BU nyt. 10 BU nyt. Jobrotation: Teknisk service-medarbejdere gentager succes. fælles Arbejdsmiljø: nye ideer født i atletion side 4



Relaterede dokumenter
Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops?

BØRNEHAVENS SUPERHELT

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Nyhedsmail. Lokalforeningen i Albertslund. Træningsholdet fortsætter i hele maj måned - sidste gang før sommerferien er d. 26. maj.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Transskription af interview Jette

Liv og glade dage på tværs af generationer april Opdatering nu nærmer vi os!!!

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Kurser sommer/sensommer 2011

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE


Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Sommerferielukket. I uge Vi ønsker dig en god sommer fyldt med sol og varme smil. Hvad er der sket siden sidst

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Mindful. Børnehave. Vi lærer jer at gøre det selv

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Augustenborg Børneunivers

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Dagplejen Sølyst. Dagplejen Sølyst - en del af Sølyst Dagtilbud. Tlf.: Studstrup Skæring Risskov Egå

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

NYT Herskindskolen Maj 2011

Øje for børnefællesskaber

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde

Effektundersøgelse organisation #2

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Ny Nordisk Skole-institution.

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

16. januar Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

EN VÆRDIBASERET SKOLE

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 3. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud

Skolebestyrelsens årsberetning 2017/18 Christiansfeld Skole

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Vores barn udvikler sprog

Stensnæsskolen. Juli Skoleåret Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design

Start med at fordele jer således:

Forældrebestyrelsesmøde Dagtilbud Skanderborg Vest

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Fra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Vingstedkurset Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel

Drejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Overgange version 1.0

25 juni Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

JOBANALYSE TIL STILLINGEN SOM Pædagog ved Børneinstitution Abildgård, Børnehuset Planteskolen.

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

Pædagogisk tilsyn efteråret Tryllehytten

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

kom sammen. kom ved. kom i mål. Kom og vær med!

Fredagsbrev. Klargøringslørdag... Velkommen søndag...en pindsvin blev begravet... IT-løsning... 2 bestyrelsesmøder...

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Transkript:

nr. 10 maj 2013 BU nyt fælles Arbejdsmiljø: nye ideer født i atletion side 4 Ung i Aarhus: Sætter værktøjer i system side 6 Mobilitetsdage: 30 ansatte fandt nye jobs side 9 10 BU nyt maj 2013 Jobrotation: Teknisk service-medarbejdere gentager succes Læs artiklen på side 2

jobrotation Gode erfaringer med jobrotation for teknisk service Jakob Mors Kristensen, teknisk servicemedarbejder på Sølystskolen og deltager i jobrotationsprojekt De første 15 har fået svendebrev nu gentager Børn og Unge jobrotationsprojekt for skolernes teknisk service-medarbejdere. De får uddannelse - arbejdsløse får arbejde. Tirsdag den 7. maj vendte teknisk service-medarbejder Jakob Mors Kristensen tilbage til sit arbejde. 14 måneder tidligere tog han på efteruddannelse som ejendomsservicetekniker. I hans fravær har skolen haft en vikar. Jeg har været rigtig glad for det, fortæller Jakob Mors Kristensen fra sit kontor på Sølystskolen i Egå. Særligt i de boglige fag har der været gang i den, med super-gode lærere. Han er en af de yngste på et hold med 15 teknisk service-medarbejdere fra skoler i Aarhus, der som led i Børn og Unges jobrotationsprojekt har efteruddannet sig til ejendomsserviceteknikere på Aarhus Tech. Jakob Mors Kristensen er tidligere uddannet struktør og byggetekniker. Med sin efteruddannelse ønsker han at sikre sin fremtid i service-faget, som han er meget glad for: Min særlige interesse er energi-optimering - viden om, hvordan vi sparer på vand, varme og el så dér har jeg virkelig været der for at lære noget, siger han. For ham har den største gave i forløbet dog været det faglige netværk med kollegerne fra holdet: Det kan jeg på sigt få meget ud af. Som teknisk service-medarbejder går man meget alene. Nu kender jeg nogen, som jeg kan ringe til og spørge. Fortsættes Kolofon Download BUnyt App Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef Redaktør: Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: 30. maj 2013 Forsiden: Jakob Mors Kristensen, teknisk servicemedarbejder på Sølystskolen og deltager i jobrotationsprojekt 2 BU Nyt Maj 2013

jobrotation Det stiller krav På Sølystskolen har der været stor opbakning til Jakobs deltagelse i jobrotationsprojektet: Da vi fandt ud af, at vi fik en anden medarbejder ind som erstatning for Jakob, oplevede både jeg og vores teknisk service-leder det som en win-win-situation. Også selvom det ville kræve ekstra arbejde af os, fortæller administrativ leder på Sølystskolen, Gitte Hauge. Hun understreger, at en skole som Sølystskolen, der har en svømmehal, kræver mange forskellige kompetencer af teknisk service-medarbejderne: Man skal have hænderne skruet godt på, være fleksibel, kunne arbejde alene og på skæve tidspunkter. Man skal tage det med godt humør for 20. gang at reparere samme vandhane og kunne tage vandprøver. Man skal samarbejde med leverandører. Og ikke mindst skal man være et roligt gemyt, der er glad for børn, siger Gitte Hauge. Derfor stiller et jobrotationsforløb også krav til den person, som skal vikariere. Det første hold med 15 serviceteknikere bestod forløbet på Aarhus Tech med glans. De fik to gange sølv, en bronze og flere bestået med ros med sig hjem. Jakob Mors Kristensen står forrest til højre. BAGGRUND Ideen til jobrotationsprojektet er opstået hos forhenværende tillidsmand for teknisk service-personalet, Ove Mikkelsen fra FOA, og tidligere bygningschef i Børn og Unge, kontorchef Finn Nathan. Som medlemmer af Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice har de oplevet boligforeninger efteruddanne deres ejendomsservice personale og ved nyansættelser fortrinsvis søge faglært personale. Derfor har de to set værdien af at efteruddanne skolernes teknisk service personale. Større krav til medarbejderne Vi har altid haft en god kommunikation om faglige ting med vores teknisk service-ledere og da FOA indbød os til en brainstorm om jobrotation og kompetenceudvikling, slog vi til, forklarer kontorchef Finn Nathan. I 2011 indbød han interesserede til et orienteringsmøde på Center-10. Her blev rammer og indhold for projektet og uddannelsen gennemgået og drøftet. Det medførte at projektet kunne skydes i gang med individuelle uddannelsesaftaler for 15 deltagere og rekruttering af vikarer. I 2012 startede det første hold af kursister på Aarhus Tech. Et uddannelsesforløb giver medarbejderne en mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt, siger Ove Mikkelsen. Teknisk service er jo som udgangspunkt et ufaglært område, men i dag stilles der stadig stigende krav til teknisk servicemedarbejdere på skolerne, bl.a. fordi de økonomiske rammer er snævre og det forventes at medarbejderne er i stand til at klare stadig flere arbejdsopgaver. Samtidig er de tider forbi da man kunne betragte en ansættelse i det offentlige som en livstidsstilling. Så en god faglig baggrund og et svendebrev gør også medarbejderne bedre rustet til eventuelt at søge nye udfordringer. Fakta om det kommende Rotationsprojekt for ejendomsserviceteknikere Den 4. november 2013 starter et nyt hold af teknisk service-medarbejdere og vikarer i et nyt jobrotationsforløb. For projektet står Børn og Unge Personale & Udvikling. Jobcenter Aarhus samarbejder i forhold til rekruttering af vikarer. Kursisterne vil blandt andet få bevis på deres kompetencer i træ- og murerarbejde og arbejde med vand, grønne områder, miljø, arbejdsmiljø samt førstehjælp, engelsk og matematik. læs mere Fakta Hold dig orienteret: I Ugepakken, der udsendes til alle ledere hver tirsdag På BU Portalen under Ansættelser og Afsked. Her oprettes en side med nyt om jobrotation I det seneste år har Børn og Unge også tilbudt pædagoger og lærere efteruddannelse som led i jobrotation. Her har emnerne været henholdsvis praktikvejlederuddannelse, Fællesskaber for Alle og tysk linjefag. Kontakt: Anders Probst-Jensen, Personale & Udvikling. Mail: apjen@aarhus.dk BU Nyt Maj 2013 3

arbejdsmiljø ssp Arbejdsmiljø på tværs af kommunen Arbejdsmiljøgrupper fra hele Aarhus Kommune samledes den 8. maj til kommunens første fælles konference om arbejdsmiljø. Ud af 1300 deltagere kom de 700 fra Børn og Unge. Kommunens første fælles arbejdsmiljøkonference satte med emnet Innovation og Trivsel - indsatser, der virker fokus på, hvordan vi mødes på tværs og sammen sætter fokus på, hvordan vi kan skabe en bedre arbejdsplads. Samle på tværs En af pointerne ved dagen var muligheden for at samle kommunens medarbejdere på tværs af magistratsafdelinger og den mulighed blev omsat til fysiske møder og nye idéer ved dagens mange Inspirationsbasar, Udviklingsworkshop og På eventyr. Sidstnævnte bød bl.a. på gående refleksion over dagens tema gennem den forårsklædte skov omkring NRGI Arena, hvor konferencen blev holdt. Inspirationsbasar: Idéer til deling Ved inspirationsbasaren kunne deltagerne vælge imellem 37 arbejdsmiljøshops. Her kunne de lade sig inspirere af kollegers oplæg om arbejdsmiljøindsatser, der har virket på egne arbejdspladser rundt omkring i kommunen. Oplæggene var tematiseret i forhold Fortsættes 4 BU Nyt Maj 2013

arbejdsmiljø ssp til arbejdet med social kapital, trivsel og psykisk arbejdsmiljø, reduktion af arbejdsskader samt integrering af arbejdsmiljø. Interesse for selvhjulpenhed Blandt oplægsholderne var Annika Rossen, pædagog i DII Myretuen i Bispehaven. Hun og hendes kollega Jette Markussen fortalte om institutionens opgør med gamle rutiner og fokus på selvhjulpenhed blandt børn, samt gode arbejdsstillinger for voksne. I dag er bleskift på samlebånd erstattet af hyggelige stunder på gulvet. Kun to-tre børn kommer ud i garderoben ad gangen. Og børnene leger tøjet på. Resultatet er mere ro, mindre stress, færre afbrydelser og færre løft. Oplægget gav god respons hos dagens deltagere: Vores tilhørere sagde, at det er sejt og godt gået af os. At det er en stor udfordring at tage et opgør med rutinerne på grund af tidspresset, men at det er en måde at tænke ud af boksen på, fortæller Annika Rossen. Mange fællestræk Marianne Pind, teamleder i Område Syd, Sundhed og Omsorg, var begejstret over, at konferencen samlede arbejdsmiljøgrupperne: Ved at blive blandet på kryds og tværs kan vi hente inspiration i og trække på andres erfaringer. Jeg arbejdede i inspirationsbasaren sammen med nogle fra Børn og Unge, og det var sjovt at opleve, at selv om vi har vidt forskellige arbejdsområder, er der alligevel mange fællestræk - og noget af det, de fortalte, kan jeg bruge i mit arbejde også, fortalte Marianne Pind, for hvem konferencen på mere end én måde var en øjenåbner. Tænk, at vi er så mange i kommunen, der arbejder med arbejdsmiljø- og går op i det! sagde hun med henvisning til, at arbejdsmiljøkonferencer plejer at holdes særskilt i de enkelte magistratsafdelinger. Læs mere: Download den gratis Trivsel2013-app i Play Store og App Store - søg på trivsel2013 Kontakt: Merete Thomassen, Kommunikation & Arbejdsmiljø. Mail: metho@aarhus.dk Deltagere om dagen: Jeg har mest besøgt workshops fra Børn og Unge. Det var godt at gå rundt og finde idéer til ting, som vi kan arbejde videre med på vores egen arbejdsplads. Det er et arrangement, som sagtens kan gentages. Birgitte Bodholt, pædagog og arbejdsmiljørepræsentant, Vuggestuen Læssøesgade Fakta Børn og Unges arbejdspladser på Inspirationsbasaren: Frisættende Ledelse - Langagerskolen Selvhjulpenhed - Vuggestuen Myretuen Pædagogisk Lean - Dagtilbuddet Langenæsstien Jeg fik en øget bevidsthed om behovet for nærvær på arbejdet og i arbejdsmiljøindsatsen. Hos os fylder arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø nok mest og jeg fik inspiration til at arbejde med den sociale kapital, med troværdighed, nærvær og seriøsitet i arbejdsmiljøindsatsen. Chris MacDonalds oplæg satte mest i gang hos mig. Henrik Traberg, sekretariatschef og arbejdsmiljøleder Borgerservice og Biblioteker Psykologisk ilt FU Grenåvej Vest Hvordan inddrager vi alle medarbejdere i arbejdsmiljøarbejdet Læssøesgade Skole Fra skrot til slot SFO Sødalskolen Low arousal Langagerskolen Om de eksterne oplæg: Erhvervspsykolog, forfatter og foredragsholder Helen Eriksen samt livsstilscoach Chris MacDonald holdt oplæg: Helen Eriksen om Giv mens du vokser fra travlhed til trivsel og Chris MacDonald om Livskvalitet, arbejdsglæde og trivsel i hverdagen. BU Nyt Maj 2013 5

ung indkøb i Aarhus Anne Kirstine Aslak Yde og Jakob Bruun Andersen, Ung i Aarhus Silkeborgvej Ung i Aarhus sætter pædagogiske værktøjer i system Ældre pædagogisk viden og metoder skal ikke begraves, når der kommer nyt til. Tvært imod skal det nye opfattes som et supplement. Det mener to pædagoger fra Ung i Aarhus Silkeborgvej. Nu samler de Den fælles pædagogiske værktøjskasse for hele området. Hellere pædagog end brandmand Pyh, nu igen! var en af de kommentarer vi ofte hørte på kurser, fortæller de to kolleger, Anne Kristine Aslak Yde (Stine) og Jakob Bruun Andersen fra Ung i Aarhus Silkeborgvej. De er ansat henholdsvis i Klub 3 og i Fritidsklubben Brabrand, og de har sammen været på en række obligatoriske pædagogiske kurser. Senest er de blevet uddannet som inklusionsvejledere og har besøgt områdets klubber: Fortsættes 6 BU Nyt Maj 2013

ung i 95% Aarhus Mange steder blev der taget godt imod os, men vi følte os nødsaget til at standse op, da vi gentagne gange blev mødt med frustration og skepsis og sætninger som: Hvad havde man nu fundet på af nyt? Vi har så megen viden og der bliver hele tiden lagt nyt på. Der er for mange fødsler og for få begravelser. Fra Pyh til Yes!! I december 2012 blev ideen født: Hvordan kan vi samle og systematisere al den viden, pædagogiske teorier og værktøjer, som vi i forvejen har? spurgte de to kolleger sig selv og fik via FU-leder Jette Dahl timer til at udvikle Den pædagogiske Værktøjskasse, der skal synliggøre fælles redskaber og kompetencer i området. På et medarbejderdøgn for Ung I Aarhus Silkeborgvej havde Jakob og Stine designet en workshop med udgangspunkt i den daglige praksis. Det var her hensigten, at alle Ung I Arhus Silkeborgvejs medarbejdere skulle hjælpe de to kolleger med at idegenere ifht. udviklingen af den pædagogiske værktøjskasse. Workshoppen blev godt modtaget: De var meget positive og engagerede fortæller Jakob Bruun Andersen. Den pædagogiske værktøjskasse vil rumme: Pædagogiske værktøjer i form af teorier og viden, kompetencer og erfaring hos medarbejdere i området. Konkrete ting og spil som styrkekort eller sløjfemodellen En liste over udstyr som dykker- og sejlerudstyr eller træningsfaciliteter Jakob og Stine er nu ved at udvikle den konkrete udformning af områdets værktøjskasse og indtænke eksempelvist bookning af udstyr og oversigt med billeder af samtlige medarbejdere og deres særkompetencer. på lang sigt er det deres ønske, at der kommer til at findes en Værktøjskasse, der er for hele UngIAarhus-området. Den røde tråd i kassen vil være dannelsestænkningen bag sløjfemodellen, der bygger på begrebet kvalificeret selvbestemmelse. Én af vores fornemste opgaver er at være med til at gøre barnet/den unge livsduelig samt sørge for, at alle børn og unge er inkluderede i stærke fællesskaber, slutter de to kolleger. Fakta kontakt Som opfølgning på Fællesskaber for ALLE har det været muligt at søge midler til den pædagogiske værktøjskasse/metodeafprøvning på skoleområdet. Den pulje er der ikke for dagtilbud og FUområdet. UngiAarhus, Silkeborgvej har valgt at udvikle en Pædagogisk Værktøjskasse for egne midler. FU-leder Jette Dahl, UngiAarhus Silkeborgvej. Mail: dahl@aarhus.dk Jakob Bruun Andersen. Mail: jban@aarhus.dk Anne Kirstine Aslak Yde. Mail: ankay@aarhus.dk BU Nyt Maj 2013 7

mobilitet indkøb Mobilitetsdage gav mod på mere Maj måneds mobilitetsdage for lærere og børnehaveklasseledere i Aarhus Kommune skabte 30 nye jobmatch. 25 lærere og fem børnehaveklasseledere fra skolerne i Aarhus Kommune valgte at finde nyt job, da Børn og Unge i maj afholdt årets fem Mobilitetsdage. Mobilitetsdagene består af fem dage, hvor alle fastansatte lærere og børnehaveklasseledere kan få en liste over ledige faste stillinger på kommunens skoler - og derefter kan søge og aftale et jobskifte uden opslag og ansøgninger. Der har været masser af bevægelse. Når én finder et nyt job, bliver der jo en ny stilling ledig. Så vi har løbende opdateret listen over stillinger, fortæller personalekonsulent Lene Wenshøj Horsager fra Personale & Udvikling, der har administreret mobilitetsdagene. Ansøgerne til stillingerne har været ligeligt fordelt mellem de skoler, som efter sommer står foran at skulle udpege personale til omplacering, og fusionsskoler samt andre skoler. Mange har brugt mobilitetsdagene som en mulighed for at skifte spor. Samtidig har flere skoleledere aktivt samarbejdet for at skabe nye rammer for den enkelte medarbejder. Så personalepolitisk har vi fået skabt et stort vindue til mobilitet og en erfaring, som vi fremover gerne vil være endnu bedre til at håndtere, siger Aarhus Kommunes projektchef for skolereform og arbejdstid, Rasmus Rugaard. Case: Anne Grethe Så havde jeg et nyt job Anne Grethe Munk er lærer med musik og fransk som linjefag. Allerede før mobilitetsdagene i 2012 var hun klar til et jobskifte: Jeg var flyttet til den nordlige ende af kommunen og havde haft nogle år med orlov og vikariater på en anden skole. Mobilitetsdagene var derfor en god mulighed for, at jeg kunne få arbejdssted tættere på min bopæl. Jeg hørte om dem fra min leder og Aarhus Lærerforening, skrev en mail til en række skoler og kom straks til samtale her på Skæring Skole. Jeg vidste ikke meget om skolen, men blev tændt, da jeg mødtes med skolelederen, så området og hørte om de projekter, som skolen havde gang i. Vi talte om fagkombination og lavede en aftale. Så havde jeg et nyt job, fortæller Anne Grethe Munk. BU nyt Center-10: information skal foregå digitalt side 2 9 BU nyt maj 2013 dagtilbud: Børn Udforsker nærmiljø side 4 skoler: tilbage til det gode samarbejde side 9 ung i aarhus: samlet om ideer til 2017 side 10 nr. 9 maj 2013 Om mobilitetsdagene Idéen om mobilitetsdagene er fostret i samarbejde mellem Børn og Unges HR, Kommunikation & Trivsel og Århus Lærerforening, fordi skolerne hvert år har stor personaleudskiftning blandt lærere og børnehaveklasseledere ved skoleårets start blandt andet på grund af ændringer af elevtal. Dermed vil mange stillinger blive vakante eller overtallige på samme tid. Mobilite Åben dør t Kontakt: Rasmus Rugaard, projektchef, skolereform og arbejdstid. Mail: rru@aarhus.dk Læs mere I Børn og Unge Nyt nr. 9 på aarhus.dk/bunyt 8 BU Nyt Maj 2013

kursus 95% Aktuelle kurser Find alle kurser: På BUportalen: www.buportalen.dk Find oversigt over kurser: Vælg Kurser og Arrangementer på BUportalens forside Tilmeld dig på Kursusbasen: Tryk på kursus-ikonet (vist her). Kursus-basen åbner MSB Forelæsning med Dion Sommer Forelæsning med Dion Sommer: Resiliens/risiko- og beskyttelsesfaktorer. Familier, Børn og Unge (FBU) tilbyder 20 pladser, der er målrettet ansatte i Sundhedsplejen, PPR samt pædagoger, der arbejder med sårbare børn og unge. Via forelæsning og dialog får deltagerne en grundlæggende viden om: Risiko- og beskyttelsesfaktorer, der kan have indflydelse på børnenes og de unges opvækstvilkår. Sårbarhed og modstandskraft. Coping og mestringsstrategier. Det er målet at deltagerne: Erhverver en fælles tilgang og viden om risiko og beskyttelsesfaktorer. Får et grundlag for omsætning og implementering af den teoretiske viden i egen praksis. Dato og tidspunkt: Torsdag den 19. september, kl. 9-12. Tilmelding via Børn Unges Kursusbase Find forelæsningen under MSB. Ledelsesinspirationscafe Kontrol er godt, men tillid er billigere Social kapital i teori og praksis Som inspiration til det fortsatte arbejde med Social Kapital i Børn og Unge vil professor Gert Tinggaard Svendsen og tidligere direktør Hans Erik Brønserud fortælle, hvorfor og hvordan tillid betaler sig. Dato og tidspunkt: Torsdag den 13. juni, kl. 14:30-16:30. Formålet med cafémøderne er at inspirere til ledelse som fag. Caféerne er målrettet ledere i Børn og Unge. Tilmelding i Kursusbasen - Find arrangementet under Ledelse. Fri for mobberi REMINDER DER ER FORTSAT LEDIGE PLADSER! Instruktørkursus for børnehave og skole/sfo Forskning og de positive tilbagemeldinger taler deres tydelige sprog: Mange oplever mere omsorgsfulde børn som resultat af at have fokus på, hvordan vi værner om de gode børnefællesskaber, der er så vigtige. Heldagskursus onsdag den 29. maj for ansatte i børnehaver, skoler og SFO. Tilmelding i kursusbasen - Find kurset under kategorien, Mobning. tsdage il nyt job Læs artiklen på side 6 Det nye sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen Kursusforløb for børnehaveklasseledere, læsevejledere og støttecenterlærere. Kursusforløbet er tilrettelagt som tre kursusdage og mellemliggende praksisperioder. Formålet med kurserne er at kursisterne opnår konkret kendskab til sprogvurderingsmaterialet (herunder it-systemet, der understøtter materialet) samt metoder til den fremadrettede pædagogiske praksis. Kursusdatoer: 1. kursusdag: fredag d. 9. august kl. 9.30 14.30 2. kursusdag: torsdag d. 24. oktober kl. 9.00 14.00 3. kursusdag: fredag d. 22. november kl. 9.00 14.00 Tilmelding i Børn Unges Kursusbase Find kursusforløbet under Det nye sprogvurderingsmateriale. Børn og Unges Kursusadministration E-mail: kursus@mbu.aarhus.dk Tlf.: 2337 4602 BU Nyt Maj 2013 9

kort nyt Børnekulissens program for juni Her finder du Børnekulissen i juni USA Festival i børnehøjde Tirsdag 4. juni kl. 9.30-12 & 15-19, foran Musikhuset Aarhus: I forbindelse med Verdensbilleder inviterer Børnekulissen og en række samarbejdspartnere til arrangement foran Musikhuset Aarhus. Kom og vær med 1 time eller 3. Gratis adgang - ingen tilmelding. Info på www.kulissen.dk/verdensbilleder Temadag: Ud på gulvet Torsdag 13. juni kl. 13-16 i Globus1, Gudrunsvej 3 A, Brabrand For dig, der vil udvide din palet af aktiviteter og lege, som kan bruges til at styrke børns sprog, samarbejdsevner og empatiske sans. Dagen tager udgangspunkt i erfaringer fra gruppeforløb for 4-6 årige børn, afholdt gennem Projekt Skoleparathed (et to-årigt projekt igangsat af Integrationsnet - en del af Dansk Flygtningehjælp). Der vil være oplæg og workshops med Mathias Granum, projektleder og musikterapeut, samt Mariane Siem, projektkonsulent og skuespiller hos Børnekulissen. Rekordmange meldt til DHL-stafet 2013 Aldrig har der været så hårdt brug for løbetrøjer i Børn og Unge. Vi har 3202 gode stafetnyheder - og enkelt dårlig: 3200 ansatte i Børn og Unge er meldt til DHL-stafetten. Det er ny rekord. I 2010 startede vi ud med 1500 deltagere fra Børn og Unge. Desværre betyder det, at man ikke længere kan tilmelde sig i Børn og Unge-regi......men man kan stadig tilmelde sig som hold direkte ved Aarhus Motion. Blot medfølger der ikke løbetrøje, mad og teltplads, når man tilmelder sig ad den vej. Den 9. april var der 1000 tilmeldinger til årets løb og så gik det i rekordtempo op til tilmeldingsfristen 1. maj. OM DHL-STAFETTEN: Løbet afholdes i Mindeparken Man kan vælge imellem stafetløb 5x5 km stafetløb eller gåtur på 5 km. Samlet deltagerantal forventes at være 42.000 Aftenen sluttes af med festfyrværkeri kl. 22:00 Alle hold kan hente en medkurv med enten vin, stor fadøl eller sodavand efter eget valg. Dette hentes i DHLs bod Alle deltagere får individuelle tider og hvert hold får en samlet tid. Alle tider bliver registreret med chip og kan efter løbet ses på aarhusmotion.dk Vi har 5 store telte til rådighed. De er forbeholdt de deltagere, der er tilmeldt via Børn og Unges rabatkode (3000 pladser) Vi byder på vores egen komponerede DHL-pølse/brød til hver deltager Gratis adgang. Info: http://www.kulissen.dk/ pdf/20130613udpaagulvet.pdf Børnekulissens Hatteteater Mød os på: Rosenholm Festivalen, lørdag 1. juni kl. 15, http://www.rosenholm-festival.dk/ og hos Aarhus Motion ved Musikhuset, søndag 9. juni kl. 10.30 & 11.30, http://www.aarhusmotion.dk/ Spørgsmål vedrørende tilmelding rettes til: Aarhus Motion info@aarhusmotion.dk tlf: 8738 1110. 10 BU Nyt Maj 2013

kort nyt Fri for Mobberi Børnestafetten 2013 løb med mod mobning Igen i år arrangerer Mary Fonden og Red Barnet deres store børnestafetløb i Aarhus for at markere kampen mod mobning. I Aarhus lyder startskuddet lørdag d. 8. juni kl. 14 ved Musikhuset. Ruten er en kilometer og de små må gerne løbe med mor og far eller tage turen i barnevogn. Ved målstregen får alle medaljer af Mikkel og Sofie, tidl. værtspar på DR Ramasjang, og før og efter løbet summer pladsen af aktiviteter og liv og bl.a. underholder Muddi med sit glade børneshow. Alle små løbere får løbe T-shirt, drikkedunk, medalje og Anders And-blad. Billetter koster 120 kr. Børnene løber i hold á fire børn og hver løber en runde med bamsestafetten. Man deltager nemt med fx et eller to børn, da man så blot giver stafetten videre til en tilfældig anden, der heller ikke tilmeldt holdvis. Temaaften om bæredygtighed i Skansens Hus & Have Skansen - En grøn oase i hjertet af Aarhus. Et samlingspunkt hvor opvoksende generationer kan være medskabere i udviklingen af et bæredygtigt miljø og lokalområde. På en temaaften d. 6 maj, samledes Skansens unge, beboerne i lokalområdet og et panel om visionerne for bæredygtighed og de små ting i hverdagen, der gør en stor forskel i vores samspil med hinanden. Som optakt til arrangementet har de unge udarbejdet en Zine,- et minimagasin omkring bæredygtighed, der blev udgivet på aftenen til inspiration for alle. Der var lagt op til en aftenen med fokus på dialog og nye visioner. De medrivende oplæg af aftenens panel, Professor Steen Hildebrandt, arkitekt Peter Skjalm, kunstner Thomas Kruse og Michael Larsen fra Samsø Energiakademi, gav rum til en dynamisk debat og en mangfoldighed af spørgsmål om både lokale og globale forhold, på tværs af generationer. En af Hildebrandts pointer er, at børn sætter fremtidens økologiske aftryk. Netop derfor er et hus som Skansen et vigtigt bidrag til udviklingen af en bæredygtig livsstil. Temaaftenen på Skansen slog en vigtig streg under betydningen af partnerskaber i lokalområdet til gavn for en fortsat udvikling af et bæredygtigt nærmiljø. Læs mere: skansenshusoghave.dk og fritidscenterhorsensvej.dk Fakta: Skansen Hus & Have er et åbent ungemiljø ved Skanseparken centralt i Aarhus midtby. Skansen er en del af Ung i Aarhus, fritids- og ungdomsskoletilbud for børn fra 5. klasse til de fylder 18 år. Temaaftenen var arrangeret af Skansens brugerråd. Kontakt: Pernille S. Iversen, kommunikationsmedarbejder, Skansen. Mail: ungiaarhuskommunikation@gmail.com Se mere på www.børnestafetten.dk Fri for Mobberi Børnestafetten er affødt af Mary Fondens og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi og markerer kampen mod mobning. Fri for Mobberi bruges i dag i mere end 1.400 børnehaver og 550 skoler/ SFO er i Danmark. Aftenens panel. Fra venstre: Steen Hildebrandt, Thomas Kruse, Peter Skjalm og Michael Larsen. Velkomst på legepladsen med sang og musik af Simon Gjermadsen BU Nyt: er et personalenyhedsbrev for de 13.600 ansatte i Børn og Unge, Aarhus Kommune BU Nyt Maj 2013 11

kort nyt Sculpture by the Sea: Mange tilbud til børn I forbindelse med udstillingen laver Børnekulturhuset en masse forskellige undervisningsog aktivitetstilbud til skoleklasser, SFO er, klubber, institutioner og familier. Nedtællingen til Gelleraps er i gang Det bliver hurtigt 25. maj, hvor årets Gelleraps løber af stablen for femte gang. I år er det med musik af Young, Kaliber og Barbara Moleko og igen i år er det Jøden, der er vært for Danmarks største rap- og streetfestival. Det er også her man kan spotte de nye raptalenter fra ungdomsskolernes raphold. Fra klokken 14 og til 20 har alle unge i Aarhus mulighed for at komme og deltage i den gratis begivenhed i og omkring Globus1 i Brabrand. Udover musikken vil der også foregå en masse forskellige aktiviteter som parkour, grafittimaling, dans, blodspil og skate. Hele Ungdomsskolen i Aarhus har op til Gelleraps haft gang i mange hold, hvor det er de unge, der har været med til at præge Gelleraps på alt fra musik til udsmykning. I alt har knap 80 unge deltaget, og der forventes ca. 1000 publikummer på dagen. Det er femte gang, at Gelleraps løber af stabelen. Den arrangeres af Ung i Aarhus. Læs mere: På gelleraps.dk Kontakt: Vice Fritids- og ungdomsskoleleder Pernille Refstrup. Telefon: 51 57 57 17 Foto: Marc Mosers Sea Pink fotograferet af Anders Hede. I forbindelse med udstillingen laver Børnekulturhuset en masse forskellige undervisnings- og aktivitetstilbud til skoleklasser, SFO er, klubber, institutioner og familier. Der er blandt andet guidede ture, Wworkshops, inspirationsmateriale og tursejladser. Det er gratis at deltage i alle Børnekulturhusets aktiviteter for børn og unge i Aarhus Kommune. Tilmelding til Børnekulturhusets aktiviteter sker på tlf. 41 85 66 23 (alle hverdage kl. 9.30-14.00). I modtager en bekræftelse og mere info efter tilmeldingen Smugkig for lærere og pædagoger: Få et smugkig på kunst og kunstnere torsdag d. 6. juni kl. 13.45-16.00. Gratis. Tilmelding til asg@aarhus.dk eller på tlf. 41 85 66 23 - ring og hør nærmere. Læs mere: På Børnekulturhusets hjemmeside De unge er selv med til at arrangere begivenheden. Her er en flok unge i gang med at bygge en kakaobar, skraldespande og dekorere skilte. 12 BU Nyt Maj 2013

