Datarapport. Cases om kommuners erfaringer med private leverandører i integrerede løsninger pa ældre- og sundhedsomra det

Datarapport Cases om kommuners erfaringer med private leverandører i integrerede løsninger pa ældre- og sundhedsomra det 2015

Datarapport Cases om kommunernes erfaringer med private leverandører i integrerede løsninger på ældre- og sundhedsområdet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-603-8 Datarapporten er udarbejdet af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Marts 2015

Indhold Kapitel 1 Introduktion... 5 1.1 Formål og baggrund... 5 1.2 Kort om metode... 5 1.3 Kvalitetssikring af data... 5 Kapitel 2 Gribskov Kommune og Aleris... 6 2.1 Beskrivelse og opsamling... 6 2.2 Inddragelsen af den private leverandør... 8 2.3 Samarbejde og kommunikation... 10 2.4 Økonomi... 10 2.5 Gode erfaringer og muligheder... 11 2.6 Barrierer og udfordringer... 12 Kapitel 3 Greve Kommune, Aleris og Attendo... 14 3.1 Beskrivelse og opsamling... 14 3.2 Inddragelsen af den private leverandør... 15 3.3 Samarbejde og kommunikation... 17 3.4 Økonomi... 18 3.5 Visitation... 18 3.6 Incitamentsordning... 18 3.7 Fordele og muligheder... 19 3.8 Ulemper og barrierer... 20 Kapitel 4 Skovbakkehjemmet i Odder Kommune... 21 4.1 Beskrivelse og opsamling... 21 4.2 Inddragelsen af den private leverandør... 22 4.3 Samarbejde og kommunikation... 23 4.4 Økonomi... 23 4.5 Gode erfaringer og muligheder... 24 4.6 Barrierer og udfordringer... 25 Kapitel 5 Fremtidens Plejehjem og samarbejdet med Copenhagen Living Lab... 27 5.1 Beskrivelse og opsamling... 27 5.2 Samarbejde og kommunikation... 29 5.3 Økonomi... 29 5.4 Gode erfaringer og muligheder... 30 5.5 Barrierer og udfordringer... 31

Kapitel 6 Stabil Pleje i Helsingør Kommune... 32 6.1 Beskrivelse og opsamling... 32 6.2 Inddragelsen af den private leverandør... 33 6.3 Samarbejde og kommunikation... 33 6.4 Økonomi... 34 6.5 Gode erfaringer og muligheder... 34 6.6 Barrierer og udfordringer... 35 Kapitel 7 Plejecenter Søhusparken, Syddjurs Kommune... 36 7.1 Beskrivelse og opsamling... 36 7.2 Samarbejde og kommunikation... 37 7.3 Økonomi... 37 7.4 Gode erfaringer og muligheder... 38 7.5 Barrierer og udfordringer... 39

SIDE 5 Kapitel 1 Introduktion Dette er en datarapport, der indeholder resultaterne af seks casestudier, som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har gennemført i 2014 for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde. Casestudierne omhandler kommuners erfaringer med private leverandører i integrerede løsninger på ældre- og sundhedsområdet. 1.1 Formål og baggrund Formålet med casestudierne er at afdække nogle af de hidtidige erfaringer med at inddrage private leverandører i integrerede løsninger, som går på tværs af kommunernes opgaver på ældre- og sundhedsområdet. De indsamlede erfaringer i casestudierne skal udgøre et datagrundlag for Rådet for Offentlig- Privat Samarbejdes sekretariatets udarbejdelse af et inspirationsmateriale, som kan bruges af myndigheder, der overvejer at inddrage private leverandører i integrerede løsninger, som går på tværs af hidtil fagopdelte aktivitetsområder. Inspirationsmaterialet skal indeholde et overblik over de forskellige løsningsmodeller og incitamentsstrukturer, som fremgår af de undersøgte cases, andre relevante læringspunkter fra casene samt mere udførlige casebeskrivelser. 1.2 Kort om metode Rådet for Offentlig-Privat Samarbejdes sekretariat har i samarbejde med en følgegruppe med repræsentanter for en række af rådets medlemmer udarbejdet dels en prioriteret liste over mulige cases for KORAs casestudier, dels en liste over emner og problemstillinger som KORA især skulle undersøge i de seks cases. I hver af de seks cases har KORA gennemført interviews med en afdelingschef i kommunen (med strategisk og politisk indsigt), en kommunal konsulent eller fuldmægtig (med viden om udvikling og søsætning af indsatsen/casen), den kommunale driftsansvarlige (fx leder af visitationen, som har viden om casen i praksis) og en eller flere repræsentanter for den private leverandør. 1.3 Kvalitetssikring af data KORA har efter gennemførelsen af interviews udarbejdet casebeskrivelser, som har været sendt til kvalitetssikring og godkendelse hos de interviewede. Den resterende del af denne datarapport er således udarbejdet af KORA.

SIDE 6 KAPITEL 2 GRIBSKOV KOMMUNE OG ALERIS Kapitel 2 Gribskov Kommune og Aleris Det hidtil største udbud på social- og ældreområdet i Danmark har givet effektiviseringsmuligheder for både kommune og leverandører, men har også været en stor opgave. I denne casebeskrivelse er der især fokus på, at Aleris skal løse opgaver om både drift af plejecentre og genoptræning. 2.1 Beskrivelse og opsamling De væsentligste erfaringer og læringspunkter fra casen er sammenfattet i følgende boks. Boks 2.1 De væsentligste læringspunkter Generelle læringspunkter fra det samlede udbud» Et samlet udbud indeholdende flere ydelser på ældre- og sundhedsområdet sparer ressourcer i forvaltningen, da man undgår gentagelser af samme processer, men den samlede udbudsproces og den efterfølgende implementering er en omfangsrig opgave ved et stort udbud» Har man ikke erfaring med udbud på ældre- og sundhedsområdet, bør man starte med udbud i mindre skala» Gribskov Kommune har ikke haft et særligt fokus på at opnå gevinster ved at integrere genoptræning og plejecenterdriften i udbuddet. Kommunen har valgt at udbyde opgaverne i separate delaftaler» Et samlet udbud af hjemmeplejen og sygepleje giver en efterfølgende integreret løsning af de to opgaver, som giver fordele for borgerne og mulighed for effektiviseringer i driften» Visitation og afregning i pakker i hjemmeplejen betyder, at leverandøren i højere grad har fokus på opgaven i stedet for på minutter og timer. Læringspunkter om drift af plejecenter og genoptræning» Der er ikke incitamentsproblemer i at lægge både træning og pleje hos samme leverandør, når der er fastlagt konkrete målsætninger for rehabiliteringen og træningen.» Den private leverandør oplever synergier ved at tænke genoptræning sammen med plejecenterområdet:» bedre overgang imellem genoptræning, rehabilitering og aktivering i plejen» mulighed for bedre udnyttelse af plejecentre til træning af ældre borgere med tilknytning til centrene fx brugere af dagcentre» gode muligheder for kompetenceudvikling på plejecentrene og bedre arbejdsmiljøer, hvor plejen og genoptræningen knyttes tættere sammen.

