1. Indledning.3. 1.1. Kontekst... 4. 1.2. Afgrænsning... 5. 1.3. Afgrænsning til problemformulering... 6. 1.4. Begrebsafklaring...

Indholdsfortegnelse 1. Indledning.3 1.1. Kontekst... 4 1.2. Afgrænsning... 5 1.3. Afgrænsning til problemformulering... 6 1.4. Begrebsafklaring... 8 2. Videnskabsteori... 9 2.1. Kritisk realisme... 9 3. Design og metode... 14 Om det videnskabsteoretiske ståsted:... 14 Metodologiske overvejelser:... 14 Empiri.... 15 Dataindsamling... 15 Transkriberingsstrategi... 16 4. Teoribeskrivelse... 17 4.1. Helhedssyn... 17 4.2. Ulrich Beck og hans teori om individualisering (Maria)... 19 4.3. Axel Honneth og hans teori om anerkendelse (Susanne)... 22 Side 1 af 56

5. Analyse ud fra valgt teori... 24 5.1. Individualiseringens påvirkning på unges vej til uddannelse (Maria)... 24 5.2. Anerkendelsens betydning for det sociale arbejde med unges uddannelsesvalg (Susanne)... 30 6. Handlemuligheder... 39 6.1. Diskussion og refleksion over handlemuligheder... 39 6.2. Socialrådgiverens rolle... 45 7. Diskussion og perspektivering... 46 7.1. Mulige perspektiveringer i forhold til problemstillingen.... 46 7.2. Internationalt perspektiv... 48 8. Etik... 48 8.1. Etiske betragtninger... 48 9. Konklusion... 49 10. Refleksion... 50 10.1. Kritisk refleksion... 51 10.2. Refleksion over egen lærings- og gruppeproces... 52 11. Litteraturliste..54 12. Bilagsoversigt..56 Side 2 af 56

1. Indledning Denne opgave er udsprunget af en interesse for, hvordan strukturelle rammer og samfundsmæssige tendenser påvirker det sociale arbejde med unge. Udgangspunktet for vores interesse i dette projekt udsprang oprindeligt af produktionsskolerne i Danmark, og deres arbejde med at få unge videre i uddannelsessystemet. Vi havde på det tidspunkt allerede en antagelse om, at vi havde med en bred målgruppe at gøre, at der altså var mange unge i vores samfund, som har brug for en lidt anden vej ind til enten uddannelse og beskæftigelse, end den ordinære. Denne antagelse blev hurtigt bekræftet, da vi var ude og opleve arbejdet på en produktionsskole, og i et efterfølgende interview med dennes forstander. Det er altså med denne forståelse, at vi tager afsæt ind i vores opgave. Vi har som sagt valgt, at vores problemformulering skal omhandle de problematikker som ligger i, at mange unge i vores samfund har svært ved at vælge uddannelse, og hvilke bagvedliggende årsager, som kan være med til at forklare denne problematik. I denne opgave har vi ikke taget ekstra hensyn til den specielt udsatte gruppe af unge i vores målgruppe, da fokus har været på de problemstillinger i vores samfund, som gør, at det generelt er svært for mange unge at vælge, og at vælge rigtigt, så det også lykkes at gennemføre. Det har vi gjort med afsæt i, at vi ud fra den empiri vi har indsamlet, har fået stort indblik i, hvor bred den givne målgruppe er, og at den består af unge med mange forskellige baggrunde og personlige ressourcer. Det er vigtigt at lægge vægt på årsagen til, at vi har valgt kritisk realisme som videnskabsteoretisk udgangspunkt. Det skyldes først og fremmest, at vi ønsker at bidrage til en tradition, som ser sociale problemer som en dualistisk problemstilling, som både medtænker den enkelte aktørs handlinger, men som samtidig mener, at sociale problemer ikke kan tænkes ud af en strukturel og social sammenhæng. Vi mener, at det er ved hjælp af en sådan forståelse, at man vil komme nærmest en helhedsorienteret og nuanceret vurdering af årsagen til et socialt problem, og derved også, på hvilke måder man bedst muligt kan anvise handlemuligheder i forhold til denne problemstilling. Side 3 af 56

1.1. Kontekst Det er vigtigt, at man i et projekt, er sig sin kontekst bevidst, så man er opmærksom på, hvad emnet bliver påvirket af. Vi har taget udgangspunkt i unge og deres vej til uddannelse, og derfor er det relevant at se på regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang, skal have en ungdomsuddannelse. 1 Derfor følger her en kort redegørelse for 95 % målsætningen: Regeringen har et mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, som blandt andet vil ruste Danmark til at udnytte de økonomiske muligheder globaliseringen fører med sig. Det har ført til en række initiativer, der skal hjælpe med at opfylde 95 % målsætningen. De initiativer, der er sat i gang, er; - Et faglig løft af folkeskolen - 95 % målsætning inden for vejledningsområdet - Bred aftale om praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelser - Faglært til fremtiden 2 Blandt disse, har vi valgt at vores projekt skal have fokus på vejledningsområdet og det afklarende arbejde, og hvad der påvirker det sociale arbejde i den sammenhæng. I arbejdet med vejledning og afklaring har de ofte at gøre med unge, der har udfordringer i det ordinære uddannelsessystem 3, og deres udbytte af undervisningen skal forbedres med nytænkning i folkeskolen og ungdomsuddannelser. Det er de førnævnte initiativer eksempler på. Nytænkning er midlet til at nå 95 % målsætningen, som det lyder i regeringsgrundlaget fra 2011, med overskriften Et Danmark der står sammen. Målet er at forbedre den statistik, der er nu, hvor hver sjette af alle unge ikke får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. 4 Restgruppe: De unge, som lige nu ikke lykkes med at få en ungdomsuddannelse og på den måde bliver udsatte, kaldes ofte for restgruppen. Gruppen er beskrevet, som de der kun har grundskolen bag sig eller er påbegyndt, men aldrig har fuldendt, en 1 Undervisningsministeriet: 95 % målsætningen 2 Undervisningsministeriet: 95% målsætningen 3Undervisningsministeriet: Det ordinære uddannelsessystem 4 Regeringsgrundlaget 2011: et danmark der står sammen Side 4 af 56

