Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune

Transkript

1 Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune September

2 Indhold Indledning...3 Udarbejdelse...3 Formål...3 Mål...3 Definition på dysleksi...5 Links til relevant lovgivning, vejledninger m.v...6 Hvem kan stille diagnosen dysleksi i Herning Kommune?...7 Hvilke tiltag sættes i værk, når eleven er dyslektiker?...7 Hvordan finder vi de børn, der er i risiko for dysleksi?...8 Dagtilbud:...9 Børnehaveklassen: klasse:...11 Hvordan finder vi de elever, der skal testes for dysleksi med Ordblindetesten?...12 Handlemodel i forbindelse med undersøgelse af dysleksi hos elever...13 Orientering om testresultat til elev, forældre og klassens team...15 Faglig rådgivning og vejledning...15 Litteraturliste...16 Bilag Bilag Bilag

3 Indledning I Herning Kommune indgår Strategi- og handleplan for dysleksi som en del af Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0-18 år i Herning Kommune. Strategi- og handleplan for dysleksi anvendes som inspiration til arbejdet med/ og afdækningen af elever i dysleksivanskeligheder. Læsevejlederen forestår dette arbejde på den enkelte skole, i institutionerne er det sprogkoordinatoren, som især har fokus på det sproglige område. Ligeledes gives idéer til forebyggelse af læsevanskeligheder. Udarbejdelse Strategi- og handleplan for dysleksi er udarbejdet af Jette Julsgaard Nyland, læsekonsulent. Ikrafttrædelse fra skoleåret Evalueres forår 2016, da ny test fra Undervisningsministeriet til børnehaveklassen forventes at foreligge ultimo Formål Formålet med Strategi- og handleplan for dysleksi er at udvikle en strategi for tidlig identificering af elever i dysleksivanskeligheder, samt en procedure for, hvordan disse elever bedst hjælpes i deres vanskeligheder. Mål Målet er at give konkrete idéer og inspiration til dagtilbud og skoler i forhold til forebyggelse af dysleksivanskeligheder samt at give en konkret praksisnær vejledning til, hvorledes arbejdet kan gribes an i institutioner og på de enkelte skoler. Ligeledes skal gode overgange sikres for det enkelte barn. Strategi- og handleplanen kan være med til at kvalitetssikre en ensartet praksis. Strategi- og handleplan er løbende under udvikling i takt med, at nye erfaringer og tiltag viser behovet for at gøre tingene anderledes. 3

4 Læsning Læsning er en aktiv meningssøgende proces, som omfatter en række forskellige komponenter, der alle indvirker på hinanden i et komplekst samspil. De forskellige komponenter fremgår af den viste læsemodel. Øverst på modellen er angivet de baggrundsfaktorer, som har betydning for alle kognitive funktioner, og ikke bare for læsningen. I midten af modellen står solen for det læseudbytte, der kommer ud af den samlede proces. De to pile langs yderkanten repræsenterer de sprogprocesser, som er de grundlæggende færdigheder i læsning, nemlig afkodning og forståelse. Hertil er også vist andre forhold, som spiller ind på læseprocessen. De findes rundt om solen. Der er altså mange processer i gang samtidig under læsningen, og derfor mange steder, der kan opstå vanskeligheder. 4

