KRISE OG FØDEVARESIKKERHED

Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Krise og fødevaresikkerhed EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 75.2 KRISE OG FØDEVARESIKKERHED Udført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet Undersøgelse koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation TNS Opinion & Social 40 Avenue Herrmann Debroux B-1160 Bruxelles Belgien 1

Indholdsfortegnelse KRISE OG FØDEVARESIKKERHED...1 INDLEDNING...3 SAMMENDRAG...6 1. Politiske områder, som Europa-Parlamentet bør prioritere...8 2. Europæerne og vækstens genkomst...19 3. Europæerne og euroens rolle...27 4. Medlemsstaternes håndtering af krisen...33 4.1 Hvordan mener europæerne, at medlemsstaterne bør agere?...33 4.2 Hvad er vigtigst: at nedbringe de offentlige udgifter eller at kickstarte økonomien?...38 5. Europæerne og skat på finansielle transaktioner...43 5.1 Princippet om at indføre en skat på finansielle transaktioner er ret bredt accepteret blandt europæerne...43 5.2 Skat på finansielle transaktioner: Tilhængere af princippet går generelt ind for at indføre skatten, enten på verdensplan eller på EU-plan...48 5.3 Begrundelser for at støtte en skat på finansielle transaktioner...53 5.4 Årsager til at være imod skat på finansielle transaktioner, som først indføres i EU...58 6. Europæerne og fødevaresikkerheden...63 6.1 Stærk støtte til EU's tiltag for at fremme fødevaresikkerheden...63 6.2 Til at bekæmpe stigende fødevarepriser synes støtte til landbruget i udviklingslandene at være den mest effektive foranstaltning...70 KONKLUSION...75 BILAG Teknisk note 2

Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Krise og fødevaresikkerhed INDLEDNING Selv om de økonomiske indikatorer for anden halvdel af 2010 viste et let fald i væksten for EU, er prognoserne for 2011 ganske opmuntrende. Skøn peger på en vækst i BNP på 1,8 %, en stigning, som primært skyldes en bedring i verdensøkonomien og større tillid i virksomhederne 1. Den økonomiske situation på EU-niveau afspejles imidlertid ikke på samme måde i alle medlemsstater. Selv om Tyskland og Frankrig har vist positive resultater, er situationen i navnlig Grækenland, Irland, Portugal og Spanien fortsat bekymrende. Demonstrationer og strejker er et udtryk for, at en betydelig del af disse landes befolkninger er bekymrede. Desuden rejser det arabiske forår tæt ved EU's grænser også en række spørgsmål i EU, herunder navnlig immigrationsspørgsmålet. På denne baggrund blev Eurobarometerundersøgelse 75.2 udført i perioden 13. april - 2. maj 2011. Undersøgelsen, som analyseres her, har primært til formål at belyse udviklingen i den offentlige opinion i Europa med hensyn til den økonomiske krise. Dette er den tredje undersøgelse fra Europa- Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion), som specifikt drejer sig om dette emne. Den første undersøgelse fandt sted i januar-februar 2009, flere måneder efter at krisen begyndte, og den anden undersøgelse halvandet år senere, i august-september 2010. Vi har derfor mulighed for at sammenligne resultaterne af denne Eurobarometerundersøgelse med resultaterne fra de to foregående undersøgelser. Bagefter vil vi se på europæernes bekymringer og forventninger med hensyn til fødevaresikkerhed. Til dette formål er omkring 27.000 mennesker i Europa på 15 år og opefter blev adspurgt personligt af TNS Opinion & Socials interviewere (spørgeskemaet blev udleveret af en interviewer i respondentens eget hjem). Metodologien er den, som Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion) anvender. Et teknisk notat vedrørende de interview, der blev gennemført af netværket TNS Opinion & Socials institutter, er vedlagt denne rapport. I notatet beskrives den metode, som er blevet benyttet under disse interview, samt konfidensintervallerne. Undersøgelsen dækker de 27 medlemsstater og er et led i Eurobarometerundersøgelse 75.2-runden. I denne rapport vil vi først analysere de forskellige politikker, som europæerne mener, at Europa-Parlamentet skal prioritere. 1 Se Europa-Kommissionens pressemeddelelse om dette emne: 3

Vi vil derefter se på, om europæerne mener, at de er gået ind i en periode med fornyet økonomisk vækst, eller om de tror, at krisen vil vare ved. Derefter vil vi undersøge, hvilken rolle europæerne tilskriver euroen: Har den bidraget til at afbøde de negative følger af krisen eller ej? Vi vil derefter fokusere på den bedste måde at håndtere krisen på for at komme hurtigt ud af den. Først vil vi analysere medlemsstaternes holdninger til krisen: Ville europæerne føle sig bedre beskyttet, hvis deres respektive lande handlede i samarbejde inden for EU, og bør medlemsstaterne for at komme hurtigere ud af krisen prioritere nedskæringer i de offentlige udgifter eller investeringer for at sætte skub i økonomien? For det andet vil europæerne blive spurgt om, hvilke principper og metoder man bør anvende for at indføre en skat på finansielle transaktioner. Endelig vil spørgsmålet om fødevaresikkerhed blive berørt for at afdække de bedste måder at bekæmpe stigende fødevarepriser på, samtidig med at man bevarer landbrugssektoren. http://europa.eu/rapid/pressreleasesaction.do?reference=ip/11/243&format=html&aged=0&language =FR&guiLanguage=en. 4

Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Krise og fødevaresikkerhed Note I rapporten henvises der til landene ved deres officielle forkortelser. FORKORTELSER EU-27 DK Den Europæiske Union - 27 medlemsstater Ved ikke BE CZ BG DK DE EE EL ES FR IE IT CY LT LV LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Belgien Tjekkiet Bulgarien Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Cypern Litauen Letland Luxembourg Ungarn Malta Nederlandene Austria Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovakiet Finland Sverige Det Forenede Kongerige Nærmere oplysninger findes på Eurobarometerwebstedet på følgende adresse: http://www.europarl.europa.eu/parliament/public/staticdisplay.do?&id=40 Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle respondenterne i hele EU, der har brugt deres tid på at deltage i denne undersøgelse. Uden deres aktive deltagelse ville denne undersøgelse ikke have været mulig. 5

SAMMENDRAG Næsten tre år efter starten på den største økonomiske og sociale krise, som den vestlige verden har oplevet siden 1930'erne, og i lyset af en let økonomisk bedring, afspejler denne undersøgelse europæernes aktuelle opfattelse. De vigtigste resultater af denne undersøgelse er følgende: - Disse resultater viser for det første, at et flertal af europæerne, som blev hårdt ramt af krisen, der begyndte i efteråret 2008, fortsat udtaler, at kampen mod fattigdom og social udstødelse bør være en prioritet på EU-niveau (51 %). - Desuden har en vis pessimisme atter grebet en betydelig del af Europas befolkning. Faktisk mener over en tredjedel af europæerne (36 %), at den økonomiske krise vil vare i mange år endnu. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til Eurobarometerundersøgelsen i augustseptember 2010. - Et flertal af europæerne (57 %) mener, at euroen ikke har afbødet de negative følger af krisen. Det er en stigning på syv procentpoint siden august-september 2010. - Ikke desto mindre udtalte et flertal (56 %, +4 procentpoint), at de ville føle sig bedre beskyttet mod krisen, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre medlemsstater, mens over en tredjedel af respondenterne (36 %, +3 procentpoint) ville foretrække, at deres land handlede på egen hånd. Ligesom det er tilfældet for resultaterne af andre spørgsmål i denne Eurobarometerundersøgelse, har vi konstateret en vis polarisering af meningerne. Faktisk er der sket et markant fald i antallet af mennesker, som ikke har nogen mening, idet andelen er faldet til 8 % (-7 procentpoint). - Når det er sagt, er europæerne fortsat delte med hensyn til, hvilke foranstaltninger man bør foretrække. Et relativt flertal (40 %, +2 procentpoint) mener, at EU-medlemsstaterne skal indlede med at investere i tiltag, som vil kickstarte økonomien, mens 34 % (-1 procentpoint) mener, at medlemsstaterne skal vælge at skære i de offentlige udgifter, og 22 % mener, at begge foranstaltninger bør iværksættes samtidig. - Flere end seks ud af 10 (61 %) støtter indførelse af en skat på finansielle transaktioner. 6

Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Krise og fødevaresikkerhed - Af disse ville 85 % støtte et sådant tiltag, hvis det blev indført på verdensplan. Ikke desto mindre ville 81 % også støtte en sådan skat, selv om den i første omgang kun blev indført i EU (hvis man ikke kunne nå en international aftale). o De to vigtigste begrundelser for at indføre en skat på finansielle transaktioner er for det første, at det ville bidrage til at bekæmpe overdreven spekulation og dermed bidrage til at forebygge kriser i fremtiden (41 %), og for det andet, at det ville tvinge de finansielle aktører til at bidrage til udgifterne i forbindelse med den finansielle krise (35 %). - Modsat begrunder modstanderne af at indføre en sådan skat "på EUniveau først" til dels deres holdning med, at de ikke mener, det er muligt (26 %), fordi de mener, at en sådan skat på finansielle transaktioner kun kan indføres på verdensplan. - Med hensyn til fødevarespørgsmålet støtter et stort flertal af europæerne de forslag til tiltag, som vil hjælpe landbrugssektoren og samtidig bevare fødevaresikkerheden i hele verden. o Flere end ni ud af 10 europæere er enige i, at forbrugerne bør have adgang til fødevarer til rimelige priser, og at landbrugerne samtidig bør sikres en rimelig levestandard (95 %), og de støtter tanken om, at EU skal sikre fødevaresikkerheden for borgerne ved at bevare landbrugsaktiviteten i EU (92 %). o Næsten lige så mange er enige i, at EU bør deltage i kampen mod fødevaremangel, som er årsag til oprør og strejker i flere udviklingslande, og at EU bør bidrage til at indføre en global fødevarebank, som kan garantere fødevareforsyningen til befolkningen og bekæmpe spekulation i fødevarepriser (86 % for begge udtalelser). - Europæerne er imidlertid meget uenige om, hvilke tiltag der vil være mest effektive til at bekæmpe stigninger i fødevarepriserne. "Hjælpe landbruget i udviklingslandene" var det tiltag, der blev nævnt først (34 %), fulgt af udvikling af mekanismer på verdensplan til at fremme samarbejdet og forebygge overdreven spekulation (32 %). 7

