SURREALISME I ET KØNSPOLITISK PERSPEKTIV UNDERVISNINGSMATERIALE GRUNDSKOLENS UDSKOLING OG UNGDOMSUDDANNELSER KVINDERNES SURREALISME 15.09.2018-20.01.2019 FRANCISKA CLAUSEN RITA KERNN-LARSEN ELSA THORESEN
SURREALISME Surrealismen startede som kunstbevægelse i 1920erne i Paris. Surrealisme kommer af det franske ord surréel/surréalisme og betyder overrealisme eller overvirkelighed. Målet for surrealisterne var at skabe denne overvirkelighed gennem en forening af drømmens og virkelighedens verden. Den franske forfatter, digter og tidligere dadaist André Breton skrev i 1924 det surrealistiske manifest, Manifeste du surréalisme, som blev begyndelsen på surrealismen, og som udgjorde bevægelsens idé og tankesæt. Han skrev, at litteraturen og kunsten skulle udtrykke tankens virkelige funktion uden nogen form for kontrol fra fornuftens side. Kunsten skulle skabes uden indblanding fra bevidstheden, men i stedet baseres på fantasien og det ubevidste og skjulte kræfter i mennesket. På denne måde kunne man nå frem til en større virkelighed og se verden på ny. Surrealismen opstod i kølvandet på 1. verdenskrig, bl.a. under inspiration fra dadaismen. Dadaismen var en kunstnerisk bevægelse, der reagerede stærkt på krigens rædsler og meningsløshed ved at gøre oprør mod borgerlige idealer og traditionelle værdier. Dadaisterne tog afstand fra det etablerede samfunds opfattelse af kunst og dyrkede i stedet det tilfældige og meningsløse ved at fremstille og udstille kunstværker, som ikke gav mening. Efter krigen havde man mistet troen på menneskets fornuft, og kunsten skulle derfor bryde med de regler og den tankegang, som havde medvirket til krigen. For surrealisterne havde kunsten derfor et revolutionært potentiale. SURREALISME OG FREUD Surrealismen var stærkt inspireret af den østrigske læge Sigmund Freud (1856-1939) og hans psykoanalytiske teorier om det ubevidste og drømmes betydning. Ifølge Freud skal man forstå menneskets adfærd gennem det ubevidste og dybeste lag i menneskets sind. Gennem psykoanalyse undersøgte han derfor sindets ukendte områder og de lyster og oplevelser, som man har undertrykt eller fortrængt fra bevidstheden til det ubevidste. Freud gjorde brug af drømmetydning, fordi han mente, at drømmene kunne være en direkte indgang til det, der foregår i menneskets underbevidsthed. Surrealismens tilhængere fandt bl.a. deres motiver i drømmenes verden og skabte kunst på baggrund af metoder som hurtige, umiddelbare indskydelser og automatiske handlinger for at lade det ubevidste komme frem til overfladen og blande sig med virkeligheden. De dyrkede det ubevidste i et forsøg på at frigøre mennesket fra fornuften og sætte fantasien fri.
FRANCISKA CLAUSEN (1899-1986) Portræt af Franciska Clausen, 1926 Fonden Franciska Clausens Samlinger Franciska Clausen voksede op i et velstillet hjem i det dengang tyske Aabenraa. Da hun var 17 år, startede hun sin kunstneriske uddannelse på kunstakademier i Weimar og München i Tyskland, sidenhen på Kunstakademiet i København, og hun fik også senere undervisning af nyskabende kunstnere i München og Berlin, som introducerede hende til det abstrakte maleri og brugen af geometriske former. I 1924 flyttede hun til Paris, hvor hun fik undervisning på l Académie Moderne af kunstneren Fernand Léger. Han var optaget af den moderne teknologi og hentede sine motiver i industrisamfundets maskiner. Han lærte hende om moderne kompositionsprincipper og at anvende geometriske former til at repræsentere mekaniske elementer som skruer, rør, hjul og søm. Clausen blev en af Légers bedste elever og ansat som assistent for ham, men hun udfoldede sig også selvstændigt som kunstner i årene i Paris. Clausen var en visionær og moderne kunstner på grund af sine abstrakte kompositioner, og hun blev et anerkendt navn og en del af en international kunstnerelite i gruppen Cercle et Carré i Paris. Hendes interesse for surrealismen viste sig i hendes værker i perioden fra 1925 til begyndelsen af 1930 erne. Hendes surrealistiske eksperimenter kom primært til udtryk som collager. På grund af økonomiske problemer måtte Clausen i 1931 flytte tilbage til Danmark, hvor hun fra 1933 bosatte sig livet ud i Aabenraa. I 1935 og igen i 1937 deltog hun i udstillinger med surrealistisk kunst sammen med en lang række danske og internationale kunstnere. Franciska Clausen fik sent anerkendelse i sit hjemland, hvor Kunstforeningen i 1964 som de første i Danmark viste en retrospektiv udstilling med hendes værker.
