Jeg åbnede en dør

Relaterede dokumenter
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK

INTRODUKTION TIL AUTISME

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

CVI BUC Region Hovedstaden

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de årige børn og unge

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg

v/lene Metner PsykologCentret ApS

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

En introduktion til kompetencecentrene

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018

Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Anmeldelse: Glimrende bog om tics og Tourettes syndrom i fin formidling

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Udviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Special- rådgivningen

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

Specialområde Børn og Unge (SBU)

Fuglsangcentret marts 2010 Jens

En magtanvendelse. kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt.

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

Hvad er Specialrådgivningen?

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

ROBUSTHED. Specialkonsulent Charlotte Frese og Marie Arnbjørn

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen

Angst, tristhed og livskvalitet

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Kognitiv sagsformulering

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Autismen i fokus. Hvad kan det betyde for ungdomslivet? Inklusion versus integration. Go between. Autisme spektrum Forstyrrelse

Specialområde Børn og Unge (SBU)

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Domsanbragte udviklingshæmmede Hvorfra Hvorhen? Del 1. Pia Ringø Adjunkt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Det regionale socialområde og de otte specialområder

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Første del af aftenens oplæg

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Konference Handicappede og ældre 21. maj

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

NÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Sansepåvirkning, der kan stresse

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD

deltagelsesbegrænsning

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

Er det ADHD? - og hvad så?

Specialområde Børn og Unge (SBU)

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens

Specialområde Børn og Unge (SBU)

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

Specialområde Børn og Unge (SBU)

Epilepsi, angst og depression

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap

Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2015

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik

Transkript:

Jeg åbnede en dør 1

Unnur? SVÆRE OPGAVER! 2

BESTEMT OGSÅ GODE! 3

Hjerneopvarmning - Snak med en af de andre 1. Hvem er du og hvordan kom du hertil i dag 2. Hvilken MÅLGRUPPE arbejder du med? 3. Hvad synes du BEDST om i dit arbejde og hvad er MEST UFORDRENDE? 4. Hvad kunne du ønske dig at få ud af dagen? 8 www.ol.rm.dk 4

HAPS bygger på Supervisionserfaringer og forudsætningerne herfor 5

Der skal altid være en plan Så kommer man i gang 6

Hvordan lærer man? KURSUS /TEMADAGE PRØVE AF I PRAKIS Dagens program 9.00-10.30 Introduktion til dagen og HAPS H hvem der er i fokus 10.30-10.45 Pause 10.45-12.30 H hvad skal vi vide mere + A 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.00 A adfærden der skal i fokus funktionel analyse 14.00-14.20 Kaffe og kage 14.20-15.20 P pædagogiske tiltag S samarbejde og systematik 15.20-15.30 Afrunding og tak for i dag 7

Jeg vil inddrage jer så meget jeg kan i dag HAPS rammesætter brobygningen til jeres viden? - eller måske hvad I mangler 8

GEM GLEM I DAG 9

10

DIAGNOSER - hvad skal vi bruge dem til? GÅ 4 OG 4 SAMMEN Snak sammen om: Hvilke diagnoser har jeres borgere? Hvad kan diagnoser bruges til: - For jer som personale? - For borgeren? - Samfundet? 11

Hvilke diagnoser arbejder I med! Gennemgribende udviklingsforstyrrelse - ASF Depression Specifik udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder Tilknytningsforstyrrelse Demens ADHD Udviklingshæmning grad? FLERE? Et individ kan have mange F94.2: Uselektiv, uhæmmet tilknytnings- eller kontaktform. F90.0: Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. F83.9: Blandet udviklingsforstyrrelseaf specifikke færdigheder(store overbliksvanskeligheder og sansemotoriske vanskeligheder). P04: Alkoholdindtag af moder med følger for foster. Z61.7: Skræmmende oplevelser i barndom. 12

