EVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE

Relaterede dokumenter
KUU der dur. Klik for at redigere i master

EVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse

Kombineret ungdomsuddannelse er en kort uddannelse. Med den står du stærkere, når du skal søge arbejde eller begynde på en ungdomsuddannelse.

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Institutionssamarbejdet Institutionssamarbejdet på KUU Storstrøm er organisatorisk delt op i referencegrupper og koordineringsudvalg.

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

KUUNO - Kombineret Ungdomsuddannelse Nordjylland Kronborgvej Thisted Tlf

Kombineret ungdomsuddannelse er en kort uddannelse. Med den står du stærkere, når du skal søge arbejde eller begynde på en ungdomsuddannelse.

AFKLARINGSFORLØB. i samarbejde med Horsens Kommune

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Områdebesøg. Metode til udvælgelse og afholdelse af områdebesøg APPENDIKS. November,

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Q1 Hvor går du på KUU?

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

2016/2017. Vedr. praktikordningen for elever på Lille Vildmose Produktionsskole. KUU- Butik, Handel og service

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Kombineret UngdomsUddannelse

Indsatsplan for KUU Vestsjælland

Ansøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009

Årsrapport for. Kombineret Ungdomsuddannelse Nordsjælland Vest

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

Egu - Årsmøde januar 2016

Årsrapport 2016 KUU SVJ. Sekretariatet Esbjerg. Esbjerg, Varde, Ribe og Vejen August Kombineret Ungdoms Uddannelse

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Dorthe Jensen Lundqvist, rektor. Dorthe Jensen Lundqvist, april 2019

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Udskrift fra beslutningsprotokol for Økonomiudvalget Mødet den 13. december 2017

Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017

AKTIVITETSUDVIKLINGEN PÅ PRODUKTIONSSKOLERNE 2017

AKTIVITETSUDVIKLINGEN PÅ PRODUKTIONSSKOLERNE 2018

Almen efteruddannelse - Til din virksomhed

Løbende administrativ registrering. Opgørelse halvårligt.

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

Indholdsfortegnelse Kvalitetsmanual Kombineret Ungdomsuddannelse

Dertil kommer en opdeling efter, om der er tale om ordinære uddannelsestilbud eller øvrige vejlednings- og opkvalificeringstilbud.

Pligt til uddannelse?

Organisering af den kommunale ungeindsats. Etablering af Ungdomscentret

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

Jobcenter survey. Analyse af svar på mini-survey til jobcentrene APPENDIKS. November,

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

ErhversGrundUddannelse

Kombineret ungdomsuddannelse er en kort uddannelse. Med den står du stærkere, når du skal søge arbejde eller begynde på en ungdomsuddannelse.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Nordvestjylland Kronjylland. Midtjylland. Århus TEKNIQS KREDSFORENINGER

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Parat til en erhvervsuddannelse!

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE

Hvor udbydes 10. klasse?

Elevundersøgelse

Hvor udbydes 10. klasse?

Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen

Broen til ungdomsuddannelse

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet

Elevundersøgelse

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

unge tager folkeskolefag om

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Baggrund bekendtgørelser

Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Ansøgning om godkendelse af udbud af kombinerede ungdomsuddannelser

Elevundersøgelse

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

EKSEMPELSAMLING MODELLER, METODER OG REDSKABER UDVIKLET I PROJEKT UDDANNELSESAMBASSADØRER

Individuelle tilbud til ledige

Hammeren Produktionsskolen Vest

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Tag på Bornholms Højskole

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

Kombineret Ungdomsuddannelse - KUU

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?

Transkript:

EVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE PRÆSENTATION VED CHRISTIAN SLOTH & ANNE-METTE BARRETT BACH KUU UNDERVISNING DER RYKKER PÅ KUU 21. NOVEMBER 2017

EVALUERINGENS FORMÅL... er at afdække, hvorvidt kombineret ungdomsuddannelse bidrager til, at unge gennem uddannelsen opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet eller grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelser.

TEMAER I EVALUERINGEN

DELTAGERNES UDBYTTE AF UDDANNELSEN Interventionslogik

EVALUERINGEN BYGGER PÅ ET STORT DATAGRUNDLAG Kvalitativ dataindsamling Desk research Analyse af eksisterende data Case studier KUU Portal Personlige interview med tovholder Metodisk tilgang Registeranalyse Selvevalueringsskemaer og data om elever Elever Ekstra data Kontaktpersoner UU Vejledere Spørgeskemaundersøgelser

EVALUERINGEN I 2017 Statusnotat 2016 2017 2018 2019 2020 Undersøgelse blandt elever der har afsluttet KUU Dataindsamling om kompetencebeviser og selvevalueringsskema Forberedelse Spørgeskema med KUU elever Interview med tovholder Analyse og formidling Dataindsamling Spørgeskema med + KUU elever + Kontaktpersoner + UU-vejledere

EVALUERINGEN I 2018 MIDTVEJSEVALUERING 2016 2017 2018 2019 2020 Forberedelse Analyse og formidling Dataindsamling