1. Politiske områder, som Europa-Parlamentet bør prioritere [QA1] Et flertal af europæerne mener fortsat, at kampen mod fattigdom og social udstødelse bør prioriteres højst. Først blev respondenterne bedt om at vælge den politik, som de mente skulle prioriteres højst ud af et udvalg på 12 politikområder (QA1a) (først). De blev derefter bedt om at vælge højst tre politikker fra listen, som de også mente var vigtige (QA1b) (derefter). - QA1a (først): Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse ligger klart på førstepladsen Hvis vi kun analyserer den første politik, som europæerne nævner, træder bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse meget klart frem. Det nævnes af næsten en fjerdedel af respondenterne (24 %). På andenpladsen, valgt af næsten 10 % af respondenterne, kommer koordinering af økonomi-, skatte- og afgiftspolitik. På tredjepladsen (9 %) ligger forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden. Disse tre politikområder efterfulgtes af ni andre forslag, der hver især blev nævnt af under 9 % af respondenterne: - En sikkerheds- og forsvarspolitik, der sikrer, at EU kan imødegå internationale kriser (8 %) - Kampen mod klimaforandringer (7 %) - Terrorbekæmpelse med respekt for individets rettigheder (7 %) - En indvandringspolitik, der fastlægges i samarbejde med oprindelseslandene (7 %) - En fælles energipolitik med henblik på at sikre EU's energimæssige uafhængighed (6 %) - En landbrugspolitik, der er miljøvenlig og med til at skabe global fødevarebalance (6 %) - En udenrigspolitik, der gør det muligt for EU at tale med én røst på den internationale scene (5 %) - En politik inden for forskning og udvikling, der sikrer konkurrencedygtighed og nyskabelse (3 %) - En sikring af den europæiske samfundsmodel (3 %). Ser vi nu på det samlede antal svar (spørgsmål QA1T), dvs. summen af afgivne svar, giver det en lidt anden rækkefølge i forhold til "første svar"- resultaterne (QA1a). Det skal bemærkes, at resultaterne af QA1T giver os mulighed 8

Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Krise og fødevaresikkerhed for at præsentere alle svarene, både dem, som europæerne ønsker gennemført "først", og resten. - QA1T (først og derefter): Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse nævnes af halvdelen af europæerne, foran beskyttelse af forbrugerne og folkesundheden Den udtalelse, som flest respondenter er enige om (51 %), er fortsat "bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse", selv om tallet er faldet lidt i forhold til Eurobarometerundersøgelse 74.1 (-1 procentpoint), men det er stadig markant højere end i Eurobarometerundersøgelse 73.1 i starten af 2010 (+7 procentpoint). På andenpladsen kommer igen "forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden", som står for næsten en tredjedel af svarene (32 %), selv om det også er faldet i forhold til de to seneste Eurobarometerundersøgelser: -1 procentpoint i forhold til undersøgelsen i august-september 2010 og -3 procentpoint i forhold til undersøgelsen i januar-februar 2010. Rækkefølgen af de politikområder, som nu ligger på tredje- og fjerdepladsen, har ændret sig markant siden sidste undersøgelse. Således får det politikområde, som nu ligger på tredjepladsen, nemlig "koordinering af økonomi-, skatte- og afgiftspolitik" i dag 28 % af svarene.. For otte måneder siden lå det kun på femtepladsen med 27 % af svarene. Ligeledes kom det fjerde af de nævnte politikområder, "bekæmpelse af klimaændringen", kun på sjettepladsen i Eurobarometerundersøgelse EB74.1, med 26 % af svarene i begge undersøgelser. De blev fulgt af en serie på fem forslag, som blev nævnt af en fjerdedel eller lidt under en fjerdedel af respondenterne. Det første af disse, "en miljøvenlig landbrugspolitik, der er med til at skabe global fødevarebalance", og den anden, "terrorbekæmpelse med respekt for individets rettigheder" (begge 25 %), er faldet med henholdsvis to og tre procentpoint siden august-september 2010. Herefter kom "en sikkerheds- og forsvarspolitik, der sikrer, at EU kan imødegå internationale kriser", som blev nævnt af 24 % af respondenterne (+1 procentpoint i forhold til august-september 2010), "en fælles energipolitik, der skal sikre EU's uafhængighed på energiområdet", nævnt af 23 % (+3 procentpoint) og "en indvandringspolitik, der gennemføres i samarbejde med oprindelseslandene", som blev nævnt af 22 % af respondenterne (+2 procentpoint). Der var derimod mindre enighed om de følgende tre politikområder, som blev nævnt af under en ud af fem respondenter. Det drejer sig om "en 9

udenrigspolitik, der gør det muligt for EU at tale med én stemme på den internationale scene" (16 %, -1 procentpoint), "en forsknings- og udviklingspolitik (F&U-politik), der sikrer konkurrenceevne og innovation" (13 %, -1 procentpoint) og "sikring af en europæisk social model" (12 %, - 1 procentpoint). 10

Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Krise og fødevaresikkerhed Forskelle mellem medlemsstaterne En analyse efter land af disse politikområder kaster lys over respondenternes prioriteringer i de forskellige medlemsstater. En analyse af svarene afslører, at forskellene mellem de to undersøgelser i nogle tilfælde kan være markante i nogle lande. Det er en direkte følge af ændrede økonomiske, sociale og energimæssige forhold samt af det internationale miljø. Her har vi valgt at analysere resultaterne af QA1T, som giver de kumulative svar. - Indledningsvis bemærkede vi, at "bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse" blev nævnt oftere i efter-2004/2007-lande (56 %) end i før- 2004-lande (49 %), for 51 % i EU som helhed. De medlemsstater, hvor flest respondenter nævnte dette politikområde, var Portugal (71 %), Grækenland og Litauen (begge 69 %), Cypern (64 %), Finland (63 %), Bulgarien (62 %) og Belgien (61 %). Imidlertid er dette politikområde mindre grundlæggende i Italien (32 %), Malta (35 %), Nederlandene (38 %), Det Forenede Kongerige (39 %) og Tjekkiet (43 %). Respondenternes holdning til dette politikområde har udviklet sig mest gunstigt siden august-september 2010 (større tilbøjelighed til at nævne dette politikområde) i Cypern (+10 procentpoint), i Estland, Portugal og Litauen (alle 7 procentpoint) og Bulgarien, Rumænien og Letland (alle 6 procentpoint). Modsat nævner færre respondenter dette politikområde i dag end i augustseptember 2010 navnlig i Nederlandene (-10 procentpoint) og Italien og Tjekkiet (begge -8 procentpoint). 11

- "Forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden" (EU- 27 32 %) nævnes også lidt hyppigere i efter-2004/2007-lande (37 %) end i før-2004-lande (31 %). Det nævnes særligt ofte i Cypern (62 %) og Bulgarien og Irland (begge 48 %), og meget sjældnere i Sverige (15 %), Luxembourg (23 %), Det Forenede Kongerige (25 %) og Portugal (27 %). - Det politikområde, der blev prioriteret som nr. 3, "koordinering af økonomi-, budget- og skattepolitikken" (EU-27 28 %) nævnes oftere af respondenter i euroområdet (29 %) end uden for (24 %). Dette er et vigtigt spørgsmål for respondenter i Litauen (51 %), Letland (48 %), Ungarn (46 %), men meget lidt vigtigt for respondenter i Danmark (8 %), Luxembourg (14 %) og Sverige og Malta (begge 15 %). 12

Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Krise og fødevaresikkerhed - "Bekæmpelse af klimaforandringen" (EU-27 26 %) er fortsat særlig vigtigt i de nordeuropæiske lande, men ofte mindre vigtigt end i augustseptember 2010, navnlig i Sverige (56 %, -13 procentpoint), Danmark (43 %, -4 procentpoint), Østrig (38 %, -6 procentpoint) og Slovenien (36 %, -6 procentpoint). 38 % af respondenterne i Tyskland mener det samme, hvilket er to procentpoint flere end i august-september 2010. Denne holdning er imidlertid meget mindre udtalt i de baltiske lande, Estland (7 %), Letland (10 %) og Litauen (12 %). Ønsket om at bekæmpe klimaforandringerne er mere udbredt i før-2004- landene (27 %) end i efter-2004/2007-landene (20 %); det samme gælder for lande i euroområdet (27 % mod 22 % uden for euroområdet). - "En miljøvenlig landbrugspolitik, der er med til at skabe global fødevarebalance" (EU-27 25 %) betragtes især som vigtig af de adspurgte 13

europæere i Letland (48 %), Rumænien (45 %), Bulgarien (41 %) og Slovakiet og Slovenien (begge 40 %), og det betragtes som langt mindre vigtigt i Malta (17 %), i Portugal og Spanien (begge 18 %) og Det Forenede Kongerige (19 %). - "Terrorbekæmpelse med respekt for individets rettigheder", som også fik 25 % af svarene på EU-niveau, opfattes primært som et vigtigt spørgsmål i Danmark (39 %), Cypern (35 %), Bulgarien (34 %) og Det Forenede Kongerige (32 %). Det er langt mindre vigtigt i Letland (10 %), Estland (11 %) og Slovenien (13 %). Dette spørgsmål fik lavere tilslutning i 20 af de 27 medlemsstater i denne undersøgelse i forhold til august-september 2010. - Det sjette af de nævnte politikområder, "en sikkerheds- og forsvarspolitik, der sætter EU i stand til at imødegå internationale kriser" (EU-27 24 %), nævnes primært i Rumænien (38 %), Italien og Cypern (begge 35 %) og i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn (alle 31 %), i modsætning til de tal, der blev registreret i Litauen (14 %), Slovenien (15 %) og i Belgien og Letland (begge 17 %). - "En fælles energipolitik til sikring af EU's uafhængighed på energiområdet" (EU-27 23 %) nævnes oftere i Tyskland (42 %, +15 procentpoint), Østrig (38 %) og Ungarn (35 %) og langt mindre i Portugal (12 %), Spanien, Rumænien, Det Forenede Kongerige og Frankrig (alle 14 %) og Cypern (15 %). - Det ottende politikområde, "en indvandringspolitik, der gennemføres i samarbejde med oprindelseslandene" (EU-27 22%) er meget vigtigere i før-2004-landene (26 %) end i efter-2004/2007-landene (9 %). I mindre omfang nævnes det også oftere i lande i euroområdet (25 %) end uden for (18 %). Dette politikområde nævnes af flest respondenter i Italien 2 (36 %, +13 procentpoint), Østrig (36 %, +1 procentpoint), Cypern (33 %, +12 procentpoint), Malta (32 %, +15 procentpoint) samt Belgien og Det Forenede Kongerige (begge 30 %). Modsat anser respondenter i Rumænien (6 %) og i Bulgarien, Polen og Letland (alle 7 %) ikke dette politikområde for vigtigt. 2 De seneste begivenheder på den italienske ø Lampedusa, hvor mange immigranter er ankommet, mange af dem fra Tunesien og Libyen, er muligvis en forklaring på dette resultat. 14

Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Krise og fødevaresikkerhed - "En udenrigspolitik, der gør det muligt for EU at tale med én stemme på den internationale scene" (EU-27 16 %) nævnes oftest af respondenter i Cypern (27 %), Luxembourg (24 %) og Italien, Malta og Nederlandene (alle 22 %), sammenlignet med kun 8 % af respondenterne i Slovenien og Letland, og 9 % i Portugal og Litauen. - "En forsknings- og udviklingspolitik (F&U-politik), der sikrer konkurrenceevne og innovation" (EU-27 13 %) prioriteres lidt højere af respondenterne i Slovenien (24 %) og Danmark og Italien (begge 20 %), i modsætning til holdningen i Det Forenede Kongerige (7 %), Cypern (8 %) og Malta (9 %). - Endelig nævnes "sikring af en europæisk samfundsmodel" (EU-27 12 %) oftere i Slovenien (26 %) og Østrig (22 %), mens det anses for meget lidt vigtigt af respondenterne i Det Forenede Kongerige (2 %), Malta (4 %), Irland (5 %) og Sverige (6 %). 15

Special EUROBAROMETER Crisis and food security Sociodemografisk analyse Vi vil her fokusere på de adspurgtes aggregerede svar (QA1T). Hvis vi fokuserer på de tre politikområder, som oftest nævnes af europæerne, og analyserer resultaterne ud fra sociodemografiske kategorier, kan vi fremhæve nogle interessante resultater. - "Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse" (EU-27 51 %): o Dette er et emne, som er vigtigere for kvinder end for mænd (nævnes af henholdsvis 54 og 47 %). o Derimod er dette spørgsmål nogenlunde ligeligt fordelt på alle aldersgrupper, med en let overvægt til de yngste respondenter (53 % af de 15-24-årige, mod 49 % af de over 55-årige). o Logisk nok synes de socialt mest udsatte grupper at være mest påvirkede af emnet. Det er tilfældet for 61 % af de arbejdsløse og for 54 % af de hjemmegående, mod kun 44 % af lederne. Tilsvarende mener 59 % af de respondenter, der placerer sig nederst på den sociale rangstige, at dette politikområde bør prioriteres (mod 42 % af dem, der placerer sig øverst på den sociale rangstige). o Det er også tydeligt, at de respondenter, som placerer sig til venstre i det politiske spektrum, er mere interesserede i dette, nemlig 56%, mod 42 % af dem, som placerer sig til højre. o Endelig skal det bemærkes, at dette politikområde blev nævnt af 57 % af dem, som mener, at krisen vil vare ved i mange år (mod 44 % af dem, som mener, at væksten allerede er vendt tilbage). - "Forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden" (EU- 27 32 %): o Dette er endnu et politikområde, som er vigtigere for kvinder end for mænd, idet det nævnes af henholdvis 35 % og 30 %. o Derimod er der ingen egentlige forskelle mellem aldersgrupperne for disse svar. Dette emne nævnes af 31 % af de 15-24-årige og 32 % af de over 55-årige. o Ligesom det var tilfældet for "bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse", er de mest udsatte sociale grupper også her relativt mere tilbøjelige til at vælge dette 17

politikområde. Det gælder for 36 % af de arbejdsløse (mod 26 % af lederne) og 35 % af de respondenter, der placerer sig nederst på den sociale rangstige (mod 29 % af dem, der placerer sig øverst på den sociale rangstige). o Endelig nævner 33 % af de respondenter, som mener, at krisen vil vare ved i mange år, dette politikområde (mod 28 % af dem, som mener, at væksten allerede er vendt tilbage). - "Koordinering af økonomi-, budget- og skattepolitik" (EU-27 28%): o o Der er en markant forskel på syv procentpoint mellem mænd og kvinder. Denne gang var mændene mere tilbøjelige til at vælge dette spørgsmål (31 % mod 24 % af kvinderne). Respondenternes alder ser også ud til at være en afgørende faktor, idet unge arbejdere er den største gruppe, der nævner dette politikområde (31 % af de 25-39-årige mod 24 % af de over 55- årige). o I modsætning til de første to ovennævnte politikområder er de mere velstående sociale klasser mest tilbøjelige til at gå ind for dette politikområde. Det er tilfældet for 30 % af de bedst uddannede respondenter (mod 22 % af dem, der har forladt skolen, inden de fyldte 16) og 34 % af lederne (mod 23 % af de hjemmegående og 24 % af pensionisterne). o Endelig nævner 34 % af de respondenter, som mener, at væksten allerede er vendt tilbage, dette politikområde (mod 26 % af dem, som mener, at krisen vil vare ved i mange år). 18

Special EUROBAROMETER Crisis and food security 2. Europæerne og vækstens genkomst [QA5] Et flertal af europæerne mener, at krisen vil vare ved i mange år; 19

holdningen er markant forværret siden august-september 2010 De økonomiske prognoser for EU, som blev offentliggjort i maj 2011, er forholdsvis optimistiske 3.Det viser sig imidlertid, at europæerne er mere pessimistiske end under den seneste Eurobarometerundersøgelse (EB74.1), som blev gennemført i august-september 2010. På daværende tidspunkt udtalte et flertal (37 %), at væksten ville vende tilbage inden for de kommende år. I dag mener et flertal af respondenterne (36 %, +10 procentpoint), at krisen vil vare ved i mange år. 33 % (-4 procentpoint) mener imidlertid, at væksten vil vende tilbage i de kommende år. De mest optimistiske respondenter udgør lidt over en fjerdedel af de adspurgte. 14 % (+1 procentpoint) mener, at vi allerede oplever en begyndende vækst, og 13 % (-4 procentpoint) mener, at væksten vil vende tilbage inden for de kommende måneder. Forskelle mellem medlemsstaterne 3 Se Europa-Kommissionens økonomiske prognoser for foråret, som bekræftede den gradvise bedring i den europæiske økonomi. Det skal bemærkes, at disse prognoser blev udsendt den 13. maj 2011, et par uger efter at denne undersøgelse blev gennemført: http://ec.europa.eu/news/economy/110513_en.htm. 20

Special EUROBAROMETER Crisis and food security For det første er det interessant at bemærke, at den mest pessimistiske opfattelse (som også er den dominerende holdning i hele EU) er blevet styrket i 26 af de 27 lande siden den Eurobarometerundersøgelse, der blev gennemført i august-september 2010. Kun et land, nemlig Rumænien, opretholder et stabilt tal. For det andet er denne forværring af den offentlige mening særlig udtalt i de lande, som er hårdest ramt af arbejdsløshed. Til disse lande hører Letland (en stigning på 20 % i mennesker, som mener, at krisen vil vare ved i mange år endnu, og en arbejdsløshed på 17,2 % 4 ), Spanien (+18 procentpoint og en arbejdsløshed på 20,7 %) og Grækenland, som allerede havde et højt resultet på dette emne i den sidste undersøgelse (+16 procentpoint og en arbejdsløshed på 14,1 %)._ 4 http://europa.eu/rapid/pressreleasesaction.do?reference=stat/11/62&type=pdf 21

