Vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse

PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC Vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse Valg modul 2 Erhvervs og studievejleder Tove Søndergaard Bak, Hotel og Restaurantskolen, København 15 12 2009

Indholdsfortegnelse Indledning s. 1 Erhvervsvalg et eksistentielt valg s. 1 Studievalg København samarbejdet s. 1 Overvejelser i forhold til problemformulering s. 2 Baggrund for problemformulering s. 2 Problemformulering s. 2 Fremgangsmåde og metode s. 2 Mit teoretiske afsæt hvad angår vejleding s. 3 SCCT, Selvformående unge med karrieremål kompetente unge s. 3 Vejledningens udfordring og dilemma s. 3 Vejlederens kernekompetencer s. 4 Den politiske kontekst s. 4 Ungdomsuddannelse til alle s. 4 God overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse hvordan? s. 4 Regeringen og Ungepakken s. 5 Institutionernes fremtidige indsats for frafaldstruede s. 5 Kompetencemål for erhvervsuddannelser skal revideres s. 5 Set i lyset af globale udviklingstendenser s. 6 Den hårde og den bløde diskurs s. 6 Velfærdstaten overfor konkurrencestaten s. 6 Uddannelsesinstitutionen s. 6 Skolens handlingsplan for øget gennemførelse og Vejledningsloven s. 6 Livslanglæring uddannelse gennem hele livet s. 7 Hvorfor mere og mere uddannelse? s. 7 Tiltrækning af unge til uddannelsen inden for indgangen mad til mennesker s. 7 Dilemma i forhold til de ressourcestærke elever s. 8 Det senmoderne samfund og de unge s. 8 Identitetsdannelse i senmoderniteten s. 8 Den konstruerede identitet s. 9 Hvordan tænker de unge? en konkret undersøgelse s. 9 Tiltag på ledelsesniveau s. 9 Større sammenhæng i den fremtidige vejledning s. 9 Fremtidsperspektiv set med et pædagogisk afsæt for år 2010 s. 10 Afslutning s. 10 Anbefalinger og perspektivering s. 11 Bilag A: Bak, Tove S.; Udannelse og hvad så? Udlop, HRS, 2009 B: Referat fra møde med Studievalg København C: Udkast til Hotel- og Restaurantskolens samarbejde med Studievalg om tilrettelæggelse af uddannelsesog erhvervsvejledning

Indledning Denne opgave til Valgmodul 2 Vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse omhandler dilemmaer/problemstillinger i forbindelse med udvikling af retningslinjer eller strategi for vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelse. Et særligt fokus er rettet på vejledning i forbindelse med udslusning og karrierevalgsmuligheder. En af mine arbejdsopgaver som erhvervs- og studievejleder på Hotel- og Restaurantskolen (HRS) er at vejlede vejledningssøgende, både når de er på Grundforløb, og når de er på Hovedforløb (Mad til mennesker) og hermed være medvirkende til større gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Erhvervsvalg et eksistentielt valg Uddannelses- og erhvervsvalg ses i denne opgave som et valg på linje med andre livsvalg. Gennemførelsesvejledning og karrierevejledning kan således ses som to sider af samme sag (Super). Et begreb som livshelheden danner netop rammerne for forståelsen af de enkelte begivenheder og processer, der bidrager til at forme menneskers karrierer. Og her ud fra bliver det muligt at sætte lighedstegn mellem gennemførelsesvejledning og karrierevejledning. I nærværende opgave og i mit daglige arbejde som gennemførelsesvejleder ses det som en oplagt mulighed at inddrage dette aspekt karriereperspektivet tidligere i forløbet, og meget gerne allerede i indslusningsvejledningen som en motiverende faktor for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Ifølge gældende bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelse (gennemførelsesbekendtgørelsen)er en del af formålet med vejledningen, at: den enkelte fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte eller støttes til at vælge en anden uddannelse opnår et realistisk karriereperspektiv. 1 I mit arbejde som studievejleder på HRS lægges der netop vægt på, at vejledningsindsatsen for den enkelte opleves som sammenhængende og med progression. Ved vejledning i forbindelse med udslusning i afgangsklasserne tages der udgangspunkt i det åbne spørgsmål: Ungdomsuddannelse og hvad så? (se Bilag A) 2. Her orienteres der om muligheder, der traditionelt har været inddraget i udslusningsvejledningen og hermed kan betegnes som en del af branchens og skolens kultur på området. Dette fokuspunkt er således det overordnede tema i vores eksisterende vejledning i forbindelse med udslusningen i afgangsklasserne også kaldet Udlop. Studievalg København samarbejdet Et samarbejde med Studievalg København har ikke reelt tidligere fundet sted, og dette er pt. heller ikke nævnt i skolens handlingsplan for øget gennemførelse 3. Det første tiltag er således det for nyligt afholdte møde i oktober 2009 (se Bilag B) 4, foranlediget af eget initiativ. Her i lægges der op til et konkret samarbejde fremover. Der udover er der tidligere i foråret udarbejdet et udkast til et skriv om samarbejdet beregnet til skolens hjemmeside af en af mine vejlederkollegaer (se Bilag C). 5 Beskrivelsen af samarbejdet er ikke sat på skolens hjemmeside endnu. Jeg har i opgaven valgt at inddrage nogle af de overvejelser, skolens ledelse gør sig i deres videre udvikling af skolens årlige handlingsplan for øget gennemførelse. 6 Det er mit håb, at arbejdet med nærværende opgave kunne være et input til ledelsen i det videre arbejde med udvikling af en strategi for Studievejledningen jævnfør Bekendtgørelsen om gennemførelsesvejleding 7 og det samme er gældende for vores nyetablerede samarbejde med Studievalg København. I bekendtgørelsen lægges netop vægt på: 1 BEK nr. 706 af 30/06/2008: Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område, 1, stk. 2, og stk. 3 2 Bilag A: Bak, Tove: Uddannelse og hvad så? 3 Lauridsen, Bruno m.fl., Bestyrelsen Hotel og Restaurantskolen; Handlingsplan for øget gennemførelse, 2009 4 Bilag B: Referat fra møde med Studievalg København 5 Bilag C: Hotel og Restaurantskolens samarbejde med Studievalg om tilrettelæggelse af uddannelses og erhvervsvejledning 6 Se note 3, side 7 7 Se note 1, 2, stk. 5 1