5 Definition på dysleksi Når læsevanskelighederne er afgrænset til et specifikt område i afkodningen i forhold til skriftens lydprincip, kalder man det ordblindhed eller dysleksi. Vi har både en dansk og en international definition på ordblindhed/dysleksi, (både ordblindhed og dysleksi vil blive anvendt i denne strategi- og handleplan). I Herning Kommune arbejder vi ud fra begge. Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Den er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og /eller flydende ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder stammer fra et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Vanskelighederne er ofte uventede i forhold til andre kognitive færdigheder og tilstedeværelsen af effektiv undervisning. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. IDA, Den internationale dysleksiorganisation, 2003 Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med at lære at læse og skrive. Vanskelighederne skyldes langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte men ikke altid finder man andre i familien med læsevanskeligheder, f.eks. en forælder, en bror eller en bedsteforælder, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive ViHS, 2015 Carsten Elbro, læseforsker og professor ved Københavns Universitet afgrænser ordblindhed på følgende måde: Man taler om ordblindhed i tilfælde, hvor der ikke er indlysende årsager til vanskelighederne, som f.eks. stærk syns- eller hørenedsættelse, svære sprogvanskeligheder, åbenlyse tegn på hjerneskade eller omfattende, generelle indlæringsvanskeligheder. Der er ingen naturgiven grænse mellem lette læsevanskeligheder og de svære læse- og stavevanskeligheder, der kaldes ordblindhed. Men det bør selvfølgelig ikke udelukke, at man taler om ordblindhed i de svære tilfælde. Elbro, C. Center for Læseforskning 5

6 Links til relevant lovgivning, vejledninger m.v. Ordblinde elever er naturligvis omfattet af Folkeskoleloven, af særligt relevante paragraffer kan fremhæves: 3a, hvoraf det fremgår at børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved hjælp af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Dette kan være relevant for nogle ordblinde elever. 19 stk. 1, hvoraf det fremgår, at nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. For ordblinde elever kan dette fx være it-rygsække. ( I Vejledningen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistands kapitel 16 er der en nærmere beskrivelse af elever, der har brug for støtte uden at have behov for specialpædagogisk bistand, og bl.a. ordblinde elever beskrives i dette kapitel. ( I De nationale test for elever med Læsevanskeligheder kan man få nærmere information om de anbefalinger og udfordringer, der kan være for ordblinde elever, når de deltager i nationale test herunder om anvendelsen af kompenserende it under nationale test. ( er_med_laesevanskeligheder.pdf) Mange ordblinde elever har behov for en særlig tilrettelæggelse af 9. og 10. klassesprøverne fx mulighed for at anvende kompenserende it. I Vejledning om aflæggelse af folkeskolens prøver ses hvilke muligheder, der er for særlige prøvevilkår. ( ver%20på%20saerlige%20vilkaar.pdf) 6

7 Hvem kan stille diagnosen dysleksi i Herning Kommune? Det kræver en helhedsvurdering af eleven at kunne stille diagnosen dysleksi. Viden om læsning, læsetestning og læsevanskeligheder er vigtige kompetencer for at kunne afgøre, om der er andre vanskeligheder, der forklarer læsevanskelighederne. I Herning Kommune kan en læsevejleder eller anden fagperson med tilsvarende kompetencer tage den elektroniske ordblindetest og godkende gyldigheden af resultatet. Derudover kan læsekonsulenten stille diagnosen ordblindhed. Hvilke tiltag sættes i værk, når eleven er dyslektiker? Forskningsbaseret viden om dysleksi viser, at opdages vanskelighederne i tide, og sættes der ind med kvalificeret undervisning, så kan disse elever lære at læse funktionelt. Det er derfor ikke umuligt for elever med dysleksi at lære at læse og stave, men det er sværere for dem end for andre mennesker. Det forventes, at skolerne har en parat handleplan, hvor det tydeligt fremgår: - hvem, der tester for ordblindhed på skolen - hvilken indsats, der iværksættes, når en elev er ordblind - hvem, der har ansvar for at iværksætte indsatsen Det er altså skolens ansvar at støtte og fremme elevens læse- og staveudvikling, så konsekvenserne af dysleksien mindskes. Elever med dysleksi har brug for både undervisning i skriftens principper og kompenserende foranstaltninger. Indsatsen vil derfor oftest være læse- og skriveteknologi samt målrettet undervisning tilrettelagt ud fra den enkelte elevs behov. Ved ældre elever med svær dysleksi bør man dog overveje, om den megen tid og energi, der bruges på arbejdet med at tilegne sig læsning og stavning, går ud over andre kvalificerende aktiviteter og finde en balance, som dyslektikeren kan leve med. Det har stor betydning, at der afsættes den nødvendige tid til, at den dyslektiske elev får et indgående kendskab til de teknologiske hjælpemidlers funktionalitet, så eleven kan anvende programmerne i den daglige undervisning med udbytte. Det anbefales at anvende CDORD gennem hele skoleforløbet, de enkelte skoler er selv ansvarlige over for opgaverne i brugen af programmet. Der bør derfor foreligge en plan på den enkelte skole omkring ansvarligheden over for følgende opgaver: 7

