FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Diskursen om de ufaglærte og deres motivation uddannelse
|
|
- Ingelise Søgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Diskursen om de ufaglærte og deres motivation uddannelse AU AARHUS UNIVERSITET ORD december 2018 Kristina Mariager-Anderson Lektor, DPU, Aarhus Universitet Diskursen om de ufaglærte Problem: Ufaglærte og kortuddannede er i en sårbar situation på arbejdsmarkedet Årsag: bl.a. teknologisk udvikling => dobbeltsårbarhed : ufaglært/kortuddannet + færre jobmuligheder Løsning: Livslang læring Udfordring: forskning peger på, at ufaglærte og kortuddannede i mindre grad deltager i uddannelse end personer med længerevarende uddannelser samt at de får færre tilbud om efter- og videreuddannelse af deres arbejdsgivere Hvordan gør vi? Bl.a. via undersøgelser på strukturniveau og på individniveau 1
2 Forskningsprojekter om ufaglærte arbejdere DK: VEU-centrerens vejledningsstrategier (2012) Formål: at indsamle, systematisere og formidle gode eksempler (best practice) fra VEU-centrenes arbejde ift. at forbedre praksis EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Transnationalt EU-projekt, Danmark, England, Frankrig, Tyskland, Polen, Tjekkiet og Italien. Formål: At identificere tilgange til, hvordan ufaglærte/kortuddannede kan støttes i deres læringsaktiviteter, karriereudvikling, beskæftigelsesegnethed og karrieretransitioner Via identificering af barrierer og drivere for læring VEU-centrerens vejledningsstrategier (2012) Vejledningsstrategier Hvilke voksenvejledningsstrategier har VEU-centrene anvendt? Hvilken form og hvilket indhold har de? Hvilke effekter har de forskellige strategier ift. de differentierede målgrupper? Erfaringer med kompetencebehovsafklaring Hvilke metoder anvendes til afdækning af kompetencebehov? Hvilke kompetenceudviklingsforløb sættes i gang på dette grundlag? Hvordan er samspillet mellem den formaliserede læring og kompetenceudviklingen på arbejdspladsen? 2
3 Datamateriale 29 interview med repræsentanter fra de tretten VEUcentre samt tilgængeligt skriftligt materiale Informanterne: uddannelsesledere, uddannelsesvejledere/uddannelseskonsulenter, sekretariatsledere og udviklings- og centerchefer Flere konsulenter fortsætter fra de 22 voksenvejledningsnetværk - bredt kendskab til forskellige skolekulturer, miljøer og strukturer Barrierer VEU-centerprojekt 2012 Individniveau Angst for skole/uddannelse Ex: kaffekrus med QR-kode Virksomhedsniveau Barrierer ofte relateret til økonomi eller virksomhedskultur Usikkerhed om ansvar Usikkerhed om, hvad uddannelse er? (producenter uddanner ) Medarbejdere er dygtige nok Løsningstrategi Ejere/ledere skal engageres, og kulturer ændres Kompetenceudvikling som økonomisk fordel information om tilskudsmuligheder 3
4 Hvad gjorde konsulenterne så? VEU-centerprojekt 2012 Indsats ift. at øge virksomhederes bevidsthed om: egen placering og værdi i det regionale fællesskab af udviklingsinteressenter (uddannelsesinstitutioner og virksomheder), værdi af uddannelse, og ideen om partnerskab mellem VEU-center/skoler og virksomhed Hvordan? Uddannelse præsenteres som en investering, der på sigt viser sig på bundlinjen og mindre behov for brandslukning VEU-centrenes erfaringer med kompetencebehovsafklaring VEU-centerprojekt 2012 Spørgsmål: Hvilke metoder anvendes til afdækning af kompetencebehov? Hvilke kompetenceudviklingsforløb sættes i gang på dette grundlag? Hvordan er samspillet mellem den formaliserede læring og kompetenceudviklingen på arbejdspladsen? Undersøgelse på tre niveauer 1. Regionalt, 2. Sektor/branche, og 3. Virksomheds- og individniveau, 4
