Procedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle

Procedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle

Indhold 1 Procedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle 2 Indhold 3 Indledning 5 Definition af læsning 5 Definition af ordblindhed 6 Tegn, test og indsatser 8 Nøglebidrag 10 Links til relevant lovgivning, vejledninger m.m. 10 Litteratur og henvisninger 2

Indledning Vejledningen er udarbejdet på baggrund af drøftelser i læsevejledernetværket, hvor en anbefaling vedr. procedurer omkring ordblinde elever vurderes nyttig både til støtte for arbejdet på den enkelte skole og i forhold til at skabe ensartede procedurer på tværs af skoler i Varde Kommune. Det er læsevejlederen på den enkelte skole, der forestår arbejdet med udredning af ordblinde elever. Vejledningen indeholder en kort beskrivelse af ordblindhed, oversigt med tegn, test og indsatser, nøglebidrag fra forskellige fagpersoner, samt inspiration vedr. tiltag og undervisning i forhold til denne elevgruppe. Afslutningsvis er der henvisninger til relevant lovgivning, litteratur m.m. Vejledningen er udarbejdet af Mette Quist Kristensen og Tina Sottrup-Jensen, læsekonsulenter, Børn og Læring, Varde Kommune. MÅL Målet er at give en praksisnær vejledning til, hvorledes arbejdet med forebyggelse, tidlig identificering, udredning og undervisning i forhold til ordblindhed kan gribes an på skolerne. Vejledningen skal være med til at skabe ensartede procedurer på tværs af skolerne og dermed kvalitetssikre praksis. Vejledningen er et dynamisk dokument, som vil blive revideret efterhånden, som ny forskning og erfaringer på området giver behov for at ændre anbefalinger til praksis. 3

Vejledning til skolerne vedr. ordblinde elever 4

Definition af læsning Som det fremgår af modellen til venstre er læsning en kompleks proces, hvor flere forskellige komponenter interagerer. I centrum for den interaktive læsemodel finder vi den centrale meningsskabende funktion (Ehri, 1995), som vil være basis i alle kognitive funktioner (Frost, 2003). Den interaktive læsemodel inddrager forskellige og relevante komponenter, som indgår i læseprocessen. De to hovedkomponenter i læsning afkodning og sprogforståelse er illustreret med delfærdigheder i modellen (pilene langs bunden og venstre side). Læsningen er desuden påvirket af en række baggrundsfaktorer (kognitive funktioner og social virkelighed), dette er illustreret øverst i modellen. Øvrige forhold som motivation, selvbillede, læseerfaringer og interesser findes rundt om solen. Modellen tydeliggør, at læsning er en aktiv meningssøgende proces, der har basis i almene kognitive funktioner og involverer flere forskellige sprogprocesser, derudover indvirker sociale forhold på læsningen. Med udgangspunkt i modellen kan elevens styrker og svagheder beskrives og være udgangspunkt for tilrettelæggelse af en pædagogisk indsats. Ordblinde elevers vanskeligheder er som udgangspunkt knyttet til afkodning, sekundære vanskeligheder mht. læseforståelse, ordforråd og motivation opstår dog ofte, hvis der ikke tidligt tages hånd om vanskelighederne. Definition af ordblindhed Ordblindhed er markante vanskeligheder med at tilegne sig skriftens alfabetiske princip. Ordblindhed (dysleksi) er store vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på vanskeligheder med at forbinde bogstaver og bogstavfølger med sproglyde og lydfølger. (Center for Læseforskning, Københavns Universitet) Forskningsbaseret viden om ordblindhed viser, at opdages vanskelighederne i tide, og sættes der ind med kvalificeret undervisning, så kan disse elever udvikle deres skriftsproglige kompetencer. (Lundberg og Høien, 2012). 5

Tegn, test og indsatser For at opdage vanskelighederne så tidligt som muligt, er det nødvendigt at kende risikotegn for udvikling af ordblindhed. Data fra gruppetests samt den enkelte læreres observationer er vigtige elementer i forhold til at identificere elever, der bør undersøges med individuelle tests. Udredning med individuelle tests danner afsæt for udarbejdelse af en helhedsvurdering af barnet som udgangspunkt for målrettet og kvalificeret indsats og undervisning. 6