at vejledningen skal gives således, at der for den enkelte skal sikres sammenhæng og med progression i vejledningsindsatsen samt Ungdomsuddannelserne skal tilrettelægge vejledning jf. stk. 4 i samarbejde med Studievalg udgør en sammenhængende indsats. 8 Overvejelser i forhold til problemformulering Baggrund for problemformulering Baggrunden for min problemformulering er baseret ud fra regeringens opfordring til og dermed samfundets ønske om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det er målet, at mindst 85 % i 2010 og 95 % i 2015 skal have opnået dette. Derudover skal der ske en bedre overgang og sammenhæng mellem de korte videregående udannelser og erhvervsuddannelserne. De kortere videregående uddannelser skal desuden danne naturlig overbygning til erhvervsuddannelserne og herved gøres mere attraktive og relevante for arbejdsmarkedet. 9 Som gennemførelsesvejleder er dette en oplagt opgave at rette fokus mod. Samtidig bør dette derfor være en vigtig del af skolens kommende vejledingsstrategi og kan med fordel indgå i skolens fremtidige handlingsplan for øget gennemførelse for 2010 i arbejdet med fastholdelse. Ved også at sætte fokus på fremtidsmuligheder og inddrage et mere tydeligt karriereperspektiv vil vi også kunne appellere til flere af de mere ressourcestærke elever. Der tegnes samtidig et billede af, at koblingen mellem gennemførelsesvejeledningen og det mere langsigtede uddannelsesperspektiv kan være vanskeligt for eleverne, og at der vejledningsmæssigt er et behov for at sætte mere fokus herpå. 10 Som nævnt tidligere er det mit håb at vores vejledningsarbejde på sigt kan komme til at indgå som en naturlig del af skolens handlingsplan for øget gennemførelse. Dette i kraft af vores udvikling, tilrettelæggelse og iværksættelse af vejledningsindsatser, der understøtter elevernes gennemførelse af ungdomsuddannelser, hvilket er medvirkende til valg af nedenstående problemformulering: Problemformulering: Hvordan kan vejledning om karriereperspektiv og hermed fremtidsmuligheder allerede inddrages ved indslusningen, dels gennem uddannelsesforløbet, og dels med særlig vægt ved udslusningsvejledningen? - og hermed være med til at udvide elevernes karriereperspektiv og dermed fastholde dem med gennemførelse og videre karriere for øje og samtidig opnå at færre falder fra? og inddrage selfefficacy-tanken i dette arbejde? Fremgangsmåde og metode Med udgangspunkt i et teoretisk afsæt i SCCT (Højdal) bliver det muligt at perspektivere vejledning i forhold til karriereudviklingsteorien om selvformående unge 11. Dette ses i lyset af det samfund, der danner de ydre rammer for de unge det senmoderne samfund. Et samfund der hele tiden fordrer stor fleksibilitet og evne/lyst til at omstille sig til de seneste tendenser (Ziehe). For at fokusere på den for tiden gældende politiske kontekst, hvor aspekter som uddannelse til alle, god overgang mellem ungdomsuddannelse og videre uddannelse, har jeg blandt andet valgt at inddrage og perspektivere regeringens Ungepakke. Et særlig fokus er rettet på den fremtidige indsats for frafaldstruede unge, der lægges op til Institutionerne skal udføre. 8 Se note 1, 1, stk. 4 og 2, stk. 5 9 Globaliseringens Rådets strategi: Fremgang, fornyelse og tryghed, strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer, Regeringen, april 2006) 10 Boysen, Lis m.fl.: Vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne, projekt 3,3, VUE, oktober 2008, side 9 11 Højdal, Lisbeth, Poulsen, Lene; Karrierevalg, teori om valg og valgprocesser, Studie og Erhverv, 2009 2

Baseret på Brinkmanns teorier om samfundet i dag og set i lyset af den globaliseringstid, vi lever i, vil såvel debatten om den hårde og den bløde diskurs som debatten om konkurrencesamfundet kontra forbrugersamfundet blive inddraget og mulige konsekvenser heraf, i forhold til hvilke kompetencer der efterlyses hos de unge. For at forholde mig til den praksis og virkelighed, jeg er en del af, har jeg også valgt at inddrage skolens handlingsplan for øget gennemførelse og hvilke tiltag, der er igangsat på ledelsesniveau (en del af institutionsniveauet). Dette er perspektiveret i forhold til bekendtgørelsen om gennemførelse. I forlængelse heraf følger et afsnit om hvorfor uddannelse gennem hele livet er vigtigt, dette ud fra tanken om at mere uddannelse både virker som en sorteringsmaskine, og samtidig som en vigtig investering i egne kompetencer for den enkelte (Hansen). Dette set i sammenhæng med de indbyggede dilemmaer, der er i og med, at vi er en erhvervsuddannelse (Katznelson), en ungdomsuddannelse der ikke rangerer højt på prestigelisten hos de unge i deres overvejelser om valg af uddannelse (Gottfredson). Med afsæt i forskellige teorier (Jørgensen), (Ziehe) og (Pless m.fl.) om de unge, deres identitet, deres virkelighed, og hvilke forestillinger de gør sig om fremtiden, vil jeg forsøge tydeligere at indkredse, hvem de unge er, og de dilemmaer de står med i forsøget på at gennemføre en uddannelse. Målet er at klargøre sammenhængen mellem teoriens og praktikkens domæne. Afslutningsvist vil der komme et sammenfattende afsnit og endelig en perspektivering med de anbefalinger, jeg vurderer ud fra mit arbejde med nærværende opgave, vil være mulige og brugbare, set i forhold til min vejledningspraksis i dag og i fremtiden. Mit teoretiske afsæt hvad angår vejledning SCCT, Selvformående unge med karrieremål kompetente unge Hvordan kan vi som vejledere på en uddannelsesinstitution udvikle selvformåenhed hos de unge, så vi ikke opleves som en øde ø, men derimod kan være med til at være spilfordelere i forhold til undervisningen og vejledningen, så de unge bliver mere selvformående? I SCCTs karriereudviklingsmodel lægges der vægt på, at netop gennem de oplevelser og erfaringer, som de unge får gennem deltagelse i forskellige aktiviteter eller via forskellige former for feedback fra andre (lærerne/vejlederne m.m.), bliver de gradvist bedre til at udvikle færdigheder. Samtidig sker der det ifølge Bandura 12, at de tilegner sig personlige standarder for deres præstationer, og de opnår øget fornemmelse for egen formåen i relation til specifikke (erhvervs)områder, ligesom de begynder at danne sig nogle idéer om det udbytte, der knytter sig forskellige alternativer. Personens antagelser om egen formåen samt forestillinger, de har om det personlige udbytte ved at engagere sig i en aktivitet, får derved direkte indflydelse på de karriereinteresser, de udvikler. Vedvarende interesse i en aktivitet formes fra det øjeblik, en person kan forestille sig selv som kompetent på netop dette område, og når han/hun forventer, at deltagelse i aktiviteten kan give et udbytte, som findes værdifuldt. 13 Begrebet self-efficacy definerer Bandura som individets tro på egne evner til at organisere og igangsætte handlinger, der er nødvendigt for at opnå noget bestemt. 14 Det handler altså om selvformåen, outcome og personlige mål. Vejledningens udfordring og dilemma Når selve arbejdet med udarbejdelse af strategi for Studievejledningen skal påbegyndes, kan man med rette inddrage følgende fokuspunkter (Højdal): En vejledningsstrategi bør tage afsæt i funktionens formål, det vil fx sige, at vejledningen skal støtte eleverne i at håndtere processer, der knytter sig til 12 Se note 11, side 198 13 Se note 11, side 103 14 Se note 13 3

