Nye tal fra Sundhedsstyrelsen IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 2: Resultatet af IVF-behandlingen 2003:14
Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk URL: http://www.sst.dk/informatik_og_sundhedsdata/udgivelser_af_sundhedsstatistik.aspx?lang=da Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003
IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 2: Resultatet af IVF-behandlingen Resumé Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens IVF-register, Fødselsregister, Landspatientregister (LPR) samt Dødsårsagsregister og udgør anden del af en opgørelse over fertilitetsbehandlingerne i Danmark i perioden 1994 2000. Siden 1994 har fertilitetsklinikkerne haft indberetningspligt på al behandling, som vedrører befrugtning udenfor kvindens livmoder (in vitro befrugtning). I perioden 1994-2000 påbegyndtes 46.544 behandlinger af barnlø s- hed med IVF-behandling. IVF-behandlinger og metode er beskrevet i del 1 i. Denne delrapport beskriver resultaterne af behandlingerne baseret på data fra IVF-registeret, Fødselsregisteret, LPR samt Dødsårsagsregistret. Sidst i dette afsnit findes en tabelove r- sigt, hvor behandlingsresultaterne er vist. Ved 38.515 af de påbegyndte behandlingsforløb (83 pct.) var det muligt at oplægge befrugtede æg. Hos 11.616 af disse (30 pct.) opnåedes en klinisk graviditet, d.v.s. at der ved ultralydsscanning kunne påvises mindst ét levende foster og/eller at der i LPR blev registreret et graviditetsforløb. Blandt de kliniske graviditeter endte 9.010 med fødsler (78 pct.), hvoraf 8.967 var med mindst ét levende barn, svarende til 77 pct. at de kliniske graviditeter, 23 pct. af ægoplægningerne og 19 pct. af de påbegyndte behandlingsforløb. Der blev født 11.323 børn, hvoraf 91 var død. For hele perioden giver det en dødfødselshyppighed på 8 pr.. De sidste par år var den 4 pr. svarende til niveauet for øvrige. I 1.163 tilfælde (10 pct. af de kliniske graviditeter) er der registreret en abort, men den reelle abortprocent må formodes at være noget højere, da ikke alle tilfæ lde med abort indlægges på sygehus. Langt de fleste registrerede aborter indtraf inden for de første 12 gravid i- tetssuger. Hyppigheden af abort steg med den behandlede kvindes alder, som man kender det ved naturligt opståede graviditeter. Derimod var hyppigheden uafhængig af årsagen til barnløsheden og behandlingsmetoden. Således var der ikke øget aborthyppighed ved behandling med ICSI-metoden eller ved anvendelse af optøede æg. Det er ikke muligt at afgøre, om der er en øget aborthyppighed ved IVF-graviditeter i forhold til naturligt opståede graviditeter på grund af usikkerheden ved opgørelsen af den reelle aborthyppighed ved begge graviditetstyper. Ser man på ratio mellem registrerede aborter og børn, var der først i perioden relativ flere aborter blandt IVF-graviditeterne, men i de sidste år svarer ratio til den for naturligt opståede graviditeter. i Udgivet i Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 1 2002 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 1
Hyppigheden af graviditet uden for livmoderen var faldende igennem perioden fra 5,3 pct. til 1,3 pct. Som ventet er hyppigheden højest hos kvinder med kvindelige årsager til barnløsheden, hvilket bl.a. omfatter defekte æggeledere. Derimod er hyppigheden ua f- hængig af kvindens alder. Blandt de enkelt, levende IVF-børn er der relativt flere med vægt under 2.500 (6,9 pct.) end blandt børn født af de øvrige fødende (3,4 pct.), også når der tages i betragtning, at der er relativt flere førstegangsfødende blandt dem, som føder efter IVF-behandling. Der er ikke fundet en større procentdel børn med fødselsvægt på 4.500 eller højere end blandt øvrige ny. Andelen af børn født før tiden svarer til, hvad man finder blandt de øvrige fødsler. Andelen af kejsersnit blandt IVF-fødslerne med ét barn er steget i perioden fra 18,1 pct. til 27,5 pct., mens man for de øvrige fødsler kun har set en stigning fra 12,2 pct. til 13,7 pct. Der blev født i alt 4.288 levende tvillinger ved 2.166 fødsler og 216 levende trillinger ved 74 fødsler. Omkring en tredjedel af tvillingerne og ca. 95 pct. af trillingerne blev født før terminen (<37 uger). Ca. 3 pct. af tvillingerne og ca. 11 pct. af trillingerne blev født ekstremt tidligt (<28 uger). Næsten halvdelen af tvillingerne og næsten 90 pct. af trillingerne vejede under 2.500. Tvillinger og trillinger født efter IVF-behandling adskilte sig ikke væsentligt fra andre flerfolds efter naturlig opstået graviditet hvad angår gestationsalder ved fødslen eller fødselsvægt. Der synes ikke at være en øget risiko for preterm fødsel eller lav fødselsvægt hos børn født efter ICSI-metoden. Omkring halvdelen af tvillingerne og næsten alle trillinger forløses ved kejsersnit. Andelen af tvillingefødsler har gennem hele perioden ligget på omkring en fjerdedel. Derimod er andelen af trillingefødsler faldet fra 1,8 pct. til 0,8 pct. som følge af ændrede retningslinier fra Sundhedsstyrelsen i 1997. De sidste to år i perioden forekom kun fem trillingefødsler pr. år. Der opnås relativ færre graviditeter ved anvendelse af optøede, befrugtede æg end med friske æg, men hvis graviditeten er etableret, vil en lige så stor andel føre til fødsel af et levende barn. Der er ikke flere for tidligt eller børn med for lav fødselsvægt blandt børnene ved anvendelsen af optøede æg end blandt børn i almindelighed. Det gælder både for enkelt- og flerfolds børn. Der blev udført 450 oplægninger af donoræg på 303 kvinder. I 147 tilfælde opnåedes en klinisk graviditet, og 107 af disse førte til en fødsel med mindst ét levendefødt barn. let af levende børn født efter anvendelse af donoræg er relativt lille. Det drejer sig om 126 børn, heraf 87 enkelt og 39 tvillinger. Der var ingen trillinger. En relativ stor del af de enkelt børn (17,2 pct.) blev født før terminen, heraf havde 6 pct. en gestationsalder på 32 uger eller mindre. 12,6 pct. blev født med for lav fødselsvægt sammenlignet med 6,9 pct. af børnene født med andre IVF-behandlingsmetoder, og 3,4 pct. hos ny i øvrigt. To tredjedele af tvillin- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 2
