børn og unge Bilag til Kvalitetsrapport Lokale udviklings- og tilsynspunkter



Relaterede dokumenter
Aarhus Kommune. Aarhus Kommune

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg?

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Socialdemokratiet vedrørende principudvikling i skolebestyrelserne

Den 3. juli Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud

Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder:

Bilag 6 - Oversigt over elevvandring klasse 2017/ september tal

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Åbningstider på skoler og anlæg, pr

Fakta. Aarhus Kommune

Fakta. Fakta. Aarhus Kommune

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT. Aarhus Kommune, klassetrin

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012

Statistiske informationer

Statistiske informationer

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Dagsorden. 1. Præsentation af forslag til ændring af samarbejde, ledelse og organisering af Børn og Unge. 2. Præsentation af spareforslag

FORÆLDRETILFREDSHED 2013 AARHUS KOMMUNE HOVEDRAPPORT

om resultatbaseret ledelse og kvalitetsudvikling unge fælles forståelsesramme

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE HOVEDRAPPORT

Lokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset

Lokal udviklingsplan for. Dagtilbuddet Skovvangen

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015

HANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN

Oversigt over indkomne høringssvar budget Børn og Unge

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Baggrundsbilag. på baggrund af kvalitetsrapporteringen for 2011

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen

Børne- og familiepolitikken

Lokal udviklingsplan for

Forord. Læsevejledning

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus

(Bilag 4 b) Høringssvar til byrådsindstilling om ny folkeskolereform

Læring og Samarbejde

Strandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud

Lokal udviklingsplan for

Den lokale udviklingsplan Elsted Skole

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Kvalitetsrapport Hadsten By Delrapport

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

FORÆLDRETILFREDSHED 2011 AARHUS KOMMUNE HOVEDRAPPORT

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Notat. Opmærksomhedspunkter på baggrund af småbørnsprognose 2013, skoleprognose 2013 og skolestatistikkerne. Til: Kopi: til: Den 28.

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Lokal Udviklings Plan for Gl. Brabrand Dagtilbud LUP

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling

Lokal udviklingsplan for. Solbjerg Dagtilbud, 8411, område Oddervej

Ny Nordisk Skole-institution.

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Bilag 1 Den integrerede implementeringsmodel Kilde: Implementering af politik, af Søren C. Winter og Vibeke Lehmann Nielsen, 2008, Fig. 1.1, s. 18.

Politik for mad, måltider og bevægelse

Lokal udviklingsplan for

Boligprognose for Aarhus Kommune

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Krudtuglen Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: A

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Politik for mad, måltider og bevægelse

Evaluering af læreplaner 2014/2015

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

AARHUS KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG KLUB

Strategi for Folkeskole

N.J.Fjordsgades Skole

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne

Transkript:

k va l i t e t s r a p p o rt 2013 børn og unge Bilag til Kvalitetsrapport Lokale udviklings- og tilsynspunkter 1

Indhold Lokale udviklings- og tilsynspunkter 3 Dagtilbud 4 Skoler 13 Fritids- og ungdomsskolerne 18

Lokale udviklings- og tilsynspunkter De lokale kvalitetsrapporter er i perioden fra april-juni 2014 blevet fulgt op af lokale kvalitetssamtaler med deltagelse af alle relevante parter, dvs. områdechefen, den lokale ledelse for dagtilbuddet/skolen/fu-tilbuddet samt bestyrelses- og medarbejderrepræsentanter og en fagkonsulent. Ved samtalen har man drøftet de lokale resultater og med afsæt i et lokalt helhedsbillede har man indkredset ét eller flere særlige udviklingspunkter, hvor dagtilbuddet, skolen eller FU-tilbuddet i de følgende år skal iværksætte en særlig indsats for at løfte kvaliteten. Hvis der har været tale om manglende overholdelse af lovgivning, byrådsbeslutninger eller generelle rammer for Børn og Unges virke, hvis der ikke er fulgt op på tidligere års udviklingspunkter, eller hvis den lokale udvikling på anden vis er særligt bekymrende, er der givet et tilsynspunkt. Udviklingspunkter er betegnelsen for de opfølgende udviklingstiltag, som aftales i forbindelse med den lokale kvalitetssamtale. Det enkelte udviklingspunkt kan afspejle et konkret problemområde, men kan også tage afsæt i uudnyttede potentialer eller i en beslutning om at sætte fokus på et tema for at styrke dagtilbuddets, skolens eller fritids- og ungdomstilbuddets profil. Tilsynspunkter gives i tilfælde af en særligt bekymrende udvikling eller manglende overholdelse af gældende love, regler og retningslinjer. Med tilsynspunkterne følger en skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed og intensiveret opfølgning. Nedenfor ses en samlet oversigt over de udviklings- og tilsynspunkter, som er givet i forbindelse med de lokale kvalitetssamtaler. Disse udviklings- og tilsynspunkter omsættes hen over efteråret og vinteren 2014 i mere konkrete tiltag, som beskrives i de lokale udviklingsplaner. Figur 1: Årshjul for arbejdet med kvalitetsudvikling i Børn og Unge MARTS - JUNI - Kvalitetssamtaler i dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoler FEBRUAR - MARTS - Bestyrelserne i dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskole udformer en udtalelse til de lokale rapporter Apr Mar Maj Feb JANUAR - FEBRUAR - Lokal indberetning til kvalitetsrapporten September - Byrådsbehandling af kvalitetsrapporten Jan Jun Jul Dec Aug Lige år Nov efteråret - Evaluering og justering af de lokale udviklingsplaner Okt Sep Okt Sep Nov Ulige år Aug OKTOBER/NOVEMBER - Centrale undersøgelser - Gennemførelser af APV, Forældretilfredshedsundersøgelse, Store Trivselsdag m.v. OKTOBER/NOVEMBER - Områdevise kvalitetsdrøftelser Dec Jul Jun Jan ULTIMO DECEMBER - Deadline for godkendelse af de lokale udviklingsplaner Feb Maj Mar Apr VINTER/FORÅR - Lokal planlægning og iværksættelse af initiativer på baggrund af den reviderede lokale udviklingsplan. SOMMER/EFTERÅR - Løbende opsamling og evaluering af indsatser og evt. justering af tiltag. 3

