ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Relaterede dokumenter
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

FODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Fodring af smågrise og slagtesvin

Stil skarpt på poltene

Det lugter lidt af gris

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

5. SLAGTESVINEFODRING

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Korrekt fodring af polte

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Professionel tørfodring

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Fra vådfodertank til krybbe

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fodring af søer, gylte og polte

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Aktuelt nyt om foder

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

Fodermøde Program

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Foderkurver til diegivende søer

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Vådfoder - Udnyt potentialet

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Valinnorm til diegivende søer

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Grisenes behov for vitaminer

FØR ANKOMST (0-12 uger)

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

Transkript:

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj

EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem produktionsegenskaberne, Foderkurver, begrænsning af foderoptagelse hvorfor og hvordan Afprøvning med foderautomater : Nuværende og fremtidige - simple kontra rørautomater - simple kontra rørfoder automater med skulder adskillelse Andre afprøvninger på vej 2018-2020 2..

AMINOSYRER, FORD. RÅPROTEIN OG VITAMINER FODRING EFTER YDELSE Skal lysin tildeles pr. FEsv eller pr. dag? Enighed i internationale forsøg : 20-21 gram ford. lysin pr. kg tilvækst Hvad betyder det for vores normer for slagtesvin? Giver det mening at de er 7,7 pr. FESv.? Er det nok at det er i gennemsnit 30-110 kg eller i hver vækstfase? 3..

FODRING EFTER YDELSE VÅDFODER restriktiv (54 hold) 1 2 Gruppe P Norm + a.s. F. råprotein pr. FEsv 133 136 Idealproteinniveau, 7,4 8,1 F. lysin pr. FEsv 32-66 kg FEsv/kg 2,16 2,10 *** Hele perioden 32 til 108 kg FEsv/dag 2,61 2,57 *** Daglig tilvækst 1006 1012 0,07 FEsv/kg tilvækst 2,60 2,55 *** Kødprocent 60,6 60,7 Prod.værdi, indeks 100 107 *** Ekstra aminosyrer 32-108 kg Tendens på tilvækst Sikker effekt på foderudnytt. Lysin/kg tlv. Gr. 1: 19 Lysin/kg tlv. Gr. 2: 21 Ikke sikker effekt på kød% Sikker effekt på prod. værdi 4

FORELØBIGE RESULTATER I gennemsnit eller i hver fase? Alm. fasefodring, 5-fasefodring mod enhedsblanding Parameter Enhedsblanding Alm. 3-fasefodring Stejl 5-fasefodring Antal hold pr. gruppe (ud af 85 planlagte) 38 38 37 Daglig tilvækst, gram 1054 1058 1057 FEsv pr. dag 2,96 2,99 2,99 FEsv pr. kg tilvækst 2,81 2,82 2,83 Kødprocent 59,4 59,4 59,4 PV pr. stiplads pr. år, kr., 2011-2016 613 608 594 5..

BUDSKABER 21 gram lysin/ kg tilvækst for at udnytte grisenes potentiale ( ændres FEsv skal lysin mængden også øges) De 21 gram gælder i gennemsnit for perioden 30-110 kg Enhedsfoder med 7,7 gram ford. lys/ FEsv er ok Er besætningens fodereffektivitet set over et helt år meget afvigende : 2,66 2,75 FEsv/ kg : 8.0 ford. Lys /FEsv 6..

DOSIS RESPONS AMINOSYRER VED TO PROTEINNIVEAUER Laves med jævne mellemrum (10 år) da avl ændrer grisens behov Afgøre både hvad normen bør være for lysin (+ andre aminosyrer) samt ford. råprotein 6 niveauer lysin + 2 niveauer ford. råprotein Regnes igennem til bedste bundlinie for svineproducenten - ikke højeste produktivitet 7..

FODERFORBRUG PR. KG TILVÆKST 33-52 KG Enkelte sti-gennemsnit med normal spredning - bør huskes v. vejehold 8

Fordøjeligt lysin pr. FEsv *) Forventet DB pr. stiplads pr. år ved 2,80 FEsv pr. kg tilvækst Fordøjeligt råprotein pr. FEsv 1,00 104 108 112 116 120 124 128 Det betyder: Maks DB/sti 557 kr. Råprotein 120 og Lysin 7,7 7,1 548 548 546 540 534 528 522 7,2-551 552 546 540 533 527 7,3-553 553 551 545 538 532 7,4 - - 554 555 549 543 537 7,5 - - 555 556 553 547 541 7,6 - - - 556 556 550 544 7,7 - - - 556 557 553 547 7,8 - - - - 555 555 550 7,9 - - - - 555 555 551 Det betyder, at de kun er 1 % fra optimum 8,0 - - - - - 553 552 8,1 - - - - - 550 551 8,2 - - - - - - 548 *) Niveau af fordøjeligt lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer

POLYPHENOLER TIL GRISE KAN DE SPARE PÅ E-VITAMIN? Polyphenoler: planternes eget forsvar > 8000 polyphenoler er karakeriseret Antioxidanter Anti-inflammatorisk Bakteriostatisk Søren Krogh Jensen, AU MEN lav absorption

