PTSD I UDSATTE BOLIGOMRÅDER - ET INSPIRATIONSHÆFTE
INDHOLDSFORTEGNELSE Traumatisering Baggrundsviden erfaringer fra Gellerup 3 5 HotSpot Viby-Syd 8 Ide bag modellen 9 ORGANISERING I ET LOKALOMRÅDE 11 Undervisningsgruppe 12 MÅLGRUPPER FOR VIDENSFORMIDLING 15 Fagpersoner 15 Forældre 16 Børn og unge OPSAMLING Litteraturliste 19 21 23
INDLEDNING Dette inspirationshæfte er tiltænkt kommuner, der ønsker at indføre et fælles fagligt grundlag om traumer og PTSD (posttraumatisk stress), som kan være retningsgivende i det socialfaglige arbejde i boligområder, hvor der bor mange flygtningefamilier. Hæftet er udarbejdet som del af afslutningen på et større projekt HotSpot Viby Syd. Indholdet bygger både på erfaringer fra dette projekt og fra bred erfaring med vidensformidling om traumer og PTSD i lokalområder i Aarhus Kommune. 2
TRAUMATISERING Traumer kan have alvorlige konsekvenser for børn og unges trivsel og påvirke deres adfærd. Det kan være vanskeligt at håndtere både for den traumatiserede og for omgivelserne, der ikke altid forstår den traumatiseredes reaktioner. Selvom det efterhånden er blevet almenviden, at mennesker der har levet i krig kan være traumatiserede og få diagnosen posttraumatisk stress (PTSD), ved de færreste i praksis hvad det indebærer, og hvad der kan gøres. Det gælder både den traumatiserede selv og omgivelserne. Mange er heller ikke opmærksomme på, at traumatiserede familiers børn og unge, som er født og opvokset i Danmark, kan udvise samme symptomer, selvom de ikke har oplevet krig. Kort fortalt befinder traumatiserede mennesker sig i et øget alarmberedskab, hvor nervesystemet refleksmæssigt er sat op til kamp eller flugt. Traumatiserede mennesker er ofte mistroiske overfor omverden, idet deres basale sikkerhed er blevet rystet og tilliden til andre mennesker er brudt. De er i en tilstand af selvforsvar, som kun kan brydes ved oplevelsen af sikkerhed, kontrol og tryghed. Derfor har tilgangen til den traumatiserede stor betydning for om, kontakten bliver konstruktiv. Der er stor forskel på, hvordan voksne reagerer overfor et barn eller en ung afhængig af om, de ser deres adfærd som dårlig opdragelse eller et aktiveret følsomt nervesystem. I sidstnævnte tilfælde gælder det om, at minimere barnets/den unges utryghed for at få nervesystemet i ro. Dette sker først og fremmest ved at den voksne selv bevarer roen og møder 3
barnet/den unge med et beroligende ansigt og en rolig stemme (Goodyear- Brown, 2010). I det første tilfælde kan det være på sin plads at være konsekvent og sætte grænser. Et følsomt nervesystem, der mødes med konsekvens og nul tolerance, falder ikke til ro, men aktiveres yderligere. Ovennævnte er et eksempel på, hvorfor det er relevant at have en viden om et følsomt nervesystem eller med andre ord, hvad det vil sige at være traumatiseret, hvordan en traumatiseret mødes relevant og hvilke pædagogiske tiltag, der kan være hjælpsomme. TRAUMATISEREDE MENNESKER Oplever verden som faglig Har ikke tillid til andre Er i højalarmberedskab De har brug for at opleve sikkerhed, kontrol og tryghed for at dæmpe nervesystemet. 4