8 Ved, hvor man skaffer en digital udgave af skolens klassesæt/grundbøger Har kontakten til de digitale biblioteker Styrer et bibliotek over ordbøger til CDORD Laver det første grundkursus i CDORD for eleven uden for klassen Laver mini-kursus for forældre Giver lærerne vejledning/undervisning i CDORD Giver lærerne vejledning/undervisning i at skanne Fører en liste over de elever, der må låne fra de digitale biblioteker Har ansvaret for at computeren bruges i timerne Har ansvaret for at vise eleven arbejdsmåder, som passer til det enkelte fag Har ansvaret for at levere teksterne digitalt Har ansvaret for, at der bliver lavet relevante fagordbøger Har den tætte kontakt til forældre og PPR Er den person, eleven kontakter, hvis der er tekniske problemer med computeren Er teamets tovholder. Sørger for, at kompenserende undervisning jævnligt bliver drøftet på teammøder Har ansvaret for, at eleven har en passende CDORD profil Laver opskrifter til CDORD: sådan laves en fagordbog, sådan skanner du etc. (se Fører liste over elever, som er testet med Ordblindetesten (bilag 3) Udfærdiger bilag til Lav en plan over hvilke personer, der er ansvarlige over for de forskellige punkter (fx læsevejleder, medievejleder, klasselærer, faglærer, skoleleder). Hvordan finder vi de børn, der er i risiko for dysleksi? Da dysleksi defineres som vanskeligheder med at lære at læse og skrive må der nødvendigvis have fundet en undervisning sted, før man kan tale om dysleksi. I Danmark forventes det generelt, at elever kan læse selvstændigt i slutningen af 2. klasse. Det giver derfor først mening at stille diagnosen på dette tidspunkt - efter der har været arbejdet målrettet med elevens vanskeligheder. Da der er en række tidlige risikotegn, som har vist sig at have sammenhæng med senere læsevanskeligheder, er det vigtigt, at man ikke venter med at gøre noget indtil slutningen af 2. klasse. Fra læseforskningen ved vi, at man bør sætte ind med en målrettet indsats til børn i risiko for dysleksi så tidligt som muligt, da sådan en indsats kan begrænse antallet af børn i risiko for at udvikle dysleksi. I Herning Kommune vil vi derfor bestræbe os på at kende de børn, der er i risiko for dysleksi, inden skolestart eller hurtigt derefter, således at vi kan være ekstra opmærksomme og sætte stimulerende læring i gang. Der er derfor fokus på børnenes sproglige udvikling, og følgende procedure følges. 8

9 Dagtilbud: Tegn: Ordblindhed eller læsevanskeligheder i familien Vanskeligheder med talesproget Forsinket taleudvikling Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe, længst) Barnet har vanskeligheder ved hurtigt at benævne ord Vanskeligheder med at huske sangtekster, at rime og remse og følge længere beskeder Barnet viser ringe interesse for bogstaver (fx i eget navn) eller bøger Test/iagttagelsesmateriale: DAGTILBUD År Hvad Hvem 3 Sprogvurdering af 3-årige børn med et formodet behov for sprogstimulering Sprogkoordinator i daginstitution 3 Sprogstimulerende indsats iværksættes for de børn, hvor sprogvurderingen viser, at barnet har behov for det 3 Når børnene er 4 og 5 år sprogvurderes de igen på samme vis, med henblik på at følge deres sprogudvikling og behov for (fortsat) sprogstimulering. Sprogkoordinator og pædagog i daginstitution i samarbejde med forældre Sprogkoordinator i daginstitution Idéer og inspiration til forebyggelse af dysleksivanskeligheder: Fx: 9

