PROFESSIONSBACHELOR I SYGEPLEJE

PROFESSIONSBACHELOR I SYGEPLEJE HVORDAN OPLEVER BØRN, AT VÅGNE OP AF ANÆSTESI? Studerende: Eglé Mørk Vejleder: Isabell Friis Madsen cand cur og adjunkt Modul 14 Hold: Fag: Bachelorprojekt Antal Tegn: 59.973 Dato 06/06-2011 VIA UNIVERSERTY COLLEGE SYGEPLEJERSKE UDDANNELSEN I RANDERS ØSTERVANGSVEJ 26E, 8900 RANDERS C

Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA Universerty College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato: EGLÉ MØRK VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 2

RESUMÉ BAGGRUND Baggrund for denne opgave er, at under modul 13, var jeg tilknyttet en opvågningsafdeling. Her observerede jeg børn, efter tonsillektomi og hæftede mig ved deres reaktioner. Mit ophold på opvågningsafdelingen gjorde indtryk og har ført mig til undren, hvordan oplever børn, at vågne op af anæstesi? Og hvilken betydning tillægger de, denne oplevelse? Formålet med opgaven er, at få indblik i børns oplevelse af, at vågne op af anæstesi. PROBLEMFORMULERING Hvordan oplever børn, at vågne op af anæstesi efter tonsillektomi. METODE Jeg har valgt, at foretage en empirisk studie baseret på kvalitative semistrukturerede interviews af børn, som har været igennem tonsillektomi. Den kvalitative metode er udspring i den humanistiske forskningstradition. Humanvidenskaben er det grundlæggende for, at forstå mennesket, som et bevidst subjekt med tanker og følelser. Derfor har jeg valgt denne tilgang, da jeg gerne vil have indsigt i, hvordan børn oplever, at vågne op af anæstesi. Til analyse af interview har jeg anvendt meningskondensering ifølge Kvale og Brinkmann. RESULTAT Børnenes udsagn blev inddelt i tre temaer postoperativ smerte og PONV, forældrenes tilstedeværelse og det positive ved situationen. Til bearbejdelsen af empiri har jeg anvendt Aaron Antonovsky, Janice Morse, Jean Piaget og teori om familiecentreret sygepleje. Undersøgelses resultater indebære at børnene oplevede smerte og PONV postoperativt. Børnene var i samme situation, men oplevede det på forskellig vis. På trods af smerte og forældrenes manglende tilstedeværelse, gav børnene udtryk for, at der var nogle positive elementer under forløbet. VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...6 2. PROBLEMBESKRIVELSE...6 2.1 BØRN PÅ SYGEHUS...7 2.2 TONSILLITIS...7 2.3 TONSILLEKTOMI...8 2.4 ANÆSTESIENS PÅVIRKNING AF BARNET...9 2.5 SYGEPLEJERSKENS ROLLE I FORHOLD TIL BØRN SOM SKAL HAVE UDFØRT EN TONSILLEKTOMI... 11 2.6 BØRNS REAKTIONER PÅ INDLÆGGELSE... 12 2.7 BØRNS UDVIKLING... 13 2.7.1 Piagets fire stadier i udviklingsteorien... 13 3. AFGRÆNSNING... 14 4. PROBLEMFORMULERING... 15 5. VALG AF METODE... 15 5.1 METODISK TILGANG... 15 5.2 VIDENSKABSTEORETISKE METODE... 16 5.3 SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEW... 17 5.3.1 Tematisering... 18 5.3.2 Design... 18 5.3.3 Interview... 18 5.3.4 Transskription... 19 5.3.5 Analyse... 19 5.3.6 Verifikation... 19 5.3.7 Rapportering... 20 5.4 PRÆSENTATION AF INFORMANTERNE... 20 5.5 INKLUSION OG EKSKLUSIONS KRITERIER... 20 5.6 ETISKE OVERVEJELSER... 21 5.7 LITTERATURSØGNING... 22 5.8 ANALYSE METODE... 23 5.9 PRÆSENTATION AF ANALYSEFUND... 23 5.10 PRÆSENTATION AF TEORETIKER OG TEORIER... 23 5.10.1 Jean Piaget... 24 VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 4

5.10.2 Familiecentreret sygepleje... 24 5.10.3 Janice Morse... 25 5.10.4 Aaron Antonovsky... 25 5.10.5 Andet viden... 26 6. BEARBEJDELSE AF ANALYSEFUND... 26 6.1 POSTOPERATIV SMERTE OG PONV... 27 6.2 FORÆLDRENES TILSTEDEVÆRELSE... 29 6.3 DET POSITIVE VED SITUATIONEN... 33 7. DISKUSSION AF METODE... 36 8. KONKLUSION... 39 9. PERSPEKTIVERING... 40 LITTERATURLISTE... 41 BILAGSFORTEGNELSE A. ANSØGNING OM TILLADELSE B. SAMTYKKEERKLÆRING C. INFORMATION OG FORESPØRGSEL D. INTERVIEWGUIDE E. SKRIFTLIG MATERIALE F. SØGNING OG ANTAL HITS VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 5

1. Indledning Denne projekt vil omhandle børn og hvordan de oplever, at vågne op af anæstesi. Min baggrund, for beskæftigelse af denne problemstilling: Under modul 13, var jeg tilknyttet en opvågningsafdeling. Selvom mit fokus, på daværende tidspunkt var noget helt andet, kunne jeg alligevel ikke undgå, at observerer flere børns ankomst til afdelingen samt deres reaktioner, efter en tonsillektomi. Disse var vidt forskellige efter børnenes alder. Nogle børn var dybt ulykkelige og utrøstelige, når de var ved, at vågne op af anæstesien, selvom mor og far var tilstede hos dem (Moules & Ramsay 2008s.295). Andre var ulykkelige og var alene på afdelingen i noget tid, før deres forældre ankom. Sygeplejerskerne prøvede, at berolige børnene, så godt de kunne. Når tiden forløb, børnene vågnede og klarede mere op, ændrede deres reaktion sig også. Det barn, jeg havde set, kort tid for inden, som var dybt ulykkelig og påvirket af situationen, ændrede sig og virkede tryk med en is i hånden. Mit ophold, observationer og indtryk på opvågningsafdelingen, har ført mig til undren, hvordan oplever børn, at vågne op af anæstesi? Og hvilken betydning tillægger de, denne oplevelse? 2. Problembeskrivelse På baggrund af min indledning, vil jeg uddybe problematikken om børn, der indlægges med henblik på tonsillektomi. Jeg er især optaget af, at undersøge hvordan børn oplever det, at vågne op af anæstesi. I problembeskrivelsen vil jeg, beskrive de emner som vedrører børn, i forbindelse med tonsillektomi, dette vil jeg gøre for, at skabe overblik, over den situation børnene befinder sig i. Først vil jeg beskrive børns akutte og ikke akutte indlæggelser på de danske sygehuse, herunder vil jeg inddrage den procentvise fordeling, indlæggelses former og årsager. Derefter tonsillitis forekomst og årsager. Dernæst tonsillektomi af børn, deres forløb, anæstesiens påvirkning af børn, her under anæstesi metoder VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 6

