BESKÆFTIGELSESPLAN LANGELAND

Relaterede dokumenter
DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER

BESKÆFTIGELSESPLAN LANGELAND

BESKÆFTIGELSESPLAN LANGELAND

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 LANGELAND KOMMUNE. Langeland Kommune Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget

INDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

BESKÆFTIGELSESPLAN LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

Beskæftigelsesplan 2017

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2019

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.

SVENDBORG KOMMUNE - JOBCENTER SVENDBORG

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - september

Den dynamiske beskæftigelsesplan

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2017

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

AMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

Status på indsats RAR Sjælland

Resultatrevision 2015

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan Nordfyns Kommune

Status på mål i beskæftigelsesplan 2016

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Status på indsats RAR Bornholm

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune

DECEMBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HELE LANDET

Arbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017

Status på indsats RAR Hovedstaden

Beskæftigelsesplan 2017

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

Introduktion til Beskæftigelsesområdet. v/ Michael Bjørn Vicedirektør Velfærd

Beskæftigelsesplan 2019

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

Beskæftigelsesplan 2016

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesplan 2019

Beskæftigelsesplan 2018

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN

Beskæftigelsesplan 2018

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsesplan Nyborg Kommune. Oktober 2016, version 3

Status for beskæftigelsesplan 2019

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2018 Opfølgning på resultater 2. kvt. 2018

Statistik for Jobcenter Aalborg

Status på indsats RAR Sjælland

MARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Beskæftigelsesplan 2019 Oplæg til drøftelse af fokusområder

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

Resultatrevision 2017

OKTOBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I REBILD

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsespolitik

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Beskæftigelsesplan 2015

Statistik for Jobcenter Aalborg

Resultatrevision Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse

Beskæftigelsesplan Rudersdal Kommune, Beskæftigelse

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2019

Status på indsats RAR Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Transkript:

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 LANGELAND 1

Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategi 2018-2022... 3 3. Et godt sted at bo... 4 4. Udfordringer og mål for 2018...4 5. Beskæftigelsesministerens mål for 2018...5 6. Andre aftalte mål for beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune...5 7. Indsatser og mål for 2018...6 7.1 Unge skal i Uddannelse og job...6 7.2 Antallet af langtidsledige skal nedbringes...7 7.3 Integration af flygtninge...7 7.4 Virksomhedsservice...8 7.5 Borgere på Sygedagpenge...9 7.6 Borgere på kanten af arbejdsmarkedet...9 7.7 Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger...10 Bilag: Fælles Fynsk Tillæg til Beskæftigelsesplan 2018...11 2

1. Indledning Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år en beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt. Beskæftigelsesplanen beskriver hovedsagligt de beskæftigelsespolitiske strategier og indsatsområder, som Langeland Kommune vil forfølge i det kommende år og bygger videre på strategien fra 2017. Hovedmålet med indsatserne er, at tiden med midlertidig offentlig forsørgelse gøres så kort som muligt. Borgeren skal hurtigst muligt bringes i selvforsørgelse og i de tilfælde, hvor det ikke er muligt, skal borgeren afklares i forhold til fremtidig forsørgelse. Resultatet af indsatsene vil blive fulgt tæt, og derfor vil indsatserne kunne blive justeret i løbet af året. 2. Strategi 2018-2022 I de kommende år forventes der vækst og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhederne skal opleve kommunen som en dynamisk og professionel samarbejdspartner. Derfor skal samarbejdet på tværs af afdelinger styrkes. Dette skal dels medvirke til at få ledige hurtigere i job og unge i uddannelse, og dels medvirke til, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for både nu og i fremtiden. Jobcenter Langeland understøtter, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme. Samtidigt udfører Jobcenter Langeland en særlig indsats for de langtidsledige, således at de ledige igen bliver en del af arbejdsmarkedet, og udbuddet af arbejdskraft øges. Det er ligeledes vigtigt at fastholde fokus på de udsatte grupper med problemer udover ledighed. For disse grupper udføres der særlige tiltag for at inkludere borgerne på arbejdsmarkedet og dermed reducere tilgangen til permanent offentlig forsørgelse. Indsatserne gennemføres bl.a. med fokus på effekten af indsatserne over for de forskellige grupper af borgere og tilpasset de strukturelle ændringer i efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. 3

3. Langeland - Et godt sted at bo Beskæftigelsesplanen understøtter Langeland Kommunes Planstrategi Langeland - din - min - vores Ø, hvor visionen er et godt sted at bo. Strategien skal understøtte, at Langeland kommune, er et attraktivt sted at bo og leve, hvor det er let at etablere og drive virksomhed, og opnå et godt arbejde. Planstrategien understøttes ved, at beskæftigelsesindsatserne bidrager til: At virksomheder kan skabe arbejdspladser At job og uddannelsesmuligheder giver flest mulige borgere den livskvalitet, der ligger i at være i arbejde og tjene egne penge At det er attraktivt at flytte til Langeland kommune En effektiv beskæftigelsesindsats kan bidrage til en styrket økonomi i kommunen på grund af øgede skatteindtægter og lavere udgifter til overførselsindkomster. 4. Udfordringer og mål for 2018 I Langeland Kommune var der i 2016 ca. 2.000 helårspersoner på offentlig forsørgelse, heraf ca. 1.100 på efterløn og førtidspension, samt ca. 900 i Jobcenter Langelands målgrupper for indsatser. De største beskæftigelsespolitiske udfordringer Langeland har de seneste år nedbragt ledigheden, dog er der store sæsonudsving med højere ledighed om vinteren og lavere om sommeren. Jobcentret fokuserer på at øge arbejdsudbuddet både i antal og kvalifikationer. Et øget udbud af arbejdskraft vil give virksomhederne de bedste muligheder for at skabe vækst og øget beskæftigelse, herunder også iværksætteri. En forudsætning for, at det lykkes er et godt og tæt samarbejde med de lokale virksomheder. De overordnede mål i Langeland Kommunes beskæftigelsesindsats vil i 2018 overordnet være at udbuddet af arbejdskraft skal øges, tiden på midlertidig offentlig forsørgelse skal være så kort som mulig og Indsatsen for at bringe unge i uddannelse og job skal styrkes. Fokusområderne er: 1. Unge på kanten skal i uddannelse og job 2. Antallet af langtidsledige skal nedbringes 3. Flygtninge skal integreres i Langeland Kommune via en styrket virksomhedsrettet indsats, herunder med fortsat fokus på IntegrationsGrundUddannelserne (IGU) 4. Virksomhederne skal understøttes i at få den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, herunder opkvalificering af ledige målrettet konkrete behov på virksomhederne 5. Sygmeldte skal fastholde tilknytning til arbejdspladsen og hurtigst muligt tilbage i job 6. Antallet af borgere i kanten af arbejdsmarkedet skal bringes tættere på uddannelse, job eller evt. deltidsbeskæftigelse, så antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse nedbringes 7. Det tværfaglige og tværgående samarbejde skal styrkes, både på tværs af forvaltninger og med relevante eksterne samarbejdspartnere. Kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen skal fortsat sikres gennem et fagligt og professionelt miljø i Jobcenter Langeland, og i tæt samarbejde med en lang række samarbejdsparter, herunder borgerne, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter, kommunens øvrige afdelinger, uddannelsesinstitutioner m.v. 4

5. Beskæftigelsesministerens mål for 2018 For at understøtte en overordnet retning for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af landet har Beskæftigelsesministeren udmeldt fem beskæftigelsespolitiske mål for 2018. 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. 6. Andre aftalte mål for beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune Langeland Kommune har indgået aftale om udviklingspartnerskab med Social- og Indenrigsministeriet og to af de i alt seks indsatsområder er rettet mod beskæftigelsesområdet: Der skal være øget fokus på en effektiv beskæftigelsesindsats. Det er en konkret målsætning, at beskæftigelsesfrekvensen for de 15-67 årige stiger år for år Kommunen skal understøtte, at andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger år for år. Derudover skal der i højere grad ske en opkvalificering og efteruddannelse af ledig arbejdskraft Kommunalbestyrelsen besluttede den 9. maj 2016 strategi for Flere i job og uddannelse. De væsentligste fokusområder for indsatserne er, at: Styrke indsatsen for grupper længst fra arbejdsmarkedet Styrke integrationsindsatsen Styrke indsatsen for sygedagpengemodtagere Samarbejdet med virksomhederne er det bærende for alle indsatser. 5