Special EUROBAROMETER Crisis and food security Blandt de lande, hvor den offentlige mening er mest pessimistisk, havde Det Forenede Kongerige alligevel en arbejdsløshed på bare 7,7 % i januar. De stærke bekymringer for fremtiden, der blev udtrykt i denne nye undersøgelse (+17 procentpoint), kan formentlig til dels forklares med de nedskæringer, som den britiske regering har foretaget i de seneste måneder. Endvidere er den mest optimistiske holdning (som siger, at vi allerede er gået ind i en fase, hvor væksten vender tilbage) mere udbredt i euroområdet (16 % mod 10 % uden for euroområdet). Denne holdning udtrykkes også oftere af respondenterne i før-2004-landene (16 %) end af respondenterne i efter-2004/07- landene (7 %). Modsat tror flere respondenter fra efter-2004/2007-lande (37 % mod 31 i før-2004-lande), at væksten vil vende tilbage i de kommende år. En analyse af resultaterne efter lande afslører en række forskelle: - De mest optimistiske europæere, som mener, at vi allerede er i en fase, hvor væksten vender tilbage (EU-27 14 %), bor primært i den nordlige del af EU, nemlig i Sverige (58 %), som skiller sig skarpt ud fra de øvrige medlemsstater, Tyskland (35 %), Finland (34 %) og Luxembourg, Nederlandene og Østrig (29 % i alle tre tilfælde). Modsat blev de laveste resultater registreret som følger: 1 % af respondentene i Grækenland og Bulgarien, 2 % i Spanien, 3 % i Irland, Portugal, Rumænien og Slovenien og 4 % i Cypern. Der er ofte tale om lande, som er blevet hårdt ramt af krisen. - Det (ligeledes ret optimistiske) synspunkt, at den fornyede vækst vil begynde i løbet af de kommende måneder (EU-27 13 %), er udbredt i Østrig (24 %), Italien (22 %) og Belgien (20 %), men langt mindre udbredt 23

i Letland (4 %), Grækenland og Litauen (begge 5 %) og Irland (6 %). - På den anden side deles det mere pessimistiske synspunkt, at væksten vil vende tilbage i de kommende år (EU-27 33 %), at mange respondenter i Danmark (57 %), Spanien (45 %), Slovenien (43 %) og Cypern og Rumænien (begge 41 %), mod 19 % af respondenterne i Tyskland og 20 % i Østrig. - De mest pessimistiske europæere, som mener, at krisen vil vare i mange år endnu (EU-27 36 %), bor hovedsagelig i Grækenland (63 %), Portugal (57 %), Letland (53 %) og Irland (50 %); man finder langt færre af disse pessimister i Sverige (9 %) eller Danmark (18 %). Sociodemografisk analyse - Mænd er lidt mere optimistiske end kvinder. Henholdsvis 16 % og 12 % mener, at vi allerede er i en fase, hvor væksten vender tilbage. I begge grupper mener lige mange (33 %), at væksten vil vende tilbage i de kommende år. Kvinder har mindre tiltro til fremtiden. 38 % (mod 34 % af mændene) siger, at krisen vil vare ved i mange år. - Som det ofte er tilfældet i meningsmålinger, er unge mere optimistiske end ældre: Kun 29 % af dem (mod 40 % af de over 55-årige) mener, at krisen vil vare ved i mange år. - Der ses især en markant pessimisme i dårligt stillede sociale grupper. Således er der en forskel på 20 procentpoint mellem ledere (27 %) og arbejdsløse (47 %) i synspunktet om, at krisen vil vare ved i mange år. Respondentens uddannelsesniveau skaber også nogle forskelle på dette område. Således tror 46 % af de personer, som gik ud af skolen inden de fyldte 16, at krisen vil vare ved i mange år, mod 29 % af dem, som har gennemført længere uddannelser. - Det er også værd at bemærke, at denne pessimistiske opfattelse er mere udbredt blandt mennesker, som mener, at euroen ikke har afbødet de negative følger af krisen (44 % mod 25 % af dem, som mener, at euroen har haft en afbødende virkning). - Endelig udviser 40 % af de respondenter, som ville føle sig bedre beskyttet, hvis deres land indførte individuelle tiltag, en temmelig stor pessimisme (mod 33 % af dem, som ville foretrække tiltag i 24

Special EUROBAROMETER Crisis and food security samarbejde med de andre medlemsstater). 25

Special EUROBAROMETER Crisis and food security 3. Europæerne og euroens rolle [QA2] Et flertal af europæerne mener ikke, at euroen har afbødet de negative følger af krisen Mens EU's økonomi fortsat er i bedring, kan vi se, at euroens image har udviklet sig i medlemsstaterne. Et flertal af europæerne (57 %) mener, at euroen generelt ikke har lettet de negative følger af krisen. Dette er syv procentpoint flere end i augustseptember 2010. Det skal bemærkes, at den modsatte mening også er steget lidt (34 %, +1 procentpoint), mens andelen af ved ikke-svar er faldet med otte procentpoint (fra 17 % til 9 %). Den offentlige mening er derfor polariseret, og afstanden mellem positive og negative holdninger til euroen er voksende, idet den er hoppet fra 17 procentpoint i august-september 2010 til 23 procentpoint i april-maj 2011. 27

Denne negative holdning til euroen er vokset støt siden den første undersøgelse i januar-februar 2009, hvor 44 % af europæerne mente, at euroen ikke havde afbødet de negative virkninger af krisen. Forskelle mellem medlemsstaterne Det er interessant at bemærke, at ligesom det var tilfældet i januar-februar 2009 og i august-september 2010, er europæere inden for euroområdet mere tilbøjelige til at være enige i, at euroen har en afbødende virkning, end borgere, som bor uden for euroområdet (henholdsvis 38 % og 28 %). Imidlertid mener et flertal af borgerne i euroområdet, at den fælles valuta ikke har mindsket de negative virkninger af krisen generelt (56 %, +5 procentpoint i forhold til tallet fra august-september 2010). 57 % af dem, som bor uden for euroområdet, deler denne opfattelse. - I 22 af de 27 medlemsstater er et flertal af respondenterne ikke enige i, at euroen alt i alt har mindsket de negative følger af krisen. Dette er tre lande flere end i august-september 2010. Et absolut flertal af respondenterne har denne opfattelse (EU-27 57 %) i Slovenien (71 %), Tjekkiet (70 %), Cypern (69 %), Spanien (68 %), Frankrig (67 %) og Estland (64 %). 28

Special EUROBAROMETER Crisis and food security De lande, hvor holdningen er skiftet mest i retning af denne holdning ("helt uenig") siden august-september 2010, er følgende: Bulgarien (60 %, +23 procentpoint), Spanien (+21 procentpoint), Rumænien (+18 procentpoint), Cypern (+17 procentpoint), Litauen (+16 procentpoint) og Grækenland (+15 procentpoint). - Modsat findes de respondenter, som mener, at euroen har afbødet krisens negative virkninger, i følgende fem lande: Slovakiet (55 %), Italien og Østrig (begge 53 %), Finland (50 %) og Irland (47 %). Det er bemærkelsesværdigt, at der er meget forskellige holdninger til dette spørgsmål i Irland og Grækenland, selv om begge lande lider akut under krisen og begge har nydt godt af den redningspakke, som euroområdet har stillet til rådighed med IMF's hjælp. Det er også værd at bemærke, at den opfattelse, at euroen alt i alt har mindsket krisens negative virkninger, er i tilbagegang i næsten alle medlemsstater. 29

Special EUROBAROMETER Crisis and food security Sociodemografisk analyse Den første vigtige observation er, at i næsten alle de undersøgte grupper siger flertallet af de adspurgte, at de ikke er enige i, at euroen alt i alt har mindsket krisens negative virkninger. De eneste undtagelser findes blandt respondenter, som mener, at væksten allerede er vendt tilbage eller vil gøre det inden for de kommende måneder, hvor flertallet er enigt i, at euroen har haft en afbødende virkning (henholdsvis 50 % og 52 %). - Flere mænd end kvinder (38 % mod 31 %) støtter den fælles valuta ved at sige, at den har afbødet de negative følger af krisen. Lidt flere kvinder end mænd er uenige i denne udtalelse (58 % mod 55 % af mændene). Denne stærkere støtte til euroen fra mændenes side er noget, som vi har set i mange undersøgelser. - De dårligst stillede samfundsgrupper er mest skeptiske over for euroens afbødende virkninger. Det er tilfældet for 63 % af de arbejdsløse og for 60 % af arbejderne, mod 54 % af lederne og funktionærerne. På samme måde deler 62 % af de respondenter, der placerer sig nederst på den sociale rangstige, denne opfattelse (mod 51 % af dem, der placerer sig øverst på den sociale rangstige). - Det bør bemærkes, at 67 % af de mennesker, som ville føle sig bedre beskyttet mod krisen, hvis deres land vedtog og gennemførte individuelle tiltag, ikke mener, at euroen har afbødet krisens negative virkninger (mod 51 % af dem, som ville foretrække tiltag i samarbejde med andre EU-lande). 31