Dagtilbud Arveprinsesse Carolines Børnehave 1. Vandret kommunikation 2. Dagtilbuddets forventninger til forældrene 3. Vedligeholdelse af den kvalitet der er sikret i dagtilbuddet 1. Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan Beder dagtilbud 1. Sundhed: Mindske overvægt 2. Trivsel, læring og udvikling 3. Kommunikation Brabrand dagtilbud 1. Fokus på sprog, kost og bevægelse 2. Ledelsesmæssig opfølgning på metoder, kompetenceudvikling, opfølgning og dokumentation 3. Trivsel og arbejdsmiljø med fokus på at faglig stolthed giver arbejdsglæde 1. Plan for overskud. Skal under 10 % 2. Hjemmeside Børnebåndet (SDT) 1. Understøtte kontakten mellem forældre og dagtilbud herunder dagtilbuddets forventninger til forældrene 2. Indsats i forhold til mobning 3. Evnen til at udfordre det enkelte barn 1. Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan Børnegården Rundhøj (SDT) 1. Videreudvikling af den pædagogiske læreplan med fokus på ejerskab hos personale og forældre 1. Personaletrivsel Børnehaven Bjørnbakhus (SDT) 1. Udvikle de pædagogiske indsatser målrettet børn med særlige behov. Herunder: Udarbejdelse af handleplaner. Skriftlige observationer. Omsætning af vores viden og kompetencer i den pædagogiske praksis. 2. Tydeliggøre dagtilbuddets forventninger ift forældrenes aktive indsats. Forældrebestyrelsen inddrages. Børnehaven FADL (SDT) 1. Fællesskaber blandt børnene/mobning; herunder kommunikation til forældre herom 2. Natur og Naturfænomener med særligt fokus på det naturvidenskabelige 3. Kommunikation om Respekt for Grænser 4. Brug af Status og Udviklingssamtale-materiale Børnehaven Frk. Ellen Gade (SDT) 1. Udvikle den systematiske evaluering af arbejdet i personalegruppen 2. Fokus på det enkelte barns udvikling og læring 3. Undersøge hvorfor forældrene svarer som de gør om læring og udvikling 1. Inddragelse af bestyrelse evaluering af pæd. læreplaner Børnehaven Hans Broges Vej (SDT) 1. Arbejde mere med personalets personlige kontakt til forældrene 2. Være bedre til at tydeliggøre vores forventninger til forældrene, kommunikere bedre omkring daglig praksis 3. Gøre mere brug af pædagogisk IT 4

1. Hjemmesiden skal opdateres senest 01.09.14 Børnehaven Kernehuset (SDT) 1. Manglende etablering af hjemmeside - Institutionen har alle materialer klar. 1. Forældretilfredshed, medarbejdertilfredshed og ledelseskvalitet. 2. Manglende forældretilladelse til brug af offentlig transport 3. Manglende evaluering af de pædagogiske læreplaner 4. Økonomistyring: Der skal udarbejdes en plan, som bringer økonomien i balance i 2014 Børnehaven Kløverparken (SDT) 1. Fælles ledelsesudvikling (ledelsesværdier i 4-kløveret) 2. Fællesskaber for alle 3. Formidling og medinddragelse af forældrene 1. Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan Børnehaven Mosegården (SDT) 1. Hjemmesiden 2. Pædagogisk IT 3. Forældrenes opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem 4. Professionalisering af dagtilbuddets interne dialog Børnehaven S.V.Å. (SDT) 1. Indkøring af børn 2. Børnenes trivsel, robuste fællesskaber, venskaber og fri for mobberi 3. Indretning ude og inde 1. Forældretilfredshedsundersøgelsen skal løftes 2. Bestyrelsen skal inddrages i evalueringen af pæd. Læreplan Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1. Kommunikation med fokus på opstart, overgange og forventninger til forældrenes bidrag. 2. Differentiering - udfordring for alle. 1. Hjemmeside Børnehaven Stenhøjgård (SDT) 1. Rammer for læring, - forventningsafstemning med forældre. Børnehuset Thunfisken (SDT) 1. Kommunikation (forældre og personale) 2. Forældresamarbejde og formidling af pædagogisk praksis 3. Personale, rolleklarhed og processer Børnely (SDT) 1. Tavs viden; herunder daglig kommunikation af denne til forældrene 2. Vejledning; bl.a. af forældre og medhjælpere 1. Legetøj skal altid anvendes af aldersgrupper, som det er godkendt til Charlottehøj dagtilbud 1. Forventningsafstemning mellem dagtilbud og hjem; herunder fælles sæt af forventninger i lokalområdet (dagtilbud og skole). 2. Sociale kompetencer og kommunikation til forældrene om arbejdet med dette læreplanstema. 1. Akkumuleret overskud 2. Personaletrivsel 5

