PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Relaterede dokumenter
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Model for udvikling af funktionelle fødevarer til underernærede patienter

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Livskvalitet & vægtøgning

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Håndtering af multisygdom i almen praksis

OPUS. Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. 25. marts 2010

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Hvordan får man raske ældre til at træne

Patienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.

Traumatologisk forskning

OPUS et nyt sundhedsparadigme?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Multimorbiditet og geriatrisk screening

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold

Status -virker rehabilitering efter kræft

Betydning af aldring for madindkøb og måltidspraksis og for proteinindtag

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

PROTEIN og TRÆNING BYGGEKLODSER TIL MUSKLERNE

Effekt af fysisk træning ved Alzheimers sygdom: Resultater fra ADEX projektet

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?

INSTITUTFORUM 24. APRIL 2017

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Læge sessionen Årsmøde 2006 auditoriet afsnit 2121 opgang 2, 12. etage 14:00-14:15 Underernæring og immunfunktion

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Udviklingen i sundhedskompetence og adfærd hos KOL-borgere i et telemedicinsk projekt

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Afholdes på Carlsberg Akademi, Valby. Torsdag 30. april 2015

KL s Misbrugskonference

Arbejdskrav og fitness

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

Ernæring i forbindelse med træning. Mette Hansen, Lektor Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Sektion for idræt

National Klinisk Retningslinje for

Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994

Stofskifte og udviklingsforstyrrelser

Gør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab

Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet

Danske erfaringer med hjemme-niv

Styrketræning og ældre

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Niels Buus Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Familiesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Værktøj til rettidig udredning af demens. DemensDagene 7. maj 2018

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

De danske kostråd FLIK den 8. oktober Else Molander Fødevarestyrelsen

Transkript:

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU Technical Report 2007 Anbefalet protein indtag: 0.83 g/kg per dag. ~ 8-10 E% fra protein. Baseret på nitrogen balance studier Metaanalyse af Rand. et al. (Am J Clin Nutr 2003; 77:109-27). Udfordring: at identificere et protein indtag der ikke blot bidrager til at opnå og vedligeholde en passende kropssammensætning, men også bidrager til optimal helbred og velbefindende.

Nitrogen balance Nitrogen balance = N ind N ud N ind = Protein indtag/6.25 N ud = N tab i Urin + Fæces + Øvrige Ulemper ved metoden: Vanskeligt at opsamle akkurate data Nitrogen balance kan opnåes opnås efter en adaptationsperiode med en bred variation af proteinindtag.

Koncept Protein indtag Livskvalitet

Publikationer Artikel 1. Lene H. Jakobsen, Ingeborg K. Rask and Jens Kondrup. Validation of handgrip strength and endurance as a measure of physical function and quality of life in healthy subjects and patients. Nutrition 2010; 26(5): 542-550. Artikel 2. Lene H. Jakobsen, Janice M. Sorensen, Ingeborg K. Rask and Jens Kondrup. Validation of reaction time as a measure of cognitive function and quality of life in healthy subjects and patients. Nutrition (2010); 27(5):561-70. Artikel 3. Lene H. Jakobsen, Jens Kondrup, Thomas M. Larsen and Arne Astrup. Effect of a high protein diet versus a normal protein diet on muscle function, reaction time and bio impedance analysis: a 6-month randomised controlled dietary intervention trial in obese subjects. Udkast af manuskript. Artikel 4. Lene H. Jakobsen, Jens Kondrup, Maria Zellner, Inge Tetens and Erich Roth. Effect of a high protein diet on physiological functions: a randomised controlled dietary intervention trial in healthy men. Clin Nutr. 2011 Jun;30(3):303-11.

Artikel 1 Formål: At undersøge de mulige begrebsmæssige relationer mellem muskelfunktion (objektive målinger) og den fysiske del af SF-36 (subjektiv vurdering) i henholdsvis raske forsøgspersoner og patienter (både i og uden for ernæringsmæssig risiko).

Fysisk aktivitet Mobilitet Håndgribestyrke & -udholdenhed

Artikel 1: Håndgribestyrke er relateret til mobilitet Raske (N=92) Patienter (N=45) 9 25 TUG-Mobility (sec) 8 7 6 5 4 r = -0.31 p = 0.003 TUG-Mobility (sec) 20 15 10 5 r = -0.59 p < 0.0001 3 0 20 40 60 80 Handgrip Strength (kg) 0 0 20 40 60 80 Handgrip Strength (kg)

Artikel 1: Håndgribestyrke er relateret til livskvalitet A B Physical Component Summary 60 40 20 0 0 20 40 60 80 Handgrip Strength (kg) r = 0.38 p < 0.01 Mental Component Summary 80 60 40 20 r = 0.32 p < 0.01 0 0 20 40 60 80 Handgrip Strength (kg) Håndgribestyrke Livskvalitet (Norman et al. Clin Nutr 2008;27:48-56)

Artikel 1: Konklusion Håndgribestyrke er valid som måling for mobilitet hos både raske og patienter. Håndgribestyrke er relateret til både den fysiske og mentale komponent i livskvalitet. Metode til måling af udholdenhed virker lovende, men hard-waren kræver yderligere bearbejdning.