ungdomsuddannelse. 5 Restgruppens kvalifikationer giver begrænset erhvervsmuligheder, og giver derfor også færre muligheder for selvforsørgelse. Det betyder, at det ofte er en del af restgruppen, der er på overførselsindkomst, fordi arbejdsmarkedet udvikler sig i en retning, der gør restgruppens færdigheder mindre anvendelige. 6 Der er mange måder at definere en restgruppes størrelse på, og vi har valgt at følge den definition der hedder... den del af en skoleårgang, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Ud fra denne definition er det 16 %, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. 7 Den samfundsmæssige kontekst, herunder politiske strømninger og arbejdsmarkedet konjunkturer, er afgørende for, om en restgruppes eksistens og størrelse bliver vurderet som et problem eller ej. Især arbejdsmarkedets efterspørgsel er afgørende, da denne på nuværende tidspunkt har tilpasset sig de længerevarende uddannelser og de kvalifikationer man opnår derfra. I grupperne, uden disse formelle kvalifikationer, er beskæftigelse ofte afhængig af økonomiske konjunkturer. 8 Restgruppen er en del af den målgruppe, som vi har taget udgangspunkt i, i denne opgave. 1.2. Afgrænsning Produktionsskolen som en anden vej til uddannelse Vi har valgt, at vi i vores opgave vil bruge produktionsskolerne i Danmark som eksempel på en afklarende indsats for unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesparate. Målgruppen for skolerne er alle unge mellem 15 og 25 år, som ikke umiddelbart er i stand til at begynde på eller gennemføre en ungdomsuddannelse, eller som har afbrudt en uddannelse. Skolerne fungerer som en forberedende indsats i forhold til at begynde på en ungdomsuddannelse og fokuserer på udvikling af både praktiske og boglige færdigheder. Samtidig lægges der stor vægt på at finde frem til den enkeltes kompetencer man har altså som udgangspunkt at alle er gode til noget. Derved forsøger man at skabe selvtillid og positive oplevelser for den unge, ikke mindst i 5 Hansen 2011, s. 15 6 Hansen 2011, s. 152-153 7 Unge uden uddannelse 8 Hansen 2011, s. 157-159 Side 5 af 56

forbindelse med det at lære. 9 UU-vejledning De unge der går på en produktionsskole, bliver målgruppevurderet dertil fra UUvejledningen. UU-vejledning henvender sig til unge, som har brug for vejledning og støtte i forbindelse med uddannelsesvalg, og det er vejlederens opgave at have et uddannelsesrettet fokus i det sociale arbejde. Vi har valgt at inddrage UU-vejledningen, for at få kendskab til, hvilke problematikker ud over manglende uddannelse de unge kan have, og undersøge, hvad der ligger bag de problematikker. Jobcenteret I sammenhæng med at inddrage UU-vejledning, er det også relevant at inddrage jobcentret og i den forbindelse kontanthjælpsreformen. Kontanthjælpsreformen er et eksempel på at videreføre 95% målsætningen, og er derfor en del af den kontekst vi undersøger. Jobcentrets største opgave med at implementere kontanthjælpsreformen, er at revisitere til nye persongrupper, fordi matchgruppesystemet udgår. I de nye persongrupper visiteres unge efter uddannelsesparathed. Og overførselsindkomst, for unge under 30 år uden uddannelse, ændres fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. 10 Det feltarbejde vi har foretaget i forbindelse med denne opgave, hvor vi har valgt at inddrage produktionsskole, UU-vejledning og jobcentre, har ført til en stor viden om unge og uddannelse, og ud fra den viden er vores interesse vokset omkring, hvad der påvirker unges vej i uddannelsessystemet. Vi vil i det efterfølgende afsnit afgrænse den interesse til en problemformulering. 1.3. Afgrænsning til problemformulering I vores overvejelser med dette projekt, har vi fokus på, at en stor gruppe af unge ikke tager den direkte vej til en ungdomsuddannelse. I den proces har vores overvejelser handlet om, hvilke barrierer unge uden ungdomsuddannelse har. Derudover har vi også fokus på hvilke bagvedliggende årsager, der kan være med til at påvirke, at unge ikke tager den direkte vej til uddannelse. Vi er interesserede i at forsøge at komme med 9 De danske produktionsskoler en introduktion. 10 Beskæftigelsesministeriets hjemmeside Side 6 af 56

mulige forklaringer på denne problemstilling. Der kan være mange årsager til, at nogle unge ikke tager den direkte vej i uddannelsessystemet, og det blev hurtigt klart for os, at vi ville lave et undersøgelsesprojekt, da vores hovedfokus fra begyndelsen lå på at forklare og forstå. Vi vil se på hvilken betydning anerkendelse har for udførelsen af det sociale arbejde. Det modsætningsforhold vi har opstillet, kommer af vores interesse for en helhedsorienteret tilgangs betydning for socialt arbejde 1.3.1. Hovedproblemformulering Hvilke bagvedliggende årsager kan være med til at forklare, hvorfor en del unge ikke tager den direkte vej til en ungdomsuddannelse? Herunder hvordan socialt arbejde, eksemplificeret i arbejdet med denne målgruppe, bliver påvirket af samfundsmæssige strukturer. 1.3.2. Underproblemformuleringer 1. Hvilken betydning har individualiseringen i samfundet på unges vej til uddannelse? Med inddragelse af Ulrich Beck. 2. Hvilken betydning har anerkendelse på unges vej til uddannelse? Med inddragelse af Axel Honneth. Vi har i vores projekt valgt at opstille to underproblemformuleringer, der skal være med til at besvare vores hovedproblemformulering. Underproblemformuleringerne belyser hvilke bagvedliggende årsager, vi har valgt at fokusere på for at kunne besvare, hvorfor mange unge ikke tager den direkte vej til uddannelse. For læsevenligheden vil vi i næste afsnit afklare begreber, der bliver brugt gennem hele projektet. Side 7 af 56

1.4. Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi definere, hvad vi forstår ved nogle af de centrale begreber, som vi anvender i opgaven. Det drejer sig om følgende begreber; Ung/unge: Når vi i projektet anvender denne betegnelse, mener vi unge, som har svært ved at blive afklarede omkring uddannelse, og som for en dels vedkommende af den grund har været i kontakt med det offentlige system. Når vi tager udgangspunkt i de unge på en produktionsskole, så er aldersgruppen desuden 15-25 år. Målgruppen: Henviser til ovenstående gruppe af unge. Det ordinære uddannelsessystem: I følge undervisningsministeriets hjemmeside, kan det defineres som værende grundskole, gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser, samt bachelor, kandidat og ph.d. grad. 11 Unge, som ikke tager den direkte vej til uddannelse: Hænger sammen med det ordinære uddannelsessystem, og om man tager en uddannelse her. Men samtidig også, om man gennemføre inden for en normal tidsperiode, og om man for eksempel har afbrudt en uddannelse. Generative mekanismer: Henviser til kritisk realisme og dets fokus på afdækning af bagvedliggende strukturer og årsager. Anerkendelse: Henviser til Axel Honneths teori om anerkendelse. Kontekst: Med kontekst forstår vi de rammer og strukturelle betingelser, som har betydning for udførelsen af det sociale arbejde. Derudover bruger vi også begrebet til at forklare sociale sammenhænge, som har betydning for de unge. 11 Undervisningsministeriets hjemmeside Side 8 af 56