5 Eksempel fra virksomheds- og medarbejderniveau VEU-centerprojekt 2012 Metoden: Den individuelle kompetenceafklaring og uddannelsesplanlægning på arbejdspladsen Case: Højt fagligt niveau som kvalitetssikring Tømrervirksomhed Pointer VEU-centerprojekt 2012 Uddannelse (og vejledning ) tiltaler dem, der har interesse i og føler behov for at lære, mens det for dem, der ikke føler dette, kan føles som tvang. Denne gruppe har behov for støtte ift. at skabe mening med tilbud og muligheder, der ligger i det. Forskning peger på, at vejledning skal tilpasses individuelle behov på længere sigt skal det skabe aktivt medborgerskab og et konkurrencedygtigt samfund på internationalt plant. Vejledningens fysiske placering får betydning for de deltagelsesmuligheder, den enkelte har Problemet med manglende deltagelse i uddannelse knytter sig til det perspektiv, den manglende deltagelse anskues fra 5
6 EU: Narratives of learning from the low-skilled DK kontekst 7 kvinder, 8 mænd (26-40 år, bosat by/land) De fleste i arbejde og/eller uddannelse Alle færdiggjort grundforløb på erhvervsskole/gymnasium/hf, Narrativ tilgang fokuserer på behovet for at lære for arbejdsmarkedsdeltagelse- og progression undersøger, hvad der sker, når individer ikke deltager i læring EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Barrierer for læring 6
7 EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Barrierer for læring Manglende tro på uddannelse Så skal jeg så bruge 3½ år af mit liv på SU, for at tjene 1000 kroner mere udbetalt, end jeg gør nu? Vi har jo den tilværelse, vi har nu, to børn, og det her hus, og man skal kunne leve. Så jeg har bare ikke kunne få regnestykket til at gå op. - Søren EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Barrierer for læring Strukturelle barrierer fx lærepladser Jeg syntes, at det var trist, men jeg havde det sådan, at efter de 100 ansøgninger, så gad jeg egentlig ikke mere. Jeg rendte op og ned ad Københavns gader og alle andre byer. Hvis det er så svært, så mister man modet til at blive ved. Ellen 7
8 EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Barrierer for læring Manglende støtte/interesse fra forældre Jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Jeg har altid følt mig sent udviklet, og det at skulle stå i 10. klasse og svare på, hvad jeg nu ville, det anede jeg ikke. Den der opbakning hjemmefra, den har ikke været der, plus at mine forældre har aldrig krævet noget heller. Så de har aldrig sagt, det der skal du. Det er den vej, du skal gå. Det har altid været op til mig selv. Men der er nogle ting i sådan en alder, der er svært at tage beslutninger om. - Jeanette EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Drivere for læring 8
9 EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Drivere for læring Positive læringsoplevelser Jeanette om voksenuddannelses-forløb: Dér har jeg fået en masse selvtillid endelig er der nogen, der har sagt, at man godt kunne noget. Det har jeg ikke fået så meget af hjemmefra. Der har ikke været ret meget, men det fik jeg så pludselig udefra. Det gjorde så også, at man så gider man. EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Drivere for læring At bevise sit eget værd Laura: Jeg har også altid haft sådan et drive. Jeg har altid, både overfor min mor, men også overfor mig selv, følt at jeg skulle vise et eller andet 9
