Stillings- og personprofil Skoleleder Tranegårdskolen Februar 2015
Generelle oplysninger Adresse Tranegårdskolen Lindorffs Allé 5 2900 Hellerup Telefon: 3998 5300 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Kommune Skolechefen Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for skoleledere. Der vil være mulighed for evt. tillæg efter forhandling. Tiltrædelse 1. juni 2015. Nøgletal Yderligere oplysninger Rekrutteringsforløbet Budget: 22.610.000 mio.kr. Elever: ca. 500 Ansatte: 55 medarbejdere Kan fås ved henvendelse til Skolechef Hans Andresen, tlf. 2235 4488, eller til konsulent Ulla Bach Rosendal, tlf. 2991 1521. Stillingen er opslået i Politiken, Skolelederne, Folkeskolen Ansøgninger modtages digitalt via link i stillingsannoncen på www.gentofte.dk Ansøgningsfrist: 6. marts 2015 Samtaler og test: Den 16. marts 2015: 1. samtaler Den 25. marts 2015: 2. samtaler Test: uge 12 2015
Skoleudvikling i Gentofte Kommune Gentofte Kommunes skolepolitik har i mange år været meget ambitiøs og arbejdet proaktivt med skoleudvikling gennem skole og udviklingsprojektet SKUB, der blev iværksat i 1998. SKUB projektet var en ambition om skabe en progressiv skoleudvikling gennem at kombinere arkitektur, innovation og pædagogisk udvikling. Projektet betød, at der blev sat fokus på nyudvikling, herunder ny, ud og ombygning af kommunens skoler. Projektet videreførtes i 2011 med visionen om Læring uden grænser med et fortsat skarpt fokus på læringsperspektivet gennem at skabe helhed og sammenhæng i elevernes hverdag. Formålet er at prioritere elevernes faglige og personlige udvikling gennem fokus på kreativitet, problemløsning og innovation. Det skal ske gennem skabelse af læringsmiljøer, der er præget af fællesskab, anerkendelse, deltagelse og stærke relationer. Derudover skal der fokuseres på fremsyn ved at udvikle ny viden, inddrage forskning og samarbejder med lokale virksomheder og deltage i nationale og internationale partnerskaber. Visionen om Læring uden grænser er en god platform og giver optimale rammer for Gentoftes skolers arbejde med folkeskolereformen. Kommunalbestyrelsen har skabt en fælles ramme for folkeskolereformen, hvor synlig læring, den digitale læringsplan og et fælles valgfagsprogram for de ældste klasser prioriteres. Rammen danner afsæt for, hvordan den enkelte skole fører reformen ud i livet. Gentofte Kommune deltager ligeledes i 4 kommunesamarbejdet med Gladsaxe, Lyngby Taarbæk og Rudersdal omkring synlig læring. 4 K samarbejdet er etableret som et skoleudviklingsprojekt ud fra en erkendelse af, at folkeskolereformen kalder på radikale ændringer i forhold til nuværende praksis. Med et tværgående samarbejde mellem de fire kommuner sættes der betydelig fokus på at udvikle helt nye tilgange til undervisning og læring. Det betyder, at såvel ledelse, medarbejdere som elever får og indgår i nye roller i skolen for at bringe den enkelte elevs læring i centrum. Projektet omhandler omfattende tværkommunal kompetenceudvikling med følgende indsatsområder: Ledelsens opgave med at sikre hele skolens fokus på kerneopgaven: Elevernes læring Medarbejdernes lærende samarbejde om at udvikle deres praksis, herunder løbende evaluering af effekten af deres praksis Et læringsmiljø karakteriseret ved en systematisk anvendelse af læringsmetoder baseret på evidens og forskning. Om Tranegårdskolen Tranegårdskolen er beliggende i hjertet af Hellerup tæt ved byen, skov og strand. Den har gennemgået en om og tilbygning i forbindelse med kommunens SKUB projekt, så skolen i dag har nogle gode rammer til undervisning. Tranegårdskolen er én skole ud af 13 skoler i Gentofte Kommune. Skolen har to spor med 510 elever, 63 lærere, 55 medarbejdere. Til skolen er knyttet en skolefritidsordning (GFO). Lærerne er organiserede i klasseteams, støttecenterteam, Pædagogisk Udviklingscenter og fagteams, hvor fagteams sikrer faglig sammenhæng og udvikling af skolen og de enkelte fagområder.