Chr. Sogns Menighedsbørnehave 1. Fælles ledelsesudvikling (ledelsesværdier i 4-kløveret) 2. Fællesskaber for alle 3. Gensidige forventninger mellem institution og hjem herunder også forældresamarbejdet Christiansbjerg dagtilbud 1. Kommunikation 2. Relationer 3. Forældre inddragelse bl.a. med fokus på pasningstilbuddets indsats ift. områderne stimulere barnets lyst til at lære og fremme lige muligheder. Dagtilbud Hasle 1. Arbejdsmiljø 2. Overvægt; herunder mere viden samt formidling til forældrene 3. Forventninger til forældrene; bl.a. om at indgå i fællesskaber Egmontgården (SDT) 1. Kommunikationsstrategi - særligt med henblik på forældresamarbejdet. 2. Fortsat fokus på udvikling af pædagogisk it. Ellekær dagtilbud 1. Hjemmesiderne 2. Gensidig forventningsafstemning mellem hjem og dagtilbud 3. Social kapital 4. Nedbringelse af sygefravær 5. Sprogvurderinger og sproglig opfølgning på alle 3-årige Elsted dagtilbud 1. 2. Forældrekommunikation - herunder forventningsafstemning, fokus på overgange og fokus på Respekt for grænser -materiale 3. Trivsel, social kapital og medindflydelse 4. Fokus på nye opfølgningsmetoder ift. sygefravær 5. Evaluering af læreplaner 6. Fælles fokuspunkt for to skoler og to dagtilbud: Overgang til skolelivet Frederiksbjerg dagtilbud 1. Forældresamarbejde 2. Øget trivsel blandt personale, herunder nedbringelse af sygefraværet 3. Sprogvurderinger af 3-årige samt systematisering af sprogarbejdet gennem bl.a. handleplaner. Gellerup dagtilbud 1. Sundhed og trivsel Fokus på kost og det generelle forældresamarbejde. Hvad er de gode vaner og hvilke livsstilsudfordringer står vi overfor? 2. Sammenhængen mellem skole og dagtilbud. Hvordan kan vi skærpe og fastholde læring hos de børn, der har de bedste kompetencer, og fastholde fokus på alle børn med en differentieret indsats? Gl. Brabrand dagtilbud 1. Bygningssagen - indstilling til Byråd om nybygning af afdelingerne Byleddet og Søstjernen 2. Forældresamarbejde og kommunikation med fokus på gensidige forventninger og sikre bedre og flere overgangssamtaler. 3. Skabe passende udfordringer for alle børn med fokus på tidligere indsats. Gl. Åby dagtilbud 1. Kommunikation om daglig praksis med fokus på: 1.læreplaner og 2.gensidig forventningsafstemning 2. Udfordring og inklusion af det enkelte barn i fællesskabet ved at skabe inkluderende miljøer. 3. Skabe gode fællesskaber for alle børn, forældre og personale 1. Hjemmeside 6

2. Bestyrelse skal inddrages i udarbejdelse af lærerplanerne 3. Lærerplaner på alle hjemmesider Harlev dagtilbud 1. Lederteamudvikling. 2. Personaletrivsel med fokus på mobning i personalegruppen og sygefravær. 3. Kommunikation og pædagogisk IT - mere entydig kommunikationsstrategi i hele dagtilbuddet. 1. Hjemmeside Hasselager-Kolt dagtilbud 1. Inklusion 2. Forældreinddragelse 3. Kommunikation 4. Social og psykologisk kapital Hjortshøj dagtilbud 1. Kommunikation til forældre forventningsafstemning, respekt for grænser i en fremtidig fællespjece til nye forældre. 2. Medarbejdertrivsel herunder arbejde med social kapital, retfærdighed, attraktive arbejdspladser. Herunder arbejder dagplejen specifikt med at styrke den sociale kapital gennem kommunikation. 3. Samarbejde med dagplejen og sundhedsplejen i et brobyggende perspektiv. 4. Innovationsprojekt om skriftsprog i samarbejde med skolen 5. Forstærket samarbejde om store børn, der skal starte i skole. Holme dagtilbud 1. Sprogarbejdet; herunder sprogvurderinger 2. Forventninger til forældrene; tydelighed, bedre kommunikation m.m. Højbjerg dagtilbud 1. Fælles fundament i dagtilbuddet, Systematisk arbejde med læreplaner 2. Kommunikation, - inddragelse og involvering, dialog som redskab 1. Sprogvurderinger 2. Inddragelse af bestyrelsen i evaluering af den pædagogiske læreplan 3. Den pædagogiske læreplan - beskrivelse af indsatser m.m. ift. børn med særlige behov Hårup-Elev dagtilbud 1. Sundhed og motion; etablering af et samarbejde på tværs af dagtilbuddene og skolerne i Hårup og Elev. 2. Kommunikation; primært med fokus på forældrekommunikation, herunder forventningsafstemning. 3. Øget fokus på medarbejdertrivsel, herunder social kapital og rolleklarhed. Jellebakken dagtilbud 1. Fokus på medarbejdertrivsel - herunder social kapital, robusthed og forandringsledelse. 2. Fokus på fortsat udvikling i evaluering af læreplaner herunder inddragelse af medarbejderne. 3. Fokus på fortsat udvikling af kommunikation og forældresamarbejdet herunder information til nye forældre og medarbejdere om Respekt for grænser. 4. Ønsker desuden at have fokus på krop og bevægelse. Langenæsen (SDT) 1. Forpligtende netværk med seks selvejende dagtilbud (20-12-netværket) 2. Nytænkning af kostpolitikken i Langenæsen 3. Den naturvidenskabelige vinkel på Læreplanstema 5, Natur og Naturfænomener 7