10 EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Drivere for læring Opnå professional identitet/anerkendelse Martin: Jeg er spændt på at vende tilbage med alt den faglige viden, jeg har fået tilegnet mig på den her uddannelse på så kort tid. Jonas: Altså, alle mine kammerater er jo stort set færdige. Jeg har en kammerat, som er advokat og har købt kæmpe lejlighed på Østerbro. Min alder, og så at alle mine kammerater er færdige, eller næsten færdige med deres uddannelse. Det presser mig helt vildt. Det gør det. EU: Narratives of learning from the low-skilled ( ) Hvad fandt vi ud af? Diskrepans mellem politisk konstruktion af ufaglærte som inaktive/umotiverede ift. læring og datamateriale fra projektet: De ufaglærte er ikke in-aktive, ikke umotiverede for læring også interesserede i læring, der ikke kan akkrediteres klar over væsentlighed af uddannelse fx ift. at opnå sikrere position på arbejdsmarkedet, forbedre deres økonomiske situation, opnå et bedre selvværd Men, de er forkerte, fordi de ikke lever op til den politiske diskurs om, at vi alle har en iboende personlig interesse for det arbejde/jobfunktion, vi har arbejder for at tjene penge, så de kan leve det liv, de ønsker og engagere sig i fritidsinteresser, familieliv etc. 10
11 Vi kigger nærmere på den motivation.. Self-Determination Theory Mennesker vil gerne vil bestemme selv, dvs. vi kan ikke lide at blive styret eller kontrolleret udefra. Bliver vi det, mister vi vores motivation. Grundantagelse: mennesket er en aktiv, vækstorienteret organisme med interesse i at lære, at dygtiggøre sig, at engagere sig i aktiviteter som ikke i udgangspunktet behøver at blive tilskyndet eller presset til at handle Vi har behov for vedvarende social næring og støtte for at være i udvikling. Den sociale kontekst er afgørende ift. understøttelse/modarbejde. Mennesker skaber gensidigt hinandens betingelser, fordi vores handlinger er knyttet til andre. The theory is particularly concerned with how social-contextual factors support or thwart people s thriving through the satisfaction of their basic psychological needs for competence, relatedness, and autonomy (Ryan & Deci 2017: 3). SDTs særlige fokus: hvordan motiveres individer ift. aktiviteter, som de ikke er indre motiverede for at deltage i og hvilken effekt har denne motivation på udholdenhed, opførsel og well-being? (Ryan & Deci 2000: 71) 11
12 Individet og forholdet mellem individet og en specifik læringskontekst Kompetence, tilhørsforhold og medbestemmelse : tre fundamentale psykologiske behov: SDT suggests that people are inherently motivated to feel connected to others within a social milieu, to function effectively in that milieu, and to feel a sense of personal initiative while doing so. Without these experiences people will suffer some negative psychological consequence (Deci 2004) Motivation(steori) er indlejret i et social og politisk narrativ, fordi uddannelses- og beskæftigelsespolitik bygger på antagelser om motivation og mangel på samme. Antagelserne bliver institutionaliserede som en del af praksis, fx. karrierevejledning For at forstå typer af motivation analyserer vi derfor de individuelle narrative i en bredere kontekst af samfundsmæssige narrativer. De tre behov Vi trives bedst og er motiverede for de aktiviteter, vi indgår i, når vi føler, at: vi er autonome/har selvbestemmelse at vi har valg og kontrol over vores handlinger, fri vilje og personligt initiativ. Vedrører den oplevede kilde til ens adfærd: Ydre eller en selv. Ikke uafhængighed. Oplevelse af meningsfuldhed vi er kompetente at vi er gode til noget og fungerer effektivt. Oplevelsen af, at kunne håndtere de udfordringer man møder, samt at man oplever muligheder for at udtrykke og udfolde sine talenter vi har tilhørsforhold/samhørighed vi er knyttede til andre gennem positive relationer, at vi er i et fællesskab med andre. Oplevelsen af at være en værdifuld del af er fællesskab at ens væren i verden accepteres, at man hører til i ens miljø. (Deci & Ryan, 2000) 12