ÆNDRINGEN I DIMENSIONERINGEN HAR IKKE HAFT BETYDNING FOR DEN SAMLEDE UDNYTTELSE AF PLADSERNE Optagelsesprocent i 2017 KUU Syd- og Midtfyn KUU Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder KUU KANON KUU Plus KUU Trekanten KUU Aarhus Kom.ung.dk KUU Vestsjælland KUU Sønderjylland KUU Københavns Omegn Gennemsnitlig optagsprocent KUURS KUU Nordjylland KUU Sydvestjylland UU vejlederne KUU Storstrøm oplevede færre problemer KUU Hovedstaden-Bornholm med mågruppeafklaring KUU Nordøstsjælland i 2017 end KUU i 2016. Aalborg/Himmerland KUU Køge-Roskilde-Greve KUU Nordsjælland Vest 48% 83% 80% 80% 79% 79% 74% 72% 67% 67% 64% 63% 58% 92% 91% 91% 95% 94% 100% 100% Ca. 6 pct (142 pladser) af optaget er omfordelt. Det er særligt udbudsområderne i og omkring København, som har fået reduceret deres dimensionering.

BETYDER DET NOGET OM ELEVEN HAR EN PLAN MED SIN KUU? På baggrund af en segmentering af de unge er der identificeret tre arketyper De målrettede De søgende De tvivlende Årsag til valg af KUU Det giver mig mulighed for at søge ind på en erhvervsuddannelse bagefter (76%) Jeg har fået det anbefalet af min UU-vejleder (100%) Det er den eneste mulighed jeg har (44%) Hyppigste fremtidsplaner Erhvervsuddannelse (35%) Et arbejde (25%) Et arbejde (29%) Anden uddannelse (25%) Et arbejde (27%) Ved ikke, hvad jeg vil (25%) Trivsel på KUU God Moderat Dårlig 9

DE FLESTE ELEVER ER GLADE FOR KUU OG FØLER AT DE LÆRER NOGET Mindre forskelle ift. trivsel. Større forskelle ift. oplevet udbytte af uddannelsen. Jeg deltager ofte i de sociale arrangementer på uddannelsen Jeg føler mig ofte ensom på uddannelsen 5% 9% 17% 11% 35% 60% 49% 52% Jeg er glad for at gå på uddannelsen Uddannelsen har gjort mig mere klar over, hvad jeg gerne vil Jeg kan bruge uddannelsen til det, jeg gerne vil bagefter 64% 55% 68% 68% 57% 44% 57% 74% 41% 35% 51% 88% Jeg har fået nye venner på uddannelsen Vi har det godt sammen på mit hold 88% 83% 80% 84% 81% 74% 67% 74% Jeg lærer meget på uddannelsen Jeg tror, at det jeg lærer i undervisningen er brugbart Jeg lærer meget i undervisningen 71% 50% 35% 63% 79% 64% 50% 65% 70% 53% 39% 55% De målrettede De søgende De tvivlende Total De målrettede De søgende De tvivlende Total 10

PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER Selvtillid, selvkontrol og selvværd Ydre motivation Indre motivation Som en del af evalueringen måles elevernes udvikling på udvalgte personlige og sociale kompetencer, som forskningen har vist er vigtige i forhold til at gennemføre en uddannelse og finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Målingen sker hvert halve år, og der er nu lavet fire målinger. Selvtillid Proaktiv adfærd En analyse af betydningen af personlige og sociale kompetencer blandt eleverne, der deltog i de første to målinger (i 2016) og sammenholder det med, hvem der på nuværende tidspunkt er faldet fra KUU-forløbet (11/9/2017) viser, at elevernes personlige og sociale kompetencer kan bidrage til at forklare negativ frafald. Samvittig hedsfuld Vedholdenhed Selv kontrol Selvværd Beskæftigelsesparathed....når eleven vurderer, at han har de relevante kvalifikationer og personlige egenskaber, der skal til for at å et job, løse opgaverne og holde på jobbet. Beskæftig elsesparathed Selvopfattet parathed

ORGANISERING AF UNDERVISNING OG ERHVERVSTRÆNING Eleverne undervises i gennemsnit knap 31 timer ugentligt. Undervisning i D-niveau: Model 1: Undervisning i D-niveau fag foregår på hjemstedsskolen med undervisere fra hjemstedsskolen eller fra en VUC, erhvervsskole mv. Model 2: Undervisning i D-niveau fag foregår på relevante erhvervsskoler og merkantile gymnasier med undervisere fra skolerne. Model 3: En blanding af model 1 og 2. Nogle steder er undervisningen tilrettelagt projektbaseret, hvor flere fag spiller sammen i projektforløb af længere varighed. Nogle steder er undervisning i D-niveau fag samlet på én dag om ugen, hvor andre skoler spreder undervisningen ud over flere dage. Erhvervstræning: Nogle steder er KUU eleverne i erhvervstræning i flere uger ad gangen, mens de andre steder har 2-4 dage i erhvervstræning og 1-3 dage på hjemstedsskolen over en længere periode. Eleverne har typisk mere erhvervstræning, når de kommer på senere dele af uddannelsen. 78 pct. lærte meget på erhvervstræning Udbudsområde KUU Nordjylland KUU Aalborg/Himmerland KUU Plus KUU Sønderjylland KUU KANON KUU Køge-Roskilde-Greve KUU NEXT Kom.ung.dk KUURS KUU Aarhus KUU Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder KUU Sydvestjylland KUU Trekanten KUU Syd- og Midtfyn KUU Vestsjælland KUU Storstrøm KUU Nordøstsjælland KUU Nordsjælland Vest KUU Hovedstaden-Bornholm Ugentligt timetal 26 timer n.a. n.a. 28 timer 32 timer 32 timer 33 timer 33 timer 33 timer 30 timer 28 timer n.a. 30 timer 33 timer 32 timer 32 timer 30 timer 32 timer 27 timer 12

