AKTIVITETSTEMA NATUR

Relaterede dokumenter
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR

NATUR Aktivitetstema OG UDELIV

LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

VEJLEDNING BASIS-FORÆLDRE SUPPLERENDE MODEL OM UDVIDET FORÆLDRE- SAMARBEJDE

LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner.

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Pædagogisk læreplan 0-2 år

LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER

Om at indrette sproghjørner

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

En styrket pædagogisk læreplan

Referat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Mål og indikatorer på vej mod fire år

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Natur og naturfænomener

Læreplan for Selmers Børnehus

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Mål og indikatorer på vej mod to år

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

NATUR OG NATURFÆNOMENER.

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Om at indrette sproghjørner

AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Pædagogiske læreplaner I Fuglekilden Naturbørnehave 2017

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Evaluering af indsatsområder2014/15

Pædagogisk læreplan

MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Transkript:

AKTIVITETSTEMA NATUR

Indhold 3 4 6 8 9 15 Indledning Natur i Fremtidens Dagtilbud Pædagogiske principper Eksempler på aktiviteter Eksempel på pædagogisk forløb Litteratur og noter Fremtidens Dagtilbud 2014 Socialstyrelsen Et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Evalueringsinstitut og University College Nordjylland har varetaget udviklingen og afprøvningen af udviklingsprogrammet på vegne af Socialstyrelsen. Dette temahæfte er udarbejdet af konsortiet på baggrund af indspil fra en nedsat ekspertgruppe med deltagelse af Stig Broström, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, Niels Ejbye-Ernst, lektor, Videncenter for Friluftsliv Fremtidens Dagtilbud og Naturformidling, Via University College og Charlotte Buckhave, udviklingskonsulent, Udviklingsafdelingen, Børn, skole, kultur og familie, Randers kommune. 2014 Ekspertgruppen har kommenteret og givet indspil til udpegningen af læringsområder/fokusområder, mål og pædagogiske principper inden for læreplanstemaet. Danmarks Evalueringsinstittut (EVA) Rambøll Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Syddansk Universitet Den endelige formidling af temahæftets indhold er konsortiets ansvar. Design: BGRAPHIC Foto: Danmarks Naturfredningsforening, Mette Bendixsen Tryk: Rosendahls A/S Forside foto: Danmarks Naturfredningsforening

INDLEDNING Natur og naturfænomener er et af læreplanstemaerne i lovgivningen om pædagogiske læreplaner. For at dække temaets bredde og for at understøtte jeres arbejde med alle de forskellige områder, som temaet dækker, er temaet i Fremtidens Dagtilbud opdelt i to: naturfænomener, som behandles i et læringstemahæfte, og natur, som dette aktivitetstemahæfte handler om. Natur er den del af læreplanstemaet natur og naturfænomener, der handler om dyrs og planters udvikling og levevis og samspil i naturen og med mennesker. Det handler om grønne områder som fx skov, strand, eng og legepladser, haver, parker o.l. Natur er altså i denne sammenhæng både områder, som er mere eller mindre dyrkede og plejede, og områder, der ikke er det. I hæftet kan I læse om naturs betydning for børns udvikling, læring og trivsel, og hvordan I skal arbejde med det. På baggrund af forskning i er der i Fremtidens Dagtilbud udpeget fokusområder, som er væsentlige i dagtilbuddenes arbejde med at understøtte børns viden om, erfaring med og forståelse af natur. Fokusområderne er præsenteret i hæftet. Når I tilrettelægger jeres indsats, skal I på baggrund af jeres viden om den enkelte børnegruppes lærings- og udviklingsmuligheder vælge et eller flere fokusområder inden for natur, som I vurderer, er relevante for den konkrete børnegruppe. Hæftet udpeger en række pædagogiske principper for arbejdet med aktivitetstemaet natur. Principperne skal være grundlæggende i jeres interaktion med børnene og for de fysiske rammer. Derudover giver hæftet inspiration til forskellige typer af aktiviteter, I kan arbejde med, og et eksempel på, hvordan I kan koble arbejdet med aktivitetstemaet med læringstemaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener. AKTIVITETSTEMA NATUR 3