Hvad står nr. for A Aktionsdiagnose den primære der har ført til at vedkommende skulle undersøges og giver plejebehov B Bidiagnose det som supplerer beskrivelsen DF Diagnose F9.(08) Under hvilken kategori vi kan finde det i ICD-10 DF Diagnose F9.(08) Underkategorien og udspecificering Z Miljøpåvirkninger Diagnosen stilles! Psykologiske test (psykologer) ADOS ADI (psykologer og læger) Pædagogiske observationer (pædagoger og sygplejersker) FNU funktion neurologisk udredning (læger) Anamnese (Div. personale) resultater samles og psykiater stiller diagnosen 13

Diagnoser Diagnosen stilles ud fra SYMPTOMER/afvig i ADFÆRD Disse kan falde under flere diagnoser. FOR MEGET +++ FOR LIDT Symptomer i diagnoser 14

15

Hvilke diagnoser har personen? Psykiske og somatiske ET eksempel diagnoser A F840 Infantil autisme B F711 Middelsvær mental retardering m. væsentlig påvirkning af adfærd. B F952 Kombinerede vokale og multiple motoriske tics 16

F 84 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse gruppe lidelser karakteriseret ved kvalitative forstyrrelser af social samspil og kommunikationsmønstre samt ved et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Forstyrrelsen er gennemgribende og præger individets udfoldelse i alle situationer Hertil kan der komme en række mindre specifikke fænomener som fobier, søvn og spisevanskelligheder, raserianfald og selvdestruktiv adfærd. Det autistiske spektrum Infantil autisme J o n Asperger atypisk autisme GU GUU GUA Autistiske træk F 84.0 Infantil autisme F 84.1 Atypisk autisme 17

Nu taler vi om Autismespektrumsforstyrrelser 2017 ændrer ICD kriterierne sig F 95 Tics Tics er ufrivillige, hurtige, gentagne, urytmiske muskelbevægelser, eller pludselige utilsigtede vokale lyde. Tics opleves som uimodståelige, forværres ved belastning og forsvinder under søvnen. Almindelige motoriske tics omfatter blinken, kasten med hovedet, trækken på skuldrene og ansigtsgrimasseren Komplekse vokale tics omfatter gentagelser af særlig ord, undertiden socialt uacceptable, ofte opskøne ord eller gentagelse af lyde. BF 952 Kombinerede vokale og multiple motoriske tics (Tourette syndrom) 18

Mental retardering (åndsvaghed) Diagnosen? F70-89 Retardio metalis Mental retardering (åndsvaghed) BF 71 Mental retardering af middelsvær grad F71.1 Væsentlig påvirkning af adfærden, som kræver pasning eller behandling. 19

Hvilke grad af udviklingshæmning er der tale om? F70-79 Mental retardering (åndsvaghed) Retardatio mentalis Tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som viser sig i løbet af barndommen Graden bedømmes ud fra standardiserede intelligens-tests, social tilpasningsskala og klinisk vurdering. F71.0-9 I hvilken grad adfærd påvirkes 20

F70-79 Mental retardering (åndsvaghed) Retardatio mentalis Graden kan ændres med tiden, fx bedres ved optræning og rehabilitering Diagnosen bør baseres på aktuelle funktionsniveau. Disse vurderes ud fra evner omkring: Kognitive færdigheder Motoriske færdigheder Sociale evner og færdigheder Mental retardering Den formelle betegnelse for udviklingshæmmede hedder i dag ifølge Lov om social service : "personer med varig og betydeligt nedsat funktionsevne". 21

Retardering ICD-10-kode Retardering IQ-point Mental alder * F70 Let 50-69 9-12 år F71 Moderat 35-49 6-9 år F72 Svær 20-34 3-6 år F73 Dyb >20 >3 år F78 Anden 70-85 F79 Uspecificeret Ikke testbar >3? *Nogle synes det her ikke giver mening fordi at mennesker med nedsat funktionsevne fungerer kvalitativt og kvantitativ anderledes end mennesker uden disse hæmninger. Hvilket symptombillede ser I nu? FOR MEGET? FOR LIDT? PSYKIATRI? 22

Baggrund, familieforhold og historie HVORFOR VIGTIGT? Personlighed? HVORFOR VIGTIGT? 23