2. Videnskabsteori I det følgende afsnit følger en redegørelse af kritisk realisme, som er den videnskabsteoretiske position, vi har valgt, som udgangspunktet for vores opgave. Kritisk realisme er en kompleks og omfattende teori, så vi vil som udgangspunkt kun redegøre for nogle af de væsentligste træk ved teorien i relevans til vores opgave. 2.1. Kritisk realisme Kritisk realisme er som videnskabsteoretisk position også kendt som den tredje vej 12. Det skyldes, at kritisk realisme kan betragtes som tilhørende en objektivistisk tradition, men befinder sig samtidig i den moderate del af denne gruppe. Det vil sige, at kritisk realisme som moderat objektivist antager, at den sociale virkelighed består af både subjektive og objektive aspekter, og at begge disse aspekter hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt. 13 Kritisk realisme vil dog som udgangspunkt altid opfatte sociale problemstillinger som objektive, og vil derefter forsøge at gå bag om fænomenet for at forstå eller forklare de mekanismer, som ligger til grund for problemstillingen. 14 To vigtige begreber inden for kritisk realisme er struktur og aktør begreberne. Kritiske realister analyserer samspillet mellem struktur og aktør over tid, og får ud af det en fortløbende cyklus, hvori den samfundsmæssige virkelighed udvikles og omformes via dette sammenspil. Processen skyldes, at de sociale strukturer eksisterer forud for menneskenes handlinger, men gennem disse handlinger kan de sociale strukturer enten reproduceres eller forandres. 15 De samfundsmæssige strukturer spiller en vigtig rolle i forhold til, hvorfor aktører handler som de gør. Dog kan man ikke sige, at de sociale og samfundsmæssige strukturer er determinerende for handling, men de betinger dem, og kan altså facilitere bestemte handlinger eller fungere som forhindringer for dem. Man kan altså sige, at opfattelsen er, at der hersker sociale strukturer, som fungerer som rammen for det enkelte menneskes handlemuligheder. Disse handlemuligheder vil derfor være begrænsede alt efter hvilken bestemt sammenhæng, man befinder sig i, selvom de sociale og samfundsmæssige strukturer dog også kan være skabere af 12 Andersen 2007, s. 11-12 13 Andersen 2007, s. 86 14 Andersen 2007, s. 88 15 Nielsen et al. 2012, s. 133 Side 9 af 56

handlemuligheder. 16 Kritiske realister mener på den måde, at det sociale samfund skal forstås som samspillet mellem de sociale strukturer og aktørernes handlinger, som altså gensidigt påvirker hinanden til en bestemt dynamik. Samtidig er det også vigtigt at understrege, at man som kritisk realist forudsætter, at mennesket ikke er skaberen af samfundet, da samfundet eksisterer uafhængigt af os, og det er betingelsen for vores aktiviteter. Dog ville samfundet ikke have den form, som det har, uden menneskelig påvirkning, så på den måde fungerer det som et gensidigt struktur-aktør sammenspil. 17 Kritisk realisme bruges som udgangspunkt til at forklare en proces, som man har observeret. Det er altså et forklaringsredskab. Konteksten for forklaringsprocessen er de samfundsmæssige forhold, som spiller ind på de mekanismer, som påvirker forholdet mellem input og outcome. De kan enten faciliterer og bidrage til den overordnede proces eller være med til at bremse eller forhindre den. Man ser på hele samspillet mellem forskellige mekanismer på forskellige niveauer. 18 Kritisk realisme udelukker ligesom naturvidenskaben ikke årsagsforklaring. Samtidig deler den dog også den fortolkende samfundsvidenskabs syn, at sociale fænomener er begrebs-afhængige og skal forståes. 19 Man må analysere eller kategorisere virkeligheden gennem et teoretisk sprog af begreber. Og disse begreber udvikles hele tiden. Kritiske realister forholder sig kritisk over for en videnskabelighed, som kun søger at beskrive det, som kan observeres på overfladen. Det skyldes, at de ønsker at dykke ned under overfladen og forsøge at afdække de strukturer og mekanismer, som ligger bag, hvad man umiddelbart kan observere. 20 Mekanismer forstås, som det der ligger til grund for en begivenhed, og de virker forskelligt alt efter hvilken kontekst, de befinder sig i. 21 Alle objekter indeholder strukturer, som giver dem kapaciteten til at virke på bestemte måder, dette kaldes også at de har et bestemt kausalt potentiale. Alt efter hvilken natur et objekt har, om det for eksempel er en bus eller et menneske, så har det også et bestemt kausalt potentiale, det har altså muligheden for at virke på en bestemt måde. Dog bliver 16 Andersen 2007, s. 38 17 Andersen 2007, s. 39 18 Vejledning hos Svend Aage Andersen 4/11 2013 19 Andersen 2007, s. 55 20 Juul og Pedersen 2012, s. 282 21 Juul og Pedersen 2012, s. 34 Side 10 af 56

alle objekter samtidig også påvirket af de betingelser, som gør sig gældende i en bestemt kontekst. På den måde bliver det derfor ikke sikkert, at et kausalt potentiale altid vil udfolde sig. 22 Disse ydre påvirkninger kaldes også generative mekanismer. Man vil ofte beskrive det sådan inden for kritisk realisme, at konsekvenserne af bestemte kausale potentialer og de generative mekanismer, som de bliver påvirket af, er kontingent dvs. en mulighed, men de er aldrig bestemt på forhånd. Det skyldes også, at kritiske realister betragter den sociale virkelighed som et åbent system i modsætning til et lukket. Det gør, at kausale årsagsforklaringer kun kan forstås som tendenser men aldrig som lovmæssigheder - det er der for mange ydre påvirkelige faktorer til. To vigtige teoretikere inden for kritisk realisme kan siges at være Roy Bhaskar og Rom Harré. 23 Begge er enige om, at samfundsvidenskaben, og derunder underforstået kritisk realisme, består af en søgen efter de fundamentale strukturer og mekanismer i det sociale liv. I den forbindelse kan man citere Bhaskar: Videnskab er det systematiske forsøg på i tanken at udtrykke strukturen og adfærden af i de ting, der eksisterer og fungerer uafhængigt af tanken. 24 Bhaskar opererer med tre domæner, som inden for kritisk realisme kan bruges til at analysere bestemte fænomener. De tre domæner består af det empiriske domæne, som er det vi erfarer og observerer, det faktiske domæne, som består af alle de fænomener, som eksisterer, og de begivenheder som sker, og det virkelige domæne, som er de kræfter, strukturer og tilbøjeligheder, der frembringer, det som sker. Videnskab handler i Bhaskars øjne om, at forbinde disse domæner med hinanden, så man kan forklare, hvad der sker, og afdække de bagvedliggende mekanismer, som er med til at frembringe det. 25 Kronossystemet, som oprindeligt er introduceret af Uri Bronfenbrenner i forbindelse med hans udviklingsøkologiske teori, kan inddrages, når man arbejder med kritisk realisme som perspektiv. Det skyldes, at kritisk realisme også er opmærksom på 22 Juul og Pedersen 2012, s. 283 23 Andersen 2007, s. 51 24 Andersen 2007, s. 16 25 Nellemann Nielsen et al. 2012, s. 129 Side 11 af 56