SIDE 7 Gribskov Kommune har i 2014 gennemført en udbudsproces, hvor der er konkurrence om opgaver på social- og sundhedsområdet for samlet 2,6 mia. kr. over seks år samt en mulig forlængelse på yderligere tre år. Udbuddet var opdelt på ni delaftaler, som omhandlede:» drift af kommunens fem plejecentre (4 delaftaler)» drift af center for midlertidigt ophold (akutpladser)» hjemmepleje og sygepleje» drift af genoptræningscenter og genoptræningsopgaver» madservice» drift af botilbud og socialpædagogiske ydelser. Syv af de ni delaftaler (svarende til knap 70 pct. af det udbudte budget) blev vundet af tre private leverandører, mens den kommunale leverandør vandt opgaverne i de sidste delaftaler. Aleris A/S blev valgt som leverandør på fire delaftaler herunder både som leverandør af plejecenterpladser og genoptræning efter servicelovens 86 og sundhedslovens 140 samt rehabilitering af borgere i eget hjem. Aleris var endvidere indtil februar 2015 en af fritvalgsleverandørerne af hjemmepleje, hvor Attendo er hovedleverandør. Denne casebeskrivelse fokuserer på de snitflader, der er imellem Aleris opgaver i Gribskov Kommune. Det meget omfattende udbud i Gribskov Kommune har givet kommunen mulighed for at tænke strategisk på tværs af ydelser og sammensætte delaftalerne i udbuddet, så man opnår størst mulig priskonkurrence og får integreret områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Gribskov Kommune har ikke et selvstændigt fokus på at opnå effektiviseringsgevinster ved integreret løsning af genoptræningsopgaven og plejecenterdriften. Gribskov Kommune har med det samlede store udbud i stedet haft fokus på at finde synergier og effektiviseringer på tværs af alle ni delaftaler. Endvidere har man valgt at samle hjemmepleje og sygepleje i en delaftale, da der her vurderes at være meget oplagte synergier. Et stort udbud på social- og sundhedsområdet er i høj grad en ny vej at gå i forhold til levering af kommunale velfærdsydelser. Det er derfor en klar fordel at have bred politisk opbakning til udbuddet det giver ro og sikkerhed om processen for både borgere, potentielle leverandører og forvaltningen. Et samlet udbud er imidlertid ikke uden udfordringer. Det er omfangsrigt og kræver følgelig en stor indsats af både kommune og leverandører både i udbudsprocessen, i den efterfølgende opstart og ved implementeringen. Har man ikke erfaring med udbud på velfærdsområdet, bør man overveje at starte med udbud i mindre skala. Konkret har man i Gribskov Kommune haft udfordringer med at få implementeret de nødvendige IT-systemer, og der har også været flaskehalsproblemer, da der samtidig skulle udarbejdes kontrakter for ni delaftaler og implementeres nye servicebeskrivelser. Den private leverandør har oplevet udfordringer i at skulle skrive tilbud på mange delaftaler på samme tid. Både Gribskov Kommune og Aleris ser deres samarbejde som rigtig godt. Deres lange historik og kendskab imellem kommune er med til at sikre et godt samarbejde. I et så stort udbud som i Gribskov Kommune er professionalisme samt klare kontrakter og servicebeskrivelser dog afgørende rammer for et godt samarbejde. Både kommunen og leverandøren er bevidste om de incitamentsproblemer, der kan være ved, at den samme leverandør leverer både genoptræning og pleje, men de vurderer ikke, at de er betydelige. Kommunen søger at forebygge eventuelle incitamentsproblemer ved at udarbejde konkrete målsætninger for leverandørens opgaver om rehabilitering og træning. Genoptræning leveres i Gribskov Kommune primært på træningscentret og leveres til borgere i alle aldersgrupper. De mest umiddelbare synergieffekter imellem genoptræning og plejecenterdriften ses således i forhold til ældre borgere med tilknytning til centrene fx beboerne og brugere af cafeer

SIDE 8 KAPITEL 2 GRIBSKOV KOMMUNE OG ALERIS eller dagcentre. I forhold til denne gruppe ser Aleris dels gode muligheder for at tilbyde træning tæt på borgeren, hvilket er til mindst mulig gene for dem. Og dels muligheder i at lave smidige og effektive overgange fra genoptræning og rehabilitering til den daglige aktivering i plejen. I forhold til de øvrige borgere i kommunen, som modtager genoptræning, ser Aleris andre fordele, herunder:» bedre muligheder for kompetenceudvikling på plejecentrene med fokus på træning og rehabilitering» udvikling af bedre og mere spændende arbejdsmiljøer, hvor plejen og genoptræningen knyttes tættere sammen» forbedrede rekrutteringsmuligheder. 2.2 Inddragelsen af den private leverandør Gribskov Kommune har en lang historik med hensyn til brugen af private leverandører på ældre- og sundhedsområdet gående tilbage til de gamle kommuner Græsted/Gilleleje og Helsinge. Historikken fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2.1 Udbud i Gribskov Kommune på ældreområdet og socialområdet Udbudte områder 1. generation (1995) 2. generation (2000) 3. generation (2005) Kommunesammenlægning (2007) Udbud af genoptræningscenter (2009) Hjemmepleje X X X X X Madservice (X) X X X X Hjemmesygepleje X X X X Plejecenterdrift X X X X Botilbud/støtte handicap X X X Udvikling i partnerskab X X X Genoptræningscenter X Sidste udbudsrunde i Gribskov Kommune er gennemført i 2014, hvor ni delaftaler konkurrenceudsættes med en samlet værdi på ca. 290 mio. kr. om året og ca. 2,6 mia. for den samlede kontraktperiode på 9 år (6 år med mulighed for 3 års forlængelse). Med et samlet udbud fik kommunen mulighed for at gøre op med historikken fra de to gamle kommuner, som havde medført flere forskellige leverandører både kommunale og private og kontrakter fra de to gamle kommuner. De ni delaftaler og leverandørerne fremgår af tabellen nedenfor.