valg, påbegyndelse, og gennemførelse af uddannelse. Samtidig bør en vejledningsstrategi bygge på veldefinerede mål; fx at vejledningen tager afsæt i elevernes individuelle behov, personlige mål og individuelle karriereønsker. Ud fra ovennævnte bør der tilstræbes sammenhæng mellem mål og midler; fx ved valg af vejledningsmetoder der kan afdække vejledningsbehov eller understøtte elevernes arbejde med karriereplaner. Valg af mål og formål bør så danne grundlaget for de organisatoriske beslutninger, om fx hvilke vejledningstilbud der skal etableres, og hvem der skal varetage disse. Som Lisbeth Højdal meget præcist beskriver det i sit oplæg på en netop afholdt vejlederkonference den 2. november, 2009 15, kan vejledningens udfordring og dilemma i det senmoderne samfund beskrives således: At hjælpe mennesker med at udvikle en tro på at de kan nå et ønsket mål og stille de midler til rådighed, der er nødvendige for at nå netop dette, er nøgleelementer i en enabling proces (Bandura) Samtidig sker der det i det senmoderne samfund, at individualiseringen fylder mere og mere, hvor bagtæppet blandt andet er, at man i sin stræben efter det gode liv, i og med at man er fritstillet også selv er ansvarlig, også når det ikke lykkes (se side 8), og det betyder at: Individualiseringen dømmer individer til at søge biografiske løsninger på systemiske modsigelser, (Bauman) 16. Endvidere påpeges det i oplægget, at der er nye krav til vejledningen, krav om større fokus på dem med særlige behov og på differentiering og samarbejde. Dette stiller således krav til udarbejdelse af retningslinjer, der beskriver mål for vejledningsindsatsen og grundlag for evalueringen. I oplægget fremgår det desuden, at når man taler om karrierebegrebet: Man kan ikke løsrive uddannelses- og erhvervsvalg fra andre livs valg. (Super). Hvilket munder ud i at sætte lighedstegn mellem gennemførelsesvejledning og karrierevejledning. Vejlederens kernekompetencer Ifølge Lisbeth Højdal er vejlederens kernekompetencer blandt andet at holde sig for øje, at en af de vigtigste årsager til frafald og deraf udledte vejledningsbehov netop eller ofte er en usikkerhed på, hvad det skal føre til, altså manglende karriereperspektiv. Herudover nævnes manglende tro på egen formåen selvopfattelse, selfefficacy og manglende tro på at man kan nå sit mål muligheder og barrierer. Det bliver således vigtigt at støtte vejledte i at udforske, udfordre og revurdere selvopfattelser og det at sætte egne mål og at handle i overensstemmelse med disse self-efficacy. Valgperspektivet skal udforskes og eller udvides (outcome expectations), og endelig skal den vejledte støttes i at løse/håndtere problemer, der knytter sig til karrierevalg og udvikling. Den politiske kontekst Ungdomsuddannelse til alle Regeringen opfordrer til, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse (Se side 2). Med andre ord kræver dette stor rummelighed såvel på uddannelsesområdet som på arbejdsmarkedet. Det at opnå forskellige kompetencer bliver således mere og mere centralt for det enkelte individ. 17 God overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse hvordan? Et andet vigtigt forslag i Globaliserings Rådets Strategi handler om, hvordan der ønskes en god sammenhæng i uddannelsessystemet og hermed kan etableres en god overgang fra ungdomsuddannelserne til videre uddannelse og til de videregående uddannelser, jævnfør afsnittet: Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning de vigtigste initiativer, god overgang fra 15 Højdal, Lisbeth: oplæg om Vejledningens kernekompetencer og mange samarbejdspartnere, Vejlederkonference, 2. november 2009 16 Se note 15 17 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job, 5.november 2009. (Ungepakken), side 9 4

ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. 18 Set i dette lys er det således vigtigt, at vi som gennemførelsesvejledere på en ungdomsuddannelse vægter vores samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg) højt og herved bliver en mere synlig medspiller i at sikre, de unge bliver mere bevidste om muligheder og karriereperspektiver i forhold til muligheder for på sigt at kunne foretage videre uddannelse. Dette fokus ligger som tidligere nævnt (se side 1) pt. i forbindelse med vores vejledning af afgangsklasser. Det ses som en oplagt mulighed at inddrage dette aspekt karriereperspektivet tidligere, og meget gerne allerede i indslusningsvejledningen som en motiverende faktor for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Regeringen og Ungepakken Den 5. november 2009 kom der endnu en pressemeddelelse i forbindelse med regeringens netop lancerede ungepakke, den omhandler et såkaldt løft til blandt andet erhvervsskoler i form af en bonus på 50.000 kr. til virksomheder, der vælger at ansætte en elev. Dette er en del af udmøntningen af globaliseringspuljen. Der er således indgået fem aftaler på Undervisningsministeriets område. 19 Vi præsenterer her et ambitiøst løft for at sikre, at flere kan få en uddannelse over hele linjen. Med en helt ekstraordinær stor bonus på op til 50.000 kroner for hver ny praktikplads har virksomhederne ingen undskyldning for ikke at tage de unge ind. Alle unge skal være i gang med enten job eller uddannelse. Det er en stor opgave, som denne aftale sikrer de fornødne midler og redskaber til, siger Bertel Haarder. 20 Institutionernes fremtidige indsats for frafaldstruede Det fremgår endvidere, at der er sket en målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruede. Det er således meningen, at der skal ske en frisættelse af institutionernes fastholdelsesindsats ved at afskaffe begrebet gennemførelsesvejledning i lovgivningen med de dertilhørende krav. Begrebet afløses i stedet af en institutionsforpligtigelse til at fastholde elever i uddannelse, hvor de enkelte institutioner forpligtes til at udarbejde principper for at fastholde elever i uddannelse, procedurer ved omvalg, frafald etc. Dermed bliver det muligt for den enkelte institution i højere grad at tilpasse indsats og ressourcer til vilkårene på den enkelte skole. 21 Det fremgår endvidere at tilskudsprincippet for fastholdelsesarbejdet skal ændres: så midlerne i højere grad gives til skoler, som har elever med behov for vejledning. Fremover skal midlerne ikke alene gives efter antallet af elever, men også den sociale sammensætning (forældrenes uddannelsesbaggrund). Ændringen gennemføres med en takstreform gældende fra 2012. Det foreslås, at omfordele ressourcerne blandt alle ungdomsuddannelsesinstitutioner under ét. 22 Derudover lægges der op til, at der fremover skal etableres en e-vejledning, og samtidig bliver det muligt at undgå en del af den overlappende indsats, der i dag foregår på institutionerne, og som reelt er Ungdommens Uddannelsesvejlednings og Studievalgs ansvar. Kompetencemål for erhvervsuddannelser skal revideres Der fremgår af Ungepakken, at der skal ske en øget differentiering mv. i erhvervsuddannelserne: Erhvervsuddannelserne skal sikre, at elever får de nødvendige kompetencer til at kunne navigere og fungere på arbejdsmarkedet, herunder anvende teknologi. Ligeledes skal erhvervsuddannelserne bidrage til, at de unge kan honorere de krav, som samfundet stiller til dem om at tage ansvar og medvirke aktivt i et demokratisk samfund og til den erhvervsmæssige udvikling. Derfor er det vigtigt, at der stilles de rette kompetencekrav i uddannelserne i forhold til de behov og forventninger, som de modtagende sektorer har til de nyuddannede Det er endvidere vigtigt, at uddannelserne ikke indeholder unødig akademisering forstået som teori uden praktisk betydning, da en sådan faktor kan medvirke til at fremme negativ social arv Da erhvervsuddannelse også skal kunne danne fundamentet for videregående 18 Se note 9, side 13 19 5.000 nye praktikpladser, Nyhedsbrev, den 5.11.2009 (nyhedsbrev@uvmmail.dk) 20 Se note 19 21 Se note 17, side 9 22 Se note 21 5