POLYPHENOLER TIL SLAGTESVIN KAN DE SPARE PÅ E-VITAMIN? Polyphenoler er gode antioxidanter med antibakteriel funktion og kan potentielt virke positivt i foder og mavetarmkanal. Har ingen fysiologisk virkning i grisen Kan erstatte det E-vitamin man putter i ved høst UDOVER norm Søren Krogh Jensen, AU

BUDSKABER 1 NÆRINGSSTOFFER 21 gram lysin/ kg tilvækst for at udnytte grisenes potentiale Gælder i gennemsnit for perioden 30-110 kg Enhedsfoder med 7,7 gram ford. lys/ FEsv passer ind i dette lysinkrav Fodring efter ydelse god idé lysin/råprotein norm efter fodereffektivitet i den enkelte besætning Er besætningens fodereffektivitet set over et helt år meget afvigende skal der mere/ mindre lysin i pr. FESv 12..

BUDSKABER 2 NÆRINGSSTOFFER Vejehold et godt redskab men farligt at stole på 1 måling da der er variation på alt biologisk For at være sikker kræves mange gentagelser = sti gennemsnit Det tager tid ( Seges Svineproduktion) Norm for aminosyrer og ford. råprotein er opdateret - ved max produktivitet Polyphenoler eller andre antioxidanter kan ikke erstatte E-vitamins virkning i kroppen men det du putter i udover norm ved nyt korn 13..

RELATION MELLEM PRODUKTIONSEGENSKABER, FODERKURVER, BEGRÆNSNING AF FODEROPTAGELSE HVORFOR OG HVORDAN Sammenhænge: Foderstyrke, foderforbrug, tilvækst, og kødprocent Hvilke håndtag har du med foder: Foderstyrke ved tør- og vådfodring Afprøvning med automater 14..

FORUDSÆTNINGER ORD Foderstyrke = den mængde foder grisene tildeles pr. dag Foderoptagelse = den mængde foder en gris optager pr. dag Fodereffektivitet = Foderforbrug = FEsv/kg tilvækst Produktionsværdi, PV : Værdi af produktionen udgift til foder og pris smågris (DB) 15..

SAMMENHÆNGE UNDER PRAKTISKE FORHOLD 120 115 110 Max DB pr. gris Max DB pr. stiplads Daglig tilvækst 105 100 Foderforbrug 95 90 85 80 Fx: 925 2,72 61,0 Fx: 1025 2,72 60,0 2,1 2,3 2,5 2,7 2,9 Kødprocent FEsv pr dag Gns. 32-107 kg 16

HÅNDTAG VED VÅDFODRING Restriktiv fodring er mulig ved vådfodring Foderkurve Daglig foderregulering 17..

FODERKURVE FRA 30-60 KG - RESULTATER Gruppe 1 (lav) 2 (middel) 3 (høj) FEsv/dag, cirka 31-63 kg 2,00 2,17 2,21 FEsv/dag, cirka 31-113 kg 2,53 2,63 2,65 Daglig tilvækst, cirka 31-113 kg 937 969 968 FEsv/kg tilvækst, cirka 31-113 kg 2,70 2,71 2,74 Kødprocent 60,9 60,8 60,6 PV/stiplads/år, indeks 100 104 100 Ingen statistisk sikker forskel på PV, men : tendens til højest PV i gruppe 2

FODERKURVE FRA 30-60 KG RESULTATER Gruppe 1 (lav) 2 (middel) 3 (høj) FEsv/dag, cirka 31-63 kg 2,00 2,17 2,21 FEsv/dag, cirka 31-113 kg 2,53 2,63 2,65 Daglig tilvækst, cirka 31-113 kg 937 969 968 Kurven fra 30-60 kg skal være semi ad lib, så 30 pct. af ventilerne reguleres ned FEsv/kg tilvækst, cirka 31-113 kg 2,70 2,71 2,74 Kødprocent 60,9 60,8 60,6 PV/stiplads/år, indeks 100 104 100 Statistisk tendens til højest PV i gruppe 2

FEsv/dag SLUTFODERSTYRKE - 2,8 CONTRA 3,1 To besætninger (ca. 31-105 kg) Over 900 g daglig tilvækst og under 2,75 FEsv/kg tilvækst i kontrolgruppen Eksempel: 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 30 40 50 60 70 80 90 100 110 kg Slut 2,8 Slut 3,1

SLUTFODERSTYRKE - PRODUKTIONSRESULTATER Besætning A B FEsv/dag Slut 2,8 3,1 2,8 3,1 Tilvækst, g/dag + 37 + 59 FEsv/dag + 0,14 + 0,16 FEsv/kg tilvækst + 0,04 + 0,02 Kød %-point - 0,5-0,7 Slagtevægt, kg + 1,4 + 0,6