Tranegårdskolen består af en skoledel, en fritidsdel og en administrativ del. Skoledelen består af 21 klasser fra 0. 9. klasse i to spor med ca. 500 elever. Ifølge styrelsesvedtægten kan der max være 25 elever i en klasse. GFO Tranegård udgør fritidsdelen. Her kommer ca. 200 børn fra 0. 3. klasse. Der er pt. ansat 37 lærere, 15 pædagoger, 1 indskolingsleder, 1 viceskoleleder og 1 skoleleder. I administrationen har vi 2 skolesekretærer og 1 økonomisk administrativ leder. Tranegårdskolen vision er, at både i skole og fri d danner og uddanner hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig selv godt, og som føler, at de selv og andre er værdifulde både som individ og som en del af de sociale sammenhænge. Mennesker som er nysgerrige og har lyst til at lære. Tranegårdskolen er en fagfaglige skole med et klassisk præg, hvor værdier som fællesskab, faglighed, og ordentlighed danner rammen for skolen. Skolen arbejder i en klassik skolestruktur med klasser og klasselærer som de primære og naturlige omdrejningspunkter for eleverne. Fællesskab betyder, at eleven ikke alene har "Ansvar for egen læring". Til gengæld har alle: Ledelse, lærere, pædagoger, elever og forældre et medansvar for i fællesskab at skabe en god skole. Medansvar betyder, at den enkelte ikke bare skal sørge for sig selv, men at alle er gensidigt ansvarlige for, at Tranegårdskolen er en god skole. En del af en god skolegang er, at de andre også har en god skolegang. Holdningen hos ledelsen og bestyrelsen er, at det ikke kun er den enkelte elev og individet, der skal i centrum, men også klassen og fællesskabet. Faglighed betyder, at det er en fagfaglig skole. Den faglige udvikling og progression samt pædagogiske og didaktiske drøftelse vægtes meget højt. Eleverne er her for at lære noget. Der forventes en arbejdsindsats af alle involverede parter: Ikke mindst eleverne, forældrene og lærerne, uanset om det gælder engagement, involvering eller faget. Der vil være forberedelse og lektier. Det forekommer naturligt, at man skal øve sig for at blive bedre. Ordentlighed betyder, at uddannelse skal ses sammen med dannelse. Hvad hjælper det at komme ud med et flot karaktergennemsnit, hvis man ikke er et ordentligt menneske? Der lægges vægt på sammenhæng og helhed. Vision og værdier er skrevet sammen i skolens læringsgrundlag. Læringsgrundlaget siger noget om, hvordan skolen praktiserer, og hvad god undervisning er på skolen. Skolen har en fornuftig økonomi og en velfungerende bestyrelse med 12 medlemmer, hvoraf 3 er suppleanter. For nærmere oplysninger se http://tranegaard.skoleporten.dk og www.gentofte.dk. Skolelederens faglige profil Tranegårdskolens skoleleder skal først og fremmest være en erfaren og visionær leder, der fungerer som den naturlige og synlige leder på skolen. Der er tale om en person, som omgivelserne naturligt fatter tillid til,
og som elever, medarbejdere, bestyrelse og samarbejdspartnere har lyst til at gå i dialog med. Den nye skoleleder har et stærkt fokus på skolens kerneopgave: At skabe læring for eleverne. Skolelederen skal have en bred kompetenceprofil med en betydelig indlevelsesevne og empati kombineret med en udpræget robusthed og stærke kompetencer i forhold til såvel den økonomiske som den pædagogiske prioritering på skolen. Den nye skoleleder skal være strategisk stærk med en klar vision for skolen, som kan formidles til og engagere elever, medarbejdere, bestyrelse og forældre. Den nye skoleleder formår at fastholde en moderne skole med klare prioriteter og mål i forhold til folkeskolereformen. Det forudsætter, at den nye leder har arbejdet med forandringsledelse og er bekendt med vilkårene for at arbejde i en politisk styret organisation. Skolelederen skal være innovativ og kunne gå forrest i nye udviklingstiltag hvad enten idéerne kommer fra medarbejdere, elever, forvaltning eller det omgivende samfund og således, at den udviklingsorienterede linje understøttes. Den nye skoleleder skal samtidig være resultatorienteret og sikre, at projekter og udviklingstiltag følges til dørs og rent faktisk bliver gennemført. Den nye skoleleder