10 Børnehaveklassen: Tegn: Ordblindhed i familien Mangler lyst til at få historier læst højt Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske rim og remser og sangtekster Vanskeligheder med at huske bogstaver eller tal Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord, fx finde forlyd, reducere forlyd Vanskeligheder med at huske ord Forsinket sprogudvikling eller udtalevanskeligheder, anvender enkeltord i stedet for sætninger Dårligt ekspressivt sprog Kender i begyndelsen af 0. klasse færre end otte bogstaver Test/iagttagelsesmateriale: SKOLE Klasse Hvad Hvem 0. Sprogvurdering på alle elever inden i 0. klasse med henblik på at iværksætte en sprogstimulerende indsats for de elever, der har behov. Se evt. procedure ved sprogvurdering i 0. klasse i Strategi- og handleplan for sprog og læsning Bh.klasseleder evt. i samarbejde med læsevejleder Idéer og inspiration til forebyggelse af dysleksivanskeligheder: Intensiv undervisning på hold Arbejde med fonologisk opmærksomhed på alle niveauer fra hele ord til enkeltlyd Arbejde med bogstavernes navne, lyde og form Arbejde med distinkthed, dvs. tydelig udtale af ord (robotsprog) 10

11 1.-3. klasse: Tegn: Viser kun ringe interesse for at læse og skrive Har ikke sikkert alfabetkendskab Mangler angrebsteknikker i forhold til ord, fx vanskeligheder ved at omsætte bogstaver til lyd og lydrækkefølger til ord Vanskeligheder med hurtigt at genkende småord ved læsning Ombytninger på b/d Skriver små lydrette ord forkert Eleven forsøger at lære teksten udenad Vanskeligheder med at lære engelsk Vanskeligheder med at lære tabeller og løse matematikopgaver Test/iagttagelsesmateriale og idéer og inspiration: SKOLE Klasse Hvad Hvem 1. Ordlæseprøve 1 fra Skriftsproglig udvikling for alle elever i marts. Elever, der placerer sig i kategorien Erkendelse eller derunder, afdækkes yderligere med henblik på at iværksætte en målrettet indsats, fx et Læseløft (se bilag 1). Dansklærer evt. i samarbejde med læsevejleder 2. Obligatorisk national test i læsning for alle elever i 2. klasse. Elever, der placerer sig i kategorien "mangelfuld præstation" eller i "ikke tilstrækkelig præstation", skal afdækkes individuelt med DVO-testen evt. suppleret med andet materiale. Alle elever testes med gruppetesten i DVO-testen maj/juni. 2./3. For elever i risiko for ordblindhed iværksættes en intensiv målrettet indsats over uger med fokus på systematisk undervisning i udnyttelse af skriftens basale lydprincip i læsning og skrivning. Der laves en individuel, tidsbegrænset handleplan, som kan evalueres, fx 3. Effekten af den aftalte handleplan vurderes. Hvis eleven stadig har vanskeligheder iværksættes en ny målrettet, tidsbegrænset indsats med en handleplan, som kan evalueres. Læsevejleder Dansklærer i samarbejde med læsevejleder Dansklærer i samarbejde med læsevejleder 11