forskellige niveauer og aspekter af miljøet, og hvilken påvirkning de har på samfundsstrukturer og mennesker 26 Kritisk realisme har en kritisk holdning til socialkonstruktivismen. Den anerkender, at der findes vigtige tanker inden for denne tradition, men når socialkonstruktivismen bliver brugt til at udfordre selve opfattelsen af, at der findes en objektiv virkelighed, og til at understrege at al virkelighed er skabt af menneskelig interaktion, så vil kritisk realisme hævde, at man ender med at stå uden en konkret virkelighedsopfattelse, og derved kan det blive problematisk at sige noget om noget. 27 På den måde kan socialkonstruktivismen siges at være fortaler for, at der ikke eksisterer én materiel virkelighed, men i stedet en mangfoldighed af virkeligheder, som repræsenterer dominerende diskurser i samfundet og denne relativisme tager kritisk realisme afstand fra. Kritiske realisme stiller sig også kritisk over for den hermeneutiske og fænomenologiske sociologiske tradition, som forsøger at reducere samfundet til et meningsniveau, hvor man ignorerer virkelig materiel forandring i samfundet, og hvad der sker med mennesker, uanset hvordan disse forstår eller i talesætter det, som sker. 28 Kritisk realisme anerkender dog, at der nødvendigvis vil være et forståelses og opfattelses element i sociale fænomener, da mening ikke kan måles eller tælles, den må forstås, og derfor vil der altid være et fortolkende element i socialvidenskaben. Opsummeret kan man sige, at nogle af nøglebegreberne inden for kritisk realisme omhandler at verden eksisterer uafhængigt af vores viden om den, og samtidig er vores viden om verden teoriladet og fejlbarlig. Derudover er der fokus på forholdet mellem årsagsforklaring og mekanismer, og det antages at virkeligheden er stratificeret, og altså derfor niveauopdelt. Samtidig lægges der vægt på samspillet mellem struktur og aktør, og det antages, at samfundsvidenskaben altid må forholde sig kritisk til sin måde at anskue verden på. 29 I forhold til opfattelsen af sociale problemer generelt, så er der to aspekter, som man kan 26 Nellemann Nielsen et al. 2012, s. 132 27 Andersen 2007, s. 54 28 Andersen 2007, s. 54 29 Andersen 2007, s. 15 Side 12 af 56

se på; hvordan foregår den sociale konstruktion af sociale problemer, og hvilke årsager er der til sociale problemer. Inden for kritisk realisme vil man især lægge vægt på årsagsforklaringer til observerede sociale problemer, dvs. hvilke strukturelle forhold og sociale mekanismer, som ligger bagved de sociale problemer. 30 Det er derfor også det, som vil være udgangspunktet for denne opgave. 30 Andersen 2007, s. 93 Side 13 af 56

3. Design og metode Om det videnskabsteoretiske udgangspunkt: Videnskabsteori vil altid være relevant i en opgave, da det er afgørende for den måde hvorpå man betragter den verden, som omgiver én. Om man er sig det bevidst eller ej, vil man altid have taget et videnskabsteoretisk ståsted i forhold til en opgave, da man altid vil være påvirket af en bestemt verdensanskuelse og måde at tilegne sig viden på. Ofte kan man allerede i problemstillingen og problemformuleringen for en opgave se, hvilket videnskabsteoretisk ståsted en opgave har, da det kan komme til udtryk i formuleringen eller ens opfattelse af problemfeltet.31 I vores problemformulering har vi været bevidste om, at vores hovedinteresse eller ønske med opgaven, var, at afklare nogle bagvedliggende forhold i samfundet. Vi vidste altså til at begynde med, at vi var interesserede i at lave en undersøgelsesopgave omkring unges vej til uddannelse, og hvilke problemstillinger, som kan gøre det svært for nogle, at tage den direkte vej. Og samtidig, om der er samfundsmæssige forhold, som spiller ind på denne problemstilling. Allerede der blev det klart, at vi i vores tankegang havde et overvejende kritisk realistisk synspunkt på årsagen til sociale problemstillinger, og at det også var ud fra denne tradition, at vi bedst kunne forklare den givne problemstilling, som vi gerne ville arbejde med. I det hele taget, kan man med ønsket om at forklare et bestemt forhold allerede se en relation til kritisk realisme, da det er denne videnskabsteoretiske positions hovedønske.32 Metodologiske overvejelser: En klassisk diskussion inden for det metodologiske felt, som beskæftiger sig med, hvordan man skal gribe analysen an, er, om man skal starte sin analyse med udgangspunkt i teori eller empiri. Her bliver det vigtigt, om man arbejder induktivt; altså om man tager udgangspunkt i observationer, og ud fra dem forsøger at sige noget generelt om kategorier og teoretiske lovmæssigheder, eller om man arbejder hypotetisk-deduktivt, og på den måde udleder rationelle, teoretiske lovmæssigheder, som man så bagefter tester empirisk.33 En tredje strategi kaldes abduktion, og her tager man som ved induktion udgangspunkt i det foreliggende indsamlede empiri, hvorefter man forsøger at finde frem til det, som må ligge bagved, hvad man har observeret. Her konstaterer man ikke blot, hvad man overordnet kan sige om den indsamlede data, men man forsøger at komme bag fænomenet, og derved sige noget om de underliggende mekanismer, som har medvirket til det, som man har observeret.34 Det er denne strategi, som vi fortrinsvis vil benytte os af i vores opgave, da den ligger 31 Bitsch Olsen og Pedersen 2003, s. 138 32 Vejledning med Svend Aage Andersen 4/11 2013 33 Bitsch Olsen og Pedersen 2003, s. 151 34 Bitsch Olsen og Pedersen 2003, s. 152 Side 14 af 56