13 Eksempler - Hvordan tre mandlige ufaglærte taler om motivation for læring, arbejde og andre aktiviteter Vertikale analyser af interviews med de tre mænd, som er Jonas, Midt i 20 erne Henrik, Sidst i 30 erne Lars, Sidst i 40 erne født i forskellige årtier (1960erne, 70erne, og -80erne) og under forskellige strukturelle vilkår. arbejder i lignende stillinger (den sociale sektor), men er på forskellig stadier i livet Kodning fokuserer på at identificere oplevelser og situationer, der beskrives som relaterede til det komplekse motivationsbegreb, SDT beskriver. Mål: skabe indsigt i forbindelsen mellem det individuelle og samfundsmæssige narrativ om motivation JONAS, 26 Min alder, og så at alle mine kammerater er færdige, eller er i gang med deres uddannelse. Det presser mig helt vildt. Det gør det. Startede på teknisk skole som mediegrafiker (som hans far), droppede ud kort efter. Arbejder nu på 6. år - som medhjælper på et fritidshjem Selvom Jonas er glad for hans arbejde, føler han sig presset af vennernes opfattelse af det gode liv På den en side Jeg har det ret godt med det job her, og jeg tjener nogle penge, jeg kan godt lide at være her, og jeg synes, at jeg gør et godt stykke arbejde for de børn, der er her. Udtrykker at føle sig kompetent, have tilhørsforhold og selvbestemmelse dermed opfyldes de tre fundamentale psykologiske behov for at føle en høj grad af motivation for sit arbejde. men på den anden side Altså, alle mine kammerater er jo stort set færdige, eller er i gang med at blive færdige nu. Jeg har en kammerat, som er advokat, og har købt kæmpe lejlighed på Østerbro. Altså, det er jo det pres, der er på mig. Helt klart. Identificerer sig stærkt med eksterne normer for uddannelse, profession, levestandard etc., ligesom hans venner. Hans motivation er dermed ekstern og reguleret af et fokus på og behov for anerkendelse af andre 13
14 HENRIK, 38 Jeg arbejder jo ikke, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg arbejder, fordi jeg skal have noget at leve af, og så laver jeg det andet ved siden af. Arbejdsliv Startede erhvervsuddannelse to gange Motivation til at begynde / droppe ud Forventninger: samfund/ familie 9 år: medhjælper i børnehave Primære motivation at få en pause fra uddannelsessystemet fordi så tænkte jeg, så kan jeg lige gå og tænke lidt over, hvad jeg så vil lave. Og der blev jeg så hængende i ni år. 1 år: selvstændig Forventninger: samfund/ familie 7 år: medhjælper i børnehave Leder tilbyder uddannelse Mål for livet: frihed/selvbestemmelse til at organisere aktiviteter Eksternt motiveret for sit arbejde, men er i stand til at integrere egne interesser, hvilket resulterer i delvis tilfredshed og meningsfuldhed Problem: at retfærdiggøre at føre et meningsfuldt liv udenfor arbejdslivet LARS, 48 Jeg motiverer mig selv i virkeligheden Efter afsluttet gymnasium, medielinie på højskole for at kvalificere sig til journalisthøjskole for på den måde at forandre verden. Stærkt engageret i ungdomspolitisk arbejde -> græsrodsavis/tv: Ugeavisen København, TV Stop Arbejdsliv : undergrundsjournalistik (lever af sociale ydelser) Motivation til at starte/stoppe Træt af miljøet/kulturen : (ufaglært) kok i en børnehave Elsker at lave mad : selvstændig indenfor catering Frihed og stærk fornemmelse af selvbestemmelse : (ufaglært) kok i en børnehave Om end tilfældigt, i stand til at inddrage personlige værdier og visioner om at ændre verden i jobbet. Økologisk/bæredygtigt koncept for madlavning Høj medbestemmelse Jobbet passer med selvopfattelse Mål for livet: værdi af social retfærdighed/at gøre en forskel. God til at integrere egne værdier i aktiviteter/arbejde - ellers stopper han. Indre motivation som udgangspunkt for betalt såvel som ikke-betalt arbejde 14
15 Opsamling på arbejdslivshistorier Mennesker er aktive og engagerede i mange aktiviteter i (arbejds)livet Mennesker har behov for at føle, at de kan styre deres arbejdsliv og den læring, de engagerer sig i Motivation kan ikke opfattes alene som noget medfødt eller relationelt, men også som et samfundsmæssigt koncept, der reflekterer sociale og politiske narrativer om motivation Politik influerer på interviewpersonernes orienteringer og kan bidrage til ambivalens i deres arbejdsliv I et livslangt læringsperspektiv : Voksenuddannelse og karrierevejledning skal ikke føles som påtvunget Ikke-betalt arbejde og ikke-formel uddannelse skal i højere grad tilskrives værdi ellers vil nogle mennesker ende med at blive stemplet som umotiverede Hvad kan vi lære af det? Uddannelse er udvikling, og den skal være opleves som meningsfuld Efter- og videreuddannelse skal tilrettelægges ift. arbejdsliv, så der er balance Behov: arbejdsmarkedet <-> ufaglærte Vejledning målrettet ufaglærte kan have fokus på At skabe overblik over de muligheder, der findes At give den enkelte kompetence til at se og forfølge muligheder At hjælpe med at identificere, hvordan man kvalificere sig til det, man gerne vil arbejde med. Pointe: Der findes ikke kun én vej. Der findes ikke kun det gode liv. 15
16 Referencer Cort, P., Thomsen, R., & Mariager-Anderson, K. (2015). Left to your own devices: The Missed Potential of Adult Career Guidance in Denmark. British Journal of Guidance and Counselling, / Cort, P., Mariager-Anderson, K & Thomsen, R. (2017). To be or not to be low skilled - that is the problem represented to be! International Journal of Lifelong Education. Deci, E. and R. Ryan (1985). Intrinsic motivation and self-determination in human behavior. New York, Plenum. Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The what and why of goal pursuits: Human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11(4), Kyndt, E. et al. (2013). What motivates low-quilified employees to participate in training and development? Studies in Continuing Education, vol. 35. No. 3, Mariager-Anderson, K., Cort, P. & Thomsen, R. (2016) In reality, I motivate myself! : 'Low-skilled' workers' motivation: between individual and societal narratives. British Journal of Guidance and Counselling, Vol. 44, Nr. 2, Mariager-Anderson, K., & Wahlgren, B. (2013). VEU-centrenes vejledningsstrategier. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Mariager-Anderson, K., R. Thomsen, R. Mulvey, J. Bimrose, A. Brown (2014). The impact of socio-economic background on workers career aspirations and expectations: a seven country study. Abstract from IAEVG, Quebec, Canada Ryan, R. and Deci, E. (2017). Self-Determination Theory Basic Psychological Needs in Motivation, Development, and Wellness. New York: The Guildford Press AU AARHUS UNIVERSITET 16
DISKURSEN OM DE UFAGLÆRTE
DISKURSEN OM DE UFAGLÆRTE Asterisk Live 7. oktober 2015 Kristina Mariager-Anderson DISKURSEN OM DE UFAGLÆRTE Problem: Ufaglærte og kortuddannede er i en sårbar situation på arbejdsmarkedet Årsag: bl.a.
