BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland -- // --

Relaterede dokumenter
BYER I BEVÆGELSE. Jyllandskorridoren. TEMA: Byer og hverdagsliv Business Region. Aarhus -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

Nordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // --

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse

Når flyttebilen kører

UDKAST BYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // --

NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

BYER I BEVÆGELSE. Tommerup. -- // Analyse af byer i udvikling // -- VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI

BYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // -- VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Nøgletal for region Syddanmark

PLUS PÅ ALLE PARAMETRE. State of the Region SYDDANMARK. Stephanie Lose gør status over regionen anno 2016

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

de mindre byer i varde k o mmune

Eksporten bor i Jylland

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

VEJLE. tæt på. Område, kvarter og bydel. EN byanalyse FRA REGION SYDDANMARK. Bosætning Byudvikling Uddannelse Indkomst COWI

Adgang til arbejdskraft

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010

Det sunde livs geografi. Sundhed og sygdom i sønderjyske byer

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Analyse. Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten. 8. maj Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks

Befolkning i Slagelse Kommune

Stramt arbejdsmarked i flere områder

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

VÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

VI PENDLER LÆNGERE TIL JOBBET. Byer & bosætning SYDDANMARK. Nyt tal punkterer myten om, at borgerne valfarter mod de større byer

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT GÅR UD OVER MEDARBEJDERNE

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Kapitel 2: Befolkning.

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Demografiske udfordringer frem til 2040

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle har et godt erhvervsklima og er vokset med nye virksomheder det seneste år Læs side 29

GIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv.

OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND: HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA SAMT NORDFRIESLAND, SCHLESWIG-FLENSBURG OG FLENSBURG

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg S&A/JEM

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Stor interesse for at bo i Vejle og pendle til jobs i de omkringliggende kommuner Læs side 28

VI DYRKER DE KLOGE HÆNDER. Tæt på uddannelse SYDDANMARK. Regionen arbejder for at få uddannelserne ud til unge i hele Syddanmark

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

Jobskabelsen i Business Regions

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J

Notat af om møderunden med de syddanske kommuner i efteråret 2014

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1

Trængsel gør det svært at være pendler

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

JANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1

Konjunktur for 4. kvartal

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

fremtidens kompetencebehov

Transkript:

BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland -- // --

INDHOLD Et blik på helheden Her vil jeg leve, her vil jeg bo... 3 Byer og hverdagsliv Et grænseoverskridende arbejdsmarked... 4 At leve hverdagslivet... 8 Byens tilbud...10 Befolkning...12 Børn og unge...14 Uddannelse...16 Ældre og sundhed...18 83 pct. af sønderjyderne 74 pct. af nordtyskerne er i høj eller nogen grad enige i, at danskere og tyskere i grænseområdet har meget til fælles. 500 respondenter i hhv. Sønderjylland og Nordtyskland, 2012. Spørgsmål: Hvor enig er du i, at danskere og tyskere i grænseområdet har meget til fælles? Kilde: Region Syddanmark 2 Jyllandskorridoren Viden om attraktivitet, tilgængelighed og menneskelige ressourcer er afgørende for forståelsen af sammenhængen mellem byer i Jyllandskorridoren. -- / Udgivelse: Region Syddanmark Strategi & Analyse Damhaven 12, 7100 Vejle -- / Redaktion: Region Syddanmark, Strategi og Analyse -- / Foto: Lasse Hyldager Colourbox.com -- / Udgivelse: Februar 2018 Analysen Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland undersøger på detaljeret niveau adgang til services og socioøkonomiske forhold i området, og tegner dermed billeder af de enkelte byers styrker og roller. Analysen bidrager derved til at identificere nye samarbejdsbehov på tværs af kommuner og hen over den dansk-tyske grænse. Analysen er et led i Jyllandskorridorsamarbejdet om at skabe et fælles vidensgrundlag, der kan bidrage til det strategiske udviklingsarbejde i både Sønderjylland og Nordtyskland og i den vestdanske udviklingskorridor fra Hamborg til Sydnorge. -- byregioner.dk // byer i bevægelse --