sig tæt op af en kritisk realistisk problemforståelse. Under metodologiske overvejelser kommer selvfølgelig også betragtninger om kvantitative vs. kvalitative analysestrategier. Hvor man i en kvantitativ analyse vil tage udgangspunkt i indsamlet konkret data, og ud fra dette forsøge at sige noget generelt og objektivt, vil man kvalitativt i stedet forsøge at beskrive og forstå den empiri, som foreligger eksempelvis i form af interviews.35 Det kan man gøre ved at forsøge at fremstille idealtypiske fortolkninger, som kan sige noget generelt om de fænomener, som man har observeret. Empiri. Vores overordnede problemstilling handler om, hvad der ligger bag, at nogle unge ikke tager den direkte vej igennem uddannelsessystemet. Vi har derfor valgt, at tage kontakt til nogle aktører, som dagligt beskæftiger sig med unge og afklaring omkring uddannelse, for at få en forståelse for, hvad der ligger bag denne problemstilling. Vi har interviewet forstanderen på en produktionsskole, en vejleder i en UU-vejledning samt en socialrådgiver i et jobcenter. Vi så det, at inddrage en produktionsskole i vores projekt, som en god og oplagt mulighed for, at se et eksempel på en alternativ vej til uddannelse, og hvilken betydning det har for unge, at der findes sådanne tilbud. Af hensyn til vores informanter har vi valgt at anonymiserer vores interviewmateriale. Vi oplyste om anonymisering inden interviewene gik i gang, så informanterne også frit kunne fortælle om deres personlige holdninger til de forskellige temaer. Dette har været med henblik på at få mest mulig information om, hvilke unge de har i deres målgruppe, og hvordan de arbejder med dem. Vi har derudover valgt at interviewe disse tre grupper for at få en indsigt i, hvad der kan gøre det svært for unge at blive afklaret omkring uddannelsesvalg. Vi har ikke interviewet unge fra målgruppen, da fokus i projektet er det strukturelle der påvirker den unges handlemuligheder, så derfor ligger fokus på de organisationer der arbejder med de unge, og hvilke strukturer de bliver påvirket af. Dataindsamling. Til vores dataindsamling har vi benyttet os af en kvalitativ metode. Det betyder at vores projekt bygger på interviewpersonernes perspektiver, altså data der er subjektivt og personafhængigt. I et kvalitativt interview er det vigtigt at være sig konteksten bevidst, da interviewet ofte foregår som en samtale om et bestemt emne. Derfor er det også vigtigt at spørgsmålene er åbne, neutrale og klart 35 Bitsch Olsen og Pedersen 2003, s. 152 Side 15 af 56

formulerede, hvilket gerne skulle få interviewpersonerne til at føle sig frie i deres syn på det undersøgte emne, så de har mulighed for at give en dybdegående beskrivelse. Formålet med den kvalitative undersøgelse er at beskrive situationer, hvad de indeholder, og hvad de betyder. Den har sin styrke i fokus på relationer mellem mennesker i deres sociale kontekst.36 Ved anvendelse af den kvalitative metode kan der dog opstå nogle mangler i dataindsamlingen, hvis for eksempel interviewspørgsmål ikke er forholdsvis neutrale.37 Derudover er det vigtigt at minimere påvirkninger, for at skabe størst mulig pålidelighed. Det er vigtigt, fordi det er de data vi tolker virkeligheden ud fra. Pålideligheden af den kvalitative metode kan problematiseres, fordi samspillet mellem intervieweren og interviewpersonen kan påvirke resultaterne, da det er en social proces.38 Som interviewere havde vi en meget positiv oplevelse af interviewsituationen, og interviewpersonerne var meget hjælpsomme og engagerede. Det skal i denne sammenhæng dog også nævnes, at det var via en personlig kontakt, at vi fik kontakt til forstanderen på den produktionsskole, som vi har talt med, men vi vurderer selv, at det ikke har haft betydning for kvaliteten af det interview, vi fik lavet. Til vores dataindsamling har vi valgt at udarbejde en semistruktureret interviewguide, indeholdende nogle temaer, der berører vores projekts problemstilling omkring unge der ikke går den direkte vej i uddannelsessystemet. Ud fra disse temaer formulerede vi nogle åbne spørgsmål til interviewguiden, som har været afgørende for kvaliteten af analysen ud fra interviewresultaterne.39 For vores projekt var det også relevant at interviewe en vejleder fra UU-vejledningen, fordi de arbejder med at hjælpe unge videre i forhold til uddannelse, herunder mange, som ikke tager den direkte vej. Interviewet gav os en indsigt i, hvad der påvirker de unges vej i uddannelsessystemet, og hvordan udførelsen af det sociale arbejde bliver påvirket af de omkringliggende strukturer. UUvejledningen arbejder tæt med både produktionsskolen og jobcentret i samme kommune, når det gælder de unge, og derfor blev det også relevant for os at interviewe en socialrådgiver, som arbejder på jobcentret. Det er også med til at bidrage til en helhedsorienteret analyse omkring unges vej til uddannelse. Transkriberingsstrategi. For at få mest muligt ud af vores interviews, har vi valgt at transskribere disse, da vi finder det mest anvendeligt, og det giver bedre muligheder for at udvælge citater. Ved at have adgang til både spørgsmål og svar, er det let at anvende relevante citater. Vi vedlægger de transskriberede interviews 36 Wadel 1991, s. 12-13 37 Jensen 1991, s. 80-85 38 Jensen 1991, s. 99-100 39 Kvale og Brinkmann 2009, s. 151 Side 16 af 56

som bilag, og vi vil i opgaven markere citater for at skabe overblik og overskuelighed. 4. Teoribeskrivelse I det følgende afsnit vil vi præsentere udvalgte teorier og begreber, som vil blive anvendt senere i opgaven, med henblik på analysere bagvedliggende årsager, som kan siges at spille ind på unges vej til uddannelse, og det sociale arbejde med denne målgruppe. 4.1. Helhedssyn Teorien om helhedssyn vil blive præsenteret i det følgende, da den er en af de fire fælleselementer i socialt arbejde, og dermed af stor relevans for alle socialarbejderes måde at tænke og arbejde på, samt den måde hvorpå vi overhovedet betragter socialt arbejde. Teorien vil samtidig senere blive brugt til at afspejle et problemforhold mellem en dualistisk forståelse af sociale problemer, i modsætning til en monistisk. Ud over helhedssynet består de fire fælleselementer af systematisk sagsarbejde, kommunikation og etik. Helhedssynet kan betragtes som udgangspunktet for vurderingen og arbejdet med en borger, og denne vurdering omsættes derefter til handling via de tre andre elementer. Evnen til helhedssyn kan betragtes som socialrådgiverens styrke i modsætning for eksempel specialister, hvor der ofte vil foregå en reducering af elementer i stedet for et forsøg på en helhedsbetragtning. På den måde kan man sige, at det bliver socialrådgiverens styrke, at vi kan se problemstillinger i et bredere og mere generelt perspektiv. Helhedssynet består af flere elementer, som er vigtige for socialrådgiverens viden. Disse elementer bidrager til at forstå sammenhænge mellem menneskers sociale problemer, ressourcer og behov, og koble dem sammen med opgaven som rådgiver, hvorefter man derudfra kan omsætte disse forståelser i handling eller behandling.40 De elementer der skal hjælpe til denne proces er; - Samfundsmæssigt pres, levevilkår og sociale forhold - Risikogruppe - Individuel modstandskraft - Individets måde at forholde sig til sig selv på 40 Guldager og Ejrnæs 2004, s. 33-34 Side 17 af 56