Natur NATUR I FREMTIDENS DAGTILBUD Arbejdet med natur handler i Fremtidens Dagtilbud om at understøtte børnene i at få interesse for, kundskab til og mulighed for at kunne forholde sig til natur. Når I inddrager naturen aktivt ved at være fysisk ude i naturen, men også ved at bringe naturen og dens materialer og dyr indenfor, kan børnene få mulighed for at lære både i naturen og om naturen. I arbejdet med natur kan I understøtte børnenes nysgerrighed, undren og mulighed for at undersøge, konstruere og skabe. Undersøgelser viser, at for, at børnene kan relatere deres oplevelser og erfaringer til naturemner, kræver det viden om det konkrete emne. Og jo mere børn ved om et naturemne, jo større mulighed har de for at stille spørgsmål om emnet. ii At børn selv har haft mulighed for at håndtere, iagttage og undersøge, giver både mere erfaring med og en øget forståelse af natur og sammenhænge i naturen. Et studie viser, at børn får væsentlig større viden om naturemner, når de bliver aktivt inddraget i at undersøge, observere og søge viden om emnet, end hvis de får præsenteret den samme viden i en mere traditionel form, hvor den voksne fortæller. iii Flere undersøgelser peger også på, at børn får styrket deres motorik og koncentration af at være ude i naturen. iv Fremtidens Dagtilbud fokuserer på tre områder, som dækker væsentlige dele af arbejdet med natur. På de næste sider kan du læse om, hvad fokusområderne indeholder og om de pædagogiske principper for arbejdet med natur. NATUR NATUR- ERFARING NATUR- FORSTÅELSE NATURETIK 4 AKTIVITETSTEMA NATUR

Naturerfaring Pejlemærke for naturerfaring: Børnene får kendskab til og erfaringer med variationer af natur. Børn kan få kendskab til og varierede erfaringer med natur ved at møde mange forskellige former for natur og naturomgivelser, fx skovområder, mark, eng, parker, strand, åløb m.m. Naturerfaringer handler om, at børn erfarer, at grønne områder er trygge og dejlige steder at være. Her er mulighed for at understøtte deres nysgerrighed, så de får lyst til at være i naturen, og de bliver motiverede til at få nye oplevelser og erfaringer i naturen og med naturen. Erfaringer forstås her som oplevelser, der kan være sanselige eller praktiske, og som kan give nye eller andre erfaringer med og om naturen. v Naturforståelse Pejlemærke for naturforståelse: Børnene får kendskab til og forståelse af dyr og planter og sammenhænge i naturen. I arbejdet med natur skal børnene have mulighed for at iagttage, få kendskab til og forståelse af planter og dyr. Det kan være kendskab til og forståelse af levevis og sammenhænge i naturen som fx, hvordan frø bliver til planter, som igen sætter frø. Naturforståelse handler også om, hvordan årstidernes skiften påvirker planter og dyr. Naturforståelse handler således om, at børnene ikke alene får erfaringer, men også får viden om naturen og natursammenhænge. vi Naturetik Pejlemærke for naturetik: Børnene får interesse, respekt og ansvarsfølelse for naturen, dyr og planter. Fokusområdet naturetik handler om, at børn får interesse for naturen, kan omgås dyr og planter med respekt, og at de føler ansvarlighed for naturen. Det kan fx være viden om, hvordan de kan færdes og opføre sig i naturen, så de tager mest muligt hensyn til dyr og planter. Eller at børn lærer at have omgang med og ansvar for dyr, så de får mulighed for at håndtere levende dyr. Erfaringer med natur og en begyndende viden om natur og naturetik kan give mulighed for, at de ældste børn kan begynde at forholde sig til mere abstrakte naturspørgsmål som fx miljø, klima og bæredygtighed. AKTIVITETSTEMA NATUR 5

Natur PÆDAGOGISKE PRINCIPPER Som beskrevet i vejledningshæftet er der i den pædagogiske model i Fremtidens Dagtilbud fokus på at skabe et dynamisk samspil mellem barnet/børnegruppen, det pædagogiske personale og det faglige indhold af jeres aktiviteter. Vejledningen beskriver også de generelle principper i den pædagogiske model for interaktionen mellem børn og voksne i et dynamisk læringsmiljø. Ud over de generelle principper skal I have fokus på pædagogiske principper for interaktion og de fysiske rammer, særligt i forhold til arbejdet med natur. Dem finder I på næste side. Det er vigtigt, at I drøfter med hinanden og får et fælles billede af, hvordan principperne skal præge jeres interaktion med børnene i de forskellige situationer i løbet af dagen: i jeres planlagte pædagogiske aktiviteter, i jeres daglige rutiner fx spisning, samling, når I tager overtøjet på for at gå tur, osv. og i den interaktion, der opstår spontant i hverdagen. INDHOLDET Barnets engagement i aktiviteten Fremstilling af det faglige indhold BARNET Omsorg og interaktion PÆDAGOGISK PERSONALE BØRNEGRUPPEN 6 AKTIVITETSTEMA NATUR

