning, som er normeret til 40 børn i alderen 0 til 6 år. Vi har opdelt institutionen i 2 huse - med 20 vuggestuebørn (0-3år) fordelt på 2 stuer i det ene hus og 20 børnehavebørn (3-6 år) i det andet hus. De to huse åbner og lukker fælles sammen hver dag. Vi tilsigter et tæt samarbejde grupperne imellem. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs, da vi er et lille sted og arbejder som en samlet enhed. Blåmuslingens åbningstider er fra kl. 06.30 til kl. 16.30. Vi holder åbent i alle ferieperioder, så der er mulighed for pasning. 3

Blåmuslingen bestyrelse består af: Lars Steen Hansen (formand) Sara Jakobsen (næstformand) Dennis Andersen Martin Nielsen Fastansat personale består af: Grete Pedersen (pædagog) Kathrine Pagaard (pædagog) Anne Mette List Hummelgaard (pædagog) Anita Bruun Thomsen (pædagogmedhjælper) Laila Holm (pædagogmedhjælper) Blåmuslingen har til huse på Kornvangen 1-5. Husene udgør et boligareal på 330 m2, som har forskellige funktioner. Der er grupperum, toilet, puslerum, køkken/alrum og gangarealer. Legepladsen er stor og rummelig (ca. 950 m2), og giver plads til at udvikle sig i takt med børnenes alder. Der er mulighed for at gynge, rutsje, klatre, rulle på volden, lege i sandkassen og meget mere. Blåmuslingen er beliggende i et naturskønt område, hvor der er adgang til skov, sø og eng. 4

Waldorfpædagogik som retning. Vi er i vores dagligdag og pædagogiske retning, inspireret af Waldorf pædagogikken, der bygger og knytter sin praksis til livets første syvårsperiode på begreberne sansning, rytme og efterligning. * Det lille barn er et sansende væsen, som vi skal værne om og være den trygge base for. Iagttagelse af barnet viser os, at mange børn er meget følsomme for sanseindtryk og indånder omgivelserne gennem disse. Vi i Blåmuslingen, skaber netop et sted til dette. Med ro, tryghed, nærvær og rytme. Rammer der får børn til at gro. * Det lille barn er et rytmisk væsen, barnet trives bedst hvis der er faste rytmer i hverdagen i forhold til at spise, sove og lege. Den aller vigtigste stimulering, findes fra nærværende og anderkendende voksne, særligt når barnet er helt lille. * Vi stimulerer barnet, når vi som voksne viser børnene vej, Waldorf retningen arbejder udfra den tese, at det barnet ser og sanser ved den voksne, er det som det efterligner igennem sin udvikling. Barnet lærer primært igennem efterligning og samspil, men åbner sig for dette gennem tryghed, nærvær og kærlige omsorgsfulde voksne. 5

Blåmuslingens pædagogik Vi arbejder ud fra, at det lille barn fra 0 til 7 år lærer ved efterligning og ikke kun gennem intellektuel forklaring. Det lille barn tilegner sig ved at lytte og iagttage sine omgivelser. Man kan se på barnet, at det indtager alt, hvad deres omgivelser gør. Vi ser barnet, som om det har ører og øjne over alt. Derfor er barnet omgivet af voksne, der forsøger at være efterligningsværdige i alt, hvad de foretager sig. Vi taler roligt og pænt til barnet, holder os åbne overfor nye indtryk og forståelsesmåder. Og udfører naturlige handlinger, der kan efterlignes, som f.eks. madlavning, syning, reparation af legetøjet og havearbejde, - husarbejde som man naturligt gør i en familie. Vi anerkender barnets følelser glæde, sorg, begejstring, savn osv. Vi er som de voksne følelsesmæssigt tilgængelige for barnet altid. Vi anerkender det lille barns udtryk og læser deres kropssprog. Vi bruger den følelsesmæssige samtale som et pædagogisk arbejde, der har til formål at understøtte barnets udvikling, særligt både socialt og sprogligt. Vi åbner os både som faglige personer, men vi åbner også vores hjerter. Barnets efterligningsevne. Børn efterligner og spejler sig i alt, hvad de omgår. Derfor er det vigtigt, at vi voksne fungerer som positive forbilleder. Det gør vi gennem bevidsthed om vores tålemåde og handlinger. Det gælder også vores fysiske omgivelser, som vi bestræber os på at gøre harmoniske og smukke, samt forsøger at kigge på fra et børneperspektiv. Fx. er her rart når jeg ligger på gulvet, er her koldt, er her sikkert og trygt, inspirerer det mig til at lege, eller til at kravle/gå/hoppe ud i verden og gå på opdagelse. Barnet deltager på naturlig vis både i forberedelse, udførelse og oprydning af alle aktiviteter, hvilket giver dem fornemmelse af ansvar, tilhørsforhold og betydning. Vi har enkelt legetøj bestående af naturmaterialer. Princippet er, at enkle og ægte materialer giver gode sanseoplevelser og stimulerer fantasien. Vi har en tilpasset levende og harmonisk dagsrytme. Hvis rytmen er levende og tilpasset barnet, vil barnet føle sig trygt og har hermed mulighed for at udvikle sig frit med harmoni og tillid til verden. Det er vigtigt at vi som voksne er ægte i alt, hvad vi gør, det er af afgørende betydning, da det kun er i mødet med et andet menneske, at barnet får mulighed for selv at udvikle sig til menneske og til et socialt individ, der frit kan træde ind i verden og sætte sit helt eget præg. Vi lægger vægt på æstetik. Farver og indretning har betydning. I processerne lægger vi vægt på fordybelse og ro. At en aktivitet altid er på den samme ugedag, giver barnet en overskuelighed i hverdagen. Vores ugerytme er væsentlig at fastholde. Vi tænker den ind symbolsk som en indånding og udånding, som en hjerterytme og havets bølgeslag. 6