- Socialrådgiverens hjælp, støtte, behandling, kontrol og stempling - Samfundsmæssig tilpasning Elementerne er sat sammen i en model af Jens Guldager, og den giver et godt overblik af et ellers komplekst begreb. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på, at disse elementer er forbundne og er gensidigt afhængige af hinanden. 41 De hjælper med at give en helhedsforståelse af problemer, ressourcer og behov, der ikke må ses isoleret fra menneskers sociale problemer.42 Derfor er helhedssynet også med til at belyse bagvedliggende strukturer, eller generative mekanismer, og helhedssynet skaber en opmærksomhed på deres betydning for menneskers sociale problemer. I vores projekt inddrager vi helhedssynet for at understrege vigtigheden heraf i forhold til udøvelsen af det sociale arbejde, og hvilken forskel det gør for borgeren og i dette projekt, de unge, og deres vej i uddannelsessystemet. Helhedssynet inddrages også for at understrege en mulig problematik i forhold til individualiseringen som fænomen. Ved at individualisere sociale problemstillinger, ser man ikke på de ydre faktorer, der kan være med til at påvirke individets problematik. Som et modspil til denne individualiseringsproblematik har vi inddraget Honneth s anerkendelsesteori, som kan anvendes som et perspektiv i forhold til helhedsorienteret socialt arbejde. Der er forskellige niveauer inden for anerkendelsesteorien, ligesom der er forskellige niveauer for helhedssynet, og de spiller alle sammen.43 Ligesom der er et struktur og aktør perspektiv i kritisk realisme, er der det også i helhedssynet, og der foregår hele tiden en vekselvirkning mellem det objektive og det subjektive perspektiv. Der er forskellige udgangspunkter, der har betydning for indholdet og vægtningen i helhedssynet, og det kommer meget an på socialrådgiverens individuelle grundantagelser. Derfor er det også vigtigt at inddrage socialrådgiverens mere eller mindre bevidste menneske- og samfundssyn.44 Ud over menneskesyn og samfundssyn sætter lovgivningen også rammer for helhedssynet og udøvelsen af denne. Derudover sætter socialpolitiske retningslinjer, medier og tidsånden også rammer for hvilket helhedssyn der udøves, og ikke mindst de forskellige organisationers rammer, hvor socialrådgiverne arbejder. 45 Det er vigtigt at forstå, i hvor høj grad det sociale arbejde bliver påvirket af disse rammer, for at kunne udføre det sociale arbejde helhedsorienteret. Hvordan den 41 Guldager og Ejrnæs 2004, s. 34 42 Guldager og Ejrnæs 2004, s. 34 43 Guldager og Ejrnæs 2004, s. 46 44 Guldager og Ejrnæs 2004, s. 39-40 45 Guldager og Ejrnæs 2004, s. 48 Side 18 af 56

enkelte socialarbejder udfører socialt arbejde påvirker også rammerne, det kan nedstående citat fra forstanderen på produktionsskolen belyse. Citatet handler om, hvordan de unges succeshistorier kan være med til at ændre samfundets negative opfattelse af produktionsskolen. Men det arbejder vi med både lokalt men også nationalt, at forsøge at øge kendskabet til skolen, hvad vi egentlig laver. (...) Men det er jo svært at nå sådan virkelig langt ud i befolkningen og gøre opmærksom på sig selv. Men konkret her på stedet så arbejder vi med, at jo flere enkelte succeser vi kan skabe, jo bedre vil vores omdømme blive. Det er sådan et langt sejt træk. 46 Helhedssynet har dog begrænsninger i form af de tidligere nævnte rammer, som socialrådgivere arbejder inden for.47 Vi har i dette projekt et fokus på unge, der ikke går den lige vej i uddannelsessystemet, og i den forbindelse har vi også fokus på barrierer. Det er her vigtigt at være opmærksom på at helhedssynet inddrager ressourcer ligesom det inddrager barrierer. Begge er vigtige i det sociale arbejde. Evnen for ens helhedssyn hænger desuden sammen med de institutionelle rammer, da man altid er en del af en kontekst, og derfor vil være påvirket af ydre forhold. Det vigtige bliver i den sammenhæng dog, at være bevidst om disse forhold, så man ved, hvordan man skal arbejde inden for dem. 4.2. Ulrich Beck og hans teori om individualisering (Maria) Jeg vil i det følgende afsnit beskrive nogle af de væsentligste træk ved Ulrich Becks teori om individualisering, da dette perspektiv vil være centralt for en del af analysen senere hen i denne opgave. Ulrich Beck er en tysk sociolog, som er internationalt kendt, især for sin teori om risikosamfundet, som udkom som bog i 1986. 48 Jeg kommer kun kort ind på hans tanker om risikosamfundet, da det for denne opgave er hans teori om individualisering, som er relevant. Dog udspringer Becks individualiseringsteori af hans tanker om risikosamfundet, så på den måde, hænger de sammen. Risikosamfundet er Becks betegnelse for vores nuværende samfundstilstand. Det bygger på en overgang fra det klassiske industrisamfund, til en ny samfundsorden, præget af en anden form for risiko og usikkerhed end tidligere. Risikosamfundet efterfølger industrisamfundet, og kan på nogle 46 Transskription af interview med forstander s. 9 47 Guldager og Ejrnæs 2004, s. 48 48 Sørensen og Christiansen 2006, s. 9 Side 19 af 56

