Indhold. Miljøudvalget

Miljøudvalget 17.03.2011 Sag nr. 14, bilag 2 Gladsaxe Kommunes høringssvar til Forslag til Vandplan 2010-1015 for: Hovedvandsopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandsopland 2.3 Øresund Hovedvandsopland 2.4 Køge Bugt (FORSLAG version 03.03.2011) Indhold Indledning... 2 Generelle bemærkninger... 2 Bemærkninger til hovedvandsopland 2.2 - Isefjord og Roskilde Fjord... 3 Bemærkninger til hovedvandsopland 2.3 - Øresund... 4 Bemærkninger til hovedvandsopland 2.4 - Køge Bugt... 6 Bemærkninger om grundvand... 7 J. nr. 13.03.00P16 1

Indledning Gladsaxe Kommune har opbygget sin indmelding i fire afsnit. Ét for hver af de tre hovedvandsoplande og derudover et afsnit med forhold omkring grundvand, der går på tværs af oplandene. Indmeldingen for hovedvandsoplandene er delt op i en beskrivelse af krav jf. forslag til vandplan, kommunens høringssvar samt konkrete rettelser til vandplanens data. Rettelserne er stort set de samme, som tidligere er indsendt i den tekniske forhøring. Før de fire afsnit er en række generelle kommentarer til vandplanerne. Dette høringssvar har været behandlet af Gladsaxe Kommunes Miljøudvalg 17. marts 2011. Høringssvaret er udarbejdet i henhold til de foreliggende forslag til vandplaner og der er ikke taget højde for udmeldingen fra de fem nedsatte arbejdsgrupper. Generelle bemærkninger Mindre søer og manglende handlemuligheder Søer, som ikke er specifikt målsat i vandplanerne, skal ifølge vandrammedirektivet opfylde god økologisk og kemisk tilstand. Søer som ikke indgår i Natura 2000 områder skal reguleres gennem bestemmelserne i sektorlovgivningen. Det er vores opfattelse, at den eksisterende sektorlovgivning ikke indeholder virkemidler, som kan bringe søerne i god økologisk tilstand. Det er især problemet ved stor intern belastning i søerne. Vi mener ikke, at der i den nuværende sektorlovgivning er hjemmel til, at kommunen kan pålægge private søejere, at deres søer skal leve op til vandplanens krav. Desuden mangler vi viden om søernes tilstand. Vi forventer derfor ikke, at vores mindre søer kan opnå god økologisk og kemisk tilstand i 2015. Manglende overvågning Efter etableringen af Miljøcentrene (nu Naturstyrelsen Roskilde) har man fra statslig side valgt at skære ned på antallet af overvågningssteder. Vi er bekymrede for den manglende overvågning, da den er grundlaget for, at vi kan fastlægge den rigtige indsats. For eksempel overvåges Nydam ikke, selvom den er udpeget som målsat sø. Det betyder, at man ikke kan vurdere om effekten af biomanipulation i 2006 har forbedret tilstanden i søen. Gladsaxe Kommune vil derfor opfordre til at overvågning af udpegede målsatte områder genoptages, så det er muligt at vurdere effekten af tiltagene. Begrænsede virkemidler Vandplanerne opererer med to virkemidler i forhold at sikre vandføringen i vandløb dels nedsættelse af indvindingen/flytning af kildepladser og kompenserende udpumpning af grundvand. Da kommunen ligger inden for området omkring Storkøbenhavn (afgrænset af O4) med særlige udfordringer i forhold til drikkevandsindvindingen, er der reelt set kun tale om et virkemiddel, nemlig J. nr. 13.03.00P16 2

