Strategier til oversættelse af METAFORER i italienske økonomiske tekster

FEBRUAR 2011 Strategier til oversættelse af METAFORER i italienske økonomiske tekster KANDIDATAFHANDLING AF KAREN MOESGAARD CAND. LING. MERC. ERHVERVSSPROG OG INTERNATIONAL ERHVERVSKOMMUNIKATION (ITALIENSK) COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL VEJLEDER: LISA HERSILD INSTITUT FOR INTERNATIONALE KULTUR- OG KOMMUNIKATIONSSTUDIER Opgaven har et omfang på ca. 71 sider à 1800 typeenheder eksklusiv bilag, bibliografi mv. 1

Indhold Strategie per la traduzione in danese di metafore in testi economici... 4 1. Indledning... 6 2. Afgrænsninger... 8 3. Problemformulering... 9 4. Metode... 9 5. Metafor en definition... 11 5.1. Billedsprog... 12 5.2. Trope... 12 5.3. Metafor... 12 5.3.1. Døde metaforer... 14 5.3.2. Standardmetaforer... 14 5.3.3. Kreative metaforer... 15 5.3.4. Metonymer... 16 6. Hovedteorier om metaforer... 17 6.1. Substitutionsteorien... 18 6.2. Sammenligningsteorien... 19 6.3. Interaktionsteorien... 19 6.4. Kognitionsteorien... 21 7. Hovedteorier om strategier til oversættelse... 23 7.1. Fra Jerome til Newmark... 24 7.1.1. Tabel... 27 7.2. Lundquist, Cristofoli og Stage... 28 7.2.1. Figur: Fire anvendelige strategier til oversættelse af metaforer... 29 8. Inddeling i standardmetaforer og kreative metaforer samt metonymer... 30 2

9. Analyse... 33 9.1. Standardmetaforer... 33 9.1.1. Standardmetaforer: oversættelse med samme metafor... 34 9.1.2. Standardmetaforer: oversættelse med en anden metafor... 40 9.1.3. Standardmetaforer: oversættelse med samme metafor + forklarende kommentar... 46 9.1.4. Standardmetaforer: oversættelse med betydning i kontekst... 47 9.2. Kreative metaforer... 48 9.2.1. Kreative metaforer: oversættelse med samme metafor... 49 9.2.2. Kreative metaforer: oversættelse med en anden metafor... 53 9.2.3. Kreative metafor: oversættelse med samme metafor + forklarende kommentar... 56 9.2.4. Kreative metaforer: oversættelse med betydning i kontekst... 56 9.3. Metonymer... 58 9.3.1. Metonymer: oversættelse med betydning i kontekst... 58 10. Diskussion... 60 10.1. Figur: standardmetaforer... 61 10.2. Figur: kreative metaforer... 61 10.3. Figur: metonymer... 61 11. Konklusion og perspektivering... 64 Bibliografi... 68 Bilag 1 Bilag 2 3

Strategie per la traduzione in danese di metafore in testi economici [Riassunto della tesi in italiano / Resumé af afhandlingen på italiensk] Dato che l italiano è un linguaggio piuttosto visuale sono numerose le volte che mi sono trovata davanti alla sfida di dover tradurre delle metafore; ve ne sono parecchie sopratutto nei testi che riguardano aspetti dell economia. Alla luce di una sentita mancanza di una strategia specifica e pratica, nella presente tesi cerco di stabilire alcuni schemi per la traduzione delle metafore nei testi economici riportati in tre dei quotidiani più distribuiti in Italia: il Corriere della Sera, la Repubblica e la Stampa. L obiettivo dell analisi è quello di consentire ai traduttori di applicare facilmente le strategie nel proprio lavoro senza il bisogno di possedere in precedenza una conoscenza particolare delle metafore. Questa tesi parte dal presupposto che le metafore i cui significati figurativi si trovano nei dizionari d italiano di Zingarelli e Garzanti sono quelle standardizzate. Invece le altre vengono classificate metafore creative, cioè sono poco utilizzate dagli italiani oppure nel contesto vengono modificate ottenendo nuove qualità. Inoltre viene analizzata una serie di metonimi che denominano vari istituti pubblici o imprese in Italia. Dopo la divisione nelle categorie sopraindicate, le metafore standardizzate e quelle creative vengono suddivise in 15 gruppi a seconda il loro dominio d origine. Sono quattro le strategie considerate in questa tesi: 1. Tradurre con la stessa metafora 2. Tradurre con un altra metafora 3. Tradurre con la metafora + una nota esplicativa 4. Tradurre col significato nel contesto Applicando queste quattro strategie di traduzione ai 15 gruppi si verificano alcuni schemi che ci permettono di fare le seguenti conclusioni. 4

La strategia 1 è quella più adatta per le metafore standardizzate derivanti dai domini d origine di p.es. MOVIMENTO/ TRASPORTO, GUERRA, SPORT/ GIOCHI e EDIFICI. Invece per le metafore standardizzate derivanti dai domini d origine di GASTRONOMIA, VESTITI, ARREDAMENTO INTERNO ed ATTREZZI si utilizza maggiormente la strategia 2. I domini d origine di NATURA/ METEOROLOGIA e CORPO sono casi particolari nel senso che non risulta possibile stabilire uno schema fisso. Qua occorre quindi considerare con molta attenzione le varie possibilità di traduzione. Per quanto riguarda le metafore creative, quelle derivanti dai domini d origine di FUOCO, SALUTE, EDIFICI e RELIGIONE/ VITA in tanti casi sono facilmente tradotte con la stessa metafora in danese. Invece una metafora creativa derivante dal dominio d origine di p.es. GASTRONOMIA o ATTREZZI richiede un analisi più approfondita. Per capire il suo significato dobbiamo prendere in considerazione le parole che la costituiscono e studiare il contesto in cui viene utilizzata. Infine occorre pensare ad una metafora con lo stesso significato in danese. La strategia 3 comporta una struttura della frase abbastanza pesante. La strategia 4 rimpiazza la metafora con il significato reale nel contesto cambiando l effetto che il testo ha sul destinatario rispetto a quello previsto dal mittente. Di conseguenza questi due sistemi risultano meno opportuni. L unica eccezione sono i metonimi per i quali la strategia 4 risulta adatta. In sostanza, le considerazioni per il problema di traduzione delle metafore sono numerose e vanno anche oltre la traduzione della singola metafora; occorre considerare anche altri aspetti tra i quali i livelli di formalità nel testo, della convenzionalità della metafora ecc. Consapevole delle difficoltà e della presunta fobia delle metafore di tanti traduttori, spero che gli schemi verificati in questa tesi possano assistere i traduttori d italiano nel processo di tradurre questo problema linguistico. 5