12 Hvordan finder vi de elever, der skal testes for dysleksi med Ordblindetesten? Selv med en ihærdig og målrettet indsats vil der stadig være enkelte elever, der har en langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde, som kan diagnosticeres som dyslektikere. I Herning Kommune vil vi bestræbe os på at identificere disse elever så tidligt som muligt, inden de forlader grundskolen. Ved de elever, hvor der er en begrundet mistanke om ordblindhed, testes eleven derfor med Ordblindetesten (Ordblindetest.nu/vejleder). Dette kan tidligst ske fra marts 3. klasse. Se procedure for test på Bilag 2. Den nationale ordblindetest skal anvendes som beskrevet i vejledningen og må kun godkendes, hvis testningen er forløbet som beskrevet i vejledningen. Det betyder, at den nationale ordblindetest aldrig er det første, man tager i anvendelse, før man har: kendskab til de særlig tilrettelagte forløb, der har været iværksat for at afhjælpe vanskelighederne og med hvilken effekt. Det kan fx være oplysninger fra elevplanen eller de individuelle handleplaner, der har været lavet igennem skoleforløbet. kendskab til de skriftsproglige kompetencer eleven allerede er i besiddelse af fx elevens evne til at samtale om tekster. kendskab til elevens læse- og staveudvikling gennem de test, der har været anvendt, både klassetest og individuelle test. Testene skal kunne vise, hvor eleven befinder sig i sin nuværende læse- og staveudvikling og ikke blot vise, hvad eleven ikke kan. kendskab til relevante oplysninger fra forældrene som fx den sproglige udvikling fra førskolealderen og ordblindhed i familien. Det er altså først, når der er gjort et solidt forarbejde, Ordblindetesten tages i anvendelse, så Ordblindetesten vurderes ud fra et kvalificeret grundlag. Nogle elever kan være gode til at kompensere for deres læsevanskeligheder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på ordblindhed i hele skoleforløbet og lade tvivlen komme eleven til gode. 12

13 Handlemodel i forbindelse med undersøgelse af dysleksi hos elever Tegn på dysleksi: Læser meget langsomt og upræcist i alle fag Vanskeligheder med at stave Vanskeligheder med at formulere sig skriftligt Vanskeligheder med at lære fremmedsprog Nederlagsfølelse og evt. sociale problemer Undgår læsning Undgår skrivning eller skriver langsomt Problemer med at resumere tekster Problemer med at besvare åbne spørgsmål til tekster Ringe korttidshukommelse Problemer med at tilpasse sig nye læsesituationer eller strategier Kan misforstå information Utilstrækkeligt ordforråd pga. manglende læseerfaringer Mangelfulde afkodningsstrategier ved nye ord Test, som kan bidrage til at uddybe elevers læringspotentiale: SKOLE Klasse Hvad Hvem 3. Ordblindetesten for de elever, som har vist tidlige Læsevejleder risikotegn og har modtaget særlig tilrettelagt forløb i klasse. Hvis eleven falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, IL/Læsemåleren, staveprøve, CHIPS. 4. Obligatorisk national test i læsning for alle elever i 4. klasse. Elever, der placerer sig i kategorien "mangelfuld præstation" eller i "ikke tilstrækkelig præstation", skal afdækkes individuelt med andet materiale, hvoraf en del af dette materiale skal bestå af nonordsstavning og nonordslæsning passende for aldersgruppen. Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis eleven falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, IL/Læsemåleren, staveprøve, CHIPS. Læsevejleder 13