SIDE 9 Tabel 2.2 Delaftaler, opgaver og leverandører i Gribskov Kommunes udbud Delaftale Opgave Leverandør Delaftale 1 Drift af Skovsminde Plejecenter Aleris Omsorg A/S Delaftale 2 Drift af Bakkebo Plejecenter Aleris Omsorg A/S Delaftale 3 Drift af Udsigten Plejecenter Attendo A/S Delaftale 4 Drift af Helsingegården Plejecenter og Trongården Plejecenter PlejeGribskov (kommunal leverandør) Delaftale 5 Drift af Center for midlertidigt ophold (Toftebo) PlejeGribskov (kommunal leverandør) Delaftale 6 Delaftale 7 Hjemmepleje, hjemmesygepleje og vedligeholdende Attendo A/S træning i borgerens eget hjem Borgerrettet drift af genoptræningscenter (Bymosevej) samt relaterede genoptræningsydelser, herunder beskæftigelsesrettet træning og tilbud til borgere med kronisk Aleris Omsorg A/S lidelse Delaftale 8 Madservice til borgere i eget hjem Det Danske Madhus A/S Delaftale 9 Drift af to botilbud og relaterede socialpædagogiske ydelser til borgere bosat udenfor botilbud. Aleris Omsorg A/S Herudover kommer leverandører på fritvalgsområdet: Bonderosens Pleje og Rengøring, BM Pleje, Estrids Pleje og Hjemmeservice, Aleris Omsorg, Helt Rent Hjemmeservice og Kits Service Kompagni. Alle er kendte leverandører, som også tidligere servicerede borgere i kommunen. Gribskov Kommune traf en strategisk beslutning om, at hele området skulle ud til markedsafprøvning, hvor den kommunale leverandør også kunne byde på dele af opgaveløsningen. Yderligere var det også et strategisk valg at dele området op, da det gav bedre muligheder for priskonkurrence. Det var vigtigt med bred politisk opbakning til udbuddet. Udbuddet var meget stort, og processen for gennemførelsen var lang og til tider vanskelig. Det var derfor centralt, at der var opbakning, så der var sikkerhed og stabilitet i processen. Der var ikke betænkeligheder i forhold til forsyningssikkerhed hverken politisk eller i forvaltningen. Dels grundet den store erfaring med brugen af private leverandører. Dels fordi kommunen søgte at sikre forsyningssikkerhed ved at have flere leverandører i kommunen. Og endelig fordi kontrakterne (1) ikke kan opsiges af den private leverandør, (2) indeholder en sikkerhedsstillelse fra leverandøren, og (3) giver kommunen mulighed for at købe ydelsen af en anden leverandør, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er kommunens vurdering, at det var en fordel at lave en stor samlet udbudsproces. Det sparede ressourcer i forvaltningen og gav gode muligheder for at tænke sammenhænge på tværs af delaftalerne i forbindelse med udbudsprocessen. Særligt var det et valg at udbyde hjemmepleje og sygepleje i en delaftale, da det sikrede, at den samme leverandør kom til at levere begge ydelser og dermed også en koordineret levering af ydelserne i borgerens eget hjem. Konkret lagde udbudsmaterialet op til, at leverandørerne indarbejdede en rabat i deres tilbud, hvis de bød på mere end en delaftale. Formålet med rabatten var at sikre, at kommunen fik del i eventuelle synergieffekter og/eller stordriftsfordele, som leverandøren kunne have ved at vinde flere delaftaler. I praksis var der udfordringer i forhold til rabatten. Med ni delaftaler var der rigtig mange kombinationsmuligheder og følgelig også rigtig mange rabatter af mere eller mindre gennemskuelige størrelser. Kommunen valgte følgelig at reducere kom-

SIDE 10 KAPITEL 2 GRIBSKOV KOMMUNE OG ALERIS pleksiteten ved at sammensætte et fast antal kombinationsmuligheder og rabatter, som leverandørerne kunne indarbejde i deres tilbud. Gribskov Kommune havde ingen betænkeligheder i forhold til at konkurrenceudsætte genoptræning efter serviceloven og sundhedsloven. Kommunen anser ikke ydelsen for mere kompliceret end leveringen af pleje og omsorg til meget plejekrævende ældre med fx demens eller flere diagnoser. Det centrale var, at der var et marked for opgaven med kompetente leverandører og dermed mulighed for priskonkurrence og efterfølgende levering af fagligt solide ydelser. Kommunen har ikke haft udfordringer med at få borgerne til at vælge leverandør efter udbud. Der blev udsendt breve til borgerne efter udbuddet, hvor de bliver bedt om at vælge leverandør. Der er sendt rigtigt mange breve ud til borgere i hjemmeplejen. Fik borgeren ikke valgt leverandør, blev borgeren tilmeldt hovedleverandøren. Det er skrevet ind i kontrakten med hoved- og fritvalgsleverandøren. 2.3 Samarbejde og kommunikation Der er overordnet set tradition for et tæt samarbejde imellem kommune og leverandører i Gribskov Kommune. Aleris er enige i denne betragtning og vurderer, at det har betydning, at kommunen har 15 års erfaring med brugen af private leverandører på ældre og sundhedsområdet. Der er beskrevet en konkret samarbejdsstruktur i servicebeskrivelserne til de forskellige delaftaler. Der bliver afholdt møder imellem bestiller og udfører på både strategisk, taktisk og opperationelt niveau. På opperationelt niveau er der fx møde på centrene hver uge, hvor centerlederen mødes med visitation og drøfter beboerne og driften generelt. Møderne på operationelt niveau udgør et solidt fundament for samarbejdet og dialogen. På de øvrige to niveauer drøftes fx udviklingsindsatser, og der udveksles erfaringer. Her er mødekadencen lige nu mindre fast og indholdet ad hoc, da samarbejdet under de nye kontrakter stadigt er meget nyt. For både kommunen og Aleris er den vigtigste faktor i deres samarbejde parternes professionalisme. De er endvidere enige om, at det er en fordel, at de har arbejdet sammen længe og kender hinanden godt, men professionalismen og klare og præcise kontrakter og servicebeskrivelser er afgørende, når udbuddet har et så stort omfang som i Gribskov Kommune. Samarbejdet kan i den situation ikke basere sig primært på kendskab og lang historik. Aleris mener således ikke, at samarbejdet ville have været meget anderledes, hvis de havde været en helt ny leverandør i kommunen. Generelt ser Aleris det som en fordel for samarbejdet med kommunen, at Aleris er en stor leverandør med en stor opgaveportefølje på ældre- og sundhedsområdet. Aleris har specialiseret sig i leveringen af pleje, omsorg og sundhedsydelser, imens kommunen skal kunne varetage hele paletten af kommunale ydelser (børn og unge, vej og park m.v.). Aleris kan bruge sine erfaringer fra andre lande og andre virksomhedsområder fx træning, sygehuse, plejecentre m.m. i Gribskov Kommune. 2.4 Økonomi Gribskov Kommune visiterer i ydelser og afregner i pakker i hjemmeplejen og på plejecenterområdet. De har valgt dette system, dels fordi det er gennemsigtigt, og dels fordi det giver mere fokus på indholdet af et mere sammenhængende plejeforløb og ikke på timer og minutter leveret pleje. Systemet er opbygget, så der afregnes for forskellige pakker, som udtrykker en gennemsnitlig omkostning af antallet af ydelser, der er visiteret til en borger. Et eksempel kunne være, at Aleris i forbindelse med afregningen oplyser, at en borger har modtaget en dagplejepakke 3. Kommunen sammenholder så på cpr-nummer-niveau pakken med de oplysninger om visiterede ydelser, som de har i deres omsorgssystem for at se, om der er overensstemmelse imellem pakke og visiterede ydelser.

