Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9
Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9 Udarbejdet af: Side 2af 9
Problemformulering Vi har valgt at skrive om undersøgelsen af pædagogikken på Bøgholt, pædagogisk praksis, livsforløb og tilbageblik på behandlingsinstitutionen Bøgholt, udarbejdet af Tina Andersen. Vores fokus vil være undersøgelsens metodevalg der benyttes til at undersøge eleverne der har gået på Bøgholt for 8-10 år siden. Har undersøgelsen validitet i forhold til metoderne der er blevet brugt, set i lyset af at det er en retrospektiv undersøgelse s.2, gennemført ud fra den amerikanske survey 1 model? Else Amnitzbøll, Børn og Ungechef og Anne Bjerg, Forstander, cand. Psyk. på Bøgholt, udtaler i forordet. Undersøgelsen giver et godt og dækkende billede af et afgørende kerneområde i Bøgholts virksomhed i forhold til børnene og de unge, nemlig det pædagogiske arbejde med børnenes personlige og sociale udvikling. 2 Metodens validitet har stor betydning for udfaldet af undersøgelsen, og det er dermed interessant at netop disse to mennesker med tilknytning til Bøgholt, udtaler sådan om undersøgelsen. Vi vil på baggrund af ovenstående problematikker belyse følgende emner i vores problemstilling: Er det et repræsentativt udsnit af de tidligere elever som er med i undersøgelsen? Er spørgsmålene til de tidligere elever ang. misbrug og kriminalitet konkrete, åbne eller forforståede? Er undersøgelsen valid på baggrund af metoden? 1 Oversigt/overbliksundersøgelse. Forskningsmetode der indsamler data i løbet af kort tid. Observation, interview, spørgeskema. 2 Side vii i Bøgholtprojektet Udarbejdet af: Side 3af 9
Teoriafsnit Ifølge Launsø og Rieper, findes der fire forskellige forskningstyper 3. Vi vil her vise nogle eksempler på hvor de fire typer anvendes i undersøgelsen. Den første type, den beskrivende forskningstype, viser hvordan x fordeler sig på y. Den kan vi se blive brugt på side 75 hvor de undersøgte tre grupper bliver fordelt efter civilstand, erhversuddannelse osv. 4 Den anden type, den forklarende forskningstype, bygger på, hvilke x er årsag til y, eller hvilke y er konsekvenser af x. Det kan vi se på side 72, hvor Tina Andersen konkluderer at Misbrug og kriminalitet går hånd i hånd, men man kan godt være kriminel uden at være misbruger 5 Disse to typer af forskningstyper, bygger på survey, og er målrationelle: man søger at få viden, der gør det muligt, at vælge midler, der fremmer opnåelse af de mål, man har opstillet 6. Den tredje type, den forstående forskningstype, hvor kernespørgsmålet er: hvilken mening tillægger x(kilden) et bestemt y(fænomen) i hvilken z(kontekst). Det kan ses side 126 hvor Tina Andersen(x) konkluderer at de tidligere elever, har profiteret af den strukturerede pædagogik(y) på Bøgholt(z). Tina Andersens konklusion er baseret på en kvalitativ metode hvor hun fortolker og er meningsdannende ud fra elevernes svar i spørgeskemaet, angående den strukturerede pædagogik. Den fjerde type, den handlingsrettede forskningstype forudsætter, viden og resultater af den beskrivende, forklarende eller den forstående type. Kernespørgsmålete er: Hvordan udvikler lokale aktører(eleverne) indsigter og handlinger ud fra viden, som tilegnes/formidles under forskningsprocessen? 3 Side 13 i Forskning om og med mennesker 4 Se tabel 3 side 75 i Bøgholtprojektet 5 Side 72 i Bøgholtprojektet 6 S 22 i Forskning om og med mennesker Udarbejdet af: Side 4af 9
Denne type anvendes ikke direkte i undersøgelsen, men Tina Andersen lægger op til at der skal laves en ny undersøgelse, baseret på konklusionen af denne undersøgelse. Dermed vil en ny undersøgelse danne grundlag for den handlingsrettede forskningstype. Undersøgelsen Repræsentativitet Et af de kritikpunkter vi har vedrørende undersøgelsens validitet, er omkring udvælgelsen af hvem der er med i den gamle elevgruppe. Ud af 47 elever som forlod Bøgholt i perioden 1992-1994, er det kun 20 der er blevet interviewet 7. Seks elever havde et ophold på mindre end et år på Bøgholt, hvorfor de frasorteres pga. en forventning om at pædagogikken på Bøgholt nok ikke har præget dem ret meget. Af de resterende 41, har 21 sagt ja