Idébog for undervisere. om undervisning, læring og kommunikation



Relaterede dokumenter
Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

De mange Intelligenser og Læringsstile

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

At gøre hinanden bedre

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Elevernes alsidige, personlige udvikling.

Håndbog for pædagogstuderende

Undervisningsbeskrivelse

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Relationer og ressourcer

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS. Svend Erik Schmidt

Anerkendende arbejde i skoler

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Cooperative Learning og Læringsstile

Test af Repræsentationssystemer

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

KOM I GANG MED AT MALE

Sunde og glade børn lærer bedre

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Medicotekniker-uddannelsen Vejen til Dit billede af verden

introduktion tips og tricks

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Studiekompetence fra elev til studerende

Matematik for stx C-niveau

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Læreplaner. Vores mål :

Tilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Fra regnorm til anakonda

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Undervisningsbeskrivelse

Kopiering eller gengivelse af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov ikke tilladt uden forudgående aftale med forfatteren.

Forord til læreplaner 2012.

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Religionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Om at indrette sproghjørner

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

BLIV GOD TIL EKSAMEN

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet

Thomas Nielsen. Frydenlund

Gode studievaner på hf

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Aktionslæring som metode

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Tidligere elever fortæller:

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

... fra vinyl og CD til bits og bytes

Guide til lektielæsning

Undervisningsbeskrivelse

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Undervisningsforløb med varieret skrivning - 1

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

Innovation Step by Step

Science i børnehøjde

Anerkendende klasserumsledelse

Få den jagtkammerat du fortjener

Klasseledelse Del 2. Dagens program. God klasseledelse. Ledelsesskompetence. Relationskompetence. Didaktisk kompetence

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Transkript:

Idébog for undervisere om undervisning, læring og kommunikation

Arabella Neuhaus Idébog for undervisere om undervisning, læring og kommunikation www.idebogforundervisere.dk: Materiale til Workshops og Lær at lære Frydenlund

Idébog for undervisere Frydenlund og forfatteren, 2006 ISBN: 87-7887-425-4 Grafisk tilrettelæggelse: Louise Maj Hansen og Claus Nielsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf. 3393 2212 Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilegnet mine børn Sigrid og Thorbjørn og min mand Niels med tak for inspiration og kærlig støtte

5 Indholdsfortegnelse Hvordan du kan læse denne bog et forslag...................... 7 Forord................................................. 8 Del 1: Ideer, teorier og metoder De mange intelligenser.................................... 13 Intelligenserne......................................... 15 Eftertanker............................................ 19 Andre intelligenser...................................... 19 NLP.................................................. 21 De konkrete værktøjer i NLP................................ 22 Repræsentationer....................................... 24 At matche............................................ 27 Metaprogrammer....................................... 28 Suggestopædi........................................... 31 Grundlæggende begreber i suggestopædien.................... 32 Lærerrollen.......................................... 33 Suggestopædiske redskaber til daglig brug................... 33 Perifere perceptioner................................... 34 Musik............................................. 34 Eksempel på suggestopædisk undervisningsforløb i fremmedsprog... 35 Mangfoldighed...................................... 36 Hjernen............................................... 37 Den uudnyttede hjernekapacitet: Reservekapaciteten.............. 37 Hjernen på kryds og tværs................................ 38 På kryds: de to hjernehalvdele............................ 38 På tværs: de tre hjerner................................. 39 Hjernebølger.......................................... 39 Læringsstile............................................. 42 Dunn og Dunns læringsstilsmodel............................ 44 Psykologiske faktorer................................... 44 Fysiologiske faktorer................................... 44 Sociale faktorer...................................... 45 Følelsesmæssige faktorer................................ 45 Det omgivende miljø................................... 46

6 Andre ideer og betragtninger................................ 49 Repetition og hukommelse................................. 49 HV-firkanten........................................... 51 Kropssprog........................................... 53 Fotolæsning........................................... 53 Mind-maps........................................... 58 Accelerated learning.................................... 60 Lær at lære........................................... 60 Test eller ikke?......................................... 61 Lærerrollen........................................... 63 Efterskrift............................................... 65 Del 2: Ide-katalog Indledning.............................................. 71 Gruppeopgaver og individuelle opgaver........................ 73 Gruppearbejde........................................ 73 Individuelle opgaver..................................... 75 Spil.................................................. 77 Rollespil............................................. 78 Lege................................................ 80 Puslespil............................................. 80 Billedlotteri........................................... 81 Farver................................................. 81 Rummet................................................ 82 Musik, sang og dans...................................... 84 Arbejde på alfa-niveau................................... 87 Fotolæsning............................................. 88 Set-ups................................................ 89 Diverse................................................ 91 Repetition.............................................. 92 Del 3: Workshops og Lær at lære Workshops for undervisere.................................. 95 Lær at lære............................................. 97 Hjemmesidens indhold..................................... 99 Litteratur.............................................. 101 Stikord............................................... 104