I vores pædagogik bruger vi bla. og særligt eventyret som et metaforisk instrument, vi anvender eventyret som en rejse ind i alle de følelser som også findes i virkeligheden, og derfor også i det lille barn som udvikler sig imellem andre børn. Eventyret med det gode mod det onde. Hvor moralen kan være, at er du sød og hjælpsom mod andre, får du også godhed tilbage. Empati udvikles gennem efterlignelser og nærvær og eksemplets virke. Et metaforisk og eventyrligt univers styrker både barnets fantasi, samt sprogkundskaber. Vi har derfor et stort fokus på sang, fortælling, sanglege og musik, som styrker børnenes udvikling både sprogligt, motorisk og socialt, i samværet omkring det vi gør i fællesskab med hinanden. Den skønne natur som omgiver os, giver næring og skaber en perfekt ramme til at sanse og vokse sig stor i et eventyrligt univers. Blåmuslingen ser sig selv som en have hvor det lille barn og det større barn kan vokse sig livsduelig og stærk. Vi har gjort brug af Kuno Bellers udviklingsprofil og tilsigter fremover at bruge kompetencehjulet som et vigtigt pædagogisk redskab. Ligeledes søger vi viden for pædagoger i Sprogpakken, hvor vi tilsigter at kunne deltage i kurser og derfra få en større fagligviden. Her og nu tilegner vi os metoden TRAS, som er en metode med tidlig registrering til børn med sprogvanskeligheder. Vi har nu fokus på IKV/interne kompetence vurdering. Det er noget vi gerne vil arbejde med fremadrettet. Et vigtigt og stort mål er det for os, i vores pædagogiske arbejdsfelt. Børn med særlige behov Er der børn der har særlige behov og brug for støtte eller anden form for professionel hjælp, kontaktes de ressourcer som Esbjerg kommunes dagtilbud stiller til rådighed tværfagligt, på lige fod med de kommunale institutioner. Vi har tværfagligt åbnet vores døre til Jeanne Rasmussen, som er sundhedsplejerske og en ressource til vores hus. Hun vil besøge os en gang i måneden, hvor vi ligeledes kan kontakte hende, om vi har brug for råd eller vejledning fra et sundhedsfagligt blik. Endvidere inddrager vi PPR, talepædagog mv. efter behov. Hos os kan børn med særlige behov fx være: Et barn, der lige er startet i institutionen. Børn med sproglige og motoriske problemer. Børn med sociale og emotionelle vanskeligheder Børn med udviklingsforstyrrelser Børn i kriseramte familier. 7

Faglitteratur til vores pædagogiske arbejde Stern, Daniel (2010): Vitalitetsformer. Gyldendal Stern, Daniel (2005): Det nuværende øjeblik. Hans Reitzels Forlag Stern, Daniel (2004): De første 6 måneder. Hans Reitzels Forlag Juul, Jesper (1999): Dit kompetente barn. Shønberg Sommer, Dion (2005): Barndomspsykologi. Gyldendal Akademisk Brochmann, Inger (1997): Børnetegningernes hemmelighed. Hernov Brochmann, Inger (1998): Årstidsfester. Arché Graversen, Karen (1992): Børns tegninger. Borgen Aeppli, Willi (2003): Menneskets sanser. Antropos Thomsen, Inge Benn (2003): TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling - En Håndbog om sprogudvikling. Special-PædagogiskForlag Skipper, Heidi og Trine Kjær (red.)(2012): 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud - metoder fra praksis. Metodehåndbog. DCUM. Der vil løbende komme nye titler til. 8

