Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Relaterede dokumenter
Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Status for sygedagpengeprojektet: Aktive hurtigere tilbage!

Aktive hurtigere tilbage

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

RESSOURCE KONSULENTER

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Procedure ved sygefravær

Sygemeldt Hvad skal du vide?

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Procedure ved sygefravær

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Beskæftigelse for sygemeldte - matchning

H v i s d u b l i v e r s y g

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengereform. Hvordan håndterer IBK de nye intentioner i reformen.

Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Skabelon for fastholdelsesplan

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Information til sygemeldte

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

April Sygefraværspolitik

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Forskningsprojekt Godt tilbage til arbejde.

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression Starttidspunkt 15.3.

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Drejebog for håndtering af sygefravær

Fastholdelse via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

At gå på arbejde som psykisk syg Den 1. december 2010

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder Baggrunden for pilotprojektet Formål Målgruppe...2

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

Sygdom og job på særlige vilkår

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Hjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik.

Forslag til anlægsønsker 2017

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Er sygdom et privat anliggende?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Skabelon for fastholdelsesplan

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail

Virksomhedernes Sociale Barometer

Den gode dialog om sygefravær modellen

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Nyborg. Erfaringer med. På rette vej i job. i Jobcenter Nyborg

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Notat. Nye regler på sygedagpengeområdet De mest syge og de mindst bliver fritaget for aktivering

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

Transkript:

Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj (ca. 200 borgere) var omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig kontaktsamtale i sygemeldingsperioden max. 4 måneder 10 timers aktivering pr. uge Det aktive tilbud kunne være: Delvis raskmelding Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud Forebyggende og afklarende enkeltstående tilbud fx fysisk træning, kostvejledning, psykologhjælp mm. Side 2

Overvejelser og opmærksomhedspunkter Holdninger skal sygemeldte have fred - Hvordan imødegår vi modstand? - de politiske vinde - sagsbehandlernes og kursusledernes holdninger - samarbejdspartnernes holdninger - borgernes, familiernes og netværks holdninger Sammensætning af tilbud, der støtter sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet? - samarbejdspartnere og forventningsafstemning - meningsfyldte tilbud til personer, der skal tilbage til deres arbejdsgiver - motivationsarbejdet - fremdrift arbejde med mål Helbredsmæssige uafklarede borgere? - hvor meget lægelig afklaring er nødvendigt - kan borgeren raskmeldes inden der er sket en lægelig afklaring? - hvordan tackler vi samarbejdet med arbejdsgiver ved arbejdsfastholdelse? Side 3

Overvejelser og opmærksomhedspunkter Modstand er naturligt, når andre blander sig i vores livsførelse. Ethvert forsøg på at overtale eller presse en borger til adfærdsændringer avler modstand. Empowerment: Opgaven er at stimulere borgeren til at finde løsninger på sine problemer Undgå gode råd om, hvad der er godt for borgeren, men giv evt. råd om, hvordan han/hun kan nå sine mål (OBS: vi har et fælles mål, at borgeren bliver rask og i arbejde) Side 4

40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 4,8% 5,0% 0,0% Årsag til sygemelding i deltagergruppen 34,8% 18,3% 4,8% 3,0% 1,2% 1,0% Side 5 17,6% 14,6% hjerte, lunge og karsygdomme knælidelser og øvrige bevægelseshæmmende lidelser kroniske smerter - diffuse smerter kræft lidelser i led og muskler mave-, lever- nyre- og fordøjelseslidelser psykiske lidelser ryg og nakkelidelser andet