og lægemidler samt det postoperative forløb. Så vil jeg, beskrive sygeplejerskens rolle, i forhold til de børn, som er henvist med henblik på tonsillektomi samt inddrage begrebet familiecentreret sygepleje. Det følgende afsnit, vil omhandle børns reaktion på sygehus indlæggelse og til sidst barnets intellektuelle udvikling ifølge Jean Piaget. 2.1 Børn på sygehus Der er omkring 109.000 børn under 14 år som indlægges årligt i Danmark. Langt størstedelen af disse indlæggelser, ca. 75% sker akut (Jørgensen & Bondesen 2005s.162). Andre indlæggelser er planlagte, nogle børn indkaldes fra sygehuse efter henvisning, det kan f.eks. være fra alment praktiserende læge, for at barnet kan blive undersøgt og få af- eller bekræftet en evt. mistanke om sygdom (Ibsen, Talbro & Aastrup 2000s.17). Der er sket en del ændringer, i forholdt til indlæggelses former og varighed. Indlæggelsesvarighed er blevet markant reduceret, dette skyldes bedre behandlingsmuligheder, bedre vejledning og information af forældre. Hvilket betyder, at de kan varetage en evt. behandling, observation og pleje i hjemmet. Indlæggelsesformerne har ændret sig med henblik på at tilgodese barnets og familiens behov, så ophold på sygehuset bliver kortest muligt (Ibsen, Talbro & Aastrup 2000s.15). Årsag til indlæggelser, er hyppigst infektionssygdomme, lungesygdomme samt øre-, næse-, halssygdomme. I 2002 var 35% af akutte indlæggelser forårsaget af disse. Den hyppigste diagnose, ved ikke akutte indlæggelser var igen øre-, næse-, halssygdomme, som udgjorde 20% (Jørgensen & Bondesen 2005s.164). Det følgende afsnit vil omhandle tonsillitis, det er en af de sygdomme, som er hyppig årsag til indlæggelse både akut og ikke akut. 2.2 Tonsillitis Hvert år henvender ca. 1,2 million dansker sig, hos alment praktiserende læge med ondt i halsen. Heraf skyldes ca. 400.000 af tonsillitis som er forårsaget af VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 7

bakterier, resterende og langt de fleste tilfælde, er forårsaget af virus (Statens serum institut 2010). Tonsillitis kaldes også pharyngitis eller tonsillitis acuta, det er en akut infektion af slimhinden i pharynx og på tonsillerne. Symptomerne kan i nogle tilfælde være lette, men i andre kan patienterne klage over svære synkesmerter, høj temperatur, kulderystelser og almen utilpashed. Sygdommen findes i hele verden, og forekommer hyppigst i den kolde årstid, hvor alle alders grupper kan rammes. Diagnosen stilles ofte, på baggrund af det kliniske billede samt ved en svælgpodning og dyrkning. Herefter kan man konstatere, om infektionen er forårsaget af bakterie eller vira (Andersen 2005s.237). Hos nogle patienter, forekommer recidiverende tonsillitis acuta, børn udvikler hyppigst den hypertrofe form. Som er kendetegnet ved forstørrede tonsiller og kan give synkeproblemer, dårlig ånde, stemmeforandringer og forstyrret nattesøvn pga. søvn apnø. Ved hypertrofisk tonsillitis overvejes tonsillektomi, hvor begge tonsiller fjernes, ved operation under fuld anæstesi (Mirz 2005s.482). I det følgende afsnit, vil jeg beskrive tonsillektomi af børn, herunder risici samt det postoperative forløb. 2.3 Tonsillektomi Som tidligere nævnt, er tonsillektomi en operation, hvor begge tonsiller bliver fjernet under fuld anæstesi. Formålet med operationen er, at undgå recidiverende tonsillitis acuta og minimere symptomerne. Ved alle operationer, skal patienterne være fastende. Inden operationen er det hyppigt, at børn får præmedicin som suppositorium i form af stesolid, det bliver vanligvis administreret ca. halv til hel time før operationen. Derudover får børn, en lokalbedøvende creme/plaster på for, at mindske ubehag ved dropanlæggelse (Odense Universitetshospital 2011). De fleste afdelinger opfordrer, at den ene eller begge forælder følger med barnet, på operationsgangen og er med under induktionen. Når barnet er lagt i narkose, bliver forældrene henvist, anden sted under operationen (Henneberg, Andersen, & Svejgaard 2004s.3). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 8

En tonsillektomi varer ca. en time og operationen foregår gennem munden. Efterfølgende vil der være et åbent sår i pharynx, som vil hele i løbet af en til to uger, der kan også forekomme ømhed i tunge og kæbeled fordi munden har været spærret op under operationen. (Odense Universitetshospital 2011). Når operationen er oversået, og barnet er vågnet op efter narkosen, vil barnet blive forflyttet til opvågningsafdeling, herefter vil der blive kaldt efter forældrene. Når barnet er tilstrækkeligt vågent, det vil sædvanligvis ske i løbet af en til halvanden time, vil barnet og forældrene blive forflyttet til børneafdelingen (Henneberg, Andersen, & Svejgaard 2004s.3). Alle operationer er forbundet med risici, og tonsillektomi er ingen undtagelse, komplikationer ved tonsillektomi er dog sjældne. Der er risiko for blødning, i den første postoperative døgn hvor man anbefaler hospitalsindlæggelse, og risiko for blødning ca. en uge efter operationen, hvor sårskorpen løsner sig. Men der er også risiko for infektion i operationssåret, samt risiko ved narkosen (Odense Universitetshospital 2011). Efter operationen skal hovedgæret være eleveret, for at undgå hævelse i og omkring operationssåret. Is er med til, at sænke hævelsen og kan samtidig virke smertelindrende. Det er dog ikke nok med is for at dække smerterne, da der vil altid være smerter, forbundet med et operationssår, og det er derfor også nødvendigt med smertebehandling. Smerter i halsen, vil have en varierende styrke og smerterne kan trække op til ørerne, dette er helt almindeligt, i op til 14 dage efter operationen (Odense Universitetshospital 2011). Det næste afsnit vil omhandle anæstesi tilsyn, anæstesi metoder, lægemidler og anæstesiens påvirkning af barnet. For at kunne udøve den optimale sygepleje er det relevant at vide anæstesiens påvirkning af barnet. 2.4 Anæstesiens påvirkning af barnet Før operation vil der være en præoperativ tilsyn, hvor formålet er, at vurdere barnets helbredstilstand og planlægge anæstesien, til det aktuelle indgreb. Derudover vil man vurdere, barnets psykiske tilstand samt informere og forberede barnet og forældrene på forløbet (Henneberg & Hansen 2008s.67). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 9