skal se sig selv som leder på en skole, der vægter Modern Classic med tydelige værdier om fællesskab, faglighed og ordentlighed. Disse værdier skal også afspejles i den nye skoleleders ledelsesstil. Skolelederen skal være kommunikativt stærk i både skrift og tale, have et personligt overskud og gå påmod samt et godt humør selv når bølgerne går højt. Derudover skal den nye skoleleder stå i spidsen for skolens ledelsesteam og som sparringspartner for de øvrige ledere og medarbejdere. Skolelederen skal kunne arbejde i krydsfeltet mellem en ambitiøs forældregruppe, faglige dygtige medarbejdere og en forvaltning med en klar holdning til udviklingen af det fælles skolevæsen i Gentofte Kommune. Skolelederen skal i samarbejde med medarbejderne arbejde målrettet for, at skolen er en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere. Skolelederen skal kunne skabe troværdige rammer i den rivende udvikling folkeskolen generelt er præget af. Skolelederen skal fortsætte det velfungerende og professionelle samspil med bestyrelsen. Skolelederen skal være i stand til og indstillet på at udnytte de muligheder og ressourcer, der findes i bestyrelsen. Skolelederen skal skabe rammerne for, at skolen er aktiv i alle relevante eksterne samarbejdsrelationer med fritidsforeninger, gymnasier, erhvervsliv, m.v. Det er ligeledes væsentligt, at skolelederen sikrer gode relationer og frugtbart samarbejde med kommunen og andre relevante samarbejdspartnere. Uddannelse Den nye skoleleder skal have dokumenteret ledererfaring og en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Skolelederen kan have skoleerfaring, men kan også have erhvervet sin ledelseserfaring fra anden lignende vidensorganisation. Det er væsentligt, at skolelederen har stor forståelse for, hvorledes velfungerende og udviklingsorienterede vidensbaserede miljøer fungerer. Samtidig vil erfaring med og interesse for at kunne håndtere økonomi og forskellige styringsværktøjer i en moderne uddannelsesinstitution blive vægtet. Den nye leder må gerne have gennemført en lederuddannelse, fx diplom, master eller tilsvarende.
Skolelederens personlige profil Den nye skoleleder skal have en vision for børnene og være faglig ambitiøs i forhold til børnenes dannelse og progressive læring. Den nye skoleleder skal være handlingsorienteret, igangsættende og skabe nye fundamenter og platforme i den nye skolereform samtidig med, at han/hun skal være realistisk og systematisk i udmøntningen af elementerne heri. Alt sammen for at kunne skabe en fagligt stærk og visionær skole, der har et godt rodfæste i det, skolen allerede gør, og samtidig er udtryk for en fremtidssikret og holdbar skolekultur. Skolelederen skal være en moderne leder med en åben og uhøjtidelig ledelsesstil. Evnen til at lytte på en empatisk og konstruktiv måde samt have fokus på pragmatiske løsninger er vigtige ingredienser i ledelsesopgaven på Tranegårdskolen. Skolelederen skal derfor også have en dialogbaseret og empatisk ledelsesstil, der involverer og engagerer. Den nye skoleleder skal have en åben samarbejdsstil, der på en positivt og direkte måde håndterer konflikter, og er nysgerrig på, hvad der kan ligge bag disse. Skolelederen har en positiv gennemslagskraft og en naturlig ledelsesprofil, således at der ikke er tvivl om mål og retning. Skolelederen skal samtidig kunne delegere ledelseskompetence og ansvar til medarbejderen, og dermed medvirke til ejerskab og engagement i de beslutninger, der træffes og i de indsatser og projekter, der iværksættes. Der er tale om en stærk og robust person, som besidder en høj personlig integritet, og formår at synliggøre en retning og levere resultater, der skaber inspiration og engagement blandt medarbejdere og samarbejdspartnere. Skolelederen er en udadvendt person med stærke relationskompetencer, der gør vedkommende i stand til kunne skabe samarbejds og netværksrelationer internt på skolen og med eksterne samarbejdspartnere samt faglige læringsmiljøer nationalt som internationalt. Test af kandidater Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå en personligheds og ledelsestest.