KonjunkturNyt uge 8. maj- 1. juni 18 Fortsat vækst i 1. kvartal 18 +, pct. 1 1 1 16 17 18 Danmark Fortsat vækst i 1. kvartal 18 Ny prognose fra Det Økonomiske Råd: Lavkonjunktur er slut Konjunkturbarometrene gik frem i maj Ledigheden faldt i april Detailsalget faldt lidt i april Høj lønstigning i staten i 1. kvartal Stigende udlån til erhverv i april Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder OMXC er faldet 1, pct. over den seneste uge Den effektive kronekurs er styrket med, pct. Olieprisen er faldet med 1, amerikanske dollar Internationalt OECD forventer solid global vækst Euroområdet: Inflationen var 1,9 pct. i maj USA: BNP steg, pct. i 1. kvartal Tyskland: Ledigheden faldt til, pct. af arbejdsstyrken i maj Sverige: Den kvartalsvise BNP-vækst var,7 pct. i 1. kvartal Norge: Detailsalget steg,6 pct. fra marts til april Kina: Erhvervstilliden steg inden for både fremstilling og service Japan: Erhvervstilliden faldt inden for fremstilling Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 1 116 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Henvendelse kan rettes til leas@oim.dk
Side af 1. Dansk konjunkturnyt Fortsat vækst i 1. kvartal 18 Den første foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for 1. kvartal 18 viser en stigning i BNP på, pct., når der korrigeres for pris- og sæsonudvikling, jf. figur 1.1. Det er stort set i tråd med den foreløbige BNP-indikator, der tilsagde en vækst i 1. kvartal på, pct. Sammenlignet med 1. kvartal 17, hvor væksten var ekstraordinært høj som følge en større, enkeltstående betaling, var BNP, pct. lavere i 1. kvartal 18. Figur 1.1 Kvartalsvis real BNP vækst Pct. Pct. 1 1-1 -1-1 1 1 16 17 18 - Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Væksten i 1. kvartal var trukket af en stigning i privatforbruget samt en stigning i det offentlige forbrug. Privatforbruget sted med,9 pct. i 1. kvartal, mens det offentlige forbrug steg med, pct. Det højere privatforbrug skyldes blandt andet, at husholdningernes køb af køretøjer steg med 6, pct. Stigningen kommer efter en stigning på hele 9,6 pct. i. kvartal 17. Udviklingen skal ses i lyset af aftalen om Omlægning af bilafgifterne fra september 17, der muligvis stadig præger udviklingen i bilkøbet. Samtidig steg købet både af andre varer og tjenester i 1. kvartal. Disse to poster udgør en noget større del af privatforbruget end køb af køretøjer. I modsat retning trak blandt andet de faste bruttoinvesteringer, der tilsammen faldt med,1 pct. i 1. kvartal. De faste bruttoinvesteringer dækker investeringer i maskiner, bygninger og stambesætninger mv. for såvel det offentlige og private som helhed. Både de private erhvervsinvesteringer og især de offentlige investeringer gik tilbage i 1. kvartal. Der var dog fremgang i boliginvesteringerne i 1. kvartal, der steg med, pct. Eksporten gik tilbage med, pct. i 1. kvartal. Udviklingen skyldes til dels højere fragtrater i 1. kvartal, der er med til at hæve priserne på udenrigshandel med tjenester (og dermed dæmpe væksten målt realt), men opgjort i løbende priser var der også et fald i
Side af tjenesteeksporten i kvartalet. Faldet i eksporten var således drevet af et fald i tjenesteeksporten på, pct., mens eksporten af varer omvendt steg i 1. kvartal. Eksporten er gået tilbage i tre ud af de seneste fire kvartaler. Sideløbende med faldet i eksporten steg importen med,6 pct. i 1. kvartal. Begge dele bidrager således til et lavere BNP. Stigningen var drevet af en stigning i vareimporten, mens tjenesteimporten faldt i 1. kvartal. Vareimporten er steget i de seneste fire kvartaler, mens tjenesteimporten omvendt er faldet i tre ud af de seneste fire kvartaler. Virksomhedernes og den offentlige sektors produktion, målt ved den samlede bruttoværditilvækst, steg med, pct. i 1. kvartal 18. Fremgangen var blandt andet trukket af en stigning i produktionen på 1, pct. i den store branche industri. Omvendt var der et lille fald i produktionen i handel og transport mv., der ligeledes vejer tungt. Værditilvæksten i byggeriet steg med 1, pct. i 1. kvartal. Der er fortsat ingen slinger i valsen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med 16. personer i 1. kvartal, hvoraf den offentlige beskæftigelse stod for. af beskæftigelsesfremgangen. Stigningen er den største kvartalsvise beskæftigelsesvækst under det nuværende opsving. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på den kvartalsvise BNP-vækst på +/- ½ pct.-point. Tabel 1.1 Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab Realvækst i pct., kvt./kvt.. kvt. 17. kvt. 17. kvt. 17 1. kvt. 18 BNP -1,1 (-1,1) -,8 (-,9),9 (,9), BVT -1, (-1,) -,6 (-,7),9 (,8), Privat forbrug, (,) -1, (-1,) 1, (1,),9 Offentligt forbrug, (,),1 (,1),9 (1,), Faste bruttoinvesteringer, (,) 1,8 (1,8),6 (,8) -,1 - Boligbyggeri 1,6 (1,), (,1),7 (,), - Erhvervsinvesteringer, (,), (,9) -,8 (,) -, - Offentlige investeringer,7(,) -,1 (-,6) 6, (,) -, Lagerinvesteringer - vækstbidrag til BNP, pct.-point, (,) -, (-,7),7 (,8) -, Eksport -, (-,) -, (-,) 1, (1,) -, Import,6 (,6),1 (,), (,),6 Samlet efterspørgsel -, (-,) -,6 (-,8) 1,6 (1,7) -,1 Ændring i 1. personer Beskæftigelse (inkl. orlov) 1 (1) 11 (1) 1 (11) 16 Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tal i parentes angiver vækstrater som offentliggjort i det reviderede nationalregnskab for. kvartal 17. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side af Ny prognose fra Det Økonomiske Råd: Lavkonjunktur er slut Det Økonomiske Råd (DØR) vurderer i deres forårsprognose, at dansk økonomi er tilbage i en neutral konjunktursituation. DØR forventer, at beskæftigelsen vil stige med ca. 7. personer i 18 og 19, men forventer, at presset på arbejdsmarkedet forbliver moderat som følge af en stigende arbejdsstyrke. Vækstbilledet er omtrent uændret i forhold til den seneste konjunkturvurdering fra februar. Skønnet for væksten i BNP i 18 er dog nedjusteret fra godt ¼ pct. til 1¾ pct. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med udviklingen i BNP i 17, hvor BNP blev løftet af et salg af intellektuelle rettigheder svarende til et vækstbidrag på, pct.- point. I Økonomisk Redegørelse, maj 18 er skønnet for BNP-væksten i 18 korrigeret for dette tekniske engangsforhold, så det svarer til den underliggende vækst, jf. tabel 1.. Tabel 1. Vækstskøn i Økonomisk Redegørelse, maj 18 og DØR s forårsprognose 18 17 18 19 Realvækst, pct. ØR DØR ØR DØR BNP, 1,9 1) 1,8 1,7, Privat forbrug 1,,,1,,6 Offentligt forbrug 1,, 1,,, Boliginvesteringer 6, 6,,,, Erhvervsinvesteringer 6,6,9,, 6,1 Eksport,, 1),9,8,7 Import,1,8,,, Stigning, pct. Huspriser,,7,9,, Forbrugerpriser 1,1 1,,9 1,6 1, Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,8 7, 6,6 7, 6,1 Offentlig saldo 1, -, -,9 -, -, Ændring i 1. personer Beskæftigelsen 6 1 7 6 1) Skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 17 for brug af intellektuelle rettigheder, jf. boks.1 i kapitel i Økonomisk Redegørelse, maj 18. Skønnene er dermed i overensstemmelse med det underliggende vækstpotentiale. DØR bemærker, at der ikke er tegn på opbygning af ubalancer i dansk økonomi. Skulle presset på arbejdsmarkedet stige mere end ventet, vurderer DØR, at der i lyset af Danmarks gode konkurrenceevne også er plads til lidt højere lønstigninger end forudsat i prognosen, uden at det udvikler sig til en uholdbar situation. DØR bemærker, at presset på arbejdsmarkedet kan tiltage, hvis der eksempelvis ikke kommer udenlandsk arbejdskraft til landet i det ventede omfang, eller hvis den reelle tilbagetrækningsalder ikke øges som forudsat. DØR vurderer, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde, og skønner en saldoforbedring i de kommende år især som følge af faldende udgifter.