Nogle børn kan blive meget urolige under anæstesiinduktion, men ofte falder barnet meget brat i søvn. Nogle forældre kan give udtryk for, at disse reaktionen på barnet har virket skræmmende, derfor er det vigtigt, at forældrene er velinformeret om disse virkninger af anæstesimidlerne (Henneberg & Hansen 2008s.77). I opvågnings afdelinger, bør man tænke på, at børn eller voksne ikke skal udsættes for ubehag, i form af stærkt lys, støjende omgivelser, blive udsat for hurtige berøringer eller andre sansepåvirkninger. Der kan også forekomme tilstande, som agitation og delirium i opvågningsfasen, tilstande er hyppige og afhænger bl.a. den anvendte anæstesimetode, anæstesilægemidler og barnets alder. Forældrenes tilstedeværelse, er vigtig når barnet vågner, de kender barnets behov bedst og giver den bedste trøst (Henneberg & Hansen 2008s.272). Der er forskellige former for anæstesimetoder, hyppigt anvender man inhalationsanæstesi til induktion. Hertil kan man anvende sevofluran og desfluran, forekomst af opvågningsdelirium er hyppig især ved sevofluran. Man anvender intravenøse anæstetika, til anæstesiinduktion og vedligeholdelse af anæstesien, under operationen. Her anvender man lægemidler propofol og tiopental. I forbindelse med et kirurgisk indgreb, vil man anvende opioider sammen med anæstesi. Fentanyl er det hyppigst anvendte opioid, i forbindelse med generel anæstesi (Henneberg & Hansen 2008s.37). Som tidligere nævnt, er anæstesiens påvirkning af børn, afhængig af deres alder. Dette skyldes vækst og udvikling, påvirker den måde lægemidler absorberes, distribueres, metaboliseres og elimineres. Årsager til at lægemidler virker anderledes på børn end voksne skyldes bl.a. børns proteinbindingskapacitet er mindre, børn består af meget vand, mindre fedtvæv og muskelvæv. Derudover er børns lever og nyrer umodne, især hos de mindre børn, og dette er med til at nedsætte, lægemidlers metabolisme og dermed forsinke eliminationen (Henneberg & Hansen 2008s.35). Det næste afsnit, vil omhandle sygeplejerskens rolle i forhold til børn, som er indlagt på sygehuset med henblik på tonsillektomi. Her vil jeg, beskrive sygeplejerskens forskellige funktioner, under forløbet og inddrage begrebet familiecentreret sygepleje. VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 10

2.5 Sygeplejerskens rolle i forhold til børn som skal have udført en tonsillektomi Sygeplejersker møder patienter, som skal have foretaget tonsillektomi, fra starten i sygdomsforløbet. Det kan allerede være hos den alment praktiserende læge, hvor der ofte er sygeplejersker ansat, for at varetage undersøgelser, prøvetagninger m.m. Sygeplejersker møder, patienter til forundersøgelse på øre-, næse-, halsafdelinger. Hvor de tager imod patienterne, assistere lægen ved forundersøgelsen, giver information og vejledning til patienter om operationen (Regionshospital Randers og Grenå 2011). Sygeplejersken tager, imod patienter på operationsdagen og hjælper patienterne med, at gøre sig klar inden operation. Det er sygeplejerskens opgave, at informere og vejlede forældrene, samt støtte de forældre, der kan have det svært med, at deres barn skal i narkosen og opereres (Henneberg, Andersen, & Svejgaard 2004s.3). Under operationen er der ofte tre sygeplejersker tilstede, en anæstesisygeplejerske som observerer og dokumenterer patientens tilstand under operationen, en operationssygeplejerske som assisterer lægen samt varetager den sterile funktion og en sygeplejerske der varetager gulvfunktionen, det indebære dokumentation samt assistance til operationssygeplejerske (Regionshospital Randers og Grenå 2011). Efter operationen, når barnet er vågnet, er det anæstesisygeplejersken som følger barnet over på opvågningsafdelingen, i samarbejde med portør. På opvågningen møder barnet andre sygeplejersker, som vil varetage observationer, monitoreringer, dokumentation og pleje. Det er sygeplejersker på opvågningen, der ringer til forældre og informere, om barnets ankomst. Når barnet er tilstrækkeligt vågent, vil det sammen med forældrene, blive forflyttet til sengeafdeling som ofte er børneafdeling. På børneafdelingen er det sygeplejersken, i samarbejde med forældrene, varetager pleje og pasning af barnet. Sygeplejersken tilrettelægge dagens forløb, observerer, dokumentere, informere og vejlede forældrene (Rigshospitalet 2011). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 11

Det er en grundlæggende del, af det at være forældre, at deltage og tage ansvar for barnets sundhed og velvære også under sygdom. Begrebet familiecentreret sygepleje indebærer samarbejde mellem forældre og plejepersonale. Hvor sygeplejersker involverer og delagtiggøre forældrene i pleje af barnet. Denne tankegang arbejder, de fleste pædiatriske afdelinger udefra (Smith & Coleman 2010s.3). Det særlige ved sygepleje til børn er, at sygeplejen også er rettet mod forældrene. Forældrene til et indlagt barn kan have stor usikkerhed, forbundet med indlæggelsen, da de er udenfor deres vante rammer og miljø. Derfor stilles der krav til sygeplejersken om vejledning, information og inddragelse af forældrene i plejen af deres barn. Tanken med familiecentreret sygepleje er, at sygeplejersken skal tage udgangspunkt i den individuelle families situation, hvor hun ser familien som en helhed og tager højde for deres behov (Smith & Coleman 2010s.64). På baggrund af tonsillektomi forløb, vil jeg, i det følgende afsnit beskrive, børns reaktioner på sygehus indlæggelse. Dette er relevant at belyse, da det er børnene, som gennemgår tonsillektomi forløb. Derudover er det vigtigt, at tage højde for evt. senere reaktioner. 2.6 Børns reaktioner på indlæggelse Børn er sårbare, i ukendte situationer eller når de befinder sig i ukendte omgivelser, som ved sygehus indlæggelse. Selvom indlæggelsen er forberedt og planlagt, kan det alligevel medføre en stress påvirkning af barnet. En vis mænge stress er nødvendig for udvikling og modning, men en sygehusindlæggelse er en betydelig ydre stressfaktor. Belastningen skyldes til dels sygdommen eller behandlingen men også det, at barnet skal forholde sig, til mange fremmede mennesker, i uvante omgivelser. Som tidligere nævnt, en vis mængde stress er nødvendig for barnets udvikling, men det må ikke overskride barnets evne, til at mestre den. Det psykiske forsvar til, at håndtere stress kan være regression. At barnet regredierer betyder det at det søger tilbage til et tidligere udviklingstrin for at finde tryghed i noget kendt (Ibsen, Talbro & Aastrup 2000s.18). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 12