STØRRE TILTRO TIL AT KUU-ELEVERNE LYKKEDES MED D-NIVEAUET Kontaktpersonerne vurderer i højere grad at deres elever vil opnå et D-niveau Alle 2% 17% Karakter gennemsnitt et i dansk på D-noiveau er 6,2 De fleste Halvdelen Få Ved ikke 2% 6% 15% 17% 28% 30% 34% 48% 2016 2017 245 har gennemført med uddannelsesbevis og 126 har gennemført med komptencebevis Dansk kombineres typisk med matematik, afsætning, samfundsfag eller engelsk N = 87 (2017) og 83 (2016) 13

DET NEGATIVE FRAFALD UDVIKLER SIG STABILT Det samme gælder for de positive afstigninger 22% 47% 17% 39% 12% 29% 8% 18% Vi arbejder på at korrigere tallene for personer med kompetencebevis, der teknisk set er afbrudte Der er fortsat store forskelle mellem udbudsområderne ift. frafaldet det er et fokuspunkt for midtvejsevalueringen. 6% 2% August 2015 Januar 2016 August 2016 Januar 2017 August 2017 Positiv Negativ

FRAVÆR ER ET VÆSENTLIGT PROBLEM, SOM ALLE ARBEJDER MED Resultater fra selvevalueringsskemaet Tovholderne vurderer, at fraværet ligger mellem 8-25%. Lavere fravær i erhvervstræning Fraværet er størst i starten Der er stor forskel på omfanget af fraværet i forskellige elevgrupper Ofte er det personlige udfordringer (og ikke manglende lyst til at gå på KUU), som besværliggør et stabilt fremmøde. Der er en lang række af indsatser, som er igangsat med henblik på fastholde eleverne og holde fraværet nede. 55 pct. møder op til alle timer. 70 pct. deltager aktivt i undervisningen 39 pct. har altid lyst til at komme i skole Udbudsområde Vurdering af fravær KUU Nordjylland Ca. 25% KUU Aalborg/Himmerland n.a. KUU Plus n.a. KUU Sønderjylland n.a.* KUU KANON Ca. 10% KUU Køge-Roskilde-Greve Ca. 17 % KUU NEXT Ca. 12% Kom.ung.dk Ca. 12% KUURS Ca. 8% KUU Aarhus Ca. 19% KUU Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder Ca. 17% KUU Sydvestjylland n.a. KUU Trekanten n.a.* KUU Syd- og Midtfyn Ca. 10% KUU Vestsjælland Ca. 10 % KUU Storstrøm n.a.* KUU Nordøstsjælland Ca. 15 % KUU Nordsjælland Vest n.a.* KUU Hovedstaden-Bornholm Ca. 10% Gennemsnit Ca. 14%

MULIGHEDERNE FOR AT KOMME I UDDANNELSE ELLER ARBEJDE ER... Meget gode 2% 5% 12% Gode 30% 33% 10% 41% Hverken eller Dårlige Meget dårlige Ved ikke 1% 1% 6% 9% Ordinær uddannelse Beskæftigelse 24% 32% 12 tovholdere svarer, at de har et formaliseret 31% 25% samarbejde med UU om overgangen fra KUU, 4 har ikke. 17% 19% Et ordinært uddannelsesforløb Et andet uddannelsesforløb Ordinær fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse Anden form for beskæftigelse Ingen aktivitet Aktuelt har ca. 1900 tidligere KUU elever modtaget en invitation om at deltage i en undersøgelse af hvad de laver nu.

MANGE KUU ELEVER AFSTIGER TIL UDDANNELSE OG ARBEJDE Foreløbige resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt tidligere KUU elever. Under uddannelse 45% Arbejder mere end 18 timer om ugen Arbejder mindre end 18 timer om ugen Søger arbejde 3% 9% 8% 42% mener i meget høj eller i høj grad, at de i dag bruger det de lærte og den erfaring, som de fik ved at være i erhvervstræning, Barsel 2% Ressourceforløb Jeg laver ikke noget lige nu 3% 6% Lige nu har 377 tidligere KUU elever, cirka 20%, besvaret undersøgelsen om hvad de laver nu Andet 23%

TAK FOR I DAG 18