1. Indledning Aristoteles (384 f.kr 322 f.kr.) såede de gudskabte flammer. Cirka 2000 år senere kaldte Isaac Newton universet for et stort mekanisk ur. Og den 25. november 2010 var børserne et blodbad. Metaforer er overalt og har, som det fremgår ovenfor, været det længe. De indgår i alverdens genrer her er blot nævnt poesi, forskning og dagens børsnyheder. Ofte oplever vi dem som en integreret del af vores sprog, der ikke er vanskelig at forstå. Flere sprogeksperter påpeger dog, at oversættelse af metaforer udgør en særlig udfordring (Cristofoli, Dyrberg, & Stage, 1998b). Jeg blev først rigtig opmærksom på denne udfordring i forbindelse med faget Økonomisk Sprog på det forberedende kursus til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tolk- og translatørprøver. Som det ofte er tilfældet oplevede jeg, at jo mere jeg undersøgte fænomenet, jo mere fik jeg øjnene op for dets vigtige rolle. I tilfældet metaforer i fagsprog tog det ikke lang tid at opdage deres levende virkning på sproget, og min interesse for metaforer voksede. Metaforer er en væsentlig del af fagsprog (Lundquist, 1995), og jeg har måttet sande, at dette ikke mindst gælder i avisernes økonomiske tekster, hvor jeg har kunnet konstatere, at det gennemsyrer alt lige fra korte børsnotitser til længere artikler. Og som det bemærkes af Lundquist, er de tilsyneladende ikke kun indsat for at friske sproget op, men fungerer også som grundlæggende billedskemaer. (Lundquist, 1994) At italiensk er et udpræget billedligt sprog fremgår bl.a. i de italienske aviser, hvor journalisterne ikke holder sig tilbage med at anvende metaforer overalt, hvor de kan komme afsted med det. Dette gør teksterne ganske varierede og livlige, men det gør naturligvis ikke udfordringen ved oversættelse mindre. Også inden påbegyndelsen af dette speciale er jeg i mit studie af og arbejde med danske og især italienske økonomiske tekster således stødt på adskillige metaforer. Nogle er letforståelige, nogle mangler umiddelbart en ækvivalent på oversættelsens målsprog, andre forekommer ganske komplicerede, mens andre igen blot er meget muntre. Ofte har min 6

oversættelsesproces været ustruktureret, og jeg har mere eller mindre tilfældigt valgt en løsning og eventuelt en metafor med samme betydning på målsproget. Oversættelse fra fremmedsprog til modersmål betragtes typisk som en mere overskuelig opgave end oversættelse til fremmedsproget. Metaforer er dog i mine øjne et fænomen, som i alle tilfælde kræver et enormt sprogligt overskud, ikke mindst når vi oversætter fra italiensk, hvor en teksts billeder til tider kan gøre den nærmest umulig at forstå. Det kræver en meget omfattende sproglig forståelse fra læserens side at forstå teksten og selvsagt endnu mere forståelse og viden, hvis teksten skal oversættes. Et så indgående kendskab til sproglige billeder kan sandsynligvis skabes gennem nysgerrig tilegnelse af viden indenfor italiensk historie og kultur samt naturligvis kendskab til tekstens afsender. Herudover ville det dog ofte være belejligt med nogle generelle retningslinjer eller i det mindste nogle idéer til, hvorledes italienske metaforer oversættes til dansk. Flere gange har jeg savnet et værktøj, der kunne støtte mig i denne specifikke omend ikke sjældne oversættelsesproces. Desværre har jeg måttet konstatere, at den hjælp, der er at hente, er ganske overordnet og sjældent specifikt rettet mod oversættere af italienske økonomiske tekster. Det er netop dette behov, der har ført til nærværende speciales fokus på strategier til oversættelse af italienske metaforer i denne teksttype. I tiden op til skriveprocessen indsamlede jeg en mængde teorimateriale og blev overrasket dels over mængden af værker, der er skrevet indenfor emnet metaforer, dels over hvor stor en del af vores sprog ikke kun dansk og italiensk, men overordnet der ifølge visse teoretikere består af metaforer. Det gik hurtigt op for mig, at der skulle en heftig tilskæring af emnet til for meningsfuldt at kunne rumme fænomenet i ét CLM-speciale. Jeg har derfor måttet tage afsked med en hel række spændende aspekter for at kunne gå i dybden med det, der er min største interesse indenfor emnet. Det er mit håb, at opgavens fokus på oversættelsesstrategier vil gøre specialet brugbart for dem, der nikkede genkendende til problematikken beskrevet ovenfor. 7

2. Afgrænsninger Den første afgrænsning, jeg blev opmærksom på, var, at jeg ville være ude af stand til at inddrage samtlige begreber, der måtte betegnes som metaforer af fx Lakoff og Johnson, jf. afsnit 6.4, da dette ville omfatte noget nær alle begreber. Denne afgrænsning betyder, at en temmelig lang række billedskemaer som op-ned, foran-bagved etc. ikke vil blive analyseret i denne opgave. I forlængelse heraf har jeg valgt at udelade metaforer som tonfo, caduta, volo og lignende letforståelige metaforer, da de udspringer af førnævnte billedskemaer og sjældent udgør en udfordring i forbindelse med oversættelse. Ligeledes vil jeg nøjes med at definere døde metaforer og i teoriafsnittet argumentere for, hvorfor disse ikke er en del af analysen. Det vil derfor være muligt at udpege talrige metaforer i min empiri, som ikke bearbejdes i opgaven, men denne udvælgelse har på grund af det høje antal metaforer vist sig bydende nødvendig. Således vil opgavens analyse og efterfølgende diskussion udelukkende dreje sig om udvalgte standardmetaforer, kreative metaforer og metonymer. En definition på disse tre metafortyper samt motivation for valg af disse følger nedenfor. Der findes enorme mængder teori om metaforer. Jeg har derfor set mig nødsaget til kun at udvælge dem, der forekom mig af størst relevans, og udelukkende beskæftige mig med dem. Således er bl.a. Michael Reddys ellers meget anerkendte teori om kanalmetaforer ikke medtaget, netop fordi jeg ikke inddrager denne type metafor i min analyse. Desuden skal det nævnes, at jeg ikke agter at komme med oversættelsesforslag til samtlige eksempler på metaforer, der indgår i min opgave. Eftersom det er mit håb for og formål med opgaven at kunne indsamle og kortlægge nogle generelle mønstre, vil jeg nøjes med at oversætte nogle udvalgte metaforer, som jeg anser for repræsentative i forhold til empirien. Altså håber jeg, at det færdige speciale kan ses som et værktøj, der kan anvendes til oversættelse også af andre metaforer end blot dem, jeg giver som eksempler. En fjerde afgrænsning jeg her ønsker at kommentere er kvantiteten af empiri og det heraf følgende spørgsmål om tilstrækkelig repræsentation. Personligt havde jeg foretrukket at analysere endnu flere forskellige aviser, da et større korpus naturligvis kun havde forbedret repræsentationen. Jeg havde gerne taget turen til Italien for at indsamle yderligere materialer, 8