7 Hvordan du kan læse denne bog et forslag Dette afsnit kan springes over For at du straks kan give dig i kast med at afprøve nogle af de metoder, der beskrives i denne bog, vil jeg her indledningsvis komme med et forslag til en fremgangsmåde, du kan bruge, når du har sat dig for, at du vil læse bogen. Principperne er hovedsageligt hentet fra fotolæsning, som beskrives nærmere senere i bogen. 1. Sig til dig selv: Det vil være nemt og rart at læse bogen, og mine underbevidste ressourcer vil stå til rådighed og hjælpe mig undervejs, så det bliver nemt for mig, og jeg kan trygt stole på, at alt, hvad jeg læser i denne bog, vil lagre sig et eller andet sted i mig og poppe op som ideer og inspirationer, når jeg har brug for det. 2. Sæt et mål for hvad det egentlig er, du vil med at læse denne bog. Det skal formuleres positivt. 3. Kig bogen løseligt igennem, læs: forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelsen, forord og efterskrift. Kig bogen igennem og læs det du umiddelbart bliver fænget af. Nu ved du allerede en hel masse om, hvad bogen handler om. Og du har nogle knager at hænge stoffet op på, næste gang du kigger i bogen. 4. Hold gerne en pause nu. Gå en tur eller vask op, lav mad, og tænk over, hvad bogen egentlig siger dig, hvad du måske kan bruge den til, eller hvilke tanker der end melder sig. 5. Gør eventuelt nogle notater, måske i form af hvad du allerede ved om emnet, og hvad du synes, du mangler at vide (du kan også nøjes med at gøre dig nogle tanker om det). Eller gå bare direkte videre til næste skridt: 6. Læs bogen. 7. Aktivér din viden undervejs eller bagefter, på den måde der er naturligt for dig: fortæl andre om det, lav nogle notater, lav et mind-map over det (se evt. om mind-maps side 58), gå en tur og snak med dig selv om det, fantasér over hvordan du kan bruge det i netop din undervisning eller noget helt andet

8 Forord Denne bog er ment som en lille, hurtig og overskuelig introduktion og oversigt over de mange nye ideer, der står og banker på ind til undervisningslokalet. Det er en brugsbog, der både kan bruges som inspiration for den enkelte underviser, og som arbejds- og inspirationsbog for en gruppe af undervisere og uddannelsesinstitutioner, da bogen også indeholder materiale til at gennemføre workshops og udviklingsforløb indenfor området. Ny teori og praksis er ved at vinde indpas indenfor undervisningen. Her tænker jeg især på indførelsen af redskaber fra Howard Gardners teori om de mange intelligenser, ofte kombineret med ideer hentet fra NLP og andre nyere teorier med vægt på tolerance, forståelse og en indsigt i, at mennesker har forskellige måder at lære på, og at det derfor også er nødvendigt som underviser at have forskellige måder at undervise på. Mit mål med denne bog er at beskrive et bredt udvalg af disse teorier på en sådan måde, at de kan give underviseren inspiration og lyst til at søge nye veje uden at blive overvældet. Jeg har selv arbejdet med denne indfaldsvinkel i min undervisning siden 1992 og ved, hvor spændende det kan være. Mine erfaringer ligger hovedsageligt indenfor undervisning af unge og voksne, men ideerne i denne bog er fuldt anvendelige som inspirationskilde i undervisningen af børn også. Mit håb for denne bog er, at den kan gøre det nemmere, mere overskueligt og mere realistisk at tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af disse nye ideer. Jeg ved nemlig, hvor spændende og udfordrende det kan være, men også at det kan være svært. Der ligger mange begrænsninger i de vilkår, vi har som undervisere, både af ydre og indre karakter: Ydre i form af de rammer og ressourcer vi får stillet til rådighed som undervisere, indre i form af de begrænsninger der ligger indeni os selv. Disse indre begrænsninger handler om mange ting: Det er naturligt at være usikker overfor noget nyt, og det kan føles uoverskueligt at skulle ændre på noget så grundlæggende som sin undervisningsform. Som en underviser i voksenpædagogik engang sagde: Det er meget godt med alt det, man lærer om at undervise, men når man så skal undervise i f.eks. tysk, stiller man sig op og underviser som sin gamle tysklærer. Det kan der være noget om, og det viser jo blot, at det at lære at undervise på nye måder har mange lag, at der er faktorer på spil, som