7. Indsatser og mål for 2018 Jobcenter Langeland skal støtte borgeren i at finde den korteste vej til selvforsørgelse. Derudover skal Jobcenter Langeland være en aktiv samarbejdspartner for virksomhederne, herunder støtte op om mulighederne for et mere rummeligt arbejdsmarked. I situationer, hvor virksomhederne efterspørger faglært/uddannet arbejdskraft, som jobcentret ikke direkte kan afhjælpe kan voksenlærlingeaftaler, realkompetencevurderinger, jobrotation og efteruddannelse være relevante redskaber. De seneste års mange reformer og større lovændringer senest refusionsreformen, a-dagpengeområdet, kontanthjælpsloft og 225 timers regel, samt en fremrykket integrationsindsats stiller massive krav om mere tværgående samarbejde: Dette især mellem afdelinger i kommunen, men også på tværs af kommunerne i et fælles fynsk samarbejde. Jobcenter Langeland og den øvrige organisation skal arbejde aktivt med initiativer og tiltag på tværs af afdelinger, hvilket udmøntes i: Tværfagligt samarbejde omkring unge Tværfagligt samarbejde omkring rehabilitering på arbejdsmarkedet Samarbejde på hele integrationsområdet Samarbejde om formidling af arbejdskraft mellem 9 fynske kommuner 7.1 Unge skal i uddannelse og job Fokus skal være på at reducere antallet af borgere under 30 år på offentlig forsørgelse, og at flere end i dag, påbegynder en uddannelse. Langeland Kommune skal understøtte, at andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger år for år således at Langeland følger resten af landet. Der vil derfor fortsat være fokus på en skærpet visitation, tidlig uddannelsesrådgivning, brobygningsforløb og uddannelsespraktikker, kampagne der målrettes unge med et misbrug, tættere samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og Svendborg Gymnasium, samt etablering af permanent HF-klasse på Langeland i VUC-regi, samt brug af tilflytterservice, uddannelsesmentorer og sociale mentorer. Dertil vil samarbejdet mellem Social- og Familie og Jobcenter Langeland blive højt prioriteret, så det udbygges og kvalificeres for at hjælpe udsatte unge bedst muligt. Der vil fortsat være fokus på at give uddannelsespålæg, samt efter- og videreuddannelse af unge, som allerede har en uddannelse. Konkrete mål: Antallet af unge, som modtager uddannelseshjælp skal reduceres fra 85 til 80 helårspersoner. Andel af aktiverede (aktiveringsgraden) øges til 25 % Antallet af unge med mere end 52 ugers sammenlagt ledighed skal reduceres med 10 % 6

7.2 Antallet af langtidsledige skal nedbringes Langeland Kommune har et relativt lavt niveau af langtidsledige, og andelen har været faldende i de sidste par år. Jobcenter Langeland arbejder fortsat for at forebygge og minimere risikoen for, at borgere, der er langtidsledige, udstødes fra arbejdsmarkedet. Der skal i 2017 være et øget fokus på en effektiv og tidlig beskæftigelsesindsats for at forebygge langtidsledighed. Forebyggelsen af langtidsledighed fremrykkes derfor i 2017 for alle jobparate målgrupper. Dette betyder en hyppig og tæt kontakt for alle jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere allerede i starten af ledighedsforløbet. I samtaleforløbet vil screening for langtidsledighed være et vigtigt redskab, samt et fortsat fokus på virksomhedsrettede tilbud og højere grad af opkvalificering og efteruddannelse, hvor mulighederne inden for uddannelsespuljer, jobrettet uddannelse mv. skal søges udnyttet. Et nyt redskab i 2017 vil være Jobklubben, hvor der kan ydes hjælp til it-redskaber og konkret jobsøgning. Jobklubben vil således også være en del af den fremrykkede indsats. Konkrete mål: Antallet af dagpengemodtagere med mere end 52 ugers sammenlagt ledighed reduceres i forhold til 2017 pr. kvartal målt i løbende år 7.3 Integration af flygtninge kommer i job eller uddannelse i løbet af integrationsperioden. For perioden frem til udgangen af 2019 er målsætningen 30 % På trods af at flygtningestrømmen i 2016 er stagneret, vil der i 2017 og frem stadig være store udfordringer på integrationsområdet. Integrationsproblematikken udfordrer hele Langeland Kommune på både boligplacering, indskoling, arbejdsmarkedsintegration og inklusion. Dertil har ny lovgivning i 2016 fremrykket indsatsen med at få gjort integrationsborgerne selvforsørgende. Det langsigtede mål er, at halvdelen af integrationsflygtninge og familiesammenførte Sproglige kundskaber er afgørende for at begå sig på arbejdsmarkedet. Dette opnås til dels gennem sprogundervisning, men skal ved lovkrav også foregå gennem tilknytning til en virksomhed allerede 14 dage efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Borgerne får der igennem mulighed for at bruge det danske sprog i relation til arbejde eller en uddannelsesretning hurtigere end tidligere. Konkret arbejdes der med: Fortsat fokus på danskuddannelse så flest muligt hurtigt består danskprøverne. Særlig indsats overfor borgere, der har flygtningestatus i form af en tosproget jobkonsulent, udfærdigelse af CV og ugentlig jobklub 7

7.4 Virksomhedsservice Jobcentret understøtter virksomhederne i at få den arbejdskraft de efterspørger ved at formidle egnede ledige til virksomhederne eller jobrettet opkvalificering af ledige, så de matcher virksomhedernes konkrete behov. Hjælp til rekruttering og formidling Jobcentret fortsætter med en målrettet kampagne for systematisk kortlægning af virksomhedernes vækstpotentiale, fagområder og behov for arbejdskraft. Jobcenter Langeland vil desuden have fokus på at hjælpe virksomhederne til at identificere uløste opgaver, så jobs på få timer opstår. Dette til gavn for både virksomheder og ledige, der enten er fleksjobvisiterede eller omfattet af kontanthjælpsloft og 225 timers reglen. Fravær - sygdom Jobcenter Langeland servicerer virksomhederne i forbindelse med sygemeldinger for fastholdelse af medarbejdere bl.a. gennem fast track-ordningen, hjælpemidler eller andre kompenserende ordninger. Jobcenter Langeland vil tilstræbe så stor fleksibilitet som muligt over for de enkelte virksomheder. Hjælp til virksomheder, der tager socialt ansvar Mange virksomheder vil gerne hjælpe borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Jobcenter Langeland vil derfor arbejde videre med samarbejdsaftaler og virksomhedscentre samt støtte virksomheder, der arbejder med social ansvarlighed. Målgrupperne vil være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsflygtninge, fleksjobvisiterede og borgere, der skal afklares i forhold til fremtidig forsørgelse og ressourceforløb. Mange virksomheder besidder stor social ansvarlighed for at fastholde egne medarbejdere. Jobcenter Langeland vil understøtte dette ved at yde vejledning omkring mulighederne for at fastholde sygemeldte ansatte og ansættelse af udsatte grupper, f.eks. gennem hjælpemidler, mentorbistand og personlig assistance. Konkrete mål: Antallet af faste virksomhedspladser skal være mindst 60 Antallet af virksomheder, hvor der er faste samarbejdsaftaler øges med 30 % Samarbejdsgrad med virksomheder øges til 33 % 8

7.5 Borgere på sygedagpenge Risikoen for at borgere bliver syge og falder ud af arbejdsmarkedet skal reduceres bl.a. ved fortsat brug af de kompenserende ordninger, som Jobcenter Langeland kan vejlede virksomheder om. Kommunen sørger for et tættere samarbejde med de virksomheder, der har mange sygefraværsforløb. Jobcenter Langelands virksomhedskonsulenter vil fortsat indgå i dialog og samarbejde med virksomheder med det formål at orientere virksomhederne om jobcentrets tilbud og muligheder for at understøtte arbejdsfastholdelse. Konkrete mål: Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb er på niveau med gennemsnittet i klyngen inden udgangen af 2018 Andelen af sygedagpengeforløb (fuldtidspersoner) i procent af befolkningen skal svare til gennemsnittet af klyngen inden udgangen af 2018 Andelen af delvise rask-/sygemeldinger skal i forhold til antallet af sygemeldte være på niveau med klyngen Antallet af sygedagpengesager med mere end 26 ugers varighed skal ned på 80 i gennemsnit pr. måned Antallet af etablerede fleksjob øges til 90 pr. løbende år. 7.6 Borgere i kanten af arbejdsmarkedet Ledige over 30 år Kernen i indsatsen for ledige over 30 år er afklaring i forhold til arbejdsmarkedet gennem en koordineret, aktiv og virksomhedsrettet indsats. Den enkelte skal i job, eller der skal ske en progression i retning af en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret arbejdes der med: Brancherettet opkvalificering i samarbejde mellem Jobcenter Langeland, erhvervsskole og udvalgte virksomheder Øget brug af virksomhedsvendt indsats også til målgrupper længst fra arbejdsmarkedet Øget information til ledige langelændere om ledige jobs i det fynske område Øget samarbejde mellem de fynske jobcentre i forhold til formidling af arbejdskraft. Fleksjobvisiterede Fleksjobordningen er målrettet personer med begrænset arbejdsevne. I 2013 blev reformen af førtidspension og fleksjob indført. Det betød et lavere niveau for tilgangen til førtidspension og målretning af fleksjobordningen mod svagere borgere. Det blev derfor muligt at oprette minifleksjob med et ugentligt timetal under 10 timer. En del af denne målgruppe har store udfordringer med IT, og det vil derfor fortsat være et fokuspunkt i 2018. Til denne gruppe vil der også blive benyttet tilbud om anden aktør. 9