SLUTFODERSTYRKE - PRODUKTIONSVÆRDI VED 5-ÅRS PRISER Besætning A B FEsv/dag Slut 2,8 (kontrol) 3,1 (+ 1,4 kg) 2,8 (kontrol) 3,1 (+ 0,6 kg) Indeks/gris 100 99 NS 100 98 * Indeks/ stiplads/år 100 101 NS 100 103 ** NS: Ikke statistisk sikker forskel fra kontrol *: Statistisk sikker forskel fra kontrol (p<0,05) **: Statistisk sikker forskel fra kontrol (p<0,01)

SLUTFODERSTYRKE - PRODUKTIONSVÆRDI VED 5-ÅRS PRISER Besætning A B FEsv/dag Slut 2,8 (kontrol) NS: Ikke statistisk sikker forskel fra kontrol *: Statistisk sikker forskel fra kontrol (p<0,05 **: Statistisk sikker forskel fra kontrol (p<0,01) 3,1 (+ 1,4 kg) 2,8 (kontrol) 3,1 (+ 0,4 kg) Slutfoderstyrken skal kun være så høj, at grisene når optimal slagtevægt før de SKAL ud af stien Indeks/gris 100 99 NS 100 98 * Indeks/ stiplads/år 100 101 NS 100 103 **

BUDSKABER OPTIMAL FODERSTYRKE VÅDFODER 60 KG SLAGT : RESTRIKTIVT 60-110 kg : Fast kurve - ingen regulering Slutfoderstyrke mellem 2,8 3,1 FE/gris/dag Man kan vælge om man vil maksimere DB pr. gris eller pr. stiplads. Hvor mange grise må man producere pr. sti? 24..

HÅNDTAG VED TØRFODRING Restriktiv fodring er ikke HELT mulig ved tørfodring Foderoptagelse: Foderautomattype Råvarevalg: rug Foderets energi-indhold Andre muligheder 25 21-05-2018

FODEROPTAGELSE Mel eller piller Størst foderoptag på piller ved tør udfodring Foderautomattype Foder og vand blandet Foder og vand tæt Foder og vand adskilt Åbningsgrad skal være det perfekte kompromis spild/foderoptag 26

40 PCT. RUG REDUCERER FODEROPTAGELSEN Slagtesvin 30-105 kg Behandling Forskel FEsv/dag - 0,13 Daglig tilvækst, g/dag - 60 Slagtevægt -0,7 FEsv/kg tilvækst + 0,03 Kødprocent + 0,7 PV pr gris -2 % PV pr stiplads -6 % Lavt indhold af meldrøjer Medd. 995

40 PCT. RUG REDUCERER FODEROPTAGELSEN Slagtesvin 30-105 kg Behandling Forskel FEsv/dag - 0,13 Rug reducerer foderoptag Daglig tilvækst, g/dag - 60 Hvis Slagtevægt billig nok: Kan bruges -0,7 ved god tid og lav kødpct. FEsv/kg tilvækst + 0,03 Kødprocent + 0,7 PV pr gris -2 % PV pr stiplads -6 % Lavt indhold af meldrøjer Medd. 995

BRUGER VI DEN RIGTIGE UDFORDRINGSMETODE TIL SLAGTESVIN? Forskellige automater er undersøgt i 90 erne 29.. Rørfodringsautomater gav højere daglig tilvækst- fokusområde i 90èrne Højere foderforbrug pr. kg tilvækst Lavere kødprocent Rørfodringsautomater er nemme at indstille og rengøre.

META-ANALYSE : medd. 343(1996) og medd. 418(1999) Effekt af rørfoderautomat (m. vand) 1 ) ift. simpel automat 2 ) Parameter Effekt af rørfod.aut. Melfoder P-værdi Effekt af rørfod.aut. Pelleteret foder Antal hold pr. gruppe i alt 19 15 P-værdi Daglig tilvækst, gram + 55 0,0001 + 28 0,0474 FEsv pr. kg tilvækst - 0,03 0,4737 + 0,16 0,0017 Kødprocent - 0,5 0,0098-0,4 0,0566 DB pr. stiplads pr. år, kr., 2011-2016 + 26 0,5777-102 0,0180 30..

KØRENDE AFPRØVNING MELFODER FÆRDIG Simpel automat gav : - 0,22 FEsv / dag - 67 gram daglig tilvækst + 1,3 i kødprocent - 0,04 FEsv/ kg tilvækst Bedre produktionsværdi pr. gris + 12 kr i DB / gris Vi forventer endnu bedre effekt med pillefoder 31..

TØRFODRING HÅNDTAG HVIS LAVERE FODEROPTAGELSE ØNSKES Foderautomattype ikke foder og vand blandet Simpel automat at foretrække bedre foderudnyttelse? Rug i (slut)foder Foder med lavt energi-indhold Pause i udfodringen- luk for foderet Luk for vandet i automaten (kun pilleteret foder, øget foderspild på mel) 32 21-05-2018

FREMTIDIGE FORSØG : SLAGTESVIN - FODEREFFEKTIVITET Fodereffektivitet 2020 : 2018-2020 Hoved/skulder adskillelse ved rørfodring Kvalitetssystem for færdigfoder variation i næringsstofniveau Leveringstrategi hvad sker når de største plukkes ud? Best practice hvad gør dem med bedst produktivitet? 33..

34.. TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN