Persongalleriet i "Danmark til daglig":

Lærervejledning Om programmet Danmark til daglig er et internetbaseret e-learning-program om kultur- og samfundsforhold i Danmark. Programmet er bygget op omkring domænerne: Hverdagsliv og medborgerskab Arbejde Uddannelse. Hvert domæne er inddelt i fem lektioner, og hver lektion er inddelt i scener, jf. oversigten. I "Danmark til daglig" formidles stoffet gennem en fiktiv familie, familien Skov. På en enkel måde og i et forholdsvis enkelt sprog introducerer de fiktive personer brugeren af programmet (i det følgende kursisten) til mangfoldige sider af det danske samfund. Persongalleriet i "Danmark til daglig": Hans og Marianne Skov samt deres to børn, Julie og Morten. Jacob Skov, som er Hans barn af første ægteskab, og hans italienske kæreste, Anna del Piero, samt deres lille søn Fru Skov, som er farmor og pensionist Sarah, som er Julies gymnasie- og barndomsveninde Irene Holm, som er familielæge Baldrian Oxholm, som er skolelærer Nouri Kamali, som er nabo, ven og ingeniør. Målgruppen Danmark til daglig henvender sig først og fremmest til voksne udlændinge, der har været i Danmark i forholdsvis kort tid. Programmet kan imidlertid også med udbytte anvendes af andre, der har lyst til at orientere sig om kultur- og samfundsforhold i Danmark. Kursisten skal have danskkundskaber svarende til minimum Danskuddannelse 1, modul 6, Danskuddannelse 2, modul 4 og Danskuddannelse 3, modul 3. og metode Danmark til daglig skal bidrage til at give kursisten en forståelse af, hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark, og hvordan det danske samfund fungerer. Danmark er som de fleste lande et mangfoldigt samfund, som repræsenterer mange forskellige politiske, sociale, kulturelle og religiøse holdninger og overbevisninger. Samfundet bygger samtidig på nogle grundlæggende værdier som demokrati, velfærd og ligeværd, frihed og ansvar for alle uanset køn, hudfarve og overbevisning. Det danske velfærdssamfund bygger på, at alle yder til fællesskabet efter bedste evne, bl.a. ved at uddanne sig, arbejde, betale skat og forsørge sig selv og sin familie. Programmet skal være med til at give kursisten en indsigt i sådanne forhold og en oplevelse af, at man som medborger har både pligter og rettigheder, at man har mulighed for at tage aktiv del i de demokratiske processer, og at det forventes, man gør det. side 1 af 18

