Gruppesammensætning Grupperne i centeret er sammensat ud fra principper om, at elever med samme behov for undervisning kommer i samme gruppe, og at gruppen kan undervises ud fra samme overordnede pædagogiske tiltag, f.eks. "tegn til tale" eller "aktivitetsstyret pædagogik". Desuden lægges der vægt på, at eleverne indbyrdes kan fungere sammen i gruppen, ligesom der så vidt muligt tages hensyn til den fysiske alder. Dette betyder, at elever flytter fra en gruppe til en anden, når der er behov og grundlag derfor. Til visse aktiviteter opdeles eleverne i to hovedgrupper DE SMÅ og DE STORE. Der er mulighed for, at en elev kan komme i praktik i en anden gruppe. Ved praktikkens afslutning udarbejdes en udtalelse. Sneboldkamp Afgrænsning af elever Elever til Herningsholmskolen skal kunne
profitere af samvær med "normale børn". kunne begå sig i en normalskoles miljø med lidt støtte. fungere rimeligt socialt i en gruppe. have en udviklingsalder på omkring 3 år. klare en hverdag sammen med 3 andre + 1 voksen (ressourcetildeling i centret). fungere selvmobilt. Med omkring 3 år menes: at eleven skulle kunne opfylde hovedparten af termerne for en 3 årig ifølge Kuno Beller, trin 8, niveau 2½ - 3 år. Elever, der ønskes overflyttet skolerne imellem i skoleforløbet, kan ifølge aftale indstilles til elevpraktik til vurdering af overflytning. Elevpraktik Procedure i forbindelse med elevers praktik på Herningsholmskolen/Åmoseskolen med henblik på overflytning: Læreren/skolen indstiller til praktik. Forældre/værge orienteres om indstillingen. Skolepsykolog/skolekonsulent orienteres om indstillingen. Skolepsykolog/skolekonsulent udfylder henvisningsskema. Skolepsykolog/skolekonsulent for den afleverende skole formidler kontakt til den modtagende skole (møde med forældre etc.)
Der etableres kontakt mellem den afgivende klasselærer og den modtagende klasselærer. Praktikforløb Eventuelt elev/klassebesøg på den modtagende skole. Aftale om praktiktidspunkt og praktikperiode. Ved praktikperiodens afslutning udarbejdes der en konklusion ud fra "Udviklingsbeskrivelse/adfærdsterme" v/ Kuno Beller, trin 8, niveau 2½- 3 år, til vurdering af videre skoleplacering. Ressourcer Hvis klasse/elevsituationen taler for det, bør der være mulighed for at søge ekstra ressourcer til klassen i praktikperioden i forbindelse med iagttagelse/undersøgelse af eleven, samt hvor undervisningen kræver det. Den modtagende klasselærer tildeles 5-timer. Tidsforbruget omfatter Forældrekontakt Eleviagttagelse Elevbeskrivelse Udfærdigelse af elevrapport Ved praktikperiodens begyndelse har den afleverende skole vurderet termerne, og ved praktikperiodens afslutning har praktikskolen vurderet samme. Disse vurderinger danner udgangspunkt for det videre forløb I hele forløbet inddrages Herning kommunes konsulent for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Nye elever Ved besøg på skolen modtager forældre, skolepsykolog m.fl. en grundig gennemgang af centrets ide, undervisning, miljø og forældrekontakt, og de besøgende aflægger besøg i relevante grupper. Inden sommerferien aflægger den kommende klasselærer hjemmet et besøg, hvor der orienteres om elevens gruppeplacering, lærere, taxakørsel, skoleskema osv. I juni måned inviteres eleven og dennes familie til "goddaw"-fest på skolen. Hele den nye elevgruppe + deres forældre inviteres ind på skolen til en kort "skoledag" inden sommerferien. Der afholdes en indskolingskonference umiddelbart før sommerferien. Varighed 1 time På konferencen deltager: Elevens forældre og efter behov og ønske tidligere støttepædagog, talepædagog, fysioterapeut og psykolog. Fra centret deltager elevens klasselærer og en anden af gruppens lærere, psykolog, afdelingsleder og efter behov og ønske talepædagog og fysioterapeut. På konferencen orienteres der om elevens tidligere placeringer og tiltag og om nødvendige pædagogiske foranstaltninger. Skolen orienterer om gruppeplacering, skoleskema og om foreløbig skolegang for eleven. Herefter udarbejder klasseteamet omkring eleven en fremtidig plan, indeholdende alle de elementer, der kan være afgørende for, at eleven vil få en optimal skolegang i centret. Efter at den årlige individuelle udviklings- og læringsplan er udarbejdet, afholdes et møde med relevante personer. Dette møde erstatter hjemmebesøget, - hvor den individuelle udviklings- og læringsplan diskuteres. (Varighed 1 time)
På mødet deltager to af klassens lærere. Hvis eleven begynder skolegangen på et andet tidspunkt end august, aftales med forældre, PPR-konsulenter hvorledes skolestarten skal forløbe.