Faktorer, der har betydning for om belastninger resulterer i sygdom eller fravær Arbejdsmarkedet/Arb.pladsen Ansvar Arbejdspres Indflydelse Muligheder Indhold Samvær Fysiske påvirkninger Kemiske påvirkninger Psykisk arbejdsmiljø Arb.pladsen/Behandlingssystemet Kendskab til muligheder for arbejdsfastholdelse Viden om fraværets betydning for arb.fastholdelse Viden om at arbejde i sig selv kan have en gavnlig virkning for helbredelse Den enkeltes ressourcer 12 elementer fra ressourceprofilen Smertehåndtering Viden Normer Kultur Lovgivning Konjunkturer Netværks syn på fravær Reaktioner væk fra arbejdsmarkedet Fravær Krise Utryghed/frygt Manglende motivation Obstruktion Misbrug Selvdestruktiv adfærd Mistet selvtillid/ selvværd Manglende overblik Side 6

Planen for tilrettelæggelse af tilbud Tid Delvis rask Raskmelding Tilbud tilrettelægges individuelt mhp. at nedbryde faktorer/barrierer, der trækker væk fra arbejdsmarkedet og sker i tæt samarbejde med borgeren og ud fra borgerens ressourcer og behov. Borgerens plan er evalueret hver uge og ændret i forhold til behov. Vi vil arbejde procesorienteret ud fra Empowerment. Med værdsættende samtaler, vil vi give borgerne den viden, muligheder og de værktøjer, der gør dem i stand til at handle og vende tilbage til arbejdsmarkedet ud fra positiv læring. Fokus i tilbud vil bygge på vækst i erkendelse, indsigt, selvforståelse og handling. Vi arbejder ud fra, at fysisk aktivitet giver energi, overskud samt velvære og i sig selv kan bidrage til, at borgere med fysiske og psykiske problemer hurtigere kan starte i job. Side 7

Plan Arbejdsfastholdelse for arbejdsfastholdelse For alle borgere der fortsat har en arbejdsgiver (også selv om de er blevet opsagt) skal der undersøges muligheder for tilbagevenden til nuværende arbejde eller andet arbejde i virksomheden. Kursusleder laver en aftale med borgeren om en rundbordssamtale hos arbejdsgiveren. Denne samtale iværksættes straks og foreligger så hurtigt som arbejdsgiveren kan finde tid i kalenderen. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet eller evt. kan afprøves eller starte op i en anden afdeling. Der skal i samtalen udarbejdes en fastholdelsesplan. Vejledning til arbejdsgivere og medarbejdere om, hvilke muligheder loven om helbredsoplysninger giver for at tale om sygdommen og muligheden for at komme tilbage til arbejdet. Side 8

Indhold i JAT-kurset Greves basispakke er: Jobcoach kursus 2 x 3 timer om ugen Sundhedsfremmende træning 4 timer om ugen Individuel samtale hos JAT Virksomhedspraktik Hvis arbejdet genoptages med mindst 10 timer om ugen bortfalder de to førstnævnte aktiviteter. Bliver borgeren ikke parat til arbejdsmarkedet i løbet af de 12 uger, vil borgeren i samarbejde med sin rådgiver få lagt en plan for det efterfølgende aktive tilbud. Side 9

Vi forventningsafstemte med den enkelte og indgik en psykologisk kontrakt Aktiv deltagelse Ærlige og konstruktive tilbagemeldinger Ansvaret er borgerens. Vi giver viden og værktøjer de træder selv i pedalerne Eks. på metoder til afdækning af barrierer for tilbagevenden til arbejdsmarkedet Procesorienterede individuelle samtaler Spørgeskemaer i forhold til trivsel og muligheder på arbejdspladsen Spørgeskemaer i forhold til helbred. Afdække borgerens viden om hans sygdom, behandlere, hvem siger hvad, kendskab til muligheder Procesorienterede individuelle opgaver Procesorienterede gruppeøvelser Side 10

Projektresultater Greve Deltagergruppen/Kontrolgruppen 188 / 180 Raskmeldte 137 / 97 73 % / 53 % Delvis raskmeldt i perioden 59 / 32 31 % / 18 % 3 borgere er stoppet for manglende medvirken alle fordi de ikke er mødt op til 1. gangsamtalen Side 11