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety 4. Medlemsstaternes håndtering af krisen 4.1 Hvordan mener europæerne, at medlemsstaterne bør agere? [QA3] Lad os nu se på, hvad der ville få europæerne til at føle sig bedre beskyttet mod krisen. Ville de foretrække, at deres land indførte og anvendte foranstaltninger på egen hånd, eller at det samordnede indsatsen med andre EU-lande? Et flertal af europæerne mener, at de ville være bedre beskyttet, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre medlemsstater Det er interessant at se, at ønsket om handling i samarbejde med andre medlemsstater er øget med fire procentpoint (56 %) i forhold til den seneste undersøgelse fra august-september 2010 (EB74.1), selv om det var faldet med ni procentpoint mellem januar-februar 2009 (EB71.1) og augustseptember 2010. Det bør ikke desto mindre bemærkes, at den modsatte holdning (handling på egen hånd foretrækkes) også er voksende (36 %, +3procentpoint). Denne samtidige stigning i støtten til både koordineret og individuel handling skyldes det bratte fald i andelen af ved ikke-svar (8 %, -7 procentpoint), som viser en mere beslutsom holdning hos de adspurgte og skarpere holdninger. Forskelle mellem medlemsstaterne 33

Respondenterne i euroområdet er langt mere tilbøjelige end dem uden for til at mene, at de ville føle sig bedre beskyttet, hvis deres land indførte og anvendte foranstaltninger i samarbejde med de andre EU-lande (henholdsvis 63 % og 45 %). Respondenter uden for euroområdet er langt mere delte. Som vi har set ønsker 45 % af dem koordineret handling, men lidt flere, nemlig 47 %, ville foretrække individuel handling. Disse resultater har ændret sig i de seneste otte måneder, for i den sidste undersøgelse gik respondenter både i og uden for euroområdet ind for handling i et samarbejde mellem medlemsstaterne. - I 24 ud af 27 lande gik et flertal ind for koordineret handling (EU-27 56 %), mest markant i Nederlandene (72 %), Spanien (70 %), Finland og Estland (begge 69 %) og Danmark og Malta (begge 67 %). - I august-september 2010 var det kun i Det Forenede Kongerige, at der blev konstateret et flertal for individuel handling, men det er nu tilfældet i tre lande, nemlig Det Forenede Kongerige (64 %), Letland (51 %) og Tjekkiet (50 %), mens det europæiske gennemsnit ligger på 36 %. - Endelig bør vi bemærke, at andelen af ved ikke-svar (EU 8 %) er faldet mest markant i Malta (7 %, -20 procentpoint), Rumænien (11%, -12 procentpoint), Bulgarien (9 %, -12 procentpoint) og Det Forenede Kongerige (7 %, -12 procentpoint). Et tegn på, at holdningerne er skærpet. Hvad udviklingen angår, kan vi konstatere, at de lande, hvor holdningen er ændret mest markant til fordel for koordineret handling, er Luxembourg (+13 procentpoint), Bulgarien, Danmark og Nederlandene (alle +12 procentpoint), Malta (+11 procentpoint) og Sverige (+10 procentpoint). Holdningen har udviklet sig mest i retning af individuel handling i Tjekkiet (+14 procentpoint), Cypern og Det Forenede Kongerige (begge +13 procentpoint) og Slovenien (+11 procentpoint). 34

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety 35

Sociodemografisk analyse Et flertal i alle grupper af europæerne mener, at foranstaltninger i samarbejde med de andre medlemsstater ville give en bedre beskyttelse mod krisen. Der er dog en række forskelle i den styrke, hvormed dette synspunkt udtrykkes. - Opfattelsen af, at foranstaltninger i samarbejde med de andre medlemsstater ville give en bedre beskyttelse mod krisen, er mere udbredt blandt mænd (59 %, mod 54 % af kvinderne). - Denne holdning deles også af de yngste respondenter (63 %, mod 53 % af de over 55-årige). - Den alder, i hvilken respondenterne har afsluttet deres uddannelse, synes også af være en meget afgørende variabel, idet 65 % af de mest veluddannede respondenter er enige i denne holdning, mod 49 % af de respondenter, som gik ud af skolen, før de fyldte 16. - Det samme gælder for de sociale grupper: jo mere privilegeret gruppen er, jo større er respondenternes tilbøjelighed til at gå ind for koordineret handling. 64 % af lederne udtrykker denne holdning, mod 52 % af de arbejdsløse. - Endelig finder man flere respondenter, som støtter koordineret handlng, blandt dem, som mener, at euroen har afbødet krisens negative virkninger (68 % mod 50 % af dem, som mener det modsatte); ligeledes finder man flere af dem blandt de mest optimistiske adspurgte, som mener, at væksten allerede er vendt tilbage (64 % mod 51 % af dem, som siger, at krisen vil vare ved i mange år). 36

4.2 Hvad er vigtigst: at nedbringe de offentlige udgifter eller at kickstarte økonomien? [QA4] - - Europæerne er uenige om, hvilke tiltag der er bedst for at sætte gang i økonomien De adspurgte blev præsenteret for to løsninger og bedt om at vælge den løsning, som efter deres mening bedst ville kunne bringe krisen til ophør hurtigt: 1) Medlemsstaterne bør først nedbringe de offentlige udgifter, eller 2) medlemsstaterne bør først investere i foranstaltninger for at kickstarte økonomien. Ligesom i Eurobarometerundersøgelsen i august-september 2010 er der delte meninger om dette spørgsmål. Et relativt flertal af europæere (40 %, +2 procentpoint) mener, at EU-medlemsstaterne bør indlede med at investere i foranstaltninger for at kickstarte økonomien. Lidt færre respondenter (34 %, -1 procentpoint) mener, at medlemsstaterne bør vælge at nedbringe de offentlige udgifter. Andelen af respondenter, som spontant udtaler, at begge metoder bør anvendes samtidig, er lidt over en ud af fem (22 %, +3 procentpoint). 38

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety Forskelle mellem medlemsstaterne Selv om holdningen til dette spørgsmål er delt, opnås der forskellige svar i EU's 27 lande. For det første er der en markant forskel på 15 procentpoint mellem landene i euroområdet og dem uden for i spørgsmålet om at investere i foranstaltninger for at kickstarte økonomien: 50 % af respondenterne uden for euroområdet støtter denne mulighed, mod 35 % inden for euroområdet. Tilsvarende går 48 % af respondenterne i efter-2004/2007-landene ind for denne mulighed, mod 38 % af dem i før-2004-landene. En kombination af foranstaltninger for at kickstarte økonomien og en nedbringelse af de offentlige udgifter foretrækkes også af flere respondenter i euroområdet (28 % mod 12 % uden for euroområdet) og af adspurgte i før-2004-lande (24 % mod 15 % i efter-2004/2007-lande). - Foranstaltninger for at kickstarte økonomien (EU-27 40 %) får størst støtte i Danmark (63 %), Litauen (62 %), Rumænien (54 %), Letland (52 %) og Sverige (50 %), i modsætning til Tyskland (22 %) og Portugal (24 %). Det er den foretrukne mulighed i 20 medlemsstater. - Nedbringelse af de offentlige udgifter (EU 34 %) betragtes som den bedste mulighed i Frankrig (47 %) og Portugal (41 %), mod kun 19 % af respondenterne i Irland og 23 % i både Bulgarien og Danmark. Totalt er det den foretrukne mulighed i seks medlemsstater. - I følgende lande er den offentlige mening skarpt delt mellem tilhængere af foranstaltninger for at kickstarte økonomien og dem, som går ind for at nedbringe de offentlige udgifter: Tjekkiet (44 % for begge muligheder), Slovenien (henholdsvis 33 % og 32 %), Slovakiet (43 % og 44 %) og Finland (40 % og 41 %). - Adspurgte, som spontant siger, at de to typer af tiltag bør anvendes sammen (EU-27 22 %), finder man primært i Nederlandene (46 %), Tyskland (42 %), Irland (36 %) og Cypern (34 %). At dette svar faldt spontant, styrker dets betydning her. 39

Sociodemografisk analyse I hvor høj grad respondenterne mener, at medlemsstaterne først og fremmest bør 40

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety investere i foranstaltninger for at kickstarte økonomien, varierer stærkt i forhold til samfundsgrupperne. - Foranstaltninger for at kickstarte økonomien vælges af lidt flere mænd (42 %) end kvinder (39 %). De er imidlertid lige tilbøjelige (22 % i begge tilfælde) til spontant at gå ind for en indsats, som kombinerer de to typer tiltag. - Alder indvirker også på svarene, for jo yngre respondenterne er, jo mere går de ind for tiltag, som kickstarter økonomien (43 % af de 15-39-årige mod 36 % af de over 55-årige). - Uddannelsesniveauet spiller også en rolle i svarene, idet de mest veluddannede respondenter er mere tilbøjelige til at gå ind for foranstaltninger, som kan kickstarte økonomien (43 % mod 36 % af de respondenter, som gik ud af skolen, før de fyldte 16). - Respondentens beskæftigelse synes at påvirke svarene, idet funktionærer (45 %), ledere (42 %) og arbejdsløse (44 %) i højere grad støtter foranstaltninger til at kickstarte økonomien end hjemmegående (34 %) og pensionister (36 %). - Endelig går 44 % af de respondenter, som ville føle sig bedre beskyttet, hvis deres land vedtog og indførte tiltag i samarbejde med andre medlemsstater, ind for foranstaltninger for at kickstarte økonomien (mod 37 % af dem, som ville foretrække individuelle tiltag). 41

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety 5. Europæerne og skat på finansielle transaktioner 5.1 Princippet om at indføre en skat på finansielle transaktioner er ret bredt accepteret blandt europæerne [QA6.1] Flere løsninger kan overvejes for at komme ud af krisen. Af disse løsninger fik respondenterne forelagt tre forslag. De blev bedt om at angive, om de var for eller imod dem. Et flertal af europæerne siger, at de går ind for en skat på finansielle transaktioner Det første forslag (QA6.1), princippet om en skat på finansielle transaktioner, får tilslutning fra flere end seks ud af ti respondenter (61 %). Respondenterne blev informeret om princippet om en afgift og hvordan den ville blive anvendt 5. Næsten en tredjedel går helt ind for dette forslag (30 %). Modsat er over en fjerdedel (26 %) imod idéen. 13 % besvarede ikke spørgsmålet. Forskelle mellem medlemsstaterne 5 Spørgsmålet lød således i sin helhed: "Europa-Parlamentet har for nylig undertegnet indførelsen af skat på finansielle transaktioner på globalt plan eller i det mindste på EU-plan først. Denne skat vil være meget lav: 0,05 % på hver enkelt finansiel transaktion. Den vil ikke finde anvendelse på den generelle offentlighed, men kun på transaktioner mellem finansielle aktører (banker, hedgefonde osv.). Er du for eller imod hvert enkelt af de følgende udsagn:" 43

Indledningsvis konstaterede vi, at støtten til en skat på finansielle transaktioner (EU 61 %) synes at være langt mere udbredt blandt respondenter i før-2004-lande (64 %) end i efter-2004/2007-lande (48 %). Ligeledes går flere respondenter i euroområdet ind for denne mulighed (63 % mod 54 % uden for euroområdet). - De EU-lande, hvor flest respondenter går ind for en skat på finansielle transaktioner, er Østrig (80 %), Tyskland (71 %) og Frankrig og Slovakiet (begge 69 %). - De medlemsstater, hvor man finder flest modstandere af denne skat blandt respondenterne, er Malta (44 %), Slovenien (39 %), Polen (36 %) og Nederlandene (35 %). - De respondenter, som har sværest ved at udtale sig om dette spørgsmål, og som ikke giver noget svar, finder man i Bulgarien (43 %), Rumænien (30 %) og Malta og Irland (begge 26 %). 44

Sociodemografisk analyse Der er flertal for at støtte princippet om en sådan skat i alle de sociodemografiske grupper. Dog går de mest udsatte grupper af respondenter mindst ind for det. - Mænd støtter i højere grad end kvinder en skat på finansielle transaktioner (henholdsvis 63 % og 58 %). Flere kvinder end mænd besvarer ikke spørgsmålet (16 % mod 10 % af mændene). - Idéen om en skat på finansielle transaktioner er lidt mere populær blandt de midaldrende grupper (63 % af de 40-54-årige og 61 % af de 25-39-årige, mod 59 % af de 15-24-årige og 58 % af de over 55-årige. - De socialt mest velstillede grupper går også mest ind for denne type skat, nemlig 70 % af lederne (mod 53 % af de hjemmegående og 54 % af de arbejdsløse) og 66 % af de mest veluddannede respondenter (mod 53 % af dem, som gik ud af skolen inden de fyldte 16). Selv om en sådan skat kun gælder for transaktioner og ikke for enkeltpersoner 6, tyder resultaterne af denne undersøgelse på, at de mindre velstillede grupper er bange for, at de vil komme til at betale for en sådan foranstaltning. Selv om de blev informeret om, at denne skat ikke ville blive opkrævet af borgerne, er det sandsynligt, at disse grupper frygter, at de finansielle aktører på en eller anden måde ville lægge denne skattebyrde over på dem. - Endelig findes denne holdning hos 69 % af de mennesker, som mener, at euroen har afbødet de negative følger af krisen (mod 57 % af dem, som ikke mener, at euroen har haft en afbødende virkning). - Det bør bemærkes, at venstreorienterede respondenter også i højere grad går ind for princippet om en skat på finansielle transaktioner (68 % mod 59 % af de højreorienterede respondenter). 6 Ved præsentationen af spørgsmålet blev det præciseret, at den foreslåede skat ville være meget lav, og at den ikke vil finde anvendelse på den generelle offentlighed, men kun på transaktioner blandt finansielle operatører (banker, hedgefonde osv.). 46

5.2 Skat på finansielle transaktioner: Tilhængere af princippet går generelt ind for at indføre skatten, enten på verdensplan eller på EU-plan [QA6.2 og QA6.3] Herefter gravede vi lidt dybere ned i de resultater, vi havde opnået med det forrige spørgsmål. De, som svarede positivt ("går ind for") på det første spørgsmål (QA6.1), blev bedt om at sige, om de kun ville overveje skatten på verdensplan, hvis der kunne opnås en international aftale, og om de ville støtte indførelse af denne skat i EU først, hvis der ikke kan nås en international aftale. Et overvældende flertal ville kun støtte indførelse af en skat på finansielle transaktioner på verdensplan (85 %). Kun 11 % af respondenterne er imod det, og 4 % har ikke besluttet sig. Grundlag: Spørgsmål stillet til tilhængere af princippet om en skat på finansielle transaktioner (61 % af materialet) 48

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety Der er imidlertid også meget stor støtte (81 %) til at indføre denne skat i EU indledningsvis, hvis der ikke opnås en international aftale. Dette resultat bekræfter støtten til princippet om en sådan skat. I dette scenarie var det kun 14 % af respondenterne, som ikke støttede princippet om en sådan skat. Og 5 % af dem svarede ikke. Grundlag: Spørgsmål stillet til tilhængere af princippet om en skat på finansielle transaktioner (61 % af materialet) Ligesom europæerne støtter princippet om denne skat, støtter de også indførelsen af en skat på finansielle transaktioner, på verdensplan, hvis der opnås en international aftale, og hvis dette ikke er tilfældet, da kun i EU, i det mindste indledningsvis. 49

Forskelle mellem medlemsstaterne - En skat kun på verdensplan (QA6.2): Et overvældende flertal af respondenterne går ind for dette forslag (EU-27 85 %). I nogle medlemsstater er støtten endnu højere, idet flere end ni ud af 10 udtrykker enighed. Det drejer sig om Bulgarien (93 %), Rumænien (92 %) og Cypern og Malta (begge 91 %). Selv om forslaget støttes af et meget stort flertal, er støtten noget mindre udtalt i Tyskland (79 %) og Portugal (79 %). 50

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety Grundlag: Spørgsmål stillet til tilhængere af princippet om en skat på finansielle transaktioner (61 % af materialet) 51

- Forslaget om at indføre en skat på EU-niveau indledningsvis, hvis der ikke opnås en international aftale (QA6.3): De lande, hvor flest respondenter går ind for en sådan skat, er Grækenland (89 %), Cypern (87 %), Frankrig, Rumænien og Ungarn (alle 86 %) og Spanien og Italien (begge 85 %). De lande, hvor respondenterne er mindst villige til at støtte en sådan skat, er Nederlandene (67 %), Luxembourg (73 %) og Polen (74 %). Sociodemografisk analyse Med så massive støtteniveauer er der logisk nok ingen signifikante forskelle mellem de forskellige sociodemografiske gruppers svar. Det ser ud til, at der er opstået almindelig enighed om at støtte indførelsen af en sådan skat på finansielle transaktioner, enten kun på verdensplan eller indledningsvis på EU-plan. Vi bør ikke desto mindre lægge mærke til, at der er væsentlig forskel på, hvor stærk støtten til at indføre en skat på finansielle transaktioner på EU-plan indledningvis (QA6.3) er, afhængigt af, om respondenterne er "helt enige" eller "nogenlunde enige" i princippet om en skat i sig selv (QA6.1), nemlig henholdsvis 87 % og 75 %. 52

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety 5.3 Begrundelser for at støtte en skat på finansielle transaktioner [QA7] Et flertal af europæerne siger, at en skat på finansielle transaktioner ville bidrage til at bekæmpe overdreven spekulation Vi har netop set, at et flertal af europæerne ville gå ind for at indføre en skat på finansielle transaktioner (61 %). Vi vil nu se på hovedårsagerne til denne støtte. De respondenter, som gik ind for skatten (QA6.1), blev bedt om at vælge den vigtigste grund (ud af fire forslag), som motiverer deres valg. - Den vigtigste årsag (41 % af svarene) er, at det "ville bekæmpe overdreven spekulation og dermed medvirke til at forebygge fremtidige kriser". - Over en tredjedel af respondenterne (35 %) siger også, at en sådan skat "ville få de finansielle aktører til at bidrage til omkostningerne forbundet med krisen". I begge tilfælde sigter et flertal af respondenterne primært på dem, som de anser som "ansvarlige" for krisen, nemlig de finansielle aktører. - 11 % af dem udtaler også, at det ville "bidrage til at mindske underskuddet på de offentlige finanser". - Endelig mener 10 % af dem, at det ville "finansiere innovative politikker (f.eks. bekæmpelse af klimaændringer, miljøet, støtte til udvikling osv.)". Grundlag: Spørgsmål stillet til tilhængere af princippet om en skat på finansielle transaktioner (61 % af materialet) 53

Forskelle mellem medlemsstaterne - Den første årsag, som respondenter (EU-27 41 %), der støtter indførelse af en skat på finansielle transaktioner, oplyser, nemlig "at bekæmpe overdreven spekulation og dermed bidrage til at forebygge kriser i fremtiden", nævnes af flere respondenter i euroområdet (44 %) end uden for euroområdet (35 %). Det er det først nævnte svar i 21 medlemsstater (i Nederlandene er denne årsag knyttet til "at få finansielle aktører til at bidrage til omkostningerne forbundet med krisen"). De medlemsstater, hvor respondenterne er særlig lydhøre for denne årsag, er Tyskland (49 %) og Bulgarien og Italien (begge 48 %) og længere nordpå i EU Danmark og Finland (begge 47 %) og Sverige (46 %). Denne opfattelse er imidlertid mindre udbredt i Det Forenede Kongerige (26 %), Irland (27 %) og Malta (28 %). - Den anden årsag (EU-27 35 %), "at få finansielle aktører til at bidrage til omkostningerne forbundet med krisen", nævnes primært i Irland (57 %) og i Spanien og Det Forenede Kongerige (begge 45 %). Det er den årsag, der nævnes først, i seks medlemsstater. Modsat er dette ikke i så høj grad tilfældet i Sverige (22 %) og Tjekkiet (24 %). - Den tredje årsag (EU-27 11 %), "nedbringe de offentlige underskud", får særlig støtte fra respondenter i Tjekkiet og Malta (24 %) og i Litauen (20 %), men meget lille støtte i Bulgarien (2 %), Finland (4 %) og Spanien (5 %). - Endelig nævnes "finansiere innovative politikker (f.eks. bekæmpelse af klimaændringer, miljøet, støtte til udvikling osv.)" (EU 10 %) lidt oftere i Sverige (23 %) og i Østrig og Luxembourg (begge 15 %) end i Irland (4 %) eller Ungarn, Bulgarien og Finland (6 % i disse tre lande). 54

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety Grundlag: Spørgsmål stillet til tilhængere af princippet om en skat på finansielle transaktioner (61 % af materialet) Sociodemografisk analyse 55

- Respondenter i alderen 40-54 og de ældste respondenter nævner hyppigere end andre overdreven spekulation (henholdsvis 43 % og 42 % mod 36 % for unge mellem 15 og 24) som årsag til deres støtte. Modsat begrunder yngre europæere oftere deres støtte til en skat på finansielle transaktioner med muligheden for at finansiere innovative politikker (17 % mod 8 % af de over 55-årige). - De socialt mest velstillede grupper næver som årsag oftere bekæmpelse af overdreven spekulation (flertalsopfattelsen i EU, EU-27 41 %). Dette gælder for 48 % af lederne (mod 36 % af arbejderne) og 41 % de respondenter, som næsten aldrig eller kun af og til har problemer med at betale deres regninger (mod 36 % af dem, som næsten altid har problemer med det). Denne opfattelse deles også i højere grad af mennesker, som mener, at væksten allerede er vendt tilbage (48 % mod 37 % af dem, som mener, at krisen vil vare ved i mange år). 56

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety Grundlag: Spørgsmål stillet til tilhængere af princippet om en skat på finansielle transaktioner (61 % af materialet) 57

5.4 Årsager til at være imod skat på finansielle transaktioner, som først indføres i EU [QA8] Europæere, som er imod skat på finansielle transaktioner, angiver flere årsager Blandt de respondenter på spørgsmål QA6.1, som gik ind for en skat på finansielle transaktioner, sagde nogle, at de var imod at indføre denne skat i EU først, hvis der ikke kunne nås en international aftale (QA6.3). Denne gruppe blev efterfølgende udspurgt for at afdække deres begrundelser for at være imod skatten under disse omstændigheder. Respondenterne blev præsenteret for fire udtalelser og blev bedt om at vælge den, som de mente var den vigtigste grund. Svarene på dette spørgsmål er meget forskellige: f.eks. mener 26 % af respondenterne, at det "ikke ville være muligt", og at "en sådan skat på finansielle transaktioner kun kan indføres på verdensplan". Følgende to årsager får hver 22 % af svarene: - Det ville "svække konkurrenceevnen på det finansielle marked" - Det ville "kun få de europæiske finansielle aktører til at bidrage til omkostningerne forbundet med krisen". Den sidste årsag, som forener 21 % af respondenterne, er at det ville "medføre en kapitaludstrømning fra EU". Grundlag: Modstandere af en skat på finansielle transaktioner på EU-plan (14 %) 58

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety Forskelle mellem medlemsstaterne På grund af det meget lille grundlag for dette spørgsmål, som blev stillet til 8 % af det samlede materiale, er det ikke muligt at sætte tal på resultaterne. Vi vil derfor nøjes med at beskrive de generelle tendenser. - Tanken om, at en sådan skat kun kan indføres "på verdensplan", nævnes primært i Grækenland, Portugal og Ungarn. Færrest respondenter nævner dette svar i Letland og Bulgarien. - Risikoen for at svække konkurrenceevnen for det europæiske finansmarked nævnes primært i den nordlige del af EU, nemlig Danmark, Finland, Nederlandene, Slovakiet og Østrig. Færrest respondenter nævner dette svar i Rumænien og Estland. - Tanken om, at det ville "kun få de europæiske finansielle aktører til at bidrage til omkostningerne forbundet med krisen" er især en gyldig grund for respondenter i Cypern, Estland og Grækenland. Imidlertid deler kun meget få respondenter i Irland og Polen denne opfattelse. - Risikoen for "kapitaludstrømning fra EU" nævnes primært i Belgien, Italien og Polen og kun sjældent i Rumænien og Grækenland. 59

Sociodemografisk analyse Den sociodemografiske analyse skal gennemføres med forsigtighed på grund af det lille grundlag. - De yngste respondenter havde størst tendens til at klage over, at en skat på finansielle transaktioner på EU-plan kun ville få europæiske finansielle aktører til at bidrage til krisens omkostninger (28 % af de 15-24-årige, mod 19 % af de 40-54-årige. De mener også i højere grad (25 % mod 19 % af de over 55-årige), at det ville svække konkurrenceevnen for det europæiske finansmarked. De er imidlertid mindst tilbøjelige (19 % mod 27 % af de over 25-årige) til at mene, at en sådan skat på finansielle transaktioner kun kan indføres på verdensplan. - At tilhøre en mere sårbar social gruppe er en afgørende variabel i denne forbindelse. Både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen påvirker svaret. Adspurgte, som gik ud af skolen inden de fyldte 16, udtaler i højere grad, at en sådan skat ville betyde, at kun europæiske finansielle aktører bidrog til krisens omkostninger (29 % mod 17 % af de mest veluddannede). Det er også tilfældet for 25 % af de hjemmegående og for 23 % af de arbejdsløse (mod kun 13 % af lederne). De mindst veluddannede er imidlertid også mindst tilbøjelige til at sige, at det ville svække konkurrenceevnen for det europæiske finansmarked (13 % mod 26 % af de mest veluddannede). Det samme gælder for 17 % af de hjemmegående (mod 36 % af lederne). - Respondenter, som mener, at euroen har afbødet krisens negative virkninger, mener i højere grad, at en skat i EU ville svække konkurrenceevnen for det europæiske finansmarked (26 % mod 20 % af dem, som ikke tror på en afbødende virkning). Ligeledes mener 31 % af dem (mod 23 %), at en sådan skat kun kan gennemføres på verdensplan. 60

Special EUROBAROMETER Crisis and food safety - Endelig mener de mest optimistiske respondenter (som siger, at væksten allerede er begyndt at vende tilbage) i højere grad, at en sådan skat kun kan gennemføres på verdensplan (30 % mod 22 % af de mest pessimistiske respondenter). Omvendt tror respondenter, som mener, at krisen vil vare ved i mange år, i højere grad (30 % mod 20 % af dem som siger, at væksten allerede er begyndt at vende tilbage), at en sådan skat ville betyde, at kun europæiske finansielle aktører bidrog til krisens omkostninger. - Endelig fører respondenternes politiske tilhørsforhold også til nogle forskelle, idet venstreorienterede respondenter i højere grad end højreorienterede (26 % mod 15 %) klager over, at en sådan skat på EU-plan ville betyde, at kun europæiske finansielle aktører bidrog til krisens omkostninger. Modsat er de mindre tilbøjelige til at mene (19 % mod 25 %), at det ville svække konkurrenceevnen for det europæiske finansmarked. 61

Grundlag: Modstandere af en skat på finansielle transaktioner på EU-plan (14 %) 62

Special EUROBAROMETER Crisis and food security 6. Europæerne og fødevaresikkerheden 6.1 Stærk støtte til EU's tiltag for at fremme fødevaresikkerheden [QA9.1, 9.2, 9.3 og 9.4] Europa-Parlamentet er bekymret over den store stigning i globale fødevarepriser, der til dels skyldes finansiel spekulation i landbrugsråvarer. For at tage pulsen på den europæiske opinion om dette emne, blev respondenterne bedt om at besvare fire spørgsmål. Et stort flertal af europæerne støtter varmt forslagene til tiltag for at støtte landbrugssektoren og samtidig bevare fødevaresikkerheden i verden. Et stort flertal af europæerne (95 %) siger, at de er enige i følgende udsagn: "forbrugerne skal have adgang til fødevarer til rimelige priser, samtidig med at landbrugerne sikres en rimelig levestandard". Kun 4 % af respondenterne er uenige i denne udtalelse, mens 1 % ikke svarede. Flere end ni ud af 10 respondenter (92 %) mener også, at "EU skal sikre fødevaresikkerheden for sine borgere ved at opretholde landbrugsaktivitet i EU". 6 % af respondenterne mener noget andet, og 2 % svarede ikke. Flere end fire ud af fem respondenter (86 %) mener, at "EU skal deltage i bekæmpelsen af fødevaremangel, som har været årsag til oprør og social uro i flere udviklingslande". En ud af 10 respondenter er uenige, og 4 % svarede ikke. 86 % af europæerne støtter også udsagnet "EU skal bidrage til at skabe et globalt system for fødevarelagre, som kan garantere fødevareforsyningen til befolkningerne og bekæmpe spekulation i fødevarepriser". Ligesom for det foregående udsagn er 10 % af respondenterne uenige i dette, og 4 % svarede ikke. 63

Europæerne har virkelig udtrykt et stærkt ønske om, at EU skal spille en større rolle i bekæmpelsen af fødevaremangel. De mener, at det er en vigtig opgave for EU og EU's institutioner. 64

Special EUROBAROMETER Crisis and food security Forskelle mellem medlemsstaterne Selv om et overvældende flertal af de adspurgte er enige i, at "forbrugerne bør have adgang til fødevarer til rimelige priser, og at landbrugerne samtidig bør sikres en rimelig levestandard" (EU-27 95 %), afslører en detaljeret analyse nogle forskelle mellem landene, når det gælder styrken af disse meninger. Således er respondenterne mest positive i Cypern (93 % "helt enige"), Slovenien (85 %), Tyskland (83 %), Bulgarien og Sverige (82 % i begge tilfælde). Modsat er svarene noget mere moderate i Portugal (48 % "helt enige"), Italien (53 %) og Irland (58 %), selv om det samlede antal respondenter, som er enige, stadig udgør et meget stort flertal. Faktisk går mindst 90 % af respondenterne i alle lande ind for dette udsagn. - Tanken om, at EU bør "sikre fødevaresikkerheden for sine borgere ved at opretholde landbrugsaktivitet i EU" (EU-27 92 %) bifaldes af et overvældende flertal af respondenterne i hele EU, med den laveste tilslutning blandt respondenterne i Danmark (79 %). En detaljeret analyse af svarene viser, at tilslutningen er stærkest i Cypern (91 % "helt enig"-svar), Slovenien (81 %) og Bulgarien (80 %). Respondenterne i Portugal (45 % "helt enig"), Italien (47 %), Danmark (48 %) og Polen (49 %) er lidt mindre overbeviste. - Over tre fjerdedele af respondenterne i alle EU-lande mener, at det ville være en god idé, at "EU deltog i bekæmpelsen af fødevaremangel, som har været årsag til oprør og social uro i flere udviklingslande" (EU-27 86 %). Ikke desto mindre er tilslutningen til denne opfattelse lidt mindre stærk, end det var tilfældet med de første to udsagn. Også her er flere respondenter i Cypern "helt enige" i, at EU bør deltage i bekæmpelsen af fødevaremangel (86 %), fulgt af Sverige (67 %), Slovenien (63 %) og Grækenland (61 %). Imidlertid giver under fire ud af 10 respondenter udtryk for dette ønske i Tjekkiet (37 %) eller Det Forenede Kongerige og Italien (39 % i begge tilfælde). 65

Endelig ville tiltag fra EU's side for at "bidrage til at skabe et globalt system for fødevarelagre, som kan garantere fødevareforsyningen til befolkningerne og bekæmpe spekulation i fødevarepriser" (EU-27 86 %) 66

Special EUROBAROMETER Crisis and food security især finde støtte i Slovenien (97 %), Cypern (96 %) og Malta og Slovakiet (begge 94 %). Selv om udsagnet støttes af et meget stort flertal af respondenterne, er støtten noget mindre udtalt end til de første to udsagn, for selv om 81 % af respondenterne i Cypern, 73 % i Slovenien, 65 % i Bulgarien og 61 % i både Rumænien og Malta er "helt enige" i, at EU bør bidrage til at oprette et globalt system for fødevarelagre, deler kun 37 % af respondenterne i Det Forenede Kongerige, 40 % i Italien, 44 % i Portugal og 45 % i Polen denne opfattelse. 67

Special EUROBAROMETER Crisis and food security Sociodemografisk analyse En analyse af resultaterne af disse fire spørgsmål set ud fra sociodemografiske variabler afslører ikke nogen egentlige differentieringer i svarene. Der viser sig en meget bred enighed om spørgsmålet, idet alle respondenter støtter tiltag, der sikrer fødevaresikkerheden for alle og samtidig bevarer landbrugssektoren. 69

6.2 Til at bekæmpe stigende fødevarepriser synes støtte til landbruget i udviklingslandene at være den mest effektive foranstaltning [QA10] I økonomisk vanskelige tider er spørgsmålet om stigende fødevarepriser særlig relevant. Derfor ønskede vi at spørge respondenterne, hvad de mente var den bedste måde at bekæmpe denne stigende tendens på. Vi bad dem derfor om at vælge den foranstaltning ud af tre, som de mente ville være mest effektiv. Europæerne er meget uenige om, hvilke foranstaltninger der vil være mest effektive til at bekæmpe stigninger i fødevarepriserne Lidt over en tredjedel af europæerne (34 %) mener, at den mest effektive foranstaltning for at bekæmpe stigende fødevarepriser ville være "at støtte landbruget i udviklingslandene". Lidt færre (32 %) ville i stedet gå ind for "at indføre mekanismer på globalt plan for at koordinere og forebygge overdreven spekulation". Endelig ville en fjerdedel vælge at "overdrage flere beføjelser til den nye europæiske myndighed for finansforordningen for at undgå overdreven spekulation". Forskelle mellem medlemsstaterne 70

Special EUROBAROMETER Crisis and food security Der er stor forskel på rækkefølgen i de foretrukne løsninger fra medlemsstat til medlemsstat. - Lande uden for euroområdet er langt mere overbevist end lande i euroområdet (henholdsvis 45 % og 29 %) om, at "støtte til landbruget i udviklingslande" ville være en effektiv måde at bekæmpe stigende fødevarepriser på (EU-27 34 %). Denne foranstaltning opfattes som den mest effektive i 15 medlemsstater, anført af Det Forenede Kongerige (58 %), Letland (52 %), Sverige (51 %) og Danmark (49 %). Derimod nævner kun 16 % af respondenterne i Slovakiet, 17 % i Østrig og 18 % i Cypern denne løsning. - "Udvikling af mekanismer på verdensplan til at fremme samarbejdet og forebygge overdreven spekulation" (EU-27 32 %) er en foranstaltning, som nævnes oftere i euroområdet (35 % mod 24 % uden for euroområdet). Dette opfattes som den mest effektive foranstaltning i 10 medlemsstater, navnlig i Cypern (44 %), Spanien (41 %) og Italien, Grækenland og Slovakiet (alle 39 %). Imidlertid deler kun 15 % af respondenterne i Malta og 19 % i såvel Det Forenede Kongerige som Irland denne opfattelse. - "Overdragelse af flere beføjelser til den nye europæiske myndighed for finansforordningen for at undgå overdreven spekulation" (EU-27 25 %) betragtes som den mest effektive foranstaltning af respondenter i Østrig (39 %), Ungarn (35 %) og Litauen (33 %). Denne foranstaltning nævnes også hyppigt i Slovakiet (38 %) og Italien (37 %). Modsat vælger færrest respondenter dette svar i Det Forenede Kongerige (13 %), Danmark (14 %) og Letland (15 %). 71

Sociodemografisk analyse Der er forholdsvis begrænsede forskelle mellem medlemsstaterne i dette 72

Special EUROBAROMETER Crisis and food security spørgsmål. Dog kunne vi konstatere følgende: - Lidt flere kvinder end mænd (henholdsvis 33 % og 30 %) går ind for "at indføre mekanismer på verdensplan for at fremme samarbejdet og forebygge overdreven spekulation". - De yngste respondenter (15-24-årige) er mere tilbøjelige (41 % mod 32 % af de 40-54-årige) til at gå ind for støtte til landbruget i udviklingslande. Modsat er det denne gruppe, der er mindst tilbøjelig (27 % mod 34 % af de 40-54-årige) til at foretrække indførelse af mekanismer på verdensplan for at fremme samarbejdet og forebygge overdreven spekulation, og mindst tilbøjelig (23 % mod 26 % af de 25-54-årige) til at vælge at give den nye europæiske myndighed for finansforordningen flere beføjelser til at forhindre overdreven spekulation. - Respondenter som mener, at euroen har bidraget til at afbøde krisens negative virkninger, mener i højere grad, at flere beføjelser til den nye europæiske myndighed for finansforordningen for at forhindre overdreven spekulation er den mest effektive foranstaltning for at bekæmpe stigende fødevarepriser (31 % mod 23 % af dem, som ikke tror på en sådan afbødende virkning). Dette er også holdningen hos 36 % af de respondenter, som mener, at væksten vil vende tilbage inden for de kommende måneder (mod 22 % af dem som siger, at krisen vil vare ved længe). - Endelig ville 40 % af modstanderne mod en skat på finansielle transaktioner gå ind for støtte til landbruget i udviklingslande (mod 32 % af tilhængerne af en sådan skat). Endelig går 38 % af de respondenter, som ville føle sig bedre beskyttet, hvis deres land vedtog og indførte tiltag individuelt, ind for denne foranstaltning (mod 32 % af dem, som ville foretrække tiltag i samarbejde med de andre medlemsstater). 73