Afhængig af alder, kan børn have svært ved, at udtrykke ubehag eller vanskeligheder, dette kan komme til udtryk som psykosomatiske reaktioner. Hos mindre børn kan det være spise- eller trivselsproblemer, de lidt større børn kan klage over mave- og hovedpine (Jørgensen & Bondesen 2005s.196). Børn der umiddelbart har haft, et ukompliceret indlæggelses forløb, kan efter hjemkomsten reagere ved, at være morsyge, ængstelige eller have mareridt om natten. Derfor skal forældre forberedes på, at reaktionen kan træde frem efter udskrivelsen, især hos de mindre børn. For at bearbejde oplevelsen, af et sygehusindlæggelse kan sygeplejersken råde forældrene til, at lege hospital eller tegne tegninger fra og om sygehuset. Dette kan være med til, at hjælpe børnene med, at udtrykke og bearbejde følelser og tanker, på en sund måde (Ibsen, Talbro & Aastrup 2000s.18). Reaktioner på sygehus indlæggelse kan være forskelligt fra barn til barn. Børns reaktion på sygehus indlæggelse, er afhængig af deres alder samt psykologiske udvikling. Derfor vil jeg, i det næste afsnit beskrive børns udvikling, hvor jeg vil anvende Jean Piagets teori om barnets intellektuelle udvikling. 2.7 Børns udvikling Den schweiziske psykolog Jean Piaget, har beskæftiget sig med barnets intellektuelle udvikling. Hans teori, er stadig anvendelig pga. den omfattende viden, på specifikke niveauer af barnets udvikling. Omsorg, kontakt alderssvarende stimulering og regelmæssighed er vigtige fundamenter, for barnets normale udvikling. Piagets teori om barnets intellektuelle udvikling, beskrives i fire stadier. (Piaget 1992s.9). 2.7.1 Piagets fire stadier i udviklingsteorien Hoved inddeling af stadier i Piagets udviklingsteori fra fødsel til voksen alder: 1) Stadium: Den senmotoriske periode, 0 ca.2 år: Det der sanses eksistere. De første leveår, er helt grundlæggende for barnets erkendelsesudvikling. Det erkender på meget konkret måde, ved at have tingende i hænderne (Piaget 1992s.12). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 13

2) Stadium: Den præoperationelle periode ca. 2 6/7 år: På nuværende tidspunkt, kan barnet i stigende grad tænke over sine handlinger. Legen udvikles via symbolleg, paralelleg og fantasileg. Barnet opnår en større social forståelse og dermed indlevelsesevne, dette sker pga. legens øgede krav til et socialt samspil (Piaget 1992s.20). 3) Stadium: Den konkret-operationelle periode 6/7 11/12 år: På denne stadie, er barnet i stand til, at gennemføre en indre logisk tænkning dvs. operationer, inden for overskuelige og konkrete rammer (Piaget 1992s.40). 4)Den formelt-operationelle periode 11/12 15 år. Den unge kan tænke logisk, om abstrakte situationer dvs. danne sig teorier om ting og situationer som f.eks. filosofiske og religiøse spørgsmål. Dermed er der mulighederne for at fungere som en selvstændig person med egne meninger (Piaget 1992s.60). 3. Afgrænsning Essensen af det, jeg vil undersøge er, hvordan oplever børn, at vågne op af generel anæstesi. Grunden til jeg valgte, at tilføje tonsillektomi er, at de fleste operationer, foretages på i øvrigt raske børn, dvs. børn der ikke er kronisk- eller uhelbredeligt syge, da der er nogle helt andre problemstillinger og overvejelser, at tage højde for i den forbindelse. Jeg kunne have valgt, børn med en anden og mindre operativ indgreb under generel anæstesi, som f.eks. dræn anlæggelse eller øre korrektion. Det har jeg bevidst fravalgt på baggrund af, disse indgreb ofte foregår ambulant, hvor patienterne bliver udskrevet til hjemmet fra opvågningsafdelingen. Ved tonsillektomi anbefaler man, at patienterne bliver på sygehuset i det første postoperative døgn pga. blødningsrisiko. Dette giver bedre mulighed for, at udføre en undersøgelse. Jeg vil beskæftige, med børn mellem 6-11 år. Ifølge Piaget er skolebarnets sprog udviklet, barnet kan gennemføre en indre logisk tænkning, det kan fungere socialt VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 14

og selvstændigt, samt det er i stand til at tænke i fortid, nutid og fremtid (Piaget 1992s.43). Det er relevant for sygeplejefaget, at klarlægge og beskrive hvordan børn oplever, at vågne af generel anæstesi, da denne viden kan modvirke evt. uhensigtsmæssige konsekvenser, for børn på sigt. 4. Problemformulering Min problembeskrivelse og afgrænsning, har ledt mig frem til følgende problemformulering: Hvordan oplever børn mellem 6-11 år, at vågne op af anæstesi efter tonsillektomi? 5. Valg af metode I dette afsnit, vil jeg beskrive, mit valg af metode i forhold til problemformuleringen. 5.1 Metodisk tilgang For at få besvaret min problemformulering, har jeg valgt, at foretage en empirisk studie baseret på kvalitative semistrukturerede interviews med børn, som har været igennem tonsillektomi. Det kvalitative forsknings interview forsøger, at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening der knytter sig, til deres oplevelser (Kvale og Brinkmann2008s.41). Den kvalitative metode er udspring i den humanistiske forskningstradition. Humanvidenskaben er det grundlæggende for, at forstå mennesket, som et bevidst subjekt med tanker og følelser (Birkler 2005s.93) Derfor har jeg valgt denne tilgang, da jeg gerne vil have indsigt i, hvordan børn oplever det, at vågne op af anæstesi, efter tonsillektomi. VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 15