LÆREPLAN FOR DE STORE BØRN I BLÅMUSLINGEN. Småbørnsgrupper 2½ år - Bhv. Børn. Børnenes alsidige personlige udvikling og personlige kompetencer. Vi skaber rammerne til: Mål: - at børnene skal opleve, de er betydningsfulde og værdsatte deltagere og medskabere i det sociale og kulturelle fællesskab, som børnehaven er. Viser sig i dagligdagen ved: - at de skal udvikle sig til stærke og alsidige personer. - at der skal være alsidige muligheder for at børnene kan være aktivt med, ligesom de også skal kunne tage egne selvstændige initiativer og udfolde sig, og således gøre sig mange sociale og kulturelle erfaringer. - at børnenes fantasi- og kreativitetskompetence skal udvikles, og børnene skal kunne finde ro til at koncentrere og fordybe sig. - praktiske gøremål: bagning, skrælle, børste, snitte, skure, skrubbe, hamre, save, klippe o.s.v. hjælpe med at dække bord, rydde op, feje, rive, hente brænde til bålet, hente plaster, næsepapir og sutter, hjælpe hinanden med sko og lynlåse. - kort sagt: inddragelse i virkeligheden er den bedste opdragelse, hvor igennem selvværd, selvtillid, ansvarsfølelse og medfødt hjælpsomhed og medfølelse udvikles. Børnene har en stærk trang til at gøre noget, lære noget og være noget, og dette behov næres gennem inddragelse. - barnet får også en tro på sig selv og mod til at møde verdens krav gennem at udvikle dets motorik, sprogfærdigheder og fantasi. - børnenes fantasi og kreativitet stimuleres gennem eventyrene og dukkespillene, gennem alle sanglege, fingerlege og rim og gennem legetøjet, som er enkelt og appellerer til fantasileg. En pind, som barnet finder i haven bliver til et sværd, en fejemaskine, en hest, en le alt efter barnets fantasi. - jo enklere materialerne og legetøjet er, des mere bruges og styrkes børnenes fantasi. 9

- dertil får børnene lange perioder med fri leg, hvor de er i koncentreret aktivitet og fuld af skaberglæde. - koncentration og fordybelse er også vigtigt for barnets udvikling. - Børnene har brug for meget tid og ro til at fordybe sig i deres fantasileg, i tegning, maling. De regelmæssige gentagelser af sange og ritualer, den rytmiske formgivning af dags- og årsforløbet stimulerer børnenes indlæring og koncentrationsevne. Ikke mindst er den daglige eventyrfortælling en stor øvelse i koncentration. Børnene har tid til fordybelse, bl.a. ved at have så megen fri leg som muligt, hvor de bygger huler, både inde og ude, leger med dukker, biler eller sidder med en bog. - det er vigtigt, at vi voksne hver dag tænker på, hvordan vi kan nære børnenes fantasi, koncentration og motivation gennem vores eget engagement og begejstring. - endelig er det uhyre vigtigt, at børnene oplever, at verden er god, at de voksne vil børnene det gode og skaber en hjemlig, beskyttende atmosfære. At mærke den gode vilje i de voksne giver dem tryghed. Det er vigtigt, at det er de samme voksne hver dag, og grundlæggende den samme rytme i dagen, ugen og året. Det kan ikke siges stærkt nok, hvor trygt og styrkende for børnenes udvikling det er, at de oplever, hvordan alt gentager sig i rytmer naturligvis med variationer og plads til spontane indfald. Barnets sociale kompetencer. Vi skaber mulighed for: Mål: - at børnene oplever, at de befinder sig i et rum, hvor de føler tryghed og har tillid til sig selv og de voksne. - at børnene udvikler rummelighed overfor det, som er anderledes, f.eks. hudfarve, fysiske handicaps, taleevne - ikke mindst indenfor selve børnegruppen. - at børnene lærer at aflæse signaler fra andre, udvikler respekt og omsorg for andre, og lærer at respektere andres og egne grænser. - at børnene i dette fællesskab lærer flest mulige af de sociale leveregler at kende og at finde sig til rette med dem - at børnene lærer at begå sig i verden, at være sammen med andre på en positiv måde og at samarbejde. 10

