Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt samarbejde i forhold til skolestart 2 Årsplanen - et ledelsesmål 3 Anerkendelse i børnehøjde I samarbejde med skole og fritidshjem, er der blevet lavet en forventningsafstemning. Denne forventningsafstemning skal i 2011 op til behandling og evaluering mellem inst. Og skole, og vil foreligge som en del af det endelige resultat medio 2011. Vi har benyttet år 2010 til at forberede det endelige og færdige produkt i forhold til at synliggøre vores årsplan/aktivitetsplan overfor medarbejdere og forældre. Vi har i vuggestuen i kalenderåret 2010 Når vores kommende skolegruppe starter i uge 43, har vi det endelige resultat af det tværfaglige samarbejde der så vil danne grundlaget for en ny og forbedret udgave af vores foukspunkter mht. skolegruppen og det pædagogiske arbejde der skal gøre sig gældende for dem fremadrettet. Grundet kommunens opsigelse af Egevoldens fritidshjem, og deraf følgende mange usikkerhedsmomenter (bl.a dato for sammenlægning osv.) har det ikke været muligt for os at evaluere på dette punkt, da vi endnu ikke har kunnet modtage feedback fra hjemmesidens brugere. Vi glæder os dog meget til snarligt, at komme videre og se det endelige resultat af vores nye kommunikationsværktøj til brug for alle brugere af Børnehuset Egevolden. Vores pædagogiske aften gik som sagt rigtig godt, og vi følte alle, at vi var nået frem til en Der er i personalegruppen blevet arbejdet med at definere en folder til forældrene som supplememnt tilbåde hjemmeside og velkomstmappen - den er endnu ikke helt færdig i trykken, og kan derfor ikke vedhæftes.vi arbejder videre med emnet i 2011 og forventer at have det klart til brug i praksis primo marts 2011. Vores erfaring i arbejdet omkring skolegruppen og overgangen til frit./skole, er en vigtig og stor del af børnenes udvikling og uddannelse fremefter, og det vil være et emne vi fortsat vil udbygge og understøtte, ved at være i tæt kontakt til selvsamme organisationer. Da vores nye hjemmeside endnu ikke står færdig pga. situationen omkring Egevoldens fritidshjem, er vores deadline internt i huset blevet rykket til 1/5 2011. Vi glæder os til at hverdagen bliver mere overskuelig for alle. Vi talte meget om, at anerkendende kommunikation Dokumentation Bilag 1) Overgangen fra børnehave til skole og fritidshjem. Bilag 1) www.egevolden.info (den gamle hjemmeside til deling med Egevoldens fritidshjem) Bilag 2) http://egevolden.contentmak er.dk (Den nye og selvstændige hjemmeside) Bilag 1) Bilag 2 (1-9 stk.), er sendt i seperat mail
arbejdet med anerkendende pædagogik. Vi har, som personalegruppe, haft fokus på vores verbale og nonverbale kommunikation i forhold til børn, forældre og kolleger, dog primært med fokus på kommunikationen med børnene. Grunden til, at vi har valgt ikke udelukkende at fokusere på kommunikationen med børnene er, at vi mener, at vi som pædagoger er forpligtede til at være gode rollemodeller for børnene, og da de observerer, hvordan vi interagerer i vores dagligdag, er vi nødt til hele tiden at have fokus på vores optræden. fælles forståelse af, hvad det vil sige at handle anerkendende. Nu skulle vi så have videreført vores faglige forståelse af begrebet til praksis. Dette ville vi primært gøre vha. det arbejdsskema, vi fik gennemgået og udleveret på foredragsaftenen (bilag 3). Vi kunne enten vælge et udføre det individuelt eller stuevis. Vi skulle derefter finde en specifik situation, hvor vi ville øve os i at handle anerkendende. Stuerne valgte f.eks. spisesituationen, hvor de havde samme emne, men arbejdede individuelt med skemaerne (bilag 3). Det er utrolig vigtigt at være indforstået med det emne man vælger, for ellers kan der ikke tages ejerskab i processen, hvilket er en nødvendighed for at arbejdet med skemaet kan udføres med progression for den enkelte. Disse skemaer viste sig at være et nyttigt redskab, da man blev tvunget til at være ekstra opmærksom på sin fremtoning og kommunikation, da ens ageren kom til at fremgå sort på hvidt. Skemaerne var, for nogles vedkommende, også en øjenåbner i forhold til, hvor lidt man nogle gange fik rost børnene, og hvor meget man irettesatte dem. Ved denne bevidsthed omkring sin kommunikation med børnene, var det overskueligt at gå ind og ændre på sin adfærd, fordi man i forvejen havde fremstillet nogle meget konkrete succeskriterier. Bilag 1: Navn: Formål: Hvad er mit mål: Specifikt. Beskriv dit mål i mindste detalje. Beskriv processen. Hvordan? Måleligt. Hvor tit? Hvornår? hurtigt kan komme til at lyde meget påtaget, hvis man ikke er vant til f.eks. at sætte ord på børns følelser (Fx Jeg kan godt se, at du er ked af, at du ikke kan