INTRO Her vil jeg leve, her vil jeg bo Et områdes attraktivitet beror i høj grad på, hvorvidt befolkningen kan leve det, der kan kaldes hverdagsliv. En væsentlig faktor er fysisk nærhed til et bredt udvalg af privat og offentlig service, der benyttes i hverdagen. Byerne og deres indretning danner udgangspunktet for manges hverdag. I byerne findes de services, vi bruger til daglig: supermarkeder, spisesteder, kulturtilbud, skoler, uddannelse, læger og meget andet. Nogle vil gerne have et bredt udbud med mange valgmuligheder, mens andre nøjes med væsentligt færre alternativer. Analysen Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland undersøger på detaljeret geografisk niveau adgang til services i hele området og sætter samtidig fokus på socioøkonomiske forhold primært i Sønderjylland som befolkningsvækst, uddannelse og beskæftigelse. På den måde danner analysen et billede af de enkelte områders styrker og svagheder, og hvordan de menneskelige ressourcer er fordelt i byregionen. Ved at kende sammenhænge mellem steders attraktivitet og tilgængelighed og fordelingen af menneskelige ressourcer, kan man bedre forstå, hvilke roller de forskellige byer og områder spiller i forhold til hinanden, og hvordan de sammen kan skabe fremdrift og understøtte det gode liv i Sønderjylland og Nordtyskland og i Jyllandskorridoren. Analysen er udarbejdet af Region Syddanmark i samarbejde med NORDREGIO. Danske og tyske data I en del tilfælde har det ikke været muligt at vise tyske data. Det betyder, at der, udover befolkningstæthed, kun vises socioøkonomiske forhold for Sønderjylland og i nogle tilfælde for Flensburg. 3 -- byer i bevægelse // byregioner.dk --

ARBEJDSMARKED 4 -- byregioner.dk // byer og hverdagsliv --

ARBEJDSMARKED Et grænseoverskridende arbejdsmarked Arbejdsmarkedet for de sønderjyske og nordtyske virksomheder og borgere stopper ikke ved grænsen. Befolkningen i området har adgang til tusindvis af arbejdspladser, hvis man ser på Sønderjylland og Nordtyskland som ét stort arbejdsmarked. I Sønderborg har man fx adgang til ca.140.000 tyske arbejdspladser inden for en times kørsel i bil, og fra Flensburg kan man på samme tid nå arbejdspladser i det meste af Sønderjylland. Adgang til arbejdspladser Antal arbejdspladser inden for en times kørsel i bil: 3.200.000 1.500.000 800.000 600.000 400.000 200.000 Det grænseoverskridende arbejdsmarked kan bringes i spil i forhold til mangel på kvalificeret arbejdskraft, som bl.a. er et stort problem i Sønderjylland. I 3. kvartal 2017 havde næsten to ud af tre rekrutterende små og mellemstore virksomheder i Sønderjylland problemer med at skaffe den rette arbejdskraft. I den sammenhæng er det også vigtigt, at beskæftigelsen er høj, og der er en tilstrækkelig andel af borgere i den erhvervsaktive alder. Hvad angår beskæftigelsen, er den især høj i et bælte rundt om de store byer, langs E45 og i flere områder i det centrale Sønderjylland. Beskæftigelsesniveauet i større byer som Haderslev og Sønderborg svinger fra over 80 pct. i nogle bydele til under 60 pct. i andre. Tønder Aabenraa 0 5 I de største byer i Sønderjylland ligger andelen af personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år) lige under 50 pct., mens den er lidt højere i Flensburg. Når det gælder arbejdsstyrken i de største byer i Sønderjylland ligger Rødekro i top. Her udgør de selvstændige, lønmodtagerne og de ledige samlet set 78 pct. af de 25-64 årige. Farverne på kortet viser, hvor mange arbejdspladser, der findes inden for 60 minutters kørsel i bil fra det pågældende område i 2017. Tyske arbejdspladser (ikke fuldtidsarbejdspladser) indgår. Kilde: Region Syddanmark, CVR, OSM, Acxiom og Speedmap -- byer og hverdagsliv // byregioner.dk --