Viser sig i dagligdagen ved; - hvert barn bliver betragtet og behandlet som et væsen med egenlivshistorie, egne behov, egen skæbne. Med dette grundmaterialemøder de andre børn og pædagogerne. - igennem den frie leg, igennem deltagelse i sanglege, i spisningssituationerne og i garderoben lærer børnene at omgås hinanden, tage hensyn til hinanden, kære om og hjælpe hinanden, samarbejde. De får mulighed for at lære sig en positiv omgang med andre, og at finde sig selv i aktiviteterne. - børnene lærer, at der findes regler. De oplever en struktureret dags og uge rytme med opgavefordeling for de enkelte børn, f.eks. at de skal tage overtøj af og på og hænge det på egen knage, at de skal være stille og lytte, når en anden fortæller noget, at de skal bære tallerken og glas til opvask, være hjælpere ved spisningen, tage sutsko på og for hele gruppen gælder, at alle hjælper til med oprydning og borddækning, og generelt at de store hjælper de små, så kan det sagtens gå. - i en gruppe med blandet alder, som vi har det, lærer børnene at give gensidig hjælp. De store opmuntres til at hjælpe de små med mange ting. De lærer at tage imod og dele ud og at sige tak! Og bede pænt om ting og sager (hjælp, vand, mad o.s.v.). De lærer at kunne holde sig tilbage og lade andre komme til, samt at stå frem og være i centrum f.eks. under sanglegen. Er barnet usikkert, genert og tilbageholdende, hjælpes det forsigtigt til at deltage mere i det sociale liv. Tit ser vi, hvordan modet langsomt vokser til at deltage mere og mere. - sociale færdigheder udvikles i høj grad gennem den frie leg, bl.a. i rollelege, og også ved at børnene oplever, hvordan forældrene hjælper til i børnehaven, som ved fester og vedligeholdelsesopgaver, eller hjælper hinanden indbyrdes. - det læres også ved indøvning af konfliktløsning ved f.eks. at lære at sige undskyld, at trøste og gøre noget godt igen. Børnene hjælpes til at se, høre, mærke, når de går over andres grænser og stoppe, ligesom de også om nødvendigt hjælpes til selv at lære at sige fra, hvis deres grænser overtrædes. - ved spisning har børnene faste pladser, og man accepterer den, som man sidder ved siden af, hjælper hinanden med bl.a. at hælde mælk op, eller hvis man har problemer med madkassen. Vi venter på hinanden, og har et sammenhold igenne det rituelle og rytmiske i den daglige gentagelse, fx når vi synger sammen, også når vi ryder op på gulvet eller synger ved spisebordet, vores madsang eller navnesang, for at se hvem vi er her og hvem vi mangler. 11

Naturen og naturfænomener. Vi skaber mulighed for: Mål: - - at barnet har mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen i alle årstider og udvikle respekt for natur og miljø. Viser sig i dagligdagen ved: - at barnet har mulighed for at erfare naturen og de 4 elementer med alle sanser. - at barnet har mulighed for at opleve naturen som kilde til æstetiske oplevelser og at opleve den som et rum for leg og fantasi og læring/udvikling. - at barnet har mulighed for at opleve naturen som kundskabsområde. - at barnet møder voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen. - i Blåmuslingen er børnene udenfor i vores have hver dag, og naturen er i den grad et rum for fantasi og leg. Deres mest yndede legetøj er elementerne: de graver i jorden og sandet, bygger fælder, graver damme kanaler, som fyldes med vand, de bygger slotte og veje, laver muddermad, pizzaer, sandkager og suppe. Vi laver ofte bål og brød og laver popcorn. Vi gynger i luften og lader os bære af blæsten, vi flyver med papirflyvere og pinsefugle, og vi synger om vinden. - Børnene er mest sansende, men idet de vokser og bliver ældre kommer flere og flere spørgsmål omkring naturfænomener. Vi holder sanserne åbne og kigger efter fugle og dyr og spor efter dem, vi finder planter, smager evt. på dem, dufter til dem og taler om, hvad de hedder. Og vi har mange æstetiske oplevelser, når vi ser på alt det smukke på vores vej: mønstret i en væltet trærod, rim på blade og grene, isen, snekrystallerne, stjernerne, sollyset, blomsterne, bladenes former og farver. Årstidsfesterne og sanglegene bringer også årstidens naturfænomener tæt på børnene. - børnene oplever også årstiden skifte gennem sanglege og eventyrene, som også følger årstiden. - Blåmuslingen bliver pyntet op efter årstiden. - om efteråret høster vi vores grøntsager, tager på bondegårdstur, hvor vi høster korn og til sidst holder høstfest i hjemme Blåmuslingen. Bladene falder af træerne, og de kan også bruges til mange ting bl.a. river børnene dem sammen i bunker, som de bagefter kaster sig i, eller de bliver kastet højt op i luften. - om vinteren håber vi på sne, og når den kommer, ændrer vi hurtigt dagens program for at gå ud og kælke og bygge snemænd. Er der kun frost glider vi på isen. 12