SIDE 11 I forhold til genoptræning visiteres og afregnes der for timer til konkrete ydelser. Gribskov Kommune er opmærksom på problemstillingen om eventuelle uhensigtsmæssige incitamenter ved, at samme leverandør både leverer genoptræning, rehabilitering og pleje altså risikoen for, at man nedprioriterer genoptræning og rehabilitering for i stedet at levere mere pleje og omsorg. Kommunen har derfor lagt nogle overordnede krav om målopfyldelse for træning og rehabilitering ind i aftalerne med leverandørerne. Der er endvidere fokus på genoptræning i den faglige dialog med leverandørerne fx er visitatorerne ude i plejegrupperne for at holde fast i den rehabiliterende tilgang. Aleris er ligeledes meget bekendt med problematikken, men mener ikke, at den er reel. Der er i dag stor fokus på den rehabiliterende tilgang, og det passer godt ind i Aleris måde at løse pleje- og omsorgsopgaver på. Det er sådan Aleris arbejder på i ældreplejen, uanset om de var leverandør af rehabilitering eller ej. Kombinationen af pleje og rehabilitering kræver en sundhedsfaglig indsigt, som Aleris netop mener, at de har qua deres andre kompetencer og ydelser i virksomheden. Aleris ser endvidere rehabilitering og træning som forretningsområder, der kan vækste i takt med, at de levere gode resultater. Aleris oplever det som en økonomisk fordel at levere flere ydelser i Gribskov Kommune. Flere ydelser giver et mere solidt forretningsgrundlag, hvor man i perioder kan have bedre indtjening på nogle ydelser end andre. Det kan endvidere give bedre muligheder for ressourceudnyttelse. Det gælder i driften, hvor der i et vist omfang kan flyttes medarbejderressourcer imellem områder i spidsbelastningsperioder eller ved akutte situationer, såvel som i administrationen, hvor man på strategisk niveau kan spare ledelsesressourcer. 2.5 Gode erfaringer og muligheder Det giver for Aleris rigtig god mening at levere genoptræning og rehabilitering til plejecenterbeboere på plejecentrene samt til ældre borgere, som har en tilknytning til centrene fx bruger cafeen eller dagcentret. Disse borgere har allerede deres daglige gang på centrene. De kender personalet og får mindre transporttid, når de ikke skal ind til træningscentret. Denne målgruppe udgør imidlertid en mindre del af de borgere, der modtager genoptræning, da hovedparten af de ældre borgeres træning og aktivering som nævnt ligger i plejen og den integrerede rehabiliterende tilgang. Den største del af de borgere, der modtager genoptræning, er unge og voksne, som har midlertidige genoptræningsbehov fx efter en ulykke eller sygdom. I forhold til denne gruppe af borgere giver det ifølge Aleris andre muligheder at være leverandør af både genoptræning og på plejecenterområdet. Aleris ser en værdi i, at man kunne samle alle terapeutkompetencerne et sted og så derfra bruge kompetencer og personaleressourcer strategisk lokalt ude på centrene. Det højner kvaliteten i træningen på Aleris egne plejecentre. Rehabiliteringen i borgernes eget hjem er endvidere Aleris ansvar. Det betyder, at Aleris har en central rolle i forhold til dels at sikre en god koordination på hjemmeplejen og dels en smidig overgang til rehabilitering og aktivering på plejecentrene, hvis en borger flytter ind på et center også i forhold til de centre, hvor Aleris ikke er leverandør. Aleris ser også fordele i at have både træning og plejecentre i forhold til en bedre kapacitetsudnyttelse. Et relativt stort antal borgere i genoptræning betyder, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet i træningscentret til at træne alle borgerne her. Det har følgelig været nødvendigt at udvide tidsrummet for træning på centret. Derudover har Aleris arbejdet på at flytte træning ud på plejecentrene i det omfang, at det giver fagligt mening. Både borgere henvist efter sundhedsloven og serviceloven kan modtage træning på plejecentrene. Det er den faglige indsats, der er vigtigst i forhold til kvaliteten af det, der leveres. Selve lokalerne er også relevante, men sekundære i forhold til terapeuternes faglighed. Aleris ser en række personalemæssige fordele ved både at levere træning og plejecenterpladser. Der er bedre muligheder for interessante kompetenceudviklingsforløb for den enkelte medarbejder

SIDE 12 KAPITEL 2 GRIBSKOV KOMMUNE OG ALERIS herunder særligt med fokus på træning og rehabilitering. Set i et bredere virksomhedsperspektiv giver en større volumen både genoptræning og rehabilitering i plejen mulighed for specialisering af medarbejderne og for at udpege ressourcepersoner med afgrænsede ansvarsområder. Det er godt for både den enkelte medarbejder, arbejdsmiljøet og virksomheden. Det er endvidere en fordel, at terapeuterne har en tættere tilknytning til plejecentrene, hvor de i højere grad kommer ud og ser, hvordan det fungerer på plejecentrene og taler med plejepersonalet. Har man kun træning på et træningscenter, er det vanskeligt at få en relation til plejepersonalet lokalt på plejecentrene. Det er vigtig at bygge bro imellem genoptræning og den vedvarende aktivering og rehabilitering gennem faglig dialog særligt når der er forskellige leverandører af pleje og genoptræning. Kontrakten imellem kommunen og Aleris lægger netop også vægt på, at kommunen ønsker en rød tråd imellem de forskellige træningstyper og dermed leverandører. Endelig giver det fordele både at være leverandør af genoptræning og plejecenterplader i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Den bredere opgaveportefølje giver generelt et mere spændende arbejdsmiljø med mulighed for forskellige specialiseringer, hvilket efterspørges af ansøgere. Aleris giver udtryk for, at det er vigtigt, at hele genoptræningsopgaven udbydes. Det er centralt, at leverandøren privat eller kommunal har en stor volumen at arbejde med. En stor volumen er i høj grad en forudsætning for at indhente fordelene nævnt ovenfor, men også en forudsætning for en effektiv tilrettelæggelse af selve genoptræningsopgaven. Fx giver det bedre muligheder i forhold til holdsammensætning og specialiseringer, når der er stor volumen. 2.6 Barrierer og udfordringer Et af Gribskov Kommunes strategiske hensyn med at dele udbuddet i ni separate delaftaler var at adskille genoptræningsopgaven fra plejeopgaven. Havde hensynet i stedet været at få integrerede løsninger, havde man lavet delaftalerne bredere, så de indeholdt flere ydelser. I forhold til hjemmeplejen og sygeplejen var det netop et særskilt hensyn, at man ville have en integreret løsning, hvorfor de to ydelser er samlet i en delaftale. Kommunen så således før udbuddet ikke betydelige synergieffekter ved, at samme leverandør leverer både genoptræning og driver plejecentre særligt ikke i forhold til genoptræning efter udskrivning fra sygehus (efter sundhedsloven). Kommunen ser eventuelle synergier mere bredt på tværs af de ni delaftaler og ikke snævert i forhold til Aleris muligheder for at tænke genoptræning og driften af deres plejecentre sammen. Dette afspejles fx i, at der var mulighed for at give en rabat på kombinationen af flere forskellige ydelser i leverandørernes tilbud i udbudsrunden ikke kun i forhold til at kombinere genoptræning og plejen. Kommunen oplever generelt udfordringer i at få tænkt rehabilitering systematisk ind i plejen. Det gælder både for de private leverandører og den kommunale. For at fremme integrationen har der været afholdt workshops og samarbejdsprojekter med både kommunale og private leverandører. Aleris og Gribskov Kommune er enige om, at det har været en meget stor opgave at gennemføre et så omfattende udbud, som man har i Gribskov Kommune. Det gælder både i selve udbudsprocessen og i opstarten af selve driften efter udbudsprocessen. For Gribskov Kommune har deres store erfaring med udbud og brugen af private leverandører været afgørende for, at processen og opstarten er lykkedes. Fx har de kunne genbruge udbudsmateriale fra tidligere udbud. Det er således deres anbefaling, at man kun igangsætter et så omfattende udbud, hvis man tidligere har gjort sig erfaringer med mindre udbud. Omvendt pointerer Aleris, at udbuddet skal have i vis størrelse for, at kommune og leverandører kan høste effektiviseringsgevinster og stordriftsfordele i både udbudsproces og den efterfølgende drift, men opstart af ni delaftaler med nye kontrakter, serviceniveauer, medarbejderoverdragelser m.m. er