til at blive interviewet og 20 af disse er så blevet interviewet. Dertil kommer 4 andre tidligere elever fra Bøgholt, som også er blevet kontaktet, tre af disse medvirker også, altså i alt 23 interviewede. Én af deltagerne havde imidlertid så store modsigelser i sine svar at denne blev frasorteret. Det giver os en restgruppe på 22 ud af 51. Det er så under halvdelen af dem der er gået ud i perioden der er blevet interviewet, og vi sætter spørgsmålstegn ved om den halvdel er repræsentativ for normen af afgangselever på Bøgholt, eller om det måske er den gruppe der har klaret sig bedst? Vi kunne godt fristes til at tro at de elever som har klaret sig mindre godt, måske er meget svære at få fat på hvis de f.eks. er misbrugere eller/og har en kriminel løbebane. Desuden er en gruppe der har klaret sig mindre godt, nok heller ikke så indstillet på at stille op og fortælle åbent om sit liv. Hvorimod en gruppe der har klaret sig godt siden afskeden med Bøgholt og er stolt af sit nuværende liv, måske er mere villig og indstillet på at deltage i en undersøgelse og svare på spørgeskemaer. Man kan også formode at mange af de, der måske har haft det knap så sjovt på Bøgholt er uvillige i at deltage i noget som helst efterfølgende om Bøgholt. Interviewguiderne 7 Bøgholtprojektet Side 64 Udarbejdet af: Side 5af 9
Interviewguiderne i Bøgholtprojektet er empirisk opbyggede 8, dvs kvaliteten af disse interview, beror på kvaliteten af de interviewedes hukommelse. Samtidig erkender Tina Andersen at På den baggrund tegner der sig et billede af en stor gruppe blandt de tidligere elever, der som unge begår kriminalitet og eksperimenterer med stoffer, som flytter meget rundt 9 Det lyder jo ikke ligefrem som om der er den allerbedste basis for at de interviewede skulle kunne huske ret mange detaljer om hvad der skete for dem for 10 år siden, hvor de sandsynligvis oveni havde en meget rodet periode i deres liv, om end det måske er fra deres mest strukturerede periode. Når man tager stoffer er det oftest hukommelsen det går først ud over 10. Begreber Undersøgelsen definerer ikke sine begreber, f.eks. kunne vi godt tænke os at få defineret hvad undersøgelsen forstår ved kriminalitet og misbrug. For nogen opfattes det ikke som kriminelt, hvis man ikke bliver taget for det, og for andre er man kriminel hvis man ikke rækker armen ud når man skal dreje på cyklen. Ligesådan er det med misbrug, hvornår er man misbruger? Er det når man kan måle THC 11 i blod/urin (ved hash misbrugere) eller er det hvis man ryger flere gange hver dag? Enkelte unge betragter slet ikke det at ryge hash som et misbrug. I og med at undersøgelsen ikke definerer sine begreber, vil det være undersøgerens, den undersøgte og læserens forforståelse der afgør hvornår man er kriminel og misbruger, og ikke en objektiv saglig vurdering, som læseren kan forholde sig til. 8 Side 67 i Bøgholtprojektet 9 Side 119 i Bøgholtprojektet 10 http://psykologpostkassen.dk/vis_artikel.php?id=4 11 Det aktive stof i hash, som man kan måle i blod og urin Udarbejdet af: Side 6af 9
Metode Tina Andersen grupperer de undersøgte efter en amerikansk model der hedder BSI 12. Analysen af disse data giver et umiddelbart og generelt billede af personernes aktuelle psykiske tilstand. Det er dette billede, der er omdrejningspunktet i selve analysen- Hvordan oplever de tidligere anbragte selv, at de har det? Hvilket billede tegner der sig i forhold til normalbefokningen? 13 BSI er lavet til at undersøge hvor godt man har det og udtrykkes i et tal (GSI). På den baggrund opdeler hun i tre grupper, norm, under norm og over norm. Det er for så vidt også ok, men det udelukker bare andre inddelinger som også kunne være interessante. F.eks. kunne man dele op efter køn, miljø, eller etnisk baggrund. Nogle af eleverne havde svært ved at stave sig igennem spørgeskemaerne i BSI undersøgelsen, hvorfor Tina Andersen valgte at læse dem op. Kan man det uden at værdilade spørgsmålene? Og er det hensigtsmæssigt at det er undersøgeren der læser skemaerne op? Kan hun forholde sig objektivt, uden at værdilade spørgsmålene i sin stemmeføring og kropssprog? Ifølge Launsø og Rieper, kan spørgeskemaer ikke benyttes