9 ikke kun handler om teoretisk viden, men f.eks. også om hvilke rollemodeller man har haft igennem livet. Endnu en faktor ligger i, hvor meget vi kan nå at præstere og yde i den givne tid, vi har til rådighed. Dette er vigtigt at respektere for at undgå stress. Vi vil som undervisere gerne yde en hel masse, men skal også huske at passe på os selv. Desuden er der elevernes forventninger afhængig af alder og eventuelle tidligere erfaringer. Billedet af den siddende, passivt lyttende elev er langsomt ved at ændre sig, men det er utroligt, hvordan den slags billeder og myter kan sidde fast i generationer. I denne bog er de grundlæggende ideer: Alle har deres egen unikke måde at lære på. Desuden: Enhver underviser har sin unikke måde at undervise på. Derfor er der ikke et eneste-rigtige-vej-at-gå indbygget nogen steder i bogen. Kombinationen af elev- og lærerpersonligheden gør, at enhver undervisnings- og læringssituation er unik, og det eneste, man som underviser kan gøre, er at prøve sig frem og finde sin egen vej. Det kræver et vist mod, men gør også mulighederne uendelige. Små skridt kan være en god vejledning En yderligere vinkel er: Man lærer, når man er i sin subjekt-position, ikke når man er i sin objekt-position. 1 Eller sagt på en lidt anden måde: Man lærer, når man er aktiv, ikke når man er passiv. Dette betyder, at eleverne skal deltage aktivt for at lære noget. Og det håber jeg, der er mulighed for at lade sig inspirere til gennem ideerne i bogen. 1 Citat fra Steen Larsens foredrag på Amtscentralen i Hillerød april 1997 i forbindelse med hjerneåret.

10 Bogen består af en kort gennemgang af de forskellige teorier og ideer, samt noget om hvordan man kan bruge dem i undervisningen. Herefter følger et idekatalog med konkrete ideer til undervisningen. Desuden indeholder bogen nogle undervisningsprogrammer for workshops, som man kan lave sammen som lærergruppe/undervisningsteam for at arbejde med bogens ideer og gøre dem til sine egne. Herefter følger et forslag til et program for Lær at lære, hvor man underviser eleverne i selv at arbejde med deres personlige læringsprofil. Disse to programmer er hovedsageligt baseret på teorien om De mange intelligenser, hvor man kan bruge de andre ideer som supplement. Man kan sige, at De mange intelligenser bruges som et stillads, man kan hænge resten op på. Bogen indeholder desuden nogle basis-test, man selv kan arbejde videre med samtidig med at jeg i bogen problematiserer brugen af test. Til workshops og Lær at lære findes en hjemmeside: www.idebogforundervisere.dk med bilag, som frit kan kopieres. På cd en er der desuden nogle eksempler, som der henvises til forskellige steder i bogen, samt test. Bogen er en praksis-bog, ikke en der på nogen måde skal forestille at svæve på et højt teoretisk niveau. Det lader jeg gerne andre om. Tag det roligt! Disse ideer er til, for at lade dig inspirere ikke overvælde. Du gør dit bedste.