ELSA THORESEN (1906-1994) Portræt af Elsa Thoresen, 1936, privateje Elsa Thoresen blev født af en norsk far og en amerikansk mor i USA, hvor hun også tilbragte sin barndom. Hun flyttede sidenhen til Oslo, hvor hun i 1924-27 uddannede sig på Kunstog Håndværkerskolen. I 1927 startede hun på Kunstakademiet i Oslo, og hér mødte hun en anden elev, Vilhelm Bjerke-Petersen, som hun senere blev gift med i 1935. Thoresen gik på akademiet indtil 1929, og i samme periode tog hun også undervisning ved Académie Royale des Beaux-Arts i Bruxelles i Belgien, hvor surrealismen allerede var udbredt med blandt andre maleren René Magritte som markant frontfigur. Gennem Bjerke-Petersen, der var den surrealistiske frontfigur i København, blev Elsa Thoresen officielt indviet i surrealismens filosofi. De flyttede sammen til København, hvor Thoresen blev en aktiv del af kredsen af surrealistiske kunstnere. Thoresen bekendte sig til surrealismen som en eksperimenterende både kunstnerisk og revolutionær bevægelse. Thoresen lavede flere surrealistiske værker i 1930 erne, og sammen med Bjerke-Petersen lavede hun et par monumentale vægudsmykninger i København. I 1944 var parret på grund af 2. verdenskrig tvunget til at flygte til Sverige, hvor de, bortset fra en periode i New York i 1946-47, boede indtil 1953. Dette år blev de skilt, og Thoresen flyttede tilbage til USA, hvor hun blev resten af livet.
RITA KERNN-LARSEN (1904-1998) Portræt af Rita Kernn-Larsen, 1934 Arkivet Randers Kunstmuseum Rita Kernn-Larsen voksede op i Hillerød, men flyttede til Oslo i 1924, hvor hun begyndte sin kunstneriske uddannelse på Statens Tegneskole. To år senere blev hun optaget på Kunstakademiet i København, hvor hun gik i årene 1927-29. Hun syntes dog, at undervisningen hér var for traditionel og flyttede i 1929 til Paris, hvor hun fra 1930-31 var elev på l Académie Moderne, ligesom Franciska Clausen, og fik undervisning af Fernand Léger. Her lærte hun om form, volumen og billedkomposition, og hun eksperimenterede bl.a. med kubismen og Légers maskinæstetik. Hun blev en af Légers foretrukne elever, og han ansatte hende til at kopiere sine tegninger til store malerier. Det var også i Paris, at Kernn-Larsen stiftede bekendtskab med surrealismen, men det var først, da hun flyttede tilbage til Danmark i 1933, at hun blev beskrevet som surrealist og skabte surrealistisk kunst. I 1934 fik hun kontakt til de danske surrealister, og hun blev hurtigt en aktiv del af den danske surrealistiske bevægelse. Hun udstillede hyppigt i både Danmark og udlandet, og hun blev rost af nationale og internationale anmeldere. I 1937 flyttede Kernn-Larsen tilbage til Paris og i 1938 til London, hvor hun blev indtil 2. verdenskrigs slutning sammen med sin jødiskfødte mand. Efter krigen stoppede hun med at male surrealistisk, fordi hun oplevede krigen så voldsom, at hun ikke kunne se, hvorfor hun skulle male den indre virkelighed, når den blev overgået af den ydre virkeligheds rædsler.