overfor personer der har svært ved at læse. 14 Havde undersøgeren været konkret i formuleringen af sine spørgsmål, eller fremstillet i rapporten hvordan hun er nået frem til om den undersøgte er kriminel eller misbruger, har vi som læser en mulighed for at forholde os objektivt. Ligeledes bliver det for den interviewede, dennes subjektive fornemmelse/forståelse af begrebet der præger deres svar, med henvisning til ovenstående. Undersøgelsen søger at lave kvalitative konklusioner på baggrund af en kvantitativ undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse bygger på survey. Det er interessant at der på side 72 i Bøgholtprojektet, konkluderes at Misbrug og kriminalitet går hånd i hånd, men man kan godt være kriminel uden at være misbruger. 12 S. 66 i Bøgholtprojektet 13 S. 67 øv. i Bøgholtprojektet 14 S. 115 i Forskning om og med mennesker Udarbejdet af: Side 7af 9
En konklusion der er lavet ud fra 22 besvarelser, hvor de 10 besvarede at de både var misbrugere og kriminelle. Det mener vi er for lidt at lave en sådan konklusion på. Med BSI forsøges at lave sammenlignelige tal for de undersøgte, med henblik på at rubricere dem i tre grupper (over 63, under 63 og midt), hvor over 63 er en indikation på at ens velvære er ringere end normen, under 63 indikerer at ens velvære er højere end normen. Undersøgeren siger at der dermed fremkommer et mere nuanceret billede af klare træk grupperne imellem, ved hjælp af spørgeskemaerne. Altså bruges der en kvantitativ metode til at opnå sammenlignelige tal der udmunder i en kvalitativ konklusion, hvor der fortolkes i substansen og svarernes mening. Det er efter vores mening et tvivlsomt grundlag, at benytte BSI som eneste retningsgivende metodevalg. Det ville måske have været mere hensigtsmæssigt at benytte en opdeling efter køn, for derefter at kunne vurdere værdien af den strukturerede pædagogik i forhold til kønnet. Spørgsmålet er om den strukturerede pædagogik er til begge køns fordel, eller om der burde benyttes en anden form for differentieret pædagogik og aktivitet. Undersøgeren kommer også selv frem til det i sin konklusion på side 128. Spørgsmålet kan så være hvornår undersøgeren har tolket dette og hvorfor hun ikke har inddraget en anden metode i undersøgelsen for at kunne sammenligne udfaldet, hvilket eventuelt kunne give et andet resultat af undersøgelsen. Konklusion Det er vores opfattelse at udsnittet af børn der benyttes til at give et billede af påvirkningen af deres ophold på Bøgholt ikke er repræsentativt. Idet det er under 45% af de elever der forlod Bøgholt i perioden fra 1992-94, der deltager i undersøgelsen, og disse er ikke udvalgt efter at få bredde på, men efter hvem der kunne fås fat i, mener vi ikke der kan være tale om et repræsentativt udsnit af børnene. I teorien kan det selvfølgelig være at det netop er et repræsentativt udsnit af de tidligere elever der har sagt ja til at deltage, men vi tror det blot er de bedst fungerende af de 47 der har valgt at deltage. Samtidig har vi også forståelse for at det er meget svært at få kontakt med alle de tidligere elever fra Bøgholt, idet mange af disse måske er mariginaliserede i forhold til samfundet, prostiturede, misbrugere og kriminelle. Udarbejdet af: Side 8af 9
Med hensyn til om spørgsmålene til børnene ang. misbrug og kriminalitet er konkrete, åbne eller forforståede, udleder vi at spørgsmålene er for brede i deres forståelsesramme, da det er den enkeltes elevs subjektive fornemmelse/forståelse af begrebet der afgør svarenes validitet. Vi mener dermed at svarene bliver tolket i for stor grad af Tina Andersens forforståelse af begrebet. Validiteten af undersøgelsen bærer efter vores mening præg af at udsnittet af undersøgte elever ikke er repræsentativt. Derudover er spørgsmålene for brede(ikke klart afgrænsede) i deres forståelsesramme. Samtidig har forskeren ikke klart defineret sine begreber, hvilket kan give svar med meget stor bredde der er svære at rubricere til et givent formål. Litteraturliste Bøgholtprojektet, Tina Andersen, ISBN 87-90885-02-3 Forskning om og med mennesker, Launsø og Rieper, ISBN 87-17-06958-0 http://psykologpostkassen.dk Udarbejdet af: Side 9af 9