BAGGRUNDSVIDEN - ERFARINGER FRA GELLERUP I midten af 1980 erne flyttede mange flygtningefamilier til Gellerupparken. De kom primært fra Mellemøsten. En del iranere og irakere kom fra den otte år lange krig mellem de to lande (1980-1988). En del palæstinensere og libanesere kom fra Libanons lange borgerkrig (1975-1990). Mange af disse familier var præget af livet i langvarig krig. Forældrene havde problemer med manglende koncentration og hukommelse, som gjorde det svært for dem at lære dansk. De klagede over søvnproblemer og gentagne mareridt, som betød at døgnrytmen blev vendt om. Dette medførte ofte, at de havde vanskeligheder med at få struktur på dagligdagen, som kunne forekomme kaotisk. Nogle fædre kunne få pludselige, voldsomme vredesudbrud og mange isolerede sig i lejligheden for at undgå at komme i konflikt med omgivelserne. Efter en årrække fik Socialforvaltningen for alvor øjnene op for, at der var tale om traumatiserede mennesker og begyndte at interessere sig for hvordan, traumer kan påvirke hele familiens dagligdag. I slutningen af 1990 erne konstaterede Lokalpsykiatri Vest i en undersøgelse, at de havde kontakt med 145 personer med sindslidelser og PTSD. Disse familier repræsenterede 411 børn, som potentielt var i risiko for at udvikle sociale og indlæringsmæssige problemer, kriminalitet og evt. sværere psykiatriske problemstillinger (Rostbøll og Lomholt, 2004). Det blev således tydeligt, at traumatisering var en omfattende forekommende problemstilling, som Socialforvaltningen måtte gøre noget ved både specifikt og på et generelt forebyggende plan. Det blev startskuddet til projektet Generel vid- 5
ensformidling om posttraumatisk stress til skolebørn og deres voksne netværk. Projektet er senest blevet udbygget med endnu et projekt Fokuseret PTSD-indsats, hvor fokus er på redskaber og handlemuligheder. Projekterne bygger på at udbrede viden om posttraumatisk stress samt handlemuligheder til børn, forældre og fagpersoner. Erfaringerne fra projekterne har været positive. Eleverne har været meget optaget af PTSD-undervisningen. De har været åbne i forhold til at spørge og tale om problematikken og eleverne kom med mange positive løsningsforslag, som kunne indgyde håb om at problemer kan løses. Desuden fik elever og voksne et fælles sprog, som gjorde dem i stand til at tale om noget, der ellers kan være vanskeligt at italesætte. Det er udfordrende at få forældrene i tale omkring traumatisering. Mange ønsker mest af alt at glemme og forsøger at undgå alt, hvad der kan minde dem om traumerne. Derfor er det vigtigt at anvende en kursusform, hvor emnet behandles generelt. De fleste forældre, som har fået undervisning, har udtrykt tilfredshed med at få mere viden om PTSD. Det er specielt almengørelsen, som de har værdsat - oplevelsen af at de ikke er alene om at have det sådan. Mange forældre har været velvillige over for, at deres børn undervises i posttraumatisk stress, men derimod ikke ment, at det er godt med større åbenhed indenfor familien om forældres lidelse og problemer. Det samme gælder i forhold til større åbenhed mellem voksne og familier i lokalområdet. Viden om PTSD har sat mange tanker i gang hos fagpersoner, som omgås flygtningefamilier. Flere har fået større forståelse i forhold til konkrete børn og unges adfærd i lyset af traumatisering. De er blevet mere opmærksomme på 6
7 deres egen andel af kontakten, hvilket fører til en mere hensigtsmæssig måde at forholde sig til traumatiserede børn og unges reaktioner. Mange nævner også en positiv påvirkning af forældresamarbejdet. Fagpersonerne får qua vidensformidlingen en fælles forståelse og et fælles sprog, der gør dem i stand til at kommunikere om et vanskeligt emne, som alle kan relatere til og som kan være vejledende i det socialfaglige arbejde. Et fælles fagligt grundlag om traumer og PTSD kvalificerer det tværfaglige samarbejde.