men på grund af kursusaktiviteter har dette desværre ikke været muligt. Jeg har derfor måttet nøjes med de tre aviser, der er tilgængelige i København. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at en opgave af denne karakter efter min mening ikke nødvendigvis havde vundet ved bredere empiri mere herom i afsnit 4 om metode. Meget af det teorimateriale jeg har gennemgået i forbindelse med denne opgave behandler metaforer på et filosofisk niveau. Naturligvis vil jeg grundet på opgavens natur primært koncentrere mig om de sproglige aspekter, men for at undgå en kunstig forenkling af emnet vil jeg i enkelte tilfælde indikere visse teoretikeres filosofiske tilgang til metaforer. Jeg vil dog ikke af den grund gå i dybden med denne tilgang. Det bør derimod blot ses som et forsøg på med Vigsøs ord at undgå at foregøgle nemme løsninger (Vigsø, 1993 s.16). Ovenstående afgrænsninger og mit valg af fokusområde har ført til følgende problemformulering. 3. Problemformulering Hvordan kan vi systematisere oversættelse af italienske metaforer i økonomiske tekster? Hvilke oversættelsesstrategier egner sig bedst til hvilke typer metaforer? 4. Metode Opgaven indledes med en kort præsentation af emnet, min motivation for dette samt en række emneafgrænsninger og naturligvis min problemformulering. Indledningen følges af et teoriafsnit. Dette blev noget længere, end jeg umiddelbart havde forudset. Jeg blev overrasket over, hvor meget teori der er at finde om metaforer og især over, hvor bredt emnet ifølge visse teoretikere dækker. Jeg så mig nødsaget til at udvide teoriafsnittet betydeligt, da det var vigtigt for mig at tegne basen op både for mig selv og for læsere inden analysen påbegyndtes. Dog har jeg naturligvis ikke kunnet inddrage samtlige teoretikere på området nærmere herom i afsnit 2 om afgrænsninger. Teoriafsnittet omfatter både egentlige metaforteorier og oversættelsesteori generelt samt specifikt om metaforer. 9

Efter introduktionen af diverse teorier foretages en analyse af udvalgte metaforer fundet i økonomiske tekster i italienske aviser. Hvad aviserne angår, var det vigtigt for mig at sidde med fysiske kopier af hele materialesamlingen. Jeg ønskede således ikke blot at anvende, hvad der er tilgængeligt i avisernes webversioner, da jeg frygter, disse ikke nødvendigvis er udtømmende. Jeg har derfor måttet nøjes med de tre italienske aviser, der er at finde i København og på CBS og har således arbejdet mig igennem il Corriere della Sera (COR), la Repubblica (REP) og la Stampa (ST). Disse er tre af de største italienske aviser, og jeg mener med dem at have dækket et tilstrækkeligt udsnit af det italienske avismarked til at kunne betegne min analyse som repræsentativ. Desuden mener jeg egentlig ikke, at opgaven grundet på sit fokus på oversættelsesstrategier nødvendigvis havde vundet ved inddragelse af yderligere empiri. I forvejen har jeg været yderst selektiv i udvælgelsen af metaforer, der omtales i denne opgave, idet eksempelvis la Stampa alene i sine økonomiske tekster leverede over 1000 metaforer i undersøgelsesperioden. Alle de anvendte aviser er indhentet i perioden fra 17.11.2010 til 30.11.2010, begge dage inklusive. Henvisninger til empiri vil stå i parentes efter hvert enkelt eksempel. Henvisningerne består af den ovenfor angivne forkortelse for avisens navn fulgt af dato og herefter sidetal. Da samtlige aviser er fra november 2010, finder jeg det unødvendigt at notere måned og år i hver enkel henvisning, og derfor er kun dagens dato inkluderet. COR 27.5 henviser således til il Corriere della Sera den 27. november 2010 side 5. CBS modtager kun la Stampa 5 dage om ugen, så la Stampa fra den 21., 22., 28. og 29. november er fundet via Library Press Display (LPD). LPD lader brugeren bladre igennem hele avisen, og versionen svarer dermed indholdsmæssigt til den trykte avis. I tilfælde af, at sidetallene ikke stemmer overens mellem den trykte avis og LPD-versionen, vil jeg i kildehenvisninger opgaven igennem gøre opmærksom på, at metaforer er fundet via LPD. ST 28.LPD37 henviser således til la Stampa den 28. november 2010 side 37, fundet via Library Press Display. 10

De udvalgte metaforer stammer alle fra økonomiske nyhedsartikler i de ovennævnte aviser. Jeg indsamlede artikler om alt, hvad der blev skrevet om finanskrisen globalt og i Italien, finanslov, aktiemarkedet, arbejdsmarkedet, virksomheds- og privatøkonomi osv. De indsamlede metaforer stammer således primært fra avisernes økonomi-, finans- og markedssektioner, men i flere tilfælde var lange artikler om fx krisen i Irland og oplægget til Italiens finanslov 2011 også at finde på avisernes andre sider. Disse er sammen med relevante appetitvækkere fra forsiden ligeledes medtaget i det empiriske materiale. Da la Repubblica og il Corriere på grund af snestorm ikke var tilgængelige i København den 29. november, fik jeg en kontakt i Rom til at gemme aviserne til mig. Da jeg sent i forløbet modtog dem, viste det sig, at aviser købt i Italien kommer med visse tillæg, som ikke kommer med versionen købt i udlandet. Jeg vil for god ordens skyld understrege, at min empiri ikke har medtaget disse tillæg. Som nævnt ovenfor mener jeg dog, at den indsamlede empiri må anses for tilstrækkelig i forhold til opgavens fokus. Opgavens analyseafsnit er bygget op over en kategorisering af udvalgte metaforer i standardmetaforer, kreative metaforer og metonymer. Kategoriseringen foretages på baggrund af omtalt teori. Herefter vil metaforerne blive underlagt fire forskellige oversættelsesstrategier ligeledes introduceret i teoriafsnittet. Jeg vil løbende diskutere forskellige overvejelser i analyseafsnittet, og derfor er det egentlige diskussionsafsnit kun kort og behandler blot et udvalgt problem i forbindelse med oversættelse af metaforer. Konklusionen vil ud over dens opsummerende karakter indeholde perspektivering med inspiration til yderligere undersøgelsesspørgsmål. 5. Metafor en definition Det er ganske bevidst, at dette afsnit ikke hedder Definitionen på en metafor eller lignende. Der er nemlig, som det også vil fremgå af teoriafsnittet nedenfor, flere måder hvorpå dette sproglige fænomen kan defineres. Følgende er den, nærværende opgave vil tage udgangspunkt i. 11

Jeg vil nærme mig en definition ved gradvist at snævre begrebet ind med udgangspunkt i to overbegreber, som her beskrives meget kort. En lang række begreber, der ligesom metaforer ligger under billedsprog vil ikke blive gennemgået, da de er irrelevante for specialets fokus. 5.1. Billedsprog Overkategorien billedsprog dækker over alle billedlige virkemidler, som kan adskille nogle (kreative) sproglige ytringer fra almindeligt, simpelt sprog. (Ricoeur, 2003 s.59) Helt overordnet kan billedsprog tage form af eksplicitte eller implicitte sammenligninger (Holm, 1998 s.106). De eksplicitte sammenligninger er dem, der indeholder ordet som. Et eksempel fra min empiri er Come i coyote, attaccano le prede più deboli. (REP 25.14) De implicitte sammenligninger er dem, vi kalder metaforer og dermed dem, jeg vil fokusere på i denne opgave. 5.2. Trope En kategori under billedsprog er tropen. Trope er en fællesbetegnelse for ord, der benyttes i uegentlig betydning (McKay, 1991 s.8) De er betydningsbærende, idet de er omskrivninger, der påvirker både udtryk og forestilling. (Albeck, 1973 s.115) Metaforen er blevet kaldt den vigtigste mestertrope (Krogh Hansen & Holmgaard, 1997 s.11), og en kort definition af denne følger. 5.3. Metafor Begrebet metafor refererer til ord, der overføres fra ét (kilde-) domæne til et andet (mål-) domæne inden for begrebssystemet. (Koenig, 1998 s.189) Der kræves to idéer for skabelsen af en metafor (Vigsø, 1993 s.17), og for at metaforen skal fungere, må de to idéer nødvendigvis være forskellige, ikke blot med hensyn til de involverede objekter, men også med hensyn til genkendelighed. (Ricoeur, 2003 s.69) Det kræver en tolkning at klarlægge forskellen mellem den bogstavelige og den metaforiske mening (Vigsø, 1993 s.37), og for at kunne tolke og forstå metaforen korrekt er det vigtigt at inddrage konteksten (Vigsø, 1993). 12

