EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

Relaterede dokumenter
EKG SATS - S TLA 2011

EKG i teori og praksis

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

EKG i praksis PRAKSISDAG D

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension

Ekg tolkning i almen praksis.

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH

Hjertestopbehandling 2012

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet

EKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom

Q=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Ekg e-learning på Absalon

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST

En litteraturbaseret klinisk vejledning

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS

EKG - ELEKTROKARDIOGRAM

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

Indsættelse af hjertestøder (ICD Implantation)

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige:

1. udgave. 1. oplag Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Oversigt. Problemets omfang

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

LIFEPAK 15 kvikguide

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Indhold 1.1 Indledning Problembaggrund Problemformulering Definition Metode Data afsnit

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

Antiarytmika -kliniske aspekter

Værd at vide om dit hjerteinsufficiens-terapisystem

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017

Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren

Førstehjælp. Indledning:

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Kardiologisk screening i håndbold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

DILATERET KARDIOMYOPATI

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

Kramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling

Værd at vide om din pacemaker

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg

Skader som følge af alkoholindtag

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

Atrieflimren og fysisk aktivitet. Peter Steen Hansen Klinikchef, HjerteCenter Mølholm

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer

Bilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Navn: Digoxin. LR_digoxin_rev.doc. Nr.:

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester

Transkript:

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1

Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds) Q takker P takker Q, R, S komplekser Negative T-takker Den strøm som måles som P-tak afsendes fra hjertes? Ventrikler Højre atrium (sinusknuden) AV-knuden Hvad kalder man en normal hjerterytme? Ventrikel takycardi Atrieflimren Sinusrytme Eskapaderytme Hvornår har en patient bradykardi? (1 kryds) Hjertefrekvens under 80 slag pr. min. 2

Hjertefrekvens under 50 pr. min. Hvornår har en patient Takykardi? (1 kryds) Hjertefrekvens over 80 slag pr. min. Hjertefrekvens over 100 slag pr. min. Hvornår taler man om AV-blok? (1 kryds) Når hjertefrekvensen er over 100 Når impulsoverledningen fra atrier til ventrikler ikke foregår normalt. Hvor mange slags AV-blok findes der? (1 kryds) 1., 2., 3., og 4. grads AV-blok 1., 2. og 3. grads AV-blok (Mobitz I og Mobitz II) Hvad kendetegner et 1. grads AV-blok? (flere kryds) Der er ingen P-takker. PQ-intervaller er forlænger, dvs. over 0,22 sekunder, men alle P-takker overledes til ventriklerne. Tilstanden giver sjældent symptomer og ses meget hyppigt hos personer over 70 år. Kræver ingen behandling. Forekommer ofte efter beh. med beta-blokker eller digoxin, samt ved elektrolytforstyrrelser. Hvad kendetegner et 2. AV-blok (Mobitz type I) (flere kryds muligt) Hjertefrekvensen ligger oftest i normalområdet Hjertefrekvensen ligger altid under 50 Kaldes også Wenckeback Nogle men ikke alle P-takker overledes. PQ-intervaller bliver længere og længere, indtil en P-tak ikke overledes. Det næste PQ-interval er herefter igen kort, men de næste bliver igen længere og længere, indtil en P-tak igen ikke overledes. Giver sjældent symptomer og risikoen for udvikling af alvorligere grader af AV-blok er lille. 3