5.2 Videnskabsteoretiske metode Som videnskabsteoretisk metode, vil jeg benytte hermeneutik, som er en filosofisk tradition inden for humanvidenskaben. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Der er to grundlæggende spørgsmål inden for hermeneutikken, den ene er forståelsens egenart, dvs. vores væren i verden og den anden handler om metoden, dvs. hvordan vi opnår forståelsen (Birkler 2005s.95). Forståelsen opnås gennem for-forståelsen, dvs. den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen, som også kaldes fordomme. De fordomme er både bevidste og ubevidste, når man er bevidst om sine fordomme, har man mulighed for, at få dem be- eller afkræftet og på den måde opnå en forståelse. Fordomme menes positivt, det er forventninger og formeninger, som kendetegner vores måde, at være til stede på. Disse fordomme, er dannet og påvirket af personlige erfaringer, hverdags viden og videnskabelig viden (Birkler 2005s.96). Vores for-forståelse med alle fordomme skaber en samlet horisont, det er udefra forståelseshorisonten som alt bliver fortolket. Dvs. at enhver tilgang til verden, bliver fortolket gennem den horisont, når vi vil forstå noget, vil vi altid begynde med, forståelseshorisont hvorfra verden ses. For at danne en ny forståelse, på baggrund af ens forståelseshorisont, er man nød til at tænke forståelsens cirkularitet: Det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår. (Birkler 2005s.98). Dette henviser til hermeneutikkens centrale nøgleord, den hermeneutiske cirkel, som henviser til forståelsens cirkularitet. Dvs. den grundlæggende tanke består af, forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor dele kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt. For at opnå delforståelse, skal man være bevidst om sine fordomme, så man kan få dem be- eller afkræftet, på baggrund af ens helhedsforståelse og dermed opnår man en ny delforståelse. Dette er med til, at give en mere nuanceret billede af det, man gerne vil forstå, da delforståelse kan revidere helhedsforståelse. Hver gang en delforståelse får lov til, at revidere helhedsforståelsen, vil der være en horisontsammensmeltning (Birkler 2005s.97). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 16

Horisontsammensmeltning vil sige, at lade dialogen være vejen til ny viden, man skal forsøge, at forme samtalen og stille de spørgsmål til det, som man ikke forstår, derudover skal man tillade, at det uforståelige er meningsfuldt. Horisontsammensmeltning skal ikke forstås, som to personer kopier samme identiske horisonter, men i stedet som, når to horisonter oplyser noget, i det samme lys (Birkler 2005s.101). En stor del af min for-forståelse, er skabt på baggrund af min problembeskrivelse. Som tidligere nævnt, er den også skabt og påvirket af mine personlige erfaringer, hverdags viden, videnskabelig viden og gennem min uddannelse som sygeplejestuderende. Det er ikke muligt, at være fuldstændig bevidst om sin forforståelse (Birkler 2005s.96), men jeg vil forsøge, at være opmærksom på den og anvende den, ved at sætte den i spil, hvor jeg vil være åben og udmyg, over for en afkræftelse af min for-forståelse, så den ikke spolerer min informanters udsagn. 5.3 Semistrukturerede interview Et interview er en samtale, der har en struktur og formål, der bygger på dagliglivets samtaler, men er en professionel samtale. Hvor der dannes viden, i samspil eller interaktion mellem intervieweren og den interviewede. Et interview er i bogstaveligste forstand, et inter view, dvs. en udveksling, af synspunkter mellem to personer, der taler sammen om et emne af fælles interesse (Kvale & Brikmann 2008s.18). Et kvalitativ semistrukturerede interview forsøger, at forstå temaer fra den daglige livsverden, ud fra interviewpersoners egne beskrivelser og perspektiver. De indhentede oplysninger fra interviewpersonernes livsverden, har til formål, at man kan fortolke betydning, af de beskrevne fænomener. Semistrukturerede interview henviser til, at det hverken er åben samtale eller et lukket spørgeskema, men hvor intervieweren udfører undersøgelsen, udefra en interviewguide, som fokuserer på bestemte emner og indeholder forslag til spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2008s.44). Jeg har valgt at anvende Kvale og Brinkmanns teoretiske aspekter, for udførslen af interviewet, som er inddelt i syv faser (Kvale & Brinkmann 2008s.122). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 17

Her vil jeg beskrive, hvordan jeg udførte mit interviewet: 5.3.1 Tematisering Tematisering indebære, at undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan dvs. før metoden stilles (Kvale & Brinkmann 2008s.122). Gennem min litteratur søgning, indledning, problembeskrivelse, afgrænsning og problemformulering, har jeg fået afdækket problemområdet og præciseret hvilket område, jeg vil beskæftige mig med. Jeg har valgt, at foretage en empirisk studie baseret på kvalitativ semistrukturerede interview undersøgelse, der omhandler børn og deres oplevelse i forbindelse med, at vågne af anæstesi, efter tonsillektomi. Det har jeg gjort, fordi jeg vil gerne have et indblik, i børnenes livsverden og den situation, de netop har været igennem. 5.3.2 Design Design omhandler planlægning af undersøgelsen i detaljer, hvor man tager alle syv faser med i betragtning herunder etiske overvejelser (Kvale & Brinkmann 2008s.122). Jeg vil interviewe to børn, dagen efter de har fået fortaget tonsillektomi. Jeg har udarbejdet en interviewguide (Bilag D), som jeg vil anvendte i forbindelse med interviewet. Derudover har jeg forberedt skriftlig materiale (Bilag E), til informanterne og deres forældre, som indeholdte formål og oplysninger om projektet. Det udleverede jeg på interview dagen, sammen med et forberedt samtykkeerklæring (Bilag B), desuden vil jeg give mundtlig information om projektet. 5.3.3 Interview Interviewet skal gennemføres på baggrund af interviewguide og intervieweren skal have, en reflekteret tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation (Kvale & Brinkmann 2008s.122). Jeg mødte op på sygehuset om formiddagen, efter aftale med afdelingssygeplejersken. Her hilste jeg på informanterne og deres forældre, jeg præsenterede mig og mit formål med, at være der. Jeg gav, mundtlig information VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 18

om projektet og udleverede, det skriftlig materiale samt samtykkeerklæring. Derefter aftalte vi, at jeg kom tilbage halv time senere, så de have tid og mulighed for, at læse det udleveret materiale og give svar på, om det var noget, de var interesserede at deltage i. I mellemtiden havde jeg forberedt et rum på afdelingen, hvor jeg kunne gennemføre interviewet og undgå forstyrrelser. Informanterne indvilligede til interview, gennemførte jeg denne, med brug af min interviewguide. Informanternes forældre var tilstede under hele interviewet, når forældrene følte, at der var behov for, at uddybe en situation eller beskrive detaljer bød de ind. Jeg Valgte, at medinddrage deres udsagn i interviewet, da det gav mere nuanceret billede af situationen. Interviewene varede mellem fire og fem minutter, da jeg ville undgå, at presse børnene. 5.3.4 Transskription Transskription indebære, at interviewmaterialet skal klargøres til analysen og det omfatter, en transskription fra talesprog til skreven tekst (Kvale & Brinkmann 2008s.122). Efter hvert interview, transskriberede jeg samme dag, mens jeg tydeligt kunne huske, det nonverbale sprog og vores indbyrdes interaktion. 5.3.5 Analyse Her skal det afgøres, på basis af undersøgelsens formål, emne og interviewmaterialets karakter, hvilke analysemetoder der passer til materialet (Kvale & Brinkmann 2008s.122). Jeg vil anvende meningskondensering, da denne måde er anvendelig i forhold til interviewtekster. Efter naturlige meningsenheder, har jeg udledt nogle hovedtemaer, disse har jeg formuleret med enkelte ord. Herefter giver dette mulighed for fortolkninger og teoretiske analyser. 5.3.6 Verifikation For at fastslå verifikationen af undersøgelsen, skal dette gøres gennem validiteten, reliabiliteten og genneraliserbarhed af interviewet( Kvale & Brinkmann 2008s.122). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 19

