M S STOP Mening og motivation i arbejdslivet Arbejdsmiljøkonferencen 18 Psykolog Marie Isolde Müller Chefkonsulent Lene Eriknauer
Meningen i arbejdslivet Indhold Meningen med arbejdet er en central motivationsfaktor i vores arbejdsliv. Meningen med at vi skal arbejde meget, at vi skal gøre vores arbejde godt, at vi skal arbejde sammen og arbejde sikkert. Hvad er lederens rolle ift. at hjælpe medarbejderne til at finde og holde fast i meningen? Lederen kan igennem medarbejderes behov for at opleve mening styrke medarbejderens indre motivation. Få indblik i hvilke faktorer, der motiverer og få et par konkrete redskaber til at støtte den indre motivation. 2
Hvordan skal vi forstå mening? Der er retning i det meningsfulde Der er en forståelse af et hvorfor i det meningsfulde Der er en følelse af glæde relateret til det meningsfulde. Arbejdet har ændret sig fra at blive betragtet som det middel, der kan tilføre noget til den meningsfulde del af mit liv, til i i stedet i sig selv at være blevet målet for at opnå mening. Uigennemsigtighed og tilfældighed er tilsammen noget der i sig selv kan give os oplevelsen af meningsløshed 3 Anders Fogh Jensen, Filosof
Meningen i arbejdslivet Hvor støder vi på meningen med arbejdet? Hvad er din kerneopgave? At nå det hele.. VS. 1.Høj indflydelse (kontrol) Paradigmeskift i meningsskabelse 2.Højt niveau af mening 3.God forudsigelighed 4.God social støtte 5.Retfærdig belønning 6.Passende krav 4
Mindre forbrug, i stedet sparer vi sammen til at bruge mindre tid på arbejdet (Kristeligt dagblad, november 2018) Det var en god kursusdag. God evaluering, glade deltagere Men rykker den noget? Performance Management KPI 5
Meningen i arbejdslivet Hvorfor sidder du her i dag? Hvordan er mening relevant/aktuelt for dig? Hvordan bliver meningen udfordret hos jer? 6
Motivation i arbejdslivet Mening og motivation og hænger sammen 7
Jo mere motivation, jo bedre? Den industrielle måde at forstå motivation på kommer til udtryk, når virksomheder opererer med bonusmål KPI og balanced scorecard. Disse motivationsstrategier anvendes flittigt. Men de fleste vidensmedarbejdere er i forvejen motiverede! Vidensmedarbejdere vælger deres arbejde med omhu og ser deres profession som en del af deres identitet. Derfor er de i høj grad motiverede for deres opgaver, de dagligt går på arbejde for at udføre (Christensen, 2013) Vi skal i mindre grad tænke over hvordan vi skaber motivation, men i højere grad hvordan vi fastholder motivation Vi har også en tendens til at tænke jo mere motivation, jo bedre, men vi skal i højere grad forstå, at der findes forskellige slags motivation: 8
Ydre og indre motivation Ydre motivation (regulering) kendetegnes af en belønning eller straf, der er adskillelig fra aktiviteten (slå græs, få en halvtredser) Indre motivation (regulering) ligger i selve aktiviteten den fornøjelse, det er at udføre den. 9
Er jeg mest indre eller ydre motiveret pt.? Hvad motiverer mig mest: Indre motiveret Sæt et kryds Ydre motiveret Selvværd Viden Læring Passion Glæde Engagement Kald formål Deadlines Social status Penge/løn Goder Priser/belønning Det at vinde Frygt for fiasko Lene Eriknauer. Ledelsesudvikling og robusthed.