Programmet skal også hjælpe kursisten til at løse nogle af de praktiske udfordringer i hverdagen fx at vælge en uddannelse eller at søge et job. Emnerne i programmet er gennem familien Skovs oplevelser præsenteret på en sådan måde, at der inviteres til eftertanke og refleksion. Det sker bl.a. ved, at kursisten opfordres til at sammenligne forhold i Danmark med tilsvarende forhold i det land, vedkommende kommer fra, og ved at opfordre kursisten til at forholde sig til de forskellige personers synspunkter og holdninger. I præsentationen af de enkelte lektioner nedenfor gives der under punktet inspiration til forberedelse af temaet og opfølgning i undervisningen. Der henvises i øvrigt til dokumentet Undervisning i kultur- og samfundsforhold på www.nyidanmark.dk, hvor der findes en metodebeskrivelse samt konkrete forslag til, hvordan undervisningen i kultur- og samfundsforhold kan tilrettelægges. Anvendelse "Danmark til daglig" kan benyttes når som helst og hvor som helst. Programmet kan benyttes af enkeltpersoner eller som et led i holdundervisning. Det kan benyttes i hjemmet, på virksomheder eller på sprogskoler. Det eneste krav er en computer, som er online. Da der udfolder sig en gennemgående historie omkring familien Skov, anbefales det at begynde med lektion 1, men det er også muligt at udvælge enkelte lektioner efter interesse. Der er ingen regler for, om en lektion skal gennemføres en, to eller flere gange. Det er ganske op til den enkelte kursist og dennes interesser og behov. Det skal understreges, at programmet kun introducerer til emneområderne og derfor ikke på nogen måde giver sig ud for at behandle de mange emner udtømmende. Der er efter de fleste lektioner henvisninger til relevante web-adresser, hvor kursisten kan finde yderligere information om emnet. Der henvises i øvrigt til informationsmaterialet Medborger i Danmark og historiematerialet Historien bag Danmark på www.nyidanmark.dk. En scenes opbygning Programmet består af i alt 15 lektioner, som hver er opdelt i 5 eller 6 scener. Handlingen udspiller sig gennem realistiske animationer. Al indtalt tekst, der bliver speaket af figurerne i programmet, bliver også tekstet på skærmen. Alle scener er bygget op efter samme skabelon, så kursisten lettere kan overskue materialet og efterhånden føle sig hjemme i det. Scenestrukturen ser således ud: Dialog I en indledende dialog slås temaet an, og scenen bliver sat. Dialogen tager altid udgangspunkt i problemstillinger fra hverdagen. Eksempel: På datteren Julies gymnasium er der kommet regler for, hvilken påklædning skolen vil acceptere. Julie er utilfreds med reglerne og diskuterer dem med sine forældre. Overgang I en overgang efter dialogen får kursisten stillet spørgsmål, som ligger i forlængelse af dialogen. et med spørgsmålene er ikke at kontrollere, men at invitere til refleksion ved at knytte an til kursistens egne erfaringer og holdninger. side 2 af 18

Eksempel: Hvad er problemerne ved, at eleverne har udfordrende tøj på? Hvor meget kan eller skal skolen blande sig i fx elevernes påklædning? Monolog I den efterfølgende monolog præsenteres indholdet fra dialog-situationen på et mere generelt niveau. I det nævnte eksempel med Julies påklædning er det pointen at vise, at man skal acceptere og overholde de regler, der er vedtaget. Samtidig formidler denne monolog, at man i et demokratisk samfund har mulighed for at forsøge at ændre reglerne, hvis man er uenig. Øvelser Efter monologen kommer der interaktive øvelser. Der findes forskellige øvelsestyper. En øvelse kan fx være, at kursisten skal tage stilling til, hvordan man som borger kan være med til at påvirke demokratiet. Sigtet med øvelserne er ikke at kontrollere, om kursisten har forstået eller kan huske indholdet i monologen. et er derimod at invitere til refleksion og vække til eftertanke. side 3 af 18

Lektion 1: Familieformer Det er formålet at give kursisten et indblik i forskellige familie- og samlivsformer i Danmark. Emnet ses desuden i en historisk sammenhæng, så kursisten får en forståelse af, hvorfor familie- og samlivsformerne ser ud, som de gør i dag. Scene 1: Fra land til by Scene 2: Kønsroller Scene 3: Bryllup i Danmark Scene 4: Rettigheder ved ægteskab Scene 5: Ægteskaber i tal Scene 1 skitserer den udvikling, samfundet har gennemgået de sidste 100 år, og scene 5 slutter med en oversigt over indgåede ægteskaber og skilsmisser i dag. I mellemscenerne berøres kønsrolleproblematikken og de rettigheder, man fx har som forældre i dag. Lektionen lægger op til en diskussion, hvor kursisternes erfaringer kan inddrages, fx: Hvilken udvikling har det land, du kommer fra, gennemgået de sidste 100 år? Hvad har udviklingen betydet for familie- og samlivsformerne? I Danmark har kvinder og mænd formelt de samme rettigheder. Hvordan er det dér, hvor du kommer fra? Tror du, at kvinder og mænd generelt laver lige meget i hjemmet, selvom begge fx har arbejde? Hvorfor tror du, at flere og flere bliver skilt i dag - ikke kun i Danmark, men også i mange andre lande? Flere informationer om emnet kan findes på www.dst.dk side 4 af 18