HOTSPOT VIBY-SYD PTSD-indsatsen i Viby Syd er en del af et større projekt, hvor der sættes ind med flere initiativer samtidig. Formålet er at skabe tryghed for beboerne i området, forhindre kriminalitet og hærværk, mindske skolefravær og højne gennemførselsgrad på ungdomsuddannelserne. Projektets øvrige dele består af Beredskab, hvor civilsamfundet motiveres til deltagelse i tilfælde at optræk til social uro i boligområdet, Gadeplansindsats, hvor gadeplansmedarbejdere laver opsøgende arbejde og brobygger unge til en række tilbud samt Mægling, som omfatter konfliktmægling mellem generationer, naboer, familie og borgere/system m.m. Målgruppen for projektet er kriminalitetstruede og uroskabende unge i alderen 10-17 år i Viby Syd. Viby Syd er et lokalområde, der består af tre almene boligafdelinger: Kjærslund, Søndervangen og Rosenhøj. Området består af 1651 boliger rummende 4.097 beboere. 40,5% af de voksne er udenfor arbejdsmarkedet og 25,4% modtager helbredsbetinget overførselsindkomst. 56,8% af beboerne kommer fra ikkevestlige lande, hvoraf somaliske og afghanske familier udgør de største grupper (Boligsocial Monitorering Udsatte boligområder, 2014). PTSD-indsatsen i projektet er rettet mod områdets traumatiserede flygtningefamilier. Målgruppen for denne indsats er de unges voksne netværk, det vil sige både deres forældre og de ansatte, som har berøring med målgruppen. Projektet er forankret i Aarhus Kommunes HotSpotcenter og strækker sig over perioden 2011-2014. Projektet er støttet af Integrationsministeriets Hotspotpulje, som er en del af Satspuljen 2010. 8
IDE BAG MODELLEN Arbejdshypotesen fra projekt Generel vidensformidling om posttraumatisk stress til skolebørn og deres voksne netværk var: at sprede viden om posttraumatisk stress som ringe i vandet [ ]. Konkret har antagelsen været, at børnene gennem tilegnelse af viden om posttraumatisk stress skal blive bedre til at forstå og handle i de angstprovokerende situationer, som børn i traumatiserede familier udsættes for. Det har endvidere været projektets arbejdshypotese, at desto mere viden om posttraumatisk stress de professionelle faggrupper har, desto mere hensigtsmæssigt vil de forholde sig til børnenes ofte uforudsigelige og voldsomme reaktioner. Dermed vil de professionelles tilegnelse af viden om posttraumatisk stress føre til, at børnene gives en bedre mulighed for at udvikle sig i hverdagen og modtage undervisning (Rostbøll og Lomholt, 2004). At sprede viden som ringe i vandet udmøntes ved at relevante fagpersoner fra et lokalområde samles i en undervisningsgruppe, der udgør kernen i organiseringen. Undervisningsgruppen spreder viden primært til egen faggruppe fx lærere, pædagoger og socialrådgivere. Nogle fra undervisningsgruppen tager sig af oplæg for andre faggrupper fx politi, boligsociale medarbejdere og varmemestre. Andre specialiserer sig i målgruppen forældre og nogle lærere påtager sig opgaven at undervise elever. 9
Vidensformidling i et lokalområde INFORMATIONSMØDE EGET HJEM FORÆLDRE FORÆLDREMØDER FORENINGER KURSUSSTEDER HOLD FOR PÅRØRENDE SKOLER/ INSTITUTIONER SUNDHEDSHUSE BOLLIGFORENINGER UNDERVISNINGS- GRUPPE SKOLER OG INSTITUTIONER FAGPERSONALE SKOLER/ INSTITUIONER SOCIALFORVALTNING OPLÆG UNDERVISNING BØRN OG UNGE 10
ORGANISERING I ET LOKALOMRÅDE I boligområder, hvor der bor mange flygtningefamilier, er det relevant at udbrede viden om traumer og PTSD, så der skabes et fælles fagligt grundlag at arbejde ud fra. Det er afgørende for opbygning og vedligeholdelse af et sådant grundlag, at der findes et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor de respektive ledere understøtter initiativet. Ledelse Hvis det skal lykkes at etablere et vidensgrundlag om traumer og PTSD i et lokalområde, kræver det, at et ledelsessamarbejde beslutter sig for det og løbende bakker det op. De enkelte ledere i institutionerne skal dels afsætte ressourcer i form af arbejdstid til