Side af Konjunkturbarometrene gik frem i maj Der var fremgang i de sammensatte konjunkturbarometre i maj i både industrien og byggeriet, mens den samlede indikator i service var uændret, jf. figur 1.. Indikatoren for detailhandel gik samtidig en smule tilbage. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien steg i maj til nettotallet mod 1 i april. Stigningen dækker over en fremgang i produktionsforventningerne, mens vurderingen af størrelsen på færdigvarelagrene var lidt mindre i maj, hvilket trækker op i den samlede indikator. Samtidig steg vurderingen af ordrebeholdningen en smule. I service var den sammensatte indikator uændret i maj på nettotallet 9. Det dækker over en uændret vurdering af den forventede omsætning, mens vurderingen af den faktiske omsætning var lidt højere og vurderingen af den faktiske forretningssituation lidt lavere. For byggeriet gik den sammensatte indikator frem til nettotallet -1 mod - i april. Stigningen dækker over en pæn fremgang i beskæftigelsesforventningerne kombineret med en lidt bedre vurdering af ordrebeholdningen. Der er fortsat en rimelig stor del af særligt byggevirksomhederne, der melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Andelen faldt lidt i service i maj, men steg i byggeriet, jf. figur 1.. Der offentliggøres kun tal for industrien på kvartalsbasis. Figur 1. Figur 1. Sammensatte konjunkturbarometre for industrien, byggeri og serviceerhverv Virksomheder som melder om mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning Nettotal Nettotal Pct.af virksomhederne Pct. af virksomhederne - - - - 1 1-6 7 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18-6 98 6 8 1 1 1 16 18 Industri Byggeri Service Industri Byggeri Service Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 6 af Ledigheden faldt i april Bruttoledigheden faldt til 11. fuldtidsledige i april, hvilket er 1. fuldtidspersoner færre end i marts. Det svarer til en ledighedsprocent på, pct. Udviklingen var både drevet af færre dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 1.. Samlet set var der godt 8. dagpengeledige, hvilket er 8 færre end forrige måned. Der blev især færre nettoledige dagpengemodtagere, mens antallet af aktiverede dagpengemodtagere var omtrent uændret. Med faldet i april indhentes lidt af udviklingen i marts, hvor antallet af ledige dagpengemodtagere steg blandt andet som følge af lavere aktivitet på grund af dårligt vejr. Ledige kontanthjælpsmodtagere udgjorde knap. ledige i april, hvilket er ca. fuldtidspersoner færre end i forrige måned. Det var især de arbejdsmarkedsparate integrationsydelsesmodtagere, der trak faldet blandt kontanthjælpsmodtagerne. Figur 1. Bruttoledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 1. fuldtidspersoner 1. fuldtidspersoner 1 1 1 1 1 1 7 7 7 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (h. akse) Ekskl. arbejdsmarkedsparate integrationsydelsesmodtagere (h. akse) Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Den stiplede linje viser den samlede bruttoledighed ekskl. arbejdsmarkedsparate integrationsydelsesmodtagere. De arbejdsmarkedsparate integrationsydelsesmodtagere er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt. Modtagerne er opgjort i hoveder, mens ledigheden er opgjort i fuldtidspersoner. Gruppen omfatter desuden personer, som er midlertidigt fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og som ikke indgår i opgørelsen af bruttoledigheden. I januar-april 18 er der fremskrevet med udviklingen i arbejdsmarkedsparate integrationsydelsesmodtagere fra Jobindsats. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger.
Side 7 af Detailsalget faldt lidt i april Detailsalget faldt med,1 pct. i april, når der tages højde for sæsonudsving, effekten af handelsdage og prisudviklingen, jf. figur 1.. Dermed fortsatte den relativt svage udvikling i detailsalget i årets første måneder. Detailsalget har ellers haft en stigende tendens siden 1, men med betydelige udsving. Faldet i april skyldes især et mindre salg af fødevarer, der faldt med,6 pct. Derimod steg salget af beklædning mv. med, pct. fra marts til april, mens salget af andre forbrugsvarer var omtrent uændret. Sammenlignet med april 17 er detailsalget af andre forbrugsvarer vokset, mens der har været en nedadgående udvikling inden for beklædning mv. samt fødevarer og andre forbrugsvarer, jf. figur 1.6. Dette er en revideret udgave af tidligere udsendt notits, da der var fejl i tallene, som Danmarks Statistik offentliggjorde den. april 18. Figur 1. Figur 1.6 Mængdeindeks for detailomsætningen Detailomsætningens underkomponenter (1=1) (1=1) 11 11 (1=1) (1=1) 11 11 11 11 11 11 1 1 1 1 1 1 1 1 9 9 9 9 9 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 9 9 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 8 af Høj lønstigning i staten i 1. kvartal I årets første kvartal var lønstigningstakten højest inden for staten på, pct., mens lønningerne steg, pct. i det private og,7 og, i henholdsvis regionerne og kommunerne, jf. figur 1.7. Udviklingen i 1. kvartal 18 skal ses i sammenhæng med de centralt forhandlede overenskomster fra 1, hvor der i staten indgik en lønstigning i 1. kvartal 18 på,7 pct. Den centralt forhandlede lønstigning i regionerne og kommunerne var henholdsvis, og, pct. Lønstigningstakten i staten er den højeste siden. kvartal 1, og det er første gang siden. kvartal 1, at lønningerne vokser hurtigst inden for staten. Lønfremgangen i staten i 1. kvartal var bredt funderet på tværs af brancher, men især inden for undervisning var fremgangen udtalt med en vækst på, pct. Modsat udviklingen i staten så var lønstigningstakten i kommuner og regioner den laveste siden. kvartal 1. Her var det især en lav lønfremgang på,1 pct. for rengøring og anden operationel service, som trak ned i den samlede udvikling. I den private sektor har lønudviklingen været stabilt opadgående, og væksten på, pct. er den højeste siden. kvartal 1. Figur 1.7 Lønudvikling efter sektorer Pct., Pct.,,,,, 1, 1,, K1 K K K K1 K K K K1 K K K K1 K K K K1 K K K 1 1 16 17 18 Privat Stat Kommuner Regioner, Anm.: År-til-år stigningstakter i timefortjenesten. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tusinde Side 9 af Stigende udlån til erhverv i april Det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutterne (den konsoliderede MFIsektor) til erhverv steg med 1, pct. i april, mens det for husholdningerne faldt med,1 pct. Sammenlignet med april sidste år er udlånet til erhverv og husholdningerne steget med henholdsvis,1 pct. og 1,6 pct., jf. figur 1.9. Det er i tråd med den afdæmpede udvikling de seneste år. Husholdningernes samlede indlån i pengeinstitutterne steg med 1, pct. i april, mens det samlede udlån til husholdningerne fra pengeinstitutterne faldt, pct., jf. figur 1.1. Siden april 17 er det samlede indlån steget med, pct., mens det samlede udlån er faldet med,9 pct. i samme periode. Forskellen mellem husholdningernes ind- og udlån i pengeinstitutterne har været stigende siden udgangen 8. Figur 1.9 Figur 1.1 over nominelle beholdninger udlån fra realkredit- og pengeinstitutter Ind- og udlån mellem pengeinstitutter og husholdningerne Pct. (å/å) Pct. (å/å) Mia. kr. Mia. kr. 1. 1. 1 1 8 8 1 1 6 6-6 7 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18-6 7 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Erhverv Husholdninger Indlån Udlån Anm.: over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af faktiske transaktioner. Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
Side 1 af. Internationalt konjunkturnyt OECD forventer solid global vækst OECD forventer i deres seneste prognose offentliggjort d.. maj en vækst i det globale BNP på op mod pct. i 18 og 19. I OECD-landene under ét skønnes BNP at vokse med omkring, pct., mens væksten i lande uden for OECD ventes at accelerere til over pct., jf. tabel.1. Tabel.1 Skøn for BNP-vækst i OECD Economic Outlook, maj 18 Pct. 17 18 19 Verden,7,8,9 OECD-lande,,6, - Danmark, 1,7 1,9 - USA,,9,8 - Euroområdet,,,1 - Tyskland,,1,1 - Frankrig, 1,9 1,9 - Italien 1,6 1, 1,1 - Spanien,1,8, - Japan 1,7 1, 1, - Storbritannien 1,8 1, 1, Ikke OECD-lande,6,8,1 - Kina 6,9 6,7 6, - Indien 6, 7, 7, - Brasilien 1,,,8 - Rusland 1, 1,8 1, Kilde: OECD Economic Outlook, maj 18. Opsvinget er ifølge OECD relativt fremskreden i de fleste avancerede økonomier. Det skyldes ikke mindst en stærk fremgang på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden i OECDlandene ventes at nå det laveste niveau siden 198. Fremgangen medfører færre ledige ressourcer, og OECD peger på, at der er tiltagende mangel på arbejdskraft i flere lande. Dette bidrager til en moderat tiltagende løn- og prisinflation. OECD vurderer, at risikomomenterne for prognosen overvejende peger i negativ retning på lidt længere sigt. Den ventede vækst i verdensøkonomien er omtrent på linje med gennemsnittet for perioden 197-7, men er fortsat understøttet af en lempelig pengepolitik og en, i stigende grad, ekspansiv finanspolitik i de avancerede økonomier. En stærk selvbærende vækst har dermed endnu ikke materialiseret sig. I det lys er normaliseringen af pengepolitikken også en betydelig risiko ifølge OECD. Normaliseringen af pengepolitikken i USA kan fx have betydelige negative konsekvenser for udviklingsøkonomier med stor gæld i amerikanske dollar. OECD peger derudover på en mere protektionistisk handelspolitik og geopolitiske spændinger som andre negative risici for prognosen.
Side 11 af OECD tilråder, at det globale opsving benyttes til at sikre en robust genopretning af produktiviteten og investeringerne. De anbefaler klar og åben kommunikation om, hvordan pengepolitikken ventes normaliseret, med henblik på at styre uden om større utilsigtede korrektioner på de finansielle markeder. Derudover anbefaler de en aktiv og rettidig udnyttelse af finansielle tilsynsmyndigheder, som skal hjælpe til at modgå opbygningen af finansielle sårbarheder. Finanspolitikken skal så vidt muligt undgå at være procyklisk og fokuseres på at styrke strukturerne og dermed væksten på længere sigt. For Danmark skønner OECD en BNP-vækst på 1,7 pct. i 18 og 1,9 pct. i 19. OECD vurderer, at væksten drives af højere indenlandsk efterspørgsel, mens en stærkere økonomisk fremgang i udlandet styrker mulighederne for eksporten, hvilket er på linje med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj 18. OECD vurderer, at den danske økonomi igen vokser i tråd med sit potentiale, hvorfor de anbefaler en strammere finanspolitisk kurs for at modgå potentielle flaskehalsproblemer. Af indenlandske risici fremhæver OECD højere end ventet privatforbrug eller investeringsaktivitet, som medfører flaskehalsproblemer og derigennem et usundt lønpres, der underminerer den danske konkurrenceevne. Derudover er udfaldet af Brexit fortsat en betydelig ekstern risiko for Danmark. Euroområdet Figur.1 Figur. Ledigheden udgjorde 8, pct. af arbejdsstyrken i april, hvilket er et fald på,1 pct.-point sammenlignet med marts. Udviklingen dækker over faldende eller uændret ledighed for alle lande i euroområdet bortset fra i Italien og Litauen, hvor ledigheden steg. Inflationen steg,7 pct.-point fra april til maj til 1,9 pct. Det kan primært tilskrives større prisstigningstakter på energi og serviceydelser. Kerneinflationen var 1,1 pct. i maj, hvilket er en stigning på, pct.-point i forhold til april. Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Pct. (å/å) Pct. (å/å) 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 1 8 8 7 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 7-1 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18-1 Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriser ekskl. energi og fødevarer.