I diskussionen vil jeg vil fastslå, undersøgelsen verifikation på baggrund af validitet, reliabiliteten og genneraliserbarheden af mit interview. 5.3.7 Rapportering Rapporteringen omhandler, at kommunikerer undersøgelsens resultater og de anvendte metoder og tage hensyn til undersøgelsens etiske aspekter (Kvale & Brinkmann 2008s.122). I forhold til rapporteringen af undersøgelsen resultater, vil jeg udover projektet, forsvare opgaven, mundtlig til eksamen. 5.4 Præsentation af informanterne Informanterne er en dreng og pige, som begge er 7 år og har undergået tonsillektomi operation. Jeg har interviewet dem, den efterfølgende dag efter operationen, på pædiatrisk afdeling, inden udskrivelsen. Begge børns mødre, var tilstede under interviewet. Drengens mor, er uddannet sygeplejerske og har godt kendskab til forløbet, i forbindelse med tonsillektomi. Begge mødre bød ind i interviewet, når de følte, at børnene havde glemt noget. 5.5 Inklusion og eksklusions kriterier Jeg har, bevidst fravalgt børn under 6 år pga. deres sproglige udvikling, da dette kan være udfordring, i forbindelse med et interview. Hvor børnene bliver bedt om, at beskrive deres oplevelse. Desuden er børn i denne aldersgruppe, mindre selvstændige og vil støtte sig op af deres forældre (Piaget 1992s.23). Årsagen til jeg har fravalgt børn over 11 år, er fordi de nærmer sig pubertetsalderen og det jeg vil undersøge omhandler børn. Andre eksklusions kriterier: Socialt belastet miljø. Gentagende indlæggelser. Inklusions kriterier: Børn mellem 6 11 år. Standart tonsillektomi forløb. VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 20

Grunden til jeg har, fravalgt børn fra socialt belastet miljø og børn med mange gentagende indlæggelser, er pga. de øgede belastninger, som kan have indflydelse på deres forløb, hvor der skal tages højde for andre faktorer. 5.6 Etiske overvejelser Der er mange etiske overvejelser man bør gøre sig, inden og under et konkret forskningsprojekt. Man skal grundigt overvejer nødvendigheden i, at gennemføre det planlagte projekt, hvor involverede børn, udsættes for en særlig opmærksomhed, anstrengelser eller måske ubehag i en eller anden form. Derfor er det vigtigt, at undersøge om det tema man beskæftiger sig med, allerede er blevet undersøgt eller om det kan, undersøges uden direkte involvering af børn (Gulløv & Højlund 2003s.167). Gennem mit litteratursøgning, fandt jeg materiale der omhandlede emnet, men det havde ikke den vinkel som jeg var interesseret i, det var svært for mig, at lave en litteraturstudie og derfor valgte jeg kvalitativ interview som metode. At anvende patient fortællinger, skal tjene et formål og må ikke være tilfældigt. Desuden skal de pågældende patienter, være grunddigt informeret om projektet, dets formål og evt. konsekvenser. Så de er i stand til, at overveje hvorvidt de ønsker, at deltage i projektet, dvs. at der skal foreligge et samtykke erklæring fra deltager. Derudover skal deltagerne oplyses om, at de deltager ude fra frivillighedsprincip som indebære, at det på ingen måde vil få konsekvenser for deres behandling og eller for deres forløb samt, at de kan trække sig fra undersøgelsen, på hvilket som helst tidspunkt (Ramhøj 1998s.44). Jeg har fulgt de juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata i forbindelse med opgaver fra VIA Universerty College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers (VIA 2011). Derefter søgte jeg tilladelse, af afdelingssygeplejersken på pædiatrisk afdeling (Bilag A). Jeg rettede, mundtlig henvendelsen til informanterne og deres forældre, hvor jeg oplyste om projektet, formål med denne, anonymitet samt deres ret til at trække sig på et hvert tidspunkt. Derudover udleverede jeg skriftlig materiale (Bilag E), som indeholde samme oplysner som jeg gav mundtligt, samt samtykkeerklæring (Bilag B). Jeg har forsøgt, at bevare patienternes anonymitet VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 21

ved kun, at anvende informanternes køn og alder i projektet. Interview materialet vil blive makuleret, senest tre uger efter endt opgave skrivning. Integritet handler om, at være et unikt menneske og autonomi handler om evnen til, at tage vare på retten til at være det. Børn har en delvis autonomi, dette kan nemt føre til, at deres integritet krænkes, derved er der risiko for, at barnet kan blive behandlet som objekt frem for subjekt. Som sagt har de fleste børn en delvis autonomi dvs. at de er i stand til, at forstå og bedømme nogle situationer, men er ikke i stand til, at forudse konsekvenser på alle områder. Her stilles der krav til de professionelle og børnenes forældre, at vikariere i forskellige grader for børnenes autonomi og altid værne om deres integriteten (Pedersen 1998s.143). Derfor skulle forældrene være tilstede under interviewet, derudover varede interviewene ca. 5 min. da jeg ville undgå, at presse børnene. 5.7 Litteratursøgning Min litteratursøgning har jeg fortaget gennem sundhedsfaglige bibliotek på VIA Universerty College sygeplejerskeuddannelsen i Randers, bibliotek.dk, scholar.google.dk, Sygeplejersken.dk, ugeskriftet.dk, ssi.dk samt på hjemmesider for Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Regionssygehuset Randers og Grenå. Årsagen for at søge på disse hjemme sider og databaser er, at det har en faglig relevans for projektet. Her har jeg anvendt søgeordene: tonsillektomi, tonsillitis, pædiatri, pædiatrisk sygepleje, børn og tonsillektomi, børn og anæstesi, børn og bedøvelse, børn på opvågning, børns oplevelser i forbindelse med hospitalsindlæggelse, familiecentreret sygepleje. Derudover har jeg foretaget litteratur søgning på PubMed.com, Journal of PeriAnesthesia Nursing.com og Research in Nursing and Health.com Grunden til, at jeg har søgt på disse hjemmesider og databaser er, at få viden om emnet fra andre lande med faglig relevans. Her har jeg anvendt søgeordene: children and tonsillectomy, child hospitalization, child experience, children s recovery after tonsillectomy, children s recovery from anaesthesia. Bilag F indeholder antal hits, på de forskellige søgeord og kombinationer. Søgningerne har ledt mig frem til VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 22

