Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Relaterede dokumenter
Årsplan for dansk i 1.klasse skoleåret

Årsplan dansk for klasse August 2016 juni 2017

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan for dansk i 4.klasse

ÅRSPLAN I DANSK FOR 5. KLASSE

Årsplan for dansk i 6.klasse

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Undervisningsplan 0-2. klasse Dansk

Å rsplan i dansk for 3. klasse

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Dansk årsplan 5. klasse /20

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Dansk 2. klasse 2015/2016

Fælles Mål i dansk for 6. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål:

Årsplan dansk 4. klasse 2016/2017

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan for 4.klasse i dansk

Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole

Dansk årsplan 1. klasse

Årsplan dansk 4. klasse 2019/2020

Årsplan for dansk i

Årsplan for dansk i 6.klasse skoleåret 2017/18

Fælles Mål i dansk for 4. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål:

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Årsplan for dansk 2. a

Årsplan for dansk 7.x SJ

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Årsplan, dansk 5. klasse 2015/2016

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Årsplan i dansk i 2. Klasse 2018/2019

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.

Årsplan, dansk 6. klasse 2018/2019

Årsplan 2015/ Dansk i 4.a

Sociale mål for 2. klasse

De fire overordnede kompetencemål for dansk efter 2. kl.:

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan dansk 1. klasse

Årsplan Dansk 9. kl. 2017/18

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Sunde og glade børn lærer bedre

Årsplan for 1. klasse

Dansk årsplan for 4. A & 4.B 2016/2017

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fredag: jubilæum. Skrive klasseregler. Klasseregler. Læse læselektie med hver enkel elev to gange om ugen. Klassens sociale sammenspil.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

I undervisningen bruger vi meget sang og musik. At lege med sproget gennem rim og remser bliver sjovt og motiverende gennem sang og bevægelse.

Dansk årsplan for 6.A + 6.B 2018/2019

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Dansk i 2. & 3. Klasse 18/19

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14

Pædagogiske Læreplaner. For

Skriftlighed: der vil løbende være mindre skriveopgaver. Nogle laves på skolen, andre laves færdige derhjemme.

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Engelsk

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for dansk i 2. Klasse Broby friskole

! Årsplan Team Asteroider 2014 / 2015

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Kulturelle udtryksformer

Årsplan dansk - 3. klasse

Skriftlighed: der vil løbende være mindre skriveopgaver. Nogle laves på skolen, andre laves færdige derhjemme.

gen i dansk i 2. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets fagformål for faget dansk ift. hvad e

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017

Sociale mål for 2. klasse

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

årsplan for dansk i 1.klasse Årgang 2013/2014 Side 1 af 17

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Årsplan dansk 2. klasse

Transkript:

Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Stk. 3. Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab På 1.trinforløb 1.-2.klasse skal undervisningen tilrettelægges således at den leder hen mod opfyldelse af kompetencemålene efter 2.klasse for hver af de fire kompetenceområder- De fire kompetenceområder er: Læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Disse fire kompetenceområder er alle i et vist omfang relateret til kommunikation mellem mennesker, hvor der er fokus på kommunikation som interaktion og på sproget som redskab. De tre kompetenceområder læsning, fremstilling og fortolkning udgør særlige fokusområder i danskfaget, hvor der arbejde med længerevarende processer. Disse tre områder fremhæver hver sit centrale aspekt af kommunikationen: I læsning er der fokus på afkodning og forståelse af tekst. I fremstilling er der fokus på produktion af sammenhængende tekst. I fortolkning er der fokus på dannelsesmæssige spørgsmål gennem arbejde med undersøgelse, fortolkning og diskussion af litteratur og æstetiske tekster. Kompetencemålene efter 2.klasse er: Mundtlig kommunikation Fremstilling Fortolkning Kommunikation Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer

Fokus i mundtlig dansk vil være læsning og læseforståelse. Eleverne skal fortsat arbejde med de elementære læse- og skrive- samt stavefærdigheder med særligt fokus på at stimulere elevernes læse- og skrivelyst samt hjælpe dem til at oparbejde gode læse- og skrivevaner. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med sproget i mange forskellige situationer. Ved at tale, ved at lytte til andre, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget og udvikle deres ordforråd, bl.a. gennem Vi vil undervejs anvende og integrere it i arbejdet med alle fagets forskellige områder, hvor vi finder det naturligt og muligt at lege og eksperimenter. Da udviklingen af læse- og skrivefærdigheder er tæt forbundet, vil den skriftlige dimension blive inddraget lige fra skolestarten. Det skriftlige arbejde vil i starten være baseret på Børnestavning, hvor eleverne skriver de lyde, de kan høre i ordet. Ud over det skriftlige arbejde, der vedrører litteraturarbejdet, elevernes fantasi og sprog m.m., skal de også øve deres håndskrift med fokus på bogstavernes skriveretning samt placering på linjen. Sociale mål i 1.klasse Trivsel er en grundlæggende forudsætning for, at børn kan udnytte deres læringsmæssige potentiale i den daglige undervisning. Vi vil lægge vægt på, at børnene udvikler deres sociale kompetencer, så de kan agere i samspil med hinanden samt, at de kender til de sociale spilleregler, der finder sted i fællesskaber. Vores mål er: at alle børn er glade for at gå i skole at få skabt et godt arbejdsmiljø at børnene lærer at respektere hinanden at børnene lærer at lytte og tale efter tur at børnene føler sig trygge i klassen at alle tør sige noget at børnene lærer at arbejde selvstændigt at det enkelte barn opnår højt selvværd at børnene lære at løse konflikter at børnene kan samarbejde på tværs af køn og venskaber at børnene leger godt sammen i frikvartererne

