Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder virker som "fangafgrøde" til opsamling af næringsstofferne i jorden efter høst og udnyttelse af solenergien om efteråret. Den nedpløjede grønmasse fungerer som gødning til den efterfølgende afgrøde. Nogle af de arter, der anvendes kan udnyttes som foderafgrøder til sen afgræsning eller slæt. På jorder med behov for en øget kvælstofpulje kan bælgplanter anvendes som efterafgrøde. Er efterafgrøden kvælstoffixerende kaldes det også grøngødning. Enkelte arter har en hæmmende effekt over for sygdomme og skadedyr, mens andre kan have den modsatte virkning. Markplan/sædskifte Valg af planteart Mange forskellige plantearter kan anvendes som efterafgrøde, men der er nogle afgørende forskelle arterne imellem. Enårige (sommeranuelle) Toårige (vinteranuelle) Flerårige Bælgplanter Ært, smalbladet lupin, fodervikke Vintervikke, blodkløver Hvidkløver, lucerne, rødkløver Ikke bælgplanter Havre, gul sennep, olieræddike, honningurt Vinterrug, vinterraps Rajgræs og de fleste andre græsser, cikorie Sommer-enårige planter vokser kun indtil den første hårde nattefrost. De bør derfor ikke bruges på sandjord, hvor næringsstofferne hurtigt udvaskes. De er derimod nemme at nedmulde. Vinter-enårige og flerårige planter vokser hele efteråret og er grønne vinteren igennem. De er derfor meget effektive N-opsamlere og giver en stor plantemasse. Der er risiko for, at planterne optager kvælstof om foråret, hvis de fortsætter væksten. For at undgå at efterafgrøden på den måde konkurrerer om kvælstof med den kommende afgrøde, bør man på lerjord nedpløje vinterfaste efterafgrøder i det sene efterår eller om vinteren. På sandjord bør man nedpløje overvintrende efterafgrøder så tidligt om foråret som muligt. Hvis man i den kommende sæson skal dyrke grønsager, der har et overfladisk rodsystem (kartofler, løg, porrer, salat, spinat) bruges overvintrende efterafgrøder uanset jordtype og nedbørsforhold. Bælgplanter fikserer luftens kvælstof i rodknoldene og bidrager derfor til en forøgelse af den organiske N-pulje i jorden. Nogle bælgplanter, som lupin og vikke, er ikke gode til at opsamle det mineralske kvælstof i jorden, og bør derfor altid dyrkes i blanding med ikkebælgplanter. Kløverarter, lucerne, sneglebælg og kællingetand sået som udlæg i blanding med rajgræs eller cikorie er udmærkede til at opsamle kvælstof, som ellers kan
Side 2 af 6 blive udvasket. Bælgplanter bør anvendes, hvor der er et lavt næringsstofniveau i marken. Man skal være opmærksom på, at der er risiko for opformring af sædskifte sygdomme og nematoder ved valg af efterafgrøder, der er beslægtede med hovedafgrøden. Valgskema Jordbund Sandjord På sandjorder, hvor der er størst risiko for udvaskning, bør der altid vælges overvintrende arter, som er de mest effektive N-opsamlere. Efterafgrøder skal altid først nedpløjes om foråret, for at forhindre udvaskning. I sandjorden sker nedbrydningen hurtigt, og der vil normalt ikke være risiko for kvælstofmangel i forbindelse med omsætningen. Man bør vurdere grønmassens kulstof/kvælstofforhold. Er der et højt C/N-forhold, bør man pløje i god tid før såning. Tabel med rodvækst og C/N forhold Højt C/N (langsom Rodvækst frigivelse af kvælstof) Middel C/N (middel frigivelse af kvælstof) Dyb Cikorie Gul sennep Farvevajd Overfladisk Rajgræs Rug Rug Lavt C/N (hurtig frigivelse af kvælstof) Olieræddike Gul sennep Lerjord På lerjord, hvor man har erfaring for, at forårspløjning giver dårligt såbed og planteetablering, bør pløjningen foretages sent om efteråret eller i løbet af vinteren,