7.7 Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger I tråd med ministermål 5 for 2018 styrkes indsatsen på dette område også i Langeland Kommune. Gennem fusionen af jobcentret og borgerservicecentret vil det i 2018 være muligt at styrke arbejdet omkring sanktioneringen således, at der sanktioneres på den rette måde og i det rette omfang. Derved sikres den rette udbetaling til borgeren samtidig med at lovens muligheder for at bruge netop dette redskab udnyttes på en måde, hvor det fremmer den enkelte borgers tilknytning eller nærhed til arbejdsmarkedet. Fusionen vil endvidere sikre en tidligere sagsbehandling af borgerens ansøgning om ydelser og et styrket tværfagligt samarbejde mellem myndigheds og ydelsesafdeling. Der vil være et særligt fokus på at borgere mødes med den rette sanktion ved manglende fremmøde, manglende medvirken eller i andre tilfælde, hvor en sanktion vil have en gavnlig effekt i forhold til at styrke den enkelte borgers tilknytning til arbejdsmarkedet. 10

FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 11

FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 Indledning Fyn har potentiale til mere. Beskæftigelsen er stigende i Danmark, men udviklingen på Fyn er ikke så positiv som i resten af landet. De fynske kommuner skal samarbejde endnu tættere med virksomhederne omkring indsatser, der kan føre til beskæftigelse for ledige. På sigt er virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for de fynske vækstmuligheder. Derfor skal vi sikre, at unge gennemfører uddannelser og får de rette kompetencer, der fører til beskæftigelse. Endelig er der på Fyn en gruppe ledige, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. De fælles udfordringer kalder på fælles løsninger. Det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum, der består af formændene i de fynske udvalg for beskæftigelsesindsatsen, har etableret et tæt samarbejde om de udfordringer, kommunerne deler. Disse fælles udfordringer adresseres i dette fælles fynske tillæg til Beskæftigelsesplan 2018. Dertil kommer, at Fyn de seneste år har modtaget mange nye borgere pga. ustabilitet og krig i hjemlandet. Fyn skal sætte nye borgeres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet, da succesfuld integration foregår på virksomhederne. DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER 1. Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes 2. Unge skal gennemføre uddannelser, der fører til beskæftigelse 3. Succesfuld integration foregår på virksomhederne 4. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal ind på virksomhederne 12

FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SKAL STYRKES REKRUTTERING AF KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Virksomhederne på Fyn har brug for kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal de fynske kommuner understøtte virksomhederne med rekruttering til ordinær beskæftigelse, hvor ledige jobs besættes af ledige borgere. De fynske kommuner vil samtidig fastholde virksomhederne i, at formålet med eksempelvis praktik og løntilskud altid er ordinære timer. Fynske virksomheder er i deres jagt efter kvalificeret arbejdskraft ikke begrænset af kommunegrænser. Det skal de fynske kommuners virksomhedsservice heller ikke være. Med dette udgangspunkt fortsættes Rekrutteringsservice Fyn i 2018. Det sikrer, at alle virksomheder på Fyn får samme koordinerede og strukturerede hjælp til rekruttering af arbejdskraft på tværs af kommunerne. at de fynske kommuner sikrer et tæt og forpligtende samarbejde med virksomhederne. Det fynske virksomhedslandskab består primært af små og mellemstore virksomheder. For denne type virksomheder er det sværere at håndtere det administrative arbejde, der er relateret til f.eks. af få en ledig i løntilskud. Virksomhederne på Fyn skal opleve en smidig og problemfri snitflade til kommunerne ift. virksomhedspraktik og løntilskud m.v. OPKVALIFICERING TIL ARBEJDSMARKEDET BEHOV De fynske kommuner har en udfordring med borgere, der ikke har de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. De fynske kommuner arbejder sammen om at opkvalificere arbejdsstyrken, så den matcher det aktuelle arbejdsmarked. I 2018 afholdes Jobmesse Fyn, som giver de fynske jobsøgende og de fynske virksomheder mulighed for at mødes og skabe kontakt. FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM VIRKSOMHEDS- PRAKTIK OG LØNTILSKUD En af nøglerne til at få flere ledige i job er, 13

FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 UNGE SKAL TAGE UDDANNELSER, DER FØRER TIL BESKÆFTI- FYNSKE UNGE SKAL KENDE MÅLET, SOM ER ET JOB På Fyn skal vi uddanne til job. Fyn får i fremtiden endnu mere brug for kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både faglærte og akademikere. Derfor skal fynske unge vælge og gennemføre uddannelser, hvor der er udsigt til job efterfølgende. De fynske kommuner skal hjælpe unge med at træffe et bevidst uddannelsesvalg, der fører til beskæftigelse. For at gøre dette, skal vi vejlede unge om de muligheder, som forskellige uddannelser giver. VI BYGGER BRO TIL UDDANNELSE Der er desværre en gruppe af unge på Fyn, der ikke er med på uddannelsesvognen. Det er et problem, da uddannelse har afgørende betydning for unges stabile tilknytning til arbejdsmarkedet resten af deres liv. Nogle af disse unge har forladt folkeskolen uden de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelse efterfølgende. De fynske kommuner samarbejder om at klargøre disse unge til uddannelse. Der er forskellige uddannelsestilbud i de forskellige fynske kommuner og der er behov for, at der fortsat arbejdes sammen om f.eks. brobygningsforløb, der kan gøre de unge klar til at starte ordinær uddannelse. Et eksempel på dette er Åben Virksomhedsdag, hvor Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg og Odense går sammen efter eksempel fra Svendborg om at åbne døren for unge og deres forældre til de fynske virksomheder. Formålet med Åben virksomhedsdag er, at unge og deres forældre med baggrund i et virksomhedsbesøg kan kvalificere valget af ungdomsuddannelse og på den baggrund træffe et velovervejet uddannelsesvalg med udgangspunkt i fynske virksomheders behov for arbejdskraft. OPSØGENDE ARBEJDE IFT. PRAKTIKPLADSER Manglen på praktikpladser er en udfordring kommunerne vil samarbejde om. Kommunerne vil i kontakten med virksomhederne have fokus på mulighederne for at oprette flere praktikpladser. Det kan f.eks. være ved at tænke lære- og uddannelsespladser ind i de større offentlige byggerier såsom Byg til Vækst eller ved kampagneaktiviteter i regi af Rekrutteringsservice Fyn. 14

FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 SUCCESFULD INTEGRATION FOREGÅR PÅ VIRKSOMHEDERNE VIDENSDELING OG SPARRING OM INTEGRATION De fynske kommuner har de seneste par år modtaget mange flygtninge. Flygtningestrømmen er på nuværende tidspunkt aftagende, men foran ligger opgaven med at integrere nye borgere på det danske arbejdsmarked. Der er især et potentiale i at øge den virksomhedsrettede indsats overfor flygtninge i de fynske kommuner. I den forbindelse er der behov for sparring og vidensdeling på tværs af kommunerne. Der er fortsat behov for at udbrede Integrationsgrunduddannelsen på Fyn. De fynske kommuner kan samarbejde omkring udbredelsen af Integrationsgrunduddannelse for de nye borgere, der ikke fra første dag kan honorere de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. De fynske kommuner kan i fællesskab og i samspil med de faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne udvikle IGU en, så den ruster kursisterne i forløbet til at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSEN (IGU) BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FYNBOER PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET, SKAL IGEN FINDE FODFÆSTE PÅ ARBEJDSMARKEDET Der er på Fyn en del borgere, der på nuværende tidspunkt befinder sig langt fra arbejdsmarkedet. De fynske kommuner har derfor en vigtig opgave i at understøtte langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Det er samtidig vigtigt, at de fynske kommuner sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. De fynske kommuner skal i fællesskab arbejde på udnytte de muligheder som småjobs giver denne målgruppe. 15