Vejteknik Hvordan man bestemmer en vejs geometri Kursusgang 2
Oversigt over min kursusdel Linieføringens geometri (funktion og krav) Linier, cirkler, klotoiden Linieføringens segmentering Længdeprofilets geometri (funktion og krav) Elementer, Linier og cirkler Gradienter, tagentpunkter og koter Oversigt i tracéet (funktion og krav) Horisontale kurver Vertikale kurver
Oversigt over min kursusdel Grundlæggende traceringsregler Tværprofilet Tværprofilets elementer i ret linie, kurve, afvandingsforhold og overgangsstrækninger Jordarbejdet Masseberegningsmetoder Massediagram og massekurve Jordflytningsmetoder
Linieføringen Hvordan kommer man frem til den rigtige linieføring, og hvordan beregnes den.
Linieføringens korridor Videst muligt tage hensyn til de eksisterende elementer i området, som var der før vi kom. Miljøhensyn ikke kun de lovmæssige som f.eks. 3 områderne Læse landskabet og dets former til brug ved traceringen. Inddrage skoven og anden beplantning. NB! Ovenstående har ikke noget med VVM at gøre
Korridoranalyse med GIS
Finde linieføringen Start med at skitsere en linie bestående af længere lige stræk tommestoksmetoden Bestem evt. de første tvangspunkter Læg større kurver i skitsen Beregn en første linie uden brug af klotoider (hvis muligt) Forfin geometrien og medtag de andre traceringskrav.
Grundelementerne Ret linie Kurve med konstant radius Klotoide, kurve med konstant voksende krumning 1/R L L R=A 2, hvor A er klotoideparameteren ret kurve
Klotoiden
Klotoiden Overgangskurve (transitionskurve) Giver god kørselskomfort Giver god optisk virkning Ideel til tilvejebringelse af overhøjden til ensidigt tværfald i kurven
Typer af klotoider Enkeltklotoide Ægklotoide Vendeklotoide Bremsekurve (ofte 3 klotoidestykker med aftagende A-værdi)
Anbefalede klotoideparametre R 1000m: 1/2R > A > 1/3R 1000m < R < 2000m: 1/3R > A > 1/5R 2000m < R < 6000m: 1/5R > A > 1/6R " 6000m < R: Ingen klotoider Ved V d =100km/h bør klotoidens længde ikke være mindre end 80m. Ved hurtige overslag kan A=1/3R h med fordel benyttes.
Linieføringens segmentering Segmentinddelingen bestemmer, hvorvidt beregningen er mulig. " (Svarer lidt til statisk bestemt eller ubestemt konstruktion) Et segment findes imellem tvangspunkterne Man opererer med tre typer segmenter 0, 2 eller 3 segmenter. Der skal som minimum være ét 0 segment i beregningen. Er der også et 3 segment skal der være minimum to 0 segmenter.
Anbefalede kurveradier Minimale horisontalkurver i m Motorveje (V d =120km/h) Hovedlandeveje i øvrigt (V d = 80-100 km/h) Absolut min. 2000 (1500) 1200 Normalt 3000 1800 Ønskeligt 5000 2500 Motortrafikveje benytter de samme radier som motorveje, men kræver mødesigt
Tracé-begrebet Z Tracé B A Længdeprofil B Horisontalpla n A a R H Linieføring a R H X
Traceringsprincipper Retliniet" Kurvet" Horisontal" Vertikal " Flydende" tommestoksmetoden typisk motorveje vejen følger f.eks. højdekurver, skovbryn m.m. vejen følger terrænets bakker op og ned følger tyngdekraften uden om forhindringer som et naturligt forløb
Længdeprofilet
Anbefalede kurveradier Motorveje (V d =120km/h) Hovedlandeveje i øvrigt (Vd = 80-100 km/h) Absolut min. 12.000 4000 Normalt 20.000-30.000 10 X R h Ønskeligt 30000 20000
Hastighedsprofil for lastbiler
Hastighedsprofil for lastbiler 70 600
Hastighedsprofil for lastbiler 70 600
Vigtige parametre for længdeprofilet Anbefalede kurveradier Anbefalede stigningspromiller i = 30 (max. 60 for korte stræk) i > 5 (pga. afvanding) Gode principper RV = 10 X RH (OH) Horisontalkurven skal overlejre vertikalkurven
Længdeprofilet ved tilslutning af sekundærveje Stræb efter 25 på alle tilsluttende flader
Optegning af længdeprofilet Stationeringsliniens forløb er udgangspunkt for optegning af terrænets længdeprofil Skitsering af de retliniede strækninger, som indlægges ud fra anbefalede værdier Vertikalradier indlægges Længdeprofilet afstemmes med horisontalkurverne Konsekvenserne for jordarbejdet vurderes. Afvandingsforhold med underløb og grøfter skitseres. (suppl. med slide)
Oversigtsforhold Horisontalkurver Kort kurve Horisontalkurver Lang kurve Konvekse Vertikalkurver Kort kurve Konvekse Vertikalkurver Lang kurve Specialtilfælde: Konkave vertikalkurver (tunnel)
3 Forskellige krav til sigtelængder Stopsigte " En trafikant kan se en fast genstand på kørebanen forude i en afstand svarende til standselængden. Stopsigtet er minimumskrav. Mødesigte " Er det dobbelte af stopsigtet og benyttes primært til afstribning på vejen. Er mødesigtet ikke givet, skal der etableres afstribning med overhalingsforbud. Mødesigt er ønskeligt. Overhalingssigte " Overhalingssigt er den længde, en bilist skal kunne se, for at en forsvarlig overhaling kan påbegyndes og gennemføres. Overhalingssigt benyttes ikke i praksis til dimensioneringen.