Side 3 af 6 uanset efterafgrødens kulstof/kvælstofforhold. På lerjord i Østdanmark er risikoen for kvælstofudvaskning ved denne fremgangsmåde meget lille. Sædskifte Efterafgrøderne skal passes ind i sædskiftet og her har hovedafgrøderne en betydning for, hvornår efterafgrøderne kan etableres. I sædskifter med vårsæd er det lettere at etablere en god efterafgrøde, idet de kan sås som udlæg i hovedafgrøden. Samtidig kan efterafgrøderne samle næringsstoffer i en lang periode, når den efterfølgende afgrøde først skal etableres til foråret. Værdien af en eftarafgrøde afhænger af, hvor lang en vækstsæson den har, og at den kan udvikle sig kraftigt. Der er tre mulige såtidspunkter; som udlæg i dæksæd om foråret, sået efter høst af afgrøden og udspredt i afgrøden inden høst. Såning om foråret har den klare fordel at efterafgrøden får en lang vækstsæson og god tid til at etablere sig. Til ulemperne hører, at efterafgrøden kan blive så kraftig, at det giver udbyttetab i afgrøden. Man kan heller ikke gennemføre ukrudtsharvninger i afgrøden efter efterafgrøden er sået og man er afskåret fra gennemføre jordbearbejdning efter høst. Tabel med udbyttetab ved forårsudlæg. Efterafgrøde Udbyttetab i vårbyg Udbyttetab i havre Ingen efterafgrøde 40,7 52,1 Ital. rajgræs, 10 kg - 0,9-0,3 Blanding nr. 42, 12 kg - 2,0-0,5 Cikorie, 5 kg - 1,6-1,2 Hvidkløver, 3 kg og cikorie, 3 kg - 1,6-1,6 Kålroer, 5 kg - 1,7 0,1 Foderraps, 8 kg - 3,6-3,1 Turnips, 6 kg - 6,7-3,6 Såning efter høst har den fordel, at der kan bekæmpes ukrudtet mekanisk i hovedafgrøden, og man undgår høstbesvær pga. for kraftigt udlæg. En af de største udfordringer med at etablere efterafgrøder efter høst er at få den sået tidlingt nok. Såningen skal ske straks afgrøden er høstet og det koliderer ofte med høstarbejde og halmbjergning. Rettidig såning af fterafgrøden bør prioriteres højt, da effekten ellers bliver ubetydelig. Udspredning af frø inden høst er en usikker metode. Da der ofte er en del bundukrudt i afgrøden, har efterafgrøden svært ved at etablere sig. Det skal kun være en strategi, der anvendes i en afgrøde, der er ren for ukrudt, og når der er god fugtighed til at sikre en hurtig fremspiring. Hvis den lykkes, bliver det en meget effektiv efterafgrøde på grund af den tidlige såning. I sædskifter med afgrøder, der høstes tidligt, er det især aktuelt at så en efterafgrøde. F.eks. efter vinterbyg, helsæd, tidlige kartofler eller grønsagskulturer vil det være aktuelt at så efterafgrøder. Er der behov for en kvælstofberigelse via bælgplanter, kan det kun lykkes ved tidlig såning, da bælgplanter til dette formål bør udsås senest i begyndelsen af august måned. Sygdomme og skadedyr Ved valg af efterafgrøde skal man være opmærksom på slægtskab mellem efterafgrøde og hovedafgrøder i sædskiftet. Da efterafgrøderne evt. vedligeholdeler af sædskiftesygdomme. Kålbrok
Side 4 af 6 De korsblomstrede efterafgrøder som gul sennep, ræddike, fodermarvkål, rybs og raps kan vedligeholde kålbrok og må ikke indgå i sædskifter med kål eller raps. Ræddike er dog mindre modtagelig for kålbrok end de øvrige arter. Kålflue De korsblomstrede arter opformerer kålfluer. Derfor bør man ikke dyrke kål i sædskifte med korsblomstrede efterafgrøder. Rattle-virus Olieræddike sanerer for rattle-virus. Rodfiltsvamp Efterafgrøder som efterlader meget uomsat organisk materiale fremmer rodfiltsvamp i kartofler og gulerødder, fordi rodfiltsvamp især trives ved meget organisk stof i jorden. Roecystenematoder Korsblomstrede afgrøder er vært for roecystenematoder. Nematodresistente sorter af gul sennep og olieræddike kan sanere for roecystenematoder forud for dyrkning af roer, hvis efterafgrøden etableres tidligt og bliver