SIDE 13 for stor en opgave at søsætte på samme tid. Det giver udfordringer for leverandørerne i deres tilbudsskrivning, og det giver kommunen flaskehalse i forhold til fx fakturering, afregning og implementering af nødvendige IT-systemer.

SIDE 14 KAPITEL 3 GREVE KOMMUNE, ALERIS OG ATTENDO Kapitel 3 Greve Kommune, Aleris og Attendo To distrikter Aleris og Attendo i Greve Nord og Aleris og Greve Kommune i Greve Syd. 3.1 Beskrivelse og opsamling De væsentligste erfaringer og læringspunkter fra casen er sammenfattet i følgende boks. Boks 3.1 De væsentligste læringspunkter» Greve Kommune har gode erfaringer med at sende samlede opgaver om personlig pleje, praktisk hjælp, delegeret sygepleje og hverdagsrehabilitering i udbud:» Borgerne får et mere sammenhængende forløb, hvor der skal færre medarbejdere og leverandører ind i borgernes hjem» Kommunen får effektiviseret opgavevaretagelsen og opnår besparelser på budgetterne.» De borgere, der ikke aktivt vælger leverandør på fritvalgsydelserne, går til den leverandør, som har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud i udbuddet» Forsyningssikkerhed er et væsentligt hensyn for kommunen i dens arbejde med konkurrenceudsættelse og i dens valg af leverandører» Det er ikke en god ide at konkurrenceudsætte ydelser som fx sygeplejeydelser, som vil kunne forventes at være under stor udvikling og forandring i kontraktperioden» Integrering af flere ydelser kan i nogle tilfælde give mulighed for synergieffekter, mens det i andre tilfælde kan gå ud over mulige specialiseringsgevinster» Visitation i pakker giver leverandørerne bedre muligheder for en fleksibel tilrettelæggelse af deres opgaveløsning sammenlignet med visitering af minutter til konkrete ydelser» Rehabilitering og hjemmepleje kan udføres af samme leverandør i et tillidsbaseret samarbejde med kommunen, uden at det giver de store incitamentsproblemer. I Greve Kommune har man på fritvalgsområdet konkurrenceudsat personlig pleje, praktisk hjælp, delegeret sygepleje og hverdagsrehabilitering. Derudover har man erfaring med involveringen af en privat leverandør på plejecenterområdet, hvor Forenede Care driver plejecentret Langagergård. Fritvalgsopgaverne blev i distrikt Greve Nord tildelt Aleris og Attendo efter en udbudsrunde i 2013. Kommunen har efterfølgende også konkurrenceudsat de tilsvarende ydelser i distrikt Greve Syd, som blev vundet af Aleris og den kommunale leverandør. Denne casebeskrivelse fokuserer særligt på følgende problemstillinger:» Snitfladen imellem levering af hjemmeplejeydelser og sygepleje» Mulighederne og udfordringer ved også at levere rehabilitering. I første udbudsrunde i 2013 valgte kommunen at konkurrenceudsætte fritvalgsydelser i distrikt Greve Nord. Det gav muligheder for at gøre sig nogle erfaringer med konkurrenceudsættelse og udbud. Det betød endvidere, at man kunne sikre forsyningssikkerheden i kommunen ved at beholde kommunale leverandører i Greve Syd. Udbuddet i Greve Nord blev vundet af to private leverandører. Kommunen gennemførte anden udbudsrunde vedrørende distrikt Greve Syd allerede i 2014. Her valgte man en model med to leverandører, hvoraf den ene skulle

SIDE 15 være kommunal, så man sikrede forsyningssikkerheden i kommunen. Den anden leverandør blev valgt ved et udbud, som Aleris vandt. Greve Kommune har valgt en strategi for sine udbud, hvor der dels er fokus på indhentning af effektiviseringsgevinster ved hjælp af priskonkurrence, dels på at konkurrenceudsætte en samlet opgave om hjemmepleje, delegeret sygepleje og rehabilitering. Målet er derigennem at fremme kommunens og leverandørernes muligheder for at høste synergigevinster og sikre sammenhængende plejeforløb for borgerne. Det er kommunens opfattelse, at den bedste priskonkurrence fås, når man har flere udbudsrunder, der indeholder tilstrækkeligt med opgaver til, at fagligt solidt funderede leverandører kan lave et sammenhængende plejeforløb. Et udbud bør ikke være så omfangsrigt, at kun ganske få leverandører er store nok til at byde på opgaven det vil få konkurrencesituationen til at forsvinde. Greve Kommune har valgt kun at konkurrenceudsætte delegeret sygepleje altså den sygepleje, der kan delegeres fra kommunens sygeplejersker til personale i hjemmeplejen. Hele sygeplejen er ikke konkurrenceudsat, da det efter kommunens vurdering ikke er hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte opgaver, der er under udvikling. Opgaver under udvikling og forandring er vanskelige at definere og prisfastsætte. Det er tilfældet for sygeplejen i Greve Kommune fx grundet opgaveglidning fra regionen. Efter både første og anden udbudsrunde var der en gruppe borgere, der ikke aktivt selv valgte leverandør af pleje og omsorg. Kommunen besluttede at tildele fritvalgsopgaverne for disse borgere til den leverandør, der i udbuddet havde afgivet det mest fordelagtig tilbud i både Syd og Nord var det en privat leverandør. Både de private leverandører og kommunen er enige om, at der er synergieffekter ved at varetage de samlede opgaver om hjemmepleje, delegeret sygepleje og rehabilitering. En af de private leverandører ser muligheder for både at lave sammenhængende forløb for borgerne og effektivisere opgavevaretagelsen. Den anden leverandør oplever ikke, at der er synergier i selve opgavevaretagelsen ved den integrerede løsning, men vurderer i stedet, at der kunne være specialiseringsgevinster ved kun at levere hjemmepleje. Hverken kommune eller leverandører oplever, at der er incitamentsproblemer i forhold til både at levere rehabilitering og hjemmepleje. Greve Kommune overvejede ifm. udbuddet at lave en model, der belønnede effektiv rehabilitering, så leverandørerne ikke ville nedprioritere rehabilitering og i stedet levere mere hjemmepleje for indtjenings skyld. Kommunen valgte dog i stedet et tillidsbaseret samarbejde med leverandørerne. 3.2 Inddragelsen af den private leverandør Greve Kommune konkurrenceudsatte hjemmepleje, delegeret sygepleje og rehabilitering i distriktet Nord i 2013. Aleris og Attendo vandt udbuddet i Nord og har således leveret pleje og omsorg i distriktet fra 1. januar 2014. Distrikt Greve Syd blev konkurrenceudsat i 2014, og fritvalgsydelser i Syd leveres fra december 2014 af Aleris og en kommunal leverandør. Kommunen valgte at konkurrenceudsætte distrikt Nord i første omgang. Det gav muligheder for at gøre sig nogle erfaringer med konkurrenceudsættelse og udbud. Det betød endvidere, at man kunne sikre forsyningssikkerheden i kommunen ved at beholde kommunale leverandører i Greve Syd. Udbuddet i Greve Nord blev vundet af to private leverandører. Erfaringerne med brugen af private leverandører i Greve Nord var gode, og kommunen gennemførte anden udbudsrunde vedrørende distrikt Greve Syd allerede i 2014. Her valgte man en model med to leverandører, hvoraf den ene skulle være kommunal, så man sikrede forsyningssikkerheden i kommunen. Greve Kommune har oplevet, at en mindre leverandør gik