Hvad kendetegner et 2. AV-blok (Mobitz type II) (flere kryds muligt) Hjertefrekvensen ligger oftest i normalområdet Ved Mobitz II overledes en P-tak lejlighedsvis ikke. Blokket er ikke forudgået af forlængelse af PQ-intervallet. Blokket kan komme med regelmæssige intervaller, så fx hver tredje slag eller fjerde P-tak ikke overledes. Mobitz II behøver ikke at give symptomer. Ved Mobitz II og pludselig bradykardi med kliniske symptomer, kan den lægeordinerede behandling være zoll-pacing og /eller isoprenalin (%ved AMI) før anlæggelse af temporær PM. Mobitz II er ofte forårsaget af irreversible skader, og derfor anses det for en mere alvorlig rytme end Mobitz I. Hvad kendetegner et 3. AV-blok? (flere kryds) 3. AV-blok kan ses i forbindelse med AMI, medicinforgiftning eller akut peri-myocardit. Kaldes også komplet AV-blok. Ingen P-takker overledes. Atrier og ventrikler er elektrisk adskilte. Ventrikelfrekvensen er oftest indenfor normalområdet. 3. AV-blok kan være fuldstændig asymptomatisk. Der kan være kliniske symptomer som hjertesmerter, dyspnøe, lipotomi og nedsat bevidsthedsniveau. Et 3. AV-blok kan blive permanent og vil da oftest give symptomer som ses ved hjerteinsufficiens. Det er altid en alvorlig tilstand og kan medføre livstruende forløb som asystoli og VF (VF udløst pga. ekstrem bradycardi) Behandles med lægeordineret betablokker Behandles med pacemakerimplantation hurtigst muligt. Det kan være nødvendigt at påsætte zoll-pacer indtil permanent pacemakerimplantation kan iværksættes. 4

Hvilken rytme ses her på billedet? (et kryds) Atrieflimren (AF) Ventrikelflimren (VF) Ventrikelflimren er hyppig komplikation til? (flere kryds muligt) Er ofte udløst af iskæmisk hjertesygdom, og opstår hyppigt i de første timer efter et AMI Kan være en asymtomatisk tilstand Behandles straks med avanceret genoplivning Hvad kendetegner en ventrikulær takykardi (VT)? (flere kryds muligt) Smalle komplekser med en frekvens på 130 Patienten kan være asymtomatisk uden hæmodynamisk forstyrrelser. QRS-komplekserne er breddeøgede og har oprindelse i ventriklerne og har en frekvens over 120/min. Under VT er hjertets pumpefunktion betydeligt nedsat, og tilstanden kan hurtigt udvikle sig livstruende. 5

Hvad er en ekstrasystole? (1 kryds) Ses hyppigt ved atrieflimren. Et ekstraslag, der kommer før forventet og derfor forstyrrer regelmæssigheden i EKG et. Hvad kendetegner en supraventrikulær (SVES) ekstrasystole? (flere kryds muligt) Det er en ekstrasystole som har sit udspring fra ventriklerne Det er en ekstrasystole som har sit udspring nord for ventriklerne SVES giver anledning til smalle QRS-komplekser, da impulserne løber gennem det normale ledningssystem sydpå. Er normalt harmløse Hvad kendetegner en ventrikulær ekstrasystole (VES)? (flere kryds muligt) Ekstrasystole som udsendes fra Sinusknuden Ekstrasystole som udsendes fra ventriklerne. QRS-komplekserne ved VES er breddeøgede og følger ikke det normale ledningssystem. Spredte VES kræver altid øjeblikkelig antiarytmisk behandling. Giver normalt ikke anledning til hæmodynamiske forstyrrelser. Mange ventrikulære ekstrasystoler kan være et tegn på? God fysisk form AMI, hjerte kirurgi, hypokaliæmi, hypoxi og digoxinforgiftning. Atrieflimren er kendetegnende ved? (flere kryds muligt) Atriefrekvens på 350-600 slag/min. Regelmæssig ventrikelfrekvens I EKG et er der ingen synlige P-takker, men en flimrende grundlinie, QRS-komplekserne er smalle og med uregelmæssig rytme. 6

Der skal straks startes avanceret genoplivning. Der er tale om sinustakykardi (ST) når? (1 kryds) Rytmen er uregelmæssig Rytmen er regelmæssig og synlig P-tak, med en frekvens over 100 Hvad er atrieflagren? (flere kryds) Uregelmæssig ventrikelrytme Oftest atrial frekvens på 60-100 Ved AFLA ses uklare p-takker i form af flagre-takker. (savtakket grundlinie) Brystsmerter Der ses almindelige smalle QRS-komplekser Når man skal ligge en patient i telemetri skal man gøre computeren opmærksom på at patienten har pacemaker? Nej Ja Hvad kendetegner en pacerytme (PR)? Frekvensen er lav omkring 40 Hjerterytmen er normal af udseende dog med enkelte udfald af komplekser Hvis der fx paces i højre ventrikel, fås brede QRS-komplekser, da impulserne kommer til at udgå direkte fra hjertemuskulaturen, og impulsudbredningen ikke følger ledningsbanerne. Ofte kan man se en lodret streg foran hvert QRS-kompleks. Denne streg repræsenterer det strømstød, som pacemakeren har afgivet. En patient har klinisk hjertestop når? Patienten er bevidstløs Hvis patienten er bevidstløs, uden respiration og uden cirkulation (puls) 7