Metaforens formål er at overraske os gennem nye, uventede sammensætninger og bringe styrke og energi ind i sproget. (Ricoeur, 2003 s.73) Ofte er en metafor at foretrække i en særlig sammenhæng, fordi den er mere velkendt eller mere slående end det ordinære udtryk. (Ricoeur, 2003 s.66) Som det fremgik i indledningen, benytter vi metaforen til dette formål i mange forskellige genrer og teksttyper. Metaforens dobbeltfunktion består netop i denne evne til at indgå i både det retoriske og det poetiske univers. (Ricoeur, 2003 s.12) Retorisk er den fx et af vores mest kendte eksempler på fremhævelse. (Lakoff & Johnson, 2002 s.201) Som det også vil fremgå i denne opgave, er metaforer rent oversættelsesmæssigt ikke helt simple at have med at gøre. Metaforer på kilde- og målsprog består ikke nødvendigvis af de samme begreber, hvorfor de kan være svære at genkende. Ifølge visse teoretikere kan det ligeledes være svært at omskrive metaforiske udsagn til ikke-metaforiske (Koenig, 1998 s.173; Lakoff & Johnson, 2002 s.145-156) i hvert fald uden at tabe en del af meningen undervejs. Og eftersom oversættelse netop er formidling af mening, skal udsagnets samlede betydning naturligvis i videst muligt omfang overføres til målsproget også selvom de enkelte tekstdele ikke nødvendigvis har den samme betydning på kilde- og målsprog (Catford, 1965 s.35). I mine øjne bør oversætteren i videst muligt omfang oversætte metaforer med metaforer. I en tolkesituation vil det ofte være tilstrækkeligt, at formidle den overordnede mening, men en skriftlig oversættelse er ikke tilfredsstillende, hvis adskillige, nogle måske betydningsfulde, nuancer går tabt. Metaforer kan yderligere inddeles i adskillige kategorier. Følgende inddeling er lånt fra Lis Holm (Holm, 1998 s.107), og danner i høj grad grundlag for denne opgave. 13

5.3.1. Døde metaforer Et sprogs døde metaforer er de billeder, der er så almene og integreret i sproget, at de slet ikke anses for at være metaforer. (Holm, 1998 s.107) Et eksempel fra de indsamlede artikler er...la soglia del 30%... (ST 18.31) Denne kategori af metaforer vil ikke blive bearbejdet i dette speciale, da Holm slår fast, dels at de døde metaforer ikke rigtig tæller som metaforer, dels fordi Holm konkluderer, at disse sjældent udgør en særlig udfordring for oversættere. 5.3.2. Standardmetaforer Til forskel fra de døde anerkendes standardmetaforer fortsat som billedsprog trods deres hyppige brug og velkendthed. (Holm, 1998 s.107) Eksempler fra det indsamlede materiale er...ha finora frenato l economia. (REP 25.17)...ha pure recuperato terreno... (ST 18.10) Ora la palla torna a Dublino... (COR 22.8) Ricoeur bemærker, at hyppig brug af metaforer kan føre til, at de indgår som en standardiseret del af sproget. Den nye betydning kan således med tiden blive en bogstavelig betydning (Ricoeur, 2003 s.72). Der er utrolig mange standardmetaforer, og jeg har da også set mig nødsaget til at fravælge en meget lang række af de mindre interessante til analysebrug, da empirien ellers havde været uoverskuelig for mig selv såvel som for læsere. Standardmetaforer vil få opmærksomhed i denne opgave, fordi de trods deres standardposition anses for at være ganske udfordrende i en oversættelsessituation, hvor flere faktorer bør overvejes. Holm nævner, at en eventuel åbenlys ækvivalent på målsproget ikke nødvendigvis er tilfredsstillende, da også hyppighed samt målsprogets brugeres eventuelle opfattelse af ækvivalenten som en kliché bør have indflydelse på den bevidste oversættelse. (Holm, 1994 s.83) 14

Et godt eksempel leveres af Cristofoli, Dyrberg og Stage, der nævner den danske standardmetafor blæksprutte. En blæksprutte som metafor er på dansk en person, der fx har mange forskellige opgaver på en arbejdsplads. En direkte oversættelse kan gå grueligt galt, eftersom blæksprutte på eksemplets målsprog fransk bruges som metafor for en meget krævende person eller alternativt som udtryk i forbindelse med visse kriminelle aktiviteter. (Cristofoli, Dyrberg, & Stage, 1998b s.166) I min empiri stødte jeg på Una «Piovra di Stato» (COR 27.26) Ifølge Zingarelli er blæksprutte her et billede på en person eller en organisation, som systematisk udnytter noget eller nogen. I lighed med det franske eksempel kan også piovra ifølge Zingarelli betegne en kriminel (mafia-) organisation med forgreninger ud i samfundet. Det svarer vel nærmest til edderkop på dansk. 1 Desuden bemærkes det, at en metafor kun er standard (dormant) for brugere, der deler den samme kulturelle baggrund. (Graves, 2005 s.165) Vores opfattelse af en metafors type afhænger altså af, hvordan vi selv opfatter og anvender billedet. Disse forskelle udgør endnu en god grund til at give denne metafortype ekstra opmærksomhed ved oversættelse. 5.3.3. Kreative metaforer De kreative metaforer, også kaldet de levende metaforer, er dem, de fleste af os umiddelbart ville kategorisere som rigtige metaforer. Der er delte meninger om, hvorvidt disse udgør en større udfordring ved oversættelse end standardmetaforerne. Nogle mener, at kreative metaforer kan være sværere at oversætte (Munday, 2001 s.76), måske fordi det kræver mere bevidst tankevirksomhed at sætte disse til tider komplekse metaforer ind i den givne kontekst. Andre er af den overbevisning, at de kreative metaforer, netop fordi de er nye og overraskende, også ved en semantisk oversættelse kan bevare denne effekt på målsproget. (Holm, 1994 s.84) 1 Eksempelvis var Edderkopsagen en dansk kriminalsag rejst i 1948, der omhandlede en bagmand, en såkaldt edderkop, for sortbørshandlen i København, jf. Den Store Danske Encyklopædi. 15

Ikke uden grund er avisartikler fulde af kreative metaforer. Dels kan de virke appetitvækkende (æstetisk funktion), dels kan de lette læsningen af tørre facts og fremme læserens forståelse af teksten (epistemisk funktion). Desuden kan indirekte tale, hvor ulogisk det end må lyde, formidle et budskab mere direkte end almindeligt sprog. (Holm, 1994 s.63) Samtidig kan metaforer være med til at danne eller forstærke modtagers associationer til og følelser for budskabet. (Holm, 1994 s.63) De anvendes ikke mindst ved citerede udtalelser (Koenig, 1998 s.181), hvilket underbygges af min empiri. Eksempler på kreative metaforer i min empiri er...oggi tutti vivono male o a disagio nel condominio dell euro... (REP 26.32) Dopo due anni di litigi, la separazione è arrivata. Ed è consensuale. (COR 26.26) Si limita insomma a correre in soccorso quando scoppia l incendio. (REP 25.17) De første to eksempler skiller sig ud fra standardmetaforer ved, at den billedlige betydning af focus, jf. Black nedenfor, dvs. il condominio og la separazione, ikke er at finde i italienske ordbøger, jf. afsnit 8 om inddeling af metaforer. Den billedlige betydning af det tredje eksempels focus, l incendio, kan godt slås op, men metaforens sammensætning i kontekst gør her, at den kategoriseres som kreativ. Mere herom i afsnit 8. 5.3.4. Metonymer Jeg har desuden valgt at inddrage nogle af de metonymer, jeg stødte på i min empiri. Det kan forekomme et lidt sært valg hvorfor lige metonymer ud af alle de mange underkategorier, billedsprog har at byde på? Det skyldes ganske enkelt, at jeg gang på gang er blevet udfordret af netop disse både inden påbegyndelsen af dette speciale og i min indsamling af empiri. Dog har jeg valgt at begrænse afsnittet til kun at omfatte metonymer, der henviser til italienske institutioner og selskaber, og som derfor anvendes hyppigt. En oversigt over disse vil være nyttig og lette i hvert fald en lille del af arbejdet med oversættelse af økonomiske tekster. Metonymer er en temmelig stor underkategori og bl.a. Lakoff og Johnson har arbejdet indgående med dem. En af deres grupperinger indenfor metonymi hedder netop sted for 16

institution og det er denne gruppe, jeg vil bearbejde i afsnit 9.3. Lakoff og Johnson giver flere eksempler på metonymernes funktion, bl.a. Det Hvide Hus siger ingenting, hvor Det Hvide Hus står for USA s regering og Paris introducerer lange kjoler denne sæson, hvor Paris står for de franske designere. (Lakoff & Johnson, 2002 s.51) Helt overordnet er metonymer karakteriseret ved, at billedet på det omtalte, også er en form for kendetegn ved det omtalte. (Holm, 1994 s.65) Eksempler fra de indsamlede artikler er...nelle sale del Quirinale... (ST 24.11)...un nuovo passaggio a Montecitorio. (COR 25.18)...a Palazzo Madama è passato il principio... (COR 24.10) I modsætning til fx Det Hvide Hus kan vi ikke forvente, at den danske læser ved, hvad de forskellige navne dækker over. Det vil derfor ved oversættelse være nødvendigt at forklare, hvad der ligger bag. Som så meget andet må det afhænge af den enkelte oversætters smag og behag, om vedkommende vælger at gengive det oprindelige metonym og tilknytte det en forklarende kommentar eller alternativt udelader metonymet og blot videregiver et genkendeligt begreb. Mine overvejelser og udvalgte forslag følger i afsnit 9.3. Afslutningsvis for dette afsnit er det vigtigt at huske, at denne metafor ikke var den eneste, der var til rådighed (Lakoff & Johnson, 2002 s.178). Afsender af kildeteksten kan have valgt en ganske særlig metafor, fordi netop denne medfører nogle ønskede associationer eller reaktioner hos modtager. Som oversættere bør vi således være yderst opmærksomme på at vælge metaforer på målsproget, der lægger sig tættest muligt op af de oprindelige. 6. Hovedteorier om metaforer Til udarbejdelsen af specialets analysedel vil jeg benytte en række begreber, synspunkter og argumenter, der stammer fra udvalgte teorier om metaforer og oversættelsesteorier. 17

Teorierne, der gennemgås i dette afsnit, er udvalgt med henblik på, hvilke der er vigtige for gennemførelse og forståelse af analysen, men som nævnt i afsnit 2 om afgrænsninger er gennemgangen af pladsmæssige årsager ikke udtømmende, da der er skrevet utrolig meget om emnet. 6.1. Substitutionsteorien The metaphor is transference of an alien term. (Aristotle, 1963 s.425) Aristoteles var den første til at omtale metaforen som et sprogligt kreativt værktøj, og det var ifølge Ricoeur ham, der med ordet/ navnet som udgangspunkt definerede metaforen i Vesten. (Ricoeur, 2003 s.2) Aristoteles var meget opmærksom på vigtigheden af metaforer og menneskers korrekte brug af disse. Et af hans oftest gengivne citater i sammenhængen går ud på, at metaforer er det eneste man ikke kan lære af andre og at anvendelse af dem kræver *...+ en medfødt begavelse; den rette brug af metaforer beror nemlig på evnen til at finde ligheder i tingene. (Krogh Hansen & Holmgaard, 1997 s.15) Krogh Hansen og Holmgaard bemærker, at Aristoteles med sit fokus på lighedsrelationen var langt foran, da han med dette nærmer sig de kognitive aspekter, som mange efterfølgende teoretikere ikke var opmærksomme på (Krogh Hansen & Holmgaard, 1997 s.15-16). Disse aspekter er først for nylig gjort relevante af bl.a. Lakoff og Johnson, jf. afsnit 6.4 om kognitionsteori. Cristofoli m.fl. bemærker, at Aristoteles inddrog både nominale og verbale metaforer. Efterfølgende har studiet primært fokuseret på de nominale, selvom det stadig anerkendes, at der findes flere forskellige typer. (Cristofoli, Dyrberg, & Stage, 1998a) Nogle herunder kritikere af hans teori på området udleder fra Aristoteles værker en opfattelse af metaforen som et primært æstetisk tekstfænomen, altså ren sproglig pynt. Flere af Aristoteles eksempler på metaforer er taget fra den litterære genre poesi (Aristotle, 1963 s.425-426), og derfor kan det i mine øjne ikke undre, at metaforerne her primært spiller en lyrisk rolle. For mig at se udelukker dette dog ikke, at der også ifølge Aristoteles kan ligge mere bag. Sowing the god-created flames er således en smuk metafor for, hvad solen gør med sin ild, men udover det rent æstetiske i fremstillingen gør Aristoteles også opmærksom på, at der 18

faktisk ikke findes (fandtes) et udtryk for, hvad solen gør med sine flammer. (Aristotle, 1963 s.426) Også Ricoeur giver udtryk for, at metaforen kan udfylde et semantisk tomrum (Vigsø, 1993 s.17), men fx Fontanier var uenig i denne holdning og mente, at metaforen uanset sin unægtelige standardisering altid forblev en figur (Ricoeur, 2003 s.72). Meningerne er således delte, og emnets uudtømmelighed gør kun diskussionen mere spændende. Aristoteles klassiske teori kendes idag som substitutionsteorien, og det var denne der langt senere lagde grundstenen til sammenligningsteorien. 6.2. Sammenligningsteorien Da den anses for en af hovedteorierne bør sammenligningsteorien ikke helt udelades, men jeg vil her kun knytte få ord til den, da den ikke finder særlig relevans i min opgave. Quintilian grundlagde denne teori(svenstrup, 1998 s.6), som kort fortalt anser metaforer for elliptiske sammenligninger. Ordet som er udeladt, så i modsætning til den eksplicitte sammenligning, jf. afsnit 5.1, specificeres det ikke her hvilke fællestræk, der er relevante ved de to begreber, der indgår. (Cristofoli, Dyrberg, & Stage, 1998a) 6.3. Interaktionsteorien I.A. Richards var en pioner inden for metaforteori. Han fremsatte sin interaktionsteori, som anses for at være modsætningen til Aristoteles klassiske substitutionsteori. Han modsatte sig flere af de antagelser, der lå til grund for Aristoteles opfattelse af metaforen, og som i Richards øjne fejlagtigt havde fulgt metaforstudiet lige siden. En af hans primære protester var imod opfattelsen af metaforen som noget særligt i sprogbrug. For Richards var metaforen nærmere et allestedsnærværende princip. (Richards, 1936 s.89-90) Han fastslog, at metaforen spillede en omfattende rolle i sproget og påpegede bl.a., at det er os umuligt at ytre tre almindelige sætninger uden at anvende en metafor. (Richards, 1936 s.92) Richards ønskede derfor at give metaforteori en mere central placering i retorikken, end den traditionelt havde haft. (Richards, 1936 s.95) 19

Ricoeur fortolker Richards udsagn som en protest mod opfattelsen af, at ord har en egentlig betydning (proper meaning) og en billedlig betydning (figurative meaning). Det er udsagnet som helhed, og ikke det enkelte ord, der er betydningsbærende. Ord har kun betydning i en sammenhæng, og ordets betydning er dermed kun ligeså konstant som dets kontekst. (Ricoeur, 2003 s.89) Ikke mindst indenfor fagsprog var udfordringen i Richards øjne at forstå, hvordan almindelige ord kan skifte betydning. Et eksempel herpå er...la bolla è scoppiata... (COR 24.3) hvor en boble ikke længere har at gøre med sæbevand eller lignende, men derimod giver os associationer til en skrøbelig økonomisk situation, der kan briste hvert øjeblik. Richards var enig med Shelley, som observerede, at sprog dybest set er metaforisk (Richards, 1936 s.90), og metaforer var således for ham ikke blot et sprogligt fænomen, men et fundamentalt forhold i underbevidstheden (Krogh Hansen & Holmgaard, 1997 s.16). Det er i underbevidstheden, de såkaldte co-present thoughts på forskellig vis interagerer. (Richards, 1936 s.94) Vores tanker er metaforiske ligesom metaforer er tankers interaktion. De metaforer, vi anvender i sproget kommer derfra. (Richards, 1936 s.94) Stærkt forenklet er det således, at vi forstår meningen med sætningen...è scoppiata la bolla... ovenfor. En af Richards store bedrifter var desuden, at han som den første fastslog betegnelser for metaforens to bestanddele, nemlig tenor og vehicle. (Richards, 1936 s.96) Tenor betegner the underlying idea or principal subject which the vehicle or figure means. (Richards, 1936 s.97) Metaforens betydning er resultatet af de to elementers interaktion, og en metafor er således ikke kun substitution, men også dannelsen af noget nyt. (Krogh Hansen & Holmgaard, 1997 s.16) Hvor tidligere teoretikere fastholdt, at tenor var den betydningsbærende del af en given metafor, mente Richards, at tenor og vehicle ved deres samtidige tilstedeværelse skabte en betydning, som ikke havde været mulig uden denne interaktion. Hvor meget de to bestanddele 20

hver især betydningsmæssigt bidrager med i en metafor kan variere, men metaforens betydning kunne ikke frembringes, hvis kun en af bestanddelene var til stede. (Richards, 1936 s.100) Max Black bygger videre på Richards interaktionsteori men tildeler metaforen en mere epistemisk funktion. Blacks metafor består af et helt udsagn (kaldet frame), men fokus er på det enkelte ord (kaldet focus), som skifter betydning og dermed gør hele udsagnet metaforisk. (Ricoeur, 2003 s.97-98) Hans to termer vil blive brugt i denne opgave. Black ser metaforen som et filter, der fremhæver nogle egenskaber ved hovedemnet og lader andre blive i baggrunden. I eksemplet Pigen er en rose er det afhængigt af kontekst kun nogle af rosens karakteristika, der træder i kraft, fx dens skønhed, duft, friskhed, skrøbelighed eller dens torne. Derimod vil vi sjældent kæde andre af rosens karakteristika sammen med pigen, fx at den har rødder, bladlus osv. 2 (Krogh Hansen & Holmgaard, 1997 s.16) Det er netop, når metaforen kontrollerer både tenor og vehicle, at interaktion finder sted. Focus gennemgår en betydningsekstension, og læseren tvinges til at kæde de to idéer sammen. (Graves, 2005 s.154; Krogh Hansen & Holmgaard, 1997 s.16-17) 6.4. Kognitionsteorien I 1980 erne udviklede Lakoff og Johnson kognitionsteorien. (Graves, 2005 s.155) De tog studiet et skridt videre og påstod bl.a., at metaforer ikke blot er allestedsnærværende, men ligefrem en af de mest fundamentale mekanismer vi har til forståelsen af vores erfaringer (Lakoff & Johnson, 2002 s.236). I kognitionsteorien får ordet lighed en ny definition. Hvor ordet i sammenligningsteorien dækker over objektivistiske ligheder henviser Lakoff og Johnson til erfaringsmæssige ligheder. Vores erfaringer vil variere fra kultur til kultur, og det samme vil de ligheder, vi ser. Yderligere er det en ny, interessant opfattelse, at Lakoff og Johnson lader metaforer skabe ligheder, fremfor 2 Krogh Hansen og Holmgaard placerer rosens torne som et karakteristika, vi ikke sætter i forbindelse med pigen (Krogh Hansen & Holmgaard, 1997), men det mener jeg nu godt, man kan (fx om en smuk pige, man dog skal nærme sig med varsomhed), så denne detalje har jeg bevidst ændret her. 21