måder beskrives som en kontrast til de samfundsmæssige og sociale forhold under industrisamfundet. Det skyldes, at industrisamfundet ifølge Beck var et knaphedssamfund, som havde overvindelse af den materielle nød som hovedproblem. 49 I dag er den materielle nød for de flestes vedkommende i den vestlige verden dog blevet afløst af det moderne velfærdssamfund, som er højt udviklet inden for videnskab og teknologi, og hvor der ofte ikke er grænser for, hvad man kan producere. I sammenhæng med al denne materielle velfærd kommer dog nye problemstillinger og utilsigtede konsekvenser. Og disse konsekvenser eller risici har ifølge Beck betydning for alle aspekter af vores liv, og de påvirker alle. Dette også uanset individuelle forsøg på at reducere risici, som kun har begrænset effekt pga. individualiseringens globale natur. 50 I forbindelse med Becks teori om risikosamfundet, bliver det også relevant at se på hans teori om individualisering. Beck skelner mellem to bølger af individualisering; den første, som kom efter feudalsamfundets opløsning til industrisamfundet, hvor individet blev en del af nye former for grupperinger, så som det almindelige lønarbejde, en ny kernefamiliestruktur, og et nationalfællesskab. Og den anden individualiseringsbølge, som kom med overgangen til risikosamfundet. Beck kalder den form for individualisering som foregår i den anden bølge for radikaliseret, da den forudsætter en hidtil uset grad af selvstændighed, hvor individet selv skal være med til at opfinde og præge alle aspekter af sit liv. 51 Han benævner også udviklingen under industrisamfundet som det første moderne, mens udviklingen under risikosamfundet kaldes det andet moderne. Det er vigtigt, at individualiseringen i det andet moderne ikke forveksles med total frihed, da den er bundet sammen med en massiv ansvarliggørelse af den enkelte. 52 Et vigtigt begreb inden for Becks teori om det andet moderne og den nye verdensorden bliver et begreb, som hedder institutionaliseret individualisme. Det dækker over, at der i forskellige institutionssammenhænge bliver større og større fokus på individuelt ansvar. Beck forstår denne individualisering som præget af stærke krav fra især arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Institutionerne tager i denne sammenhæng udgangspunkt i individet, og bliver på den måde stærke katalysatorer for individualiseringsprocessen. Det forstærkes også af arbejdsmarkedets stigende krav om mobilitet og dynamik, som gør at individet bliver nød til at forholde sig til konstant fornyelse, og at man skal være omstillingsparat og fleksibel, for at være attraktiv for arbejdsmarkedet. Dette princip præger i øvrigt ikke blot uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, men også hele det øvrige samfund, og man kan på den måde sige, at det er den måde, som moderne 49 Andersen og Kaspersen 2007, s. 461 50 Andersen og Kaspersen 2007, s. 460 51 Sørensen og Christiansen 2006, s. 69 52 Sørensen og Christiansen 2006, s. 77 Side 20 af 56

mennesker opfordres til at leve deres liv på. 53 Denne problemstilling får også konsekvenser for vores relationer til andre mennesker, da de i samme grad kan blive præget af nødvendig omstillingsparathed og fleksibilitet, for ikke at bremse individernes tilpasningsmuligheder til det dynamiske og omskiftelige samfund. Her ser vi ifølge Beck også en af de væsentligste kontraster til industrisamfundet, da den radikaliserede individualisme i risikosamfundet er med til at underminere én af industrisamfundets vigtigste institutioner, nemlig kernefamilien. Den radikaliserede individualisering medfører altså generelt at individet bliver nød til at forholde sig meget mobilt til sin situation og sit liv, både i forhold til de personlige relationer, men også i forhold til arbejdsmarkedet, hvor folk generelt oftere skifter job og generelt er ansat i kortere perioder. På den måde kan man sige, at individet ofte bliver stillet overfor forskellige muligheder, som man bliver nød til at forholde sig aktivt til og vælge imellem, og denne valgproces er et konstant levevilkår i risikosamfundet. 54 Dette levevilkår er et af de forhold, som jeg vil problematisere senere hen i opgaven, for i takt med kravene om stor mobilitet og evnen til konstant at vælge til og fra i sit liv, bliver det interessant at se på, om det er muligt for alle individer, at leve op til disse krav. I vores opgave bliver problemstilingen eksemplificeret via den gruppe af unge mennesker, som har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet, og på den måde også i samfundet i det hele taget. Derudover er grunden til, at jeg har valgt at bruge Beck som teoretisk perspektivering i min analyse også, at Beck ser individualiseringen som en samfundsproces. Dette understreger det for mig at se altafgørende fokus, som man bliver nød til at have på, at generelle sociale problemstillinger aldrig kan reduceres fuldstændig til et individ niveau, og dermed kun den enkeltes gøren og laden. Dette er også i tråd med kritisk realismes ønske om, at afdække de bagvedliggende strukturer og mekanismer, som kan være en medvirkende faktor til eksistensen af et bestemt fænomen. Dermed forsøger man også at anlægge en helhedsorienteret og dualistisk problemforståelse på sociale problemstillinger. I forhold til individualiseringen vil det betyde, at man med Beck og Sartres ord ikke kan vælge, ikke at blive en del af individualiseringen man er altså med andre ord dømt til individualisering. 55 Spørgsmålet bliver så i stedet, hvordan vi som individer og samfund forholder os til en sådan problemstilling, og i forhold til socialt arbejde, hvordan man som socialarbejder udfører sit arbejde på bedst mulig vis, inden for et sådant vilkår. 53 Laursen 2002, s. 117 54 Sørensen og Christiansen 2006, s. 74 55 Sørensen og Christiansen 2006, s. 75 Side 21 af 56