Principper for interaktion Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for inter aktionen med børnene i jeres arbejde med natur. Principperne handler om at: Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Stille børnene undersøgende spørgsmål og sammen med børnene gå på opdagelse efter viden i naturen og fx på internettet, i opslagsbøger m.m. Understøtte børnenes lyst til at være ude Anerkende børnenes umiddelbare opfattelse af natur og sammenhænge i naturen, men i passende omfang forstyrre dem med viden Præsentere og introducere naturfaglig viden og forståelse, herunder finde og anvende fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen Anvende den naturfaglige arbejdsmetode sammen med børnene, dvs. observere, opstille hypoteser, undersøge og konkludere. Principper for fysiske rammer De fysiske rammer indenfor og udenfor har betydning for jeres arbejde med natur. Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for de fysiske rammer i jeres arbejde med natur. Principperne handler om, at: Indretning, omgivelser og materialer signalerer interesse for temaet natur Børnene har adgang til udearealer med størst mulig variation i beplantning og indretning fx med vandhuller, flytbare materialer, planter, der bærer frugt og blomster, o.l. Børnene møder spændende, udfordrende og varierede områder i al slags vejr og på alle årstider Der er stor variation i materialer, fx træstubbe, forstørrelsesglas, bestemmelsesduge, digitale læremidler osv., både ude og inde, så børnene kan undersøge og udforske dyr og planter Børnene har mulighed for at have samlinger, forundringsskabe/montrer, levende dyr i fx terrarier, akvarier, redekasser og adgang til billeder, bøger o.l. AKTIVITETSTEMA NATUR 7

Natur EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Aktivitetsforslagene nedenfor er rettet mod vokseninitierede aktiviteter i smågrupper, som er et omdrejningspunkt i Fremtidens Dagtilbud. I kan også lade jer inspirere af pejlemærker og principper for natur, når I indgår i børneinitierede lege. Præsentere, introducere og udforske naturen i al slags vejr og på alle årstider for at få viden om skift og forandring Undersøge, erfare og udforske fx planters udvikling fra frø til plante for at få viden om vækst, frugtsætning, nedbrydning og kompostering Indsamle og bestemme planter og dyr blade, blomster, smådyr o.l. Indsamle og undersøge naturmaterialer som blade, grene og sten Indsamle og tilberede spiseligt fra naturen, fx vilde bær, skvalderkål, svampe, muslinger, krabber og fisk Have dyrehold, fx husdyr, fisk og hvirvelløse dyr, som insekter, biller, orme og edderkopper, så børnene kan følge og undersøge dyrs udvikling og levevis Forsøg med skrald, fx undersøge om og hvordan skrald nedbrydes, lave et skraldeværksted, hvor børn konstruerer skulpturer, o.l. Aktiviteter om affaldssortering og skraldeindsamling Aktiviteter, hvor børnene bliver præsenteret for færdselsreglerne i naturen; hvor må man færdes, hvordan skal man opføre sig, hvad og hvor meget må man samle eller plukke? Besøg på vandværk, genbrugsplads, gartneri osv. Opsøge eller invitere naturskoler, naturvejledere, jægere, ornitologer o.l. 8 AKTIVITETSTEMA NATUR

EKSEMPEL PÅ PÆDAGOGISK FORLØB Når I skal arbejde med natur i Fremtidens Dagtilbud, skal I på baggrund af en analyse af jeres børnegruppe vælge læringsområder og læringsmål for temaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener. I kan i vejledningshæftet læse mere om, hvordan I griber det an. NATUR Alsidig personlig udvikling Naturfænomener Sociale kompetencer Sproglig udvikling AKTIVITETSTEMA NATUR 9