- en gang om ugen har vi tur, hvor vi går på engen eller til søen og oplever det hele på nært hold. Vi snakker om, hvad vi ser på vores vej af træer, buske, små snegle og måske affald, som ligger og flyder. Sprog og kommunikation. Vi skaber mulighed for: Mål: - at barnet lærer at kommunikere sprogligt med omverdenen og udtrykke sine behov, herunder støttes i at kommunikere på en social acceptabel og ansvarlig måde. - at barnet udvikler ordforråd og forståelse for sprogets regler (sproglige kompetencer). - at barnet får mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer, herunder også udvikle sit nonverbale sprog, mimik, kropssprog og forstå andres følelser og udtryksmåder. - at barnet udfordres til sproglig kreativitet og udvikler en nysgerrighed for og en glæde ved sproget, både det talte og det skriftlige. Viser sig i dagligdagen ved: - børnene har brug for gode og sproglige forbilleder hos de voksne for at vokse ind i sproget. De har brug for et tydeligt, klart, ordrigt og billeddannende og alderssvarende sprog. Vi anser det for vigtigt at lade børnene tale ud, at tage tid til at lytte, når de kommer for at fortælle noget, de har oplevet. Det sprogligt og sjæleligt varme forhold mellem barn og voksen danner grobund for en god og varieret talemåde. - det er i det legende, at børnene lærer sproget og fatter nysgerrighed for det. Og det er i det legende, at de føler glæde ved sproget, føler sig hjemme i det og får lyst til at bruge sproget og udvikle det. Bl.a. derfor har sange, vers, fingerlege, rim, remser og daglig fortælling af eventyr en stor og vigtig plads i Blåmuslingens liv. Sanglegen er et fremragende værktøj også til at hjælpe børn med sprogvanskeligheder. - sang- og fingerlege gentager sig i mange dage og følger for en stor del årets og naturens rytme, og gennem dem plejes også børnenes motorik, musikalitet. Sprogudvikling i meget høj grad. Det vidner børnene tit om, for man kan høre og se dem bevæge sig rundt og lave deres egen sangleg i børnehavens kroge, og ofte kan de forbavsende nok det hele udenad. - de voksne forsøger at guide børnene ved at sige, hvad de må eller skal i stedet for at sige det, de ikke må eller skal. Der kan opstå sprogforvirring for barnet, når de voksne taler i negationer, f.eks. du må ikke løbe herinde. Barnet hører slet ikke ordet ikke. De hører det, der er handlingen i sætningen, altså du må løbe. Derfor bør man, hvis man vil opnå, at barnet modtager budskabet, omformulere sætningen til: du må gå herinde eller du må 13

løbe udenfor i haven. - når et barn endnu ikke mestrer sproget og bruger ordene forkert, korrigeres det på en nænsom måde ved gentagelse, så hører barnet, hvordan det skal være uden at føle sig irettesat. - de voksne forsøger at tale til barnet i et præcist og klart sprog, så barnet føler sig tryg. - gennem eventyrfortælling kommer barnet dagligt i kontakt med et rytmisk, musikalsk og billedrigt sprog. Eftersom eventyret fortælles flere dage i træk, kan barnet tage sproget til sig, samtidig med at det skaber sine egne indre billeder. Nye ukendte ord og ordbilleder kommer på den måde til barnet. Barnets stærke indlevelse i eventyrets sprog, viser sig, når de leger eller selv fortæller eventyr. I eventyrene findes gentagelse, ordleg og sproglig interesse, der giver en lærerig stimulering hos barnet. Krop og bevægelse. Emmi Pikler var en ungarsk børnelæge, som arbejdede med den frie bevægelse, hun var af den grundantagelse, at vi som den voksne kunne stimulerer barnets lyst og interesse for kropslig bevægelse, ved ikke at hjælpe for meget, men langt mere være den støttende stimulans og hjælp ved siden af. Fx. give tid til, at børnene selv lærer at tage flyverdragt, sko, vanter osv. på, så snart de er motiveret for det. Vi er inspireret af dette bevægelses syn, og arbejder derfor i Blåmuslingen med børnenes selvstændige bevægelsesideer og bevægelsesinitiativer. Udover den frie bevægelsesglæde, som er praktisk ved at kunne blive et selvhjulpent barn, er vi yderst fokuserede på at stimulere børnene motorisk gennem leg, rytmik, dans, og fri kropsfantasi, det kan være både på gulvet, men også ude i naturen med leg og løb på engen. Vi skaber mulighed for: Mål: - at barnets fysiske krop bliver styrket, både grov- og finmotorisk. - at barnet udvikler lyst og mod til fysisk aktivitet. - at barnet møder betingelser, som støtter dets fysiske sundhed og styrker immunsystemet (f.eks. økologisk/biodynamisk mad, frisk luft, udfordrende fysiske omgivelser). - at barnet oplever musik, sang og rytme i sin hverdag. - at alle barnets sanser bliver stimuleret og plejet. - at barnet får mulighed for at hjælpe sig selv. - at barnet får en kropslig bevidsthed og kan mærke sig selv. 14