GLEMT AF EFTERTIDEN Surrealismen blev en udbredt bevægelse, som har påvirket kunsten siden storhedstiden i 1920erne og 30erne. Salvador Dalí (Spanien, 1904-1989), René Magritte (Belgien, 1898-1967) og Max Ernst (Tyskland, 1891-1976) fremhæves ofte som betydningsfulde og verdenskendte surrealistiske kunstnere. Og i dansk kontekst er det kunstnere som Wilhelm Freddie (1909-1995) og Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-1957), der typisk nævnes som repræsentanter for surrealismen. De kvindelige surrealister er til gengæld kommet til at stå i skyggen af deres mandlige kolleger, selvom de i deres samtid var en vigtig del af den surrealistiske bevægelse, og selvom de producerede nævneværdige surrealistiske kunstværker. Det gælder også i dansk sammenhæng, hvor få i dag har kendskab til Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen og deres betydning for surrealismen i Danmark.
KVINDER I KUNSTEN Kunsten har gennem historien været domineret af mænd, og indtil for 100 år siden var der kun få kvindelige kunstnere. Kvinders rolle i kunsten har historisk set primært været som muse, æstetisk eller erotisk motiv set gennem den mandlige kunstners blik. På det tidspunkt, hvor Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen begyndte deres kunstneriske karrierer, var kvinder stadig i undertal som kunstnere. Den generelle holdning var fortsat i deres tid, at kvinder ikke besad samme kunstneriske evner som mænd. Kvinders rolle var at stå for de huslige pligter og børnepasning, og det blev anset som deres mål med livet at blive gode hustruer. Tegneundervisning indgik som fritidsbeskæftigelse og som almen dannelse i opdragelsen af borgerskabets kvinder, men ønskede man en professionel karriere som kunstner, var mulighederne begrænsede, og man måtte tage privatundervisning. Kvinder fik først adgang til Kunstakademiet i København i 1888, hvor Kunstskolen for Kvinder blev oprettet som en særskilt underafdeling til Akademiet. Først i 1908 blev skolen helt optaget i Akademiet, og mænd og kvinder fik lige adgang til undervisning. Dog var der stadig opdeling i tegnefag med nøgenmodel, da man ikke mente, det var passende for mænd og kvinder at arbejde side om side, fordi synet af den nøgne krop kunne vække og opildne upassende seksuelle lyster hos kvinderne. Først i 1924 blev der indført fællesundervisning på alle fag. Clausen, Kernn-Larsen og Thoresen var moderne kvinder, der gjorde op med de konventionelle forestillinger om kvindens plads i hjemmet. De turde satse, de rejste ud i verden for at uddanne sig som kunstnere, fordi de fandt undervisningen i Danmark for traditionsbundet, og de rettede sig mod den moderne kunst. De var modige og visionære i en tid, hvor de havde få kvindelige forbilleder. Rita Kernn-Larsen fik succes både nationalt og internationalt, og hun udstillede hyppigt og fik gode anmeldelser. Hun blev en central del af den danske surrealistiske bevægelse, og hendes kunstværker blev gengivet i udenlandske magasiner om surrealismens hovedpersoner. Elsa Thoresen var også en del af den danske surrealistiske bevægelse og udstillede med de andre surrealister både i Danmark og internationalt. Franciska Clausen fik stor succes i Paris, og allerede ved sin ankomst markerede hun sig som en frontfigur inden for den moderne kunst. Kernn-Larsen og Clausen var således repræsenteret på den store internationale udstilling kubisme=surrealisme på Den Frie Udstillingsbygning i 1935. Alligevel gik de alle tre i glemmebogen efter deres storhedstid i 1920erne og 30erne. Kernn-Larsen flyttede til udlandet og havde efter 1940erne kun lidt kontakt til det danske kunstliv. Thoresen flyttede ligeledes til udlandet, og det er primært hendes mand, der fremhæves for sit arbejde med surrealismen. Da Clausen vendte hjem fra Paris, holdte hun en soloudstilling i København, men udstillingen fik ikke særlig stor opmærksomhed, og der var ikke den store interesse for hendes malerier. Da hun flyttede til Sønderjylland, blev hun isoleret fra den aktive kunstscene, og udover den surrealistiske udstilling i 1935 udstillede hun sjældent.