kompenserende udpumpning. Vi mener, at der er behov for virkemidler, der har et bredere sigte og som også vil kunne opfylde andre af de udfordringer kommunerne står over for i forhold til for eksempel klimatilpasning. Vi efterlyser derfor virkemidler såsom LAR (Lokal afledning af regnvand), opstuvning i vådområder, dobbeltprofilering af vandløb og lignende. Desuden mener vi, at der mangler virkemidler til fysisk forbedring af stærkt modificerede byvandløb, som eksempelvis Kagsåen, hvor bebyggelse mange steder ligger tæt på kanten og som er gennemskåret af hovedfærdselsårer. Bemærkninger til hovedvandsopland 2.2 - Isefjord og Roskilde Fjord Tibberup Å Tibberup Å er i vandplanen for oplandet defineret som et vandløb, der skal opnå god økologisk tilstand og dermed opnå faunaklasse DVFI 5. Den vurderes på nuværende tidspunkt at have moderat økologisk tilstand med faunaklasse DVFI 4. Målopfyldelsen er udsat på grund af manglende faglig viden. Der er i oplandet krav om reduktion af udledninger (SO) fra enkeltejendomme, der udleder spildevand direkte til vandløbet. Naturstyrelsens modelberegninger viser, at vandløbsoplandet der leder vand til Tibberup Å frem til vandløbsmålestation 520107 (ligger hvor åen krydser O4) er påvirket af indvindingen fra Bagsværd Vandværk. Vandløbsmålestationen har i forslaget til vandplan en fastsat medianminimumsvandføring på 9,4 l/s. Den aktuelle medianminimumsvandføring er ifølge Naturstyrelsen 0 l/s. Der er derfor behov for udpumpning af vand for at opfylde medianminimumsvandføringskravet. Høringssvar i forbindelse med Tibberup Å Gladsaxe Kommune er enig i, at målopfyldelsen er blevet udsat på grund af manglende faglig viden. Gladsaxe Kommune mener dog, at de første ca. 2 km af vandløbet, fra udspringet i Smørmosen til kommunegrænsen til Furesø, bør defineres som blødbundstype, da dette stræk er karakteriseret ved ringe fald, ringe strømhastighed og bløde bundforhold. Vandløbets fald er på strækket 0-1344 m ifølge vandløbsregulativet 0,5 promille. Data i Winbio viser ligeledes, at vandløbets øverste knap 2 km gennem de sidste 15 år overvejende er registreret som blød bund. Fiskeøkologisk Laboratorium har for Gladsaxe og Herlev kommuner gennemført fauna- og fysiske undersøgelser i 2010 og vurderet, at de ringe faldforhold gør, at det ikke er realistisk at opnå en højere faunaklasse end den nuværende DVFI 4. Data er indtastet i Winbio. Rettelse Gladsaxe Kommune har ikke kendskab til enkeltejendomme eller fælleskloakerede udløb beliggende i Gladsaxe, som udleder i dette opland. I den tekniske baggrundsrapport bilag 6.4 er angivet, at U24A, U24B og U24C udleder til dette opland. De udleder til Bagsværd Sø i hovedvandopland 2.3 Øresund. J. nr. 13.03.00P16 3

U10 udløber heller ikke til dette hovedopland, men til hovedopland 2.4 Køge Bugt. Til gengæld mangler udløb U22A, U23A og U23B, U23D med flere som er regnvandsoverløb til Fedtmosen. Smørmosen Der er ifølge vandplanens web-gis-kort registreret tre små søer i Smørmosen. De er målsat til god økologisk tilstand. De var ikke registreret i det tidligere udkast til vandplanen i den tekniske forhøring og fremgår ikke af det tekniske baggrundsnotat. Der er registreret 12 µg klorofyl a /l og Smørmosen overholder dermed målet om god økologisk tilstand. Høringssvar i forhold til Smørmosen Gladsaxe Kommune har ingen indvendinger mod, at de tre små søer i Gladsaxes del af Smørmosen målsættes til god økologisk tilstand. Det er vores opfattelse, at Regionplanens udpegede Smørmose, var den store sø beliggende i Herlevs del af Smørmosen. Vi har ikke kendskab til, at de nu medtagne tre mindre søer beliggende i Gladsaxes del af Smørmosen har været overvåget og vi har ikke kendskab til deres tilstand. Såfremt Naturstyrelsen har undersøgelse af deres tilstand, vil vi meget gerne orienteres om dette. Bemærkninger til hovedvandsopland 2.3 - Øresund Bagsværd Sø, del af Lyngby Sø og Nydam I vandplanen for oplandet er der tre målsatte søer, som er beliggende helt eller delvist i Gladsaxe Kommune. Det er Bagsværd Sø, Nydam og Lyngby Sø. Alle tre søer er målsat til god økologisk tilstand. Det vurderes opfyldt, hvis sommermiddelværdien for klorofyl a er maksimalt 25 µg/l. Ingen af de tre søer forventes at have god økologisk tilstand i 2015. Kun Lyngby Sø forventes forbedret som følge af gennemførelse af miljømilliard projektet. For alle tre søer er der ingen krav til indsats i perioden frem til 2015. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt af tekniske årsager på grund af manglende viden. For Bagsværd Sø og Lyngby Sø vurderes der at være en intern belastning, som skal reduceres for at opnå god økologisk tilstand, men datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søerne, hvilken metode der er den bedst egnede og om restaurering vil føre til målopfyldelse. For Nydam mangler der effektvurdering af allerede foretagne indgreb. Der har været udført en biomanipulation i 2006 for at forbedre søens tilstand, men søen er endnu ikke i balance efter indgrebet. Der er ingen krav om en supplerende indsats over for den eksterne belastning af søerne, udover udledning U28, som vi dog tolker som en fejl; se nedenstående under høringssvar. J. nr. 13.03.00P16 4