En stødbar rytme er? Paroxsystisk atrieflimren VF Asystoli ST SB SA-blok / arrest er? (flere kryds) Karakteriseret ved asystoli, fordi der ikke sker nogen aktivering af atrierne. SA-blok med lejlighedsvise udfald af en P-QRS cyklus er et ret almindeligt fænomen hos børn og unge, samt veltrænede idrætsfolk og er asymptomatisk. Lange perioder med sinusarrest kan give besvimelses tilfælde, kan udløses af øget vagal tonus pga. smerte eller angst eller efter AMI og overdosering af bl.a. Digoxin og betablokkere. Hjertefrekvensen er over 100 SSS (syg sinussyndrom) kronisk lidelse, som oftest indsætter ved 60-70 års alderen, symptomer er nærlipotomi og lipotomi, som kræver PM. implantation. 8

Når man går med arytmikoden skal man reagere på? Arytmialarmer: Bradykardi, asystoli, takykardi, VT., VF. Batteri mangel Elektrodefejl Når en patient køres ud af afdelingen og kommer retur igen. For at kunne tage ansvaret for arytmikoden skal man kunne følgende? (flere kryds) Være undervist i funktionerne som telemetrisystemet kan og være tryg herved. Være undervist i basal EKG Kunne udfylde de gule telemetrisedler dog med mulighed for at spørge ved tvivl. Være læge Være undervist i avanceret genoplivning. Selvstændigt kunne handle på akut farlige arytmier. Når en alarm indløber på arytmikoden gør man følgende? (flere kryds) Slukker for alarmen og håber en kollega hører den. Tilser patienten eller går til nærmeste telemetriskærm og kigger tilbage for at se om der var tale om en arytmi eller blot uro/støj Du er i tvivl om der er tale om en arytmi, laver du et udprint tilser patienten viser derefter udprintet til den vagthavende læge. Når din vagt er ved at være forbi gøres følgende i forhold til telemetrifunktionen?(flere kryds) Ingenting er der noget man vil se er det jo gemt i computeren Du udfylder de gule telemetri observationssedler, dvs. hændelser kigges igennem for hver pt. der laves udprint af hændelser og væsentlige hændelser skrives på det gule ark (fx 3 VES i løb, eller kortvarig atrieflimren frekvens 160 kl. 13:05 13:30) Telemetrianalysen skal indeholde vurdering af hjerterytme og frekvens for de timer, som du har været på vagt. Analysen dokumenteres i Harmoni. Hændelser som du er i tvivl om skal altid konfereres med enten kollega eller læge 9

Antallet af gule telemetri observationssedler skal stemme overens med antallet af patienter i telemetri Den gule telemetri observationsseddel skal indeholde basale oplysninger så som: Navn, cpr. nr. telemetri nr. og stue nr. og efter endt brug skal den være at finde i patientens lægejournal. Patienter med atrieflimren gælder følgende: Der udprintes en TREND kurve for de sidste 24 timer inden dagens gennemgang for at lægen kan vurdere om frekvensen / behandlingen er acceptabel. Når en patient tilkobles telemtri systemet skal der altid uprintes en? (et kryds) Trendkurve Et udskrift af rytme (under en patient) som dokumentation ved opstart på hjerteovervågningen, dokumentationen skal beskrives på første side på den gule telemetrifolder. Hændelses forløb. Testen er gennemført af: dato: Testen afleveres til afdelingssygeplejersken i FAM Medicinsk. Liselotte Sylvester 2009 Revideret Okt. 2011 10

11