veletableret. Jo større rodmasse i efterafgrøden, jo større sanerende effekt. Efterafgrøde Korsblomstrede Frøgræsafgrøder og græsudlæg Betydning for skadegørere Kan opformere kålbrok, roecystnematoder og rodfiltsvamp Resistente sorter sanerer mod roecystnematoder Olieræddike sanerer mod rattlevirus Kan opformere græsskadedyr og rodfiltsvamp Såning om foråret Såning af udlæg i dæksæd giver den bedste etablering, når udlægget sås tidligt, dvs. samtidigt med dæksæden. Såningen kan dog udsættes, hvis man ønsker at foretage ukrudtsharvning, eller hvis man vil mindske risikoen for, at udlægget bliver for kraftigt og generer dæksæden. Det vil især være relevant ved udlæg af kløvergræs i svagt gødet vårbyg og vårhvede. Udskyder man såningen til efter den sidste ukrudtsharvning, bliver etableringen af udlægget mere usikker, da såbedet bliver mere tørt. Udskudt såning kan foretages med en ukrudtsharve med pneumatisk såudstyr, men rillesåning kan også bruges. En tromling før såning forbedrer chancerne for, at udlægget bliver etableret. Arter og udsædsmængder til såning i dæksæd i foråret. Art Udsædsmængde kg pr. ha Rajgræs, sildig, diploid 8-10 Rødsvingel (fodertype) 8 Kløvergræs (blanding 22 til vårsæd) 10 Kløvergræs (blanding 42 til vintersæd) 10 Cikorie 5 Cikorie + hvidkløver 3 + 3 Rajgræs Almindelig rajgræs undersås (udlægges) i april-maj sammen med vårsæd eller vintersæd. Der kan forekomme høstproblemer i våde år hvis efterafgrøden gror op i afgrøden, eller afgrøden går i leje. Cikorie Da cikorie er to-årig, er der risiko for, at der året efter kommer genvækst fra de
Side 5 af 6 nedpløjede rodstykker. Såning efter høst Såning af alle arterne bør ske så tidligt som muligt for at få den mest effektive efterafgrødevirkning. De korsblomstrede arter kan sås indtil ca. 20 august. Bælgplanter bør ikke sås senere end 10. august. Ønskes der senere etablering er der kun få arter, som kan give et rimeligt plantedække, f.eks. kan rug sås indtil ca. 1. september. Arter, udsædsmængde og såtid. Såning efter høst Art Udsædsmængde kg. pr. ha Seneste såtidspunkt Overvintring Vintervikke 40 10. aug. Ja Fodervikke 40-50 10. aug. Nej Vintervikke/rug 40+40 10. aug. Ja Vinterraps 4-6 20. aug. Ja Foder-/olieræddike 11-12 20. aug. Måske (normalt ikke) Gul sennep 7-8 20. aug. Nej Foderraps (ikke til foder) 8-10 20. aug. - Rug 60 1. sept. Ja Plantetallet fastsættes dels af arten og dels af såtidspunktet. Jo tidligere såning, des mindre plantetal er nødvendigt for at få en tæt og effektiv efterafgrøde. Foderefterafgrøder Foderraps, fodermarvkål, foderræddike, vinterraps og vinterrybs kan stribeafgræsses i oktober-december. Udbyttet vil være meget afhængigt af såtiden. Rug vil kunne afgræsses af får i det sene efterår, uden at rugudbyttet reduceres det følgende år. Ved såning af rug i august vil der f.eks. kunne afgræsses i oktobernovember. Jordbearbejdning og såbedstilberedning Under normale forhold vil en stubharvning plus såbedsharvning efter høst af hovedafgrøde være tilstrækkelig til at lave et godt såbed. Ofte vil spildkorn kunne fungere som blandingspartner i efterafgrøden. Man skal være opmærksom på fugtighedsforholdene. Hvis jorden er meget tør, bør man undlade stubharvningen og nøjes med en let såbedsharvning. Er der problemer med rodukrudt, kan man overveje stubharvninger frem for såning af efterafgrøde. Er der kun lidt rodukrudt, kan man så efterafgrøde, men i så fald kun efter en pløjning i almindelig pløjedybde. Hvis der er store problemer med kvik, kan man overveje at bruge en minisommerbrak, som kombinerer kvikbekæmpelse med dyrkning af efterafgrøder. (Se dyrkningsvejledning om kvikbekæmpelse) Udsæd