Høringssvar i forhold til Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Nydam Gladsaxe Kommune er enig i, at målopfyldelsen er blevet udsat, da virkemidler for sørestaurering først skal nærmere vurderes. Vi er dog i tvivl, om der er behov for at foretage reduktion af Bagsværd Søs interne fosforpulje ved binding til sedimentet, da vores egen overvågning af Bagsværd Sø viser, at fosforniveauet er faldende og søen derfor allerede er på vej til at opnå god økologisk tilstand. Det er vores opfattelse, at selvom klorofylindholdet stadig er over kravet, er fosforniveauet stadig faldende og var i 2010 på 0,052 mg/l, hvilket er under niveauet for støtteparameteren som er 0,070 mg fosfor/l. Vores resultater for overvågning af klorofyl og næringsstoffer for perioden 2007 2010 kan ses af nedenstående tabel. Prøverne er udtaget af Fiskeøkologisk Laboratorium i Helsingør og prøverne er analyseret på Milana. Dato temperatur Sigtdybde ph tot N tot P Klorofyl 27.06.2007 19,4 0,67 8,4 0,87 0,072 52 30.07.2007 17,8 0,53 8,5 1,62 0,092 110 29.08.2007 17,6 0,5 1,82 0,115 95 22.11.2007 4,4 1,36 1,06 0,037 1,68 21.04.2009 14,4 1,03 7,6 0,703 0,04 12,1 25.05.2009 16,3 0,81 0,801 0,045 17,9 22.06.2009 17,4 0,58 9 1,27 0,066 6,4 31.07.2009 19,5 0,63 9 1,1 0,077 37,1 19.08.2009 18,8 0,52 1,29 0,072 29 21.09.2009 16,5 0,5 9,3 1,1 0,059 52,1 24.11.2009 7,2 1,02 8,5 1,17 0,045 25,6 14.04.2010 11 1,01 9,3 1,21 0,03 26,5 14.05.2010 10 1 8,4 1,12 0,103 33,3 17.06.2010 19 0,53 9 1,19 0,077 46,6 02.07.2010 22 0,61 8,9 0,871 0,023 48,9 09.08.2010 21 0,49 8,8 0,941 0,042 61,6 09.09.2010 16 0,42 7,4 0,882 0,034 88 25.11.2010 1,9 0,95 8,2 0,587 0,009 49 Kommunen har også i 2010 undersøgt udbredelsen af undervandsplanter. Udbredelsen var i 2010 større end i 2009 og dækkede ca. 7 % mod ca. 0,3 % i 2008. Resultatet af undersøgelsen, som er udført af Grontmij/Carl Bro A/S, er sendt til Naturstyrelsen Roskilde den 28.08.2010. Det er i den tekniske baggrundsrapport bilag 6.4 angivet, at der for udledning U28, som er overløb fra fælleskloakeret opland til Lyngby Sø, skal ske en indsats. Det er vores opfattelse, at det skyldes, at Naturstyrelsens data er forældede. Den nuværende årlige aflastning er på 8000 m 3, som med et reduceret areal på 53 ha giver en aflastning på 150 m 3 / red. ha. J. nr. 13.03.00P16 5