Folk med diagnoser er forskellige i forhold til: Sammensætning af symptomer IQ Flere psykiske lidelser Somatiske sygdomme (fx epilepsi) Alder og køn Opvækst muligheder Personlighed 24

Hjernens styresystem virker anderledes for dem med diagnoser Derfor bliver adfærd en anden Stimuli (input) fortolkes ikke på normal vis Adfærden/reaktion (output) bliver derfor ikke som forventet HVORDAN OPLEVES VERDEN? Hvilket hjerneapperat vi er udstyret med sætter rammen for hvad vi kan: ERKENDE FORTOLKE BEARBEJDEJDE OG OMSÆTTE TIL HANDLING 25

26

Anvendt adfærdsanalyse - kort sagt! Se på ADFÆRD (Behavior) ANALYSERER (Analyses) hvad påvirker? ANVENDER (Applied) den viden til at påvirke anvendelig adfærd 27

Flere lag af adfærd Bevidst adfærd vi tænker os om Automatiseret adfærd lært med masser af gentagelser over tid. Her behøves der ikke at bruges så megen avanceret hjernekapacitet Refleksiv adfærd - Uden særlig bevidsthed Stimuli i miljøet vejleder adfærd ud fra erfaringer/læring I vores dagligdag bliver al vores adfærd reguleret ud fra bestemte stimuli eller inputs mere og mindre bevidst. 28

Antagelser om Adfærd Adfærd foregår ALTID i SAMSPIL med miljøet Adfærd er oftest tillært Adfærd har ALTID en FUNKTION for individet Eksempel på adfærdsændring Vi vil ændre folks adfærd i forhold til at ændre trappeadfærd. Vi tilrettelægger betingelser https://www.youtube.com/watch?v=2lxh2n0 apyw Registrerer ud fra noget bestemt 29

Hvordan REGISTRERER vi adfærd? Hvor OFTE? Hvor LÆNGE? REAKTIONSTID/LATENSTID? STYRKE? (Intensity) Hvad der påvirker mennskers adfærd og udvikling AFÆNGER AF: Biologiske faktorer: Muligheder Begrænsninger Samspil med miljøet mennesket befinder sig i ud fra: Hvilke muligheder er til rådighed Hvilke krav der stilles og hvordan Hvad fanger opmærksomhed og interesse Den forståelse der er af behov og personen 30

Forståelse vs. handling At FORSTÅ hvad man DER ER PÅ SPIL ER IKKE Det samme som at kunne HANDLE på det MEN DET ER EN START!!! Adfærdens 31

TAK - analyse TRIGGER / forudgående hændelse der påvirker os det som sker umiddelbart før adfærd. TAK - analyse Den ADFÆRD der vises 32

TAK - analyse Konsekvens RESULTAT af handlingen det som sker EFTERFØLGENDE Får I de resultater I ønsker i pædagogisk praksis? Får I MERE af den adfærd I har intention om at fremme? Eller MINDRE af adfærd I forsøger at formindske? 33

34

Dagsform kontekst? Er der noget særligt med fx søvn, mad, personer der mangler eller nye osv.? Hvilken FUNKTION har adfærden for individet T Før adfærd sker der? A Adfærd fra start til slut? Konsekvens efterfølgend e sker der? Funktion hypoteser? Hvad ligger der bag denne adfærd? Hvad formidles der med den? Er der noget vedkommende prøver at opnå? Er det fordi vedkommende ikke kan formulere sig osv Eksempel på adfærd Drengen på gulvet https://www.youtube.com/watch?v=nm8vkt FbMZM -Hvad er der gang i? -Hvad er funktionen af denne adfærd? -Hvordan fejlforstærker omgivelserne ham? -Hvad kan konsekvensen blive for ham og hans omsorgsgivere? 35