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereMOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1
Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-
Læs mereGør tanke til handling VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College Karrierelæring Temadag om karrierelæring og overgange til videregående uddannelse - UVM 6. og 7. november 2018 Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk +45 8755
Læs mereUddannelsesløft til kortuddannede: status, barrierer og veje til at fremme læringsidentiteter
Centre for Labour Market Research (CARMA) Aalborg University, Denmark Uddannelsesløft til kortuddannede: status, barrierer og veje til at fremme læringsidentiteter Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center
Læs mereMening og motivation i arbejdslivet. Arbejdsmiljøkonferencen 18 Psykolog Marie Isolde Müller Chefkonsulent Lene Eriknauer
M S STOP Mening og motivation i arbejdslivet Arbejdsmiljøkonferencen 18 Psykolog Marie Isolde Müller Chefkonsulent Lene Eriknauer Meningen i arbejdslivet Indhold Meningen med arbejdet er en central motivationsfaktor
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereAutomatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder
Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion
Læs mereSmå skridt med stor effekt fremdrift motiverer
Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer Ved du hvad dine medarbejdere tænker om deres job? Kender du deres indre arbejdsliv? Hvad de faktisk føler hver dag på jobbet? Hvad der gør dem glade og hvad
Læs mereLæringsidentitet og orientering mod VEU
Læringsidentitet og orientering mod VEU - Det ufaglærte arbejdsliv som ramme for udvikling af læringsidentitet Sissel Kondrup Forskerskolen i Livslang læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Læs mereForståelser af begrebet vejledning
Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark
Læs mereNÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL
NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL RAMBOLL GROUP Leading engineering, design and consultancy company Founded in Denmark in 1945 13,000 experts 300 offices in
Læs mereHigh Performance Talent
High Performance Talent Akademiet for Talen9ulde Unge 20$21.Januar2015 MikaelTrolle Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og
Læs merePræstation vs. Resultat
Drømmen We want to be competitive at the highest international level, and by that achieve the opportunity to play against the best players in the world. Præstation vs. Resultat Inflection Point 10x change
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs mereLige muligheder og politisk indflydelse
Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder
Læs mereOvergangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,
Læs mereHigh Performance Talent
High Performance Talent Akademiet for Talentfulde Unge Mikael Trolle 18-19 januar 2017 www.highperformance.dk Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball
Læs mereDirektørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende?
Direktørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende? Bud på svar ved: Specialkonsulent Finn Blickfeldt Juliussen Center for Handicap og
Læs mereMotivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl
Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? 080212 Thomas Bredahl tbredahl@health.sdu.dk 1 Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Adjunkt i Fysisk
Læs mereInsistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet
Photo: Hans Henrik Knoop, 2010 Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk (Ny) sundhedsvidenskab Gode, meningsfulde institutioner: familier,
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereÅrsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser
Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Workshop 2: Karrierevejledning i UCerne hvordan forstås den, og hvordan praktiseres den, hvis den praktiseres? Rita Buhl, ribu@viauc.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Ib Ravn, Ph.D., lektor DPU, Aarhus Universitet
Selvbestemmelsesteoriens menneskesyn Ib Ravn, Ph.D., lektor DPU, Aarhus Universitet Richard M. Ryan 1. Oversigt over forelæsningen 1. Nogle fremtrædende menneskesyn, bl.a. i psykologien 2. SDT s menneskesyn
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereNyt fra Ministeriet. Vejledning i politisk perspektiv. Hanne Woller, MBU Jørgen Brock, MBU
Nyt fra Ministeriet Vejledning i politisk perspektiv Hanne Woller, MBU Jørgen Brock, MBU Hanne Woller, Ministeriet for Børn og Undervisning Side 1 Hvorfor vejledning de unge? Vejledning skal bidrage til,
Læs mereIdentifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.
Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og
Læs mereLæring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt
Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs merePsykologisk perspektiv på god undervisning
Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereD A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereRum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller
Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Birgitte Justiniano Christina Klyhs Albeck Venka Simovska Forskningsprogrammet for Miljø - og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus
Læs mereHvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Præstationskultur og forventningseksplosion blandt de unge det perfekte
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereHvordan får vi flere voksne med faglærte kompetencer
Peter Plougmann DEG Årsmøde 18. april 2018 Nyborg Strand Hvordan får vi flere voksne med faglærte kompetencer Udfordringer med VEU og voksne Mangel på kvalificeret arbejdskraft øges i takt med ændringer
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereKOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU
KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereLivslang læring i flexicurity-perspektiv: aktuelle udfordringer og svar
Centre for Labour Market Research (CARMA) Aalborg University, Denmark Livslang læring i flexicurity-perspektiv: aktuelle udfordringer og svar Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning
Læs mereUnge og uddannelse hvorfor og hvordan?
Unge og uddannelse hvorfor og hvordan? Jeg er blevet bedt om at sige noget tre ting 1. Hvor vigtigt det er for den unge selv, men også for samfundet, at de unge tager en ungdomsuddannelse? 2. Hvordan vi
Læs mereFaglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?
Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:
Læs mereODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016
ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016 1 REG LAB REG LAB = REGIONAL LÆRING, ANALYSE OG BEST PRACTICE. ET MEDLEMSBASERET LABORATORIUM DER INDSAMLER, UDVIKLER OG FORMIDLER GOD
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereStereotyper skal udfordres og talenter sættes fri
Stereotyper skal udfordres og talenter sættes fri HVORDAN SER EN SYGEPLEJERSKE UD? Søgeord = sygeplejerske Søgeord = direktør BAG OM STATISTIK- KERNE Køn, Uddannelsesog Karrierevalg I Danmark vælger
Læs merePositiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives
Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereIndførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed
Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereErhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation
Læs mereVærdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning
Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Scenen, UCL biblioteket, 19. juni 2018 Peter Sørensen Lektor, mag.art, ph.d. 2 Effekt
Læs mere+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Læs mereKollektive vejledningsformer
Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereCoaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende
Coaching og Motivation Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende metode? af Lars Meiner, CBS Hvorfor er det interessant? Flere oplever, at coaching og motivation hænger sammen. Men
Læs mereDIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL
DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL. 13.30-15.00 Velkommen og præsentation af deltagere Diskussionsoplæg 1 ved Kathrine om selvinitierede studieprocesser med udgangspunkt i problembaserede læring Diskussionsoplæg
Læs mereSkoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling
Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereDansk Trivselsforum 2018
6. september 2018, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2018 Elevoptimisme og trivsel i skolen Elevoptimisme og trivsel i skolen du skal tro på dig selv, det r det eneste der skal til. For hvis din selvtillid
Læs mereNærvær og relationer med børn og unge
Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog
Læs mereSamspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune
16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereSamtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer
Fyraftensmøde d. 22.10.15 DaNS Program: Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer SCA på apopleksiafsnittet, Svendborg sygehus Poster ( Årsmøde i dansk selskab for apopleksi ) Oplæg om SCA-metoden,
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereDirektør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013
Strategisk brug af opkvalificering Peter Thomsen Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Jobcenterleder/chef siden 1991 I Aalborg fra 1998 Om AMU Nordjylland Gennemfører årligt ca. 30.000 elevuger
Læs mereRKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT
Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereHvorfor skal vi satse på realkompetence?
Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede
Læs mereVi tweetter live på #fiibl. Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?
Vi tweetter live på #fiibl www.fiibl.dk www.facebook.dk/fiibl Twitter: @FIIBL_dk Linkedin/FIIBL Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Hvad skal der
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereNy forskning: Business Regions i Danmark
Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et
Læs mere- Kvalitet, status og initiativer
Realkompetence i NVR - Kvalitet, status og initiativer DFS s forum for kompetencer/realkompetence Den 24. januar 2012 Ulla Nistrup NVR, Nationalt Videncenter for Realkompetence www.nvr.nu Program Kvalitet
Læs mereFokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget
Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 1 Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg vil fortsat arbejde for en sammenhængende, effektiv og meningsfuld
Læs mereStrategisk udvikling af socialpsykiatrien
Oktober 2019. Virksomme indsatser på socialområdet Strategisk udvikling af socialpsykiatrien Omlægning til recovery-orienteret rehabilitering via implementering af metoder. Specialkonsulent Finn Blickfeldt
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereForskning i studieliv og forestillinger om rigtige studerende og rigtige psykosociale problemer
Forskning i studieliv og forestillinger om rigtige studerende og rigtige psykosociale problemer Trine Wulf-Andersen, Roskilde Universitet Studieliv og Mental Sundhed 15. marts 2019 Studielivsprojektet
Læs mereHvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle!
High Performance Talent Akademiet for Talen8ulde Unge 2.juli2014 MikaelTrolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og chefkonsulent i High
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereCONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS
CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS IN THE CAPITOL REGION OF DENMARK KONTINUERLIG PROFESSIONAL UDVIKLING (KPU) AF RADIOGRAFER I REGIONH R H Master of Science in Diagnostic Radiography,
Læs mereRichter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013
Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mere1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet
Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the
Læs mere