Det vil sige under de 250 m 3 / red. ha, som normalt defineres som målet for de udledninger, hvor der skal ske en indsats. Derudover kan det oplyses, at der i Forslag til Spildevandsplan 2011-2014 er afsat 72 mio. kr. i perioden 2011-2018 til at minimere opstuvningsproblemer i Bagsværdrendens opland. Der er her primært fokuseret på separatkloakering med hensyn til vejvand og central nedsivning. En afledt effekt af disse tiltag vil være en yderligere nedsættelse af aflastninger til Lyngby Sø. Rettelse Der mangler en række udløb i den tekniske baggrundsrapport for dette hovedopland. Det er U24A-E, som er udløb til Bagsværd Sø. De er fejlagtigt angivet under hovedvandopland Roskilde Fjord. Utterslev Mose og Fæstningskanalen Utterslev Mose og Fæstningskanalen er beliggende i Københavns Kommune og er målsat til god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale. Målopfyldelsen er udsat på grund af tekniske årsager/manglende faglig viden. Gladsaxe Kommune har en række regnbetingede udløb til Utterslev Mose, Nordkanalen og Fæstningskanalen, men der er ikke i vandplanen krav om indsats for disse i den nuværende planperiode. Høringssvar I kommunens Forslag til Spildevandsplan 2011-2014 har vi planlagt i overensstemmelse med det nuværende forslag til vandplan. Derfor er en indsats for udløbene til Utterslev Mose, Nordkanalen og Fæstningskanalen fortrinsvis planlagt til perioden 2015-1018. Da investeringerne er store, ser vi det ikke umiddelbart muligt at rykke indsatsen frem. Gladsaxe Kommune er derfor enig i, at krav om en indsats i forhold til de regnbetingede udløb er udskudt. Bemærkninger til hovedvandsopland 2.4 - Køge Bugt Kagsåen Kagsåen er i forslag til vandplan målsat til godt økologisk potentiale, da den er stærkt modificeret og skal derfor opnå faunaklasse DVFI 4. Den er vurderet på nuværende tidspunkt til faunaklasse DVFI 1. Målopfyldelsen er udsat til efter 2015 på grund af manglende faglig viden. Af den tekniske baggrundsrapport bilag 6.4 fremgår det, at der skal ske en indsats for alle kommunens regnbetingede udløb til Kagsåen fra både Herlev og Gladsaxe Kommune inden 2015. Naturstyrelsens modelberegninger viser, at vandløbsoplandet der leder vand til Kagsåen frem til vandløbsmålestationen (fiktiv målestation ved Kagsmosen) er påvirket af indvindingen fra Københavns Energis kildeplads XIII og XIV. På vandløbsmålestationen er der i forslaget til vandplan fastsat en medianminimumsvandføring på 4,2 l/s. Den aktuelle medianminimumsvandføring er ifølge Naturstyrelsen 0 l/s. Der er derfor behov for udpumpning af vand for at opfylde kravet til medianminimumsvandføringen. J. nr. 13.03.00P16 6

Høringssvar i forhold til Kagsåen Gladsaxe Kommune er enig i, at vandløbet er ændret til stærkt modificeret og at målopfyldelsen er blevet udsat. Gladsaxe og Herlev Kommune har i fællesskab planer om at nedsætte aflastningen fra de regnbetingede udløb. Gladsaxe Kommune tolker indsatsen i forhold til de regnbetingede udløb, som at der skal ske en indsats svarende til n= 5. Det betyder en samlet årlig aflastning fra Gladsaxe Kommune på 2070 m 3, som med et reduceret areal på 49 ha giver en aflastning på ca. 45 m 3 /red. ha. Nedsættelse af aflastninger er indarbejdet i Gladsaxe Kommunes Forslag til Spildevandsplan 2011-2014 med planlagt udførelse inden udgangen af 2015. Det forventes dog ikke, at god vandkvalitet alene kan sikre målopfyldelsen om godt økologisk potentiale. Rettelse Gladsaxe Kommune kan konstatere, at udledning til Kagsåen fra Vejdirektoratets regnvandsudløb ikke er lagt ind i bilag 6.4 i den tekniske baggrundsraport. Det drejer sig om U10, U29, U30, U31 og U32. Bemærkninger om grundvand Naturstyrelsen Roskilde har i forslaget til vandplanene vurderet, at der bliver indvundet for meget vand fra Københavns Energis kildeplads XIII og XIV samt Bagsværd og Søborg vandværker, der alle er beliggende i Gladsaxe Kommune. Dette fremgår af Naturstyrelsens modelberegninger, som kommunen har fået adgang til. Overudnyttelsen af grundvandsressourcen er vurderet at påvirke vandføringen i Tibberup Å, Kagsåen, Mølleåen samt Nordkanalen og Gentofterenden. I vandplanerne er der opsat mål for medianminimumsvandføringen på en række målestationer i vandløbene (nogle fiktive, nogle reelle), som skal være opfyldt i forbindelse med opfyldelse af vandplanernes målsætninger. Dette betyder, at hvis der i et område er vurderet en overudnyttelse af grundvandsressourcen, skal denne enten nedsættes eller der skal ske en kompensationsudpumpning til de vandløb, der ikke opfylder de fastsatte vandføringsmål. I Gladsaxe Kommune ligger alle kildepladser inden for området omkring Storkøbenhavn (afgrænset af O4), hvor der ifølge vandplanens tekniske baggrundsrapport ikke skal ske reduktion af vandindvindingen på grund af risikoen for øgede opstuvningsproblemer i det tæt bebyggede område. Virkemidlet for at sikre vandføring til vandløbene i Gladsaxe Kommune er derfor udpumpning af vand for at opfylde medianminimumsvandføringen. Vi finder det positivt, at der er taget hensyn til de særlige udfordringer, der er i hovedstadsområdet i forhold til indvindingen. Men vi sætter spørgsmålstegn ved de vurderinger, der er truffet ud fra beregninger i Naturstyrelsens integrerede grundvands/overfladevandsmodel, hvor der er en direkte kobling mellem de to systemer. Vi mener ikke, der er grundlag for at kunne foretage disse vurderinger. Vi har derfor følgende kommentarer til modellen: a. Vi har gennem de seneste 20 år haft en løbende overvågning af potentialet i det primære grundvandsmagasin. Potentialet for det primære grundvandsmagasin har vist en mindre J. nr. 13.03.00P16 7