Lektion 2: Kønsroller Det er formålet at give kursisten en forståelse af, hvordan ligestilling og demokrati kan fungere i en dansk familie, og at vise, at fx børneopdragelse og forældreansvar er et anliggende for begge forældre. Det er desuden formålet at vise, at forældre ofte søger at behandle og opdrage piger og drenge ligeværdigt. Scene 1: Familietyper Scene 2: Opgaver i hjemmet Scene 3: Regler for påklædning Scene 4: Fritid og lektier Scene 5: Unge og fest Lektionen begynder med at vise forskellige samlivsformer: Nogle er fx gift, andre lever en singletilværelse, og andre igen har børn uden at være gift. Lektionen afsluttes med, at kursisten skal tage stilling til, hvad familien Skovs teenagedatter skal have lov til i forhold til fest og alkohol. Undervejs i lektionen skal kursisten også være med til at fordele opgaverne i hjemmet og diskutere påklædningsfrihed med den 17-årige Julie, samt hvor lang tid Morten skal bruge på at læse lektier hver dag. Lektionen lægger op til en diskussion om holdninger, normer og værdier. I mange familier i Danmark har børnene fx frihed under ansvar. Det kan forholde sig anderledes i andre kulturer. I nogle kulturer er det utænkeligt, at unge bor sammen, inden de bliver gift osv. Det kan være tankevækkende at liste normer i forskellige kulturer op over for hinanden i relation til forskellige problemstillinger, og det kan være tankevækkende at foretage samme oplistning i forbindelse med et før og nu. Har kursisten oplevet kultursammenstød? I hvilke situationer? Hvad undrer eller har undret mest? side 5 af 18

Lektion 3: Demokrati Det er formålet med lektionen at give kursisten en forståelse af, hvordan demokratiet fungerer i Danmark. Med udgangspunkt i en konkret sag sættes der fokus på, hvordan demokratiet virker i praksis. Det vises, at man kan benytte sin grundlovssikrede ret til fx at ytre sig frit, til at demonstrere og til i sidste ende at gøre en forskel. Scene 1: Grundloven hvad er det? Scene 2: Hvordan fungerer demokratiet? Scene 3: Skriv et læserbrev Scene 4: Muligheder for indflydelse Scene 5: Politiske prioriteringer Scene 6: De politiske partier I første scene bliver kursisten introduceret til grundloven og dens betydning i hverdagen. I sidste scene beskrives de forskellige partier i folketinget. Udgangspunktet for midterscenerne er en konkret sag, hvor den lokale borgmester vil bygge byens idrætsanlæg om til et plejehjem. Gymnasiepigerne Sarah og Julie er modstandere af denne beslutning og skriver derfor et læserbrev til det lokale blad. Derved lykkes det dem at komme i dialog med borgmesteren. Lektionen inviterer til en diskussion om demokrati på forskellige niveauer: lokalt, nationalt og i europæisk sammenhæng. Med fordel kan diskussionen tage afsæt i en sammenligning mellem styreformer og muligheder for demokratisk deltagelse i forskellige lande. Hvor og hvordan kan man få indflydelse? Yderligere oplysninger kan findes på www.folketinget.dk side 6 af 18

Lektion 4: Sundhed Det er formålet dels at give kursisten et indblik i det offentlige sundhedsvæsen og dels at rette søgelyset mod gode spise- og motionsvaner. Scene 1: Sundhedsvæsenet i Danmark Scene 2: At leve sundt Scene 3: Sundhed i skolen Scene 4: Børn og motion Scene 5: Hos lægen Scene 6: Ældrepleje Lektionens første scene indledes med, at farmoderen, fru Skov, bliver indlagt på hospitalet, men lektionen ender lykkeligt, eftersom hun bliver udskrevet igen i scene 6. I de mellemliggende scener sættes der fokus på motion og sund mad. Også konsekvenserne af en usund levevis belyses, hvilket faderen, Hans Skov, stifter bekendtskab med hos lægen i scene 5. Som forberedelse til emnet kan kursisterne fx indledningsvis tage en eller flere sundhedstest på http://www.netdoktor.dk/testdigselv/. I tilknytning til lektionen kan der fx sættes fokus på de hyppigste livsstilssygdomme, og hvad man kan gøre for at undgå dem. Også sund mad og motion er oplagte emner. Flere informationer findes på www.sundhed.dk, www.netdoktor.dk eller på www.madogsundhed.dk side 7 af 18