ARBEJDSMARKED Adgang til kvalificeret arbejdskraft i Sønderjylland Syddanske virksomheder med kontakt til Tyskland Sønderjylland Øvrige Syddanmark 25% 26% 29% 23% 16% 26% 23% 19% 27% 38% 61% 41% 3. kvt 2013 3. kvt 2014 3. kvt 2015 3. kvt 2016 3. kvt 2017 6 I nogen grad svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft I høj grad svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Figuren viser andelen af små og mellemstore virksomheder i Sønderylland, der har haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft det seneste halvår. Kun virksomheder, der har søgt nye medarbejdere, er adspurgt. 124 svar fra små og mellemstore virksomheder i Sønderjylland (3. kvt 2017). Figurerne viser andelen af virksomheder i Sønderjylland og øvrige Syddanmark, der har stor eller nogen kontakt med tyske virksomheder Kontakt til Tyskland indebærer større import/eksport til Tyskland end gennemsnittet; tyske medarbejdere; medarbejdere, der pendler fra Tyskland eller medarbejdere, der taler tysk til daglig. 907 svar fra små og mellemstore virksomheder i Syddanmark, 2011. Kilde: Region Syddanmark Kilde: Region Syddanmark -- byregioner.dk // byer og hverdagsliv --

ARBEJDSMARKED Andel beskæftigede i Sønderjylland Andel 25-64 årige i byerne 54 48 49 48 48 49 49 48 Flensburg Sønderborg Haderslev Aabenraa Tønder Vojens Rødekro Nordborg Figuren viser andelen af 25-64 årige i Flensburg pr. 31.12.2016 og i de største sønderjyske byer pr. 01.01.2017. Kilde: Region Syddanmark, Stadt Flensburg og Danmarks Statistik 7 Andel i arbejdsstyrken i de sønderjyske byer Andel beskæftigede: 71 73 73 70 73 78 69 over 80 pct. 70 til 80 pct. 60 til 70 pct. under 60 pct. Kortet viser andelen af beskæftigede 25-64 årige i Sønderjylland 2016, opdelt på heksagoner (500 m). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Sønderborg Haderslev Aabenraa Tønder Vojens Rødekro Nordborg Figuren viser andelen af 25-64 årige, der indgår i arbejdsstyrken i de største sønderjyske byer, 01.01.2016. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik -- byer og hverdagsliv // byregioner.dk --

HVERDAGSSERVICE At leve hverdagslivet Adgang til hverdagsservice Attraktivitet kan i høj grad måles på, hvorvidt befolkningen kan leve det, der kan kaldes hverdagsliv. Det kan betyde mange ting, men en væsentlig faktor er fysisk nærhed til et bredt udvalg af privat og offentlig service, der benyttes i hverdagen. Hvis vi ser på, hvor mange servicetilbud man i alt kan nå i rimelig afstand fra ens bopæl tænker vi, at de store byer har alt. På en måde er det også rigtigt. Mange steder i de store byer i Sønderjylland og Nordtyskland er der et rigtigt stort udbud inden for 20 minutters gang. Uden for de største byer er udbuddet mindre. Ser man derimod på, hvorvidt der er adgang til forskellige typer af services, ses et noget andet billede. 8 Kortet til højre viser store geografiske forskelle i, hvor stort et udvalg af servicetyper, man kan nå inden for 20 minutters gang. Det drejer sig om fx indkøbssteder, restauranter, cafeer, kultur- og motionstilbud, sundhedsrelaterede services, uddannelsestilbud, banker og postfaciliteter. Den hvide farve angiver, at man ikke har adgang til nogen af de i alt ti servicetyper inden for 20 minutters gang, mens den mørkerøde farve viser, at alle servicetyper er tilgængelige inden for den tidsramme. Her ses, at der også i mange mindre byer er adgang til en bred palette af servicetilbud, hvilket er et godt udgangspunkt for bosætning. Antal typer af hverdagsservice inden for 20 min. gang: 0 2 4 6 8 10 Kortet viser, hvor mange typer af hverdagsservice man kan nå inden for 20 minutters gang, 2015-16. Kilde: Region Syddanmark, Nordregio og Ubigu -- byregioner.dk // byer og hverdagsliv --

HVERDAGSSERVICE Hverdagsservice det måler vi på Spisesteder (restauranter, caféer og barer) Indkøbssteder (supermarkeder og købmænd) Motionsfaciliteter (fitness-steder og svømmehaller) Kultur (biografer, teatre og biblioteker) Bank (banker og pengeautomater) Post (postkontor og kiosker) Børnepasning (dagplejetilbud, børnehaver) Uddannelse (folkeskoler, ungdomsuddannelser, universiteter) Sygehuse Læger (læger og apoteker) 9 -- byer og hverdagsliv // byregioner.dk --