stigning gennem denne periode. Dette indikerer, at der ikke sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen inden for oplandet. Vi mener derfor ikke at Naturstyrelsens modelberegninger, der viser at Bagsværd Vandværk indvinder godt 500.000 kubikmeter for meget, viser et realistisk scenarie. b. Gladsaxe Kommune mener ikke, at der er tilstrækkeligt geologisk datagrundlag i Naturstyrelsens model til at simulere interaktionen mellem det primære grundvandsmagasin og overfladevandet. Den nordlige del af Gladsaxe Kommune ligger i Søndersødalen, der er fyldt med postglaciale aflejringer. Mange steder er landskabet skabt af dødisvandshuller, hvor søer og vandløb ligger i dag. Her er der ofte tale om hængende vandspejl, hvilket vil sige, at der under søer og vandløb kan være en umættet zone ned til det primære magasin. I disse områder vil indvindingen ikke have nogen indflydelse på vandstand i søer og åer samt vandføring. På baggrund af disse spørgsmål der stilles til modellen, mener Gladsaxe Kommune ikke, at simuleringerne giver et realistisk billede på behovet for nedsættelse af indvindinger og indvindingens påvirkning af vandløb. Mølleåoplandet og Bagsværd Vandværk I forslaget til vandplanerne fremgår det, at der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen for Mølleåoplandet på 767.000 kubikmeter. Selvom indvindingsboringer og afværgeboringer fra Bagsværd vandværk påvirker dette opland, viser Naturstyrelsens beregninger, at medianminimumsvandføringen i Mølleåen er opfyldt i dag. Gladsaxe Kommune forventer derfor ikke at nedsætte indvindingstilladelsen for Bagsværd Vandværk, da det ligger inden for området omkring Storkøbenhavn, hvor der ifølge vandplanen ikke skal ske reduktion af vandindvindingen. Fælles indmelding med Vandsamarbejde Sjælland og Københavns Kommune Gladsaxe kommune støtter op om den fælles indmelding fra Vandsamarbejde Sjælland og Københavns Kommune om vandindvinding. Vi vil særlig gøre opmærksom på nedenstående indsigelser, som vi støtter: Vandplanerne bør angive en metode til at omsætte medianminimumsvandføringen til en håndterbar og operationel minimumsvandføring, som kan måles, og hvor det enkelt kan dokumenteres, at kravværdierne overholdes. Vandsamarbejde Sjælland og Københavns Kommune foreslår, at det kommer til at fremgå af vandplanerne, at kommunerne kan stille vilkår i indvindingstilladelserne om, at vandforsyninger med indvinding nær vandløbene skal iværksætte kompenserende tiltag for at sikre vandføringen. Det bør også fremgå, at de kompenserende tiltag først skal gennemføres, når vandløbet er prioriteret i vandplanen til målopfyldelse. Vandføringen i vandløbene kan sikres ved brug af en række kompenserende virkemidler, og alle virkemidler skal sidestilles. Det skal til enhver tid være de lokale forhold, der er bestemmende for, hvilke virkemidler der bedst og mest økonomisk opfylder kravene til vandføringen. Det er kommunerne, der i samarbejde med de berørte vandforsyninger afgør, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. J. nr. 13.03.00P16 8

Usikkerheden på tallene for reduktion af indvindingen og flytning af kildepladser skal fremgå af vandplanen. Tallene er beregnet med en grundvandsmodel, som førende eksperter konkluderer ikke kan anvendes til at beregne, hvor meget vand der kan indvindes i de enkelte delvandløbsoplande. J. nr. 13.03.00P16 9