Hvad skal I tænke på når I analyserer adfærd? Dagsform kontekst? Er der noget særligt med fx søvn, mad, personer der mangler eller nye osv.? T Før adfærd sker der? A Adfærd fra start til slut? K Konsekvens efterfølgende sker der? Funktion hypoteser? Hvad ligger der bag denne adfærd? Hvad formidles der med den? Er der noget vedkommende prøver at opnå? Hvad skal I tænke på når I analyserer adfærd? Dagsform kontekst? Er der noget særligt med fx søvn, mad, personer der mangler eller nye osv.? Omstændigheder der kan øge sandsynligheden for den uhensigtsmæssige adfærd, fx vedkommende er træt, der er meget larm, har spist for lidt, eller hvad I mener har indflydelse på eventuelle oplagthed/uoplagthed A Før adfærd sker der? B Adfærd fra start til slut? C Konsekvens efterfølgende sker der? Funktion hypoteser? Hvad ligger der bag denne adfærd? Hvad formidles der med den? Er der noget vedkommende prøver at opnå? 36

Hvad skal I tænke på når I analyserer adfærd? Dagsform kontekst? Er der noget særligt med fx søvn, mad, personer der mangler eller nye osv.? T Før adfærd sker der? Ofte ville det være meget fornuftigt at påvirke uhensigtsmæssig adfærd ved at FORSTÅ hvad fremprovokerer den og vælge at stille krav på en anden måde eller forberede Funktion borger bedre hypoteser? Hvad ligger der bag denne adfærd? Hvad formidles der med den? Er der noget vedkommende prøver at opnå? A Adfærd fra start til slut? Konsekvens efterfølgende sker der? Hvad skal I tænke på når I analyserer adfærd? Dagsform kontekst? Er der noget særligt med fx søvn, mad, personer der mangler eller nye osv.? T Før adfærd sker der? A Adfærd fra start til slut? K Konsekvens Funktion hypoteser? Hvad ligger der bag denne adfærd? Hvad formidles der med den? Er der noget vedkommende prøver at opnå? efterfølgende sker der? Beskriv den adfærd der vises og hvad der sker med den undervejs, er der varsler? Er den svag i starten og bliver så stærkere Hvad får den til at aftage? Fx Råber, slår, smider sig på gulvet 37

Hvad skal I tænke på når I analyserer adfærd? Dagsform kontekst? Er der noget særligt med fx søvn, mad, personer der mangler eller nye osv.? A Før adfærd sker der? B Adfærd fra start til slut? C Konsekvens Hvad sker der efterfølgende adfærden, sker på kort der? og lang sigt? Fx får opmærksomhed, krav forsvinder, læringsmulighed er tabt, får det det vil have, får omsorg, skælder ud Funktion hypoteser? Hvad ligger der bag denne adfærd? Hvad formidles der med den? Er der noget vedkommende prøver at opnå? Hvem hvad hvor - hvornår Stil jer ligeledes miljømæssige spørgsmål som: Hvor er der sandsynlighed for, at adfærden opstår? Hvornår er der mest/mindst sandsynlighed for, at adfærden opstår? Hvor ofte er der sandsynlighed for, at adfærden opstår? Opstår adfærden oftere i samvær med bestemte personer? Dagsform: er der fx grunde såsom søvnmangel, larm, sult, sygdom som kan have indflydelse på hyppigheden af adfærden? 38

Jeres hjerner skal i gang. 39

HUSK HELT ALMINDELIG TING Fokus på SØVN OG RESTITUERING ORDENTLIG MAD RUTINER DE KAN REGNE MED MULIGHEDER FOR MOTION DER SKAL VÆRE TILPAS UDFORDRINGER KONKRET FEEDBACK FREMMER ROBUSTHED 40

Hvad er vigtigt at få aftalt nu? Hvem skal vi evt. kontakte? Hvem skal gøre hvad og hvornår? Realistiske krav Ud fra det I har fundet ud af ved at gennemgå HAPS skemaet 41

FLYT ADFÆRD 1) Analysere fokusadfærd vi ønsker at påvirke + baseline 5) Se om adfærden bruges!! 2) Lave hypoteser om hvad influerer 4) Evaluere om indsatsen virker 3) Planlæg en fremgangsmåde En tanke eller to om i dag 42

TAK FOR NU 43