14 5. ST5 staveprøve eller anden tilsvarende staveprøve for alle elever i 5. klasse i efteråret. Elever, der viser vanskeligheder med stavning af nonord afdækkes individuelt med nonordslæsning passende for aldersgruppen. Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis eleven falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, IL/Læsemåleren, staveprøve, CHIPS. 6. Obligatorisk national test i læsning for alle elever i 6. klasse. Elever, der placerer sig i kategorien "mangelfuld præstation" eller i "ikke tilstrækkelig præstation", skal afdækkes individuelt med andet materiale, hvoraf en del af dette materiale skal bestå af nonordsstavning og nonordslæsning passende for aldersgruppen. Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis eleven falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, IL/Læsemåleren, staveprøve, CHIPS. 7. ST7 staveprøve eller anden tilsvarende staveprøve for alle elever i 7. klasse i efteråret. Elever, der viser vanskeligheder (C3 og derunder) afdækkes individuelt med andet materiale, hvoraf en del af dette materiale skal bestå af nonordsstavning og nonordslæsning passende for aldersgruppen. Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis eleven falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, IL, staveprøve, CHIPS. 8. Obligatorisk national test i læsning for alle elever i 8. klasse. Elever, der placerer sig i kategorien "mangelfuld præstation" eller i "ikke tilstrækkelig præstation", skal afdækkes individuelt med andet materiale, hvoraf en del af dette materiale skal bestå af nonordsstavning og nonordslæsning passende for aldersgruppen. Ved begrundet mistanke om dysleksi anvendes Ordblindetesten. Hvis eleven falder i rød eller gul kategori testes yderligere med Testbatteriet, IL, staveprøve, CHIPS. I forbindelse med www. Optagelse.dk udfærdiges Bilag til for elever i skriftsproglige vanskeligheder. Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder 14

15 Hvis Ordblindetestens resultat ikke viser dysleksi, skal der findes andre forhold, der forklarer læsevanskelighederne. Det er skolens ansvar at tilbyde eleven den nødvendige hjælp og støtte med udgangspunkt i de beskrevne vanskeligheder. Idéer og inspiration til yderligere pædagogisk indsats: Særlig tilrettelagt undervisning i læse- og stavestrategier, fx et læsekursus på 10 lektioner i 10 uger Fokus på læse-/lytteforståelsesstrategier Kompenserende it Multimodal læsning Træning i brug kompenserende it-programmer. Fx ud fra materialet: Skriv løs med it VAKS (Vælg Afkodningsstrategi) Skabeloner på: Netbibliotek for ordblinde: Kultur og Litteratur Orientering for læsehandicappede: Materialebasen for læsesvage elever. Indscannet undervisningsmateriale. Tilmelding hos Bjarne Thostrup, bjarne-thostrup@skolekom.dk (bibliotekernes udlån) Orientering om testresultat til elev, forældre og klassens team Eleven orienteres sammen med forældrene mundtligt om resultatet. Forældrene får udleveret resultatet. Påfør testresultatet på listen over skolens dyslektiske elever (bilag 3). Listen skal være tilgængelig på skolens kontor. 8. klasse, 1. november til UU-vejleder 9. klasse, 1. februar til UU-vejleder Faglig rådgivning og vejledning Ved rådgivning og vejledning i sager omkring elever i forhold til dysleksi, er læsekonsulenten i Center for Børn og Læring en naturlig ressourceperson. Kontakt: Jette Julsgaard Nyland, cbljn@herning.dk, /

16 Litteraturliste Andreasen, K. Å. og Dilling Jandorf, B.(2013): Ordblindhed, en håndbog for forældre. Specialpædagogisk forlag Aalborg Kommune: Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen Borstrøm, Ina og Arnbak, Elisabeth (2008): VAKS, Gyldendal CHIPS, Children s problemsolving, Mogens Hansen o.a. Dansk Psykologisk Forlag Dalgaard, Kirsten, Krogshøj, Liselotte, Lund, Yvonne og Otzen, Elsebeth (2008): Test-batteriet, Screeningsmateriale til indsigt i elevens læse- og skriveforudsætninger, Specialpædagogisk Forlag, 2008 Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Elbro, C. (2007): Læsevanskeligheder. Gyldendal Friedheim, Gerd (2006): At læse for at lære, Gyldendal Frost, J. og Nielsen, J. C. (2003): IL-Basis, Dansk Psykologisk Forlag Gamby, G.(2007): IL-Ungdom, Dansk Psykologisk Forlag Gade, Margit (2012): Dansk med it. Vis mig hvordan, Akademisk Forlag Hedensted Kommune (marts 2015): Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted Kommune Holstebro Kommune: Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Jensen, P. E. og Jørgensen, I.(2006): ST-prøver, Dansk Psykologisk Forlag, 2. udgave Lemvig Kommune (2015): Notat vedr. elever med ordblindhed og ordblindelignende vanskeligheder Madsbjerg, S. og Friis, K. (red.), (2012): Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag Lund og Otzen (2013, 2. udgave): Specialpædagogisk guide til læsning og skrivning, Specialpædagogisk Forlag Møller, Lene; Juul, Holger (2012): Skriftsproglig udvikling, Lærervejledningerne, Dansk Psykologisk Forlag 16