Årsplan for dansk i 1.klasse 2017/18 Uge Indhold Materialer Metoder Mål 33-34 Bogstaverne i alfabetet gennemgås/synges Eleverne synger alfabetsangen, løser Bogstaveopgaver. Der læses hørt fra Bærfolket Bogstav og lyd gennemgås. Opgaver løses som skriveopgave eller maleopgave/sang At eleverne lære bogstavernes lyde/udtale. 35-41 Danskforløb med bogstavernes, skriveretning og deres plads i et ord Motionsdag Forskellige skriveopgaver Der læses højt fra Eventyr af HC Andersen Den grimme ælling Bogstav og lyd gennemgås. Skrivehuset fra Læsefidusen anvendes. Bogstaverne gennemarbejdes. Lærer hvordan et bogstav står i et lydret ord. Opdage glæden ved at kunne se, at ord skaber sætninger, der skaber læseglæde. 42 EFTERÅRSFERIE 43-46 Sætte flere bogstavers lyd sammen til lydgrupper, Sange, rim og remser Små letlæsningsbøger + Søren og Mette Læsegrupper og opstart af individuel læsning Lære at fordybe sig og koncentrere sig ved læsning og at skrive frit efter små bundne opgaver (børnestavning) Højtlæsning af: HC Andersens eventyr Den lille pige med svovlstikkerne Ugens ord - 120 almindelige ord gennemgås Ordkort af de 120 almindelige ord. 3 ordkort udleveres til eleverne. Ordene skrives i Fremme elevernes umiddelbare læsning af små tekster via almindelige

og øves diktat Den Varme stol introduceres Den Varme Stol bruge til højtlæsning, trivsel i klassen og til gennemgang af nyt emne hæftet, der øves i undervisningen og hjemme. gennemlæsning af de 120 hyppige ord. 52-1 JULEFERIE 2-10 Den første læsning læsebog og arbejdsbog Den første læsning Læse sammen og individuelt. Læse sammen og individuelt. Løse opgaver i tilhørende arbejdsbog, sammen på klassen. Løse opgaver med resten af klassen/ individuelt. Klassen arbejder på at vente på hinanden. 3 Der fortsættes med den første læsning Eleverne har mulighed for ekstra udfordringer i ekstra læsebøger. Bogen den første læsning Læs sammen og individuelt. Differentieret undervisning. eleverne får ekstra opgaverne når de mangler opgaver Styrker elevernes glæde ved at udfordre egne evner og opnå større forståelse at læse. 4 Staveregler og måder Min første Danskbog af Mette Rørup Gennemgang af få sider hver uge, da bogen er i emner og eleverne skal have tid til at fordøje og forstå alle de forventninger der er i opgaverne og viden En sikker vej via et system skolen anvender igennem hele skoletiden.

5 Staveord 120 hyppigste ord Fem ord øves og skrives i deres hæfter Genkendelse af de 120 mest almindelige/hyppigste ord. Så eleverne både kan læse og skrive dem. 6 Læseuge fokus Div. lette Der at læses Lære fordybelse, på læsning frilæsningsbøger (både skøn- og faglitteratur) individuelt, i læsegrupper og højtlæsning koncentration og glæde ved at læse selv og for andre. Forskellige læsebøger ud fra elevernes individuelle læseniveau. Sproglige lege og aktiviteter børnestavning At eleverne selvstændigt kan læse små lette kendte og ukendte bøger som passer til deres læseniveau 7 VINTERFERIE

8-14 Eventyr: vi arbejder med forskellige eventyr af HC Andersen Højtlæsning der passer til emnet. Den grimme ælling, Den lille pige med svovlstikkerne, Fyrtøjet, Tommelise Letlæsningsbøger og egne Eventyr og tekster Der tages udgangspunkt i Storyline-metoden, hvor historien udvikler sig i fællesskab med eleverne. Arbejdsform vil være små grupper, individuelt arbejde og klasse undervisning Børnestavning gruppelæsning At eleverne møder og forholder sig til et fiktivt og fantasifuldt univers. De oplever, sanser og udfolder sig og bruger indlevelsesevne i arbejdet omkring personer og det miljø som bygges op i storyline. Eleverne kan lave rollespil og dramatisere hændelser fra emnet At de kan præsentere egne produkter for klassen At eleverne kan lytte aktivt til præsentation og stille spørgsmål. Og at de fortsat læser bøger af passende sværhedsgrad dagligt. 15-18 Fokus på læsning Vi læser små lette bøger på Ipad i programmet læs løs Arbejdsformer individuelt, hvor eleven får historien læst høj af Ipaden, og selv læser den efterfølgende At eleven lære at lytte til en historie, og derefter selv lære at læse den samme historie.

20-23 24-25 Skriveforløb/staveforløb Evaluering på læsning/skrivning Vi skriver små historier og tegner til Vi læser og skriver Arbejdsform individuelt Arbejdsform individuelt/sammen At eleven lære at lave en historie ved egen kraft/fantasi. At evaluere på hvor god eleven er blevet til at læse/skrive. Der tages forbehold for ændringer, denne årsplan kan blive revideret ultimo september eller primo oktober på basis af elevernes individuelle behov og faglige niveau.