Lektion 5: Fritid, ferie, medier Det er formålet at give kursisterne et overblik over centrale højtider og traditioner samt over fritids- og ferievaner i Danmark. Desuden beskrives bl.a. aviser og tv, og der sættes i sidste scene fokus på godt naboskab. Scene 1: Barnedåb Scene 2: Ferie Scene 3: Aviser og tv Scene 4: Begivenheder og helligdage Scene 5: Naboskab Lektion 5 begynder med en barnedåb og afsluttes med en scene om godt naboskab. I de mellemliggende scener sættes der fokus på forskellige ferieformer og på højtider og helligdage. Mulige diskussionsemner: Højtider og helligdage i Danmark og i andre lande. Erfaringer med godt og dårligt naboskab. Forstår man det samme ved godt naboskab i alle kulturer? Hvad er kursisternes erfaringer med deres naboer? Har de oplevet noget, de syntes var underligt, sjovt, anderledes, godt osv.? Hvordan er eventuelle problemer søgt løst? Medievaner. Yderligere informationer om medierne findes på www.politiken.dk, www.eb.dk, www.berlingske.dk, www.jp.dk, www.tv2.dk eller på www.dr.dk side 8 af 18

Lektion 6: Pligter og rettigheder Det er formålet at give kursisten et indblik i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Samtidig belyses retten til at modtage hjælp gennem det offentlige forsikringssystem og pligten til at opkvalificere sig, finde arbejde og forsørge sig selv. Lektionen fokuserer desuden på forskellige jobfunktioner og dette, at der i stadig stigende grad stilles krav om uddannelse og flere kvalifikationer. Scene 1: Selvforsørgelse at have et job Scene 2: Job og kvalifikationer Scene 3: Pligter og rettigheder på jobbet Scene 4: Sådan fungerer arbejdsmarkedet Scene 5: Pligter og rettigheder som ledig I den første scene beskrives betydningen af at have et job for den enkelte og for samfundet. Sidste scene handler om de pligter og rettigheder, man har som ledig. Undervejs bliver kursisten introduceret til en række forskellige job og jobfunktioner inden for såvel det offentlige som det private område. Kursisterne får også en introduktion til fagforeninger og fagforbund. Mulige diskussionsemner: Havde kursisterne job i deres hjemlande? Har kursisterne job i Danmark? Hvis ja: Hvad arbejder de med? Hvis nej: Hvad kunne de tænke sig at arbejde med? Er der forskel på pligter og rettigheder på arbejdspladser i Danmark og i andre lande? Er der forskel på pligter og rettigheder for ledige i Danmark og i andre lande? På www.denmark.dk findes der en række informationer om arbejde, arbejdsløshed, arbejdsmiljø, ansættelses- og opsigelsesvilkår m.m. Rettigheder og pligter som beskæftiget og ledig kan der læses mere om på www.jobnet.dk. Yderligere informationer om Dansk Arbejdsgiverforening findes på www.da.dk og om de store fagforbund 3F og LO på www.3f.dk og www.lo.dk side 9 af 18