metoder, og 3,4 pct. hos ny i øvrigt. To tredjedele af tvillingerne født efter ægdonation blev født før terminen, heraf havde 10 (26 pct.) en gestationsalder på 32 uger eller mindre. Tre fjerdedele af tvillingerne havde en fødselsvægt under 2.500. Taget som en samlet gruppe havde en lidt større del (1 pct.) af IVFbørnene en Apgar score på fem eller derunder fem minutter efter fødslen, end tilfældet er hos øvrige ny (0,5 pct.), Dette kan skyldes den større andel flerfold graviditeter og dermed relativt flere for tidligt. Set over hele perioden er spædbørnsdødeligheden blandt IVFbørnene (11 pr. levende ) større end blandt øvrige (5 pr. levende ). Sammenlignes det sidste år i perioden ligger spædbørnsdødeligheden blandt IVF-børnene dog på samme niveau som øvrige. Dødeligheden blandt IVF-børn i første leveår er højere for de børn, der er født pretermt sammenlignet øvrige (62 pr. leve n- de blandt IVF-børnene mod 53 pr. levende blandt øvrige ), hvilket måske skyldes en større andel tvillinger og trillinger. Set over hele perioden er dødeligheden for IVF-børn født til terminen eller senere 19 pr. levendefødt mod 9 pr. levendefødt blandt øvrige. Tallene er dog små, og registreringen for år 2000 tyder ikke på en øget dødsrisiko. Der er registreret en misdannelse hos ca. 5 pct. af IVF-børnene, hvilket svarer til hyppigheden blandt samtlige ny. Umiddelbart er der ikke noget der tyder på, at behandlingsmetoden har betydning for misdannelseshyppigheden. Derimod synes der at være en sammenhæng mellem tidlige fødsler og misdannelseshyppigheden. Sammenfatning I perioden som helhed resulterede ca. hver femte behandlingsforløb i en fødsel med levende barn, ca. hver fjerde ægoplægning i en fødsel med levende barn og 3 ud af 4 kliniske graviditeter resulterede i en fødsel med levende barn. Nedenstående oversigt viser IVF-behandlingsforløbene og resultaterne for hele perioden 1994 2000. Blandt de børn er der en øget andel af for tidlig og børn med for lav fødselsvægt. En del af forklaringen herpå er, at en øget del er tvillinger eller trillinger, som har en øget risiko for at blive født før tiden. Desuden er flertallet af kvinderne, som føder børn efter IVF-behandling førstegangsfødende, som generelt føder børn med lavere fødselsvægt. Flere af kvinderne, som føder efter IVFbehandling, er også som helhed ældre end fødende i almindelighed. Der opnås relativ færre graviditeter med oplægning af optøede æg fra en tidligere behandling, men når graviditeten er etableret, forløber den normalt og de børn synes lige så raske som efter oplægning af friske æg. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 3
Der er kun udført et begrænset antal behandlinger med donoræg. Godt hundrede behandlinger førte til fødsel af mindst ét levende barn. Der var en tendens til at disse børn blev født tidligere end normalt og med lavere fødselsvægt. Spædbarnsdødeligheden blandt IVF-børn var i begyndelsen af perioden øget i forhold til øvrige børn, men i slutningen af perioden lå den på samme niveau. Der er ikke fundet en øget hyppighed af misdannelser hos IVFbørnene i forhold til andre børn, heller ikke hos børn, heller ikke efter ICSI-behandlingsmetoden eller behandling med donoræg. Terminologi Der skelnes mellem fire forskellige IVF-behandlingsmetoder: IVF-behandlingsmetoden hvor det modnede æg udtages af kvindens æggestok og befrugtes med sæd i en glasskål (in vitro fertilisation) ICSI-behandlingsmetoden hvor en enkelt sædcelle indsprøjtes direkte i ægcellen (Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion) FER-behandlingsmetoden hvor et nedfrossent befrugtet æg optøs og lægges tilbage i kvindens livmoder (Frozen Embryo Replacement). Det nedfrosne æg stammer fra en tidligere behandlingscyklus og er befrugtet enten efter IVF- eller ICSIbehandlingsmetode ED-behandlingsmetoden hvor kvinden modtager en ægcelle fra en anden kvinde i behandling (Egg Donation). Befrugtningen sker ved enten IVF- eller ICSI-behandlingsmetode Betegnelser som IVF-behandling, IVF- fødsler, IVF-børn m.v. bruges som en samlet betegnelse for hele den gruppe, hvor graviditeten er opstået efter en IVF-behandling i modsætning til gruppen af øvrige, hvor graviditeten er opstået spontant, mens betegnelsen IVF-behandlingsmetoden bruges om den konkrete befrugtningsmetode. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 4
Oversigt over IVF-behandlinger og resultat i perioden 1994-2000 Behandlingsforløb i alt 46.544 (100 pct.) Behandlingsforløb u. ægoplæ gning 8.029 (17 pct.) Behandlingsforløb m. ægoplægninger 38.515 (83 pct.) Behandlingsforløb u. graviditet 24.588 (64 pct.) Behandlingsforløb m. positiv graviditet u. foster 2.311 (6 pct.) Behandlingsforløb m. klinisk graviditet u. fødsel 2.606 (22 pct.) Behandlingsforløb med klinisk graviditet 11.616 (30 pct..) (25 pct. af påbegyndte behandlingsforløb) Behandlingsforløb m. klinisk graviditet m. fødsel 9.010 (78 pct. ) ( 23 pct. af ægoplægningerne, 19 pct. af påbegyndte behandlingsforløb) Fødsler u. levende barn 43 (0,5 pct.) Fødsler m. mindst ét levende barn 8.967 (99,5 pct.) (77 pct. af kliniske graviditeter, 23 pct. af ægoplægninger, 19 pct. af påbegyndte behandlingsforløb) Enkelt fødsler 6.770 (75 pct.) Tvilling fødsler 2.166 (24 pct.) Trilling fødsler 74 (1 pct.) Fødte IVF-børn 11.323 (100 pct.) Død IVF-børn 91 (0,8 pct.) Levende IVF-børn 11.232 (99,2 pct.) Enkelt 6.728 (60 pct.) Tvillinger* 4.288 (38 pct.) Trillinger 216 (2 pct.) Døde i første i leveår 121 (1 pct.) Misdannelsesdiagnose i første leveår 595 (5 pct.) *Det ulige antal tvillinger skyldes en tvilling, der mangler oplysninger om Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 5
Indholdsfortegnelse Resumé 1 Indholdsfortegnelse 6 Indledning 7 Tidligere udgivelser 7 Indhold 7 Graviditetsprøve 7 Positiv graviditetsprøve uden egentlig graviditet 7 Biokemisk graviditet 7 Unormal fosterudvikling 8 Mola hydatidosa 8 Kliniske graviditeter 8 Andre tilfælde 9 Kliniske graviditet uden fødsel 10 Ekstrauterin graviditeter 10 Heterotope graviditeter 12 Provokerede aborter 13 Spontane aborter 13 Fødsler 16 Fødsler med dødfødt IVF-barn 17 Fødsler med mindst ét levende barn 21 Enkeltfødt barn 22 Behandlingsforløb med friske æg 23 Flerfolds graviditeter og fødsler 30 Flerfoldsfødsler med mindst ét levendefødt barn 31 Behandlingsforløb med optøede æg 43 Behandlingsforløb med donerede æg 51 Indikationer til ED-behandling 60 IVF-børnenes tilstand ved fødslen 62 Dødelighed 63 Dødsårsager 66 Misdannelser 67 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 6