SIDE 16 KAPITEL 3 GREVE KOMMUNE, ALERIS OG ATTENDO konkurs, og der var bl.a. på den baggrund en mindre politisk bekymring for, at forsyningssikkerheden kunne blive udfordret, hvis der kun var private leverandører på området. Den anden leverandør i Greve Syd blev valgt ved et udbud, som Aleris vandt. Kommunen søgte endvidere at sikre forsyningssikkerheden i vurderingskriterierne i udbuddet i Syd. Der var således fire kriterier, som leverandørerne blev målt på; pris 40 pct., kvalitet 35 pct., samarbejde og udvikling 15 pct. og leveringssikkerhed 10 pct. Aleris ser disse vurderingskriterier som en god ramme for tilbudsgivningen, da den har et bredere fokus end blot pris. Set fra forvaltningens side var bekymringen om forsyningssikkerhed begrænset. Fokus i udbudsprocessen i Syd var i stedet på at høste de effektiviseringsgevinster, man mente lå i at konkurrenceudsætte en større del af plejen og omsorgen i kommunen. Det var fra starten af kommunens strategi at konkurrenceudsætte en integreret pakke af ydelser på området. Den nye lovgivning på fritvalgsområdet giver nye muligheder for konkurrenceudsættelse. Tidligere skulle fritvalgsområdet om hjemmeplejeydelser og plejecentre konkurrenceudsættes separat. Med den nye lovgivning kan områderne tænkes sammen i en udbudsproces både set med leverandørøjne ift. indhentning af synergieffekter og kommunens øjne, hvor det er muligt at lave samlede udbud med samme kontraktlængder. Kommunen vurderede endvidere, at den gamle godkendelsesmodel på fritvalgsområdet ikke gav en økonomisk gevinst. Tidligere havde man således mange leverandører på området, der alle blev afregnet til den samme kommunale pris, uden at der var priskonkurrence mellem leverandørerne. Kommunen ønskede færre leverandører evt. kun en enkelt effektiv leverandør, som kunne udfordre den kommunale leverandør. Endvidere ønskede kommunen en leverandør, der kunne tilbyde en bredere ydelsespallette, så borgeren fik et reelt leverandøralternativ til den samlede pakke om personlig pleje, praktisk hjælp, delegeret sygepleje og hverdagsrehabilitering i kommunen. Det er de private leverandørers vurdering, at Greve Kommune er blevet bedre til at formulere udbudsmaterialet og håndtere udbudsprocessen fra første til anden udbudsrunde. Det kommer fx til udtryk ved indarbejdelsen af flere vurderingskriterier end blot prisen herunder leveringssikkerhed og ved at der blev gennemført en prækvalifikation, som lettede arbejdet for leverandørerne. De private leverandørers opgaveløsning er beskrevet detaljeret i kontrakterne med Greve Kommune. Attendo og Aleris skal efterleve præcist samme krav som de kommunale leverandører jf. kvalitetsstandarder, servicebeskrivelser, rammeaftaler, dokumentationsforpligtigelser, tilsyn osv. Det vil sige, at de private leverandørers frihedsgrader ligger inden for kontraktens rammer i forhold til selve tilrettelæggelsen og organiseringen af opgaveløsningen. Det er leverandørernes vurdering, at mulighederne er gode for at tilrettelægge en effektiv opgaveløsning inden for rammerne af kontrakterne. Både Attendo og Aleris er interesseret i at løse flere opgaver for Greve Kommune. Det gælder fx driften af plejecenterpladser, akutpladser og leveringen af genoptræningsydelser. Særligt sygepleje ser leverandørerne som oplagt at kombinere med løsningen af hjemmeplejeopgaver og i et vist omfang også med driften af plejecentre. Dog ser Aleris en udfordring i forhold til opdeling af sygeplejen om natten på flere leverandører, da man vil få for små og dermed urentable natruter. Greve Kommune afviser ikke, at næste udbudsrunde vil indeholde flere ydelser, men kommunen understreger, at ikke alle ydelser er lige velegnede til konkurrenceudsættelse. Det er bedst, hvis de opgaver, der sendes i udbud, er stabile, så der ikke skal ske en stor udvikling af ydelser i løbet af kontraktperioden. Det er vanskeligt at lave kontrakter og prissætte ydelser, der er under udvikling og forandring, og det vil også være vanskeligt at følge op på og høste