BYENS TILBUD Byens tilbud Adgang til spisesteder og indkøbssteder Tilstedeværelsen af spisesteder og indkøbssteder, kulturtilbud, motionsfaciliteter og bank og postfaciliteter kan være afgørende i forhold til valg af bopæl. Større byer har normalt en større variation i spise- og indkøbssteder end mindre byer, og det ses på begge sider af grænsen. Men steder med mange turister bryder mønstret, så koncentrationen af spise- og indkøbssteder er høj på bl.a. Sild, Føhr og i mindre byer særligt i Tyskland, som fx St. Peter-Ording og Kappeln. 10 Sammenligner man de større byer, er der adgang til flere kultur- og motionstilbud i Sønderjylland end i Nordtyskland. Hvad angår motionstilbud kan det skyldes en national tendens, som viser, at danskere er mere fysisk aktive end tyskere på foreningsplan. Bl.a. viser en undersøgelse fra EU (Eurobarometer 2013), at 26 pct. af danskerne er engageret i et fitnesscenter e.l., 22 pct. i en sportsklub, 7 pct. i et sportscenter og 7 pct. i sportsfaciliteter knyttet til skoler eller universiteter. De tilsvarende tal for Tyskland er 16 pct., 21 pct., 5 pct. og 4 pct. Hvad angår kultur slår det bl.a. igennem, at adgang til biblioteker er højere i Danmark. Denne forskel skyldes bl.a., at stort set alle skoler i Danmark har biblioteker, hvilket ikke er tilfældet i Tyskland. I Nordtyskland er adgangen til kommercielle services (bankfaciliteter og post- og pakkeservice) forholdsvis høj i forhold til i Sønderjylland. Det skyldes bl.a., at der er sket en kraftig centralisering af banksektoren i Danmark. Nødvendigheden af en decentral bankstruktur er heller ikke så påkrævet i Sønderjylland, da onlinebanking er langt mere udbredt her end syd for grænsen. Antal spise- og indkøbssteder inden for 20 min. gang: 1 til 5 6 til 15 over 15 Kortet viser, hvor mange spise- og indkøbssteder (supermarkeder, købmænd, restauranter, caféer og barer) man kan nå inden for 20 minutters gang, 2015-16. Kilde: Region Syddanmark, Nordregio og Ubigu -- byregioner.dk // byer og hverdagsliv --

BYENS TILBUD Adgang til kultur og motion Adgang til post og bank 11 Antal kultur- og motionstilbud inden for 20 min. gang: 1 2 til 3 over 3 Kortet viser, hvor mange kultur- og motionstilbud (biografer, teatre, biblioteker, fitness-steder og svømmehaller) man kan nå inden for 20 minutters gang, 2015-16. Kilde: Region Syddanmark, Nordregio og Ubigu Antal bank- og postfaciliteter inden for 20 min. gang: 1 2 til 3 over 3 Kortet viser, hvor mange bank- og postfaciliteter (banker, pengeautomater, postkontor og kiosker) man kan nå inden for 20 minutters gang, 2015-16. Kilde: Region Syddanmark, Nordregio og Ubigu -- byer og hverdagsliv // byregioner.dk --

BEFOLKNING Befolkning Befolkning i byregionen Ser man på befolkningstætheden, er der både ligheder og forskelle mellem Sønderjylland og Nordtyskland. Både på dansk og tysk side er befolkningstætheden størst i den østlige del, og der er en høj befolkningskoncentration langs de større veje. Befolkningstætheden er generelt størst syd for grænsen. Flensburg fremstår geografisk som et centrum. Den ligger stort set midt i byregionen og samtidig er den med sine godt 94.000 indbyggere klart den største by. 12 Blandt de større byer over 5.000 indbyggere i Sønderjylland er befolkningstallet i de tre største byer, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa, vokset i perioden 2007-17. Rødekro har også haft befolkningstilvækst, mens Tønder og Vojens har oplevet en mindre tilbagegang. Nordborg er særligt udfordret med et fald i befolkningstallet på næsten 17 pct. Ser man på befolkningsudviklingen i et mere detaljeret perspektiv ses, at kvarterer i de større byer udvikler sig i hver sin retning. Desuden tegnes et mønster af, at der rundt om de større byer og flere steder mellem de større byer er sket en befolkningstilvækst. Også i en række områder langs kysten i den sydlige og østlige del af Sønderjylland er der sket en befolkningstilvækst. Antal personer pr. heksagon (500 m) under 5 Kortet viser befolkningstæthed i Sønderjylland 2016 5 til 10 og Nordtyskland 2011 opdelt på heksagoner (500 m). 10 til 20 20 til 40 40 til 80 over 80 Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik 2016 og Statistisches Bundesamt Deutschland 2011 -- byregioner.dk // byer og hverdagsliv --