Side 1 af Figur. Figur. Det samlede udlån steg, pct. i april sammenlignet med marts. Udviklingen dækker over en stigning i udlånet til husholdningerne på, pct., mens udlånet til erhverv og finansielle virksomheder faldt med henholdsvis,1 pct. og, pct. I forhold til april 17 er det samlede udlån steget med 1,7 pct. Den samlede erhvervstillid faldt med 1, indekspoint i maj. Det dækker over faldende erhvervstillid inden for både fremstilling og service, hvor indikatoren faldt med henholdsvis,7 og,8 indekspoint. Pct. (å/å) Pct. (å/å) 1 1 7 7 1 1 6 6-8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Husholdninger Erhverv Finansielle virksomheder Samlet udlån til private - 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Samlet Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden i figur. er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. USA Figur. Figur.6 Den kvartalsvise BNP-vækst var, pct. i 1. kvartal 18. Det er en svag nedjustering i forhold til det tidligere estimat og er, pct.-point lavere end væksten i. kvartal 17. Den årlige vækstrate var,8 pct. Ledigheden faldt,1 pct.-point i maj til,8 pct. af arbejdsstyrken. Det er det laveste niveau siden april. Beskæftigelsen steg, pct. i maj svarende til. personer, hvilket kan tilskrives stigende privat beskæftigelse. Pct. (å/å) 6 Pct. (k/k) Pct. af arbejdsstyrken 11 Mio. personer 1 1 1 9 8 1 1 7 - - -1-6 1 1-6 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18-8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 1 Kvartalvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Ledighed Beskæftigelse (h. akse)
Side 1 af Tyskland Figur.7 Figur.8 Ledigheden faldt med,1 pct.-point i maj til, pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 11. færre ledige i maj sammenlignet med april. Inflationen var, pct. i maj, hvilket er det højeste niveau siden februar 17. Det er en stigning på,7 pct.-point sammenlignet med april og den højeste stigningstakt siden december 16. Pct. af arbejdsstyrken 1 Mio. personer Pct. (å/å) Pct. (å/å) 8 6 1 1 1 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18-1 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18-1 Pct. Personer (h. akse) Figur.9 Figur.1 Detailsalget steg, pct. fra marts til april. Det skal ses i lyset af et fald på, pct. i forrige måned. Det er den første stigning siden november sidste år. Erhvervstilliden inden for fremstilling faldt med 1, indekspoint i maj. Dermed fortsatte den aftagende udvikling, der har været siden årsskiftet. Niveauet er dog fortsat højt. (1=1) (1=1) 1 1 7 7 11 11 6 6 11 11 1 1 1 1 9 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 9 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Anm.: Handel med køretøjer er ikke inkluderet i indekset i figur.1.
Side 1 af Storbritannien Figur.11 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg med, indekspoint i maj, hvilket kan tilskrives en bedre vurdering af produktionen. I modsat retning trak en lavere vurdering af antallet af nye ordrer. 7 7 6 6 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. Sverige Figur.1 Den kvartalsvise BNP-vækst var,7 pct. i 1. kvartal 18. Det er omtrent på niveau med væksten for. kvartal 17. Væksten var i høj grad drevet af stigende bruttoinvesteringer. Sammenlignet med 1. kvartal 17 var BNP, pct. højere. Pct. (å/å) 1 Pct. (k/k) - - -1 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 - Kvartalsvis BNP-vækst Årlig BNP-vækst
Side 1 af Figur.1 Figur.1 Detailsalget steg,6 pct. i april sammenlignet med marts. I forhold til samme måned året før steg detailsalget med,6 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg med 1, indekspoint fra april til maj. Indikatoren har generelt været aftagende siden årsskiftet, men ligger forsat på et højt niveau. (1=1) (1=1) 1 1 7 7 1 1 11 11 6 6 11 1 11 1 1 1 9 9 9 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 9 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Anm.: Erhvervstilliden i figur.1 er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. Norge Figur.16 Figur.17 Detailsalget steg,6 pct. fra marts til april. Det er primært skotøjsforretninger og online butikker, der bidrager til stigningen. Benzintanke og dagligvarebutikker trækker i modsat retning. I forhold til april 17 er detailsalget steget med 1,7 pct. Erhvervstilliden inden for industri faldt svagt i maj. Vurderingerne af beskæftigelse og produktionen faldt, mens vurderingen af antallet af nye ordrer steg. (1=1) (1=1) 11 11 6 6 1 1 6 6 1 1 9 9 9 9 8 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 8 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Anm.: Erhvervstilliden i figur.17 er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.
Side 16 af Kina Figur.18 Erhvervstilliden inden for fremstilling steg med, indekspoint i maj, hvilket kan tilskrives forbedrede vurderinger af antallet af nye ordrer og beskæftigelse. Erhvervstilliden inden for service var omtrent uændret i maj. Det dækker over en forbedret vurdering af beskæftigelsen og dårligere vurdering af antallet af nye ordrer. 6 6 6 6 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. Japan Figur.19 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt med 1, indekspoint fra april til maj, hvilket var drevet af faldende vurderinger af produktionen og antallet af nye ordrer. Modsat steg vurderingen af omfanget af udenlandske ordrer som følge af en depreciering af den japanske yen over for den amerikanske dollar. 6 6 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.