17 Nielsen, J. C., Gamby, G., Poulsen, A. og Søegaard, A.(1991): Individuel Læseundersøgelse, Dansk Psykologisk Forlag Pøhler, l. og Pøhler, T. (2009): Coaching i skriftsprog til elever i skriftsprogsvanskeligheder. Dafolo Pøhler, L.(red.) (2012): Dysleksi en fælles nordisk udfordring. Landsforeningen af læsepædagoger Rose, Jim (2009): The Rose Report, Samlet oversigt over læsepædagogiske test, Samuelsson (2012): Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsprog. Dansk Psykologisk Forlag Würtz, Marianne: Multimodal literacitet Læse og skrive-kompetencer i forhold til digitale tekster Østergaard, Anne Marie; Kjær, Grethe (2007): Erfaringer med Læseløftet, Forlaget Læs, BEK nr. 380 af 28/04/2012 om folkeskolens specialundervisning 17

18 Bilag 1 Læseløftet Læseløftet tilbydes de elever der i midten af første klasse ikke er kommet godt i gang med den skriftsproglige udvikling. Det enkelte barn tilbydes individuel undervisning 30 min dagligt i uger. Forældre medinddrages. Læreren laver dagligt iagttagelser og fører logbog. Eleven hjælpes til at få kontrol over eget arbejde. Der arbejdes med de samme temaer i læsning og skrivning, der bygger på elevens interesser. Læseløftet foregår i et fast struktureret program, der består af 6 punkter som gentages dagligt. Hvor der vægtes mest, afhænger af den enkelte elev. De 6 punkter er: Genlæsning af én eller flere kendte bøger Genlæsning af gårsdagens nye bog med læseevaluering Individuelt tilrettelagt detaljearbejde (bogstaver/ lyd) Historieskrivning lytte efter ordenes lyde for at gengive dem Puslehistorie sætningen opbygges og nedbrydes Læsning af en ny selvvalgt bog Læreren skal inden for de 30 min. iagttage barnet ud fra følgende: Bogstavkendskab Læsning af ord Skrivning af ord Viden om skriftsproglige begreber Læseiagttagelser Høre lyde i ord 18

19 Bilag 2 Ved mistanke om dysleksi: Ordblindetesten: Testvejledning: ordblindetest.nu/vejleder Opgave Udpeg testvejledere Opret testvejleder via Uni-login Lokale med det nødvendige udstyr (computer/hovedtelefoner) Prioriter tidsforbruget Ansvarlig Skoleleder UNI-login-brugeradministrator Skoleleder Testvejleder, klasselærer, skoleleder Prioriter hvilke elever, der skal testes først De ældste elever, der forlader folkeskolen 9. og 10. klasse Elever i 8. klasse Informer elev og forældre og få udfyldt bemyndigelseserklæring Gennemfør testen max. 30 min. Orienter mundtligt/skriftligt om testresultat til Testvejleder Testvejleder Testvejleder Elev Forældre Klasselærer og klasseteam Påfør testresultatet på listen over skolens ordblinde elever Testvejleder Listen skal være tilgængelig på skolens kontor 8. klasse, 1. november til UU-vejleder klasse, 1. februar til UU-vejleder 19

20 Bilag 3 Liste over ordblinde elever CPR Navn Testdato Klassetrin v/testning Ordblindescore Farve 20