Indledning Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens IVF-register, Fødselsregister, Landspatientregister (LPR) samt Dødsårsagsregister og udgør anden del af en opgørelse over fe rtilitetsbehandlingerne i Danmark i perioden 1994 2000 1. IVF-registeret er baseret på Lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning m.v. (gældende lov) og er oprettet i 1994 2 med henblik på monitorering af sundhedsmæssige effekter fra behandlingen på såvel kvinden som barnet. Temaet for denne del er resultatet af IVF-behandlingerne og beskriver resultatet af IVF-graviditeterne og børnenes tilstand i første leveår. Tidligere udgivelser Indhold Graviditetsprøve Positiv graviditetsprøve uden egentlig graviditet Biokemisk graviditet Denne publikation er en direkte opfølgning på Sundhedsstyrelsens tidligere udgivelse om IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000, Del 1: Fertilitetsbehandling 3. Del 2 bygger på samme datagrundlag som del 1, hvorfor der henvises hertil hvad angår beskrivelse af data og oversigt over IVF-behandlingerne. Da datagrundlaget i de to oversigter er identisk 4, giver del 2 god mulighed for direkte at se resultatet af behandlingerne beskrevet i del 1. Indledningsvist identificeres IVF-graviditeterne. Herefter følger en oversigt over IVF-graviditeter, der dels afsluttes uden fødsel og dels med en fødsel. Der skelnes mellem brug af hhv. friske-, optøede eller donerede æg, om der er levende- og/eller dødfødt barn i fødslen og om der fødes ét eller flere børn. Tilslut følger en oversigt over hvordan børnene har det umiddelbart efter fødslen (Apgar score) og i det første leveår (dødelighed og en summarisk oversigt over misdannelseshyppigheden). Ved behandling af ufrivillig barnløse udføres en hormontest for graviditet på kvinden ca. to uger efter ægoplægning har fundet sted. Der tages en blodprøve til måling af serum-hcg og er resultatet over et givent niveau 5 tages denne som tegn på graviditet. Denne gruppe omfatter biokemiske graviditeter, abnormt udviklede graviditetsprodukter, mola og andre tilfælde, hvor der ikke efterfø l- gende er indberettet en egentlig graviditet. Selv om der findes en positiv graviditetsprøve, udvikler der sig ikke nødvendigvis en egentlig graviditet. I nogle tilfælde vil serumhcg prøven kun forbigående være positiv. Disse indberettes af IVF-klinikkerne som biokemiske graviditeter. Ved normal befrugtning diagnosticeres denne type graviditet ikke og registreres ikke i LPR. 1 Arbejdet er udført i samarbejde med professor dr. med. Jørgen Falck Larsen 2 Sundhedsstyrelsens cirkulære og vejledning af 22. december 1993 3 Udgivet i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 1, 2002 4 Opgørelse er ligesom del 1 - baseret på et åbent register, hvilket betyder, at der kan forekomme justeringer i forhold til tidligere udgivelser 5 Nogle IVF-klinikker bruger et niveau over 20 IU som definition som en positiv graviditetstest, mens andre klinikker bruger et niveau på 50 IU Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 7
Unormal fosterudvikling Mola hydatidosa I andre tilfælde udvikles intet foster eller foster og fosterhinder udvikles unormalt. Disse tilfælde registreres i LPR 6. Er kvinden afsluttet med en positiv graviditet og efterfølgende registreret med en diagnose for unormal fosterudvikling, tolkes dette som fejlkodning, og disse er i stedet for talt med til de spontane aborter. Mola hydatidosa 7 er en unormal udvikling af moderkagevæg, og der er som regel ikke noget foster. Mola hydatidosa indeholder placentavæv, som producerer hormonet hcg, som bliver påvist ved graviditetsprøven (positiv serum-hcg). Tabel 1 viser IVF-behandlingsforløb, hvor en positiv graviditetsprøve ikke efterfølges af en egentlig graviditet. Tabel 1: IVF-behandlingsforløb hvor en positiv graviditetsprøve ikke efterfølges af en klinisk graviditet fordelt på behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af ægoplægningerne 8 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 ægoplægninger Biokemiske graviditeter Unormal fosteru d- vikling Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 3.384 100 4.195 100 5.118 100 5.590 100 6.458 100 6.607 100 7.163 100 38.515 100 219 6,5 272 6,5 273 5,3 308 5,5 382 5,9 365 5,5 471 6,6 2.290 5,9 4 0,1 3 0,1 1 0 1 0 1 0 5 0,1 3 0 18 0 Mola hydatidosa 0 0 1 0 1 0 0 0 0 0 0 0 1 0 3 0 positiv graviditet uden egentlig foster 223 6,6 276 6,6 275 5,4 309 5,5 383 5,9 370 5,6 475 6,6 2.311 6,0 Af tabel 1 fremgår det, at set over hele perioden resulterer 6 pct. af ægoplægningerne i en positiv graviditetsprøve, men uden at der udvikles en egentlig graviditet. Kliniske graviditeter Ca. fem uger efter ægoplægning undersøges kvinderne med ultralyd på fertilitetsklinikkerne. I modsætning til de ovennævnte forløb taler man om en klinisk graviditet, hvis der kan påvises mindst ét levende foster ved ultralydsundersøgelsen eller hvis der i LPR findes et graviditetsforløb (abort, ekstrauterin graviditet eller fødsel), der tidsmæssigt kan sættes i relation til en IVF-behandling. Tabel 2 viser de kliniske graviditeter efter IVF-behandling. 6 ICD-10 diagnoser DO020, DO028 og DO029 7 ICD-10 hovedgruppe DO01 8 Tallene for ægoplægning er revideret i forhold til Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 1, 2002. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 8