Side 17 af. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Der har været negative takter på de internationale aktiemarkeder i løbet af den seneste uge, jf. tabel.1. De finansielle markeder har været præget af forholdsvis stor politisk usikkerhed, som har medført en tendens til risikoaversion. Risikoen for en handelskrig er steget efter USA s indførelse af told på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico, som alle tre har annonceret modtræk over for USA. En handelskrig vil formentlig have en negativ betydning for verdenshandlen og derved den økonomiske vækst. Det europæiske indeks, Eurostoxx, er faldet med,6 pct. sammenlignet med sidste torsdag. Det kan især tilskrives usikkerhed om regeringsdannelsen i Italien samt mistillidsafstemningen om den spanske premierminister, som fredag d. 1. juni førte til et mistillidsvotum. I løbet af den seneste uge har der været større udsving i renterne på 1-årige statsobligationer. Især i Sydeuropa er renterne steget kraftigt. Sammenlignet med sidste torsdag er den 1-årige statsobligationsrente desuden faldet for blandt andet Storbritannien, Danmark og USA med henholdsvis,17,,16 og,1 pct.-point. Over den seneste uge er euroen svækket over for en række valutaer, hvilket især er drevet af den øgede politiske usikkerhed i Europa. Euroen er svækket over for det britiske pund, den japanske yen og den amerikanske dollar med henholdsvis 1, pct.,,8 pct. og, pct. Den effektive danske kronekurs er steget med, pct. hvilket blandt andet skyldes en styrkelse af kronen over for den norske og svenske krone. Olieprisen er faldet med 1, amerikanske dollar pr. tønde i forhold til sidste torsdag og bliver nu handlet til 77,6 amerikanske dollar pr. tønde. Den faldende oliepris kan formentligt tilskrives spekulation om, at OPEC og Rusland vil slække på deres aftale om reduktion i olieproduktionen, hvilken har bidraget til den senere tids olieprisstigninger.
Side 18 af Tabel.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 1/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser : -mdr. pengemarkedsrente -,8 -,1 pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 1/ Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 1,,1 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -, -,16 pct.-point EUR/DKK 7, -,7 pct. Langt realkreditlån,1 -, pct.-point USD/DKK 67,6, pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7, -,6 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 77,9 -,7 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 88,6 -,17 pct. Indskudsbeviser -,6, pct.-point JPY/DKK,87,7 pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR,79,77 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 11, 1,1 pct. USA (federal funds rate) 1,7, pct.-point USD/EUR 8,66, pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,7 -, pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 6,8,7 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),, pct.-point Danmark, OMXC 978,9-1,1 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P.7 -,8 pct. Danmark,9 -,16 pct.-point Japan, Nikkei. -1, pct. USA,86 -,1 pct.-point Kina, Shanghai composite.9-1,88 pct. Japan, -,1 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 81 -,8 pct. Tyskland, -,1 pct.-point Storbritannien, FTSE 1 7.678 -, pct. Storbritannien 1, -,17 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 77,8-1, USD Kort (-mdr.) -,1 -, pct.-point Brent (DKK) 9,69-6,1 DKK Langt (1-årigt):, -, pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks betyder, at den danske kronekurs er svækket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.
Side 19 af Figur.1 Figur. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1, Pct.-point, 6 6,,,, -, -, 1 6 7 8 9 1 11 1 1 1 1 16 17 18 USA Danmark¹ Euroområdet -1, -, maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17 jan 18 maj 18 1-årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk -mdr., dansk 1) Diskontoen Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur. Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK 6 USD 9 8 7 6 1 1 1 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17 jan 18 maj 18 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17 jan 18 maj 18 Italien Irland Spanien Portugal Frankrig Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur. Figur.6 Udvalgte aktieindeks (1=1) (1=1) Udvalgte valutakurser EUR/USD 1, JPY/USD 1, 1, 1, 1,1,9 1 1 1,1,9 1 1 1,,8 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17 jan 18 maj 18 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C Shanghai composite Anm: Figur.6 angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond og Bloomberg. 1,,8 maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17 jan 18 maj 18 EUR(USD) JPY/USD (h. akse)
www.oim.dk