Klassetrin Tegn Test Indsats 0.-2. klasse Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske bogstaver eller tal Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord Vanskeligheder med at huske ord Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstaver til lyd og bogstavfølger til ord Vanskeligheder med hurtigt at genkende hyppige ord i læsning Vanskeligheder med stavning Sprogvurdering Ordblinderisikotesten Ordlæseprøver Sætningslæseprøver Tekstlæseprøver Staveprøver IL-basis Særligt tilrettelagt undervisning med fokus på bogstaver, sproglyde og direkte instruktion i lydprincippet for standartlyde og betingede udtaler Eksplicit undervisning i læsestrategier Udarbejdelse af individuel handleplan på baggrund af helhedsvurdering med læringsmål og tydelig ansvarsfordeling, herunder tilbagemelding til familien. Se Ideer og inspiration til undervisning 3. klasse Læser langsomt og upræcist Vanskeligheder med at stave Se tegn for 0.-2. klasse DVO-screening og individuelle test (efterår 3. klasse) Ordblindetest fra UVM (forår 3. klasse) Staveprøver Læseprøver Evt. Testbatteriet, Elbros ordlister, IL-prøver Særligt tilrettelagt intensiv kursusforløb tilpasset elevens aktuelle færdighedsniveau Instruktion og løbende vejledning i brug af ithjælpemidler og NOTA. Udarbejdelse af individuel handleplan på baggrund af helhedsvurdering med læringsmål og tydelig ansvarsfordeling, herunder tilbagemelding til familien Se Ideer og inspiration til undervisning 4.-6. klasse Læser langsomt og upræcist i alle fag med tekster Vedvarende vanskeligheder med at stave Vanskeligheder med at formulere sig skriftligt Vanskeligheder med at lære fremmedsprog Nederlagsfølelse og evt. sociale problemer Manglende læseforståelse Ordblindetest fra UVM Staveprøver Læseprøver Evt. Testbatteriet, Elbros ordlister, IL-prøver Særligt tilrettelagt intensiv kursusforløb tilpasset elevens aktuelle færdighedsniveau Instruktion og løbende vejledning i brug af it-hjælpemidler og NOTA. Udarbejdelse af individuel handleplan på baggrund af helhedsvurdering med læringsmål og tydelig ansvarsfordeling, herunder tilbagemelding til familien Indsatser vil være en balance mellem færdighedstræning og undervisning i kompenserende strategier (herunder it). Jo længere en elev er i skoleforløbet, jo mere naturligt vil det være at vægte de kompenserende tilgange og sikre eleven funktionel læsning med it. Se Ideer og inspiration til undervisning 7.-9. klasse Læser langsomt og upræcist i alle fag med tekster Har svært ved at læse, især nye eller sjældent forekomne ord Staver upræcist og nogle gange fejlstaver ord, som de andre gange godt kan stave til Undgår og udsætter opgaver med læsning og skrivning Har problemer med at give et resumé af en tekst i hovedpunkter Har problemer med at besvare spørgsmål til tekster Har svært ved at lære og huske nye ord og navne, fx fagord Problemer med at tilpasse sig nye læsesituationer eller strategier Arbejder langsomt, når de skal skrive og læse Har ringe opmærksomhed på detaljer eller omvendt fokuserer for meget på dem Misforstår information Har et utilstrækkeligt ordforråd (pga. manglende læseerfaringer og problemer med at lære at udtale nye ord korrekt) Har problemer med planlægning af tid og opgaver Bedre til at formulere sig mundtligt end skriftligt Ordblindetest fra UVM Staveprøver Læseprøver Testbatteriet Elbros ordlister IL-prøver Særligt tilrettelagt intensiv kursusforløb tilpasset elevens aktuelle færdighedsniveau Instruktion og løbende vejledning i brug af it-hjælpemidler og NOTA. Udarbejdelse af individuel handleplan på baggrund af helhedsvurdering med læringsmål og tydelig ansvarsfordeling, herunder tilbagemelding til familien Indsatser vil være en balance mellem færdighedstræning og undervisning i kompenserende strategier (herunder it). Jo længere en elev er i skoleforløbet, jo mere naturligt vil det være at vægte de kompenserende tilgange og sikre eleven funktionel læsning med it. Særlige kursusforløb med forberedelse til afgangsprøve på særlige vilkår Se Ideer og inspiration til undervisning For at gøre overgangen til ungdomsuddannelse så smidig som muligt er det vigtigt at videregive informationer om ordblindhed til UU-vejledning og kommende uddannelsesinstitutioner 7