BEFOLKNING Befolkningsudvikling i byerne Befolkningsudvikling i Sønderjylland Flensburg 94.200 Sønderborg 27.800 +1,7% Haderslev 22.000 +3,6% Aabenraa 16.200 +0,9% Tønder 7.700-1,3% Vojens 7.600-2,8% Rødekro 6.100 +3,2% Nordborg 6.000-16,8% 13 Tabellen viser antal indbyggere i Flensburg pr. 31.12.2016 og i de største sønderjyske byer pr. 01.01.2017 og befolkningsudviklingen 2007-2017 i sønderjyske byer. Tal for befolkningsudviklingen i Flensburg er ikke tilgængelige. Kilde: Region Syddanmark, Stadt Flensburg og Danmarks Statistik Befolkningsudvikling i antal personer pr. heksagon (500 m): under -5-5 til -2-2 til 0 0 0 til 2 2 til 5 over 5 Kortet viser befolkningsudviklingen 2007-2017 i antal personer i Sønderjylland opdelt på heksagoner (500 m). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik -- byer og hverdagsliv // byregioner.dk --

BØRN OG UNGE 14 Børn og unge Mange byer arbejder for at tiltrække børnefamilier. Men børnefamilier er også en befolkningsgruppe, som stiller krav om et stort udbud af faciliteter. Ikke mindst er god adgang til børnepasning og uddannelsesinstitutioner væsentlige parametre. Kortene på næste side viser, at der ikke er nogen større forskel i adgangen til børnepasning og uddannelser mellem de to lande. Den er nogenlunde den samme i små og større byer på tværs af grænsen. Blandt de sønderjyske byer er andelen af børnefamilier højest i Rødekro, hvor næsten hver fjerde familie er børnefamilie, mens det i de resterende byer knap er hver femte. Flensburg har den laveste andel med 16 pct. børnefamilier. Ser man på andelen af de 0-16 årige blandt de største byer i Sønderjylland og Flensburg, ligger Rødekro i top med 19 pct., mens andelen er lavest i Flensburg. De 17-24 årige fylder mere i Flensburg, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa end de gør i bl.a. Vojens, Rødekro og Nordborg. For denne aldersgruppe spiller adgang til uddannelsesinstitutioner og mulighed for byliv en stor rolle. Andel 0-16 årige 19 17 17 16 17 17 17 14 Flensburg Sønderborg Haderslev Aabenraa Tønder Vojens Rødekro Nordborg Andel 17-24 årige 12 12 12 12 10 8 8 7 Flensburg Sønderborg Haderslev Aabenraa Tønder Vojens Rødekro Nordborg Andel børnefamilier 23 19 19 18 18 19 18 16 Flensburg Sønderborg Haderslev Aabenraa Tønder Vojens Rødekro Nordborg Figurerne viser andel 0-16 årige, 17-24 årige hhv. andel enlige og par med hjemmeboende børn under 18 år i Flensburg pr. 31.12.2016 og i de største sønderjyske byer pr. 01.01.2017. Kilde: Region Syddanmark, Stadt Flensburg og Danmarks Statistik -- byregioner.dk // byer og hverdagsliv --

BØRN OG UNGE Adgang til børnepasning Adgang til uddannelsessteder 15 Antal børnehaver og dagplejetilbud inden for 20 min. gang: 1 2 til 3 over 3 Kortet viser, hvor mange børnehaver og dagplejetilbud man kan nå inden for 20 minutters gang, 2015-16. Kilde: Region Syddanmark, Nordregio og Ubigu Antal uddannelsessteder inden for 20 min. gang: 1 2 til 3 over 3 Kortet viser, hvor mange uddannelsessteder (folkeskoler, ungdomsuddannelser og universiteter) man kan nå inden for 20 minutters gang, 2015-16. Kilde: Region Syddanmark, Nordregio og Ubigu -- byer og hverdagsliv // byregioner.dk --