Lektion 7: Skat og velfærd Det er formålet at fokusere på sammenhængen mellem skat og velfærdsydelser. Lektionen belyser Danmarks udvikling fra landbrugs- og industrisamfund til velfærdssamfund. Den private og den offentlige sektor beskrives. Der redegøres for skattesystemet og for, hvad skattekronerne går til. Målet er, at kursisterne skal se sammenhængen i, at Danmark er et skattefinansieret velfærdssamfund, som det kun er muligt at opretholde, hvis alle borgere bidrager til det ved at betale skat. Scene 1: Før og nu Scene 2: Det offentlige Scene 3: Det private Scene 4: At betale skat Scene 5: Velfærdsordninger i Danmark Lektionen indledes med en historisk beskrivelse af samfundsudviklingen de sidste 100 år. Dernæst bliver den offentlige og den private sektor introduceret. De sidste 2 scener sætter fokus på henholdsvis skattesystemet og velfærdsordninger. Som optakt til arbejdet med emnet kan kursisterne drøfte, hvor stor en procentdel af skattekronerne de tror, der går til fx uddannelse, sundhedssystemet, sociale ydelser, militæret mv. Forslag sammenlignes og diskuteres og sættes i relation til den faktiske fordeling. Kursisterne kan lægge et budget for udgifterne i deres egen kommune. Hvad skal pengene gå til? Hvad skal prioriteres, og hvad bliver der så ikke råd til? side 10 af 18

Lektion 8: Jobsøgning Det er formålet at vise, hvordan man kan finde ledige job, og hvordan man søger job. Scene 1: Ledige stillinger Scene 2: Skriv en jobansøgning Scene 3: Forbered en jobsamtale Scene 4: Jobsamtalen Scene 5: At blive forfremmet Lektionen beskriver indledningsvis, hvordan man som jobsøgende kan finde frem til ledige job. Scene 2 handler om at skrive en ansøgning og scene 3 og 4 om at gennemføre en jobsamtale. I sidste scene fortæller Marianne Skov, at det er lykkedes for hende at få et lederjob, bl.a. fordi hun sideløbende med sit arbejde har videreuddannet sig. I tilknytning til denne lektion kan den enkelte kursist fx udarbejde et cv og skrive forskellige eksempler på ansøgninger med udgangspunkt i annoncer, kursisten har fundet på jobportalerne. Jobsamtalen kan trænes som rollespil, og videooptagelser heraf kan danne afsæt for diskussioner om, hvordan man mest hensigtsmæssigt håndterer en jobsamtale. Er der forskel på, hvordan man skriver ansøgning eller gennemfører en jobsamtale fra et land til et andet? Stillingsopslag kan fx findes på www.jobzonen.dk, www.jobindex.dk, www.jobnet.dk side 11 af 18

Lektion 9: Arbejdsformer Det er formålet at sætte fokus på personlige kompetencer og vigtigheden af, at man både er i stand til at arbejde selvstændigt og sammen med andre, fx i team. Det fremgår, at smidighed, fleksibilitet og samarbejdsevne er væsentlige egenskaber - både hos arbejdsgiver og lønmodtager. Scene 1: At være fleksibel Scene 2: At kunne samarbejde Scene 3: At have indflydelse Scene 4: At være leder Scene 5: At være pæn og serviceminded Den første scene handler om at udvise fleksibilitet: Julie Skovs chef ringer for at høre, om ikke Julie kan hjælpe med at tage en ekstravagt. De to efterfølgende scener drejer sig om teamsamarbejde. I de sidste scener skifter fokus en smule: I scene 4 følges Mariannes dag som skoleleder og i scene 5 Sarahs arbejde som tilkaldereceptionist. Mulige diskussionsemner: Hvilke arbejdsformer foretrækker kursisterne hver især? Hvorfor? Er der forskel på arbejdsformerne i Danmark og i andre lande? Er der forskel på, hvilke arbejdsformer man bruger mest i Danmark og i andre lande? Er der arbejdsformer i Danmark, som kursisterne ikke er vant til fra deres hjemlande? Hvilke personlige kvalifikationer synes kursisterne, er vigtigst? (I hvor høj grad) afhænger kravene til de personlige kvalifikationer af det enkelte job? Eksempler på krav til kompetencer kan findes på www.jobzonen.dk, www.jobindex.dk, www.jobnet.dk side 12 af 18