Natur Her følger et eksempel på læringsaktiviteter inden for natur, hvor der er valgt lærings områder og læringsmål for de fire læringstemaer og et pejlemærke for natur, som det pædagogiske personale har vurderet er relevant for den konkrete børnegruppe. Eksemplet giver inspiration til strukturerede aktiviteter, I kan gennemføre i mindre grupper. Vi planlægger at arbejde med området naturforståelse under temaet natur, fordi børnene er meget optagede af, at det begyndende forår får smådyr og planter frem. Vi har primært fokus på pejlemærket: Børnene får kendskab til og forståelse af dyr og planter og sammenhænge i naturen. Målet er, at børnene skal: Finde de hvirvelløse dyr, der lever under fx træstubbe og sten, og at vi i fællesskab finder ud af, hvilke dyr det er, hvad de lever af, osv. Kunne følge og lære, hvordan dyr udvikler sig. Helt konkret sommerfugle, som vi i fællesskab følger i terrarier Kunne følge og lære om planters udvikling fra frø til plante under forskellige livsbetingelser. Vi er i forældresamarbejdet særligt opmærksomme på at orientere forældrene om vores forløb fra start til afslutning. Vi sætter vores plan for forløbet og beskrivelse af de læringsmål, vi arbejder med, op et synligt sted. Vi supplerer løbende med fotos og beskrivelser af vores forskellige aktiviteter, så forældrene kan være med til at understøtte arbejdet med læringsmålene. 10 AKTIVITETSTEMA NATUR

Fokusområde Naturforståelse Alsidig personlig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Barnets opmærksomhed og engagement LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i kortere tid ad gangen. 3 år-skolestart: Barnet kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed i længere tid ad gangen. AKTIVITETER Børnene skal over en periode have et sommerfugleterrarium, så de dagligt kan se og følge udviklingen i terrariet. Vi gør det til en daglig rutine at få børnene til at fokusere og have opmærksomhed på udviklingen i terrariet. Vi er opmærksomme på, når børnene gør det på eget initiativ, så vi kan tale med dem om det, de ser. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Være nysgerrige efter at se barnets initiativer og vise interesse for dem Se og inddrage det barn, der ikke af sig selv er opsøgende og tager initiativer Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Anerkende børnenes umiddelbare opfattelse af natur og sammenhænge i naturen, men i passende omfang forstyrre dem med viden Præsentere og introducere naturfaglig viden og forståelse, herunder finde og anvende fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Der er stor variation i materialer. Her særligt forstørrelsesglas og digitale læremidler, så børnene kan undersøge og udforske terrariet Børnene har mulighed for at have samlinger, forundringsskabe/montrer, levende dyr i fx terrarier. AKTIVITETSTEMA NATUR 11

Fokusområde Naturforståelse Sociale kompetencer LÆRINGSOMRÅDE Social handlen LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet øver sig i at samarbejde om leg og læringsaktiviteter. 3 år-skolestart: Barnet har kommunikative færdigheder til at indgå i dialog, håndtere konflikter og løse problemer med andre børn. AKTIVITETER Børnene får den opgave, at de sammen skal finde og indsamle smådyr udenfor. De følges enten to og to, eller vi følger dem rundt, så vi kan støtte dem i at løse opgaven i fællesskab. De skal bagefter på skift vise og evt. fortælle, hvilke dyr de har fundet. Vi undersøger efterfølgende sammen med børnene, hvilke dyr det er, hvad de lever af, osv. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Være nærværende og understøtte og tilrettelægge børns leg og læring, både i de tætte relationer og i det større fællesskab Understøtte børnenes lyst til at være ude Præsentere og introducere naturfaglig viden og forståelse, herunder finde og anvende fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Stille børnene undersøgende spørgsmål og sammen med børnene gå på opdagelse efter viden, fx på internettet, i opslagsbøger m.m. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Rammerne understøtter, at vi kan veksle mellem forløb for både små og store børnefællesskaber Rammerne sikrer plads til, at børnene kan veksle mellem individuel fordybelse og nærhed og fællesskaber om leg og læring Børnene har adgang til udearealer med størst mulig variation i beplantning og indretning Børnene har mulighed for at have samlinger, forundringsskabe/montrer, levende dyr i fx terrarier, akvarier, redekasser og adgang til billeder, bøger o.l. 12 AKTIVITETSTEMA NATUR