Tilbagefald opfølgning 8.oktober 2009 Af de 137 raskmeldte borgere har 10 været sygemeldt efterfølgende. 6 sygemeldt fra a-kassen mellem 1 og 4 uger. Alle raskmeldt inden samtale. 1 sygemeldt fra a-kasse i 4 uger. Var til samtale og syg af anden årsag. 1 borger vendt i døren 2 borgere fortsat sygemeldt (alvorlige psykiske lidelse) Side 12

Lokale mål og resultater Lokale mål og resultater Mål 1: En stigning i antallet af delvist raskmeldte med 25% i 2009 Resultat 1. jan -14. august 2009: 72% flere delvist raskmeldte blandt deltagergruppen i forhold til kontrolgruppen Mål 2: Mål 3: Den gennemsnitlige sygedagpengeperiode er 20 % kortere for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resultat 1. jan -14. august 2009: disse tal kan ikke trækkes endnu, men vi kan se, at der er 36% flere raskmeldte i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Antallet af sygedagpengemodtagere, der deltager i aktive tilbud, er større end i kontrolgruppen Resultat 1. jan -14. august 2009: 50% flere i deltagergruppen deltager i aktive tilbud Side 13

Evaluering Vi har haft ugentlige sparringsmøder om indsatsen over for den enkelte borgere. Vi har løbende ved de ugentlige samtaler spurgt ind til borgerens oplevelse af planen og forløbet. Vi har ved projektets afslutning evalueret på: hver enkelt borgers forløb hvad gik godt og hvor kan vi blive bedre? Hvad har vi lært? effekten af de forskellige tilbud fra aktører/behandlere, herunder vores egen kursusindsats samt de individuelle samtaler. arbejdsfastholdelsesdelen borgerens inddragelse, kontakten til arbejdsgiveren og herunder råd og vejledning samt løsningsforslag. Side 14

Den tidlige kontakt med arbejdsgiver og delvis raskmelding har stor betydning for tilbagevenden til arbejdspladsen og varighedens længde. Tæt samarbejde med eksterne behandlere og aktører er guld værd. Tæt samarbejde internt mellem myndighedsperson, virksomhedskonsulent, lægekonsulent og kursusleder. Den tætte borgerkontakt på motivationskurset Jobcoach i sammenhæng med de ugentlige individuelle samtaler, hvor der lægges en plan for opgaver den enkelte og evt. kursusleder skal løse inden næste møde. Dette for at sikre fremdrift i processen. Aktivitet og fysisk træning bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet uanset om det drejer sig om fysiske eller psykiske helbredsmæssige gener. Væsentlig hurtigere afklaring, så borgeren kommer videre til revalidering, fleksjob eller pension. Læring hvad virker? Side 15

Læring udviklingsområder Vi kan blive bedre til at håndtere og udfordre borgere med stress og depressioner. Her kan vi godt blive usikre. Vi kan blive bedre til at rådgive og vejlede arbejdsgivere om arbejdsfastholdelse i forbindelse med stress og depression. De pæne veltalende borgere vær obs. på at de også udfordres Vi kan blive endnu bedre til at fastholde fokus på det fremadrettede jobmæssige, coachende, anerkendende og motiverende. Det vi taler om og spørger til, bliver det, der er i fokus. Side 16

Forankring Jobcenter Greve opruster til en tidlig og aktiv indsats over for alle sygemeldte. Et særligt fastholdelsesteam med rådgivere, virksomhedskonsulenter og kursusledere skal sikre en aktiv indsats og arbejdsfastholdelse de første 26 uger ud fra de positive erfaringer og den læring, vi har opnået i projektet. Faste møder og sparring med behandlere om plan for borgerne, så vi hele tiden trækker i samme retning. Der er udarbejdet handleplaner på de områder, hvor vi ønsker at blive endnu bedre. Side 17

Spørgsmål? Side 18