Tabel 2: Kliniske graviditeter efter IVF-behandling fordelt på behandlingsår i perioden 1994-2000 samt den relative andel af ægoplægningerne 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 ægoplægninger Kliniske graviditeter IVF indberetning Graviditetsforløb efter IVF-behandling fundet i LPR kliniske graviditeter Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 3.384 100 4.195 100 5.118 100 5.590 100 6.458 100 6.607 100 7.163 100 38.515 100 871 25,7 1.210 28,8 1.459 28,5 1.600 28,6 1.836 28,4 1.944 29,4 1.983 27,7 10.903 28,3 122 3,6 65 1,5 98 1,9 108 1,9 91 1,4 103 1,6 128 1,8 715 1,9 993 29,3 1.275 30,4 1.557 30,4 1.708 30,6 1.927 29,8 2.047 31,0 2.111 29,5 11.618 30,2 Af tabel 2 fremgår det, at set over hele perioden resulterer 30,2 pct. af samtlige ægoplægninger i en klinisk graviditet efter en IVFbehandling. Tabel 3 viser udfaldet af IVF-graviditeter fordelt på behandlingsåret. Tabel 3: Udfaldet af de kliniske graviditeter efter IVF-behandling fordelt på behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af de kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Spontan abort 141 14,1 136 10,6 156 9,9 171 10,0 170 8,8 178 8,7 170 8,1 1.122 9,7 Provokeret abort 2 0,2 5 0,4 4 0,3 6 0,4 9 0,5 9 0,4 6 0,3 41 0,4 Ekstrauterin graviditet 53 5,3 42 3,3 38 2,4 38 2,2 34 1,8 25 1,2 27 1,3 257 2,2 Heterotop graviditet 7 0,7 8 0,6 7 0,4 4 0,2 5 0,3 1 0 3 0,1 35 0,3 Fødsler med mindst ét levende barn 699 69,8 956 74,2 1.212 77,1 1.296 75,9 1.482 76,9 1.646 80,4 1.676 79,4 8.967 77,2 Fødsler uden levende barn 7 0,7 6 0,5 6 0,4 4 0,2 11 0,6 4 0,2 5 0,2 43 0,4 Andre tilfælde (ikke registreret) 91 9,9 130 11,1 141 9,9 193 11,3 221 11,5 185 9,0 227 10,3 1.188 10,2 kliniske graviditeter 993 100 1.275 100 1.557 100 1.708 100 1.927 100 2.047 100 2.111 100 11.618 100 Andre tilfælde Det fremgår af tabel 3, at 77,2 pct. af de kliniske IVF-graviditeter fører til fødsel med mindst ét levende barn og 0,4 pct. af de kliniske IVF-graviditeter fører til fødsel uden levende barn. Af tabel 3 ses det, at i LPR er spontan abort registreret i 1.122 tilfælde (9,7 pct.) og ekstrauterin graviditet i 257 tilfælde (2,2 pct.). Hos 35 kvinder (0,3 pct.) er der registreret en graviditet både i og udenfor livmoderen (heterotop graviditet). har 41 kvinder (0,4 pct.) fået foretaget en provokeret abort. Endelig er der et antal tilfælde, hvor der er indberettet en positiv graviditetsprøve og hvor man i LPR ikke har kunnet påvise et efterfølgende graviditetsforløb (abort, ekstrauterin graviditet eller fødsel). Det må formodes, at der i disse tilfælde har foreligget en biokemisk graviditet eller en meget tidlig abort, der ikke har krævet Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 9
kemisk graviditet eller en meget tidlig abort, der ikke har krævet indlæggelse. For perioden som helhed udgør denne gruppe 1.188 (10,2 pct.). Kliniske graviditeter uden fødsel Denne gruppe omfatter spontan abort, ekstrauterin graviditet og provokeret abort. Ved fosterdød til og med udgangen af 28. svangerskabsuge kaldes det en abort, og fra og med 29. svangerskabsuge kaldes det en dødfødsel. Selvom kvinden har flere indlæggelser knyttet til samme gravid i- tetsforløb, er der kun medregnet ét hændelsesforløb pr. graviditetsforløb. Har kvinden eksempelvis været indlagt med aktionsdiagnose for spontan abort, og har hun efterfølgende en fødsel, tolkes den spontane abort som en truende abort. Ekstrauterine graviditeter Ekstrauterin graviditet 9 er graviditet uden for livmoderen. Af tabel 3 fremgår det, at set over hele perioden resulterer 2,2 pct. af de kliniske graviditeter i en graviditet uden for livmoderen. Andelen af ekstrauterine graviditeter er faldende fra 1994 til 1997, hvorefter niveauet er uændret i resten af perioden. Tabel 4 viser de ekstrauterine IVF-graviditeter fordelt efter behandlingsmetode og behandlingsår. Tabel 4: Ekstrauterine graviditeter efter IVF-behandling fordelt på behandlingsmetode og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af de kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. IVF 47 5,5 39 3,7 26 2,3 30 2,5 32 2,6 18 1,5 19 1,6 211 2,7 ICSI 1 2,1 1 0,8 4 1,6 6 1,8 2 0,5 5 0,9 5 0,8 24 1,0 FER 5 8,9 2 3,9 5 4,3 1 1,0 0 0 1 0,7 1 0,8 15 2,0 ED 0 0 0 0 0 0 1 4,0 0 0 1 3,7 1 5,6 3 2,0 IVF-ICSI 10 0 0 0 0 3 7,0 0 0 0 0 0 0 1 1,0 4 1,1 ekstrauterine graviditeter 53 5,4 42 3,3 38 2,4 38 2,2 34 1,8 25 1,2 27 1,3 257 2,2 Af tabel 4 fremgår det, at den største andel af ekstrauterine graviditeter forekommer efter IVF-behandlingsmetoden. Denne metode skulle i sig selv ikke medføre øget risiko for opståen af graviditet uden for livmoderen, men at metoden bruges, netop når det er de kvindelige faktorer, der er årsag til barnløsheden. Tabel 5 viser antallet af ekstrauterine graviditeter fordelt på årsag til barnløsheden. 9 ICD-10 hovedgruppe DO00 10 IVF-ICSI omfatter de tilfælde, hvor en delmængde af de udtagne æg er befrugtet efter IVF-metoden og en delmængde efter ICSI-metoden (se mere i Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen, nr. 1 2002) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 10
Tabel 5: Ekstrauterine graviditeter efter IVF-behandling fordelt på årsag til barnløshed og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af de kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Ovulations defekt 0 0 1 3,0 1 2,2 1 1,5 3 2,3 2 1,4 0 0 8 1,4 Tuba faktor 45 7,0 29 4,1 18 2,6 20 2,9 25 4,2 7 1,3 10 2,1 154 3,5 Cervicovaginal faktor 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Mandlig faktor 1 1,1 2 1,3 2 0,7 7 1,9 4 0,9 5 0,9 7 1,2 28 1,1 Andre årsager 0 0 0 0 0 0 1 3,6 0 0 1 2,1 0 0 2 1,0 Uforklaret - uden specifikation 1 1,2 2 1,5 5 2,9 4 2,0 2 0,7 3 1,0 4 1,4 21 1,4 Flere årsager til barnløshed 0 0 7 4,5 8 4,0 3 1,5 0 0 5 1,9 2 0,8 25 1,8 Uoplyst 6 8,3 1 1,5 4 3,1 2 1,4 0 0 2 1,2 4 1,2 19 1,7 ekstrauterine graviditeter 53 5,3 42 3,3 38 2,4 38 2,2 34 1,8 25 1,2 27 1,3 257 2,2 I tabel 5 er der anført den enkelte årsag i de tilfælde, hvor der er indberettet en enkelt årsag til barnløsheden. I de tilfælde, hvor der er indberettet flere årsager til barnløsheden, er disse samlet i gruppen flere årsager til barnløshed. Uoplyst omfatter de behandlingsforløb, hvor årsagen til barnløsheden ikke er indberettet. Af tabel 5 fremgår det, at der er en større relativ risiko for en ekstrauterine graviditeter, når det drejer sig om forandringer i æggelederne (tuba infertilitet 3,5 pct.) og specielt i de tilfælde, hvor æggelederne ikke er helt fjernet. Når det befrugtede æg lægges op i kvinden, kan det sætte sig fast i en eksempelvis dårlig æggeleder. Det faldende antal ekstrauterine graviditeter gennem perioden kan hænge sammen med, at man i stigende omfang anbefaler at fjerne dårlige æggeledere inden påbegyndelse af en IVF-behandling. Tabel 6 viser antallet af ekstrauterine graviditeter fordelt på moderens alder i 5-års aldersgrupper og behandlingsår. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 11