- at barnet opnår en selvtillid og får et selvværd ved at få kropslige og sanselige oplevelser, både alene men også i samspil med andre børn, og derfra mærke følelsen af at lykkes ved egen kraft og initiativ. Viser sig i dagligdagen ved: - den fysiske ligevægt hænger sammen med den psykiske ligevægt. Evnen til at bevæge sig har også stor indflydelse på evnen til at lære sig sproget og på evnen til at lære i det hele taget. Vi lægger meget vægt på, at børnene bevæger sig alsidigt og mangeartet, at de bevæger sig motorisk til det optimale og udfordrer sig selv i eget tempo. Vi har optimale rammer i vores have med niveauforskelle, store træer at klatre i og masser af plads at løbe rundt på. Vi udnytter den smukke natur på engen. - derudover opmuntres børnene til at hjælpe sig selv så meget som muligt, som før nævnt med tøj og støvler, men også når de f.eks. vil op i træerne højere end de plejer at komme. Et barn bliver aldrig sat op i et træ, men må øve sig og komme op selv, når barnet magter det. - vi går regelmæssigt lange ture i naturen, løber, balancerer, ruller og rutscher på skrænter, klatrer på stejle bakker og i træerne, leger og arbejder i haven. - i sanglegen bevæger vi os legende og rytmisk på alle tænkelige måder. - fingerlege har også en central plads ligeledes håndarbejde af al slags såsom arbejde med værktøj som hammer, sav, leg med dukkekøkkenet samt tegning, maling, modellering, bagning, filtning og syning. Herved udvikles kropsopfattelse, kropsfornemmelse samt grovog finmotorik. - vi plejer sanserne (primærsansning) bl.a. gennem behagelige farve- og materialevalg, materialernes ægthed, sunde og naturnært fremstillede levnedsmidler, gennem ophold og bevægelse i naturen, gennem leg med og oplevelse af elementerne, jord, vand, ild og luft. - børnene hjælper hinanden, hvis man ikke kan komme op af en bakke eller dyb grøft. Det er vigtigt for både motorikken og socialt fællesskab. - på legepladsen har vi små skovle, koste, river, så de kan hjælpe de voksne med gøremål i haven. 15

Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi skaber mulighed for: Mål: - at barnet får en almen dannelse, en moralsk vejvisning uden at moralisere. - at barnet udvikler en æstetisk sans. Viser sig i dagligdagen ved; - at barnet skal have tilstrækkeligt med tid, som det selv disponerer over. - at barnet oplever/afprøver sig selv i et bredt spektrum af kulturelle udtryksformer. Som at kværne korn til mel, kærne smør, lave marmelade. Lære,se. - i Blåmuslingen plejes en holdning om, at alle mennesker på denne jord er ligeværdige. Det er en kulturarv, som formidles videre til næste generation gennem den måde, børnene ser os behandle andre mennesker på. - den almene dannelse sker ikke ved skældud, men vi voksne er forbilleder for børnene og sætter tonen an. Som nævnt er der i børnehaven visse normer for, hvordan vi spiser og taler til hinanden. Det efterstræbes, at vi giver hinanden hånden og ser på hinanden, når vi hilser om morgenen, og når vi siger farvel om eftermiddagen. - vi spiser, når vi har sunget og sagt værsgo. Og vi rejser os ikke fra bordet, før vi har sunget tak for mad. Vi beder pænt om det, vi gerne vil have og takker, når vi får noget. Vi tilstræber en vis madro, dvs hyggesnak er i orden. - der lægges stor vægt på kvaliteten af alle sanseindtryk. De mennesker barnet omgives af, bør være efterlignelsesværdige og sande i bevægelser, tanke og tale, da denne sandhed nærer barnets sjæl. Vi voksne skal have integritet, vi skal vise barnet en sammenhæng i vores handlinger og de værdier som vi står op for. - andet, som også udvikler barnets æstetiske sans er f.eks. bevidst farve og materialevalg, udsmykning, smukke lyd-indtryk, at der ryddes omhyggeligt op, at alt stilles på plads ved dagens slutning, at børnene ankommer om morgenen til stearinlys og en hjemlig atmosfære, at der opstilles særlige årstidsbestemte stemningsbilleder / æstetiske opstillinger rundt om i Blåmuslingen, og at der er æstetiske normer i barnets fysiske rammer, f.eks. at de voksne omgås hinanden på en kærlig og respektfuld måde. - dagens, ugens og årets rytmer med alle sange, danse, fortællinger, aktiviteter og fester med eller uden forældre giver som tidligere omtalt barnet mulighed for at opleve og afprøve sig selv i et bredt spektrum af kulturelle udtryksformer. Blåmuslingen er en kulturoplevelse og har en kultur i sig selv. 16