som tidligere antaget blot at gengive allerede eksisterende ligheder. (Lakoff & Johnson, 2002 s.174-176) Opfattelsen af at metaforer kan skabe ligheder, følges op af deres teori om, at metaforer kan skabe virkelighed. Dette går imod de flestes fortsatte opfattelse af metaforer som et sprogligt fænomen. Ikke desto mindre strukturerer metaforerne i kognitionsteorien hele vores begrebssystem og påvirker dermed vores måde at opfatte verden på (Lakoff & Johnson, 2002 s.166). Lakoff og Johnson slår altså fast, at de fleste begreber i almindeligt sprog er struktureret metaforisk, altså gøres forståelige gennem brug af andre begreber (Lakoff & Johnson, 2002s.70). En vigtig detalje er dog, at den metaforiske strukturering er delvis og ikke total var struktureringen total, ville begrebet ikke længere forstås gennem brug af det andet, men derimod være det andet. (Lakoff & Johnson, 2002 s.23) Lakoff og Johnson er meget opmærksomme på metaforernes epistemiske funktion, altså deres evne til at forklare os noget ukendt, fx gennem begrebsliggørelse af det ikke-fysiske gennem det fysiske (Lakoff & Johnson, 2002 s.73) og ved gennem billeder at give os ny forståelse af vores erfaring (Lakoff & Johnson, 2002s.159). De læner sig således op af Aristoteles, der som tidligere nævnt berørte kognitionsteorien. De normale ord udtrykker blot hvad vi allerede ved; det er med metaforen at vi bedst kan fremkalde en særlig virkning (Lakoff & Johnson, 2002 s.214) Yderligere anerkender Lakoff og Johnson, at mange metaforer dels er kulturbestemte dels kulturafhængige. At de er kulturbestemte vil sige, at den metaforiske struktur i en kulturs grundlæggende begreber knytter sig til kulturens grundlæggende værdier (Lakoff & Johnson, 2002 s.32). Kulturafhængige metaforer betyder, at medlemmer af en kultur deler en kontekst, der gør, at en metafor giver mening (Graves, 2005 s.155). Og fordi denne kontekst, denne virkelighed, i høj grad forstås gennem metaforer, har metaforer stor indflydelse på, hvad vi i en kultur opfatter som virkeligt (Lakoff & Johnson, 2002 s.167). 22

Inspireret af bl.a. Michael Reddys kanal-metafor (Lakoff & Johnson, 2002s.20), som jeg jf. afsnit 2 om afgrænsninger ikke vil gennemgå i denne opgave, introducerer Lakoff og Johnson deres orienteringsmetaforer. Disse er rumlige metaforer, såsom op-ned, ind-ud, foran-bagved osv. (Lakoff & Johnson, 2002 s.24) Ved at introducere disse begreber som metaforer udvider Lakoff og Johnson fænomenet betydeligt. Dette må være en del af forklaringen på, at de kalder objektivisme, ifølge hvilken metaforer og billeddannende sprog kan (...) undgåes, når der skal tales objektivt, og (...) bør undgåes fordi deres betydninger ikke er klare og præcise for en myte (Lakoff & Johnson, 2002s.211-213). Bevidst brug af metaforer er magtskabende. Nye såvel som gamle metaforer kan fremhæve visse aspekter, skjule andre og levere en særlig sammenhæng. (Lakoff & Johnson, 2002 s.159) Deres følgeslutninger danner en helhed (Lakoff & Johnson, 2002 s.160-161), og en given metafor kan således være den eneste måde at fremhæve netop de ønskede aspekter på og gøre dem sammenhængende. Lakoff og Johnson foreslår sågar, at metaforer kan skabe virkeligheder og have funktion af selvopfyldende profetier (Lakoff & Johnson, 2002 s.177), fordi vi foranlediges til at opfatte metaforens følgeslutninger som sande. Imidlertid kan sådanne sandheder kun være sande i forhold til den virkelighed, der defineres af metaforen. (Lakoff & Johnson, 2002 s.179) De, der formår at anvende metaforer og lade dem blive til en del af kulturen, bestemmer således i vidt omfang, hvad der er sandt (Lakoff & Johnson, 2002 s.181). Som eksempel giver de, at politiske og økonomiske ideologier ofte bygges op om metaforiske udtryk (Lakoff & Johnson, 2002 s.263). Efter denne gennemgang af hovedteorier om metaforer vil jeg i det følgende komme nærmere ind på nogle få udvalgte oversættelsesteorier, som jeg ønsker at benytte i min opgave. 7. Hovedteorier om strategier til oversættelse Dette afsnit lægger ud med nogle udvalgte synspunkter fra udenlandske oversættelsesteoretikere. Herefter vil jeg bevæge mig tættere på teorier specifikt om oversættelse af metaforer herunder fire oversættelsesstrategier, som de fremlægges af 23

Cristofoli, og som er helt basale for min efterfølgende analyse. Det er ikke tilfældigt eller uvæsentligt at jeg har valgt oversættelsesstrategier, som allerede er blevet anvendt af teoretikere med en holdning til oversættelse fra fremmedsprog til netop dansk. Dette øger blot min sikkerhed for strategiernes relevans i forhold til denne opgaves fokus. 7.1. Fra Jerome til Newmark Den berømte oversætter Jerome (347-420) skrev, at...in translating (...) I render not word-forword but sense-for-sense. (Munday, 2001 s.20) Han satte dermed fokus på dilemmaet, der har optaget oversættere lige siden, nemlig valget mellem bogstavelig eller friere oversættelse. (Munday, 2001s.20) Lis Holm formulerer meget præcist, omend ikke specifikt med henblik på metaforer, at målet for oversættelsesteori er at klarlægge forholdet mellem tanke, betydning og sprog og desuden mellem sprog og menneskelig adfærd. Kulturmønstre påvirker folks sprog og dette folks opfattelse af betydning, og det er derfor nødvendigt for en oversætter at have kendskab til værdinormer, holdninger til politiske systemer, forholdet mellem kønnene, tabuer og andre grundlæggende aspekter inden for de to kulturer, hvis sprog der oversættes imellem. Hun bemærker, at det kan være fordelagtigt for oversætteren at betragte sit arbejde som formidling af én kulturkreds tanker til en anden kulturkreds, da dette billede udvider arbejdet fra at være bare oversættelse til at være en mere betydelig kommunikationsproces. Det er desuden vigtigt at huske på, at udgangsteksten ikke er statisk, men derimod dynamisk, og oversættelsen bør derfor ikke blot ses som formidling af det kliniske indhold. (Holm, 1994 s.10-11) Selvom Holms beskrivelse som nævnt er af oversættelse generelt, synes jeg ikke, det kunne formuleres bedre, hvis oversættelse af metaforer skulle beskrives specifikt. Med sit fokus på kontekst berører hun det kognitive aspekt, som er så relevant for oversættelse af metaforer. Desuden synes jeg, at udtrykket klinisk indhold meget elegant udtrykker, hvad oversættelse ikke er nemlig mere eller mindre tankeløs ord-for-ord. Dette gælder bestemt også, når det drejer sig om metaforer. 24