Langenæsstien dagtilbud 1. Forældresamarbejde; herunder fokus på forventninger til forældrene 2. Udemiljø, natur og bæredygtighed (sammenhængende indsats) Lindegården (SDT) 1. Synliggørelse af det pædagogiske arbejde herunder implementering af tematisk arbejde 1. Evaluering af den pædagogiske læreplan Lisbjerg dagtilbud 1. Kommunikation med udgangspunkt i : A. Fælles kommunikationsstrategi for lokaldistriktet. B. Kompetenceudviklingsprojekt i distriktet Dialog med forældre. C. Relationer 2. Helhedsplan og udbygning med afsæt i: A. Fælles vision, fælles mål og fælles vej. B. Samarbejde og fælles forpligtigelse, såvel vertikalt som horisontalt. C. DTB bestående af 0-6 års enheder Lystrup dagtilbud 1. Sammenhæng og gennemsigtighed i demokratiske organer (MED-udvalg, bestyrelse, forældreråd, AMR-repræsentanter, tillidsrepræsentanter) herunder fokus på roller og opgaver 2. Inklusion herunder indsats i forhold til begrænsning af mobning 3. Organisering af dagplejen. 4. Forventningsafklaring og kommunikation personale og forældre imellem. 1. Udvikling og evaluering af læreplan med involvering af medarbejdere, bestyrelse mm. 2. Ledelsesudvikling i teamet med fokus på samarbejdet, relationer, kommunikation og økonomistyring. Læssøesgade dagtilbud 1. Pædagogisk kvalitet; herunder forventningsafstemning med forældrene 2. Pædagogisk IT 3. Børn med særlige behov; videndeling og udvikling i dagtilbuddet 1. Legetøj, skal altid være godkendt til aldersgruppen Løgtengården (SDT) 1. At arbejde med forældretilfredshedsundersøgelsen i et samarbejde med forældrene 2. At udvikle et læringsmiljø for børnene 3. Dokumentation og kommunikation om praksis 1. Respekt for grænser 2. Evaluering af den pædagogiske læreplan 3. Manglende inddragelse af bestyrelsen i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan Malling dagtilbud 1. Forældresamarbejde med børneperspektiv i fokus 2. Udvikling af digital kultur Møllevang dagtilbud 1. Et fælles dagtilbud med fokus på mangfoldighed 2. Overvægt hos børn; mere viden og fastholdelse af indsatser for kost og bevægelse. 3. Hjemmeside; opdatering så alle vigtige informationer findes 1. Offentliggørelse af de pædagogiske læreplaner og evalueringerne af disse. Mårslet dagtilbud 8

1. Læring, kommunikation og barneperspektiv 2. Sundhed og kropsbevidsthed Nørrebro dagtilbud 1. Kommunikationsstrategi 2. Tydelighed i forhold til dagtilbuddets krav og forventninger til forældrene 3. Overgange Riisvangen-Ellengården (SDT) 1. Fælles ledelsesudvikling (ledelsesværdier i 4-kløveret) 2. Fællesskaber for alle 3. Læreplanstemaet Krop og bevægelse 4. Dokumentation, kommunikation og formidling mellem institution og forældre Risskov dagtilbud 1. Forventningsafstemning i forhold til forældrene 2. Medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling 1. Evaluering af læreplaner skal tages op i bestyrelsen Rosenvang dagtilbud 1. Særligt fokus på lærerplanstemaet: Natur og naturfænomener 2. Arbejde videre med udviklingspunktet Evaluering der giver mening 3. At alle medarbejdere i dagtilbuddet oplever ejerskab til dagtilbuddets værdier, mission og vision 1. Inddragelse af bestyrelsen i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan Rundhøj dagtilbud 1. Forældresamarbejde; herunder gensidig forventningsafstemning 2. Pædagogiske læreplaner; revidering Sabro dagtilbud 1. Personaletrivsel; herunder refleksions- og evaluerings-kulturarbejde 2. Sundhedsfremme i lokalområdet; herunder med et særligt fokus på overvægtsproblematik. 3. Kommunikationsstrategi i samarbejde med skolen; herunder gensidig forventningsafstemning med forældre 1. Akkumuleret overskud på 13,1 % Sct. Anna (SDT) 1. Udvikle pædagogik, så den i højere grad udfordrer det enkelte barn og stimulerer dets lyst til at lære. 2. Kost, bevægelse og overvægt med særligt fokus på piger. 3. Kommunikation til forældre om den pædagogiske praksis; herunder videreudvikling af praksis omkring evaluering og dokumentation af den pædagogiske praksis. Skejby-Vorrevang dagtilbud 1. Forældresamarbejde 2. Brugen af digitale medier, innovative lege og læreprocesser Skjoldhøj dagtilbud 1. Kost og BMI; herunder særligt fokus på pigerne og kommunikation med forældrene 2. Tydeligere forventningsafstemning mellem dagtilbud og hjem 3. Hjemmesiderne 4. Arbejdsglæde og engagement med udgangspunkt i fagligheden 1. Evaluering af den pædagogiske læreplan 9

Skovbørnehaven Skovtrolden 1. Sundhedspolitik 2. Kommunikationsstrategi i forhold til forældrene 1. Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan Skovslottet (SDT) 1. Forældresamarbejdet/bestyrelsens rolle 2. Kompetenceløft af Skovslottet 3. Inklusion 4. Sprogvurdering af alle børn 5. Hjemmesiden 1. Max: 10 % overskud 2. Evaluering af den pædagogiske læreplan Skovvangen dagtilbud 1. Klar formulering og formidling af Dagtilbuddets forventninger til forældre 2. Rummelighed - Fællesskaber for alle 3. Pædagogisk it - for børn og voksne Skæring dagtilbud 1. Evalueringskultur med effektmåling skal styrkes og udbygges 2. Kommunikation af og forventningsafstemning med forældrene 3. Der skal fortsat være fokus på økonomi og sygefravær 1. Hjemmeside opdatering 2. Medarbejder tilfredshed i Stenhøjen Skødstrup dagtilbud 1. Fællesskaber for børn, forældre, medarbejdere og ledelse 2. Børns sociale kompetencer 3. Forældresamarbejde 4. Medarbejdere og ledelse 1. Medarbejdersygefravær Skåde dagtilbud 1. Forældresamarbejde - samspil 2. Børns læring og udvikling 3. Kommunikation i kontekst 1. Inddragelse af bestyrelsen i evaluering af den pædagogiske læreplan Solbjerg dagtilbud 1. Trivsel, sundhed, robusthed, krop & bevægelse. 2. Kommunikationsstrategi 1. Inddragelse af bestyrelsen i arbejdet med den pædagogiske læreplan 2. Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan Specialdagtilbuddet Skovbrynet 1. Pædagogisk IT 2. Forældresamarbejde 3. Kommunikationsstrategi 4. Lederteamudvikling Stavtrup dagtilbud 1. Forældresamarbejde, herunder forventningsafstemning og kommunikation med forældre. 2. Tid til det enkelte barn, herunder kommunikation, organisering og aftaler i personalegruppen. 3. Social kapital, vandret og lodret tillid/retfærdighed og samarbejde. 4. Arbejdspres og alene arbejde. 10