litteratur, der kan bidrage til viden om emnet, samt underbygge min problembeskrivelse. 5.8 Analyse metode Man kan anvende forskellige værktøj til, at gennemføre en analyse af interviewtekster. Jeg har valgt, at anvende meningskondensering da denne måde er brugbar i forhold til interviewtekster. Hvor jeg ser efter, naturlige meningsenheder som informanterne giver udtryk for og derefter udlægger deres hovedtemaer (Kvale & Brinkmann 2008s.227). Disse vil jeg vil formulere i enkelte ord, da dette giver mulighed for fortolkninger og teoretiske analyser. Herefter vil jeg forsøge, at belyse min problemformulering overfor de temaer for, at få svar på denne. 5.9 Præsentation af analysefund Ved at have læst interviewende igen flere gange, har jeg fundet tre temaer, som jeg har formuleret med enkelte ord. Det første tema omhandler postoperativ smerte og PONV (PONV= Post Operativ Nausea and Vomiting). Da begge børn oplevede, at have postoperativ smerte og gav udtryk for det, mens det kun var den ene, der havde kvalme. Det andet tema omhandler forældrenes tilstedeværelse. Begge børn, har været på opvågnings afdeling alene i noget tid, før forældrene ankom. Selvom børnenes forløb og situation var ens, har de forskellig opfattelse af dette. Under bearbejdelse af dette tema, vil jeg inddrage forældrenes citater for, at belyse situationen. Det sidste tema omhandler det positive ved situationen, da begge børn gav udtryk for, at der var noget positivt ved situationen. Disse temaer vil jeg stille op i forhold til teori, som vil blive præsenteret i følgende afsnit. 5.10 Præsentation af teoretiker og teorier Her vil jeg præsentere de teoretiker og teorier, som jeg vil anvende, i forhold til bearbejdelse af analysefund. VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 23

5.10.1 Jean Piaget Jeg vil anvende, Jean Piagets teori om barnets udvikling, som han har beskrevet og inddelt i fire perioder. Jeg vil tage udgangspunkt, i den konkret-operationelle periode som strækker sig fra ca. 6/7 11/12 år. Her udvikles barnets evne til, at tænke logisk og formålsbestemt. Derudover er barnet i stand til, at fungere socialt og selvstændigt (Piaget 1992s.49). Piaget arbejder udefra den tankegang, at mennesket aktivt forholder sig til sine behov, for at kunne forstå og kunne handle, i forhold til erfaringsdannelse. Her anvender han begrebet adaptionsprocessen. Adaptation stræber efter ligevægt mellem mennesket og omverden. Her under beskæftiger han, med begreberne assimilation og akkomodation. Hvilket betyder, at assimilation er en aktiv tilpasningsproces, hvor mennesket bruger eksisterende adfærds- og tankemåde. Og akkommodation er en aktiv tilpasningsproces, hvor mennesket ændre sine tilvante erfaringer og tænkemåder, til nye eller tilføjer nye erfaringer, til de allerede eksisterende. Begge begreber er en del af adaptionsprocessen (Piaget 1992s.90). Da Piaget ikke beskæftiger sig med kønsforskelle vil jeg anvendende Harriet Nielsen og Monica Rudbergs Historien om piger og drenge Kønssocialisering i et udviklingspsykologisk perspektiv. 5.10.2 Familiecentreret sygepleje Begrebet familiecentreret sygepleje, indebærer samarbejde mellem forældre og plejepersonale. Hvor sygeplejersker involverer og delagtiggøre forældrene, i pleje af barnet. Denne tankegang, arbejder de fleste pædiatriske afdelinger udefra i dag (Smith & Coleman 2010s.3). Der stilles krav til sygeplejersken, om vejledning, information og inddragelse af forældre i plejen, af deres barn. Det kan sygeplejersken gøre ved, at tage udgangspunkt i den individuelle situation, hvor hun ser på familien som en helhed og tager højde for, alle familiens aspekter. Teorien om familiecentreret sygepleje, skal gøres klar og tydelig, for både familien og plejepersonalet, så alle er indforstået, med deres roller (Smith & Coleman 2010s.64). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 24

Desuden stilles der store krav til sygeplejersken, til hendes kommunikation og pædagogisk tilgang, når hun arbejder med familiecentreret sygepleje. Og det kræver et godt kendskab og forståelse, af teorien omkring familiecentreret sygepleje, for at undgå misforståelser og styrke samarbejde mellem forældrene (Smith & Coleman 2010s.189). 5.10.3 Janice Morse Jeg vil anvende, Janice Morse teori om velbefindende. Hun argumenterer for omsorg/pleje kontra velbefindende. De sidste mange år, har fokus i sygeplejen været omsorg/pleje af patienten, ifølge Morse er dette utilstrækkeligt. Fordi det er meget sygeplejerske centreret. I stede mener hun, man skal fokusere på patientens velbefindende, og herunder indarbejde omsorg/pleje, på den måde vil der være en balance mellem sygeplejersken og patienten. I denne teori er, omsorg/pleje betragtet som handling og velbefindende som mål for sygeplejen. Ifølge Morse, sidestiller hun smerte med lidelse. Lidelse kan inddeles, i to overordnede adfærdsmæssige tilstande. Den ene er tilstand, hvor man forsøger, at udholde lidelse ved, at beherske følelser, den anden tilstand er præget af følelsernes frigivelse. Sygeplejersken kan anvende, to strategier som kan hjælpe patienterne at udholde lidelse, en direkte og indirekte strategi. Hvilket kan hjælpe, patienten til kontrol og højere velbefindende niveau (Morse 2001s.26). 5.10.4 Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky er professor i medicinsk sociologi. Han skriver ud fra en salutogenetisk orientering, hvor kan fokuserer på kilderne til sundhed. Han har udviklet en mestrings teori som bygger på tre begreber: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed der til sammen udgør Oplevelse Af Sammenhæng (OAS). OAS er en indstilling og følelse af tillid, til de udfordringer, som opstår i ens indre og ydre miljø. De stimuli man udsættes for, hvis disse er strukturerede, forudsigelige og forståelige samtidig med, der står tilstrækkelig ressourcer til rådighed, til at klare de krav, disse stimuli stiller. Hvis man ser disse krav, som udfordringer som er værd, at engagere sig i, har man en OAS (Antonovsky 2000 s.37). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 25