lege med den blå boldt, men lige nu leger Anders med den. Du kan lege med den røde bold i stedet ). Det er altafgørende, at man finder en måde at kommunikere anerkendende på, så det stadig føles naturligt for en selv, for børn gennemskuer meget hurtigt, hvis man er kunstig overfor dem, og kan på den måde blive forvirrede over, hvad man faktisk mener. Vi diskuterede også længden af sætninger, man bruger til vuggestuebørn (0-3 år). Man skal passe på ikke at give for lange forklaringer til børn i den alder, da de derved vil risikere at miste betydningen. Derfor må man udtrykke sig klart og præcist, hvilket betyder, at man nogle gange må tænke kreativt for stadig at kommunikere i en anerkendende tone. Ved at have fokus på at udtrykke sig anerkendende, var vi flere, som opdagede, hvor man gange, i løbet af en dag, man fik sagt: nej og jeg vil ikke have at. Ofte blev kommunikationen altså negativt rette. Derfor øvede vi os på i stedet at fortælle børnene, hvad de godt må. Hvis f.eks. et barn løb rundt inde på stuen, ville vi før have sagt: Jeg vil ikke have, du løber på stuen
Acceptabelt. Er der nogen risiko? Er der nogen eller noget praktisk, fysisk, økonomisk der står i vejen? Realistisk. Kan det lade sig gøre? Tidsbegrænset. Hvornår skal målet senest være opfyldt? Enkelt. Er det overkommeligt? Hvad kan besværliggøre det? Succeskriterier: 1. 2. 3. 4. 5. Opfølgning hvordan, hvornår og hvem Hvem skal jeg kontakte, for at følge op på mit mål? Hvornår skal det ske? Bilag 3: Navn: Xxxx Formål: At gøre spisesituationen til en hyggelig stund for alle parter. Hvad er mit mål: Jeg skal til frokost rose hvert barn ved mit bord. Specifikt. Beskriv dit mål i mindste detalje. Beskriv processen. Hvordan? eller Du må ikke løbe på stuen. Nu prøver vi i stedet at sige: Jeg vil gerne have, at du går inde på stuen eller Du må gerne gå inde på stuen. Denne ændring i kommunikationen giver en meget mere positiv stemning, og barnet føler sig ikke irettesat på samme måde. I forhold til de skemaer vi arbejdede udfra, hvor vi havde sat os et personligt mål, gav det en et rigtig godt billede af, hvad man havde brug for at arbejde med i sin kommunikation. For de fleste handlede det rigtig meget om at huske at se og rose, hvert enkelt barn, også de meget stille. Det drejede sig også langt hen ad vejen om at ændre en situation, hvor stemningen havde en tendens til at blive lidt negativ, til at gøre situationen positiv. Dette kunne bl.a. være i måltidssituationen eller garderobesituationen, som vi alle har arbejdet med. Vi har generelt set fået rigtig meget ud af at arbejde med skemaerne, specielt i forhold til, at man blev opmærksom på sin kommunikation og derved kunne være bevidst om at gøre den mere positiv. Ulempen ved skemaerne var, at arbejdet med dem kunne blive lidt kunstigt grundet den måde, vi målte resultatet på. Dette var bl.a. ved at have et stykke papir liggende ved siden af sig, hvor man kunne sætte en streg, for hver gang man roste et barn.
Jeg skal fremhæve, når et barn gør noget, som er positivt. Det kan f.eks. være at sidde stille på stolen, bede om mere mad, spise pænt osv. Måleligt. Hvor tit? Hvornår? Det er målbart. Jeg vil måle på det under måltidet ved at have et stykke papir med børnenes navne liggende foran mig, hvor jeg ud for barnets navn sætter en streg, hver gang jeg roser barnet. Acceptabelt. Er der nogen risiko? Er der nogen eller noget praktisk, fysisk, økonomisk der står i vejen? Der er acceptabelt, og der er ingen risiko ved det. Skemaet er dog et godt redskab at tage op engang imellem for at blive bevidst om sin kommunikation og få skærpet sit fokus på at agere anerkendende, for man kan hurtigt miste fokus i en lidt presset hverdag og ryge tilbage i de gamle rutiner, og dette er ikke i orden overfor børnene. Vi vil helt sikkert fortsætte vores arbejde med den anerkendende kommunikation, bl.a. ved at blive bedre til at dele børnene ud i mindre grupper, så der er tid til at se, høre og anerkende hvert enkelt barn. Realistisk. Kan det lade sig gøre? Ja Tidsbegrænset. Hvornår skal målet senest være opfyldt? Forløbet skal vare fra: 04.04.10 15.04.10 Enkelt. Er det overkommeligt? Hvad kan besværliggøre det? Det er overkommeligt. Succeskriterier: 1. Skal have rost alle børnene tre gange. 2. Skal have rost alle børnene to gange. 3. Skal have rost alle børnene en gang 4. 5. Opfølgning hvordan, hvornår og hvem Hvem skal jeg kontakte, for at følge op på mit mål? Hvornår skal det ske? Opfølgning skal ske med min stue senest d.?
4 Klik her for at angive 5 Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Bilag 1) bilag - titel Klik her for at angive Klik her for at angive Bilag 1) bilag - titel