eventuelle deltagere i undervisningsgruppen, dels skal de prioritere af sende medarbejdere til PTSD- undervisning. Tovholder Det er nødvendigt at en tovholder organiserer, sikrer fremdrift og fastholder initiativet. Tovholder etablerer en undervisningsgruppe, der består af fagpersoner fra lokalområdet fx pædagoger fra daginstitutionerne, lærere fra skolerne, socialrådgivere fra socialforvaltningen. Det er tovholders opgave efter etablering af en undervisningsgruppe, at: konsolidere gruppen. sørge for de enkelte deltagere fra undervisningsgruppen holder oplæg for egen faggruppe. lave aftaler om oplæg for andre relevante fagpersoner i lokalområdet. arrangere løbende oplæg for nye medarbejdere i lokalområdet (for inspiration se Kjærsgaard og Ullerup, 2013). 11
Tovholders opgave er både at stå for aftalerne mellem institution og oplægsholder fra undervisningsgruppen, og af mere praktisk karakter med at fremskaffe egnede lokaler, sørge for AV-udstyr, kaffe m.m. Tovholder kan udover sin organiserende funktion også udøve vidensformidling. Det giver en tættere sammenhæng mellem undervisningsgruppe og tovholder, som dermed bedre får fingeren på pulsen. UNDERVISNINGSGRUPPE Deltagere i undervisningsgruppen skal have en relevant faglig baggrund og skal kunne strukturere og formidle et stof. Det er en fordel, at deltagerne har interesse for og erfaring med feltet (dvs. viden om traumatiserede flygtninge, deres baggrund, aktuelle livssituation, arbejdsløshed, sygdom, fattigdom, marginalisering m.m.), således at der kun er brug for opdatering af traume og PTSD, inden det er muligt for dem at videreformidle til andre. Rekruttering til undervisningsgruppen kan ske ved headhunting, udpegning gennem ledere og åben annoncering. Kvalificering af undervisningsgruppen kan gribes an på forskellig måde. Såfremt der er viden om traumer og PTSD i gruppen, kan de undervise hinanden. Andre personer fra lokalområdet, som har relevant viden kan dele denne med gruppen og hvis der er økonomi til det, kan der indkaldes gæstelærer, uddeles litteratur m.m. Deltagerne i undervisningsgruppen påtager sig formidlingsopgaven som en del af deres arbejdsopgaver, hvorfor ledelsen i den enkelte institution skal være med til at prioritere, at der afsættes nødvendig tid. Det er en fordel, at underviserne formidler viden om traumer og PTSD til egen faggruppe, idet formidlingen bliver rettet imod det fælles daglige arbejde og de kendte problemstillinger. Samarbejdet højnes yderligere, hvis der er mulighed at to for- 12
UDSAGN FRA FAGPERSONER Jeg fik en anden vinkel på udadrettet adfærd. Jeg er blevet mere klar over, hvor stor betydning ens egen fremtoning påvirker forældre og børn. (Lærer) Det gode ved at det var kollegaer/samarbejdspartere der lavede oplægget. Godt med eksempler (gadeplansmedarbejder) Viden om PTSD har sat mange tanker i gang - og giver især inspiration og ideer til konkrete tiltag i det pædagogiske arbejde i hverdagen. (pædagog i klub) Jeg fik et nyt og mere nuanceret billede af PTSD ramte familier, som fik mig til at reflektere over min egen praksis og tilgang. (rådgiver)
UDSAGN FRA FORÆLDRE Det er fint, at skolen giver undervisning til børnene om psykisk sygdom, men på et generelt plan. (forælder) Børn skal ikke vide at forældrene er psykisk syge. Så taber de respekten. (forælder) Vi kom til at huske det hele igen. Det er både godt og skidt at huske. (forælder) Hvordan kan vi få mere viden. (forælder) Hvorfor har ingen fra Danmark fortalt mig det her før? (forælder) Alle i området bør høre det. (forælder)
13 skellige faggrupper formidler sammen fx en lærer, som kender skolernes kultur indefra og en socialrådgiver, som kender til familiearbejde. Undervisningsgruppens lærere har en særlig rolle, idet deres vidensformidling også er rettet mod elever og derfor har et andet indhold end PTSD-undervisning for voksne ( se opskrift på elevundervisning i kjærsgaard og Ullerup 2013).