SIDE 17 økonomiske gevinster ved en udvikling af ydelserne i kontraktperioden. I øjeblikket udvikler kommunen meget på sygeplejeområdet. Kommunen valgte derfor kun at konkurrenceudsætte den del af sygeplejen, der før også allerede indgik i den kommunale hjemmepleje dvs. den delegerede del af sygeplejen. 3.3 Samarbejde og kommunikation Tre emner er centrale i forhold til en beskrivelse af samarbejdet og kommunikationen imellem Greve Kommune og de to leverandører Aleris og Attendo; betydningen af kommunens faglighed, leverandørernes faglighed samt historikken i samarbejdet. Endvidere er det relevant at se på samarbejdet i forbindelse med driften samt på ledelses- og direktionsniveau. Der er jf. kontrakten imellem Greve Kommune og leverandørerne etableret en samarbejdsorganisation, der består af en styregruppe samt daglig samarbejde imellem myndigheden og alle leverandører i udførerdelen. Styregruppen drøfter bl.a. følgende emner; det daglige samarbejde mellem leverandør og myndighed, grundlag for visitationer, funktionsvurderinger, dokumentation samt opfølgning på tilsyn. Overordnet set er det både kommunens og de private leverandørers vurdering, at samarbejdet fungerer godt på alle niveauer. Det er en fordel, at der er beskrevet konkrete rammer for samarbejde og kommunikation i kontrakterne, men det er også vurderingen, at det ikke er nok i sig selv. Både Attendo og Aleris ser det som en fordel, at de har en lang historik med Greve Kommune. Aleris har været leverandør i kommunen i ca. 10 år. Kommunen kender således virksomheden og dens medarbejdere godt og omvendt. Attendos historik i kommunen er ikke lige så lang, men det er historikken hos Attendos medarbejdere, som blev virksomhedsoverdraget, da Attendo fik leverandøropgaven i Greve Nord. Flere medarbejdere i Attendo har således tidligere været kollegaer med medarbejderne i Greve Kommune. Greve Kommune prioriterede i udbudsprocessen, at der skulle være to leverandører at vælge imellem i hvert distrikt. Primært for at sikre at leverandørerne kunne levere ydelser på alle de udbudte områder, men også for at sikre et professionelt samarbejde. Det kan være sværere for små leverandører at leve op til alle de standarder, der er for opgaveløsning fx ift. it-systemer. Det er derfor ikke uden betydning, at leverandørerne har en vis størrelse. Selvom historikken, kendskabet og leverandørstørrelsen vurderes som godt for samarbejdet, giver alle tre parter udtryk for, at det ikke er afgørende for et godt samarbejde. Det afgørende element for det gode samarbejde i Greve Kommune er kommunens og leverandørernes faglighed. De private leverandørers størrelse og professionelle set-up har været vigtigt i kommunens valg af leverandører og er vigtig for et tillidsfuldt samarbejde. Set fra de private leverandørers side er det ligeledes vigtigt med en professionel og faglig stærk kommune. Det giver bedre muligheder for en smidig dialog om den daglige drift, men lige så vigtigt gode muligheder for at samarbejde om udvikling på et mere strategisk niveau. Leverandørerne oplever Greve Kommune som en initiativrig kommune, der er på forkant med udviklingen på ældre- og sundhedsområdet. Aleris giver udtryk for, at det er afgørende for et godt samarbejde, at det anskues som et partnerskab. Det er derfor meget positivt, at både kommune og leverandør forpligter sig i kontrakten til at indgå i et udviklingspartnerskab, så fokus bliver bredere og mere langsigtet end kun på daglig drift. Det er Aleris erfaring, at partnerskabstankegangen medfører et tættere og mere givende samarbejde, fordi man er i dialog om mere end kun den daglige drift. Der kan også være udfordringer ved at indgå i udviklingsopgaver sammen. De er ikke præcist defineret eller beskrevet i kontrakten, hvorfor der er mere rum for uenigheder.

SIDE 18 KAPITEL 3 GREVE KOMMUNE, ALERIS OG ATTENDO 3.4 Økonomi Overordnet set har udbuddet af hjemmeplejen i Nord vist, at de private leverandører kunne udføre opgaverne til en lavere pris. Greve Kommune har budgetteret med følgende effektiviseringsgevinster i Nord i Budget 2014. Det er indtil nu lykkedes administrationen at realisere knap 1,5 mio. kr. af de indirekte besparelser i budgettet for 2015 ved at omorganisere hjemmeplejen og nedlægge 3 stillinger. Administrationen arbejder på at indfri de øvrige indirekte besparelser. Greve Kommune har afsat 500.000 kr. til udviklingsindsatser, der skal indgå i arbejdet med realiseringen af effektiviseringsgevinsterne. Tabel 3.1 Budgetterede effektiviseringer i distrikt Nord i budget 2014 (i 1.000 kr.) Emne 2013 2014 2015 2016 2017 Generel 500 1.000 1.000 1.000 1.000 Direkte effektivisering 0 2.700 2.700 2.700 2.700 Indirekte effektivisering 0 1.500 3.000 3.000 3.000 I alt 500 5.200 6.700 6.700 6.700 Kilde: Greve Kommune 3.5 Visitation Visitationen på fritvalgsområdet i Greve Kommune baserer sig på en funktionsvurdering, jf. Fællessprog II samt ydelsespakker og således ikke minutter pr. ydelse. Både Attendo og Aleris ser positivt på visitationen af pakker. Pakkerne giver leverandøren bedre muligheder for en effektiv tilrettelæggelse af opgaveløsningen. Pakkerne lægger op til at have medarbejdere, der kan tænke selv og se borgerens behov i stedet for kun at holde øje med minutterne. Det ville være mere besværligt at arbejde med minutter sammenlignet med pakker, selv om rammerne ville være mere klare, hvis man bare skulle holde sig til minutterne. Og set fra et forretningsmæssigt synspunkt havde det været mere attraktivt for Aleris, hvis de blev afregnet med timepriser. De private leverandører foretrækker imidlertid fleksibiliteten i pakkerne fremfor præcisionen i minutterne. Men hvis man har meget tunge borgere, kan det blive en dårlig forretning med pakkesystem. Greve Kommune visiterer også hverdagsrehabilitering i pakker. Der er etableret et rehabiliteringsteam med en medarbejder fra hhv. Aleris og Attendo samt to fra kommunen for at sikre, at der er superbrugere, der kommer helt ud og sikrer, at tingene sker ens i praksis i udførerdelen. 3.6 Incitamentsordning Greve Kommune overvejede før udbuddene, om der skulle laves en incitamentsordning, der skulle belønne leverandørerne for gennem rehabilitering at hæve borgernes funktionsevne og dermed nedbringe behovet for pleje. Incitamentsordningen skulle således søge at imødegå eventuelle uhensigtsmæssige incitamenter til at holde borgeren på et højere plejeniveau for at sikre indtægter hos leverandøren. Greve Kommune vurderede, at det ville være unødvendigt og lidt søgt at lave en incitamentsstruktur og valgte derfor i stedet en tillidsbaseret model. Hertil kommer det, at borgerne kan vælge en leverandør fra, hvis de ikke er tilfredse. Både Aleris og Attendo bliver ofte mødt med tankerne om de uhensigtsmæssige incitamenter ved både at tilbyde hjemmepleje og rehabilitering. Begge leverandører mener, at bekymringen for uheldige incitamenter er ubegrundet. For det første efterspørger Greve Kommune rehabili-