Fokusområde Naturforståelse Sproglig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Skriftsprog LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet begynder at kunne orientere sig i bøger og at kende ord som bog, side, forside og bagside. 3 år-skolestart: Barnet har begyndende viden om skriftsproget, herunder læseretning og kendskab til ord som fx forfatter og titel. AKTIVITETER Børnene skal præsenteres for bøger om hvirvelløse dyr, deres udvikling og liv i naturen. Vi læser gentagne gange den samme bog, som handler om pupperne og sommerfuglene, som vi har i terrariet. Børn skal tegne eller tage billeder af dyrene i terrarierne og af planteforsøgene. Vi skal sammen med de ældste børn skrive skilte til billederne og tegningerne. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Planlægge og reflektere over det sproglige læringspotentiale i vores aktiviteter Forholde os løbende til, hvor det enkelte barn er i sin sproglige udvikling, og både udfordre børnene og lade dem øve det, de kan Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Stille børnene undersøgende spørgsmål og sammen med børnene gå på opdagelse efter viden, fx på internettet, i opslagsbøger m.m. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Bøger er tilgængelige og gjort spændende og attraktive for børnene, fx ved at stille udvalgte bøger frem, så børnene kan se forsiden Skriftsproget er synligt i institutionen, og at vi viser, det har betydning. Fx hænger alfabetet fremme, der er plakater med tekst, og vi har tavler, børnene kan se, med meddelelser samt billeder og korte beskrivelser af dagens aktiviteter. AKTIVITETSTEMA NATUR 13

Fokusområde Naturforståelse Naturfænomener LÆRINGSOMRÅDE Udforskning LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet har en begyndende opmærksomhed på og optagethed af naturfænomener. 3 år-skolestart: Barnet udforsker og undersøger naturfænomener. AKTIVITETER Børnene skal undersøge planters udvikling fra frø til plante ved at dyrke fx bønnespirer eller karse. Børnene skal have mulighed for at udforske og eksperimentere med, hvad der sker, hvis spirer og planter får forskellige betingelser som lys/mørke, varme/kulde, lidt og meget vand. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Anerkende børnenes umiddelbare opfattelse af natur og sammenhænge i naturen, men i passende omfang forstyrre dem med viden Præsentere og introducere naturfaglig viden og forståelse, herunder finde og anvende fagbegreber om natur og sammenhænge i naturen Understøtte og være nysgerrige overfor børnenes nysgerrighed og undren Understøtte børnene i at have en undersøgende og kritisk tilgang. Fx ved at stille undersøgende spørgsmål sammen med børnene og opmuntre dem til selv at stille spørgsmål. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Der er stor variation i materialer, fx træstubbe, forstørrelsesglas, bestemmelsesduge, digitale læremidler osv., både ude og inde, så børnene kan undersøge og udforske dyr og planter Rum og udearealer er indrettet på en måde, der fremmer børnenes udforskning. 14 AKTIVITETSTEMA NATUR

Litteratur Dewey, J. (1974): Erfaring og opdragelse. Oversat og med indledning af Hans Fink. Ejlers forlag. Ejebye-Ernst, N. (2012): Pædagogers naturformidling i naturbørnehaver. Ph.d. afhandling. DPU, Aarhus Universitet. Fjortoft, I. (2001): The Natural Environment as a Playground for Children: The Impact of Outdoor Play Activities in Pre-Primary School Children. Early Childhood Education Journal, vol. 29(2), pp. 111-17. O Brien, L. & Murray, R. (2007): Forest school and its impacts on young children: Case studies in Britain. Urban Foresty & Urban Greening, vol. 6(4), pp. 249-265. Ogelman, H. G. (2012): Teaching Preschool Children about Nature: A Project to Provide Soil Education for Children in Turkey. Early Childhood Education Journal, vol. 40(3), pp. 177-185. Thulin, S. (2006): Vad händer med lärandets objekt? En studie av hur lärare och barn i förskolan kommunicerar naturvetenskapliga fenomen. Växjö University Press. Thulin, S. (2010): Barns frågor under en naturvetenskaplig aktivitet i förskolan. Nordisk Barnehageforskning, 3(1), pp. 27-40. Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud (2014): Forskningskortlægning. Læring om natur på førskoleområdet. Noter i Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2014. ii Thulin 2006; Thulin 2010. iii Ogelman 2012. iv Fjortoft & Ingunn 2001; O Brien & Murray 2007. v Dewey 1974. vi Dewey 1974. AKTIVITETSTEMA NATUR 15

Øvrige hæfter Aktivitetstemaer KROP OG BEVÆGELSE NATUR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Læringstemaer ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING NATURFÆNOMENER VEJLEDNINGSHÆFTE