Organisatorisk opbygning LOKALT LEDERSAMARBEJDE TOVHOLDER UNDERVISNINGSGRUPPE 14
MÅLGRUPPE FOR VIDENSFORMIDLING FAGPERSONER Et fælles fagligt vidensgrundlag skaber basis for et fælles sprog og fælles holdninger til problemstillinger, der kan have baggrund i traumatisering, hvilket letter det tværfaglige samarbejde. Den tilførte viden kan endvidere indgå i det konkrete pædagogiske arbejde med børn og unge. Viden påvirker holdninger til forældrene og øger indflydelse på forældresamarbejdet i positiv retning. Et fælles fagligt vidensgrundlag for fagpersoner i et lokalområde kan udbredes ved at tilbyde PTSD-undervisning til alle institutioner i området. Fordelen herved er, at man sikrer hele institutionens personale får en fælles viden og at undervisningen kan målrettes den enkelte institutions berøring med traumatiserede flygtninge. Der kan tilbydes undervisning både for store forsamlinger fx hele personalet på en skole og for mindre fora, hvor der er bedre plads til dialog fx et lærerteam, hvor undervisningen kan relateres til konkrete familier. At viden om emnet formidles fra kollega til kollega gør undervisningen mere vedkommende og konkret brugbar i det daglige arbejde, frem for en udefrakommende underviser med en mere teoretisk tilgang. Vedligeholdelse af vidensgrundlag ved løbende introduktion for nye medarbejdere kan arrangeres som lokal undervisning, hvor hver institution af sit kursusbudget betaler et mindre beløb for hver deltagende medarbejder. Beløbet kan dække forplejning, leje af lokale, honorar til oplægsholder fra undervisningsgruppen m.m. Midlerne kan også bruges til at kvalificere undervisningsgruppen ved hjælp af input udefra. Afhængig af antal potentielle nye medarbejdere tilrettelægges undervisningen faggruppevis. Det socialfaglige arbejde med flygtninge- 15
familier styrkes væsentligt alene ved at sprede viden blandt fagpersoner. Dermed afstemmes deres møde med traumatiserede familier og samarbejdet får bedre grobund. FORÆLDRE Oplæg for traumatiserede tager afsæt i psykoedukation, som vil sige at undervise en person i egne vanskeligheder. Metoden tager udgangspunkt i at udbrede viden eller indsigt (edukation) om den psykiske tilstand eller lidelse (psyko), som vedkommende er ramt af. Metoden bygger på tanken om, at indsigt i psykiske lidelser, deres symptomer og årsager i sig selv har en stressreducerende og normaliserende funktion. Der er fokus på at skabe bevidsthed om egne handlemuligheder. Psykoedukation i hjemmet Fagpersoner som i forvejen kommer i hjemmene fx sundhedsplejersker eller familiebehandlere, kan - hvis de har baggrundsviden om traumer og PTSD - introducere emnet og invitere til dialog (Rostbøll og Ullerup, 2004). Fordelen ved undervisning i hjemmet er, at fagpersonerne kender familien i forvejen og der formentlig er etableret en bæredygtig kontakt samt det er kendt på forhånd, at familien er traumatiseret. Psykoedukationen tilrettelægges afhængig af den enkelte familie, hvor det aftales, hvem der deltager, om det skal foregå over flere gange, hvor længe familien kan holde koncentrationen, og om der er brug for tolk. Indholdsmæssigt fortælles fx om traumer, PTSD, retraumatisering, sekundær traumatisering, behandling og traumers betydning for børn. Der findes en video på fire forskellige sprog, som kan anvendes i formidlingen. Psykoedukation er en neutral måde at formidle svære ting og hvor relevante dele 16