Økologisk fremavlet udsæd er for nogle arters vedkommende på markedet og skal i så fald benyttes. I Den økologiske Frødatabase findes en oversigt over udbud af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd i økologisk jordbrug. Gødskning Da hovedformålet med efterafgrøden er at opsamle overskudsnæring i jorden, bør afgrøden ikke gødes yderligere. På planteavlsejendomme med lavt næringsstofniveau skal man prioritere at få bælgplanter med i efterafgrøden, hvis det er muligt. Lille eller stor kvælstofpulje Hvis man vil berige jorden med kvælstof til næste afgrøde ved såning af en efterafgrøde efter høst, sås en blanding af vintervikke og rug med 40 kg pr. ha af
Side 6 af 6 hver. Blodkløver og fodervikke kan også bruges, hvis de sås inden den 15. august. Fodervikke overvintrer ikke og bør derfor ikke bruges på sandjord, hvor næringsstofferne hurtigt udvaskes. Ved udlæg i hovedafgrøder kan man bruge hvidkløver, sneglebælg eller rødkløver. Rødkløver kan være en for aggressiv art, specielt i svagt gødet vårbyg og vårhvede. Hvis man vurderer, at dæksædens konkurrenceevne over for udlægget er svag, kan man evt. udsætte såningen af udlægget og bruge kællingetand eller sneglebælg. I sædskifter med et højt indhold af mineralsk kvælstof i efteråret, f.eks. efter tidlige grønsager/kartofler eller en tidligt ompløjet kløvergræs, vælges en ikke-bælgplante. På sandjorder, hvor der er størst risiko for udvaskning, bør der altid vælges overvintrende arter, som er de mest effektive N-opsamlere. På den sidste side er vist en metode til at vælge den rette planteart i forhold til jordtype, nedbør og anvendelse. Kvælstofoptagelse Udbyttet af efterafgrøder ytrer sig som en god forfrugtsvirkning til den efterfølgende kultur. I specielle situationer, hvor korsblomstrede efterafgrøder er sået i begyndelsen af august, og der er meget kvælstof til rådighed efter forfrugten, kan der optages 150 kg N/ha i efterårets løb. Under normale forhold vil det dog være langt mere beskedne mængder af kvælstof, der opsamles. Kunsten er at styre denne N-pulje i grønmassen, så den følgende afgrøde får gavn af kvælstoffet, og udvaskningen bliver så lav som muligt. Tabel med kvælstofoptagelse Nedmuldning Det optimale tidspunkt for ompløjning afhænger af planternes kulstof/kvælstofforhold (C/N-forhold). De korsblomstrede arter og bælgplanter indeholder meget kvælstof i forhold til kulstof og afgiver derfor meget hurtigt næringsstofferne igen. De bør især på sandjord - derfor ikke nedpløjes før i det tidlige forår (feb.-marts). Græsarter har en højere andel af kulstof i forhold til kvælstof og omsættes derfor langsommere. På lerjord skal de ompløjes f.eks. i november/december for at kunne udnyttes af en vårafgrøde. Derved forhindrer man også, at efterafgrøden begynder at optage kvælstof fra jorden ved forårsvækst. Hvis efterafgrøden har været meget velforsynet med kvælstof, eller hvis der er bælgplanter i efterafgrøden, vil der være et lavere C/N-forhold. Dermed vil omsætningen ske relativt hurtigt, og man kan godt vente til foråret med nedpløjning. Nedmuldning af efterafgrøder bør foregå ved pløjning, især hvis det er overvintrende arter. Ploven skal være udstyret med korrekt indstillede forplove, som skal lægge den øverste venstre del af furen ned i furebunden, inden furen vendes rundt. Hvis forplovene ikke virker optimalt, er der risiko for, at rodukrudt og flerårige og overvintrende arter af efterafgrøder overlever pløjningen og opformeres eller generer den næste afgrøde. Vær særlig opmærksom, hvis der er brugt cikorie som efterafgrøde. Cikorie danner en kraftig pælerod, som skal pløjes omhyggeligt ned.