Tabel 6: Ekstrauterin graviditet efter IVF-behandling fordelt på moderens alder i 5-års aldersgrupper og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af de kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 24 år 1 5,9 1 4,8 0 0 0 0 0 0 1 2,5 0 0 3 1,4 25 29 år 9 4,8 7 2,8 5 1,7 9 2,8 7 1,8 4 0,9 9 1,9 50 2,1 30 34 år 28 5,8 16 2,6 23 3,1 20 2,5 14 1,6 12 1,3 10 1,2 123 2,3 35 39 år 15 5,0 17 4,7 7 1,5 7 1,5 12 2,2 7 1,2 7 1,1 72 2,1 40+ år 0 0 1 3,0 3 8,1 2 3,4 1 1,6 1 1,3 1 1,4 9 2,5 ekstrauterine graviditeter 53 5,3 42 3,3 38 2,4 38 2,2 34 1,8 25 1,2 27 1,3 257 2,2 I tabel 6 er kvindens alder opgjort som alderen ved starten på det aktuelle behandlingsforløb. Af tabel 6 fremgår det, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at kvindens alder har indflydelse på risikoen for ekstrauterin graviditet efter IVF-behandling. Heterotope graviditeter Heterotop graviditet er en kombination af ekstra- og intrauterin graviditet. let af heterotope graviditeter fremkommer ved at sammenholde oplysningerne om en diagnose for ekstrauterin graviditet med en fødsel indenfor samme svangerskabsforløb. Herudover medtages oplysning fra LPR dels om operation ved tubagraviditet 11 og dels om operation for ekstrauterin graviditet i 3. trimester 12. Tabel 7 viser antallet af heterotope graviditeter fordelt på behandlingsår. Tabel 7: Heterotop graviditet efter IVF-behandling fordelt på behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af de kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Heterotop graviditet Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 7 0,7 8 0,6 7 0,4 4 0,2 5 0,3 1 0 3 0,1 35 0,3 11 Operationskode KLBC 12 Operationskode KMCB 13 Se Ugeskrift for Læger, vol. 156, pp. 2230-3, 1994 Af tabel 7 fremgår det, at der i LPR er registreret 35 tilfælde (0,3 pct.) med heterotop graviditet i perioden. Andelen af heterotope graviditet falder i perioden 1994 1997, hvorefter det forbliver på samme niveau i resten af perioden. Sammenholdes resultatet i tabel 7 med perioden før 1991 13 er der tale om et fald. En markant forskel mellem de to perioder er, at antallet af æg, der lægges op i kvinden er mindre i perioden 1994 2000 end i perioden før 1991. En anden forskel mellem de to perioder er, at dårlige æggeledere eksempelvis aflukkede æggeledere Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 12
oder er, at dårlige æggeledere eksempelvis aflukkede æggeledere eller æggeledere udspilet af væske i stigende omfang fjernes inden påbegyndelse af en IVF-behandling. En tredje forskel mellem de to perioder er, at en relativ større andel af IVF-behandlingerne skyldes dårlig sædkvalitet, og i disse tilfælde vil kvindes æggeledere som oftest være normale. Provokerede aborter IVF-kvinder, der aborterer, adskiller sig fra gruppen af spontant gravide kvinder, ved at IVF-kvinden som udgangspunkt ønsker at føde det barn, hun venter. Dette betyder, at provokerede aborter blandt IVF-graviditeterne formentlig kun forekommer, såfremt der konstateres noget unormalt ved fosteret. Som forventet er der ikke mange provokerede aborter blandt IVFgraviditeterne. Af tabel 3 fremgår det, at andelen af provokerede aborter registeret i LPR 14 holder sig på 0,5 pct. eller derunder gennem hele perioden. Spontane aborter Af tabel 3 fremgår det, at antallet af spontane aborter registreret i LPR 15 i perioden udgør i alt 1.122 eller 9,7 pct. af det samlede antal kliniske graviditeter. Denne gruppe omfatter dog ikke alle spontane aborter, idet nogle vil være indtrådt så tidligt, at sygehusbehandling ikke har været nødvendig. Disse tilfælde indgår i gruppen andre tilfæ lde i tabel 3. Tabel 8 viser antal spontane aborter registreret i LPR fordelt på gestationsalderen i perioden 1994 2000. Tabel 8: Spontane aborter registreret i LPR fordelt på gestationsalderen i fuldendte uger og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af de kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 8 uger 130 13,1 70 5,5 72 4,6 64 3,7 74 3,8 55 2,7 46 2,2 511 4,4 9 12 uger 5 0,5 43 3,4 51 3,3 73 4,3 71 3,7 89 4,3 93 4,4 425 3,7 13 22 uger 6 0,6 21 1,6 29 1,9 29 1,7 22 1,1 29 1,4 26 1,2 162 1,4 23 28 uger 0 0 2 0,2 4 0,3 5 0,3 3 0,2 5 0,2 5 0,2 24 0,2 spontane aborter 141 14,2 136 10,7 156 10,0 171 10,0 170 8,8 178 8,7 170 8,1 1.122 9,7 Af tabel 8 fremgår det, at i alt 936 spontane aborter (8,1 pct.) spontane aborter finder sted før udgangen af 12. svangerskabsuge i perioden 1994 2000. Fra 13. svangerskabsuge til udgangen af 28. svangerskabsuge er der i alt 186 spontane aborter (1,6 pct.). Tabel 9 viser antal spontane aborter fordelt på behandlingsmetode. 14 ICD-10 hovedgrupper DO04 DO06 15 ICD-10 hovedgruppe DO03 samt diagnosekode DO021 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 13
Tabel 9: Spontane aborter registreret i LPR fordelt på behandlingsmetode og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af de kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. IVF 122 14,4 106 10,1 115 10,2 119 10,0 108 8,7 99 8,1 103 8,6 772 9,8 ICSI 7 14,6 22 17,1 26 10,7 41 12,5 43 10,1 53 9,2 48 7,3 240 10,0 FER 9 16,1 3 5,9 10 8,5 8 7,7 13 8,1 14 9,9 10 7,6 67 8,8 ED 3 12,5 3 18,8 2 9,5 2 8,0 0 0 3 11,1 2 11,1 15 10,2 IVF-ICSI 0 0 2 9,5 3 7,0 1 2,1 6 8,2 9 12,3 7 7,2 28 7,8 spontane aborter 141 14,1 136 10,6 156 9,9 171 10,0 170 8,8 178 8,7 170 8,1 1.122 9,7 Af tabel 9 fremgår det, at der ikke umiddelbart er noget der tyder på, at behandlingsmetoden har indflydelse på risikoen for spontan abort efter IVF-behandling. Således ligger den relative risiko for spontan abort efter IVF- og ICSI behandlingsmetoderne på ca. 10 pct. Tabel 10 viser antallet af spontane aborter registreret i LPR fordelt på moderens alder i 5-års aldersgrupper og behandlingsår. Tabel 10 : Spontane aborter registreret i LPR fordelt på moderens alder i 5-års aldersgrupper og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af de kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 24 år 3 17,6 2 9,5 1 5,6 1 3,4 3 0,2 2 5,0 0 0 12 5,5 25 29 år 21 11,3 17 6,9 14 4,7 24 7,4 25 1,3 25 5,7 28 5,8 154 6,5 30 34 år 55 11,4 60 9,6 73 9,8 78 9,6 78 4,0 75 8,4 47 5,4 466 8,8 35 39 år 58 19,3 51 14,0 60 12,7 59 12,2 52 2,7 65 10,8 80 11,7 425 12,5 40+ år 4 28,6 6 18,2 8 21,6 9 15,5 12 0,6 11 14,1 15 20,3 65 18,2 141 14,1 136 10,6 156 9,9 171 10,0 170 8,8 178 8,7 170 8,1 1.122 9,7 I tabel 10 er kvindens alder opgjort som alderen ved starten på det aktuelle behandlingsforløb. Af tabel 10 fremgår det, at der er en stigende abortfrekvens med stigende alder. Tabel 11 viser hyppigheden af spontane aborter fordelt på årsag til barnløsheden. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 14