Strandens dagtilbud 1. Forventninger til samarbejdet med forældrene 2. Forældretilfredshed med indsatsen med at udfordre det enkelte barn 1. Bestyrelsens manglende evaluering af læreplaner Sødalen dagtilbud 1. Kommunikation og forældresamarbejde: Den skriftlige kommunikation og hvordan skabes der plads til den daglige dialog med forældrene hvilket indhold skal pædagogerne fokusere på? Tydelige genside forventninger mellem dagtilbud og forældre 2. Udfordringer for det enkelte barn 3. Læring og udvikling: Udvikling af medarbejdernes faglige kompetence vedr. sprogarbejdet. Sølyst dagtilbud 1. Forventninger fra dagtilbuddet til forældre 2. At personalet viser, taler om deres faglighed med forældrene 3. At arbejde med at øge andelen af børn i fællesskabet 1. Inddragelse af bestyrelse i udarbejdelse og evaluering af pæd. læreplaner 2. Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan 3. Børnehaven Gl. Egå skal bringes på niveau med de øvrige afdelinger i forhold til forældretilfredshed, personaletrivsel og udvikling Søndervang dagtilbud 1. Forældresamarbejdet. Herunder forventningsafstemning og guidning. 2. Pædagogisk IT. Herunder it-dannelse, etik og didaktik 3. Sammenhængskraft i dagtilbuddets sprogarbejde 0-6 år. Herunder fælles metoder/redskaber og systematik. 1. Organisering og inddragelse af bestyrelse. Herunder evaluering af læreplan. Tilst dagtilbud 1. Forventninger og fællesskaber. 2. Overvægt blandt piger. 1. Offentliggørelse af de pædagogiske læreplaner på hjemmesiden Tovshøj dagtilbud 1. Kobling mellem sprog og bevægelse Forankring af bevægelsesindsatsen. Arbejde med at motorik og sprog supplerer hinanden, og ikke bliver to uafhængige indsatser. 2. Forældresamarbejde og Forældreinddragelse med fokus på deling af de gode historier, metodeafklaring og differentierede perspektiver på forældresamarbejdet, herunder kommunikationsformer og strategier. Tranbjerg dagtilbud 1. Pædagogiske læreplaner 2. Overgange 3. Fortsat arbejde med arbejdshypoteser, med særligt fokus på indsatsens effekt på forældrekommunikation og forældretilfredshed 1. Bestyrelsen skal involveres i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan 2. Legetøj skal altid være godkendt til aldersgrupperne, der benytter det Trige-Spørring dagtilbud 1. Trivsel for børn og voksne bl.a. med anvendelse af materialet Fri for mobberi 11

2. Sprogvurderinger 3. Evalueringer med afsæt i en fælles model for Dagtilbuddet Trøjborg dagtilbud 1. Forventningsafstemning mellem forældre og dagtilbud - hvordan kommunikationen har betydning for det gode børneliv. 2. Fællesskaber for alle - refleksion og videndelingens betydning for den pædagogiske praksis Vejlby dagtilbud 1. Medarbejdertrivsel, med fokus på relationel koordinering, social kapital og sygefravær. 2. Fælles køreplaner for overgange, med fokus på at etablere et samarbejde med Jellebakken Dagtilbud og Ellevangsskolen. 3. Synliggørelse af læreplaner. 4. Udviklingspunkt for området: medvirke i medborgerskabsprojektet. 1. Økonomistyring, med fokus på korrekt brug af styringsværktøj og inddragelse af de pædagogiske ledere Vestergård dagtilbud 1. Nedbringelse af sygefraværet 2. Kommunikationsstrategi, herunder forventningsafstemning i forhold til forældresamarbejdet. 1. Inddragelse af bestyrelsen i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan Viby dagtilbud 1. Styrke og videreudvikle de tre tværgående indsatser i dagtilbuddet; sprog, inklusion og fra idé til virkelighed 2. Forældresamarbejde, herunder kommunikation og forventningsafstemning 3. Sundhed og bevægelse i relation til overvægtsproblematik 1. Manglende inddragelse af bestyrelsen i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan Vuggestuen Frederiksgården 1. Rammer for læring 2. Kommunikation 1. Nedbringelse af sygefravær 2. Inddragelse af bestyrelsen i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan Vuggestuen Katrinebjergparken 1. Fælles ledelsesudvikling (ledelsesværdier i 4-kløveret) 2. Fællesskaber for alle 3. Personaleudvikling - fordelt på fire grupper 1. nærvær, 2. sprog, 3. forældresamarbejde og 4. overraskelser (pædagogiske tiltag) 1. Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan Vuggestuen Skjoldhøj (SDT) 1. 2. IT i det pædagogiske arbejde 3. Medarbejdertrivsel 4. Hjemmeside og børneintra; brug og opsætning 5. Tydelig beskrivelse af og kommunikation om pædagogik og metoder 1. Manglende offentliggørelse af den pædagogiske læreplan Ø-gaderne dagtilbud 1. Forventninger til forældrene herunder formidlings- og kommunikationsopgaven 12