Vores store børn som snart skal videre i skole og sige farvel til Blåmuslingen. Skoleparathed; I børnehaven vurderer vi et barns skoleparathed ud fra, hvorvidt det har udviklet de færdigheder, der er fordelagtige for at få udbytte af sin skolestart, De færdigheder, som vi opfatter som centrale i forhold til barnets skoleparathed, er: Personlige kompetencer/personlige egenskaber; fx. Er barnet nysgerrigt - Kan det koncentrere sig, - Har det gå-på-mod, - Kan det 10 forskellige legemsdele, - Kunne lægge puslespil 12-20 brikker, - Være selvhjulpen til toiletbesøg, - Kende sit nærmiljø; hvor man bor, sin skolevej osv., - Kunne så mange begreber som muligt; højre, venstre, foran bagved, oppe, nede, under, over, ude, inde, stor, lille, åben, lukket, osv. osv. Sociale kompetencer/socialeegenskaber; fx. Kan barnet gøre sig glædende i en gruppe med andre børn. - Har det selvtillid og tro på egne egenskaber. - Kan det bede om hjælp når der er brug for det. - Have sovet ude og alene hos andre fx. en legekammerat. - Kan forstå og efterleve kollektive beskeder og instruktioner. Finmotoriske kompetencer/finmotoriskeegenskaber; fx. Kan barnet skrive sit eget navn (holde rigtigt på en blyant, - Lave perler, - Klippe efter en streg, samt runde ting!, - Tegne et menneske, - Binde en knude, måske endda en sløjfe!, - Lyne sin jakke). Grovmotoriske kompetencer/ grovmotoriskeegenskaber; Kan barnet kaste og gribe en bold, - hinke og stå på et ben, - slå kolbøtter, - sjippe, - gå baglæns med lukkede øjne, selv kunne påklædning - og vurdere behov for overtøj. Sproglige kompetencer/ sprogligeegenskaber; Kan barnet huske rim og remser, - Øve begreber; højre/venstre, op/ned, foran/bagved, større/mindre osv. - Lytte, - være opmærksom, - Forstå en kollektiv besked, - forstå tre beskeder samtidigt. Som en arbejdsmetode som vi gennemgår hvert førskolebarn efter, ønsker vi at bruge kompetencehjulet, eller bruger spørgeskemaet derfra, således vi har en profil at gå ud fra. Vi vil indkalde til en forældresamtale når vi mener tiden er inde, alt efter hvornår på året barnet er født. Og der vil vi pædagogisk være i en tæt kontakt med forældrene omkring vores pædagogiske iagttagelser. 17

LÆREPLAN FOR DE MINDSTE OG DEM DER VOKSER FRA 0-2 ÅR At gå, at tale, at tænke, at gro; Efter ca. 6-7 måneder sidder barnet - begynder at mave sig frem eller kravle fremad. Der er kort fra gråd til latter. Måltiderne er højdepunkter både den inderlige forbindelse mellem mor og barn gennem amning og de første måltider med ske. Det fylder meget i både børns og forældres liv. Omkring et år gammel begynder barnet at rejse sig, og snart vil det tage sine første skridt. Det er af meget stor betydning for et barn den dag det rejser sig og begynder at gå og sandelig også for forældrene, nogle gange er vi så heldige at kunne filme det og vise det til mor og far. Når balancen, skridtene er nogenlunde beherskede, så begynder for alvor udviklingen af sproget. Med baggrund i de bevægelser det tidligere har udfoldet gennem at vende sig, løfte hovedet og at kravle, for siden at kunne gå er strubehovedets bevægelsesmuskulatur blevet udviklet, og hermed grundlaget for sproget. Men naturligvis kun på baggrund af efterligning af de voksnes sprog. I begyndelsen vil barnet sjældent sige jeg om sig selv oftere mig eller sit eget navn. Men omkring tre-årsalderen begynder det at sige jeg om og til sig selv. Samtidig bliver det muligt for barnet at iagttage det talte eller oplevede med sin tænkning alene i en vis spontan form, og særdeles konkret. I forhold til småbørnsgruppens og børnehavens mangfoldighed og virksomhed, er der i vuggestuen et mere forenklet forløb, hvor der lægges vægt på rytme, spiseritualer, små velkendte sange et udeliv der begrænses af den have, som giver alt hvad det mindste barn har brug for, men også små gåture ud i naturen sideløbende hvor vi bruger nærområdet og særligt engen. De mindste børn lever endnu mere med efterligning og afhængighed af de voksne. I vuggestuen fejres årstidsfesterne ikke på samme måde som i børnehaven altid, men de voksne må spejle naturens gang gennem året ugedagenes forskellige kvaliteter og hver enkelt dags rytme gennem stemninger, små sange og forskellige gøremål. I alderen fra 1½ og 2-3 år skal sproget læres, høres. Derfor er det vigtigt, at der i denne tid finder en dialog sted mellem voksen og barn. Ikke med megen tale fra den voksnes side så reduceres talen til baggrundsmuzak (akustik) for barnet men små tydelige sange enkle korte sætninger som svar på det uudtalte spørgsmål fra barnet (et barn der peger) ord der knyttes sammen til konkrete sanseoplevelser. Men den her skitserede læreplan er altså i en mere forenklet form også gyldig for vuggestuebarnet. Således gælder madplanen også for vuggestuebørnene. Vuggestuebarnet skal nyde den omsorg og pleje, der kommer fra en voksen, der på en naturlig moderlig (m/k) måde, bestræber sig for at føre det mindste barn ind i livet. Den voksnes vågne iagttagelse af hver enkelt barns adfærd vil fortælle, hvad der er barnets behov. 18