UDDANNELSE Uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Et højt uddannelsesniveau danner grundlag for et godt helbred, økonomisk tryghed og flere muligheder for at udfolde sig. Uddannelse er samtidig med til at sikre kompetent arbejdskraft, så virksomheder kan tiltrækkes og fastholdes. Tager man et kig på Sønderjyllands forskellige byer og landområder, tegner der sig betydelige forskelle i uddannelsesniveauet. I større byer som Haderslev, Aabenraa og Sønderborg findes der bydele, hvor over 40 pct. ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Også i mere tyndtbefolkede egne ses områder med lavt uddannelsesniveau. Det gælder især i den vestlige og i den centrale del af Sønderjylland. 16 En stor del af befolkningen i Sønderjylland har en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse, og flere steder når andelen af de 25-64 årige med disse uddannelser op på over 60 pct. Det gælder bl.a. på Als og i den centrale del af Sønderjylland. Den største andel af højtuddannede, dvs. personer med lang eller mellemlang videregående uddannelse, findes primært i og omkring Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse: under 20 pct. 20 til 30 pct. 30 til 40 pct. over 40 pct. Kortet viser andelen af 25-64 årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Sønderjylland 2016 opdelt på heksagoner (500 m). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik -- byregioner.dk // byer og hverdagsliv --

UDDANNELSE Erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse Mellemlang og lang videregående uddannelse 17 Andel med erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse: Andel med mellemlang eller lang videregående uddannelse: under 40 pct. 40 til 50 pct. 50 til 60 pct. over 60 pct. Kortet viser andelen af 25-64 årige med erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse i Sønderjylland 2016 opdelt på heksagoner (500 m). under 20 pct. 20 til 30 pct. 30 til 40 pct. over 40 pct. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Kortet viser andelen af 25-64 årige med mellemlang eller lang videregående uddannelse i Sønderjylland 2016 opdelt på heksagoner (500 m). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik -- byer og hverdagsliv // byregioner.dk --

ÆLDRE OG SUNDHED Ældre og sundhed For mange ældre er læge, sygehus og apotek vigtige services i hverdagen. Adgangen til sundhedsrelaterede services er forskellig nord og syd for grænsen. I Nordtyskland er der i flere mindre byer end i Sønderjylland adgang til mange sundhedsservices. En grund til det er forskelle i sundhedssystemerne i Danmark og Tyskland. I Danmark er sundhedssystemet primært offentligt baseret, og der er i de senere år sket centralisering bl.a. i form af lægehuse og en reducering af antallet af hospitaler til færre og større enheder. I Tyskland er sundhedssystemet mere præget af en blanding af offentlig og privat finansiering, hvilket kan give anledning til en mere decentral sundhedsstruktur. Den decentrale struktur i Tyskland giver sig ikke mindst udtryk i en stærk tradition for familielæger inden for praksissektoren. 18 Udbuddet af apoteker er også mere decentraliseret i Tyskland end i Danmark. -- byregioner.dk // byer og hverdagsliv --

ÆLDRE OG SUNDHED Andel 65+ årige Adgang til sundhedsrelaterede services 28 23 22 24 25 26 25 20 Flensburg Sønderborg Haderslev Aabenraa Tønder Vojens Rødekro Nordborg Figuren viser andelen af indbyggere, der er 65 år og derover i Flensburg pr. 31.12.2016 og i de største sønderjyske byer pr. 01.01.2017. 19 Kilde: Region Syddanmark, Stadt Flensburg og Danmarks Statistik Antal læger, sygehuse og apoteker inden for 20 min. gang: 1 2 til 3 over 3 Kortet viser, hvor mange sundhedsrelaterede services (sygehuse, læger og apoteker) man kan nå inden for 20 minutters gang, 2015-2016. Kilde: Region Syddanmark, Nordregio og Ubigu -- byer og hverdagsliv // byregioner.dk --

BYREGIONER I DANMARK Som en del af Det gode liv-strategien, arbejder Region Syddanmark og de sønderjyske kommuner med at styrke vidensgrundlaget i Jyllandskorridoren og udviklingen i hele Vestdanmark. Rapporten Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland er en del af dette arbejde.