uddannelse, er det vigtigt, at studiekompetencegivende kvalifikationer kan indgå i en erhvervsuddannelse, men alene som valgfrit element for eleverne. 23 Det er altså planen, at de forskellige kompetencemål skal gennemgås kritisk for at udluge eventuelle unødige faglige krav. Det er også til diskussion blandt andet med de faglige udvalg, om nogle af de nuværende obligatoriske fag fremover skal være valgfri. Derudover skal skolerne styrke og videreudvikle mulighederne for niveaudeling, så flere elever benytter sig af øget fleksibilitet i uddannelserne. Set i lyset af globale udviklingstendenser Den hårde og den bløde diskurs Cand.psych. og ph.d. Svend Brinkmann påpeger i sin karakteristik af den senmoderne identitet en såkaldt psykologiseret diskurs om tilværelsen: Ud fra den globale, statslige og økonomiske baggrund kan vi søge at forstå, hvordan psykologisk viden, praksisser og teknikker anvendes til at udvikle vores identitet, så vi kan begå os i en konkurrencestat og på et forbrugerorienteret marked. 24 Det er således baggrunden for at anvende begreberne den bløde og den hårde diskurs en sammenblanding af økonomi og psykologi, hvor den bløde diskurs karakteriseres ved begreberne: selvudvikling, værdsættelse, anerkendelse, kreativitet og innovation. Den hårde diskurs er til gengæld karakteriseret ved begreberne; test, evidens og evalueringskultur. Jeg vælger at trække Brinkmanns analyse frem her, fordi den, efter min mening, i høj grad afspejler træk ved det danske uddannelsessystem og ikke mindst den vejledning, der foregår dér. Eleverne er spændt ud mellem den bløde og den hårde diskurs. På den ene side er der et stadigt blødt krav om selvudvikling, anerkendelse, kreativitet og innovation gennem læring, og på den anden side et hårdt krav om test, evidens og evaluering også gennem den læring, der foregår på uddannelsesinstitutionen. Det handler om det nye begreb: kompetencer frem for tidligere tiders begreb om kvalifikationer. Velfærdsstaten overfor konkurrencestaten Man kan stille spørgsmålet om: Hvad kommer det til at betyde for uddannelsesinstitutionerne og deres fremtidige selvforståelse og faglige og didaktiske opbygning, at de skal opbygge kompetente mennesker? Set i forhold til velfærdstatens kompenserende rolle kan man i følge Brinkmann karakterisere konkurrencestaten ved at være investerende. Staten investerer i den enkeltes kompetenceudvikling for at få noget igen: noget for noget. De unge skal derfor være selvrealiserende og målbevidste. Samfundet efterspørger kompetencer, som de ikke alle har. Og det er blandt andet her Ungepakken kommer ind i billedet. Hvor det sociale apparat igangsættes, når mennesker ikke af egen kraft kan blive en del af fællesskabet. I konkurrencesamfundet mødes den studerende/eleven/borgeren med en pligt til at arbejde og bidrage til fællesskabet for at sikre sammenhængs og konkurrencekraft i forhold til verdensmarkedet. Samtidig er en af konsekvenserne for de 15 17-årige og deres forældre, at de reelt kan miste penge, hvis den unge ikke vil samarbejde og hermed ikke yder tilstrækkeligt. Børnepengene for denne aldersgruppe omdøbes til en såkaldt ungecheck, der i værste fald kan tilbageholdes. Uddannelsesinstitutionen Skolens handlingsplan for øget gennemførelse og Vejledningsloven Vejledningens formål og tilrettelæggelse er defineret i Vejledningsloven og Bekendtgørelsen om vejledning om uddannelser på Undervisningsministeriets område. Det fremgår i Lovbekendtgørelsen, at: Institutioner, som udbyder ungdomsuddannelse, skal tilrettelægge vejledningen på institutionerne i samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg). 25 23 Se note 21 24 Brinkmann, Svend; Identitet Udfordringer i forbrugersamfundet, side 162, KLIM 2008 25 LBK 673 af 01/07/2009: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, 12 a., stk. 3 jf. 1, stk 6 6

Herudover fremgår det i bekendtgørelsen 26, at skolerne er forpligtede til at udarbejde retningslinjer for vejledningsindsatsen; for den individuelle, gruppevisse og den kollektive vejledning, hvornår den foregår og hvilke mål, der er sat for vejledningen. Disse retningslinjer skal fremgår af skolens hjemmeside. Skolens system for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring skal endvidere inddrage vejledningsindsatsen. Dette er der ikke direkte tradition for på HRS. Derimod indgår disse overvejelser mere indirekte i skolens overordnede handlingsplan for øget gennemførelse. 27 Det fremgår i ovennævnte handlingsplan, at der i 2009 netop er åbnet op for, at skoler kan pege på ekstra indsatsområder og søge om medfinansiering fra Undervisningsministeriet, med det formål, at der skal sættes ekstra ressourcer ind for at opnå en forøgelse af gennemførelse og øge optaget. Fokus er særlig lagt på de ressourcesvage elever med blandt andet udvikling af længere grundforløbspakker med øget evaluering indbygget, mentorordninger, andre pædagogiske fastholdelsestiltag via kompetenceafklaring og tæt samarbejde med Psykiatrifonden. Derudover er der et enkelt fokuspunkt omhandlende elever på hovedforløbet, der har afbrudt elevpraktikforhold. Herefter fremgår fire konkrete indsatsområder, nemlig: fortsat udvikling af grundforløbspakker praksisnær og meningsfuld undervisning Fortsat udvikling af Væksthuset og gråzone dansk Andre pædagogiske fastholdelsestiltag Læsevejlederuddannelsen og styrke samarbejdet med produktionshøjskoler Udvikling af mentorordning til frafaldstruede tosprogede drenge. Studievejledningen er pt. ikke nævnt direkte i handlingsplanen, samtidig forlyder det, at der fra skolens ledelses side er planer om, at der på sigt skal udarbejdes en decideret strategi for Studievejledningen i forhold til dens rolle i arbejdet med øget gennemførelse i forbindelse med det nye år. Livslanglæring - uddannelse gennem hele livet Hvorfor mere og mere uddannelse? En af de fremherskende forklaringer herpå er den teori ( human capital, Woodhall 1997), der argumenterer for, at uddannelse er en ganske afgørende faktor i skabelsen af økonomisk vækst, og samtidig peger teorien på, at fortsat økonomisk vækst forudsætter kumulativ opkvalificering af arbejdskraften. Her spiller den økonomiske globalisering også ind, der i konkurrencen med lavtlønslandene tvinger de højtudviklede lande til at finde økonomiske nicher i produktioner, som baseres på arbejdskraft med højeste uddannelser. Det vil sige, mennesker kan investere i sig selv ved at gennemføre uddannelser. 28 Dette falder fint i tråd med, når samfundet ses som et konkurrencesamfund og den hårde diskurs. Samtidig gælder det fortsat, at uddannelse er socialt skævt fordelt 29, og uddannelse også kan ses som en form for sorteringsmaskine, hvor det gælder om at stræbe op efter. Dette medfører også, at mange unge og deres forældre på de unges vegne ønsker, at de vælger uddannelse på højst mulige niveau. I dag er det ikke ok bare at have et arbejde, at være ufaglært, selv om mange unge måske hellere efter folkeskolen bare gerne vil begynde med at arbejde og tjene nogle penge og måske rejse. Det gældende mantra er: Alle skal have mere og mere uddannelse og gerne på et højere og højere niveau. Tiltrækning af unge til uddannelsen inden for indgangen mad til mennesker Fra min praksis som erhvervs- og studievejleder på skolen genkender jeg problematikken omkring at forsøge at tiltrække såvel de mere bogligt svage elever som de mere bogligt stærke elever, der ønsker at gennemføre en uddannelse til fx kok, smørrebrødsjomfru eller ernæringsassistent. 26 Se note 1, 2, stk. 4 27 Se note 3, side 1 28 Hansen, Erik Jørgen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag, 2003, side 36 29 Katznelson, Noemi og Pless, Mette: Unges vej mod ungdomsuddannelserne, Center for Ungdomsforskning, 2007, side 31. 7

Samtidig er en anden problematik den, at skolen generelt oplever en svingende tilgang af elever, lige nu dog et stigende antal på grund af økonomiske afmatning og på samme tid er antallet af praktikpladser faldende. Hvis vi også skal kunne tiltrække de mere ressource stærke unge til vores skole, må vi forholde os til den udfordring, at de unge gør, det de selv vil. Det vil sige, at en del af løsningen blandt andet handler om, at de unge selv skal anerkende, at det er ok at arbejde i køkken. 30 Og at dette ikke nødvendigvis er en livsdom, men mere et skridt på vejen for mange. At forholde dem at en erhvervsuddannelse på teknisk skole netop kan være med til at åbne op for muligheder for videreuddannelse senere hen, fx som diætetisk, akademi-gastronom, serviceøkonom, procesteknolog eller køkkenchef osv. At en ungdomsuddannelse netop er en god praktisk basis, hvor man lærer et håndværk fra bunden, og fra hvilken man senere har en bred vifte af muligheder for mere. Og denne karrierevejledning kan som tidligere nævnt med fordel begyndes tidligere allerede ved indslusningsvejledingen. Dilemma i forhold til ressourcestærke elever Hvis ikke der kommer flere ressourcestærke elever til uddannelserne, vil der opstå et fald i prestige. De unge kommer til at se på området som et sted for ressourcesvage elever. Dermed bliver det endnu vanskeligere at tiltrække de mere ressourcestærke elever. I forvejen er det lavstatus at gå på teknisk skole i forhold til fx gymnasium 31. Og målet er indirekte at sænke det teoretiske niveau yderligere for at få flere i uddannelse, eller som det står skrevet i Ungepakken: Det er endvidere vigtigt, at uddannelserne ikke indeholder unødig akademisering forstået som teori uden praktisk betydning, da en sådan faktor kan medvirke til at fremme negativ social arv. Da erhvervsuddannelse også skal kunne danne fundamentet for videregående uddannelse, er det vigtigt, at studiekompetencegivende kvalifikationer kan indgå i en erhvervsuddannelse, men alene som valgfrit element for eleverne. 32 Det senmoderne samfund og de unge Men hvad er det, der kendetegner det senmoderne samfund, og hvilke tendenser aftegner sig? Ifølge Thomas Ziehe, der er tysk sociolog, præsenteres de unge i dag for uanede valgmuligheder. Dette gælder på mange af livets områder som fx uddannelse, venner, rejser, job, udseende, livsstil, sportsgrene og fritidsinteresser etc. Det indebærer samtidig en række valg og dermed også fravalg. Ofte præsenteres disse valgmuligheder med en sanselighed og på måder, som måske ikke altid harmonerer med de unges erfaringer. Samtidig kræver det samfundsmæssige system, at de unge er effektive og målrettede og i udvikling. Ziehe stiller således spørgsmålstegn ved de unges parathed, hvis de hverken er fysisk eller psykisk parate. 33 Set fra samfundets syn i dag er omvalg/frafald derfor blevet en negativ ting, men når de unge begynder at reflektere mere og finde ud af, hvad de virkelig gerne vil, vil det ofte også medføre nogle fravalg. Identitetsdannelse i senmoderniteten Carsten Rene Jørgensen beskriver, hvordan det i det senmoderne samfund er blevet en krævende opgave at danne sin egen identitet, idet der ikke længere er noget, der er givet. Denne opgave skal løses på egen hånd, uanset om man har de nødvendige ressourcer: mennesket i senmoderniteten er identitetsmæssigt underfrankeret, og langt fra alle har de nødvendige forudsætninger for at håndtere de mange nye og krævende fordringer 34. 30 Gottfredson, Linda S.: Afgrænsninger og kompromiser i valgprocessen, se note 10 31 Se note 29, side32 32 Se note 17, side 9 33 Nørgaard, Britta; Pædagogik i sociologisk perspektiv, Aftraditionalisering og subjektivitet, side 197 34 Jørgensen, Carsten René; Identitetsdannelse i senmoderniteten, 2002, side 128 8

Den optimale identitet på arbejdsmarkedet i dag beskrives som en flygtig identitet, der bedst kan sammenlignes en kamæleon, der hurtigt kan glemme og altid er på vej mod nye mål. Hvorimod en person, der har opnået eller stræber efter at opnå en varig og mere stabil og afsluttet identitet, vil få det sværere i det senmoderne samfund, da dette medfører en manglende fleksibilitet og evne/lyst til at omstille sig til de seneste tendenser. Den konstruerede identitet Grundet den tid vi lever i, hvor vi hele tiden oplever sociale og kulturelle opbrud fra det kendte og det stabile, bliver det sværere og sværere for den enkelte at finde et svar på spørgsmålet om: Hvem er jeg? Der er tale om, at der sker en udlejring af traditionen, en form for aftraditionering. Vi er kulturelt fritstillede, vi jagter det gode liv, og vi er selv ansvarlige, også når det ikke lykkes! I det senmoderne samfund kan alt sættes til diskussion, og alt kan være anderledes. I tidligere tider havde traditioner, værdier og kulturarv en vigtig sammenhængskraft i samfundet. I det senmoderne samfund er denne kraft svækket. Skomagerens søn bliver ikke længere skomager. 35 Bagtæppet ved det senmoderne samfund er bl.a., at man i sin stræben efter det gode liv, i og med at man er fritstillet, også selv er ansvarlig, også når det ikke lykkes. Hvordan tænker de unge? en konkret undersøgelse Det fremgår af undersøgelsen i rapporten om de unges værdier for deres valg af uddannelse og arbejde: Unges forestillinger om arbejde, at en række værdier går igen i de unges indkredsning af centrale aspekter ved det kommende arbejdsliv. 36 Det afspejler generelle positive værdier i tiden, forstået som værdier som også de unge oplever som legitime og tilgængelige for dem i sammenhænge, hvor de færdes. Værdierne falder overordnet inden for tre kategorier: Det individuelle det udviklende, afvekslende arbejde Det sociale det meningsfyldte arbejde, der rækker ud over den enkelte Trivselsområdet arbejdsforholdene, anerkendelsen og prestigen. Det handler om forestillinger om gode arbejdsforhold, hvor også god løn er et vigtigt parameter. I rapporten fremgår det, at det fortsat er familien, der spiller en stor rolle som inspiration sammen med besøg på virksomheder og erhvervspraktikken. Det fremgår desuden, at de unge generelt udviste relativ stor uvidenhed om kravene i EUD. De unge søger selvrealisering og at afgrænse deres valg i forhold til, hvad den bedste mulighed er. I afsnittet Fremtidigt arbejdsliv 37 fremgår det endvidere, at samlet har de unge fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter, samtidig med at ønsket om økonomisk sikkerhed, chancen for succes og fokus på det realistiske valg spiller en væsentlig rolle. Det vil sige risikobevidstheden for at være én af dem, der bliver sorteret fra, lurer hos mange unge. Og det til trods for at arbejdsmarkedet i hvert fald indtil før den nu eksisterende finanskrise i stigende grad har sukket efter unge. Det fremgår desuden også af undersøgelsen, at mange unge når frem til, at hvis dette er, hvad der er muligt for mig, så gør jeg det. Tiltag på ledelsesniveau Større sammenhæng i den fremtidige vejledning I forbindelse med ledelsens udarbejdelse af den kommende handlingsplan før øget gennemførelse for 2010, den 3. i rækken har jeg blandt andet afholdt møde med en af uddannelseslederne på Grundforløb, der også fungerer som daglig leder af Studievejledningen, og her opnået et vist indblik i de nye tiltag, skolens ledelse har planer om at iværksætte. Det sidste møde blev afholdt den 25. november 2009. 35 Ziehe, Thomas: Adieu til halvfjerdserne, 2007, side 75 36 Pless, Mette og Katznelson, Noemi: artikel: Unges forestillinger om arbejde, Tidsskrift for arbejdsliv, 3, 2006 37 Se note 29, side 13 9

Jeg har i den sammenhæng også spurgt ind til, hvad skolens retningsliner eller strategi for Studievejledningen er eller bliver set i forhold til min jobfunktion. Dette også ud fra ønsket om at opnå mere klarhed om og gerne indflydelse på kommende arbejdsopgaver i det nye år. Her blev jeg blandt orienteret om, hvordan min konkrete praksis vil blive og bedt om også selv at byde ind på dette. Jeg får således mulighed for at få mere indflydelse på og muligvis udføre store dele af klassevejledningen ved såvel ind som ved udslusning på både grund- og hovedforløb. Dette hænger fint sammen med mine intentioner om, at der i vejledningen bør sættes mere fokus på, hvordan karriereperspektiv og hermed fremtidsmuligheder kan inddrages allerede ved indslusningen, dels gennem uddannelsesforløbet, og dels med særlig vægt ved udslusningsvejledningen. Som jeg mener, skal resultere i en mere sammenhængende vejledning. Hvordan dette arbejde så kan gribes an og udføres i praksis så self-efficacy-tanken netop bliver en naturlig del af teoriafsættet, ser jeg som en af de nye og meget spændende opgave i fremover. Fremtidsperspektiv set med et pædagogisk afsæt for år 2010 På grundforløbet vil det nye år i begyndelsen af januar 2010 blive indledt med flere temadage for alle underviserne omhandlende temaet: Fastholdelse. Som indgang er alle undervisere blevet stillet følgende spørgsmål: Hvilke redskaber til fastholdelse synes du, vi skal arbejde med? Indtil videre er dagsordenen den, at følgende punkter skal indgå som fokusområder: Handlingsplan for øget gennemførelse overordnet strategi Bekendtgørelsen hvad siger den? Elevevalueringer 2009 Frafaldsmønstre (det er studievejlederne, der afgør, hvilke koder hver udmeldt registreres med). Procedure for fravær. Derudover skal der blandt andet lægges op til, at der fortsat skal ske en udvikling af eksisterende grundforløbspakker samt udarbejdes alternative. Det ikke særlig fleksible i det nuværende system med meget styrende mål for hvert enkelt kompetencemål skal blødes op, så der bliver mulighed for større valgfrihed i metode og undervisningsform, ud fra ønsket om at eleverne kommer til at opleve en mere varieret undervisning. Derudover vil der komme mere fokus på kontaktlærerrollen (formål, rammer, vilkår, opgaver, snitflader i forhold til fx vejledere og mentorer). Et andet vigtigt punkt på de kommende temadage er lektiecaféer muligvis som tvungne tilbud i forbindelse med fraværstruede elever. Dette skal også ses i lyset af, at mange af de frafaldstruede elever ofte har et alarmerende stort fravær. Afslutning Det vurderes, at fokuseringen på, at den unge skal opleve vejledningsindsatsen som sammenhængende og med progression, er meget vigtig. Efter min vurdering er det netop vejledningens største udfordring at vejlede og hjælpe de unge til at finde vejen og kunne se en mening en karrierevalgsmulighed/er og herudfra udvikle en tro på, at de kan nå det ønskede mål. Et manglende karriereperspektiv giver usikkerhed, og kombineres dette med manglende tro på egen formåen, bliver faren for frafald og omvalg stor. Samtidig tegnes der er et billede af, at koblingen mellem gennemførelsesvejeledningen og det mere langsigtede uddannelsesperspektiv kan være vanskeligt for eleverne, og at der vejledningsmæssigt er et behov for at sætte mere fokus herpå. En anden problematik er den, at såfremt der ikke kommer flere ressourcestærke elever til uddannelserne, vil der opstå et fald i prestige. De unge kommer til at se på området som et sted for ressourcesvage elever. Dermed bliver det endnu vanskeligere at tiltrække de mere ressourcestærke elever. I forvejen er det lavstatus at gå på teknisk skole i forhold til fx gymnasium. Jeg vurderer endvidere, at der i øvrigt er en øget risiko for, at dette dilemma vil blive forstærket i fremtiden ud fra det indirekte mål i den nye Ungepakke om at sænke det teoretiske niveau yderligere på grundforløbene for at få flere i uddannelse. 10

Der er nye krav til de unge fra samfundets side, krav der handler om kompetencer. Staten investerer og forventer, at de unge skal være selvrealiserende og målbevidste. Samtidig bliver de spændt ud mellem den bløde og den hårde diskurs, hvor de både skal leve op til de bløde krav om fx. selvudvikling, anerkendelse og innovation gennem læring og samtidig leve op til et hårdt krav om test, evidens og evaluering. Dette for at de kan leve op til de nye begreber om kompetencer frem for tidligere tiders kvalifikationsbegreb. Med andre ord efterspørges der kompetencer, som de ikke alle har. Blandt andet i dette perspektiv blev Ungepakken lanceret - med igangsættelse af det sociale apparat, når mennesker ikke af egen kraft kan blive en del af fællesskabet, træder det kompenserende samfundsapparat til. Samtidig mødes de unge i konkurrencesamfundet med en pligt til at arbejde og bidrage til fællesskabet for at sikre sammenhængs og konkurrencekraft i forhold til verdensmarkedet. Dette skal også ses i lyset af finanskrisen med den deraf afledte økonomiske afmatning; flere unge søger uddannelse, og der er faldende antal job at få som ufaglært, og der et faldende antal praktikpladser. Uddannelse kan også fortsat ses som en form for sorteringsmaskine, hvor det gælder om at stræbe op efter, hvilket jo medfører, at mange unge og deres forældre på de unges vegne ønsker, at de vælger uddannelse på højst mulige niveau. Og på samme tid er uddannelse socialt skævt fordelt. Set i dette perspektiv bliver vigtigheden af at få karrieremuligheder gjort mere synlige også et vigtigt punkt i det fremtidige arbejde med at øge gennemførelsen. Anbefalinger og perspektivering Jeg har i denne opgave bestræbt mig på at holde den fine balance mellem at være en engageret studievejleder på den ene side, med noget på hjertet, ud fra ønsket om at stille min viden og mine synspunkter til rådighed for dem. Samtidig er det vigtigt for mig at holde fast i min indgang til denne opgave nemlig at uddannelses- og erhvervsvalg ses som et valg på linje med andre livsvalg og begrebet livhelheden netop danner rammerne for forståelsen af de enkelte begivenheder og processer, der er med til at forme de unges valg og karrierer. Blandt andet i forlængelse af mit arbejde med nærværende opgave er det nu besluttet på ledelsesplan, at jeg får mulighed for som studievejleder at få udvidet mit arbejdsområde i det nye år. Med andre ord kommer jeg til at have ansvaret for mere kollektiv vejledning på såvel Grund- som Hovedforløb. Herved er der jo skabt en god mulighed for at inddrage karriereperspektivet tydeligere allerede i forbindelse med indslusnings-vejledningen. Og det samme er gældende for kravet om at opnå sammenhæng og progression i vejledingen. Og hermed være medvirkende til at udvide elevernes karriereperspektiv ved at inddrage vejledning baseret på tanker om selvformåenhed og personlige mål og dermed fastholde dem med gennemførelse og videre karriere for øje og forhåbentlig opnå at færre falder fra ud fra selfefficacy-tanken gennem hele uddannelsen. En anden overvejelse, der med fordel kan inddrages i skolens fremtidige strategi/retningslinjer for studievejledningen, er at udvide og systematisere vores samarbejde med Studievalg København baseret på den erfaring, der opsamles, når den fælles vejledning (Studievalg og undertegnede) af afgangsklasser skal afprøves i uge 50. Et yderligere perspektiv er de muligheder, jeg finder ligger i at inddrage elevbaserede opgaver, hvor de selv skal undersøge, hvilke muligheder der er for fx lederuddannelser og videre uddannelse inden for såvel skolens regi og som andre brancheskoler. Det er også en nærtliggende ide at arrangere temadage for enkelte hold, hvor rollemodeller inviteres til at komme og fortælle om deres karriere, og hvilke veje de er gået samt hvilke valg de har foretaget. Rollemodeller der netop har begyndt deres karriere som kokke og gennem videreuddannelse og erfaring har opnået anerkendelse som fx dygtige køkkenchefer, kokkefaglærere eller madskribenter. Samtidig vurderer jeg, at ideen med fortsat at udvikle nye grundforløbspakker netop er et vigtigt arbejde også set ud fra regeringens overvejelser i den nye Ungepakke med særlig fokus på de frafaldstruede unge. Jeg forestiller mig også, at det vil være en god investering at satse på flere elite grundforløb. Dermed menes forløb, hvor der bevidst forsøges at tiltrække de mere ressourcestærke unge, unge der ser sig selv som værende på vej mod en længere karriere og med videre uddannelse for øje ud over selve ungdomsuddannelsen. 11

Herved kan vi både stræbe efter, at flere unge kommer i uddannelse og at flere af disse unge netop bliver i stand til at kunne videreudvikle og føre brancherne videre. Dette vil også være medvirkende til at forbedre skolens prestige blandt de unge. Dette er betydningsfuldt set ud fra, at mange unge netop har fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter, samtidig med at ønsket om økonomisk sikkerhed, chancen for succes og fokus på det realistiske valg spiller en væsentlig rolle, når de skal vælge uddannelse. 12

BILAG A Snart uddannet og hvad så? Mejeri-. Fødevare-, Proces- eller Ernæringsteknolog/Køkkenleder 2- årig uddannelse Ledelse, drift og økonomi indeholder. 3 mdr. s praktik Erhvervsakademi i Roskilde, Vejle eller Holstebro Adgangskrav: Kokkeudd + c-niveau i engelsk og matematik el. fysik el. kemi el. naturfag. Udd. er SU-berettiget www.srts.dk Professionsbachlor i ernæring og sundhed 3½ årig uddannelse Speciale: Human ernæring, Klinisk diætetik, Cateringledelse, Serviceledelse, Produktudvikling, Sundhedskommunikation, Ernæring og fysisk aktivitet. Adgangskrav: Student/HF/HHX/HTX + kemi på c-niveau eller anden udd. + c- niveau i 4 fag. Økonomi: SU www.suhrs.dk Akademigastronom På HRS. Varighed 3 år, 1 dag/2. uge Adgangskrav: Relevant erhvervsuddannelse + 2 års erhvervserfaring. www.hrs.dk betalingsuddannelse Lederuddannelse - Lederuddannelsen for hotel- og restaurantbranchen GVU åben uddannelsen På HRS. Varighed: 2 år. 1dag /uge Adgangskrav: Relevant erhvervsuddannelse + 2 års erhvervserfaring. www.hrs.dk betalingsuddannelse Serviceøkonom -2 årig uddannelse - mellemlederuddannelse med speciale i hotel, restaurant eller service, på HRS Varighed: 2 år inkl. 3 mdr. praktikophold i virksomhed Adgangskrav: erhvervsuddannelse i gastronom med engelsk og erhvervsøkonomi eller matematik niveau C se pjece og www.hrs.dk Økonomi: SU International Hospitality Management IHM EA Copenhagen Business Academy, Hotel- og Restaurantskolen Professionsbachelor i drift, udvikling, administration og ledelse. Varighed: 1 år og 7 måneder Adgangskrav: Relevant erhvervsakademiuddannelse fx serviceøkonom Økonomi: SU se www.hrs.dk En overbygningsuddannelse der giver mulighed for at blive ansat som leder i restauranter og på hoteller, såvel i Danmark som i udlandet Somaliere uddannelsen På HRS 1 år, bruger betalt 32.550,- Der kan søges økonomisk støtte på uddannelsesfond se www.hrs.dk og info@vinakademiet.dk 7 undervisningsdage i løbet af 10-11 uger samt studiearbejde betalingsuddannelse Restaurantlederuddannelsen ekstern Asnæs og Vangstrup Advice, rådgivende firma for restaurantbranchen 70234808 (Rene Bolvig, restauratør, Molktes Palæ) Adgangskrav: 25 år og gastronomudd. Eller gymnasiel uddannelse kombineret med ledererfaring SVU lønrefusion