Artikel 2 Formål: At undersøge de mulige begrebsmæssige relationer mellem kognitiv funktion (objektive målinger) og den mentale del af SF- 36 (subjektiv vurdering) i henholdsvis raske forsøgspersoner og patienter (både i og uden for ernæringsmæssig risiko).

Kognitiv funktion Reaktions tid

Reaktionstid er relateret til kognitiv funktion Raske (N=130) Patienter (N=70) Addenbrooke Cognitive Examination 100 90 80 70 60 r = -0.44 p < 0.001 50 100 150 200 250 Continuous Reaction Time (ms) Addenbrooke Cognitive Examination 100 r = -0.43 p < 0.001 80 60 40 20 0 400 500 600 700 800 900 GoNoGo (ms)

Artikel 2: Livskvalitet hos patienter Best health Norm based scales Poorest health 60 40 20 0 Physical Component Summary Mental Component Summary * * * Social Functioning Physical Functioning Role Physical Bodily Pain General Health Vitality * ** ** Role Emotional Mental Health Danish norm US norm NRS < 3 NRS 3 NRS = Nutritional Risk Screening (Kondrup et al. Clin Nutr 2003;22:415-21.)

Reaktionstid er relateret til den fysiske komponent i livskvalitet. A Physical Component Summary 60 40 20 0 200 300 400 Intrinsic Alertness (ms) r = - 0.38 p < 0.05 B Physical Component Summary 60 40 20 0 r = - 0.42 p < 0.001 200 300 400 500 Phasic Alertness (ms)

Artikel 2: Konklusion Reaktionstid er relateret til global kognitiv funktion Reaktionstid er relateret til den fysiske, men ikke den mentale komponent i livskvalitet.

Delkonklusion Håndgribestyrke og reaktionstid er valide mål for mere globale tests af henholdsvis muskel og kognitiv funktion. Endvidere er håndgribestyrke og reaktionstid relateret til livskvalitet. Men giver mere protein bedre muskel funktion og kognitiv funktion?

25-10-2011

Artikel 4 Formål: At undersøge effekten af normal versus høj protein diæt på bl.a. Muskel- og kognitiv funktion hos raske unge mænd. Jakobsen LH et al. Clin Nutr. 2011 Jun;30(3):303-11.

Studiedesign Studie 4 Randomiseret interventionsstudie med komplet diætetisk kontrol og parallelt design med raske unge mænd. Screening Randomisering Start runin Baseline Afslutning Run-in periode Interventions periode Uge -8 Uge -2 3-d kostreg. 3 d-u opsamling Uge -1 Uge 0 Måling af fysiologiske funktioner og blodprøver (Dag 1) 3 d-u opsamling (Dag 1-3) Uge 3+1 Måling af fysiologiske funktioner Blodprøver 3 d-u opsamling

Metode Jakobsen LH et al. Nutrition 2010; 26: 542-550 Jakobsen LH et al. Nutrition 2010; 27(5):561-70.

Resultater & Diskussion Proteinbalance 1.0 0.8 1.5 g protein/kg per day 3.0 g protein/kg per day g protein/kg/d 0.6 0.4 0.2 0.0-0.2 Wk 0 NP Wk 3 Wk 0 HP Wk 3 Jakobsen LH et al. Clin Nutr. 2011 Jun;30(3):303-11.

Effekt af høj protein diæt på mental funktion Studie 4 600 TAP Go/no go End of study (ms.) 550 500 450 400 350 350 400 450 500 550 600 Baseline (ms.) 15 E% protein 30 E% protein Go/No-Go justeret for baseline værdier ved GLM/ANCOVA p=0.015

Effekt af høj protein diæt på p-amino syrer Total P-aminosyrer var uforandret, men høj protein gruppen havde signifikant øget P-Phenylalanin samt P-BCAA

Effekt af høj protein diæt på muskel funktion og mental funktion hos underernærede patienter. Muskelfunktion: Èt randomiseret kontrolleret studie med ernæringsintervention på 3 mdr har vist positiv sammenhæng mellem protein indtag og forandring i håndgribestyrke. (Norman K. Et al. Clinical Nutrition (2008) 27, 48 56) Mental funktion: Ingen studier af proteins effekt på underernærede patienter 25-10-2011

Take home messages Håndgribestyrke og reaktionstid er valide som målinger for henholdsvis mobilitet og kognitiv funktion. Håndgribestyrke er relateret til den fysiske komponent i SF-36. Reaktionstid er ikke relateret til den mentale komponent i SF-36. Højt protein indtag forbedrer kognitiv funktion målt ved reaktionstid hos raske, unge mænd.

Tak til Jens Kondrup Thomas M. Larsen Janice M. Sorensen Søren Andresen & John G. Lind Kira H.B. Hamann, Karina G. Rossen & Charlotte Kostecki Ingeborg Rask, Fatma Al-Abaiji & Birgitte Jensen Bettina Mirasola & Hanne Jensen Inge Tetens, Erich Roth, Maria Zellner & Rita Bababeluk Tony Talluri; Akern Grethe Andersen; Danish Meat Association Afdelingerne gas.kir., onk. & intern med. på Rigshospitalet Forsøgspersoner Kollegaer, Nathalie & Lone, Berit, Helle og Jens Rikardt Venner & familie Esben, William & Rosa

Tak for opmærksomheden