Nøglebidrag (Hentet fra Ordblindhed i grundskolen et inspirationsmateriale fra Undervisningsministeriet) Skolens ledere, lærere og andet pædagogisk personale har en fælles opgave når det drejer sig om ordblindhed. Hver faggruppe skal kende netop sit bidrag i den samlede indsats. Skoleleder Sørger for, at skolen har klare strategier for samarbejdet mellem skole og hjem, og at skolen kommunikerer tydeligt om forældrenes og skolens rettigheder og pligter Sikrer overførsel af relevant information fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til udskoling og fra udskoling til ungdomsuddannelse. Nogle skoler har en praksis med at drøfte de ordblinde elevers behov og udvikling i et rådgivende organ, der udover ledelsen består af for eksempel psykolog, socialrådgiver, læsevejleder, AKT-lærer og almen lærer Sikrer ressourcer (uddannelse og timer) til det tværfaglige samarbejde om ordblinde elever og sikrer en tydelig ansvarsfordeling Beslutter hvordan støtten til ordblinde elever skal organiseres. Organiseringen sker i samarbejde med læsevejleder, klassens lærere og eventuelt kommunens læsekonsulent og skolebestyrelsen Sikrer, at lærerne planlægger og tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at der sker en undervisningsdifferentiering Følger op på ordblinde elevers udvikling og udbytte af den undervisning og de kompenserende it-redskaber, der bliver stillet til rådighed Læsevejleder Koordinerer ordlindeindsatsen på sin skole og er bindeled mellem eleven, forældre, lærere og skolens ledelse Har ansvaret for at elever med skriftsproglige vanskeligheder identificeres og testes. Endvidere at der i forlængelse heraf udarbejdes handleplaner og planlægges indsatser i samarbejde med eleven, forældre, lærere, skoleledelse og evt. kommunens læsekonsulent Hjælper ordblinde elever ordentlig i gang med at bruge kompenserende it og følger op på det. Det bør ske i samarbejde med eleven, lærere og skolens øvrige it-ressourcepersoner. Af dette følger, at læsevejlederen selv skal have en aktuel viden om kompenserende it, herunder indstillingsmuligheder og pædagogiske anvendelsesmuligheder Følger udviklingen af ordblinde elevers skriftsproglige færdigheder samt opfølgning på indsatser og løbende vejledning af lærerteam Holder sig fagligt opdateret om ordblindeindsatser Lærere Kender tegnene på ordblindhed og henter vejledning om undervisning og om adgang til kompenserende it fra læsevejleder og/eller læsekonsulent Tilpasser de skriftsproglige aktiviteter til ordblinde elever, så de kan klare opgaverne med succes, fx ved at sørge for at eleverne har adgang til de tekster, som klassen skal arbejde med i digital form Overvåger og evaluerer elevernes udbytte af skriftsproglige aktiviteter løbende og systematisk ved hjælp af elevplanen. Det bør ske i dialog med eleven Giver løbende feedback til eleverne og taler med dem om forventningsniveau, deres eget bidrag, færdighedsniveau, sværhedsgrad i aktiviteter og om, hvornår og hvordan de kan integrere og bruge kompenserende it Børnehaveklasseledere Nøglebidrag, som børnehaveklasseledere bør yde ved tegn på risiko for udvikling af læsevanskeligheder, herunder ordblindhed: Er orienteret om dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og bidrager til smidig brobygning mellem dagtilbud og skole 8

Ordblinde elever har brug for eksplicit undervisning i skriftens principper Observerer elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling og holder læsevejlederen orienteret om udviklingen Kender tegnene på risiko for læsevanskeligheder, herunder ordblindhed Ved, hvordan man forebygger ordblindhed i børnehaveklassen Varetager den obligatoriske sprogvurdering. Resultaterne skal indgå i elevplanen for børnehaveklassen og formidles til forældrene og til de øvrige medarbejdere i børnehaveklasseteamet Tilrettelægger den forebyggende indsats for elever i risiko for læsevanskeligheder Går i dialog med dagtilbuddet om de elever, hvis sproglige udvikling og læring kræver ekstra opmærksomhed. Derudover skal børnehaveklasselederen være med til at sikre en sammenhæng mellem dagtilbuddets læreplaner og skolens undervisningstilbud Gå i dialog med familien om elevens vanskeligheder med sproglig udvikling og skriftsprogstilegnelse Ideer og inspiration til undervisning, materialer og tiltag Intensiv læseundervisning på mellemtrinnet, Frost m.fl. (2016) Dansk Psykologisk Forlag) Specialpædagogisk guide til læsning og skrivning grundbog, Lund og Otzen, Special-pædagogisk forlag VAKS, Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm, Gyldendal Fonologik af Mikael Højbjerg og Thomas Mose, Alfabeta Fingernemt af Mikael Højbjerg, Thomas Mose og Helga Conradsen, Special-pædagogisk Forlag Fokus på læse-/lytteforståelsesstrategier se fx Læseforståelsens fantastiske fire af Merete Brudholm m.fl., Akademisk Forlag Teknologibaserede stavestrategier Kompenserende it Tale til - tekst Multimodal læsning Skabeloner: www.margitgade.dk www.nota.nu Materialebasen Skrivedidaktik en vej til læring, Lene Storgaard Brok m.fl., Klim Gode skrivestrategier på mellemtrinnet og i overbygningen, Trygve Kvithyld m.fl., Klim Netværk for ordblinde elever på skolen Netværk for forældre til ordblinde elever på skolen Kursusforløb for forældre i kompenserende it på skolen Ordblindepatrulje fx ældre elever (superbrugere af kompenserede it) Ordblindhed i grundskolen et inspirationsmateriale - Undervisningsministeriet (www.emu.dk/sites/default/files/ordblindhed%20 i%20grundskolen%20juni%202016.pdf) Ordblinde elever har brug for eksplicit undervisning i skriftens principper, og de skal træne i langt højere grad end andre elever for at opnå automatisering af læsefærdighederne. Det er derfor vigtigt, at eleverne tilbydes målrettede og intensive kursusforløb. Indsatser vil være en balance mellem færdighedstræning og undervisning i kompenserende strategier (herunder it). Jo længere en elev er i skoleforløbet, jo mere naturligt vil det være at vægte de kompenserende tilgange og sikre eleven funktionel læsning med it. 9