2. Ambitioner og ressourcer blandt personalet Åbyhøj dagtilbud 1. 2. Kommunikation 3. Fællesskaber for alle 4. Pædagogisk IT 1. Hjemmeside skoler Bakkegårdsskolen 1. Udearealer - udvikling af de fysiske rammer - med pædagogiske mål - sundhed, trivsel og læring 2. De fagligt svageste og lavest scorende elever løftes frem mod afgangsprøverne (FSA). Bavnehøj Skole 1. Forældresamarbejde 2. Øget faglighed i udskolingen 3. Elevtrivsel 4. Medarbejdertrivsel/sygefravær Beder Skole 1. Kommunikation, herunder fokus på forventningsafstemning i forhold til forældrene, brug af elevperspektivet i kommunikationen, skærpelse af skolebestyrelsens rolle samt dialog frem for envejskommunikation 2. Læring og læringsmål, herunder fokus på elevinddragelse i egen læring, udfordring af det enkelte barn og lige muligheder for alle børn Center 10 - Aarhus High School 1. Elevfremmødet skal forbedres 2. Forældresamarbejde, kommunikation og generel tilfredshed 3. Arbejdsmiljø. Nedbringelse af sygefraværet og styrkelse af den sociale kapital 1. Nedbringelse af overskud Elev Skole 1. Forventningsafstemning forældre - herunder fokus på fravær/ bekymrende fravær og forebyggende arbejde 2. Indsats i forhold til forældrenes holdninger særligt i forhold til alkoholforbrug 3. Øget fokus på den svageste læsegruppe - andelen af usikre læsere (gruppe E + F)skal nedbringes. Ellekærskolen 1. Flere elever på skolen 2. Højnelse af 9.kl-prøvekaraktererne med fokus på dem, der ligger lavest 3. 95% målsætning: Herunder at der skabes minimum tre fritidsjob. 4. Øget samarbejde med de frivillige organisationer med henblik på at højne børnenes sundhed, herunder kost og motion. 5. Nedbringelse af personalefravær 1. Nedbringelse af overskud i SFO Ellevangskolen 1. Arbejdsmiljø, social kapital og trivsel 2. Tværfagligt samarbejde omkring familier og børn med særlige udfordringer 3. Kommunikation og forventningsafstemning med forældre Elsted Skole 1. Elevfravær 13

2. Styrket læseindsats i indskolingen 3. Elevernes oplevelse af medbestemmelse Engdalskolen 1. SFO generelt - sygefravær, forældretilfredshed, organisering 2. Medarbejdertrivsel - fokus på vandret og lodret tillid, fokus på samarbejdet imellem personalegrupper 3. Udfordringer for alle - indsatsen fortsætte med blik på det faglige udbytte Gammelgaardsskolen 1. Fysiske rammer/udeområdet. Ønske om at området bruges af lokalområdet. Fokus på de overvægtige - hvordan får vi de stillesiddende til at komme ud. Idrætsforeningen skal være med. 2. GIF Gammelgårdskolens inkluderende fællesskaber - fokus på sprogværksted, specialuv., AKT, vejlederfunktionen. Der laves test og dataopsamling. Løft den nederste fjerdedel. 3. Differentiering med udskolingen som underpunkt - fokus på trivsel, karakterniveau, medbestemmelse og højnelse af gode læsere i 8. kl. 1. Nedbringelse af det akkumulerede overskud Hasle Skole 1. Sundhed - rygning, overvægt, mere motion 2. Store elevers trivsel, kedsomhed og anerkendelse 3. Faglighed løfte den laveste del af karaktererne 1. Nedbringelse af overskud i SFO Holme Skole 1. Fastholde høj medarbejdertrivsel i kommende forandringsprocesser. Her under SFO s nye rolle, nedbringelse af sygefravær for pædagogisk personale i SFO og fastholdelse af lavt sygefravær blandt undervisningspersonalet. 2. Styrke inklusion. Fokus på hvordan det er at være barn/familie i det. Dyrke et godt etisk grundlag for samarbejdet med udsatte familier, hvor der opleves respekt for forældres og børns selvværd. 3. Udvikling af fritidspædagogikken i et 0 til 18 års perspektiv - set i nye rammer. Højvangskolen 1. Det faglige niveau skal højnes ved fælles læsestrategi 2. Forældretilfredsheden skal øges. 3. Medarbejdertilfredsheden skal øges. 4. Udarbejdelse af IT-strategi. 1. Økonomi Hårup Skole 1. Forventningsafstemning forældre - herunder fokus på fravær/ bekymrende fravær og forebyggende arbejde 2. Indsats i forhold til forældrenes holdninger særligt i forhold til alkoholforbrug 3. Øget fokus på den svageste læsegruppe - andelen af usikre læsere (gruppe E + F)skal nedbringes. Kaløvigskolen 1. Antallet af overvægtige børn er markant højere end gennemsnit 2. Sygefraværet blandt personalet ligger væsentligt højere end kommunegennemsnit 3. Antallet af magtanvendelser skal væsentlig reduceres 4. Antallet af anmeldelser om vold og trussel mod personalet skal reduceres Katrinebjergskolen 1. Videreudvikling af arbejdet med Strategi for at se alle Strategien har elev-,personale- og forældreperspektiv 2. Videreudvikling af internt og eksternt samarbejde med fokus på overgange og helhed. Kragelundskolen 14

1. Kostpolitik, herunder udvikling af Mælkebøtten så den understøtter det sunde valg og kan indgå i den understøttende undervisning 2. Robusthed, herunder fokus på elevrobusthed og forældrerobusthed samt kommunikation herom Langagerskolen 1. Outdoor : bevægelse og sundhed for eleverne 2. Dansk- og matematikafgangsprøver - hvordan kan skolen få flere elever til afgangsprøve? 3. Sygefravær 1. Elevfravær Lisbjergskolen 1. Udvikling og implementering af helhedsplan for distriktet 2. Udvikling af kommunikationsstrategi - Fælles model for distriktet (Ad indsats i Randersvej) 3. Øget dialog med forældre (Ad indsats i Randersvej) 4. Udvikling af og implementering af forebyggelsesstrategier (Ad indsats i Randersvej) Lystrup Skole 1. Udskoling/overgange (fokus på styrket samarbejde med Elsted skole og dagtilbud) 2. Fokus på fag-fagligheden 3. Udvikling og anvendelse af IT i undervisningen; Udvikling af kompetencer og udstyr 4. Bevægelse som sundheds- og læringsfremme 5. Kommunikation indgår som element/fokuspunkt i alle udviklingspunkter Læssøesgades Skole 1. Inklusionsindsatsen 1. Arbejdsmiljøet skal forbedres 2. Det faglige niveau skal højnes Malling Skole 1. Udvikling af læring, herunder arbejdet med læringsmål, it-didaktik og fokus på at løfte den nederste fjerdedels gennemsnit 2. Klar kommunikation, herunder forventningsafstemning mellem skolens interessenter (elever, lærere, forældre og ledelse) samt fokus på opgaveperspektiv frem for ydelsesperspektiv Møllevangskolen 1. Kommunikation med forældrene om skolen 2. Inddragelse af eleverne 3. Fokus på elevernes fravær og overvægt Mårslet Skole 1. Professionelle læringsfællesskaber, herunder fokus på den faglige opgave i lærerteams, videndeling og arbejdet med læringsmål i dialog med elever 2. Kommunikation, herunder opbygning af hjemmeside, bedre forventningsafstemning og større forældretilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem N.J.Fjordsgades Skole 1. Bedre og mere systematisk anvendelse af testresultater af kommunale og nationale test med indfaldsvinklen test to teach. En metode der skal medvirke til at højne resultaterne. 2. Nedbringe elevfraværet 3. Forældretilfredsheden i SFO skal styrkes. Næshøjskolen 1. Faglighed - fagteamsamarbejde, holddeling, differentieret undervisning med fokus på de dygtigste og de 2-sprogede 2. Kommunikation - de gode historier med involvering af alle (skolebestyrelse, personale og ledelse) i historiefortællinger samt kommunikation om de mange positive elementer i kvalitetsrapporten 3. Medarbejdertrivsel - understøtte og videreudvikle den igangværende proces 15

Risskov Skole 1. Gensidig forventningsafstemning mellem skole og forældre 1. Genoprettelse af arbejdsmiljøet Rosenvangskolen 1. Udvikling af kommunikationsstrategi mhp. at styrke forældresamarbejdet og skolens profil i lokaldistriktet. 2. Fastholde og udvikle fagligheden ved at udfordre børnene og opnå, at færre børn keder sig. 3. Fastholde børn i SFO en via fortsat kvalitetsudvikling Rundhøjskolen 1. Rundhøjskolen som skole for alle børn i distriktet - andelen af distriktsbørn skal stige år for år. Fokus på 1) tiltrækning 2) fastholdelse og 3) kommunikation 2. Styrke skolens samarbejde med lokale aktører, herunder fx FU, dagtilbud, ungdomsudd. (bl.a. teknisk skole) samt andre aktører i regi af den åbne skole Sabro-Korsvejskolen 1. Kommunikation elevinddragelse og forældreoplevelse 2. Sundhedsfremme kost, fysisk og mental 3. Faglighed øge gennemsnittet af højtpræsterende elevers resultater og lavt præsterende elevers resultater. Samsøgades Skole 1. Elevernes læring og trivsel samt Kvalificeret selvbestemmelse 2. Kommunikationsstrategi, herunder tydeligere og bedre organiseret 3. Overgange, herunder 95%-målsætningen samt tiltrækning og fastholdelse af elever. Skjoldhøjskolen 1. Forældresamarbejdet/kommunikation med fokus på at sprede de gode historier om skolen i et direkte møde med forældrene 2. Fokus på faglighed, dygtighed, uddannelsesparathed (herunder 95%) via det lange seje træk 3. Opmærksomhed på sundhed (motion og kost), inddrages i forældresamarbejdet i sammenhæng med dagtilbud, klub 4. Fokus på trivsel da sygefravær særligt i SFO er højt Skovvangskolen 1. 2. Faglig udvikling og forbedring af resultaterne ved afgangsprøven - FSA. Understøttes af samarbejde i distriktet, arbejdet med trivsel, rummelighed og inklusion, arbejdet med forældretilfredshed 3. Tiltrækning og fastholdelse af elever fra eget skoledistrikt. Understøttes af samarbejde i distriktet, arbejdet med trivsel, rummelighed og inklusion, arbejdet med forældretilfredshed Skæring Skole 1. Udskoling nytænkning, udvikling og styrkelse 2. Fravær 3. Kompetenceudvikling SFO med fokus på samarbejdsopgaver 4. Forældresamarbejde Skødstrup Skole 1. 2. Styrkelse af fagligheden 3. Forældresamarbejde 4. Personale fravær: fastholdelse af lavt sygefravær 5. Ledelsesstrukturen tæt på praksis 6. De fysiske rammer Skåde Skole 1. Mellemtrinnet, herunder fokus på den røde tråd gennem videreførelse af arbejdet fra indskolingen samt videreudvikling af den faglige profil 16