4.3. Axel Honneth og hans teori om anerkendelse (Susanne) Axel Honneth er en tysk sociolog og filosof. Han har tidligere arbejdet i forlængelse af frankfurterskolen, men har med sin teori om anerkendelse bevæget sig i en selvstændig retning. Dette gjorde han blandt andet i hans doktordisput fra 1992, der handler om menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer. 56 Honneths anerkendelsesteori er blevet udviklet siden 1992, og i dette projekt tager vi udgangspunkt i Peter Højlund og Søren Juuls bog om anerkendelse og dømmekraft fra 2005, hvori de inddrager Axel Honneths anerkendelsesteori. Anerkendelse er vigtigt i arbejdet med mennesker, og menneskets evne til at fungere som et socialt vellykket individ er afhængig heraf. Anerkendelse understøtter kritisk realisme i at forstå og forklare. Anerkendelse kan ske på mange niveauer. Kritisk realisme ligger i høj grad op til at bruge en normativ teori, da den bygger på en kritik af samfundet, om hvordan noget bør være 57, og i denne sammenhæng er Honneths anerkendelsesteori relevant, også i forhold til undersøgelsen af det afklarende arbejde, og dermed besvarelsen af vores problemformulering. Anerkendelsesteori bygger nemlig også på at forklare og forstå noget i samfundet, og hvordan det ideelt bør være. 58 Heraf er anerkendelse også med til at klarlægge generative mekanismer. Anerkendelse er, at det er i orden at være, som man er. Det er et positivt medspil, altså handlinger der hjælper en person med at lykkes i dens forehavende. Dette er modsat afvisning, dog kan man ikke opleve ægte anerkendelse uden at vide hvad afvisning er. Anerkendelse er også at respektere en person, men det er vigtigt at anerkendelse ikke går ud over ens selvfølelse eller selvrespekt, altså hvad man selv finder rigtigt eller oplevelsen af ens egen vurdering er vigtig. 59 Honneths anerkendelsesteori bygger på moralske motiverede kampe, hvor drivkraften er menneskers manglende oplevelse af social anerkendelse. Dette kommer til udtryk i de tre former for anerkendelse; kærlighed, retlig og social værdsættelse. 60 Ved kærlighed som anerkendelse er der tale om den mest elementære form for anerkendelse, som udgør al samfundsmorals strukturelle kerne. Det er også den anerkendelse, der angår de menneskelige primærrelationer. Af denne anerkendelse følger selvtillid, hvor mennesker kan handle, kommunikere og tage del i fællesskaber. Inden for denne anerkendelse vil man gerne opnå en balance mellem selvstændighed og emotionel binding. 61 Den anden form for anerkendelse er den retlige, hvor pointen er, at man skal respektere borgerens 56 Gyldendals leksikon 57 Juul og Pedersen 2012, s. 319 58 Højlund og Juul 2005, s. 25 59Artikel på www.blivklog.dk om anerkendelse 60 Højlund og Juul 2005, s. 26-27 61 Højlund og Juul 2005 s. 26 Side 22 af 56

rettigheder i praksis og anerkende borgeren som medlem af samfundets retsfællesskab. Ret er dog kun ret, hvis det anerkendes som ret, og det gør man ifølge Honneth ved at anerkende det enkelte individs ret og værd. 62 Det vil sige, at den anerkendelse socialrådgiveren viser borgeren også viser borgeren anerkendelse i samfundet retsmæssigt. Den tredje og sidste form for anerkendelse er social værdsættelse. Det er den sociale værdsættelse på vores livsstil og prestige, altså stræben efter individuel prestige og anerkendelse. Det er en søgen efter anerkendelse af egenskaber, som vi ikke deler med andre. Denne anerkendelse er modsætningen til den retlige, det er nemlig anerkendelse af egenskaber, som ikke deles med andre. Denne anerkendelse er opstået som et behov hos den enkelte, som en reaktion på blandt andet samfundets udvikling af individualisme. 63 Det er også vigtigt at fremhæve at Honneth lægger stor vægt på de sociale relationers betydning for udviklingen af en personlig identitet. 64 Anerkendelse er mere end at se personen rent fysisk, men at se personen som et individ med en unik personlighed. 65 Det handler om den måde borgeren bliver modtaget af den der udøver socialt arbejde, og at borgeren oplever at blive set, som den person de selv mener de er. 66 Det vil betyde at man anerkender borgerens eget syn på den problemstilling der bliver fremlagt. Anerkendelse af det enkelte menneskes behov for autonomi, bør derfor være det etiske grundlag for socialt arbejde. 67 Gennem vores interviews med forskellige faggrupper, der har med målgruppen at gøre, vil vi bruge denne teori til at belyse hvorvidt de anerkender de unge menneskers behov for autonomi, og om det kan gøres bedre i forhold til det afklarende arbejde. I det sociale arbejde med de unge og deres behov for autonomi, lægger vi vægt på den støtte de unge får i at træffe valg omkring uddannelse, for der er mange muligheder at vælge imellem, og det kræver autonomi. Behovet for støtte til autonomi kommer blandt andet af den manglende støtte hjemmefra, og ikke mindst af den individualisering der er i samfundet. 62 Højlund og Juul 2005 s. 26 63 Højlund og Juul 2005 s. 27 64 Højlund og Juul 2005 s. 25 65 Højlund og Juul 2005 s. 29 66 Højlund og Juul 2005 s. 30 67 Højlund og Juul 2005 s. 32 Side 23 af 56

5. Analyse ud fra valgt teori Vi vil i det følgende analysere vores indsamlede empiri ud fra vores valgte problemstilling, med inddragelse af de teoretiske perspektiver, som vi har præsenteret i det foregående afsnit. Dette vil blive gjort med henblik på at forsøge at afdække nogle af de problemstillinger, som kan ligge til grund for, at det kan være svært for unge at blive afklaret omkring uddannelse. Derudover om der ligger en problemstilling imellem nogle af de samfundsmæssige strukturer, og det at udføre helhedsorienteret anerkendende socialt arbejde. 5.1. Individualiseringens påvirkning på unges vej til uddannelse (Maria) Hovedfokus for opgaven handler om, at der ligger en problemstilling i, at mange unge i vores samfund føler, at det er svært at tage den direkte vej til uddannelse. Der er mange forskellige faktorer, som spiller ind på dette forhold, hvilket vi også har fået bekræftet i det feltarbejde, som vi har foretaget i forbindelse med opgaven. Jeg har dog forsøgt at udvælge nogle, som jeg synes er specielt relevante, og jeg vil med afsæt i kritisk realisme forsøge at analysere, hvordan de kan have påvirkning på de unges vej til uddannelse. For at gøre det, vil jeg også tage udgangspunkt i vores ene underspørgsmål, som lyder: Hvilken betydning har individualiseringen i samfundet på unges vej til uddannelse? Med indragelse af Ulrich Beck. Inden vi gik i gang med dette projekt, havde vi allerede nogle antagelser omkring, at der er en del unge i vores samfund, som føler, at det svært at finde sin plads i uddannelsessystemet og leve op til en del af de krav, som stilles i den forbindelse. I løbet af dette projekt er vi blevet klogere på denne problemstilling via det feltarbejde, som vi har foretaget, og igennem den indsamling af viden som er foregået, for at kunne lave dette projekt. I arbejdet med denne proces er en del af vores første antagelser blevet bekræftet, men samtidig er det også blevet klart, at vi har at gøre med en problemstilling, som spænder enormt vidt, og at vi har at gøre med både en meget bred målgruppe, samt et meget komplekst mønster af faktorer og deres påvirkning. Jeg vil i det følgende med afsæt i kritisk realisme, forsøge at beskrive et af de væsentligste forhold, som vi er blevet opmærksomme på, har betydning for, at det for en del unge er svært at blive afklaret omkring uddannelse. Vi er i forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt blevet klar over, at der for mange unge ligger Side 24 af 56