Tabel 11: Spontane aborter fordelt på årsag til barnløsheden og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel af de kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Ovulations defekt 2 10,0 3 9,1 4 8,7 9 13,4 14 10,8 11 8,0 13 9,7 56 9,9 Tuba faktor 98 15,2 72 10,1 66 9,5 64 9,3 47 7,9 39 7,0 39 8,3 425 9,7 Cervicovaginal faktor 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 16,7 2 5,0 Mandlig faktor 8 8,7 18 11,6 26 9,4 37 9,9 36 8,2 51 9,1 45 7,5 221 8,9 Andre årsager 1 9,1 3 14,3 2 5,9 3 10,7 6 16,2 4 8,3 2 7,1 21 10,1 Uforklaret - uden specifikation Flere årsager til barnløsheden 10 12,3 15 11,1 23 12,9 22 10,8 33 11,0 26 8,3 24 8,3 153 10,2 12 14,8 20 12,7 23 11,3 24 11,8 21 9,1 30 11,7 22 9,0 152 11,0 Uoplyst 10 13,9 5 7,4 12 9,2 12 8,3 13 7,2 17 10,1 23 6,9 92 8,4 141 14,1 136 10,6 156 9,9 171 10,0 170 8,8 178 8,7 170 8,1 1.122 9,7 I tabel 11 er der anført antallet af enkelte årsager i de tilfælde, hvor der er indberettet en enkelt årsag til barnløsheden. I de tilfælde, hvor der er indberettet flere årsager til barnløsheden, er disse samlet under flere årsager til barnløsheden. Uoplyst omfatter de behandlingsforløb, hvor årsagen til barnløsheden ikke er indberettet. Af tabel 11 fremgår det, at der ikke umiddelbart er noget der tyder på, at årsagen til barnløsheden har indflydelse på risikoen for spontan abort efter IVF-behandling. Således ligger den relative risiko for spontan abort på mellem 8 og 11 pct. uanset hvilken årsag der ligger til grund for IVF-behandlingen. Tabel 12 viser andelen af spontane aborter registreret i LPR i forhold til fødsler efter IVF- graviditet sammenlignet med spontant opståede graviditeter. Tabel 12: Spontane aborter registreret i LPR i forhold til fødsler efter IVFgraviditet fordelt på året for abort sammenlignet med spontant opståede graviditeter i perioden 1994-2001 Spontan abort pr. 1000 IVF- Spontan abort pr. 1000 øvrig 1994 155 102 1995 110 92 1996 102 95 1997 105 89 1998 91 89 1999 88 87 2000 81 83 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 15
Tabel 12 giver en sammenligning mellem hyppigheden af spontane aborter blandt IVF-graviditeterne og blandt spontant opståede graviditeter i Danmark. Det ses, at der blandt IVF-graviditeterne i begyndelsen af perioden var risikoen for spontan abort højere, men i de sidste par år har den ligget på niveau med de spontane graviditeter (ca. 80 promille). Fødsler I det følgende skelnes der mellem fødsel og. Der vil altid være tale om ét graviditetsforløb og én fødsel med et antal børn. Fødte går altså på antallet af børn i fødslen og kan variere fra ét barn til flere og omfatte såvel levende- som død. I det tilfælde, hvor en flerfoldsgraviditet resulterer i en fødsel over eksempelvis to dage, regnes det for én fødsel. I det følgende skelnes mellem fødsler med mindst ét levende barn og fødsler uden levende børn, fødsler med enkeltfødt barn og flerfoldsfødsler. Tabel 13 viser en oversigt over antal IVF-fødsler med mindst ét levende barn og fødsler uden levendefødt barn. Tabel 13: Fødsler fordelt på behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den procentvise andel af de samlede kliniske graviditeter 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Fødsler med mindst ét levende barn 699 69,8 956 74,2 1.212 77,1 1.296 75,9 1.482 76,9 1.646 80,4 1.676 79,4 8.967 77,0 Fødsler uden levende børn 7 0,7 6 0,5 6 0,4 4 0,2 11 0,6 4 0,2 5 0,2 43 0,4 Fødsler i alt 706 70,5 962 74,7 1.218 77,5 1.300 76,1 1.493 77,5 1.650 80,6 1.681 79,6 9.010 77,3 Tabel 13 viser en stigning i andelen af IVF-graviditeter, der fører til en fødsel med mindst ét levende barn. Således fører mellem 70 pct. og 80 pct. af de kliniske graviditeter til en fødsel med et eller flere levende børn i perioden. Bortset fra de to første år har denne andel ligget over 75 pct. Da der er få fødsler uden levende børn i perioden, er tallene for små til at slutte noget om udviklingen gennem årene, bortset fra at risikoen for en fødsel uden levende barn ser ud til at være faldet. Tabel 14 viser en oversigt over IVF-børn fordelt på levende og død. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 16
Tabel 14: IVF-børn fordelt på død og levende i perioden 1994 2000 samt den relative andel 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Død IVFbørn 12 1,3 13 1,1 14 0,9 14 0,9 17 0,9 11 0,5 10 0,5 91 0,8 Levende IVFbørn 897 98,7 1.218 98,9 1.518 99,1 1.622 99,1 1.857 99,1 2.023 99,5 2.097 99,5 11.232 99,2 909 100 1.231 100 1.532 100 1.636 100 1.874 100 2.034 100 2.107 100 11.323 100 Af tabel 14 fremgår det, at andelen af død børn efter IVFbehandling er på 1,3 pct. først i perioden, men er halveret sidst i perioden, hvor dødfødselshyppigheden svarer til den for det samlede antal fødsler i Danmark på 0,4 pct. 16. Andelen af levende IVFbørn stiger gennem hele perioden og udgør 99,5 pct. af samtlige IVF-børn i slutningen af perioden. I de følgende afsnit ses der nærmere på hhv. død- og levende IVF-børn. Fødsler med dødfødt IVF-barn Et barn er dødfødt, hvis det fødes uden tegn på liv og fødslen finder sted i uge 29 eller senere. I forbindelse med en dødfødsel skelnes der mellem tidspunktet for døden om den indtræffer før eller under fødslen Tabel 15 viser antallet af død børn efter IVF-behandling i perioden 1994 2000 fordelt på gestationsalderen. Tabel 15: Død IVF-børn fordelt på gestationsalderen i fuldendte uger i perioden 1994 2000 samt den relative andel Død før fødsel Død unde r fødsel Uoplyst Pct. af død 28 uger 3 3 7 13 14,3 29 30 uger 2 2 1 5 5,5 31 32 uger 6 1 2 9 9,9 33 34 uger 3 3 1 7 7,7 35 36 uger 7 2 1 10 11,0 37 41 uger 26 16 3 45 49,5 42 + uger 2 0 0 2 2,2 49 27 15 91 Pct. 53,8 29,7 16,5 100 100 Af tabel 15 fremgår det, at set over hele perioden for de tilfælde hvor dødstidspunktet er oplyst, indtraf 49 før fødslen (53,8 pct.) og 27 under fødslen (29,7 pct.). Det ses endvidere, at over halvdelen af de døde børn er født til eller efter terminen, men det er samtidig også ved den gestationsalder, de fleste fødsler indtræffer. 16 Fødselsregisteret 1997 2001, Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen, nr 12, 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 17