VÆRKEKSEMPEL FRANCISKA CLAUSEN, I DE KOLDE SKULDRES LAND, 1932 Efter sin hjemkomst til Danmark malede Clausen maleriet I de kolde skuldres land som en sarkastisk kommentar til den modtagelse, hun fik, og det miljø hun mødte i kunstverdenen. Beskriv maleriet. Se på motiv, komposition og farver. Hvilke genkendelige figurelementer indgår? Er der nogen symboler? Hvilken stemning er der i maleriet, og hvilke følelser sætter det i gang hos dig? Se på titlen og maleriet. Hvilket billede og indtryk af Danmark er det, Franciska Clausen skaber? Hvad tror du, hun vil sige med maleriet? Hvordan kommer surrealismens idéer til udtryk i maleriet? Franciska Clausen, De kolde skuldres land, 1932, MSJ - Kunstmuseet Brundlund Slot Fonden Franciska Clausens Samlinger
DISKUSSIONSOPGAVE Mange kvinder, som fx de udenlandske kunstnere Frida Kahlo (Mexico, 1907-1954), Claude Cahun (Frankrig, 1894-1954), Leonor Fini (Argentina, 1907-1996), Meret Oppenheim (Tyskland, 1913-1985) og selvfølgelig de tre danske kunstnere Clausen, Kernn-Larsen og Thoresen, arbejdede med surrealismens idéer i 1920erne og 30erne. Flere af dem var en aktiv del af den internationale surrealistiske bevægelse, de deltog med værker på de internationale surrealistiske udstillinger, og de havde også soloudstillinger. Alligevel er der i de efterfølgende år ikke skrevet meget historie om disse kvinder, og de blev ikke betegnet som essentielle for udviklingen af surrealismen. De blev i stedet først og fremmest betegnet som muser, modeller eller hustruer til de mandlige kunstnere. Kunsthistorien er traditionelt blevet skrevet af og om mænd, og det er først i 1970erne med feministiske idéers indflydelse på kunsthistorien, at man begynder at sætte fokus på kvindelige kunstnere, som gennem tiden er blevet overset. Siden 1980erne har teoretikere og kunsthistorikere arbejdet for at skrive de kvindelige surrealister Selvom der i dag er lige adgang for mænd og kvinder på de danske kunstakademier, diskuterer man stadig, om der er ligestilling på den danske kunstscene, fordi en undersøgelse har vist, at danske kunstmuseer køber og udstiller langt flere værker af mandlige kunstnere end af kvindelige. (Se fx https:// www.information.dk/kultur/2014/09/kunstmuseer-favoriserer-stadig-mandlige-kunstnere) Undersøg og diskutér, om der er nogen vanskeligheder forbundet med at være kvindelig kunstner i dag. Undersøg kunstudstillinger fra sidste år (2017) på store museer som ARoS, Louisiana og Statens Museum for Kunst. Hvordan er kønsfordelingen af de udstillede kunstnere? Saml jeres information i en graf eller oversigt og diskutér, hvordan fordelingen ser ud, og om I synes, det er udtryk for ligestilling.
KVINDERS MULIGHEDER OG FREMSTILLINGEN AF KVINDER I SURREALISMEN Den surrealistiske bevægelses ønske var, at både det enkelte menneske og samfundet skulle frigøres fra fornuften, fra det eksisterende moralkodeks og fra traditionerne. Det gjorde det muligt for kvinder at befri sig fra tidligere idéer om, hvad kvinder skulle være. De kunne frigøre sig fra familien, rollen som husmor, samfundets forventninger til dem og deres seksualitet. De surrealistiske idéer gjorde det nemlig også acceptabelt for kvinder at komme i kontakt med deres undertrykte tanker, ukontrollerede følelser og lyster og dermed udforske sider af sig selv, som ikke tidligere havde været passende for kvinder at få frem i lyset. De mandlige kunstnere i den surrealistiske bevægelse støttede kvinders frigørelse fra hjemmet og deres rettigheder til et selvstændigt liv, og de støttede også deres kunstneriske karrierer og kreative udfoldelse. Samtidig brugte de mandlige surrealister ofte kvinden som motiv i deres egne billeder, hvor kvinden, frem for at fremstå som selvstændigt individ, optræder som et kunstnerisk objekt, der udtrykker den mandlige kunstners fantasi og begær. Med inspiration i Freuds teorier om det ubevidste brugte surrealisterne nemlig kunsten til at udtrykke deres seksualitet og undertrykte drifter for at bryde med de borgerlige normer. Kvindekroppen repræsenterede den mandlige seksualitet, og derfor blev den symbol på alt det, der er erotisk og undertrykt. I værker af mandlige surrealister som Salvador Dalí, Hans Bellmer (Polen, 1902-1975) og Wilhelm Freddie optræder kvindekroppen i absurde, erotiske scener eller som adskilte og usammenhængende kropsdele. Kvindefiguren var også et interessant motiv for mange af de mandlige kunstnere at udforske, fordi man mente, at kvinder var i tættere kontakt med det ubevidste end mænd. Man anså kvinder for at være forbundet med følelsernes kraft, naturen, det intuitive og ulogiske. Mænd var derimod forbundet med tankens kraft, rationalitet og fornuft. Surrealisterne stræbte efter de egenskaber, der var forbundet med det kvindelige, og derfor blev kvindefiguren en inspirationskilde og muse, som kunne lokke de mandlige kunstnere væk fra den virkelige verden, og som de kunne skabe kunst ud fra.
