DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Næstved Kommune, Center for trafik Center for trafik Farimagsvej 65 4700 Næstved Att. Per Carl Madsen TERRORSIKRING AF NÆSTVED HAVN VEJLOVGIVNINGENS EJENDOMSBEGREB KOMMUNENS SAGSNR. 2012-59197 Næstved Kommune har i brev af 23. januar 2013 bedt Vejdirektoratet besvare spørgsmål om lukning/nedlæggelse af private fællesveje på havneområde ved hegning for terrorsikring. Kommunen oplyser, at Næstved Havn ejer hele området omkring havnen, herunder nogle arealer, der har eget matrikelnummer. Disse arealer er udlejet. Den private fællesvej Vestre Kaj ligger så tæt på havnebassinet, at vejen dagligt benyttes af havnen i forbindelse med havnens arbejdsopgaver. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har efter anmodning fra havnen udpeget området som havne- og terminalområde, jf. bkg. 551 af 27. maj 2011 om terrorsikring. Efterfølgende har havnen opsat et hegn, som spærrer Vestre Kaj ved Toldbodgade, og kun friholder ca. 2 m. mod bygningerne langs Vestre Kaj. En lejer har klaget til politiet over afspærringen. Politiet har henvist sagen til Næstved Kommune. Kommunen spørger på den baggrund, om 1. Vestre Kaj opfylder definitionen på en privat fællesvej? 2. terrorloven i havneområder berettiger Næstved Havn som grundejer og vejejer til at spærre en privat fællesvej uden først at få tilladelse til dette fra vejmyndigheden og politiet? Niels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018
2 af 7 3. en eventuel behandling af sagen skal behandles efter privatvejslovens 57 (færdselsregulerende foranstaltninger) eller efter lovens 66 (anden råden)? Advokatfirmaet Rønne og Lundgren har den 8. april 2013 rettet henvendelse i denne forespørgsel på vegne af T.P. Agentur, der lejer og ejer bygninger, der vejforsynes ved den nu afspærrede vej Vestre Kaj. Der gøres her opmærksom på, at der ikke er fornøden vejadgang efter afspærringen på Vestre Kaj. Vejdirektoratets udtalelse Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af vejlovgivningens 1 bestemmelser og afgør konkrete klager truffet af kommunerne efter disse bestemmelser. Vi kan kun påtage os at besvare spørgsmål på grundlag af den lovgivning, vi administrerer, det vil sige vejlovgivningen. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt. Vores udtalelser skal være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Det betyder bl.a., at vi ikke kan udtale os om de vurderinger, en kommunalbestyrelse foretager inden for lovens rammer. Vejdirektoratets umiddelbare konklusion Som sagen er oplyst af kommunen, har vi ikke umiddelbart grundlag for at antage, at vejene på Næstved Havn er private fællesveje i vejlovgivningens forstand. Hvad er en privat fællesvej? Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf privatvejslovens 2 10, nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej 3, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, 1 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 2 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 3 Se dette
3 af 7 om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved udlæg efter privatvejslovens 26, stk. 2, eller ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen, typisl som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan med hjemmel i privatvejslovens regler tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Udlæg af private fællesveje Ved udlæg forstås en reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti, jf. privatvejslovens 10, nr. 7. Kommunalbestyrelsen skal godkende udlæg af nye private fællesveje i byer og bymæssige områder. Det fremgår af privatvejslovens 27, stk. 1. Udlagte private fællesveje må ikke tages i brug som private fællesveje uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. privatvejslovens 41. Kommunalbestyrelsen udarbejder en fortegnelse over private fællesveje og udlagte private fællesveje, jf. privatvejslovens 25. Disse regler har været gældende siden 1. januar 1973. Det er herefter som udgangspunkt kun de udlæg, som kommunalbestyrelsen har godkendt, eller som er fastlagt på andet offentligretligt grundlag, der kan administreres af kommunalbestyrelsen som private fællesveje. Hvad er en ejendom?