Tabel 16 viser den relative hyppighed af dødfødsler fordelt på gestationsalder for perioden 1994 2000. Tabel 16: Død IVF-børn fordelt på gestationsalderen i fuldendte uger i perioden 1994 2000 samt den relative hyppighed af død Fødte IVF-børn Død IVF-børn Død IVF-børn pr. IVF- 28 uger 231 13 56 29 30 uger 139 5 36 31 32 uger 273 9 33 33 34 uger 561 7 12 35 36 uger 1.057 10 9 37 41 uger 7.847 45 6 42 + uger 1.215 2 2 11.323 91 8 Tabel 16 viser, at den procentvise andel af død IVF-børn er højere jo lavere gestationsalderen er. Tabel 17 viser antal død fordelt efter antal børn i fødslen. Tabel 17: Død IVF-børn fordelt på antal børn i fødslen og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Enkelt 7 1,4 5 0,7 6 0,7 4 0,4 11 1,0 4 0,3 5 0,4 42 0,6 Tvilling 5 1,4 8 1,7 7 1,2 8 1,3 4 0,6 7 0,9 4 0,5 43 1,0 Trilling 0 0 0 0 1 2,6 2 8,3 2 5,1 0 0 1 6,7 6 2,7 12 1,3 13 1,1 14 0,9 14 0,9 17 0,9 11 0,5 10 0,5 91 0,8 Af tabel 17 fremgår det, at set over hele perioden er hyppigheden for et dødfødt barn i forbindelse med en tvillingfødsel lidt forøget i forhold til fødsler med enkeltfødt barn. Risikoen for et dødfødt barn i forbindelse med en trillingfødsel er 4,5 gange så stor som ved fødsler med enkeltfødt barn. I slutningen af perioden er dødfødselshyppigheden for flerfold IVF-børn (10 pr. ) ikke højere end i den samlede fødselspopulation (13 pr. 17 ). Tabel 18 viser antallet af død IVF-børn fordelt på moderens alder i 5-års aldersgrupper og behandlingsår. 17 Fødselsregisteret 1997 2001, Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen, 2003:12 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 18
Tabel 18: Død IVF-børn fordelt på moderens alder i 5-års aldersgrupper og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 24 år 0 0 0 0 0 0 0 0 1 2,7 0 0 1 1,8 2 0,9 25 29 år 1 0,5 4 1,6 2 0,7 2 0,6 3 0,8 2 0,5 2 0,4 16 0,7 30 34 år 4 0,8 7 1,1 8 1,1 10 1,2 10 1,1 6 0,7 6 0,7 51 1,0 35 39 år 7 2,3 2 0,5 3 0,6 2 0,4 3 0,5 2 0,3 1 0,2 20 0,6 40 + år 0 0 0 0 1 2,7 0 0 0 0 1 1,3 0 0 2 0,6 12 1,2 13 1,0 14 0,9 14 0,8 17 0,9 11 0,5 10 0,5 91 0,8 I tabel 18 er kvindens alder opgjort som alderen ved starten på det aktuelle behandlingsforløb. Tabel 18 viser, at der ikke umiddelbart er noget der tyder på, at kvindens alder har indflydelse på risikoen for dødfødt barn efter IVF-behandling. Tabel 19 viser antal død IVF-børn fordelt på behandlingsmetode. Tabel 19: Død IVF-børn fordelt på behandlingsmetode og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. IVF 11 1,3 10 1,0 11 1,0 13 1,1 11 0,9 6 0,5 3 0,2 65 0,8 ICSI 0 0 2 1,6 2 0,8 1 0,3 3 0,7 3 0,5 3 0,5 14 0,6 FER 0 0 0 0 1 0,9 0 0 3 1,9 1 0,7 3 2,3 8 1,1 ED 1 4,2 0 0 0 0 0 0 0 0 1 3,7 0 0 2 1,4 IVF-ICSI 0 0 1 4,8 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1,0 2 0,6 12 1,2 13 1,0 14 0,9 14 0,8 17 0,9 11 0,5 10 0,5 91 0,8 Tabel 19 viser, at de fleste død findes efter IVF-behandlingsmetoden. Det er så også denne behandlingsmetode, der er brugt i de fleste tilfælde. For hhv. FER- og ED-behandlingsmetoderne er antallet af død meget lille og kan derfor ikke bruges til at sige noget om udviklingen. Tabel 20 viser andelen af død IVF-børn sammenholdt med død blandt øvrige. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 19
Tabel 20: Død IVF-børn fordelt på fødselsår i perioden 1994 2000 sammenlignet med øvrige i perioden 1997-2001 Død IVF-børn Død IVF-børn pr. 1000 levende IVF-børn Død børn pr. 1000 øvrige levende 1994 4 19 4 1995 14 14 4 1996 11 8 5 1997 15 10 5 1998 17 10 4 1999 13 7 4 2000 11 5 4 2001 6 4 4 91 8 4 Tabel 20 viser en sammenligning mellem hyppigheden af død IVF-børn og øvrige børn i Danmark. I begyndelsen af perioden var risikoen for et død barn højere for IVF-graviditeterne, men i de sidste par år er niveauet ens for hhv. IVF-graviditeter og spontant opståede graviditeter (4 5 promille). Tabel 21 viser IVF- fødsler i procent af påbegyndte IVFbehandlinger, ægoplægninger og kliniske graviditeter. Tabel 21: IVF-fødsler med både levende- og død børn i procent af påbegyndte IVF-behandlinger, ægoplægninger og kliniske graviditeter fordelt på behandlingsår i perioden 1994 2000 IVFfødsler IVF-børn IVF-behandlinger Ægoplægninger. Fødsler pr. 100 behandling Fødsler pr. 100 ægoplæ gning Kliniske graviditeter Fødsler pr. 100 graviditet 1994 706 909 4.210 16,8 3.384 20,9 993 71,5 1995 962 1.231 5.226 18,4 4.195 23,9 1.275 75,5 1996 1.218 1.532 6.010 20,3 5.118 23,8 1.557 78,2 1997 1.300 1.636 6.699 19,4 5.590 23,3 1.708 76,1 1998 1.493 1.874 7.608 19,6 6.458 23,1 1.927 77,5 1999 1.650 2.034 7.773 21,2 6.607 25,0 2.047 80,6 2000 1.681 2.107 8.386 20,0 7.163 23,5 2.111 79,6 9.010 11.323 45.912 19,6 38.515 23,4 11.618 77,6 Tabel 21 viser IVF-fødsler målt ud fra hhv. antal påbegyndte IVFbehandlinger, ægoplægninger og kliniske graviditeter. Det fremgår, at set over hele perioden resulterer ca. hvert femte IVF-behandlingsforløb i en fødsel, at knap hver fjerde ægoplægning resulterer i en fødsel og godt 3 ud af 4 graviditeter resulterer i en fødsel. Tabel 22 viser IVF-fødsler fordelt på antal børn i fødslen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 20