Barnets alsidige personlige kompetencer. Mål: - det lille barn anerkendes for den person, det er - det lille barn støttes i at blive personlig stærk og robust til at kunne sige til og fra - barnet skal have lov til at være individuel - barnet skal støttes i at have lov til at vise og opleve forskellige følelser, positive som negative Hvordan vi vil arbejde med målene og hvilke konkrete aktiviteter vi vil benytte os af: - vi ønsker at arbejde for, at alle børn er en velkommen del af vuggestuefællesskabet. Vi byder hver dag hvert enkelt barn hjertelig velkommen om morgenen. Godt du er her, i Blåmuslingen åbner altid den afdeling vi har i vuggestuen, så der samles store og små i dages første time. - vi, de voksne, skal være omkring det lille barn med nærvær, åbenhed, forståelse og ro (eks. pusle putte tage godt imod om morgenen se/høre dem i deres leg der hvor de er i deres verden ) - de små børn skal føle sig forstået, respekteret og hørt, og de skal føle sig trygge. - det lille barn bliver styrket i sine egne ideer. Vi lytter til og ser deres signaler (alle kan/skal ikke kunne de samme ting på samme tid), vi ser alle børn som individuelle. - vi stiller krav til børnene, som vi fornemmer, de kan mestre. De opnår derigennem succesoplevelser, og vi styrker deres selvtillid og giver dem selvværd. - vi lærer børnene at tackle små konflikter, og at forstå sine og andres følelser, hvorved børnene udvikler empati. - Bevægelse, legen og fordybelsen bliver højt prioriteret vi ønsker i vores daglige arbejde at tage udgangspunkt i dette. 19

Barnets sociale kompetencer. Mål: - empati (medfølelse) - tilknytningsforhold - sociale færdigheder såsom tolerance og respekt for andre - at barnet føler, at det er betydningsfuldt en del af hele gruppen, samt stadig har sin helt egen personlighed Hvordan vi vil arbejde med målene og hvilke konkrete aktiviteter vi vil benytte os af: - ved at vise omsorg og nærvær til børnene. Ved at dele børnene op i små overskuelige grupper. Ved at hjælpe børnene med at løse konflikter, så de selv lettere kan prøve at klare det næste gang, - i tæt samarbejde med den voksne - ved at lære børnene at aflæse hinandens signaler om den anden er glad nu, hvor han/hun får sit legetøj tilbage, som den første måske lige er kommet til at tage - ved at lære børnene at ae hinanden i stedet for at slå, så børnene kan se, at den anden nok hellere vil lege med én, når man aerham/hende, end når man fx. slår. - ved at rose barnet, når det gør noget godt og sødt for et andet barn. - ved at lære børnene at være søde og ordentlige overfor hinanden og tale pænt til hinanden ved selv at vise et godt eksempel. - ved at sige til barnet, at det må sige til det andet barn, hvis han/hun ikke vil ha, at den anden gør noget dumt ved én jeg vil ikke ha det eller bare Nej. Det vigtigste er dog, at barnet føler tryghed og varme i vuggestuen, så trives det allerbedst. - ved at synge sammen ved hvert måltid, hvor vi holder hinanden i hænderne, får vi et dejligt sammenhold og god stemning, som børnene nyder at tage del i. Hver formiddag synger vi, siddende på små tæpper, som børnene hjælper med at lægge på plads i en rundkreds. Dette er både styrkende for sammenholdet og for den enkelte, som kan udfolde sig musikalsk. 20