Lektion 10: Arbejdspladskultur Det er formålet at gøre opmærksom på flere sider af begrebet arbejdspladskultur. Arbejdspladsens julefrokost gives som et eksempel på en uformel, men vigtig og traditionsrig måde at mødes med kollegaer på. Der sættes fokus på sproget: Man skal spørge, når man er i tvivl, og fænomenet ironi i det danske sprog kan bruges på mange måder. Lektionen har desuden til formål at vise, at det er vigtigt at tage del i de kursus- og efteruddannelsesaktiviteter, som arbejdspladsen arrangerer. Scene 1: Spørg, hvis du er i tvivl Scene 2: Ironi Scene 3: Kontakt med kollegaer Scene 4: Sociale arrangementer Scene 5: Du skal på personalekursus I scene 1 understreges det, at det er vigtigt at spørge, når man er i tvivl også selv om man måske ikke er så god til dansk. I scene 2 gives der eksempler på, hvad ironi kan bruges til. De sidste tre scener handler om godt kollegaskab. Mulige diskussionsemner: Har kursisterne oplevet situationer, hvor det danske sprog ikke har slået til? Anvendes ironi i kursisternes sprog og i givet fald i hvilke situationer? Hvad synes kursisterne om sociale arrangementer med kollegaer? Er det en god idé? Hvorfor (ikke)? Hvad ville kursisterne gøre for at komme ind på livet af deres kollegaer? Er der forskel på samvær mellem kollegaer i Danmark og i andre lande? side 13 af 18

Lektion 11: Uddannelsessystemet Det er formålet at give en introduktion til forskellige pasningsmuligheder til børn samt til skole- og uddannelsessystemet. Det er desuden et formål at vise, at læring gennem hele livet er afgørende for alle. Scene 1: Børneinstitutioner Scene 2: Muligheder efter grundskolen Scene 3: Valg af uddannelse Scene 4: Efteruddannelse Scene 5: Læring gennem hele livet Scene 1 omhandler børneinstitutioner. Scenerne 2 og 3 beskriver forskellige muligheder efter grundskolen og sætter fokus på valg af uddannelse. De to sidste scener handler om efteruddannelse og læring gennem hele livet. Mulige diskussionsemner: Bliver børn i kursisternes hjemlande også passet i børneinstitutioner, eller bliver de fleste passet hjemme? Sammenlign det danske uddannelsessystemet med andre landes. Hvad er fordelene/ulemperne ved de forskellige systemer? Synes kursisterne, at det er vigtigt at lære hele livet? Kursisten kan i forlængelse af lektionen søge yderligere oplysninger om det eller de felter, der har særlig interesse. Det kan fx være i forbindelse med valg af skole til børnene eller egne uddannelseseller efteruddannelsesønsker. Der henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk. På www.netborger.dk og www.eniro.dk kan kursisten bl.a. finde oplysninger om de tilbud, der er i den kommune, vedkommende bor i. side 14 af 18

Lektion 12: Grundskolen Det er formålet at give kursisten et indblik i den danske folkeskole, dens tilbud og de krav, der stilles til eleverne og deres forældre. Der sættes fokus på temaer som fx skole-hjem-samarbejde, medbestemmelse, lektier, kammeratskab og lejrskoleophold. Betydningen af forældrenes deltagelse undervejs i processen understreges. Scene 1: Folkeskolen Scene 2: Tilbud til elever og forældre Scene 3: Skole-hjem-samarbejde Scene 4: Undervisningen Scene 5: Socialt liv i skolen I scene 1 introduceres der til folkeskolen og dens formål. Scene 2 sætter fokus på de første klasser, indskolingen, og skolefritidsordningen, SFO. I tredje scene understreges vigtigheden af skole-hjemsamarbejdet. Fjerde scene handler om undervisningens indhold, og den femte scene beskriver sociale aktiviteter som børnefødselsdage og lejrskoleophold. Den danske folkeskole kan sammenlignes med skoler i andre lande. Hvilke kompetencer skal eleverne have, når de forlader skolen? Hvorfor er disse kompetencer vigtige? Hvilke opgaver har forældrene, og hvilke har skolen? Hvordan sikres det bedst mulige skole-hjemsamarbejde? Der kan læses mere om grundskolen på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk. side 15 af 18