nyt om navne profil Tillykke med 25 års jubilæet Pædagog Jette Jensen, Vuggestuen Sneglehuset i Egå, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 3. juni. Fra Albanien til arbejdsmiljøudvalget Tillykke med 40 års jubilæet Pædagogisk leder Bodil Bomholt, Børnehaven Skræppen ønskes tillykke med 40 års jubilæet den 3. juli. Hun har siden 1973 været ansat i Børnehaven Skræppen, de sidste 19 år som leder. Bodil har altid arbejdet for at skabe de bedst mulige rammer for de børn og familier, der har haft deres gang i institutionen. Hun brænder for arbejdet med udsatte børn, og har gennem sit store engagement skabt gode rammer for børn, forældre og personale i børnehaven. Dagen fejres med en reception i Skræppen d. 31. maj kl. 14.00 Ledelse og personale ønsker Bodil et stort tillykke med dagen. Ny skoleleder Lars Kjems er ansat som skoleleder på Skjoldhøjskolen. Han er 54 år og har været skolechef i Favrskov i syv år. Forinden var han skoleleder på Rosenvangskolen i 10 år. Lars Kjems er gift med Hanne Kjems, som er dagtilbudleder i Harlev. Han tiltræder den 1. august. Jubilæum - Nyt job - Tak for indsatsen Send dit indlæg til Børn og Nyt, Nyt om navne. Skriv navn, funktion, arbejdssted og antal år i Aarhus Kommune og gerne en kort tekst på et par linjer. Billeder er velkomne. Mail: kommunikation@mbu.aarhus.dk Pranvera Kragebæk har i de sidste seks år arbejdet som pædagog i Børnehuset Tusindben. Onsdag den 8. maj blev hun valgt til arbejdsmiljøudvalget i Børn og Unge. Hej Pranvera. Hvorfor valgte du at stille op til arbejdsmiljøudvalget? Det er her, jeg sammen med skoler og klubber kan udveksle erfaringer og ideer samt udvikle samarbejdet med mine kolleger. Jeg sidder i Område-MED for anden gang og er netop blevet genvalgt som miljørepræsentant. Jeg synes, det er spændende at kunne være med til at gøre en forskel. Med valget til arbejdsmiljøudvalget kommer jeg et skridt højere op i organisationen og får større mulighed for at præge udviklingen og øve indflydelse på de ting, jeg brænder for. Hvad vil du have særligt fokus på i arbejdsmiljøudvalget? Jeg ser meget frem til at arbejde med 0-18 års perspektivet sammen med de andre grupper. Bakke op om den rigtige faglighed og støtte børnene til bedre overgange. Derudover vil jeg fokusere meget på mine kollegers arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for trivsel og udvikling. Lige nu er jeg meget optaget af inklusionsprojektet Fællesskaber For Alle. Om hvordan inklusion og trivsel hænger uløseligt sammen og skaber mere trivsel i hverdagen. Det er nogle værdier, jeg lader mig inspirere af, og som jeg vil bruge i mit arbejde i arbejdsmiljøudvalget. Kan du nævne en ting, du har været stolt af i dit hidtidige arbejde i MED-udvalget og som miljørepræsentant? Ved sidste APV var der lidt for meget fokus på det negative i MED-udvalget. Så jeg foreslog, at vi i stedet rettede opmærksomheden mod de positive linjer og undersøgte, hvordan vi i fællesskab kunne gøre mere af det, der virker. Det lykkedes mig herigennem at være med til at løfte stemningen og arbejdet i en mere positiv og konstruktiv retning. Du har et navn, der klinger udenlandsk. Hvad er din baggrund? Jeg er født og vokset op i Albanien, hvor jeg arbejdede som journalist. Igennem jobbet mødte jeg min nuværende mand og besluttede at følge med ham til Danmark. Planen var egentlig at arbejde videre som journalist, men det kunne desværre ikke lade sig gøre. Jeg valgte i stedet at blive pædagog, hvilket jeg har været meget glad for. BU Nyt Maj 2013 13