Tabel 22: Samtlige IVF-fødsler (død og levende) fordelt på antal børn i fødslen og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel; Øvrige fødsler fordelt på antal børn i fødslen i perioden 1997-2001 Fødsler med enkelt barn Fødsler med tvillinger Fødsler med trillinger fødsler 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. IVF-fødsler øvrige Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 516 73,1 710 73,8 917 75,3 972 74,8 1.124 75,3 1.271 77,0 1.260 75,0 6.770 75,1 313.315 98,5 177 25,1 235 24,4 288 23,6 320 24,6 356 23,8 374 22,7 416 24,7 2.166 24,0 4.797 1,5 13 1,8 17 1,8 13 1,1 8 0,6 13 0,9 5 0,3 5 0,3 74 0,8 99 0 706 100 962 100 1.218 100 1.300 100 1.493 100 1.650 100 1.681 100 9.010 100 318.211 100 Af tabel 22 fremgår det, at andelen af tvillingefødsler gennem hele perioden har ligget på omkring en fjerdedel. let af trillingefødsler er derimod faldet. I periodens første to år udgjorde trillingefødslerne 1,8 pct. af det samlede antal IVF-. Efter at den nugældende lov og vejledning trådte i kraft i 1997 18, hvorefter der sædvanligvis kun bør oplægges to æg, forekommer der fem trillingfødsler (0,3 pct.) i hvert af de efterfølgende år. Af tabel 22 fremgår det endvidere, at flerfoldsgraviditeter er hyppigere efter IVF-behandling (24 pct.) end ved de naturligt opståede graviditeter (1,5 pct.). Tabel 23 viser IVF-fødsler fordelt på antal børn i fødslen. Tabel 23: Samtlige IVF-børn (død og levende) fordelt på antal børn i fødslen og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel: Øvrige fordelt på antal børn i fødslen i perioden 1997-2001 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 IVF- øvrige * Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Enkelt 516 56,8 710 57,7 917 59,9 972 59,4 1.124 60,0 1.271 62,5 1.260 59,8 6.770 59,8 314.496 96,9 Tvilling 354 38,9 470 38,2 576 37,6 640 39,1 711 37,9 748 36,8 832 39,5 4.331 38,2 9.608 3,0 Trilling 39 4,3 51 4,1 39 2,5 24 1,5 39 2,1 15 0,7 15 0,7 222 2,0 294 0,1 909 100 1.231 100 1.532 100 1.636 100 1.874 100 2.034 100 2.107 100 11.323 100 324.398 100 *For øvrige omfatter fødsler med trillinger fødsler med 3 eller flere børn. Tabel 23 viser samme tendens som tabel 22. Andelen af IVF-børn født ved tvillingefødsler forbliver uændret gennem perioden, mens der i perioden sker et fald i andelen af IVF-børn født ved trillingefødsler. Fødsler med mindst ét levende barn De følgende afsnit omfatter de levende IVF-børn. Tabel 24 viser en oversigt over antallet af fødsler med levende IVF-børn fordelt på antal børn i fødslen og behandlingsår. 18 Lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning m.v. samt Sundhedsstyrelsens Vejledning af 30. september 1997 om kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 21
Tabel 24: Samtlige levende IVF-børn fordelt på antal børn i fødslen og behandlingsår i perioden 1994 2000 samt den relative andel 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Enkelt 509 50,6 705 54,8 911 58,2 968 56,6 1.113 57,7 1.267 61,7 1.255 59,5 6.728 57,7 Tvilling 349 34,7 462 35,6 569 35,9 632 37,0 707 36,7 741 36,1 828 39,2 4.288 36,7 Trilling 39 3,9 51 4,0 38 2,4 22 1,3 37 1,9 15 0,7 14 0,7 216 1,9 897 100 1.218 100 1.518 100 1.622 100 1.857 100 2.023 100 2.097 100 11.232 100 Tabel 24 viser, at andelen af levende IVF-børn tilsyneladende ikke ændrer sig væsentligt gennem perioden. Den største ændring ses i faldet i andelen af IVF-børn født i trillingefødsler, som halveres. Faldet i andelen af trillinger starter allerede i perioden 1994 1996 og efterfølges af et markant fald, efter at Sundhedsstyrelsens vejledning af 30. september 1997 træder i kraft. I det følgende skelnes der mellem fødsler med ét eller flere børn. Enkeltfødt barn Tabel 25 viser levende IVF-børn i pct. af påbegyndte behandlingsforløb, ægoplægninger og kliniske graviditeter fordelt på behandlingsmetode. Tabel 25: IVF-fødsler med enkeltfødt levende barn i procent af påbegyndte IVF-behandlingsforløb, ægoplægninger og kliniske graviditeter fordelt på behandlingsmetode i perioden 1994 1996 IVFfødsler IVFbørn. IVF-behandlinger Fødsler pr. 100 behandling Ægoplægninger Fødsler pr. 100 ægoplægning Kliniske graviditeter Fødsler pr. 100 graviditet IVF 1.660 1.660 10.568 16 9.424 18 3.022 55 ICSI 243 243 1.708 14 1.569 15 420 58 FER 141 141 1.496 9 1.201 12 224 63 ED 37 37 189 20 158 23 61 61 IVF-ICSI 44 44 258 17 229 19 70 63 Uoplyst 0 0 1.227 0 116 0 28 0 2.125 2.125 15.446 14 12.697 17 3.825 56 Af tabel 25 fremgår det, at i perioden 1994 1996 resulterer godt hver anden IVF-graviditet i en fødsel med ét levendefødt barn. Tabel 26 viser samme indhold som tabel 25 men for perioden 1997 2000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 22
Tabel 26: IVF-fødsler med enkeltfødt levende barn i procent af påbegyndte IVF-behandlingsforløb, ægoplægninger og kliniske graviditeter fordelt på behandlingsmetode i perioden 1997 2000 IVFfødsler IVFbørn. IVF-behandlinger Fødsler pr. 100 behandling Ægoplægninger Fødsler pr. 100 ægoplægninger Kliniske graviditeter Fødsler pr. 100 graviditet IVF 2.825 2.825 16.938 17 15.130 19 4.860 58 ICSI 1.216 1.216 7.141 17 6.387 19 1.990 61 FER 332 332 3.784 9 3.094 11 537 62 ED 50 50 330 15 292 17 86 58 IVF-ICSI 180 180 853 21 813 22 290 62 Uoplyst 0 0 1.420 0 102 0 30 0 4.603 4.603 30.466 15 25.818 18 7.793 59 Sammenholdes tabellerne 25 og 26 ses der for hhv. IVF- og ICSImetoderne en stigning for samtlige mål de to perioder imellem. For FER-metoden er andelen stort set uændret de to perioder imellem. For ED- metoden svinger tallene noget og da talgrundlaget er så lille, er det svært at sige noget om udviklingen de to perioder imellem. Ved sammenligning af delperioderne i tabel 25 og 26 gælder, at man ved anvendelse af optøede æg (FER-behandlingsmetode) opnår færre fødsler pr. påbegyndte behandling og ægoplægning, men er graviditeten først etableret (klinisk graviditet) vil en lige så stor andel af disse føre til en fødsel af et levende barn som ved anvendelse af friske æg. I de følgende afsnit skelnes mellem behandlingsmetoder med fr i- ske-, optøede og donoræg. Behandlingsforløb med friske æg omfatter IVF-, ICSI og IVF-ICSI- metoderne. For disse behandlingsmetoder skelnes der så mellem fødsler med et enkelt barn og fødsler med flere børn. Behandlingsmetoder med optøede æg omfatter FER-metoden, som beskrives selvstændigt senere i dette notat. For behandlingsforløb med optøede æg skelnes ligeledes mellem ét eller flere børn i fødslen. Behandlingsmetoder med donoræg omfatter ED-metoden, som beskrives selvstændigt senere i dette notat. For behandlingsforløb med donerede æg skelnes ligeledes mellem ét eller flere børn i fødslen. Behandlingsforløb med friske æg Tabel 27 viser enkeltfødsler med levendefødt IVF-barn fordelt på gestationsalderen i fuldendte uger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 14, 2003. 23