2. Udskolingen, herunder arbejdet med faglig toning gennem linjeopbygning 3. Kommunikation, herunder udvikling af en tydelig og dialogorienteret kommunikationskultur i forhold til forældrene Solbjergskolen 1. Kommunikationsstrategi, herunder fokus på tydelig og vedkommende kommunikation samt formidling af god praksis og gode resultater 2. Faglige udfordringer for alle, herunder øget faglighed for skolens elever og fokus på læringskulturen 3. Sundhed 0-16 år i samarbejde med dagtilbud og FU Stensagerskolen 1. Fælles opmærksomhed på den enkelte elevs læring 2. Flere fællesskaber på tværs internt og eksternt (fysiske rammer(indenfor og udenfor), holddeling, længere og mere varieret skoledag, inklusion) Strandskolen 1. Forældretilfredshed for hele skolen UV og SFO 1. Økonomi Sødalskolen 1. Sødalskolens Fællesskaber, herunder f.eks. fokusering på hverdagsmestring, på læring mellem medarbejderne, på sundhed 2. Sødalskolens organisation herunder etablering af et nyt ledelsesteam og ny struktur i forhold til folkeskolereformen 1. Forbedring af økonomien i SFO Sølystskolen 1. Indsatser i forhold til læseresultat 2. Sunde vaner 3. Personale trivsel Søndervangskolen 1. Fagligheden 2. Medarbejdertrivslen/professionalisering (APV) 3. Skolen retter et særligt fokus på at blive et kraftcenter for området Tilst Skole 1. Fælles strategi for den gode fortælling om Tilst Skole; internt og eksternt 2. Fokus på sundhed, trivsel og motion i samarbejde med forældre og lokale interessenter 3. Opfølgning på elevernes faglige udvikling. Involvering af forældrene tænkes ind i den sammenhæng 4. Oprettelse af fritidsjobs til de socialt udsatte 1. Nedbringelse af overskud i SFO Tovshøjskolen 1. Udviklingsprogrammet - fokus på inddragelse af sproget i al undervisning og i alle fag 2. Professionsløftskoleprojektet - fokus på skabelse af IT-baserede læringsfællesskaber. Tranbjergskolen 1. Styrke forældretilfredsheden med fokus på den samlede tilfredshed og kommunikation om skolens forventninger til forældrene. 2. Styrke fagligheden. 3. Styrke elevernes robusthed. 1. Nedbringelse af økonomisk underskud Vestergårdskolen 1. Skolen mangler en miljøhandlingsplan 17

1. Højne elevernes faglighed Viby Skole 1. Medarbejderfravær 2. Højnelse af det faglige niveau på naturfagsområdet 3. Fokus på sammenhæng i undervisnings- og fritidstilbud Virupskolen 1. Overgang til ungdomsuddannelse i udskolingen/ den faglige dimension 2. Øget fokus på inklusion/børnefællesskaber 1. Forældresamarbejde og -kommunikation 2. Medarbejdertrivsel og -udvikling Vorrevangskolen 1. Udvikling af samarbejdet mellem dagtilbud, skole og klub. Fokus på fælles vision for lokaldistriktet; fælles pædagogisk platform (Kvalificeret medbestemmelse); kommunikationsstrategi; tiltrækning og fastholdelse af elever fra eget skoledistrikt; overvægt. 2. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Fokus på målfastsættelse og målopfølgning (Særligt udviklingsprojekt Læringsmål i ledelsesperspektiv). Fokus på faglig udvikling og specialområdet. Åby Skole 1. De fysiske rammer 2. Udfordring på inklusionsopgaven især i udskolingen. Pædagogerne er fra august 14 med i undervisningen op til 20 lektioner. Brug for at bringe pædagogernes kompetencer i spil på nye måde 1. Forbedring af økonomien i SFO Fritids- og ungdomsskolerne Klubben Holme Søndergård 1. Medborgerskab 2. Ungdomsliv 3. Sociale fællesskaber UNG i Aarhus Grenåvej vest 1. Forældrekommunikation herunder indarbejdelse af Respekt for grænser til nye forældre. 2. Fastholdelse af medarbejdertrivsel i forhold til eventuel ny organisering. 3. Styrkelse af samarbejdet med SFO, FO og foreningsliv. UNG i Aarhus Grenåvej øst 1. Arbejde med kerneopgaven 2. At udvikle og forankre udviklingspunkterne fra sidst 3. Attraktive arbejdspladser 1. Systematik omkring arbejdet med Respekt for grænser UNG i Aarhus Horsensvej 1. Styrke kvaliteten af og synliggøre de bydækkende FU-tilbud. Fokus på de bydækkende aktiviteters potentiale til at tiltrække og fastholde medlemmer. 2. Styrke de unges livsmestring via kvalificeret selvbestemmelse og læring. 18

UNG i Aarhus Silkeborgvej 1. Fortsætte udviklingsarbejde omkring forældresamarbejde 2. Udvidet lærersamarbejde: på tværs og brobygning til ungdomsuddannelserne 3. Der er pt. ingen fritidsjob. De skal etableres i den kommende periode 4. Fortsat samarbejde med skolerne: den åbne skole - ydelser ind i skolen 1. Offentliggørelse af referater fra bestyrelsesmøder på hjemmesiden UNG i Aarhus Skanderborgvej 1. Forberedelse til fusion 2. Fortsat udvikling af fælles handicapstrategi 3. Ungeinddragelse UNG i Aarhus Oddervej 1. Kommunikation, herunder udvikling af kommunikationsstrategi, arbejdet med forskellige platforme/ medier, synliggørelse af god praksis og arbejdet med storytelling som værktøj 2. Attraktive arbejdspladser, herunder udvikling af den sociale kapital 3. Samskabelse med eksterne samarbejdspartnere, herunder de lokale folkeskoler, ungdomsuddannelser, det frivillige foreningsliv mv. UNG i Aarhus Randersvej 1. Udformning og implementering af antimobbestrategi (Ad indsats i Randersvej). Samarbejde herom i distriktet. 2. Udvikling af forældresamarbejdet - med særligt fokus på inddragelse og gensidige forventninger. Samarbejde herom i de lokale distrikter og på tværs i et 0-18 års perspektiv. 3. Udformning og implementering af handicapstrategi UNG i Aarhus Toveshøj-Gellerup 1. Arbejde videre med forældreinddragelse: 1)øge sammenhængskraft mellem klub og familie, 2) faglig guidning af og videndeling mellem familierne 2. Videreudvikling af anti-mobbeindsatsen samt fraværspolitik 3. Fokus på uddannelsesniveauet i samarbejde med skolerne 1. Lovpligtige referater skal ligge på hjemmesiden senest 1.september UNG i Aarhus Viborgvej 1. Trivsel hos medarbejderne 2. 95%-målsætning, herunder fokus på fastholdelse og fravær 3. Ungdomsskole 4. Ungeinddragelse 19