12 Den indre motivation er den stærkeste!
Den overraskende sandhed om motivation Undersøgelser viser, at ydre regulering hæmmer den indre motivation. Personens lyst til at udføre aktiviteten mindskes, når der gives en belønning. Motivation er en af de vigtigste ledelsesmæssige kerneopgave Vi må udfordre den gængse møde at forstå motivation på! Lønforhøjelse, bonusmål KPI og balanced scorecard. Disse motivationsstrategier anvendes flittigt, så hvad skal vi så stille op? 13
Hvad styrker denne indre motivation? Professorer i psykologi på University of Rochester, New York Kernepersoner gennem 40 år i en massiv forskningsindsats med 100-vis af forskere i 15-20 lande Selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT) Richard M. Ryan og Edward L. Deci Når nu hverken gulerod eller pisk virker optimalt Måske en har vi medfødt drivkraft til at gøre ting? Et behov for at være ikke kontrolleret og autonom? 14
3 psykologiske behov Autonomi selvbestemmelse - er man i førersædet i sit eget liv? Mestring oplevelse af at man kan skabe resultater i sin omverden Samhørighed - at føle sig forbundet med andre, en del af et fællesskab 15
At give støtte til autonomi Perspektivtagning: Se tingene fra den andens perspektiv Anerkende følelser: Som kilder til information Giv information om hvad der skal foregå Giv begrundelse for anmodet adfærd hvorfor det er vigtigt Giv valgmuligheder ikke alt skal ligge fast Undgå kontrollerende sprogbrug og adfærd ( bør og skal ) (Deci & Ryan, 2007, s. 18-21; Ryan & Deci, 2017, 443-446; Reeve, 2009, 167-172) 16
At give støtte til kompetence Anerkende personens færdigheder Støtte vedkommendes egne initiativer Introducere struktur (Rammer. Vejledning: Prøv sådan her. Metoder) Give optimale udfordringer (lidt over kompetencer), så det ofte lykkes. Undgå dekvalificerende sprogbrug (fx: Jeg tvivler på, du klarer det. Det går aldrig godt. Det er ikke ordentligt lavet. Du skuffer mig. ) Give feedback, der informerer om kurs og fremskridt, uden at kontrollere 17
At støtte samhørighed Gøre det fælles mål tydeligt for alle Tilrettelægge aktiviteter, så de skal udføres sammen med andre (team) Fremhæve deltagernes forskellige bidrag Understrege at alle er unikke og ingen kan undværes Undgå konkurrencer (en ydre motivator) Udgå os-dem sprog (stammetænkning) 18
Summe to og to 1. Hvordan styrker vi/du oplevelsen af mening hos os selv, kollegaer og medarbejdere 2. Hvor yder vi/du selv behovsstøtte i vores/dit professionelle arbejde? - Hvordan støtter du autonomien? - Hvordan støtter du kompetencer? - Hvordan støtter du samhørigheden? 3. Hvor kunne vi/du gøre det bedre? 19
Opsummering og anbefalinger Vær synlig, hvis muligt gør dig tilgængelig, hvis muligt Din relation og dit nærvær er dit stærkeste redskab Korte dialoger væn dine kollegaer til det! Tilbyd medbestemmelse Stil åbne spørgsmål Lyt aktivt og anerkendende Skab en positiv feedback kultur Minimér ydre adfærdsregulerende kontrol 20
Læs mere: Motivationsteorierne - en kort beskrivelse www.selfdeterminationtheory.org 21
Tak for nu! God arbejdslyst! d Leer@niras.dk
25. Litteraturhenvisninger (a) Baumeister, R.F., & Leary, M.R. (1995). The need to belong: desire for interpersonal at-tachments as a fundamental human motivation. Psychological Bulletin, 117(3), 497-529. Chirkov, V., Ryan, R., Kim, Y., & Kaplan, U. (2003). Differentiating autonomy from individu-alism and independence: A selfdetermination theory perspective on internalization of cultural orientations and well-being. J. Personality and Social Psychology, 84(1), 97-110. Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The what and why of goal pursuits: Human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11(4), 227-268. Maslow, Abraham (1968). Toward a psychology of being. New York: Van Nostrand. 2nd. edn. (da. På vej mod en eksistenspsykologi. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1976) Ryan, R.M., & Deci, E.L. (2002). Overview of self-determination theory: An organismic dialectical perspective. I: E. L. Deci & R. M. Ryan (red.): Hand-book of self-determination research. Rochester, NY: University of Rochester Press, s. 3-33. Ryan, R.M., & Deci, E.L. (2006). Self-regulation and the problem of human autonomy: Does psychology need choice, selfdetermination and will? J. Personality, 74(6), 1557-1585. 23
26. Litteraturhenvisninger (b) Ryan, R.M., Huta, V. & Deci, E.L. (2008). Living well: a self-determination theory perspective on eudaimonia. Journal of Happiness Studies, 9: 139 170 Ryan, R. M., Kuhl, J., & Deci, E. L. (1997). Nature and autonomy: An organizational view of social and neurobiological aspects of self-regulation in behavior and development. Development and Psychopathology, 9, 701-728. Ryan, R. M., & Niemiec, C. P. (2009). Self-determination theory in schools of education Can an empirically supported framework also be critical and liberating?. Theory and Research in Education, 7(2), 263-272. Vansteenkiste, M., Niemiec, C. P., & Soenens, B. (2010). The development of the five mini-theories of self-determination theory: An historical overview, emerging trends, and future directions. Advances in Motivation and Achievement, 16, 105-165. Visser, C. (2010). Self-determination theory meets solution-focused change: Autonomy, competence and relatedness support in action. InterAction -The Journal of Solution Focus in Organisations, 2(1), 7-26. 24