Lektion 13: Unge og uddannelse Det er formålet at give kursisten en introduktion til uddannelsessystemet. Scene 1: Muligheden for at vælge Scene 2: Social- og sundhedshjælperuddannelsen Scene 3: Erhvervsuddannelser Scene 4: Gymnasiale uddannelser Scene 5: Videregående uddannelser I scene 1 skitseres de mange muligheder, unge har efter grundskolen. I scenerne 2 til 5 uddybes nogle af mulighederne: Sosu-uddannelserne, erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser samt de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Mulige diskussionsemner: Sammenlign de danske uddannelsestilbud til unge med uddannelsestilbud i andre lande. Er der mange, der uddanner sig i kursisternes hjemlande? Kursisten kan i forlængelse af lektionen søge yderligere oplysninger om den eller de uddannelser, der har særlig interesse. Der henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk og uddannelsesguiden: www.ug.dk. side 16 af 18

Lektion 14: Voksen- og efteruddannelse Det er formålet at give kursisten et indblik i den vifte af muligheder, man har for at uddanne sig også som voksen: fra tilbuddet om at forbedre sine læse-/skrivefærdigheder på basalt niveau til at udbygge en akademisk uddannelse. Scene 1: Voksenuddannelsessystemet Scene 2: AMU-uddannelserne Scene 3: FVU og GVU Scene 4: VVU og HF-enkeltfag Scene 5: Diplom- og masteruddannelsen Scene 1 introducerer til voksenuddannelse generelt. I scenerne 2 til 5 bliver nogle af de forskellige uddannelser og kurser inden for voksenuddannelsessystemet introduceret og gennemgået: AMUuddannelserne, FVU og GVU, VVU, HF-enkeltfag og diplom- og masteruddannelser. Mulige diskussionsemner: Sammenlign uddannelsestilbud for voksne i Danmark med uddannelsestilbud for unge i andre lande. Kursisten kan i forlængelse af lektionen søge yderligere oplysninger om den eller de uddannelser, der har særlig interesse. Der kan læses mere om voksenuddannelse på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk, på uddannelsesguiden: www.ug.dk og på www.vidar.dk, som beskriver forskellige jobfunktioner og de uddannelsesmæssige krav hertil. side 17 af 18

Lektion 15: Uddannelse, før og nu Det er formålet at give et indtryk af de skiftende krav til arbejdskraftens kvalifikationer gennem en beskrivelse af før og nu. Desuden rettes søgelyset mod kvinder, arbejde og uddannelse. I materialets sidste scene sættes kursisten i gang med informationsøgning på uddannelsesguiden www.ug.dk. Scene 1: Kompetencer før Scene 2: Kompetencer nu Scene 3: Kvinder og uddannelse Scene 4: Erhvervs- og uddannelsesvejledning Scene 5: www.ug.dk Scene 1 viser, hvilke kompetencer der primært var brug for tidligere, og scene 2 viser, hvilke kompetencer der primært er brug for i dag. Den tredje scene handler om kvinder og uddannelse, før og nu. Scene 4 viser bl.a., hvilke muligheder der er for at få vurderet og godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark. I scene 5 sendes kursisten på nettet for at søge informationer om job og uddannelse. Mulige diskussionsemner: Har kravene til kompetencer også ændret sig gennem tiden i kursisternes hjemlande? Sammenlign fordelingen af kvinder og mænd på uddannelser i Danmark med fordelingen i andre lande. Kursisten kan i forlængelse af lektionen søge yderligere oplysninger om den eller de uddannelser, der har særlig interesse. Der henvises til jobportalerne www.jobzonen.dk og www.jobindex.dk og www.vidar.dk, som beskriver forskellige jobfunktioner og de uddannelsesmæssige krav hertil, samt uddannelsesguiden www.ug.dk. side 18 af 18