af indholdet kan inddrages i arbejdet med familien. Hold for pårørende til traumatiserede Et kursusforløb i vidensformidling om traumer og PTSD kan etableres for pårørende til traumatiserede, med det formål at bibringe dem en forståelse af deres families situation samt give dem redskaber til at lette dagligdagen. Den vigtigste behandling i traumatiserede familier er at få hverdagen til at fungere. Forløbet tilrettelægges som et kursus, hvor undervisere formidler viden om emnet ud fra forskellige synsvinkler. Der lægges ikke op til at deltagerne taler om egen familiesituation. Det er afgørende at indtage en neutral position, for at de pårørende ønsker at deltage på kurset, fordi traumatisering er omgæret af tabu og familierne er bange for sladder. Kurset organiseres i små hold af 6-8 deltagere, som mødes over 4-6 gange af 1½ times varighed. En gennemgående person står for holdet og deltager under hele forløbet, så der er mulighed for at samle op og uddybe efter behov. Det er respektfuldt at have tolk på, så der kan tales i detaljer og misforståelser kan undgås. Emnerne kan fx være: at leve med psykiske eftervirkninger af krig, fængsling og flugt. hvad betyder det for børn at vokse op i en familie med en eller to forældre, der har været udsat for krig, fængsling og flugt, og hvad kan man gøre? at leve med fysiske følger af krig, fængsel og flugt. Rekruttering til holdene kan foregå ved henvisning fra offentlige institutioner fx familierådgiver, familiebehandler, sundhedsplejerske, lokalpsykiatri. 17
Invitation og anbefaling gennem ressourcepersoner, som familien i forvejen har tillid til, fremmer deres deltagelse. Informationsmøde Der kan arrangeres et åbent tilbud til lokalområdets familier, hvor de tilbydes Oplysning og dialog om følger efter krig. Formålet er at sprede viden om PTSD med vægt på handlemuligheder og traummers betydning for børn. Familierne føler sig bedre forstået, når de oplever, at fagfolkene ved, hvad de taler om. Der lægges op til en kursusform, hvor der ikke tales om egne forhold. Mødet foregår med tolk(e). Mødet varer ca. to timer og lægges sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, gerne i et lokale i boligområdet. Fordelen ved at være mange deltagere er, at den enkelte ikke skal være aktiv og blot kan lytte. Fordelen ved at være færre deltagere er, at det kan virke mere trygt. Indholdsmæssigt fortælles fx om: Historisk rids om traumer almengøre problemstilling. Hvad er traume og PTSD? Hvad har man brug for? Hvad kan man selv gøre? Hvad kan familien gøre? Hvad betyder det for børnene? Tilbuddet om informationsmødet kan spredes ud via nøglepersoner i lokalområdet. Det kan være ressourcepersoner fra etniske grupper med stort netværk, ligesom det kan være boligsociale medarbejdere eller andre ansatte i området med kontakt til mange familier. Traumatiserede mennesker har ofte vanskeligheder med hukommelsen, det kan derfor være en fordel at huske dem på mødet via sms eller telefonkontakt. Kursussteder, foreninger m.m. Traumer og PTSD er et følsomt emne, 18
som de fleste, der selv er ramt, ikke umiddelbart ønsker at opsøge. En ide er at udbyde viden om traumatisering i de sammenhænge, hvor voksne flygtninge i forvejen kommer. Det kan være på kursussteder, i foreninger, i sundhedshuse eller på forældremøder i daginstitution eller skole (for inspiration se Kjærsgaard og Ullerup, 2013). I disse sammenhænge kan der både komme deltagere, som selv er ramt af traumer og PTSD, og andre som ikke er. Derfor er der mere tale om undervisning end psykoedukation. BØRN OG UNGE Meningen med at undervise børn og unge i PTSD er, at bryde tabuet omkring problemstillingen ved at tilkendegive, at de voksne kender den. Børnene føler sig derigennem set, hørt og forstået og deres tillid til voksne øges. Formålet er at give børn og unge mod og mulighed for at bryde en eventuel oplevelse af ensomhed og isolation i forhold til PTSD-relaterede problemstillinger, og derved bedre deres trivsel både i skolen og i hjemmet. Skole Skoler kan beslutte, om de vil indlægge denne form for undervisning på lige fod med fx færdselsundervisning. Forældrene skal dermed ikke give tilladelse til, at der undervises i PTSD, men de orienteres om, at denne undervisning finder sted. Undervisningen bør tilrettelægges i små hold - gerne kønsopdelt - i andre lokaler end klasseværelset. Det er lærere med en særlig viden indenfor PTSD fx deltagere fra undervisningsgruppen, der forestår undervisningen. Klasselæreren deltager for at få viden om PTSD, kende børnenes reaktioner og kunne følge op i forhold til den enkelte elev efter behov (for inspiration se Kjærsgaard og Ullerup, 2013). 19
Ungdomsklub, ungdomsskole o.lign. Børn og unge kan undervises i andre kontekster end skole. Dette kan foregå i ungdomsklubber eller andre sammenhænge i lokalområdet, hvor unge naturligt mødes (for inspiration se Kjærsgaard og Ullerup, 2013). 20
OPSAMLING Traumatisering er et problemkompleks med stor indflydelse på hele familiens hverdag. Det er samtidig et problemkompleks som ofte mangler opmærksomhed eller glemmes af fagpersoner, når de skal forstå børn og unges adfærd. Der er derfor til stadighed brug for at udbrede viden om PTSD særligt i de udsatte boligområder, hvor der bor mange flygtningefamilier. Erfaringerne viser, at: ved at formidle viden om PTSD til fagpersoner, som er i kontakt med flygtningefamilier, vil de blive i stand til at møde dem på en relevant måde og dermed blive bedre til at støtte familliens børn og unge i deres udvikling og skolegang. ved at formidle viden om PTSD til forældre skabes bevidsthed om egen situation og handlemuligheder, så de bliver i stand til at hjælpe sig selv og støtte deres børn i hverdagen ved at formidle viden om PTSD til børn og unge fra traumatiserede familier vil de opleve sig hørt, set og forstået og tilliden til stabile voksne vil øges. Filosofien bag at udbrede viden om en psykisk tilstand eller lidelse til familiernes omgivelser er, at disse qua indsigten bliver i stand til at møde dem på en hensigtsmæssig måde, hvilket bl.a. vil sige roligt og afbalanceret. Grundlæggende gælder det, at de voksne omkring børn og unge fra traumatiserede familier skal være i stand til at praktisere en tilgang, hvor de selv bevarer roen bl.a. med et beroligende ansigt og en beroligende stemme for at opnå gode resultater. Vidensformidling i et afgrænset lokalområde kræver, at der er fagpersoner fra daginstitutioner, skole og Socialforvaltning med basisviden og interesse inden- 21
for feltet, og som har mulighed for at undervise nogle timer om måneden. Vidensformidlingen bør foregå som startgrundlag for alle medarbejdere i lokalområdet, og løbende for nye medarbejdere, så der til stadighed er et fælles forståelsesgrundlag tilstede. Vidensformidling skaber et godt fælles fagligt grundlag og et fælles sprog at arbejde ud fra i en personalegruppe og i et tværfagligt samarbejde i et lokalområde. Der kan udbredes megen viden til mange for få penge og dette løfter medarbejdernes arbejdsglæde til gavn for både børn og forældre. 22
LITTERATURLISTE Goodyear-Brown, Paris (2010): Play Therapy with Traumatized Children. Kjærsgaard, Anne og Karen Ullerup (2013): Fokuseret PTSD-indsats. Et metodeudviklingsprojekt for 10-14 årige drenge fra traumeramte familier. Aarhus Kommune. Rostbøll, Berit og Alissa Lomholt (2004): Generel vidensformidling om posttraumatisk stress til skolebørn og deres voksen netværk. Århus Kommune, Magistratens 1. afdeling, Familiecenter Vest. Andre kilder: Boligsocial Monitorering Udsatte boligområder, maj 2014. Video: Posttraumatisk Stress en informationsfilm for voksne. Århus Kommune. 2006. Deluca Film. (oversat til arabisk, kurdisk og dari). Links: http://www.aarhus.dk/hotspot http://www.aarhus.dk/ptsd 23
UDGIVET NOVEMBER 2014 1. UDGAVE, 1. OPLAG UDGIVET AF: HOTSPOTCENTRET, SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS KOMMUNE LAYOUT: CECILIE HAVE HØRLYCK, ARKITEKT MAA TRYK: GRAFISK SERVICE, AARHUS KOMMUNE UDARBEJDET AF: ANNE KJÆRSGAARD, CAND.SCIENT.SOC.