I mange af de mandlige surrealisters billeder fremstår kvinden på den ene side som en ophøjet femme enfant (en uskyldig, naiv og himmelsk kvinde, der gennem sin barnlighed og irrationalitet er tæt forbundet med det ubevidste) og på den anden side som en femme fatale (en farlig, gådefuld og dyrisk forførerske). De kvindelige surrealister bevægede sig altså i en verden, hvor de sagtens kunne være frie og udforske sig selv, men samtidig var forestillingen om kvinden allerede defineret af mændene og fastholdt i et bestemt billede. De mandlige surrealister forstærkede faktisk på den måde det traditionelle hierarki mellem kønnene og de etablerede patriarkalske samfundsnormer, som de ellers var fortalere for at opløse. DISKUSSIONSOPGAVE Diskutér, i hvor høj grad, I synes, kvinderne blev frigjorte med surrealismen. Der har gennem tiden eksisteret klare roller for mænd og kvinder både i kunsten og i samfundet generelt. Diskutér, om der stadig eksisterer normer for henholdsvis mænd og kvinder i dag, og i så fald hvor de opleves henne. Eksisterer der stadig bestemte forventninger og opfattelser af kvinder og femininitet? Er kønsroller noget, I tænker over i jeres hverdag? Find et værk i udstillingen, hvor du synes, at kvindefiguren fremstår som en moderne og frigjort kvinde. Begrund dit valg.
DE KVINDELIGE KUNSTNERES VÆRKER Mange af de kvindelige surrealister, både nationale og internationale, tog idéen om den indre verdens betydning til sig. De søgte indad, udforskede sindet og psyken og lærte nye sider af sig selv at kende, og på den måde blev surrealismen en måde til at skabe selvbevidsthed. De fokuserede på personlige oplevelser, traumer, fantasier, drømme og det ubevidste. De kvindelige surrealister lavede mange selvportrætter, hvilket man især kan se hos udenlandske kunstnere som Frida Kahlo og Leonora Carrington (England/Mexico, 1917-2011). De brugte deres egen krop som motiv til at udforske sig selv. Ved at male sig selv i forskellige variationer og ved at indsætte kroppen i absurde, surrealistiske sammenhænge forsøgte de at bryde med det normale og de traditionelle forestillinger om kvinden og i stedet konstruere deres egen identitet.
VÆRKEKSEMPEL RITA KERNN-LARSEN, SPEJLETS REVERS, 1937 Rita Kernn-Larsen malede også selvportrætter, som det er tilfældet med maleriet Spejlets Revers. Her ser man hende gå ned ad en trappe mod et knust spejl. Maleriet er inspireret af forfatteren Lewis Carrolls bog Through the Looking Glass, and What Alice Found There (1871), hvor pigen Alice bevæger sig gennem et spejl og ned i en ukendt, magisk verden, som hun har set gennem spejlet. Beskriv maleriet ift. motiv, farver og komposition. Hvad handler det om? Hvad tror du, kvinden i billedet er på vej til? Spejle optræder i flere af de kvindelige surrealisters værker. I maleriet har spejlet dog mistet sin oprindelige funktion; at vise spejlbilledet af Rita Kernn-Larsen. Hvad kan et spejl være symbol for? Og hvad symboliserer det hér i maleriet? Diskutér, hvordan maleriet kan læses som et udtryk for Freuds teori om det ubevidste. Diskutér, om billedet kunne være en undersøgelse af Kernn-Larsens egen rolle som kunstner og kvinde. Hvordan skildres den ukendte verden i maleriet? Hvilken stemning eller følelse skaber maleriet? Beskriv de billedlige virkemidler, der er med til at skabe denne stemning eller følelse.