4 af 7 Ejendomsbegrebet er ikke entydigt fastlagt i dansk ret. Ejendomsbegrebet er fastlagt i følgende love: udstykningsloven 4, landbrugsloven 5, tinglysningsloven 6, vurderingsloven 7, ejerlejlighedsloven 8 og lov om omsætning af fast ejendom 9. Vejlovgivningens forståelse af begrebet en ejendom er i henhold til privatvejsloven det matrikulerede grundareal, jf. punkt 1 i privatvejslovscirkulæret 10. Vejlovgivningens ejendomsbegreb er således som udgangspunkt identisk med udstykningslovens ejendomsbegreb, jf. udstykningslovens 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i udstykningsloven ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet, jf. denne lovs 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Dog fremgår det af privatvejslovscirkulærets pkt. 1, 2. afsnit, at en bygning på lejet grund ikke er en ejendom i lovens forstand. I forbindelse med vedtagelsen af den gældende privatvejslov er ejendomsbegrebet ikke udtrykkeligt omtalt i lovforslaget 11 eller de øvrige forarbejder. Da den gældende privatvejslov som udgangspunkt viderefører den tidligere privatvejslov 12, er der ikke holdepunkter for at antage, at bemærkningerne i privatvejslovscirkulærets pkt. 1, 2. afsnit, ikke længere skulle være udtryk for gældende ret på vejlovgivningens område. Vejlovgivningens ejendomsbegreb adskiller sig således fra den måde ejendomsbegrebet anvendes i f.eks. tinglysningsloven og ejerlejlighedsloven. Kort- og Matrikelstyrelsens vejledning nr. 46 af 18. april 2001 om matrikulære arbejder 4 Lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, med senere ændringer 5 Lov om landbrugsejendomme, lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, med senere ændringer. Administreres af Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen 6 Lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, med senere ændringer. Administreres af Justitsministeriet. 7 Lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 30. september 2002, med senere ændringer. Administreres af Skatteministeriet. 8 Lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010. Loven administreres af Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen 9 Lov om omsætning af fast ejendom, lovbekendtgørelse nr. 1717af 16. december 2010, med senere ændringer. Loven administreres af Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen 10 Ministeriet for offentlige arbejders nu Transportministeriets cirkulære nr. 134 af 6. december 1985 om lov om private fællesveje 11 Lovforslag nr. 48 af 5. november 2010 til lov om private fællesveje 12 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer
5 af 7 6.1.1. En samlet ejendom Definitionen af en fast ejendom fremgår af udstykningslovens 2. En samlet fast ejendom kan ét matr.nr. eller flere matr.nre., der ifølge noteringen i matriklen skal holdes forenet. Geodatastyrelsen har den 15. maj 2013 oplyst følgende om de matrikulære forhold på Næstved Havn Næstved Havn ligger på et areal, der er matrikuleret som matr.nr. 9a. På det matrikulerede areal findes fremmede bygninger, hvor grunden under bygningerne har fået sit eget matrikelnummer. Dette sker bl.a. for at det skal være nemmere at identificere lejekontrakten for bygningen. På matrikelkortet er optaget et stiplet udlæg for privat fællesvej med henblik på at sikre vejadgang til bygningerne. Privatvejslovens 57 færdselsregulering på private fællesveje Etablering efter ansøgning og for ansøgers regning Grundejere må ikke etablere eller ændre på færdselsregulerende foranstaltninger, herunder vejbump, på en privat fællesvej uden kommunens tilladelse. Og kommunen kan ikke give sin tilladelse uden først at have indhentet politiets samtykke. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 1. I forbindelse med en sådan ansøgning skal kommunen vurdere, om almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest vejtekniske og trafikale hensyn, taler imod det ansøgte. Hvis vejtekniske og trafikale hensyn ikke taler imod det ansøgte, men kommunen er bekendt med en uenighed mellem sagens parter, kan kommunen lovligt træffe afgørelse efter at have afvejet de modstridende interesser blandt vejejeren og de vejberettigede. En tilladelse efter privatvejslovens 57, stk. 1, er en offentligretlig tilladelse, der indebærer, at kommunen og politiet ikke vil modsætte sig, at det ansøgte etableres. Om tilladelsen rent faktisk kan udnyttes, er et privatretligt spørgsmål, som i tilfælde af uenighed typisk mellem indehaveren af tilladelsen og vejarealets ejer - må afgøres ved domstolene. Det fremgår af privatvejslovens 56, stk. 1. Hvis kommunen efterfølgende konstaterer, at det godkendte projekt ikke udføres i overensstemmelse med tilladelsen og dens vilkår, skal kommunen tage stilling til, om det faktisk gennemførte projekt kan lovliggøres efter bestemmelsen i privatvejslovens 57, stk. 1. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 4, 2. pkt. Etablering efter kommunalbestyrelsens og politiets bestemmelse og for kommunens regning
6 af 7 Uanset de privatretlige aftaler mellem vejejeren og de vejberettigede og uanset en tidligere offentligretlig tilladelse kan kommunalbestyrelsen med politiets samtykke bestemme, at der på en privat fællesvej skal etableres eller foretages ændringer i lovlige færdselsregulerende foranstaltninger på vejen, herunder parkeringsforhold. Kommunen afholder udgifterne hertil. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 2. Kommunen kan træffe en sådan afgørelse, når almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest vejtekniske eller trafikale hensyn, taler for denne løsning. Der er intet til hinder for, at en afgørelse efter 57, stk. 2, træffes på baggrund af en ansøgning fra en borger. Hvis en ejendom ved en afspærring afskæres fra fornøden vejadgang, fx fordi vejen ombygges, således at det ikke længere er muligt at opnå kørende adgang til en ejendom, kan kommunen kun gennemføre afspærringen efter reglerne om nedlæggelse af private fællesveje i privatvejslovens kap.11. Det følger af pkt. 1.4. i Justitsministeriets cirkulære nr. 77 af 29. marts 1977 om hel eller delvis afspærring af veje og etablering af gågader. Privatvejslovens 66 anden råden Hegn m.m. må ikke anbringes varigt eller midlertidigt på en privat fællesvejs areal uden vejmyndighedens tilladelse. Det fremgår af privatvejslovens 66, stk. 1. Denne bestemmelse fastslår således, at det kræver vejmyndighedens tilladelse, hvis man ønsker at anvende det areal, som er taget i brug som privat fællesvej, til anden brug end trafikal udnyttelse. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at afgørelser om regulering af færdslen på en privat fællesvej skal træffes efter privatvejslovens 57, uanset om de gennemføres ved afmærkning eller etablering af fysiske foranstaltninger, f.eks. hegn. Hvis Næstved Kommune kan administrere Vestre Kaj som en privat fællesvej, og kommunen ønsker at færdselsregulere på vejen, skal afgørelsen således træffes efter 57, stk. 2. Afspærring af rent private veje I det omfang Vestre Kaj ikke kan administreres som en privat fællesvej, vil afspærring af vejen og eventuel afmærkning af kørselsbegrænsninger være reguleret i færdselslovens 13 97, stk. 2 og 3. Som det fremgår af disse 13 Lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012 om færdselsloven, med senere ændringer
7 af 7 bestemmelser, kan politiet træffe afgørelser. Der er ikke tillagt kommunalbestyrelsen afgørelseskompetence efter disse bestemmelser. Terrorsikring For god ordens skyld skal Vejdirektoratet bemærke, at bekendtgørelse nr. 551 af 27. maj 2011 ikke handler om terrorsikring, men om særlige køretøjer på havne- og terminalområder (Godshåndtering og rangering af sættevogne). Derimod er spørgsmålet reguleret i lov nr. 457 af 23. maj 2012 om havne 14 og bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne, med senere ændringer. Jeg håber hermed, at vi har besvaret forespørgslerne fsva. spørgsmål reguleret i vejlovgivningen. Hvis I har yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig. Enslydende brev er sendt til advokatfirmaet Rønne & Lundgren. Med venlig hilsen Ivan Skaaning Hansen 14 Administreres af Transportministeriet, Kystdirektoratet.