Det bør nævnes, at der dog blandt oversættere findes bred enighed om, at den bogstavelige oversættelse er den bedste løsning, hvor sproget tillader det, da dette også rent praktisk sparer oversætteren for tid og gør processen enklere og mere effektiv. (Munday, 2001 s.45) Som oplæg til den konkrete strategi til oversættelse af metaforer, som jeg vil anvende i analysen, vil jeg her fremhæve nogle få aspekter ved oversættelsesteorier. teoretikerne Nida og Newmarks Nida definerede to oversættelsesstrategier formal equivalence og dynamic equivalence. Førstnævnte lader målteksten lægge sig meget tæt op ad kildeteksten, den anden har til formål at skabe det samme forhold mellem den nye modtager og teksten på målsproget som det, der fandtes mellem den oprindelige modtager og teksten på kildesproget. (Munday, 2001 s.41-42) Blandt Nidas andre succeskriterier for den gode oversættelse er, at den oprindelige teksts stil og ånd skal bevares. (Munday, 2001 s.42) Han er efterfølgende blevet kritiseret fra flere sider, bl.a. med argumenter mod, at en tekst kan have samme effekt på en modtager fra eksempelvis en anden kultur og hvordan skulle det overhovedet være muligt at måle denne effekt? Newmark er blandt disse kritikere, og nogle udvalgte aspekter af hans teori vil blive gennemgået nedenfor. Jeg har ikke opfundet en måleenhed af teksters effekt på forskellige modtagere, men i denne opgave synes jeg dog til en vis grad godt, at Nidas succeskriterier kan anvendes. Et af de karaktertræk Lis Holm fremhæver ved metaforen er netop, at afsender får indflydelse på modtagers reaktion på budskabet (Holm, 1994 s.63), så Nidas succeskriterium om samme effekt på alle modtagere kan i mine øjne få særlig relevans, når oversættelsen drejer sig om metaforer. I forlængelse heraf kan knyttes en bemærkning af Suzette Haden Elgin, der siger, at oversættelse ikke blot er erstatning af ord med andre ord, men derimod at gengive udsagnet med det udtryk, en person fra målsprogets kultur ville have brugt i samme situation. (Bond, 2005 s.v) 25

Det Jerome henviste til som oversættelse henholdsvis af ord-for-ord og betydning-forbetydning, og som Nida kaldte henholdsvis formal og dynamic equivalence svarer i store træk til Newmarks semantiske og kommunikative oversættelsesstrategier. Newmark skiller sig dog ud med enkelte vigtige forskelle. Nyt er det fx, at Newmarks semantiske oversættelse til forskel fra bogstavelig oversættelse, respekterer kontekst på målsproget. Ligeledes har hans semantiske oversættelse en fortolkende funktion, og i visse tilfælde forklarer den endda sproglige fænomener såsom netop metaforer. (Munday, 2001 s.44) Newmarks semantiske oversættelse har adskillige ligheder med Nidas formal equivalence. Hans kommunikative strategi deler ligeledes flere karakteristika med Nidas dynamic equivalence, dog uden ambitionen om med oversættelsen at skabe den fuldkommen samme effekt på den nye modtager, som kildeteksten havde på den oprindelige modtager. Newmark mener ganske enkelt, at det grundet på forskelle i tid, sted og kultur ikke lader sig gøre. (Munday, 2001 s.44) Da den kommunikative oversættelsesstrategi vil finde anvendelse i forbindelse med analyse af oversættelse af udvalgte metaforer i denne opgave, vises nedenfor en relevant oversigt. Den er et uddrag af en tabel, der opstiller adskillige karakteristika for Newmarks semantiske over for hans kommunikative oversættelsesstrategi. (Munday, 2001 s.45) Egentlig kan hele tabellen siges at have relevans også med henblik på metaforer men jeg vil her kun vise de aspekter, som jeg vil tage op i denne opgaves analysedel. Dilemmaet omkring tid og sted er således ikke medtaget, da alt mit eksempelmateriale er nyhedsorienteret, og eventuelle oversættelser sandsynligvis ville finde sted indenfor en overskuelig tidsramme. Kildesprogets form vil om nødvendigt blive taget under behandling i forbindelse med målsprogets. Spørgsmålet om, hvilke teksttyper de to oversættelsesstrategier passer til, er ikke relevant for mig, da jeg i denne opgave kun beskæftiger mig med avisartikler. 26

7.1.1. Tabel (udpluk af oversigt fra Munday, 2001, s. 45) Parameter Semantic translation Communicative translation Transmitter/ addressee focus Focus on the thought processes of the transmitter as an individual; should only Subjective, TT reader focused, oriented towards a specific language and culture help TT reader with connotations if they are a crucial part of message Culture Remains within the SL culture Transfers foreign elements into the TL culture Relation to SL Always inferior to ST; loss of meaning May be better than the ST; gain of force and clarity even if loss of semantic content Form of TL More complex, awkward, detailed, concentrated; tendency to overtranslate Smoother, simpler, clearer, more direct, more conventional; tendency to undertranslate Criterion for evaluation Accuracy of reproduction of the significance of ST Accuracy of communication of ST message in TT (SL = source language; ST = source text; TL = target language; TT = target text) 27

Af åbenlyse årsager finder Newmarks kommunikative oversættelsesstrategi kun praktisk relevans i de dele af analysen, der beskæftiger sig med oversættelse af metaforer, der kræver en anden metafor på målsproget. 7.2. Lundquist, Cristofoli og Stage Grundet på dette speciales faglige natur vil en stor del af de metaforer, der indgår, have en epistemisk funktion. Lundquist gør opmærksom på, at metaforernes epistemiske funktion i fagsproget er ganske nyttig, da den fungerer både for emneeksperter og for den almindelige læser og dermed tillader teksten at appellere til en bred målgruppe. (Lundquist, 1995) Den epistemiske funktion kan være af forklarende, formidlende eller vurderende karakter (Lundquist, 1995), men præcis hvilken af disse der gør sig gældende i de enkelte tilfælde forekommer mig ikke relevant i forhold til mit formål med specialet, så jeg vil ikke komme yderligere ind på dem. Her vil jeg nøjes med at henvise til overensstemmelsen mellem Lundquist teori på området og Lakoff og Johnsons, jf. afsnit 6.4. Rent oversættelsesmæssigt er der uden tvivl stor forskel på, hvor svære metaforer er at have med at gøre, og det afhænger sandsynligvis også af, hvilke sprog der arbejdes med. Det er min forventning, at standardmetaforer generelt er mere lige til at oversætte end de kreative. Ifølge Lundquist varierer udfordringen. (Lundquist, Picht, & Qvistgaard, 1998 s.817) I min analyse og diskussion af oversættelsesstrategier inden for metaforer vil jeg tage udgangspunkt i den mest konkrete og anvendelige teori, jeg er stødt på. Cristofoli og Stage henviser til bl.a. Newmark, jf. afsnit 7.1, og opstiller følgende fire oversættelsesstrategier (Cristofoli & Stage, 1998s.818; Cristofoli, 1999; Stage, 1999). 28

7.2.1. Figur: Fire anvendelige strategier til oversættelse af metaforer Strategierne er i diverse værker gengivet med forskellig ordlyd, men jeg har her valgt at opstille dem, som Cristofoli gør (Cristofoli, 1999). Dette valg skyldes, at jeg selv var i tvivl om, hvorvidt en metafor som eksempelvis...il suo braccio destro... (REP 27.8) på dansk hans højre hånd burde betegnes som den samme metafor eller ej. Billederne arm og hånd ligger jo ganske tæt på hinanden. Blandt de teoretikere jeg har læst, giver kun Cristofoli klar besked, idet hun forklarer, at en metafor, der oversættes med et andet billede, bør betegnes som en anden metafor, også selvom de to billeder ligner hinanden. I denne forbindelse taler Cristofoli om kildedomæner altså billedets oprindelige domæne, jf. også min definition af begrebet metafor i afsnit 5.3. I ovenstående tilfælde kunne dette fx hedde KROP. Kildedomæner, som også nævnes af Lundquist (Lundquist, 1995), er et meget interessant begreb, som kommer til at spille en vigtig rolle i min analyse. 29