Links til relevant lovgivning, vejledninger m.m. Ordblinde elever er som alle andre elever i folkeskolen omfattet af Folkeskoleloven, af særligt relevante paragraffer kan fremhæves: 3a, hvoraf det fremgår at børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved hjælp af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. 19 stk. 1, her fremgår det, at nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne, fx it-rygsække. I Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kapitel 14 er der en nærmere beskrivelse af elever, der har brug for støtte uden at have behov for specialpædagogiske bistand, og bl.a. ordblinde elever beskrives i dette kapitel. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=175630 I De nationale test for elever med læsevanskeligheder fra Undervisningsministeriet kan man få nærmere information om de anbefalinger og udfordringer, der kan være for ordblinde elever, når de deltager i nationale test herunder om anvendelse af kompenserende it under nationale test. www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/elevplanernationale-test-og-trivselsmaaling/nationale-test/ Vejledninger Mange ordblinde elever har behov for særlig tilrettelæggelse af afgangsprøverne. I Vejledning om aflæggelse af folkeskolens prøver på særlige vilkår, kan der ses hvilke muligheder, der er for særlige prøvevilkår. www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/folkeskolens-proever/tilrettelaeggelse/proeve-paa-saerlige-vilkaar-og-fritagelser Litteratur og henvisninger Andreas, Karl Åge; Dilling Jandorf, Birgit: Ordblindhed, en håndbog for forældre. Special-pædagogisk Forlag Elbro, Carsten (2007): Læsevanskeligheder. Gyldendal Uddannelse Frost, Jørgen m.fl. (2016): Intensiv læseundervisning på mellemtrinnet, Dansk Psykologisk Forlag Frost, Jørgen (2003): Principper for god læseundervisning, Dansk Psykologisk Forlag Gade, Margit (2012): Dansk med it Vis mig hvordan! Akademisk Forlag Hultquuist, Alan M.: Skal jeg fortælle dig om ordblindhed? - en guide til familie, venner og professionelle. Dansk Psykologisk Forlag Høien, Torleiv; Lundberg, Ingvar (2007): Dysleksi. Special-pædagogisk forlag Jensen, Karin Erbo (2015): Handleplan for undervisning af ordblinde. Special-pædagogisk forlag Lund, Yvonne; Otzen, Elsebeth (2013): Specialpædagogisk guide til læsning og skrivning en grundbog. Special-pædagogisk forlag Lund, Yvonne (2010): Læsevanskeligheder og selvværd. Special-pædagogisk forlag Lyster, Solveig-Alma H. (2012): Elever med læseog skrivevanskeligheder hvad ved vi? Hvad gør vi? Akademisk Forlag Læsepædagogen nr.1, 2016 Pedersen, Anne Leth og Hjort, Kirsten: Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder Grundbog i lektiologisk pædagogik, Hans Reitzels Forlag Undervisningsministeriet, Ordblindhed i grundskolen et inspirationsmateriale Samuelsson, Stephan (2012): Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget (Dansk Psykologisk Forlag) www.emu.dk/sites/default/files/ordblindhed%20 i%20grundskolen%20november%202016.pdf Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=176719 10

11

Vejledning til skolerne vedr. ordblinde elever Bytoften 2, 6800 Varde Telefon 7994 6800 vardekommune@varde.dk www.vardekommune.dk 12