Rita Kernn-Larsen, Spejlets revers,1937, MSJ - Kunstmuseet i Tønder Rita Kernn-Larsen / VISDA
OPGAVE Rita Kernn-Larsen var en af de få kvindelige surrealister, der malede billeder af den nøgne kvindekrop. Find og undersøg de værker i udstillingen, hvor der optræder nøgne kvinder. Hvordan fremstilles kvinden? Hvordan behandler Kernn-Larsen den nøgne kvindekrop? Fremstår den seksualiseret? Prøv at sammenligne med værker af den danske surrealist Wilhelm Freddie, som du finder på internettet. Et eksempel kunne være Monument, 1941, Statens Museum for Kunst. Hvilken forskel er der på skildringen af kvindekroppen hos henholdsvis Kernn-Larsen og Freddie? Har det betydning, at det ene værk er malet af en kvinde og det andet af en mand?
Naturens kræfter er traditionelt blevet koblet sammen med det kvindelige og feminine, og motiver hentet i naturen bliver derfor ofte læst som symboler for det kvindelige. Ligesom naturen skaber kvinder liv i kraft af moderskabet, og kvinder er blevet karakteriseret som frodige og frugtbare, præcis lige som naturen. Surrealisternes værker kredser ofte om jorden, havet og dyreriget, og det ser man især hos de kvindelige kunstnere. I mange af Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresens værker optræder fx naturelementer som blomster, konkylier, havet, muslingeskaller, sommerfugle og træer. VÆRKEKSEMPEL ELSA THORESEN, STRANDENS ANSIGT, 1939 Maleriet Strandens ansigt er et selvportræt af Elsa Thoresen. Beskriv, hvad billedet forestiller. Giv en karakteristik af kvindens udseende og hendes forhold til de andre elementer i billedet. Hvordan er hun fremstillet, og hvilket rum er det, hun befinder sig i? Hvilken historie fortælles der? Hvilke symboler rummer billedet? Hvad tror du, Thoresen vil fortælle, når hun lader sit eget ansigt smelte sammen med en muslingeskal? Elsa Thoresen, Strandens ansigt, 1939, privateje Elsa Thoresen / VISDA / Artists Rights Society (ARS), New York
KUNSTHISTORIOGRAFISK OPGAVE Kunsthistoriografi handler om kunsthistoriens tilblivelse og historieskrivning som et menneskeskabt princip. Det er nemlig mennesker, der organiserer og fortæller historien. Salvador Dalí udtalte om sin kvindelige kollega Leonor Fini, at hun var Better than most, perhaps. But talent is in the balls 1. Selvom kvinderne arbejdede side om side med de mandlige surrealister, var der stadig en opfattelse af, at kvinder ikke besad samme kunstneriske talent, og at deres værker ikke var af samme kvalitet som mændenes, simpelthen fordi de var kvinder. Siden 1970erne, hvor kunsthistorikere, teoretikere og kunstkritikere i tiltagende grad har sat fokus på oversete kvindelige kunstnere, har nogle også argumenteret for, at kvinderne ikke fik samme placering i kunsthistorien, fordi deres værker ikke er af samme kvalitet som mændenes. Andre har derimod argumenteret for, at det ikke kun er et spørgsmål om at være en god kunstner, men også om de principper og værdisæt, som styrer reglerne for god kunst, og at der derfor er mange faktorer, der kan have indflydelse på historieskrivningen. Undersøg og diskutér: Hvilke sociale mekanismer kan have medvirket til, at kvindelige kunstnere er blevet ekskluderet fra kunsthistorien? Hvorfor indskrives nogle kunstnere i historien, mens andre sorteres fra? Hvem bestemmer, hvad der er kunst, og spiller kønnet en rolle i denne vurdering? Hvad var kriterierne for kunstnerisk kvalitet på Rita Kernn-Larsen, Franciska Clausen og Elsa Thoresens tid? Og hvad er de i dag? 1 https://www.telegraph.co.uk/culture/art/art-features/6467290/leonor-fini-surreal-thing.html