Ifølge Antonovsky er begribelighed, hvordan man opfatter stimuli, som man bliver udsat for. Den der forventer disse stimuli eller er i stand til, at forklare og sætte overraskelser i en sammenhæng, har en oplevelse af begribelighed og dermed bevæge sig mod et stærkt OAS (Antonovsky 2000s.34). Så længe det er nogle eller noget man har tillid til. Vil man trække på ressourcer, der står til ens rådighed, for at klare de krav, man bliver stillet over for af stimuli. Hvis man føler, at man har en oplevelse af håndterbarhed,vil man ikke føle sig som en offer, for den situation man ender i (Antonovsky 2000s.35). Meningsfuldhed er det tredje begreb i AOS. Ifølge Antonovsky er det et udtryk for begrebets motivationselement. For personer med en stræk OAS, kan meningsfuldhed forstås, som de udfordringer, man på et følelsesmæssigt niveau har klaret gennem livet. Har man et stærk OAS, vil man påtage sig udfordringen og finde mening i denne og derved gøre sit bedste for, at komme igennem situationen (Antonovsky 2000s.36). 5.10.5 Andet viden Jeg vil inddrage Karsten Ibsen som er overlæge, Annette Talbro som er sundhedsplejerske og Dorte Aastrup som er afdelingssygeplejerske samt Tina Moules og Joan Ramsay, de er begge sygeplejersker og arbejder med forskning og udvikling inden for sygepleje. Jeg vil anvende deres viden i forhold til børn og smerter. Ulla Houborg er sundhedsplejerske, har beskrevet kommunikation mellem forældre og sygeplejersker og deres roller i mellem. Derudover vil jeg inddrage to forskningsartikler fra USA. Den ene omhandler børnenes oplevelse af smerter efter tonsillektomi og den anden omhandler, forældrenes tilstedeværelse på opvågningsafdeling. 6. Bearbejdelse af analysefund I det følgende afsnit, vil jeg bearbejde, de tre temaer af analysefund. Den første tema omhandler postoperativ smerte og PONV, her vil jeg kort beskrive smerteteori og anvende Janice Morse sygeplejeteori om lidelse. Til sidst vil jeg inddrage en forskningsartikel, som omhandler børns oplevelse af smerte efter tonsillektomi. I det andet tema, som omhandler forældrenes tilstedeværelse, vil VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 26

jeg anvende udviklingspsykologi ifølge Jean Piagets, samt teorien om familiecentreret sygepleje. Derefter vil jeg, kort beskrive forskelle mellem dreng og piger. Til sidst vil jeg inddrage en undersøgelse fra USA som omhandler forældrenes tilstedeværelse på opvågningsafdeling. Den sidste tema omhandler det positive ved situationen, her vil jeg anvende Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng samt Piaget. 6.1 Postoperativ smerte og PONV Det første tema, er postoperativ smerte og PONV, da begge børn omtalte det, at have ondt, mens den ene barn oplevede kvalme. Pige 7 år: det gør ondt i halsen. Dreng 7 år: Jeg havde det lidt sådan jeg havde lidt ondt i halsen. Smerte er en subjektiv fænomen, smerteintensitet og behandlingseffekt kan kun fornemmes af barnet selv. Smerte opleves, ved en stimulation af smertereceptorer, som via nervebaner, sender impulser til centralnervesystemet (CNS). Bearbejdning af sanseindtrykket i CNS, resulterer i smerteoplevelse, denne oplevelse er barnet egen. Smerteoplevelse i barndommen er med til at bestemme, hvordan man har det med smerte som voksen (Ibsen, Talbro & Aastrup 2000s.61). Smerte er en del af erfaringsdannelse, den erfaring af smerte, tilegnes og påvirkes i barndommen og kan ikke undgås, da det er en led i barnets udviklingen. En lang række forhold, kan have indflydelse på oplevelse af smerte og hvad man tillægger det. Så som individuel udvikling, erfaring, familie værdier og søskende (Moules & Ramsay 2008s.352). Det er sjældent børn selv beder om smertestillende medicin, da der kan være angst og smerte i forbindelse med indsprøjtninger. Derfor kan det afholde børn i skolealderen i, at spørge efter smertestillende medicin (Moules & Ramsay 2008s.354). Børn har en grundlæggende ret til at udtrykke deres smerte, få den anerkendt og hjælp til at håndtere den. Pain is what the patient says it is and exists when he says it does. (Moules & Ramsay 2008s.351). VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 27

Janice Morse beskriver smerte som lidelse, jeg vil anvende hendes teori om smerte, i forhold til min empiri, da begge børn har omtalt, at de have ondt, da de vågnede af anæstesi. Hun inddeler lidelse i to overordnede adfærdsmæssige tilstande, den ene hvor patienten forsøger, at udholde lidelsen gennem, at beherske følelser og den anden er tilstand, som er præget af følelsernes frigivelse (Morse 2001s.30). I interviewet spurgte jeg pigen: Hvordan har du det nu? Pige 7 år: Ikke særlig godt, Jeg har ondt i maven. Når man yder sygepleje, til patienter der ikke i er velbefindende, er målet at patienten acceptere sygepleje og ikke modsætter sig. Morse har beskrevet seks niveauer i relinquishment dvs. patienternes laden give efter, hvorpå patienten kan reagere, i forbindelse med at modtage sygepleje (Morse 2001s.36). Ifølge Morse, vil børns typisk være på det niveau af relinquisment som er conditional relinquishment, dvs. betinget laden give efter. Hvor der vil være, en form for forhandlinger mellem patienten og omsorgspersonen, patienten vil stille krav, om informationen af behandlingen. Ifølge Morse, vil børn kræve information, omkring sygeplejehandlinger og til tider, vil de lægge vægt på detaljer, før de vil lade give efter til behandlingen (Morse 2001s.36). På baggrund af pigens citat, kan jeg ikke definere hvilket niveau pigen befinder sig på, men hun giver udtryk for, at hun ikke har det særligt godt, fordi hun har ondt i maven. Udefra det, kan jeg konkludere, at hun ikke er i fuldstændig velbehag. Til spørgsmålet om, hvordan hun havde det, da hun vågnede op af anæstesi, svarede hun: Ikke særlig godt, Jeg havde mest kvalme. Her giver pigen også udtryk for, at hun ikke har det velbefindende pga. hendes kvalme. Men pigen giver ikke, dybere beskrivelse af kvalmen. Sygeplejersken kan, anvende to strategier for, at hjælpe patienten med, at udholde lidelse og hjælpe patienter til, at opnå højere niveau i velbefindende som omfatter velvære og trøst, den direkte og den indirekte. Den direkte strategi indebære, at hjælpe patienten til kontrol, ved information, empati og ros og derved kan VIA UNIVERSERTY COLLAGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS 28