SIDE 19 tering, og leverer de ikke det, bliver de ikke ved med at være leverandører i kommunen. Derudover har medarbejderne hos de private leverandører også en faglighed, der tilsiger, at de skal levere gode ydelser til borgerne og ikke tænke på penge. Greve Kommune forestillede sig efter udbudsprocessen, at borgerne af sig selv ville vælge en ny leverandør. Det gjorde de imidlertid ikke alle sammen, og kommunen stod derfor med en gruppe borgere, som kommunen skulle stå for fordelingen af. Kommunen valgte både i første og andet udbud at tildele borgerne den leverandør, der var økonomisk mest fordelagtig for kommunen. I første udbud i Syd blev det besluttet efter udbuddet, at de borgere, der ikke selv valgte ny leverandør, skulle tildeles den billigste leverandør. I andet udbud i Nord blev dette skrevet ind i udbudsmaterialet. Borgernes valg og tildelingen af borgere til de private leverandører har været med til at skabe en fornuftig balance i markedsandelene imellem de forskellige leverandører i de to distrikter. Der er således ikke en monopollignende situation i hverken Syd eller Nord, som der ofte kan forekomme, når en kommunal leverandør leverer pleje og omsorg til flertallet af borgerne. Greve Kommune vurderer i den forbindelse, at mindre og oftere udbud skaber en bedre situation for priskonkurrence. Hvis man udbyder for meget på en gang, kan man enten tømme markedet for leverandører, fordi de, der ikke bliver valgt, går ned, eller man kan ende med tilbud fra ganske få leverandører, der kan løfte opgaven. 3.7 Fordele og muligheder Både Greve Kommune og de to private leverandører ser det som en fordel, at der leveres flere forskellige ydelser af den samme leverandør. Hjemmepleje, rehabilitering og sygepleje hænger i høj grad sammen. Når den samme leverandør står for ydelserne, er der mulighed for dels at høste effektiviseringsgevinster i driften, dels at organisere opgaveløsningen så der kun kommer få kendte medarbejdere i den ældres hjem. Det sammenhængende plejeforløb var et særligt hensyn i Greve Kommunes udbudsmateriale vedr. distrikt Syd. Der var konkret to cases, hvor leverandørerne skulle beskrive, hvordan de ville de tilrettelægge en sammenhængende plejeindsats. Greve Kommune vurderer, at det er for tidligt til at kunne vurdere, om de private leverandører i Nord leverer den aftalte kvalitet, eller om den er forskellig fra den kvalitet, der bliver leveret af den kommunale leverandør. I forhold til fritvalgsordningerne er der tidligere gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på plejeområdet i 2012. Undersøgelsen viser, at brugerne generelt er tilfredse med den leverede pleje og omsorg. Undersøgelsen viste ingen forskelle i tilfredsheden mellem de private og de kommunale leverandører. Desuden har medarbejdere fra visitationen i sidste halvår af 2013 gennemført systematiske tilsynsbesøg hos 60 borgere, der modtager hjemmeplejeydelser. Tilsynet viser ingen forskelle blandt de private og kommunale leverandører. Både Aleris og Attendo ser det som en fordel for borgeren, at de leverer flere forskellige ydelser i kommunen. Nogle af ydelserne kan komprimeres til ét besøg hos borgeren, i stedet for flere besøg fra flere forskellige leverandører. Derved kan det undgås, at borgerens hjem bliver en banegård for sundheds- og plejepersonale. Aleris ser endvidere et effektiviseringspotentiale i at have glidning mellem faggrupper i opgaveløsningen. Fx kan en sygeplejerske både give medicin til borgeren og hjælpe borgeren med at tage tøj på, eller sætte kaffen frem fremfor at der skulle komme en social- og sundhedshjælper og gøre dette efterfølgende. I forhold til kompetenceglidning er det vigtigt for Aleris at fastslå, at der aldrig løses en opgave af en medarbejder, der har for få kompetencer hertil.

SIDE 20 KAPITEL 3 GREVE KOMMUNE, ALERIS OG ATTENDO De private leverandører ser det som en fordel, at de også skal levere rehabilitering, da en rehabiliterende tilgang i forvejen er et centralt element i deres pleje og omsorg. En integreret løsning af både rehabilitering og pleje har bevirket, at medarbejderne er blevet bedre til at tage udgangspunkt i borgerens samlede behov. Hele tankegangen om rehabilitering er lagt ind på næsten alle medarbejderes rygrad. Endvidere giver det bedre muligheder for leverandørerne til at tænke interessant kompetenceudvikling ind i opgaveløsningen til gavn for både borgere og den enkelte medarbejder og arbejdsmiljøet. 3.8 Ulemper og barrierer Brugen af private leverandører betyder ifølge kommunen, at der bliver længere imellem bestiller og udfører i kommunen sammenlignet med en model, hvor kommunen både er bestiller og udfører. Afstanden bliver større og mere formel jo større en andel af plejen, der leveres af private leverandører. Det gælder i den daglige drift såvel som i arbejdet med udvikling og strategi. Der skal imidlertid være en fornuftig balance, hvor det er klart, at kommunen er myndighed og bestiller, og at de private leverandører (ligesom den kommunale leverandør) udfører opgaverne. Greve Kommune nævner fx, at man oftere er nede at kigge i kontrakten, når man tilrettelægger opgaveløsningen. Endvidere nævner kommunen, at man i højere grad bliver to ligeværdige parter i udviklingsarbejde. Greve Kommune nævner som et eksempel, at de gerne vil påbegynde et arbejde med tidlig opsporing i ældreplejen. Attendo og Aleris er imidlertid ikke forpligtiget til at påbegynde tidlig opsporing. Her er man i kommunen vant til en hierarkisk opbygget organisation, hvor man nemmere kan søsætte et nyt projekt fra toppen. Endeligt kan der være udfordringer ved at bruge private leverandører, som ligger udenfor det, som både kommunen og leverandørne selv kan påvirke. Fx kan de private leverandører ikke blive akkrediteret som en del af Den Danske Kvalitetsmodel. De er derfor nødt til at anvende ISO-modellen. Greve Kommune havde håbet, at de kunne samarbejde med de private leverandører om en akkreditering. Aleris ser det som en udfordring, at effekten af rehabilitering ikke kan ses umiddelbart det gælder både i forhold til borgeren og kommunen. Borgerere kan opleve, at de ikke får den omsorg og hjælp, som de havde forventet, men i stedet bliver mødt af et krav om træning og rehabilitering. I forhold til kommunen er det ikke sikkert, at de økonomiske gevinster ved rehabilitering kan findes i det tempo eller i det omfang, som kommunen havde budgetteret med. Rehabilitering afhænger bl.a. af borgernes engagement. Ifølge Attendo er det vanskeligt at høste stordriftsfordele i forbindelse med leveringen af både hjemmepleje og rehabilitering. Rehabiliteringsforløbene er korte ressourcekrævende forløb, der kan være vanskelige at planlægge sin drift efter. Rent forretningsmæssigt kan rehabiliteringen derfor være en dårlig ide. Fagligt set og set fra borgernes side er det derimod fornuftigt og derfor en tilgang, som Attendo prioriterer.