Del 1 Ideer, teorier og metoder

Ideer, teorier og metoder 13 De mange intelligenser Hvad handler det om, og hvad kan det bruges til? Konkret redskab til forståelse af og respekt for menneskers forskellige måder at lære på. Indsigt i en spændende mangfoldighed. Redskab som kan bruges til at hjælpe eleven til indsigt i egne muligheder og evner. Inspirere til at gøre undervisningen alsidig. Teorien om de mange intelligenser er udarbejdet af Howard Gardner, professor i psykologi ved Harvard universitet i USA. Første gang, teorien kom ud i offentligheden, var med hans bog Frames of Mind i 1983. Teorien har været anvendt i mange år i USA. Herhjemme er det først indenfor de sidste 10 år, den er begyndt at vinde genklang, og først indenfor de sidste ca. 4-5 år at den er blevet så udbredt og accepteret, at nogle enkelte kommuner har taget den til sig og baserer pædagogikken såvel i daginstitutioner som i skolerne på den. Jeg har selv arbejdet med teorien siden 1993 og har været forbavset over, hvor længe det har taget, før den har vundet indpas, men det er glædeligt at se, hvad der er ved at ske nu. På bjerget beskyldes teorien ofte for at være amerikansk, populistisk eller uvidenskabelig. Men bjerge er jo også tunge at flytte. Personligt synes jeg, at teorien er både inspirerende og praktisk anvendelig. I mange år arbejdede Howard Gardner med 7 intelligenser, men han har nu accepteret at tilføje endnu en, så man nu kan tale om 8 intelligenser, idet den naturalistiske intelligens er blevet tilføjet. Hvis man kigger på internettet, kan man se, at de steder, hvor teorien bruges i praksis, inddrager man nogle steder 7, andre steder 8 intelligenser. De mange intelligenser er resultatet af mange års forskning, bl.a. en undersøgelse af hvordan mange forskellige slags mennesker (200.000) lærer. For at blive taget med skal intelligensen opfylde et flertal af 8 kriterier, som Howard Gardner har opstillet.

14 Som hovedkriterium definerer han intelligens som evnen til at løse problemer eller skabe produkter som værdsættes i mindst én kultur eller ét samfund. 2 De 8 kriterier er følgende: Kan isoleres i hjernen og påvirkes specifikt, f.eks. ved skader. Kan være repræsenteret særligt kraftigt hos enkelte individer. Eksempelvis hos vidunderbørn, idiot savants (personer hvor en enkelt intelligens er stor, mens andre intelligenser til gengæld er på et ekstraordinært lavt niveau, som eksempelvis hos nogle autister), eller andre særlige personligheder. Stimuli sætter en slags kædereaktion i gang: Der er en kernefunktion, et styresystem, der sætter en kædereaktion i gang: F.eks. indenfor den sproglige intelligens hvor nogle ord leder til andre ord for at danne en sætning. Kan være i/udvikles gennem forskellige stadier. Grundlæggende, sammensatte og højere stadier. Kun de med særlige talenter når de højere stadier. Har rødder tilbage i tiden og er underlagt en evolutionær udvikling. Fra hulemaleri til Picasso. Kan afprøves gennem eksperimenter. F.eks. eksperimentalpsykologiske opgaver, hvor man kan se, at en person kan bruge nogle færdigheder på visse typer opgaver, men ikke overføre dem til andre typer. Kan testes. Kan udtrykkes ved symbolsprog. F.eks. bogstaver, noder, grafiske tegn m.m. 2 De mange intelligensers pædagogik, 1997 3 Her fra Armstrong, 1998

Ideer, teorier og metoder 15 Desuden opereres der med fire grundforudsætninger 3 : Alle mennesker besidder alle intelligenser. De fleste mennesker kan udvikle alle intelligenser til et fyldestgørende kompetenceniveau. Intelligenserne arbejder sædvanligvis sammen på en kompleks måde. Der er mange måder at være intelligent på indenfor hver kategori. Intelligenserne Kært barn har mange navne, og i praksis kan de forskellige intelligenser kaldes forskelligt. Jeg har valgt at kalde dem, hvad jeg oprindeligt har lært at kalde dem på dansk, og har så i parentes angivet, hvilke andre benævnelser, jeg har kendskab til. Rækkefølgen er tilfældig. Den sproglige intelligens (ordklog) god til brug af sprog, både skriftligt og mundtligt stærk fornemmelse for ordenes mening god til at lege med ord/sproget god til at følge og bryde grammatiske regler god til at: tale læse skrive sætte ord sammen lytte har en god fornemmelse for ords evne til at stimulere følelser forfattere, digtere, journalister, speakere, sagførere, talkshows-værter, politikere m.m. Den matematisk-logiske intelligens (talklog, logikklog) evner indenfor såvel matematik som videnskab god til at arbejde med tal god til at eksperimentere og undersøge ting god til at arbejde med abstraktioner god til at løse opgaver, kategorisere behov for at undersøge og udforske