AMU kurser på Hotel og Restaurantskolen Diverse kurser www.hrs.dk 1 dages varighed til flere uger Hvor kan jeg læse enkeltfag? HF- enkelt fag København eller Frederiksberg VUC http://www.kvuc.dk/ http://www.vuc.dk søg på: adresser og information Find fag og niveau Hvor kan jeg finde mere om de enkelte uddannelser? Uddannelsesguiden: www.ug.dk Her kan søges oplysninger om alle uddannelser Hvor kan jeg få mere vejledning om videregående uddannelser? Studievalg København: www.studievalg.dk/kbh Studievalgsvejleder Joan Lorenzen jbl@studievalg.dk Købmagergade 52, 3. sal Tlf.: 35 32 29 14 Erhvervs- og Studievejleder Tove Bak, Hotel- og Restaurantskolen, København, 2009

Bilag B Beslutningsreferat for det kommende skoleår 2009/2010 fra møde med Studievalg København den 9. oktober 2009. Vi besluttede, at Studievalg kommer til HRS på Flæsketorvet 1 gang i dette efterår og 2 gange i foråret 2010. Tove vender hurtigst muligt tilbage med datoer. Første gang bliver formentlig mellem 10-18. dec. 2009. Joan følges med Tove rundt i klasserne og hvor Tove orienterer om de videregående uddannelser, der ligger i forlængelse af EUD, orienterer Joan om uddannelsessystemet generelt og muligheder for supplering til de uddannelser, der ikke umiddelbart ligger i forlængelse af EUD. Vi besluttede, at Studievalg kommer til HRS på Niels Hemmingsens gade til foråret og holder et oplæg om uddannelser og KOT. Til dette arrangement laver Joan plakater som sættes op på begge afdelinger. Vi aftalte, at det skulle være i slutningen af februar eller starten af marts. Den 3. marts kl. ca. 12.00 blev nævnt som en mulighed, og Charlotte undersøger nærmere og giver Joan besked hurtigst muligt. Vi aftalte også at vi skulle evaluere året og tale næste skoleår omkring sommerferien 2010.

Bilag C Hotel- og Restaurantskolens samarbejde med Studievalg om tilrettelæggelse af uddannelses- og erhvervsvejledning Baggrund for samarbejdet Når vejledningssøgende henvender sig til Hotel- og Restaurantskolen, er det ikke altid de er afklarede i forhold til deres valg af uddannelse. Undervejs i samtalerne viser det sig nogen gange, at den vejledningssøgende kunne have god brug af også at drøfte sin uddannelsessituation med en vejleder fra Studievalg (Den centrale studievejledning for videregående uddannelser) Omvendt oplever Studievalg også at deres vejledningssøgende en gang imellem er i tvivl om, hvorvidt de skal fortsætte i en videregående uddannelse, eller om de hellere skulle vælge en EUDuddannelse. Den sammenhængende indsats smidiggøres Hotel- og Restaurantskolen og Studievalg København har derfor etableret et samarbejde omkring uddannelsessøgende elever/studerende, og for at smidiggøre kommunikationen har Hotel- og Restaurantskolen og Studievalg en løbende udveksling af materialer og oplysninger vedrørende de uddannelser, der tilbydes. Hvis vi i vejledningen på Hotel- og Restaurantskolen møder en ung, som søger mere vejledning vedrørende de videregående uddannelser, end vi selv kan give dem, etablerer vi kontakt til Studievalgsvejleder Joan Bak Lorenzen på Studievalg København, Købmagergade 52, 3.sal, 1050 København K. Dette kan ske når som helst i den unges forløb på Hotel- og Restaurantskolen: - I den opsøgende periode hvor den unge endnu ikke har taget stilling til, hvilken uddannelse han/hun vil starte på. - Undervejs eller i slutningen af grund- eller hovedforløbet, hvor den unge måske er blevet i tvivl om, han/hun er i gang med den rigtige uddannelse. - Efter afsluttet hovedforløb hvor den unge måske ønsker at fortsætte sit uddannelsesforløb på en videregående uddannelse og ønsker mere oplysning om mulighederne herom. I Studievalg København har Studievalgsvejleder Joan Bak Lorenzen specielt kendskab til EUDuddannelserne, og hun er bindeleddet mellem Studievalg og Hotel- og Restaurantskolen, i særdeleshed når det angår spørgsmål om EUD-uddannelserne og et fremtidigt uddannelsesforløb på en videregående uddannelse. Ligeledes vil Joan til enhver tid kunne tage kontakt til Hotel- og Restaurantskolens vejledningskontor og formidle kontakten for en potentiel elev. Joan besøger Hotel- og Restaurantskolen et par gange om året i forbindelse med vores arrangementer vedrørende karrierevejledning. Effektvurdering af samarbejdet For at effektvurdere denne samlede indsat afholdes der jævnligt møder mellem Hotel- og Restaurantskolen og Studievalg, hvor samarbejdet evalueres, så den videre proces og erfaringsudveksling kan optimeres. Ønsker du flere oplysninger vedrørende samarbejdet mellem Hotel- og Restaurantskolen og Studievalg er du velkommen til at kontakte nedenstående vejledere på Hotel- og Restaurantskolen.

Litteraturliste Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om flere unge i uddannelse og job, (Ungepakken), november 2009 Bak, Tove: Uddannelse og hvad så? Hotel og Restaurantskolen, København, 2009 Boysen, Lis m.fl.: Vejledningsstrategier i ungdomsuddannelserne, projekt 3,3, VUE, oktober 2008 Brinkmann, Svend; Identitet Udfordringer i forbrugersamfundet, KLIM 2008 Globaliserings Rådets Strategi: Fremgang, fornyelse og tryghed, strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer, Regeringen, april 2006 Gottfredson, Linda S.: Afgrænsninger og kompromiser i valgprocessen, fra: Karrierevalg teorier om valg og valgprocesser af Højdal, Lisbeth, Poulsen, Lene, Studie og Erhverv, 2009 Hansen, Erik Jørgen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag, 2003 Højdal, Lisbeth, Poulsen, Lene; Karrierevalg, teori om valg og valgprocesser, Studie og Erhverv, 2009 Højdal, Lisbeth: Oplæg om Vejledningens kernekompetencer og mange samarbejdspartnere, Vejlederkonference, 2. november 2009 Jørgensen, Carsten René: Psykologien i senmoderniteten, 1. udgave, Hans Reitzels Forlag, 3. oplag, 2002 Katznelson, Noemi og Pless, Mette: artikel: Unges forestillinger om arbejde, Tidsskrift for arbejdsliv, 3, 2006 Katznelson, Noemi og Pless, Mette: Unges vej mod ungdomsuddannelserne, Center for ungdomsforskning, 3. rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde, 2007 Lauridsen, Bruno m.fl., Bestyrelsen Hotel og Restaurantskolen; Handlingsplan for øget gennemførelse, Erhvervsskolerne, 2009 Nørgaard, Britta; Pædagogik i sociologisk perspektiv, Aftraditionalisering og subjektivitet, Forlaget PUC, Viborg Seminariet, 2007 Ziehe, Thomas: 3. Adieu til halvfjerdserne!, de unge og skolen under den anden modernisering, i Pædagogik en grundbog til et fag, red. Jens Bjerg, kompendium til modulet: Vejleder og individ, 2007 Undervisningsministeriet: 5.000 nye praktikpladser, Nyhedsbrev, den 5.11.2009 (nyhedsbrev@uvmmail.dk) www.retsinfo.dk: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, LBK nr. 673 af 01/07/2009 Bekendtgørelse om vejledning og gennemførelse af uddannelse, BEK nr. 706 af 30/06/2008